OMF Ast Erde-.
tsstt Ltttidgltttltiftoric.
of
’,!l lelt·l(lslj!t’k«.
Pan dstusi zseb isttztelttcrt Ironie
l.
J T sit · :l« bit tsttDtttt lttl.t»t»««tt« ltl t !«tt:Ii-«..ltttt«:t tttk Tit-—
ttcttc t ,«t.sttst-tt-tt, t»:ttt-t:dtl«lo:tt Den titttittc ttszttts lttttttc-.s Tolst)
littttds ts.ttt·t. I Tag ttttt dct Hin-t- Alttittw cllct tltttlc Kit
tttec;, vaa lttttltrit sitzt dts ttntth ttttiitts.tttttlc agtstrdc Virt
lck, titctt iltc patt den-g cztrtt Beloitttittg —- dc ltttt scltt itttct,
de stattle statt-, rlltst ltttt i dtst ttttttdstc ltottoglct dctt Zittttle,
de har ltttft, Dttttrttc i stotttejtsttI — tttctt tttttt Brkosttttttg of
Lattdgbtttsttizs ’Llctltttuctsr, sont ctttrtt tttcd dct ottdc rllrt dct gode
matt lenkt-c Karten-: dct ttttdorttdige —- dct vil sige: fttldt op
of Epist- itzt Trittevtttctu
Tettc Katlcgitve er tttstitlig ctt gatttmcl Stil, sottt ittgett
can ttttddmgc sitt, dg til huitkct seltt dctt gjættigstc Botidc
tttcia gjtttc godc «.’.’t’itttst«, selt) ottt ogftta Hjtrttct krytttpct sig i
Livrt paa hattt over satidmt eti ttastgaacttdc Sppg.
Lttstigltcdtstt gtmt fault-des til:
Vtsd Middttggttd, ttttar Bot-dritt· ritttdtottt itsltmtdene
cr dtrllt«dc, drtixtc Kailcttc ttd fta Virt-lgl)ttfet, ,,Vctjadset«ttc«
formt, dcttttdrc btigcfttst«. Btijttdscttte — ttl littilte altid de
fttucstc ttdvtrlgcg — httt ttdstttftstct sig paa dett tttest »wunder
lige Mttttdt-, ja gjotst itzt ltclt ttlicttdcligts, og hort- htir cti stot«
Pofr ltttsttgtsttdts ottet Slttldcrctk Stttt gattt dct ttttdcr Musik
og Sang og Jitbcl lttslc Lttttdcsbyctt ittjtsttttctti fttt dct ettc Url
httttcttlsc sit-.- til dtt tittdtt og tiltttcd ligc ittd t«thrt«clsct, httor
Fittttilitstt til-du« ticd 1’l.tttlttdist, tttttaske ttttdcttidctt ist« fastdig
tttcd at tttitt-, tut-n, ptsttt utsl est-, ikkc ltttt opspist alt. Der
ltxx.;t-t lnt stitthtqt Akt-od, Polsct cller tst Stttkkc af ctt Stin
kt-, tttttttztt tssttitqts ttlttttc ctt stot, fttldt Btwttdcttittcsflttstc, og
ult its-is «.-t« ct tttsrsr Bunt- ior .ll«ttt-lcttc, drt«, ttdttt at gjote rct
tittittqts Lillcdtitstsk ttttttcr htle Historiett i de stote Stricc,
toler t-: ,,:ti.»ttst « most-c, ittdtil lttslc kltttttdctt et« gjot«t, og
ltct«- si-:-.- m: due-« ;- tttttts dtttgr dts ittitstt tillmgc til Var-tei
l)tttt«!, ltztttt tscts da litt-urt- spislog dt·ttl"ttst, dattsct og jttblet
ttl start lttst ’."i-It:tt-tt.
Jltt uttk dct :l.lciddttzt», og tilttttsd ctt satt solllar og dejlig
lsitcttttxtwstnidduzh tottt ttogett .ii«it·tttcs;i:.llat«l ktttidc pstske fig.
J Busttislrttitt Wo allt- xllittdtterttc Lippe-, og ttd of tu tmbttc
Vittdittst lud Ettttgctt sitt Latinen og ctt Gang itttcllcttt t t klar
Laut-t- lttttttt tttd i Lttttdisbyetr. Foratt Utrrtghttfct ltavdc
Lattdctltttctthortt fotsatttlet fig, og i zotoctttnittg ottt de
Ting, der stttldc kommt-, streg dg litt-medi- dc ont kap tited de
to storc Hunde for dctt gatttle Toffel-Clattfes3 Kaki-e, hvis
Eier ligc tmr kottttitctt hitstn — i ett ttlyksalig Tinte — hvctn
havde tttt ucl Tid til ttt bckytttrc fig ottt hattsz Vom-! Sclv
de wdkiitdcdc Pigctz der stod i itogett Afsttittd tttcd hittattdctt
om Livct, ftta ttttftttdclitt op til Vittbtttsttie og pttfsedc hinan
den i Sidcit og ftniltc og ttikkcde, ttaat —- hvttd dcr ita Tid
til ttttdctt skcte -— ett ttf Karlcttc viste sig og vittkedc cftcr dcttt
tncd Flaskctt tsllets tiltttttlttc dcttt ist Ord, der lttnde hol-es
igjcttttcttt Litttttctk
»Tu««, jugde den unt-, »i Tag var-er dct leengc«.
,,.!)vad der uns-m er meget besnnderligl,« innre-de en nn
den, ,,V1«ede1· lmr si.1gclnigdet.«
»Hm-O ljnr lnrn sagt .«« raubte jels Stenuner pnn en
Nnnlp
»««Fek1tm:«lk’l"cHe bitt igjen,« jlnnede Anne Kathrin,
,nej. «.11delc«:- Tim—:n«.:, jun tor ich-, leid lnig wen-l F1«cd.«
»Na, lnln ued snmnnsnd innen Tinn,« fogde den faule.
Te andre lo.
»Halt .« ned jeg tnkel Z« sngdc Anne ölnthrin iU1·ig,
»was un Lan qu kn: lege san godt läge det; de man dog
innrt kommen Onnsgs er kommen tilhnge.«
»Hm Soldaterlxenesten«.«' —- »«Den lustige Hansl« —
»Tct lange lll«1ni-e.« sanledecs rnable de andre i Munden paa
lllnanden »N- isct mleka « ,,.Lwornam« er han kontnlen?«
»Man lmi lmn nasusl :« «
»Und nun Unsre i Med! endnu en Gang figer jeg del,«
raubte Anne Kathrin, »F eint-einig jo Klasderne of Kroppem
Han er kommen sent i lslnnr Aftcs, da Schnlke allen-de hav
de forknndk FnrnflexH han hal- knn nuffet san iVærtshuset,
min Broder og et Par andre. De aftalte straks, at Hans i
Dag stulde veere imelletn anadserne, og neiget rigtig lystigt
vil han lnve den »Han — hoad det blivc1«, ved jeg ikke. —
Der er del
Musikanlerne com nd af Verrighnset og ned adTrapper
ne, hoorpnn de istemmede en Irefonderrivcnde Marsch; bog
ved dem, i den vidmabnede Dor, visic der sig tre vidnnderli
ge Sklkkelfer.
Tenem til vensne var indhyllet i en qma Kappe, der
om Livet lnmmenholdtcsz nf ct bredt Beme. Pan Hovedet
bar han en qmn Bin-ils nf Gjedel)nar, og et alenlnngt SIng
nf snnnne Zeof bolgede ned over Brystet pna hank Alt i alt
stlklde Ema in-! fosesxlllis Klimmen dltumecht, Inen bade man
ske need frank- Lsnknkng knnnet ndgive sig for en polsk Inde;
den andcn til innre par lignende udscaseret, tun Haaret og
Skjcegct benod af Hoolspaaner, hvad der i zorbindclfe med
Oksen, han hat-de i Bæltet — snarcre henlydede til en
Brandehugger eller Kulsoier. Jmellenl disse to Skikkelsek
gik en tredje, dek havde en uhyre Hue paa Hovedel, et af
hine kortc Fkuentimmeroverstytker, som beugtes der i Egnen,
om Skuldeene, og hans Ben stakietKvindestjtrt, eller
meget mere i flere, thi der havde sjensynlig maattet sys en
to-tre Skjørter samtnen for at skjnle de overordentlige lange
Ben.
Skikkclfen ragede neinlig hpjt op over de lo andre, der
dög ogsaa var velvoksne Karle, og denne enorme Stprrelse,
iom njensynlig förhojedes ved Fruentimmerklcederne, sinnge
de uteoligt det latterlige ved en saadan Frclntoning. Tet
var intetllnder, at de finaa Landsbydrcnge lob hylcnde bott,
de store lkrege fdm befalle, Toffel-Claus’ Hunde fled i deres
Seletoj, snappede cfter Uhyrerne og gjoede rasende, niedens
«) Lin Folkefesl, Hostieft
i Toffel-Cletus sijctldte ad, det bedste hatt fande. Et Pin
3 Tusitt Wirks, der ligeledeg hauoe indfundet fig, splitlcdeg
! meb ltoje Steig im hitmnden; de Ilefte sogte ned i Ballett,
s der flin zum den andcu the af Lutidcsbngadetk Bitten-e les-,
« Stimme-, let gis lmg efter ,,’Lii1jat—l·et«ne«, bt«oledc, Musik-et
ne gji the sciuimnsturttgelfer med Blasen og Flojtctt —— der
tut ett satt iggitdelig Etsetukeh at Te nssemlt i Hast-ne full til
Linittietnc tsg udenier Lz wette for nt se Kinlenlxi ZU kont
Mc
Tette lhsotegede sig tm ned nd Lattdesliugxtdezt, tut-n hour
« tut-gez ogiim Kutlene tusd Eiligen, sliunlmt og Eisingen tkted
Hut-tue legte at heult-te Lptttcktlsenti)tdi:tt tma sig, linor
. pudsige Zptmg ogiaa hatt mcd Nebelntkkeikjieget giotde, og
lnmi yojtideligt hatte-s Jtollega nted Hovlspuaneine stridtede
! of, — den stotsste sinken-sie concentretede sig dog paa den
lange i Koindekttederne, og man man lade hont, han forstod
« at fpille sitt Rolle godt. Sitart trippede hatt sont en Lands
byjoutft-u, der ikke vil tilsmudse siue Zondaggsko paa en solet
Vei, scmtt skted hatt stolt freut og fttejfede og nikkede som en
kaobstadodame, nu tilkafter hakt Pigerne til holte eller ven
sttc forlibte Kyo, ttu opforer hatt sig Erbar, sont naar Pi
gente gaar i Knie-, og nu, da man kom over en Rendesten,
der lob toætg over Gaben, loftede hatt enoog med Tummel
og Pegefinger nteget omhyggelig Stint-lerne op foran lige til
Kniee-me og oiste siue lange Ben, der stak i Soldaterbettklæ
der.
»Hast er stahigvæk end-tu den gamle.« sagde Boger
Heinz, det· sont sædvanlig tned Heenderne i Vommen stod for
an sitt Tot-, til sitt Nabo, Weseniejee, huem Latinen hand
lokket bott fra sin Disk.
»Ja, det cr han,« svarede Hin Wefemejer — en lille,
mager Mattdsling — »den gamle lystigc Fugl, den gamle
lystige FugU
MenHL Wesemejer sagde ikkedctte lystigt, for det fot«ste,
fordi hatt ovcrhovedct var of et megct nielmtkolsk Tempera
ment, og dcrnasst, for-di det pludselig set-etwa hont. sont om
Hans gattfke olene kunde formt-e alle de dejlige Lager, det
stod indc i Stneu og var tiltættkt »Bajadferne«.
»Er kotnmer til Dem fot«ft, Nabo,« fagde Wagnern
»Ja, det gjor de, det give de,« fagde He. Weicmejetz
J stimme Lieblik foingede Toget til venstre ind pag den
itte videte brede Sti, der forte over Biekten til Hin Wese
mejerss Hilfs, og en icher Steigen og Latier opstod, idet
Hans, i Stedet for at folge Stim, med et Sæt sprang over
Bcekken, saa at Kvindeklæderne stagrede langt bag efter ham
iLttftenz hatt kotn efter Springer til at staa umiddelbart
foran Or. Wefetttejcr, der fuld af Forbavselfe fo’r et Pat·
Skridt tilbage, tttedens Bageren blot stnilede med de tykke
melede Lieber og sagde: »Har- chevelen ikke heutet Dig end
ntt, Hatt-ZU
Han gjorde i Stedet for at soare et dybt denkt-I og lagde
sit snnrkke Ansigt i skinhellige Foldei«.
»Naa, san vil hnn not snnrt gjore det,« sagde Bageren.
»Jkke for J gjar Jeres Kringler starre-, end de pleier at
verre,« sagde Hans need et andet endnu dybere Kniks.
Bageren tilkastede ham et oitdt«kabsfuldt Blit, nten nn -
toni ogsaa de andre svcernrende, og lige ind i Kjobnmndeng
Butik gik det. Or Weseinejek sulgte Karlene og san til tned
sure Miner, og idet han vred sine Hernder thooroed han vilde ’
ndtryktcsin Behagelighed og sit Gjtrstevenskab), hoorledes
Karlene tag, hoad der stod pna Bot-det. og stnk det i deres
SeckkL
»Der vil oel nn blioe hos os, Hang?« spnrgte Wese
niejer.
,,Trordet tkte,« spare-de Hatt-J, idet lntn skubliede et
tneget ningeit Skinkeben nedi Stellen, »311inene dar for
nmnge Rnogler her-. «
Tenned kastedc den overntodige sin Ziel over Strude
ren, og da han traadte nd as Hufen lod han, sont onr l)an
sknlde segne under Vyrden, hoad der igjen freintaldte en
voldsom Latter og Skrigen sra de der nde forsanrlede.
Saaledes gis det da igiennern Lundobyen og bestandig
storre og storre blev Svtrnneih der fnlgte med, og Skrigene
og Latteren bleo hajere og hojere, thi Hand gjorde stadig
knadere og kaadere Spring og Narrestreger, og naar de tro
ede, han havde ndspillet sin sidste Trntnf, hittede han stadig
igjen paa et Stiel-missioka der var endnu bedre end alle de
foregaaende.
Man harde nn ,,gjennemjaget« hele Landsbyen og var
paa Tilbageveien neer igjen kommen ind i Werts-helfen da
pludselig en af Karlene raubte: »Bi maa endnu hen til Sko
leinesteren.«
»Ja, ja, til Stolernesteren!« raubte de andre need cn
Mund.
Stolemester og Kirkesanger Selbetz havde sra sin endo
de Kones Side aroet et Stykke Land, som han selo dreiv, og
inaatte saaledes ogsaa tælles imellem Bonderne, hvorsor der
ogsaa hvert Aar var bleoen ,,jaget hos dam; inen Hans, der
nu stadig havde været den kaadeste blandt de taade og tilined
var tnere end halv bernfet, blev paa en Gang ganske cedrn og
aloorlig og sagde: »Der gaar jeg ikte ined den«
» Tn fkal, Tn skal ! « skreg de frn alle Zidcr.
»Jeg vil ikke!« sagde Hans.
»Har! srygter for Stoleniesierens Tamp ! « raäbte et
vittigt Hoved
»Eller for, at hans Forinynder skal sorbyde hant Mer
let!« raubte en andeu.
,,Eller for Gretes sorte Ojne!« raabte en t1«edje.
Hans stod vg stjpd vilde Blikke paa de drillende, sont
ont han havde den største Lyst til at gjennemprygle dem med
det samme; tnen pludselig kastede han Sækten, der nn vär
fyldt og tung, og sotn han derfor havde stillet soran sig paa
Jorden, med et Scet päa Skulderen iajen og sagde gjennem
Tanderne: »Nati, saa kont!«
Og saa gik det videre under fornyet Larm ned ad den
sneevre Sidegade, hvor farst til hojre og venstre de toTannne
var, den starre dg den mindre, og hvor der tillige stod et
Par Hase, as hoilke det sorste var Skolemesterens —- lange
re tilbage og noget afsides fra Landsbyen laa paa en Hoj
Kirken med Kirkegaarden og Prcrstegaarden under de heje
Linde og Popler.
Hans var paa sine lange Ben skridtet saa rast assted, at
de andre inaatte satte i Teav sok at knnne folge ham. Dette
findende imidlertid Inn Lystighedem saa det var, som am
den nilde Icagt brod ind over Ztoleincsterensz srcdeligc Bolig.
an, Nrete, Stoleriiesteiens Falter-, der i den lille Have for
an Hniet link-de staat-: og lnttet paa Latinen iLandsbyetn var,
da Lan Ha den nstxnlige »He-b komme-, i storste Hast singtet
c.«i).:«f«: xxig indi Zweig inser Boidrt ftod der-stet, niedeng
finde-ten iad ned Vindnct o·; ined en nic- hojtidelig Langsam
lnd trat Ztleger i en ftor Bog.
Efeteiiiesleren nur alle-rede en irldre Mund nied et ma
gern langagiigc «.«lnsigt, soin den staldede Pande synteo at
ist-sie endnn last-gere. Hang Ljenljrnn havde han stadig
nnttet r Bein-t, og Bigene af hang ikte niere ined alle Tan
dcr foisiynede Mund ned ad, huilket gav hatn et ineget streengt
og ondskabgsnldt Udseende, isceri dette Lieblic, hvor han,
arge-elig over den nbehagelige For-stottele vendte sig ont til
iin Datter og raabte tned gnaven Stennne: »Saa konuner
de dog alligevel, de Tagdrioere, de Drukkerrbolte? «
»Ja, zader,« sagde Pigen suktende. Hun tastede et
angitelig Blik paa Bordet, hvis fornodne lldstyrelse nu —- i
sidste Lieblik — laa hende tnngt paa Sjælen; men hun vo
vede ttte, hoad hnn oprindelig havde oillet, at bede Faderen,
hurtig endnu at tnaatte lægge noget — et Pak Polser, et
Par Brod tigeineget hvad — dertil; hnn vidste, at den noje
zader dog ikte vilde tillade det.
»Te- Dagdrivere, de Druktenbolte,«' gjentog den garn
le, idet han stod op, klappede den store Bog samtnen, stak
Pennen bag det hojre Lee og skred hen til Toren, ligesom
han vilde, at de kommende ved Synet as ham sknlde betages
chodet til at opsore sig altsor utilbprligt.
Haig- dette var den gatnles Hensigt, saa havde han sor
regnet sig slenit. Sikkert not haode enhoer as Karlene der
nde — hoc-n ved hvor oste — solt det stolemesterlige Spatist
ror danie paa sin Putkel, og denne Erindring tilligelned
Zrniet af den strasnge Herre, havde stadig endnn ved lignen
de Lejligheder holdt selv de over-modigste Karte i Tainme;
nien i Tag, hour det under Hans-J Anforsel var gaact saa
taadt og lystigt til, vilde de en Gang vise, at de itte tnere
frogtede for Tanipen, og vilde rcnt ud sagt, holde sig sta
deolose for de tidligere Aar-H udstaaede Angst og den paa
tnnngne Respekt. Saasnart Stolclnestercn viste sig paa
Tortærstelen, inodtoges han as et oresonderrivende: »Hnrra,
Stoleinesteren skal lene og hans Dotter Gretc ogsaa!« Te
liagerstc mengte paa de sorreste, saa at den lange Hans og
de to andre Bajadfer tilligemed et halvt Tusin andre Karle
nasten nied Magt sknbbedes igjennein Gangdorcn ind i For
stnen, sra Forstnen ind i Stum, hnorhen Or. Selbitz, der
var bleven ganste bleg, var retirerct soran dem.
J Stnen tastede Karlene sig straks over Bordet og put
tcde, hnad de foresandt, i de ointrent fyldteSække, kun Hang
rorte sig ikte, nien stod der — i sine Kvindeklceder, der til
rned paa Besen gjennein Landsbyen var bleven halot revne af
Kroppen paa ham, saa han var halvt latterlig, halvt assky
elig at se paa, —- og stirrede paa Grete, der ined kvindelig
Takt gjorde gode Miner til slet Spil og leende og srnilende
hjalp Karlene med at rydde Bordet, indtil en af dem raabte
til l)ende: »He-ad snnes Tu oin Hans-, Grete? Synes Du
ikke han ser godt ud?« og nred disse Ost-d pegede han paa
Hans.
Grete san «or forsle Gani on Pnn den vidunderli e
J g
Zkikkelfe; Zmilet dode hen paa hcndcg Læbcrz hnn blev !
dodbteg og iod ined er Stra- :·eiisndbrnd Brodet, hnn sind
med i Haanden, falde paa Gulden
Hans var-, da Grete faa pna dani, ikke bleer mindre
bieg; hans Ler inllerse vildi i Hovedet paa hain, sont seng
rede han, Bieggene her vilde styrie samtnen vm ham, og for
Greic cndnn var kommen sig af sin Forbavselse, eller Sko
leniesieren, der ikke jynieg at viere mindre forstrcekket, knnde
sige et Ord, styrtede han nd af Stnen og nd af Hufet med
den vilde Etat-e bagefter fig, der raabte Hnrraer og Lever og
inblede.
Te havde ladet Toren siaa vidt aaben; Hr. Selbitz
flog den i, saa det knagede; derpaa gik han hen foran sin
Darm-, der endnn bestandig bleg, ined aaben Mund og slapt
nedhængende Arme stod foran det tabte Brod og sagde:
»Nun Grete, der er jo din kjærc Hans igjenz og en sinnk
Modtagelse hat Tn beredt hain, det maa jeg sige ! «
Grete bojede fig ned for at tage Brodet op og lcegge det
vaa Verdet. Hnn svarede ikke.
,,Og der niaa jeg endvidere sige Dig,« vedblev den gam
le, hvig Brede syntes at tiltage ved Datterens Tavshed,
»Du kjender ikke den Psalt mere og taler ikke et Ord niere
med dani, hvis han forsogcr paa at blive her; ikke et Ord,
del siger jeg Tig!«
»Men Fader,« sagde Pigen, hvis blege Kinder nu plud
selig overgjodesJ af en stark Rodme, »Hans er dog dinMynd
ling og min salig Modersz kjcere Softcrspn.«
»Te! bliver derved,« svarede den gamle, »jeg vil ikte
have met-e med Trengen at skaffe, og Tn sknl heller ikke have
noget med ham at gjore, ellers et det ogsaa forbi mellem os
to! Forsniar Tn?«
Han traf sin gainle Frasse af ög tog sin Spadicchrakke s
paa, itodte Tatteren, der vilde hjælpe hani, nblitst ::·.bage,
rcv den bredfkyggcde Hat ned fra Sammet og raabic endnn
en Gang paa Tortcerfkeleiu »Forstaar Das-« Terpaa for
lod han sin Bolig og flog ind paii Vejen efter Præstegaar
den.
Grete maatte kun altfor godt have forstaaet Faderenz
thi da dennes for-te Skikkelse var skredet forbi Vinduerne,
sank hnn ned paa en Stol, holdt sit Forklæde for Ojnene og
grad bitterlig.
Il.
Tet var bleven Afterr. Fnldmaanen var steget op over
ijkgme, hojt ftod den paa den skylofe Himmel. Hufenes .
Skiiertage giinrede i dens Lys. Næppe en Luftning rdrte
fig; knn en Gang intelleni gyste det ganske sagte gjenneni de
lioje Pvplcr, der stod ved Randen afden siore Tarn, og da
svcwede et Pnr tot-re Binde ned paa det forte, i Maaneskin
net funklende Band. Tee Gjass3, som man i Tagens Virvar
havde forglemt at drive ind, ogsorn nu bivuäkerede ved Ran
A
den af Tatnmen, droae plndfelig, alle pag m Ga
vederne fiein under Vingerne og simdrede Vg hij
ikke lankit bag ved dem fisa en ei de inma Hauer
» intellein Tainmen og Vagsiden af Hniemy var
ngs ös
lcdc; Un
. deri«
M Winke-.
- . . l.
! ckilkelie tmndt nd, l)-.:rde. du hnn toni nd ej J-»sp»id»
. . . . , « » « . c!
klare Minnietkin, m sei itn omknnq ni; imr san H »l. -
« . « « . - . s , k-. « H:
- blTV WUIU VII MU NIETTJVIUU Um AK have ouestndet iil
. , » , . » »
! llinldnlwiteni Reis-U «f - stfs · , ; «
! 7 i J« » n Jmstinrknin ignn hatte time-i .s·x«..«.«
. det nndei L«:ngetk, ined tlionnne »Ian sticde JHM ad »
« »Li!
l
I « « « « EIN-c Ille i km
i time Hing-gez sent det nexle Lundiusevebnrrg kanekse ev
gicesbekokhcde Rand, indtil lnin naaede nka
cl« dei:
. . » T« WU hin:
, Itaaende og nandede knbh Don-. en, der lnifelig hat- overitsckk
; et sarugt lkveniyix Lg dog blev hnn ikke ventet af ung
og hnn paa sin Side ventede heller ingen. Hnn liaude ins
villet andet end viere alene, gnnske tnntcers aiene, fok at spze
sig saadan rigtig alene, alene og forladt, og for kndnum
Gang saadan rigtig af Hjærtet at knnne grade nd.
Rigtignok havde hnn fra i Middags ikke bestilt sw» an
s Fixika«F«««;"?Tf.;d«;""s!1. ITYJTJLLRTTFTFZY let-W
. , , t Minutiek
paa Luftet, et Par i Stalden, et Var ued Branchen-km
Faderen, der var kommen tilbage kort efter sin Bengan
havde bestandig holdt et starpt Lje med hcnde, og ogsm for
Pigen, Cl)k-istel, havde hun maattet lage sig iAgt. Chkjskek»
der i Aften gik til Dans i Beet-tshuset, skulde ikke kunne sor
tælle, at Grete, siden hnn havde gjensei Hans ,,ikke hquk
befiilt andet end tude.« Nu var Christel til Tang, Vg Fa,
deren havde endnu en Gang tnaatiet gaa op til Hi. Paswx
.en, og saa havde det ikke behaget Grete i Siuen, hvpk
Bæggene havde Lren, og det gamle Uhr bagoed Tosen
til Slutning gjeniortalie Raderety hvad det horte. Hemde
var det bedie; Tannnen var stille og dyb, den for1·aadtein
tet; de hoje Popler bettssnrede iig ikke otn saadan en lille
«Eige, der sad og grin vcd deres Fad, og Miianen —qu
den time Manne dcrsoppe lkavde allerede niere end en Gang
set, naai hnn her ljtiude lett et Stceonctnpde ined Hans-sau
ledeg i den sidste Nat for :o Aar siden, da Hang sknlde i ch
neste og her paa dette Sieb tog Afsked tned hende.
At l)nn maatte gjenfc hain sanledesl Jn, ja, det vak
det, himrooer hnn ljavde gelebt, html-over hnn endnn gmd,
og —- sotn hendeiz lille beklenne Hjærte i dette Lieblil sagde
— besinndig, bestandig vilde grædc. Saaledes gjense haink
i dette Optog, pliitttsk, formten, med glodende, b1«cendcving
fugtige Ojne, en Nat for Landsbybprnenel Saaledeg vone
de han at komme i hendes Has, vovede faaledes, oni hun
endogsaa vilde se bort fka sig selo, oniendskjont hun sandelig
ikkc havde fortjent det af haml —- vovede saaledes at træde
freut for hendeg Fader, hans Onkel og Forniynder, der fta
tidligere Tid havde verret misfornøjet tned ham og bestandig
havde paastaaet, at det not en Gang vilde tage en daarlig
Ende tned heuti, og i Dag igjen, da hatt kom tilbagefra
Præsten og haengte sin Hat paa Sammet, fagde han: »Sei
Du, Grete, det komnier der ud af det, naar man ikle fing
tcr Guds Ord. Nu er det klart, Hans er et fortabt Men
nefke og vil tage en Ende sin sin Fader, sont Vildttyv og
Tt·nkt·enboldt. Tet tnentc H1·. Pastoren ogsaa, og He. Pa
storen hat sagt, han skal not sorge for at Hans ikle bliver
her alt for lernge; tlJi et fordærvet Faar stnitter let hele
Hinrden.«
) ne Tel ai Bieddcn og et Stykke ai Tanuneik
Aa Gut-, aa Gnd! at sknlle hin-c dette af sin cgen tjærc
Faderl Og huis han nu fuldt nd havdc Ret, hvio Hang vir
kelig var blcven saa grundslet! Og dag, dct var jo stet ittc
muligt! Bild havde han altid nieset og ogsaa nianste lctsin
dig og bercdt til cnhvcr kaad Streg, nien klet, tigtig stets
nej, og nej og tre Gange nei.
Hund«-de fniaa Historier, der alle stulde bcoiie, at
Hans i ingcn Hensecndc besad en slet Karalter — Historicr«
der var foregaaede i Skoven og paa Mai-ken, i dcn lille
Have bag Fcedrcnehusct, hei- ved Danuncn, overalt rundtoin,
for mange, niange Aar sidcn—— saadan en toln til fjorten
—- da han og hun-— hnn en ganske lille Pige og han, der
alle-rede sont lille Dreng bestandig i Legemskrast og Stein-l
se var forekonnnct hende sont en chempe —- endnu tnrde lege
saniincn, og han hentedc anlcæg til hendc fra de hojsile
Traver, ellet sinukke Stene fra det dybesie Band, og flettch
Trabark til Skibe og gjorde alt, hvad han knnde lcefc nd af
hcndes Ojne. Og det var tilvisse heller ikke slct af hinn, at
han senere, da Onkel (efter Tantes Dad) havde slaaet sig til
Drit, alligevel holdt sig til sin Fader og sendte Lands-by
drengene hjem nied blodige Neeser og Hoveder, naar de lob
bag efter den berusede og gjorde Nat ad han« Og det IUUVT
nian heller ikkc fortænke ham i, at, da Svogrene Gans
Fader og hendes egen Falter-) koni i Strid og fcnere i Proceg
oin Bjærgværksandclen (over hvitken Onkelcn dode dort-,
han igjen havde staaet paa sin Faders Side! Var det san im
haardt, at Hans i Folge dcnne Proces, hvis OinkoskUiUNr
han domteiz til at udrede, ikke beholdt andct tilbage end del
lille ganile, forfaldne Hnsz derovre hinsides Dannnen? VS
havde han saalcdcg Uret, naar han faldte det cn Sylld US
WLI cndnn inange flcre slennnc Ord i Mnndcn dei«ovc1'- N
Retten paa Sogncraadctsz Andragendc, beskitkersc liani Wsp
Onkel, Gretcs Fader, den Mand, der hande fkikt INva
detnieftc, han cjcde, til Formynder)«
Den stakkcls Grctc niaatte nn tænke paa alt, U)
var utallige Gange i hendcs Nærvasrelfe bleoen gienmgck WY
alt, hvad der var for og iniod, i det ene Lre af FAVMIV «
det andet af Hans, saa at hun mange Gange Of Sorg og
Hjærteve kunde have styrtet sig i Daminen og folte sig over
ordentlig lettet, da Hans efter at være ndstreven for W Aas
siden drog i Tjeneften, og tilmed ikke kom til at ligge i m «
Nabobyerne, inen, fordi han var faä stor og ftcrrk, inaatte
langt bort til Residentfen til Garben, ilke i Hans HVWF
Landsfyrstens Residents, nien til Berlin —- pna Grund «
Militærkonventioncn, eller hvad det frennncdc Lisd bed.
Js, Grete var blevcn overot«’5ciitlig let dni Himij
inen Glædcn havdc ikke varct lange — ncrppe fiWSMe «
incr. Saa bleo hnn igjen tiing oni Dicken-L inegct tnnch
end tidligci·e. Hnn havde slct ikke fo’rstaaet, htmd det DAM
lig var-; hin-. vidste knn, at hnn bestandiginaattc tirnke PM
Hans-, hvor hnn gik og stod, ved Arbcjdet, i HWch M
og i Kirken, og bestandig tun paa Hans. (FOL'tsE«ks-)
i del
