— Miit-s og Grete.
6 n Landsliyhisto rie.
of
Fried-! ich Ipielhagen.
Pai- dnnft ved tsnselhert Erst-fee
» -.-U-——.
(«inrtI-iti1a:l(o.ssl.)
Jn, mnzliattem tsanr txnn wann-de —- lznn lmnise al
drig niott det tidlizistg on nn viele det ten altes s-— N nat
bet, sont one hnn lnnte Hans Stein-sitz oftest saulebe«:s:
kjekre Grete, eilen hoc-kleben zwar det Wien-;- eller noget
lignendc. J Begyndelsen var hnn ordentlig bleuen bange
fua tydelig havde Stennnen lndtz snen san lmvde hnn inrnnet
stg til del, havde bedt et Faden-vor og stadig tilfejet: og be
var niig inin Hans, kiære Gudl — hat-de derefter set et Pal·
Minnter op spaa Stiel-arme og var saa tolig ionet ind
igjen.
Men i det fidste Aar, da Hang flet ikke havde fli«evet,
hat-de lntn sicrldnere og sicrldnere hart Stennnen, endelig flet
ikke niere; lnin ljnode heller ikke nie-re istennnet Hans3’ Lind
lingsznielodicr, sont hnn tidligerc halve Dage sagte og heit,
fom bet knnde falde, havde fnnget ved Arbeitset, og haodc
troet, at hnn slet ikke niere syntes oin den flenune Hand, der
sikkerl alle-rede for lange siden havde glenit hende i den store
By; tnen saa behavede blot et Mennefke at tale ondt oin
Hans, og det koin —- Nnd ved det! —- ofte not tilbage i
hendes Tanker, eller hnn behavede blot otn Aftenen at gaa
förbi .L·mttö’ Fwdreneh116, der nn san rcrdsoin forfaldent nd
og knn blev beboet af en fattig Ente nied fiee t;eeglige, how
nsgne Born ——- san tilev hun straks saa nnderlig oni Hirn-let,
og hnn vidste igjen, at hun dog var velvillig stemt over-for
Hans og elikedc ingen anden Karl, allerniindst den tytke, rige
Jaeob Körner-, der havde sets Hestei Stalden og iyntco at
make, han liclnmede blot at danke paa, saanmntteTarene
flyve af Hang-sterne.
Gjennem Jakob Körner var bet ogfaa —- og det havde
ogfaa været den eneste Gang — at der kom direkte Eintret
ninger fm Hans til Landsbyen Or. Komm-, sont hnn lad
sig Inlde, citer at hans Fader var ded, havde gjort en stor
Reise, for at se sig osn i Werden, og var ogsaa kommen til
Berlin. Der havde Hans madt ham paa Gaben, Arm i
Arm tned et Port Kannnerater, og hat-be varet halvt berufetz
og for gnden Gang haode han trnsset ham t et Don «l,olale
men bettete Hang ikke halvt, men helt berufen
Gtete hat-be lkke knnnet tro et Ord af det; hnn t« gynd
te at gräbt, da Dr. Kerner förtalte faa stannnelige Ting enn
Hans, og havde gjenneni ser Taster —- i sin Faderg og end
mt nagte Naboers Nætværelfe —- fagt He.,Jakob Karner lige
tAnslgtet, at en saa tigMand sknlde stannne sig for at spre
faa onde Tulenmadek am en fattig Kass, der ingen havde til
It forsvare fig; han sinlbe bog i det mindste vente, til Hans
, » kam tilbage, og fige ham det lige i Ansigtct, hvis han havde
sMob til det. —- Faderen havde været ude af sigfelv over den
ne Tale og bebt hende tie og fendt hende lud i Hufen wen
nnl men nul
Den staktels Pige skjuite Ansigteti sine Hiender og be
gyndte at græde. Der var san stille rundt oIn henoe her, og
nd i Stithedcn tpd Latinen fm Værtshnset; brum, brum,
brum, sagde Baser, og Inange Gange hortc hun ogfna et
Par Taster as Metodierne eller en klar Lotteis. Det star
hende gjennent Sjcrlen. Jkke fordi hnn ogsaa bnrde have «
vætet tned ker! Fadcren haode aldkig tilladt det; hnn vidste
ikke nndet, end at hnn ikke tnaatte danse og more sig sont
heudeö tktgespstrez men at hatt knnde danfe og jndle der,
medens hun fad her red den stille Denn og sorgede over hatn
— det var for flet af hinn, for flet!
Men jcg vil heller ikke grcede mer, sagde lilte Grete,
ikte en Taare tncre for hanc; jeg vil aldrig gjense ham, al
drig, nldrig tgien teente pas-han« Ognaarjeg moder hanc-—
Pigen fo’r ved denne Tanke forskmkket i Vejret. Et
Vindstod ftrckg gjennem Poplerne, saa de hvislede, og Gitte
sene, der san længe havde varet stille, begyndte at snadre,
Zg da — var det ikke en Menneskestikkelfe, der stod der ligei
Narheden —- kun et Par Stridt sra hende —- oed Stummen
If et nf Treu-met
Grete vitde singte, inen det var, som ont hun ikte tnnde
Isfte sine Fodder ira Jotdenz hendes Hjarte flog, som stut
de det fprcengcs, hendes Øjne stirrcde vpart den store Skikkel
fe, og i næste Ojebtik var Skikkelsen ved hendes Side; en
velkjendt Stemmc fogde sagte: Grete, det er mig, og Hans
strokte Artnene nd, og spr hnn endnn vidste, hvokledcs det
gis til, havde han lastet hende op fra Jorden, sont om hun
var et Baru, og kyssethende. Og nu stod hun igjen paa
sine Fodder, bindende over hele Legt-met af Skrcek og Kiker
Iighed og Brette
Ja, as BredeL Hvokledes turde han, det slette Maine
ste frs Danfedoden. vooe at tysse hende! den Spasmaget,
den Druktenboldtt Og, hvad der for hoode trytket lille
Gretc§ Hjtette og kostet hende san mange Taarer, det tom
nu nltscnnmen nd at hendcs lille Mund tned en voldsom Tun
gefcerdighcd og LibenstaM Hans stod der ved Siden afhcnde,
heengte med Hovcdet og Armene og sagdc itke et Ord, indtil
Grete iom Stutning paa sin Ptcediken og til Bekrtrftelse af,
hvad hnn haode sagt, degyndte jammerlig at halte og vilde,
Ined Handerne for Anstgtet, lobe dort, tnen var loben lige
direkte iDammen, dersom Hans ikke hnode grebet fat i
sende.
»Grete«, sagde Hans, »lille Gretel-·
Mere sque han itke, men, faadan eller fanden, mqatte
. Jst Uge netoY haye oæret de rette Ord, og den rigtige Tone
Hutte han ogiaa have ttussetz thi Grete vilde nu ikke tnere
·Ue«bort, hverten hjem eller i Dammen, og fandt sig tolig
i,» at Hans tog hende blidt otn Livet og drog hende ned til
sig paa den fannnekTrcstub, sont hun tidligere selv havde
E fiddet paa.
, , Nu var Toren til at tale kommen til Hans, og da viste
,· III sigtkztignot gqnsse andetletes, sna Grete sik en hel an
deusopfqmneah hpad vekvqk see-. Hm pudt hqu- hakt
sinnt Hu hin-de ikke strevenf Ovad stulde hatt strioe ons?
og til hoemlT Han havde ikke en enefte Ven i Landsbyen, paa
hoc-n han knnde forlade sig, ikke en eneste! Og til hende selo
haode han dog ikkc kunnet strick, uden at hendes Fader havde
erfaret det, og han vilde have last hende en smnk Tekst over
Beet-et Men derfor havde han ligegodt ternlt pan hcnde
hvcr Tag helc de to Aar gjcnnein; hanhavde tasnkt paa heu
dc, naar han stod paa Post i de kolde Vinterneetter, og
Stier-»eines paa Himlen iitnllede oven over hinn, og paa
Maisscheni Stov og Hebe, naar han-z Zunge af Tarst sterbe
dc fast til Gatten, og han vilde have ofret sin Salighed for
en Teil Band —- stadig haode han tcrnkt paa l,)ende. Og
hoad den tykfe Jakob Keiner hande foi·talt, det var altsanu
nien opfnndet og lajet; drnkket haude han vel — oin en Sol
dat ikke sknlde dritte ? — Inaaskc ogsaa en Gang imclletn et
Glas over Tarsten, ntcn berufet sige nej, ikke en encfte
Gang. —»Og tror Du da Grete, at jeg var-ber11fetiMor
ges? Lystig har jeg var-et over, at jeg igjen var her og skulde
gjenie Dig. Til Bajads harjeg ladet niig gjore for at vife
de unge, hoorledes man maatte gribe det an, men i din Fa
ders Hus hat« jeg flet ilke villet gaa og er tun gaaet, da man
drillede mig, og jeg vidste, at jeg kun vilde forværre Sagen,
hvis jeg ikke gik nied. Din Fader har sljasldt ud over mig,
ifke sandt? jeg ved det; nten lad hatn skjeelde, Du ved godt,
hvokfor han gjor det. Jeg har aldrig gjort ham noget ondt,
men han mig desto niere. Naa, lille Gretc, vi oil ikke tale
user-e deroin. Sket er nn en Gang stet; jeg vil ikte igjen be
gynde paa den gatnle Historie, men han stal heller ikke gjote
det. Han stal lade mig i No og ikke lægge mig nogen Hin
bring i Vejen, naar jeg iMorgen sager inig en Tjencste her-.
Jeg her faaet en god Afsked fra Tjenesien, og fteerl er jegsog
saa sont tidligcre, ntaaste end-tu starkem Saa can det ikke
gaa niig galt. Te vil alle have mig, og hvem der betalcr
bedst, han fkal have mig. Saa tiener jeg tnig en stor Mang
dc Pengc, og naar det er nok, lille Grete, saa holder vi
Bryllup.«
Qg Hans tog hende igjen i sine Arme og kysfede og
klappede hcnde, og Grete fandt sig rolig deri; thi alt, hoad
han havde sagt, havde lhdt saa godt og trofast, og naar han
vilde giftc sig med hende, maatte han jo dog mene det ætligt,
otnendskjant der endnu laa mangt et Bierg derimellen1.
Men Hans vilde intet hare herotn. Jorden er rund og
drejc fig; hvetn der ikke vover, vinder iktez hvem der er en
rigtig Soldat, skyer ikke Jlden, og faa hebt, som det bliver
kogt, bliver der ikke spist.
Ordene flad Hans fra Munden sont Vand fra et Meile
hjul, og Grete niaatte le den ene Gang efter den andcn —
Ja, hun lo nu felv over Optoget i Morges, kun at han hav
de haft Christels Kinder paa, Pigens i Vartshnset, vllde
ikke rigtig behage hende. Christel var en flet Pige, og Pa
storen havde ogfaa sidste Sondag nagtet at tage hende til Al
ters. Hans mente, han var ingen Preest og havde ikke haft
noget need Christel at gjare, tun med hendes Skjarter. Der
over var de nat igjen konine op at nappes —Hans og Grete
—- men plndfelig raabte en argerlig Stein-ne i ikke lang Af
stand: ,,Grete, Grete!«
Gretefo’r samtnen, og Hans tav og torte sig ikce og
lyttede.
»Grete, Grete,« raabte detjgjem
»Tet er Fader,« sagde Grete.
Den lange Hans sagde slet intet. Han tog tun den bee
vende Pige cndnn en Gang i sine Arme og tyssede hendcz da
var han med to Skridt paa sine lange Ben bag ved Stam
tnen as den næste Poppel og med to andre Stridt i den tætte
Skygge as Pile- og H»asselbusle, der hvælvcde sig over Birk
ken, sont her sra Landgreveslngten salder nd i Datnmen.
»Jeg konnner, Fader,« raabte Grete, saa tnodig hun
lande, og iledc sra Bredden op til Faderen, der stod i Hade
laagen og endnu bestandig raabte: ,,Grete, Grete ! «
,,Hvor hat Du været hennc?« spukgte han ærgerlig, da
han blev sin Datter va’r.
»Jeg har siddet her; der var saa oarmt i Stuen,« sagde
Grete. s
»Tutnt Tajeri,« sagde Faderen, »se til Du kommcr
ind.«
Te tke jSes hoislede og snadrede, og da den gasnle la
stede Havelaagen til cster sig og sin Datter, raubte den ene
overlydt: Gjek, Gat, Gjek, Gall som til Spot over den
gantle. Men den gainle sorstod sig ikke paa Gaasesproget.
III.
Neste Dag ganste tidlig paa Morgenstnnden degyndte
nran igsen paa det vante Arbejde. Alle var derude i Marien
eller i Skoven; i Landsbyen var det· itille«," klun de tre Gjaks
snadrede ivtigtz de tre, der havde bioouakeret ved Dammen,
kam med udstralte Halse skyndsomt oraltende sra Sidegaden
ind paa Hooedgaden til de andre, as hoilke de blev skarpt ud
sorskede. Der udspandt sig en lang Samtale.
J Vartshnset, hvor alle Vinduer stode aabne, starede
man Bordene og Bankenez der var en Staf, hvor igjennem »
man harte Vcertindens fljældende Stetmne. J den ligeledes
oidtaabnede Dar, lanet til Karmen, stod Hans. Han havde
endnn Soldaterhnen paa, ellers var han paakleedt sont Kar
lene der paa Egnen: grov blaa Blase og graa Leerredsbem
llader. J Munden holdt hatt den korte Pibe, men den var
allerede gaaet nd sar ham sor et Par Minutter siden, uden
at han havde marketdeh Det pagserede hatn sjaelden, men
han var i denne Morgenstnnd i en desynderlig Stemning,
sont tiltned var alt andet end behagelig. -
Dan havde i Gaar Astes villet stscele sig op paa sit Va
telse, da han sra Underhandlingerne med Grete oar kommen
tilbage til Vattshusetz men de andre havde set ham og igjen
trukket ham ind i Dansesalen. han havde ille villet dritte,
men havde varet saa tarstig sotn paa en Manavremarsch i
Sommerheden3 han havde saa alligevel dkulket ög drukket
meget og havde tuntlet oa Lartnet. —- Hvis Gar-te havde set
ham saalcdesl 1
Nu var han saa ari Hooedet, og han maatte dog netop
lige i Dag samle sine Tanlerl Han havde lovet Grete endnu
i Dag at kommei Tjeneste. Tet haode syntes ham saa let i
Gaarz med alle ti Fingre oilde de geil-e ester haml J Dsg
saa Fingte ganske anderledes ud. Der stod han; hvent der
W
vilde, knnde faa han« men der var ingen, der brsd sig ein
inmi, faa stor og stark han end var. Alle Karlene var ude
ved At·beidet, han den eneste ledigei hele Landsbyem
Til hvein stulde han gan?
Han faa eftektænkfoin over til Kisbmanvens Das-. Or.
Wesentejer hat-de mange Agre, og der gaocsji elletsz ogiaa nok
i Hniet at gjste; inen den Tanke pinte hatn at skulle drage
over til den gantle Tjævel, hvein hele Landsbyen erkjendte
iot en ftor Gnierl
Hans tog et Par Trag af den udgaaede Pibe. Ten
itnagte saa bitter sont den Tante, at btiue Aals- og Gast-ds
mrl liog Hi«. Wesemejer.
Strand overforijbntandens Hns boede Banden, eller,
sont han hellere hol-te sig kalde Otonoinen Jakob Kamer.
Gaden gjorde der en stning, faaledes kunde kunde Hans
godt not se det: de gwnne Vindueskarme og de vilde Vin
ranler ved Siden af Daten, og langere henne den state Ind
tjorsetpport, hois to Flsje sttide aabne. He. Kerner var næft
efter Ejeten of ParteUcensfabtiken den rigeste Mund Monds
byen, tillige flulde han give gvd Lan; men, inen — Kot-net
tun gjort for at foærte ham has Grete, hvetn han selv helle
ie end gierne hat-de friet til. Qg til ham skulde han gaa otn
Un og Brav! Saa hellere i Fabriken.
Hans stiftede Piben fra venstre Munding over i højre
og stetede efter Fabrikstagene, fom Inan her fra kunde flim
te gjenneni de ftore Kastanietmer. Fabriksarbejderne blev
bedte betalte end Avlslarlene, men de stode ilke neer saa højt
iAnseelsc, ikke en Gang faa hajt sont Arbejderne i Brun
tnlsgruberne, og en ftot Tjeneste inaatte der dog vcere, til
hoilken en faa flot Karl fcestede sig, en Karl der havde været
Jlojmand i det andet GatdesNegiments 1. Bataillons l.
Kompagni, og nn knnde have varet Underossieer, dersoni han
havde tannet beflucte sig til at forblive i Tjenesten, hvad han
dog for Gretes Stle ikke havde gjort.
Hans flyttede igjen Piben over i den"·«t1enste Mundvig.
Hin-in var der saa mete? Der var Jargen Didrik —
han havde den slemmeste Kvinde i helc Landsbyen; Jakob
Ltpke — ham havde han pryglet saa ofte, da de gik i Stole
samtnen; Hans Eisben ham havde Faderen bestandig taldt
sin varste Fjende, nastefter sin Svager Skolemesteren.
» Ja, hvem var der saa fornden Bager Heinz.
i Bageren giknetop fra sin Butik tvcers ovee Gaben i
blaagraa, tnelet Jalle og Benklceder og Treesko paa, lang
fomt, svm han plejede, til sit Hieni. Hans pnttede Piben i
; Lonnnen, git bagefter Bageren og indhentede hani, lige soin
« han satte en Træsko paa sin DortærskeL
! »Med Form-, Hin Heinz,« sagde Hans og greb inili
tretisk til sin Hue.
Bageren drejede langsoknt Hat-eben
,,Hvad vilDu?«
,,Med Fotlov, Hin Heinz,« sagde Hans endnn en Gang
ogwdmede fig; »jeg vil spsrge, otn jeg, da Jeres August
nu er indkaldt foin Soldat, tan komme til Jer fom Karl?«
Bageren stubbede sin hvide Hue en Sinule op i Banden,
for betveniniere at kunne se op til den lange Hans, og sagde:
»Hm-man stulde det viere?«
,,Straks, oin J vil.«
Bageren stubbede Huen endnn en Smule hojere; et
ondt Sniil lejrede sig am hans tykte Leeber, og langiomtsag
de hat«
,,Det er tnig for snart, Hans: Du niaa i det mindste
vente, indtil jeg bager inine Kringler starre, end jeg pleje at
gjore.«
var det, der hat-de talt faa slet om hani, og det havde han ’
Termed gik han ind i Huset uden en Gang at se sig ont
efter Haus.
Hans satte sinhue op i Panden lige sotn Bägeren for
havde gjatt. Han var gjernc gaaet efter Bageren, der var
bleven staaende i sin Förstue og talte de frifke Brod, sont
Læklingen bar ind fra Bageriet, for at Udbanke ham hans
stavede Jakkez tnen dertil fandtes der velogsaa seiiere en Tid.
Han vendtc om og gik langsomt ned ed Gaben. Han
derne lagde han paa Ryggen, saa op iLuften og bestrebte sig
overhovedet for at sætte et kigtigt forglpst Ansigt op; men
saa let det ellers taldt ham, vilde det dog ikke lykkes for ham
i Dag. Han fplte det felv og fagde for at undfkylde sig:
Naar det ikke var for Gretes Skyld, hvad brød jeg mig saa
om det? Nu maa jeg imidlertid bide i det sure LEble; og de
andre vil viere tnere imadekommende og ikke vise en Karl sont
mig fta Toren, og den storsnudede Heinz, hani skal jeg nok
halte.
Den lille krumbenede Jakob Kyrner traadte netop ud af
sin Dar, da Hans gik farbi. Hans saa til den anden Side
og begyndte at flajte: ,,Naar de Besser, Besser knalde.«
,,Hans ! « raabte Hin Korner med sin tykke Stemme.
»Hvad er der?« spurgte Hans, fotn blev staaende midt
paa Gaden, uden at vende Hovedet mete, end naar der i
Geleddet bliver kommanderet: »Se til venstre!«
»Hm« Du allerede en Tjeneste, Hans-W
,,Endnu ikke.«
»Vil Du tage til mig? Jeg har Brug for en."
,,Men ikke en, der stadig er helt eller halvt betuset.«
Ta Hans havde sagt dette, vendte han igjen Ojnene til
hajre og gik videre meget stolt over sit Svar ög tillige tneget
urolig. Gjort ham Bet, den tykke, opblæste Fyr, regulert
gjort ham Bet, det hävde han, men ogsaa tillige stubbet den
bedste Tjenesie iLandsbyen fra sig. Det foeekom han« sotn
han saaledes langsomt gik ned ad Gaden, stadig bagefter sin
Skygge, som Solen endelss lang kastede forud for hum, at
han lige havde begaaet en Dumhed. Men, sagde han saa
igjen, hvorfor hat jeg gjort det? Dog kun for Gretes Skyld.
Hun vil give inig Ret, naar jeg forteeller hende det, og der
bo’r ja da ogfaa flere Falk i Landsbyen, foruden Jakob
erner.
Dei var en ubestridelig Sandhedz des-merke visie det sig
i Lebet äf »den nwste Time bestandig mere og mete, at der
blandt disfe Falk ikke var en eneste, som havde vist den tin
geste Forstaaelse for den Lykke, at faa en saadan Karl soin
Hang i stn Tjenesie. Jskgen Didriks onde Hastru hat-de ncer
kastet ham Karkluden i Ansigtet over, at saadan en Dagdris
ver fom han, saadan en Alverdensnay iaadan en Drukkem
holt turde blot understaa sig iat komme indi hendes renlige
Has; Jakob Lipke mente, han havde nok Btug fpk m Mk
itke en, der haode ligget to Aar paa Lajdcenkenz Hang, Eig
bein sagdc, han var en gannnel Mand, og detfok Watte
Hans nndskylde, naar han endnu havde nogle gammccdqu
Anstuelser ag holdt sig til det gantle Ort-spka » Æbm me
falder langt fra Stamme-in Man huskede godt not end-m j
Sognet, hvad for en Zlags Fugl Haus« Fad» havde vom
Han havde sikkert not ikke noget over Hans at befalcz Hale
var jo nn gamntel nok og kunde giere og lade som han Mc
Men del-sont han ntaatte give hatn et Raad, saa mente h»
Hans sknlde serlge det gamle Hus ved Tom-nen, dkk j» bog
om kortere eller lasngere Tid vilde falde samtnen, og med de
Par Talen-, fom dog vel endnu runde komme nd deraf, spr
fpge sin Lytke et andet Steh; her iLandsbyenvak »Um
Gang ikke den rigtige Plads for hant.
Hans svarede, at han var Or. Eisbein tneget Mann
tnclig for det gode Raad, men da He. Eisbein setv hque m
ladt hatn, at han kunde gjare og lade, fosn han« vitdk, spa
vilde han gjore, hvad han fandt for godt, og anstka N·
Eisbein velbekotntne. «
Det var nemlig bleer Middag, da Hat-g mellem hvert
Forsvg paa at opnaa en Tjeneste haode holdt timelangt Raad
med sig selo bagved en Lade eller en Hække om, hvetn hqn
ncestefter skulde gaa til. Hans fette en voldfotn Sult, thi
han var en stor LEder, og hans Maoe var strakkelig tom fkq
iGaak, da han havdedrukket meget mete, end hqn hme
spist; nken han skatnmede sig over at vende tilbage til Verta
hufet med uforrettet Sag og over at tnaatte fortælle Falk-m
iVærtshnfet, at intet Menneskei Landsbyen vilde have Haus«
Men uden for LandsbyeM Hans knipsede med Fingkem
af Glcede over det gode Jndfald, han nu sit· Udenfor Lands
byen laa jo endnn det forft for kort Tid siden oprettede Post
holderi, sont Udflytterdonden Ernst Repke havde forpagth
Repke var rigtignoc en Sinule udskregen og haode aldtig kun
net forligeå nted de andre Baader-; men maaske var han af
- den Grund lige den rette Mund for en Karl, med hvecn de
andre heller ikke vitde hanc noget at gjare.
!
!
!
P
Saa gikHaniJ nd af Landsbycn, nten ikke ad den store
Gade, derimod bag otn ad Engene, fra hvilke man, gjennem
J en need unge Granner bevokset Skraaning, stadigvæk opad
» stigende, naaede Nepkes Guard, der igien laa ved den store
r Landevej, der dannede Fortfcettelsen af Landsbygaden. Det
var en meget stor Gaard, thi Ernst Repke havde tillige et
stort Teglvaert og en Benmolle foruden sit Landbrng, og nu
sornylig havde han ogsaa faaet Posiholderiet. Maasse var
det lige netop denne tnangeartede Virkfomhed, der bragte de
andre til at se sijcevt til hatn. J det tnindste forestillede Hans
sig dette, omenstjont han felte sig ordentlig beklemt om Hier
tet, da han traadte ind paa den store Gaardöplads. Stum
le og unenlige var Bygningerne, de halvt nagne Popler lige
ledes; fra den høje Skorsten paa Bencnallen vceltede der sig
en tast, fort Rag, der til Dels formatsede Solen, langsotnt
ned over Gaarden. Jntet mennesteligt Versen lod sig se,
tun en fnntdsig Hund gjeede rasende ad Hans-, indtil en has
lig Kvinde, der haode ombundet sit Hooede med et Tsrkleede
og faa meget syg vg affældig nd, oiste sig paa Dertcerstelen
og fpurgte Hans, hvad han vilde.
Hans sagde sit Ærinde.
,,Det er muligt,« sagde Konen, ,,Inen min Mand er
kjørt til Byen og vil næppe komme igjen fer Aften.«
»Jeg vil oente paa ham,« fagde Hans.
»For min Skyld gjerne,« sagde Konen og forsvandt
igjen i Deren.
Hans gik hen og satte sig under et aabent Stur, hvor
der laa Grantrce stahlet op. Paa Savbukken laa et halvt
gjennemfavet Stykke, Saven stod ved Siden af; det saa ud,
som otn en her var loben bort mit i Arbejdet.
Saaledes var det da ogsaa, hvad Hans erfarede af et
Menneske, der kont sccebende over Guarden med en Dragt
Lek over Skulderen. Repke havde gjort sig uens med Kar
len, der ikke savede rast not, og jaget ham bort fra Arbejdet
og fra Gaarden.
Det træffer sig jo godt, tænkte Hans, da Manden med
Lerct var gaaet sin Vej.
Men glæde sig kunde Hans dog ikke. Sotn han faule
des fad paa Huggeblokken og saa paa en gammel Kat, der
sad i nogen Afstand fra ham ganske stille og lurede paa sit
Bytte, kun en Gangitnellem sagte bevægende Halefpidsen,
faldt det ham Gang eftek Gang ind, hvad hatt i tidligere
Aar af Folkene i Landsbyen havde hart om Or. Repke, at
han allerede havde sin tredje Kone og vel vidste, hvoraf de to
hensövede vare dsde, at det fpøgede paa Gaarden, og at
Gjengangere af alle Scags Dyr og mange Gange vel ogfaa
af Mennesker, der var dpdei Galgen, kosn hid for at trattes
om Knoglerne, der laa opstablede i Sturet ved Siden af
Bentnøllen.
Hans saa sig sty omkring5 Katten gjorde et Spring End
under Trceet, og en sin Piben trængte sig til hans OWN
Under andre Omstcendigheder vilde han have let derover, men
han var slct ikke videre godt tilmodez han var, da Kutten
sprang, formelig faret samtnen af SkræL
Qgsna Hungcren gjorde sig gjceldende; han viide ikke
gaa ind i Huset og bede okn et Stykke Brod.
Han tog Sauen, lagdc den i det halvt gjennemskaarne
Brandestykke og savede det fuldstændig igiennem. Arbejdet
gjorde hasn godt. Han lagde et andet Stykke paa og REFUND
te igjen. Det var i det mindste bedre end saadan at sidde
stille og lade sig pine af de hæslige Trinken Det varede ikke
lange, faa havde han gjennetnfavet den Del, haws FOUN
«ger havde begyndt paa, og da han dog ikke vilde gjsre Ar
bejdet halot, tog han Okgen, som han tidligere, for at kun
ne scette sig, havde taget ned af Huggeblokken, vg bksyndtc
at hUggk TTEEL Det var intet let Arbejde, thi det var fok
det tneste knudrede Stykter; men ligge netop dettc bshschc
Hans, ag det maatte være en meget gjenstridig Knudc- der
ikke sprang fra hinanden, naar Hans svingcnde Lkgcn US
Knuch hsjk Op i Luften lod begge Dcle faldc knagcnde Ile
paa Huggeblokken.
Oele Tiden lod intet Menneske sig se paa Gaat·dspladsp"·
JUgensyntes nysgjerrig efter at vide, hvem dck ftm pludselig
havde optaget den borijagede Karls Arbejde. De maa værc
meget vant til Forandringer her, tankte Hans. (thkaMs)'
»