Yes-»F og Erste-.
tsn Landglptiliistorie.
of
Mir-du ichsptklhagekk
Pan dausi vcd tsngetvkrt Its-Mc
u
(-?ot«tsat im No. ."-s.«.)
Hatt baude netop igieu m Knabe at klove, der var rud
uu haucht-re end uogcu of dcno Forgckagcnu Hast-;- tmmtte
huggc til trc Wanst-, hvet Nang kraftigmn Vcd bot trrdzc
pag sprang Kunden itu, mm ogsaa Staalet paa LIMI, dg
Jeruct faldt Hist-end- paa Jordan
»Hvad skal dct betysexM spurgte en ondskabisfutb Stem- «
me tagt bog vcd Hang.
Hans io’r sum-nett, som out hatt haodc vmet en lille
Dkeng. Don havde ikke hakt nagen kommt-; Stemnun syn
tes lügt-sont at komme op im Jordan Men det var intct
Ewigkle dcricnod Wust-n af Wamsdcm der nu da Hans
Icndtc sig mu, ftod foran ham og gjrntog SporgcmantcL
»Im kundc itte gjsre for det,« stanuuedr Hast-J.
»Hm-m for Djkrurlcn giocr Tig Lov til udcn sum Tillu
delfc at spillc tmrlhcr "-:' « sputgtc chkty Inedcnci hanc- sutnn,
grsnuc Lim- itjodr Lan under dc lsuskcdc Lindhan »Im
hat famst uok as Jst Vortdct patz hom· Tit-«
»Im cr ikkc do.-,« fogdr Hang-, ,,og J sktigcr jo hojt
not«
»En« usjd ttl .t««n-1t-cdc!«
»Zum leg numpkv ukstscttr cn Hufen du for Unru«
»Vi! Tit Max« lstolclns den unden og lojlcdr trucndc
sitt Stof.
»Ta·.1 Just- i I qt,« fagdc Danks. »F fu, W icufttmr at
omgaasz mel) scij Manch «
Hand spuktva Hundes-, du« thussicnbc stmtcdc sig ind
paa hats-, mcd Juden et Dusiu Esktidt im sig og forlod
Ganrdcu stumm- ·«ch, thut mu- kommt-n.
Da han igjcn tmr Imact ou imellcnt de unge Nmucr og
kuudc tun-c iiktcr pun, at Fugen Mcnucfkcr san hont, stod hatt
stille, sum m, du- har glcmt ungest. Don havde intct glemt;
hanvildc tuntirnkr ncknttcrc over, hoorledcci dct hclc var
gaaet til. Mcn io lustigen- han tasnktc bewirkt-, jo mindre
kundc hatt finde ud us det. Der er lige tucgct saadan, sont
dct ikke stutdc Wen-, sagdc hast til sig fett-, og jcg brydcr mig
heller ikte om det, mut- dct ikkc ligc uctop var for tszketes
kald.
Vidcrc lnndc hatt ilkc malt-, omcnskiont han endt n stod
paa santntc Plct og stirrrdc pan de sannnc Jordsuampi , der
vokscdc itttcllcni de nngc Graun-, og det forelom hasti, at
hatt cgcntlig hat-de tn Mnsngdc Ting at overltrggc. Ende-list
sorckoin dist han« at hatt solte sig fan tnng i.Oovcdet, det
muattc nodocndigvio lonnnc as, nt hun ikkc hovde faact no
get rigtigt nt spise hrlc Hagen ; «tilligc ns drt sonst-c Arbejde
om tsstcrmiddagctk
Hatt hattdc iltc ttrnkt videre over dct siocn sints Stolede
gc, nicn nn snldt Historicu hnm ind ont Esau, dcr solgtc sin
Feirstcsodselssrcl sur rn zliet Lindsnx Der cr intct sirrlig deri,
mcntc htm; hnn hats netop oterrt sttltcn. Huisz Nrpttz i
Stedct for nt give ttlrooltcdctz havdc givct tnigrtStnlkc
Brod, san httude icg ngsmr folgt mig til hont. leiittignok rr
dct en stor t«i)t’t·e, at jrg ikkc liar gjort drt. ·
Hans gicntog ttcrc Wange sor sig selts, at drtte var cn
slor Lyltc og tuzi sinntidig sit llhr frcm. Hatt hat-de ikkc
trnllct llhrcl op i Mut-gegl, hnad han rllersz plcjcdc at FUer
llhrrt stt!d. Our Du heller ilkc hast nogct at spisH spurgte
hatt llhrrt og stnk dct igjcn tmdrr Blitscn i Vestelotninctt.
Heut strcd uidcicz ligcsoni Morgcnsolcn i March hat-de
kostet hatt-;- Slyggc taugt formt hintr, snnlcdcss giordc Ästen
solen dct nn, da ljnik frn de imgc Olrancr itzjrn itnaede ncd i
Cugrnc.
»Jrg ttndrcr mig vorr, at et Allenitrstc, der intet hat«
i Livct, alligeucl ktin koste cn Skyggc sra sig,« sagdc Hans.
Dcroorc paa den nnden Side tsttgdalcn drev den gntnle
bcvstnmtnc trohytdr tin Ojotd l)jcut; Soll-n ttod lart i Ho
risotttcn, Kloklm snnattr ttnsrc hctmd syn.
For Both-U sixgde Haan allercde san sent! og hatt
sorstasrlcdc tim- Slridt, sont om htm hitodc sorsotnt nogct og
nu vilde indhetite det
Men nt komme tillmge til Virrtdhuset, ltoor der vcd
dennc Tid var nmngc Giæster, dcrtil var der endnn Tid nokz
san gil« hakt da igien lnngsomntere og over-lagde, linorhen han
stuldc gu, natu« hatt ilkc sknlde galt til VcrrtshnsetTZ
Jeg brhonrr jo slct illc at gncr i Vasrtohuch jeg lau so
blive i init egct .Os.:«)·; Tngtammcret staats jo toint, og dersra
ksn jeg sc over Danttnen til Gretc, nanr hun kommer ned i
Hatten. At icg ilkc knndc twnke oocr det tidligcrel Jeg vcd
heller sitt-, honr itsg hat« miite Tanlcr henne i Dag.
Nu skrcd Hans igicn rasterc frentad, nrcn holdt stg sied
se i Englantcn, i Neu-heben as Trwcrne, og slog heller ikke,
da han var kommen san oldt, ind pna den storc Gnde, gier
be deriiimd en Ontvei gjcnncxn et Strikskc Slovbttnd og over :
Mal-Zorne for at toinmc ind icn of Landgbycnö korte Side
gadcr, der sorte ligc til hatt-i Hug
Stort ogglintrcnde var Hrisct jnst ikke, sclv ikkc estcr
en Landis bestedne Förhold. Gamntelt var dct, megct
sammelt, srem for alt Grunden, der var opført af utilhug- »
gede Marksten og ud inwd Dammen var godt og vel tolo Fod
hjs denne havde sikkckt holdt nd sandan en sire ellek sent
Inhdudredey rigtignok ikle uden i Mcllemtiden at have er
holst sogle betænkclige Revner og Aal-ringen Den enetages
Hym, der stod paa dette ærveerdige andament, var i hvert
Feld afbetydeligt yngre Datum, mcn desuagtet i endnu
wegetværre Tilstand. De tynde Granbjcelket havde bpjet
sig til alle Sider, Lerudspækningen var til Dels salden ud,
sg man havde stoppet Hullerne, san godt man tande, ligele
des de senderslaaede Ruder i de smaa skjseve Vinduer. Op
til Daten fskte en steil Stenlrappe, og paa Tarskelen sad en
Mppe jatmnerligt ndsecnde Born. En Dreng paa omtrent
Ei Aar holdt paa Skjodet et ganske lille, suldstandig nsgent
sw, Mhyllet i et Stykke ij, sont tidligere maaske havde
Um en Kappe. To smaa Piger pas fern til seks Aar krel
satnmen vkd Siden af. De ventede paa Moder-en, der arbei
dede paa Matten.
b »F er vel snltne,« spnrgle Hansv
» Binnenk- fvarede itte, ligesom den Mehr-, at bein »
; laadant Sporggniaah slet ikkc lonnede sizz.
t Hang llreroede ined sine lange Ben even over de finaa
og kaltede ct Vlik ind i Ztncn til dein-. Ten ioisekom dann
mindre end for to Aar siden, og dog oardcr lidt nor der-inde:
en lille Zeug til det mindste og en Vnnle Erim tilde staue,
fortnodentlig sgsaa til Moder-en, i det niindste rsar der ikle
nogel ander for Hur-»dem der i der ijkrinestc tnnde have Tig
hed Ined en Selig. Monden var der endnu et fkrobelkgt
Bord, paa huiltet der stod en onilngggelig flradet Polte, o;
tre Stole-, af huilke de to var daneben Trt haode Bei-neue
siltert gjort, ligefoin de ogsaa luvde spredt Halnien over hcle
Grill-et Ooad strich de staltels Lrtne ellers more sig nied
i den lange Tid, trenkte Hart-L
Paa Skorstenen, der gjordc den lillc zorstne endnn
sinkvrere, fynteg lasngeikse at have brcrndt neigen ;’cld; en
itnslaaet brnn Kasselande laa midt i den sparsam-ne Vlske —
I paa Grund af snldstcendig sent-reiningcsophirvelse, soin nran
! figer i lHonedstaden, tankte Hand.
I Han klatredc op af den sncrvre og steile Trupp-» der for
i te til Lostsrnnnnct. Te more Trin tnagede nnder dam
Paa Lofret var intet andet at fe, end for-ouen.l)nlleme i Ta
grr og forneden Tagstengfkjcrrvene, der var faidne ned sra
Haltet-m. J en Krog laa cn fonderdrndt Riilcsdnrn Hang
erindrede, at hang Fader for mange, inangc Aar siden lravde
laprt den til l)ain.
Toren til dct lille Tagkanuner var lnkketz irren Hans
tjendte endnn Hennneligheden at fknbde Gjirkken tillmge vg
iaa nieir dingte-, oed Hin-in af et .nniu-Jblad, sont rnan fortr
ind i den snasvre Spiætle; han havdc tidt nol« prouet det sont
Drcng, itidligerc Tiber, da del gitlnrrn bedre end nn, og
Moder-en, der den Gang endnn lcvede, plejrde at oplseuarc «
Vinterfrngtcnog andre Forraad deroppe. Eiter nogle for- -
gjlisveiz zorsog lykkcch dct han vgfaa igje:r.
Tagkannnerct var tolnt, paa ei tennneligt start, broget
nialrt Stab ncer, sotn man knn syntes at have ladet staa,
for-di det var befleftet til Vceggen nied sei-Wagen Men To- F
rene havde man taget med; der var i hvert Tilfaslde hverken
lidt eller incgeti Skabet, sum havdc var-d at lnkke for. Tes
ndcn var der cndnn en Skannnel med tre Ben, af hoilkc de
to faldt af, da Hans lpftede den op.
Ei llnder var dct ikke, at Tingestcn var faaledes tørret
ind, thi Kammer-et laa uniiddcldart under Taget og tilnred
imod fydvest, faa at Solen fra Middag til Aflen biscrndte
igiennern den tynde Koistvasg og giennem de blinde Ruder i
det lille Vindue. Hans aabncde dette —- til Forfardelse
for Edderkopperne, der her saa lange havde hnseret uforstyr
rede
Undeiham laa den store Tom allerede i Skygge, niedeno
Himlen endnn var rodljg bestraalet as Solem der stod bog
ved Bierisgene. Derved saldt et utydeligt Ist paa lHinscne
oinse paa den anden Side. J Stolemesterensz Haue bei-kege
de sig noget, men Hans kunde icke kjende, oni det var Grete,
nagtet Afstanden ikke var ret stor, og han holdt Haanden
over Ljnene for at bestytte dem mod den l)1-irndende Beine-- .
jung. ;
Tilsidft lob alt nd i hinanden sor hinn, ja dct sonnede
soismciig for hang Lilie, og i Treue opftod en nidnnderlig «
Snsen, sont han cndnn aldtig havde iolt.
Tet stammek sra den tomme Maor, sagde Hang, da han
lykceltg havbe overstaaetxtlnsaldeu jeg san dog ikke blioe her, :
hoor Rotierne og Musene intet fin«.-ci- at irde. »
Han sorlod Kammeret og gik ned ad Trapperne. J zor
stncn traf han Bornenes Moder, der var kommen hjem sm
Arbejdet —- en hnlojet, indfalden, brnn Komm-, der strafe
begyndte at klage sin Nod for han« hnn lsaode i to Tage ikfe ’
hast Brod i Hirsch og tillige sknloe udrede den socrre Lese; »
hnn vilde oiiske, hnn laa i Grauen, som henbes Mand og
hcndes sit-e Born vcb Siden af
Hans tog sin Pnng op as Lonisnen — han haode en
Gang onndet den paa et Mai·ked. »Den indeholdt endnn en ·
en haord Taler og nogle Smaapenge. Han gav Konen Ta- »
leren og sagde til hende, hun sknlde for den lægge et Bnndt »
seiskt Stisaa op i Kammeret og saa selv beholde Reiten, han I
vilde komme igjen om en Tinte. Konen tog imod Pengene, «
uden en Gang at takke. Hån forlod Hnset og gik over til ;
Veertshnsen «
Heldigviö tisas Hans Gjæstestnen ncksten tomz kun Tos- .
sei-Gans, der var kommen tilbage ska en Foreetningsrejse i F
de nasrmeste Landsbyer, sad i en Krog og delte omhngge
lig et Stykke Rngbrod melleni sine to Hunde, saadan at hocr »
fik sin Vid. Toffel-Gans var ikke ineget mebdelsom, og
Hans ingenlnnde oplagt til at tale. Han havdei Kjokkenet T
bestilt sig en LEggckage — en Ret, soni han soretrak stcm
for alt. Brod og Flæst haode tigtignok ogsaa knnnet gsort
det; men ester en saa brydsoin Tag soite han Trang til at
lade noget springe og tillige komme til Endcined sin Formnr.
DeParSniaaskillinger kjeder sig jo ever at osere alenc Wom
mcn tirnkte Haus«
« Christel, Viertean Dattel-, dingte Hain 2(T«ggetage og
et Glas LI, stillede begge Tele hen foran hani og satte sig
ved Vordet has hain. Hans haode cgenttig altid holdt Chri
stel sor en smuk Pige; incn siden Grete i Gaar Aftes havdc
beklaget sig over hende, sorekom hnn hain ikkc smnk niere, ög
at him saaledes ubnden satte sig hos ham, Ergrede hom.
»Naa, Hans,« sagde Christel, »hoorlebes er det saa
gaaet?«
»Au, godt!" sagde Hans, idet hun stnbbedc et mag
tigt Stykke Æggekage ind i Munden.
»Das hvein er Du?« spukgte Christel videre.
»Das Dig,« svakede Hans, idet han lod et andet Sink
ke folge ester det festste
»Det sek jeg.«
».Hvorsor sporger Tu saa?«
»An min Salighed, siden hvornaar er Tn bteven saa
stolt?«
,,Siden Du hat forelsket Tig i mit sniukke Ansigt.«
»Saa! hvem siger det?«
»Du sele Du holder jo Oje med mig hele Tiden.«
,,Saa!« sque Christel og siod op; »in- Du da siadig
lige ud«.« M vl meaer for simple for Or. Soldaten, for-di vi
ist«-, sont Ztolcmesteteng Grete, beftondig lau have Strom
per og Zko max- Lxx itte opfore os, sont om vi ikke kunbe
twlte til feth Mendet stal J endntt vide, Or. Soldat, det
« n« tttc att Nuth der glimrcn Ilt were flinhellig og at tigge
eitel J’.’nntstl Heut-, dct pas-sek- gauste gobt samtnen, og hvem
ker for Jul cr Jakob not-stere- Jtone — tsct ved jeg ogfaa.
Jo, txt-« ril not gifte sig mcd fandan en Zultemiklel of en
Soldat! Lq fotooriqt hat« Tu at bunte mig min Kjole; jeg
» ttqn iltc jnwd den iqjen; ju; hat ikkc want T ig den, for at
ten skulde tilde-J i Ztt)kkcr. «
Tenned stotmedc tshtistcl nd af Toten.
«Tet vat- ett net Redclighed,« fagde Toffel-Cletus, idct
han tuktede sin Licio samtnen og ledsaget of Hunden-: traslede
uo of Sturm ·
Hang havde intct sagt; lan havde af Christcls Statt
tctsmditen tun hart dcttc ems, at Grctc for Hut stilldc blive
Jakobstot«11ktg.smstt«tt. Sluldc dct vie-trug von-e muligt?
Nretc huubc i Nam- Aftes vers-et saa apum-, ilke saadan sont
euere-. Lgi Morgcg Konteer Tilbud om at tage ham i sitt
chnefteI Natmstigvig, tmar man hat Balgct intellem Her
ren og Tjenetcn, friscr man dog itle til Tjeneretk Rigtignol
haude Nrete lovet hont, da hatt drog i Tjencsten, at hun itke
wilde qifte sig med nogrn andcn, hellere vitde hun ligge død
paa Banden at Tannen-n; nen to Aar er en lang Tid og —
Her tastede Hans- et ftygtigt Titbageblik paa sit Liv de
sidste to Flut-, of lmiltct dct ft·ctngik, at Troslab mod en Sol
bat dog men- rller mindre et« ct totnt MundgvejH men dette
her n- noget ganste anbet, silosofcrcde Hang, og faadan som
Grete- var dog ingen. Lg hcude stutdc ieg oucrlade det tylke
VOL- Lg snsnsidt vildc dct dog komme-, derfom jcgigjen
dtog dort fta Lande-Wen paa, hoc-n vcd hvor lang Tib. Nei,
dct gam itte an; litllue strtger jeg migt Fabrikkem helle
lt —- —
,,(!Zod Ulftcm Hausk« sagdc en ty!, melet Summe-.
Hatt-I loftcdc Hovedct, som hatt havdc stottct iHaanden,
og saa Vogt-r Heim staa i den aabnc Tor.
,,.J«1113e Tak, « spare-de Dane
»Nun, Hans, hoottedeg cr det gaaet««-« spurgtc Voge
t«cn, akkurat ligcsom Christel tidligcre havdc gjort.
»Au, godt!« stmredc Hans, ligesom han for haoke fou
ret. Om Vogt-texts Lebet- lom et ironisk Trakt. Hatt satte
sig paa den famme Stol, sont Christcl havde fot·ladt, lagde
Arme-ne paa Bordct og sagde laugsomt, idet han ligelcdes
langfomt lod finc korte Tommelsingre drejev sig om hinandem
»Her, Hang, jeg hat- tænkt over det. Jeg bchpver rig
tlgnot egentlig ingen Karl, omendfkjput min August eri
Soldatertjettesteu. Det er daarligc Tiber-, og man maa se
efter, hvordan man bcdst slaar sig igjennem. Men naar Du
ingen andcn Tjeneste har, saa mcner jeg, Du gjor bedke i at
komme til mig, end at fotfogc dit Held andre Steder og for
gjcrveg slide Saaleme af Stovlemc. Thi, som sagt, Hans-,
dct er en flet, for-fasten Tit-, og ch· er over-alt her til Lands
flerc Folk at fau, end man bel)ovcr. Stor Lan tan jeg der
for heller ikkc give. Selsten Taler og til Kirmcs et Var
nyc Stovler og til Jul en m) Klædning, Derfom det er Dig
til PMB —«
s
s
I
l
s
s
i
l
I
»Opt, Mester," sagte Hans, seende Bageren stift ind
i Ljncne, »seg oil en Gang sige Her noget, sont kan spat-e
Her den ootige Tal-. J oed tet godt, at ingen haroillet
have mig, nndtagen Jakob Konter, hos hvcnt seg ikke tsil
tsene; og degnden tted J, at jeg itke gjerne dtager bot-l het
st·n, tlti euer-J ville jeg tkke hanc gsott tnig nagen Moje nted
at komme til en as Edle Tetsor bydee J tnig saa liot, ti
Taler tnittdt«e, end Sonnen for en dngtigKatl ellers et«; tnen
J hat« regnet ganstc 1-igtig: jeg vtl tage til Eder; knn sor
saadan at viere tabt bag as en Brigit, maa J itke holde tnigz
jeg ladet ntig ikke darben-, nden jeg meet-ket- det.«
Bageren blinkt-de med sinc stnt Ljne, sont mente han,
naat Tu kttn lader Dig batbet·e, saa er det tnig lige meget,
ont Tn gsor det gsetne eller ugjerne; ntett hatt gav ikke disse
Tanker Otd og vedblev, sont ont Hans sintpelthen hat-de sagt
ja og intet videre.
,,Ge-dt, Hatt-s, Du tan i Morgen tidlig straks begynde
hostnig; og hvadjeg vilde sige, Hans, sove kan Du ikke
hoS mig; det gik neepspc ttok an tncd August, og ntine Piger
lade Tn gaa i Fred, hois oi to skal vedblioc at veere gode
Vetttter.«
»J, taler, sont ont J alletede var tnin Hetsre,« sagde
Hans-.
Bageten lod igjen, sont hatt intet haode hart, eller sont
hatt haode hort noget andet, end Hans haodc sagt
»Godt, Hans,« sagde han, »og her, Hans-, er Faste
ttettgene ;« han tog en Taler op as Vestelonnnen og lagde den
paa Botdet sotan Hans.
Hang saa eftet·ta-nksont paa Taleren og puttede den da,
sont drcvett af en Vesltttning, rask i Lontmcn, satte Bageten
Haandett og sagde:
,,Jeg tnaatte lyve det·sont jeg sagde, at jeg gjerne tog til
Elter; tnen det ital ikke dlioe til Stabe for Jer; jeg oil ar
bejde retskaffcn for Jet-, og J ftal itke have noget at beklage
Jet« over mig. Men hat« J det alligeoel, saa sig ntig det sor
nnfligt; jeg et« en godntodig Karl og kan taale et Pnf, tnett
J ved at naat Maalet et· fnldt, ladet- det over. «
,,(Ekodt Hans,« sagde Bagerenz »og ntt kan Du ett
Gang folge tned over, sor at jeg kan vise Tig hvot Du kan
begynde i Morgen-«
IT.
Saaledes haode Hans da, hoorpaa sotelobig alt kont
an for l)ant, enchneste i Landsbyen, inmiddelbar Nærhed
äf sitt Grete, og det gsorde hant saa vel til Mode-, at det
slet ikke saldt hant soært at folge sitt vante Natur og tage alt
sra den gode Side, tiltned da det th·bejde, hatt sattes til,
behagedc hant. Bager Hei-n havde oppc i Biergene, ikle
langt sta Landgreoeslttgten et stort Stykte Statt, hvor ban
aatlig httggedcen Tel as sit Btandselsmateriale. Hat-ed
patsten for dettc Aat vat« allerede slaaet og sat i Favne; der
» var ettdnn tun et Tusin Trceer at ftklde og gjore i Stand og
derester at kjore det hele til Landsbyen. Dette Arbejde nd
A
fordrede en starrt og tiæk Mand, lige faaban en som hanc
var, og da Hans vidste dette ret godt selv og bver Dag paany
kundk pxspve sin chelhed og Smer var han saa godt tilpus
og saa let oin Hjakkteh sont han aldrig havde folt sig i de to
Aar, hnn liaude været Soldat, oniendsljont han ingenlunde
ngjeisne liande tsastet Soldat.
de der behagt-de hain cndnn bedrc end Aebejdet, var,
at han runde tilbringe hele Tagen i Stola-m Sloven havde
tiltalt haxn fra llngdonnnen af. Allerede den Gang, da han
endnn iltc var den store Hans, men en ganske lille Dreng,
hande han ikke kjendt noget bedke, end at inne i Sinnen den
hnlve og endnn tjcrrete den hele Tag. Han var endnu ikke
otte Aar gannnel, da han tjendte hver Bej og hver Sti rundt
oin i Biergcne og vidste, hvor de spiselige Var siode tættest,
hvor man havde at snge efter Brod- og Æggefvampe og de
inange Slagss llrter, af hvilke Banden laver sineHusmidler,
og for hvilke Apothekeren i Byen gav en pæn lille Skilling,
naar man bragte hain en god Blinke. Et Par Aar senere var
Fuglene hans Lidenslabl der gar-es ingen dueligere Fuglefan
gei« i vid Omkreds end den tianrige Hans; derefter kam Ra
den tilde fii·foddede, og ingen Skovrider havde bedre end
Hans vidst at fot«tælle, hvok Hjorteiie ftode, hvor de havde
dercS Tilhold, hvor inan lnnde vceke sikker paa at skyde en
eller ct Par Hat-er, og hvor Mittel Ræv i Solskinnct foran
sin Hnlc legede ined sine Unger.
Tet hat Jeiicegten efter sin Fader, fagde Folk, og en
Stjnndsel er det, at den gainle Dogenigt ogsaa lauer en
Vildttyv nd af Sonnen.
Sau fleint var det nu heller ikle. Fra Faderen inaatte
Ttengen isel have nrvet Lidenskaben for Skonen og Jagten,
at tillige han i sin Tid havde lavct en zlitsbne til ha1n,
ined hintre Hang- skjod esse-( Spiu·ue, var ikkc til at bestridez
nien paa sinc natligc Huejftog tdg han ikke Drengen med,
on dct lyavdc heller aldriifz Innnet bevises hani, at han var en
tigtig dei«1)bski)tte, sua aste nun ogsaa haode fortuediget ham
og halt-c hain arreftcret hele llger igjennein, indtil han til
fidst henfnldt til Trit, on nigen incre havde del stakkels för
faldne Mcnnesle iiiigtasnki for, at hani tnaanetlake Nettter
sljod sin Basse- af oppe i Biergene.
Hans innntte oftc ved sitAt·bejde tænke paa alt dette, og
ofterc endnu, naar han havde fin Frokost, Bin og Flcesk,
liggende vcd Siden as sig paa Treestatnmen og tog en Slurk
af Flasken. Ja, Flasken, Flasten! Og Hans satte sig for
at vogte sig for Flasken, saa ineget niere, soin han ret godt
kjendte sin Tilbojelighed til at kigge for dybt i den, naar Lei
lighedcn gaoes3. Nei, sagde Hans-, dct stal ingen lcegge mig
til Last; jeg inaatte jo i Bund og Grund skamme mig for
Grete; at jrg lader Hjortene gaa i Fred, derfor er der alle
rede festgek
Hans tog en dygtig Sinkt, lagde Flaskcn ved Siden af
fig og lyttede. En klar, niangfoldig brndt Lyd gjaldede fra
Luftenz det var Trcekfngle, der droge invd Syd. Efter
Skrigene at døtmne, maatte de allerede være ganske ncer og
flyvc usædvanlig lavt, tnaaske for ast slaa sig ned i Biergfunn
pen, der laa et Par Dnsin Skridtlcengere indei Skoven.
Lunis sssiarte bantede, han greb efter Favnemaalet, der laa
ved Siden afha1n, og holdt det i Anscag sont en Besse. Nu
koni Zuglene findende — neeppe hundrede Fod hojt oppe, man
harte singener voldsonnne Snfen — en pragtfnld Vinkel,
hvis ene Linie hæoede og fcenkede sig,. bøjede ind ad og blev
tige igicn — og nn torn en Fugl, der var bleven noget til
bage, endnn lanere end de andre. Han trykkede Stoffen fast
tilKindem ,,Pnf!« raabte han«
»T et behagede Tig vei!« sagde en dyb Stennne tret
bagved hant.
Hans nendte sig onn. Det var den ganrlc Skovrider
Vofteltnann Ined Bot-se og Jagttaske og Hunden i en Snor.
,,Hvorfor det?« sagde Hans.
Skovrider Bostelniann havde vævet Haus« Faders vaerste
Fjende, intet Under altsaa, at de to Mænd ikke netop saa
hinanden venligt i Ljnene.
,,Altsaa »Du er her igjen,« sagde Skovrideren.
»Som J ser!« fagde Hans.
»Eiden hvor lange, om man tpr sporge?«
»Siden for fjorten Tage siden, dersoin J ikke har noget
derivde
Ten gantles Ansigt fornmrkedes synligt; de graa Hien
bryn havde han trukket tæt satnnren, og det tykke Overskjceg
skubbede han op og ned, sotn one han tyggede paa en haard
Bid.
»Saa,« sagde han efter en Papie, ,,sidcn for fjorten
Dage siden? Det stennner jo ganske fortreeffeligt.«
»Hvad stennner fortrreffeligt?«
Den garnle lo haanligt.
»Den Mine kjcndcr vi, gode Ven; Inen jeg vil en
Gang sige Jer noget, sont J maa skrive Jer bag Jeres unge
Lren. Mino gainle Lren er endnn fasrdeles gode og kjender
endnn ganske godt Knaldet af Ebers Faders Bdsfe.«
»Glæder mig, at J har en saa god Hukonnnelfe,« sag
de hanc«
Ten ganileii Tode Ansigt blev brnnt af Vrede.
,,(?Tla-dcr riet x-«. Sturz-« mal-sc han. ,,«)ma, glced
Jer f1«e111dele-:;. Anat-Hi Eil forhaabenilig ik"ke vare lange;
jeg skal not jnart negge Her af nich ALLmndorrket — dct skal
jeg.«
Hin Bostelniann tog kraftig fati Geværet, sont han bar
i en Nein over Sknldcren, gav sine Hunde, der i Mellemti
den havde oinsnust Haus« Frokoft, et Spark, stammede paa
sine korte, i Vandstevler ftikkende Ben bort derfra over Lins
ningen og forsoandt ad Stier-, der farte her fra tværs over
Biergene til Landgreveslngtem
Hans saa saa fornndret efter den garnic, at han den
Gang flet ikke kenn paa den Tanke, der ncd lignende Lejlig
hedcr stedse var hans forste, uden at han hver Gang ndforte
den: han havde bog egentlig stullet giennemprygle Skovride
ten for hans Grovheder.
Bad den gamle Nur lobe, tæiikte Hans ved sig selv ög
troede dermed at have flaaet Sagen af sit -’.I«oved.
Men snedeno han hnggcde trafrigt loc- paa Stannnerne,
innatte han after og alter nenke paa den knriose Tale, den
ganile havde fort. Hvad mente han nn mcd de fjorten Dage,
du« Wde Passch og hode Ined Knaldet af Zadetcns Basse,
som han endnn vilde kjende saa npje2 Ja, hvor tnon den nn
er henne! (Fortsættes.)
