Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Dec. 11, 1889)
its-leis Halm-. Bis »Dein-n tsrettillc lkkta dttnlk ist-k« V. E. Eis-let l«tn THE -l«.s i END-.- :ti. . . :-.-. ! un ill-« todt tmn nottut ttttstxittstktiix, Vor ptrL ·« Ema nunnnttt us dringt-, tautr Ihn-, . «. --: .--.«-t.1-« Junius Mos o;; then-tunc lydcdr l tx. s: t : . -..- i Wund, lststlltt lztnkc tstttc smdtsltsss staunt-» » : Ä st- n·n, nun par den tttkktsn Lxdsc gjotdc dt" n:n:t.: ,: ssss .’! . - « st IM» tsslct nich thsl til at stkc sit Pan. Testtr ils-r lisktnncsst « !stt.t tilnslptsgtslixstf ttkttktr Amtes-. Man tun uthsu ihn-.- .3:Ilt »z; Ist-»ti- ptm en og santntc Tid pg ikkc Mu- i Stand ttl in lotslusjts signoget’:' Tettcnc Sksbbttld pan tsttnltsatitmsnsz Numb Lattgt unt lass-zus, ntoltcn tundr vel nasse henitnod sit-e, ist« Soll-us Etitling at bonum-, sit hun endclig en Landgby iSigtc. Hnn lmodr otngtmctnscs Wende-me ptm sitt Feder-z God6, lntiltc alls! cltttsdc og tlllutd Ins-Ide, og i Tillid til, at hun alle Vtsgnc lmcs Vondcr wild-r tnksfe den sann-ne Inn-de kotlttttetthed, tmadtc tynn lud i dtsn s orste den bcdstc lHytte og sorlangtr Buo H ;I.Ila«lt·, lninrsor llnn ttllmd Brtnling. — Vi lzotdc ittc thu. link-di- cn gannnel vmntett Brutde könc i en txt-tm Tom-« on oi saslgc ikle vor MtrlL — Inn lstsdtss Es- s, at J qiver tnig del glatt-z, sagdc dcn uttge Pittr tot-Mk g tsil otnna bcdc for Edel Htmr mu- dm s.t«l«t·1-tdstts Amte-J fm fort-ums Tage blcurn al? J de ftm Tsws lnnldc lntn ltrtst, at tnan lontntcr lcengcre nnd m Small- lslodmodlqhtsd og Ventlghcd her i Li vet end tned at nnd-I Fasten og lmssærdlge Mitte-L —"Tn Haut-til stinkt Sei-gingt- sptnsgw den gatnlc Konk- nllcrkdc mitng l·tc1nt. —- Jt1, til Rotte-, tsg jrg ct· forsasrdclig snltcn. —-- Cum tut tsttt du iltc sagt del strang Strt dis, tnin Dattel-, dn tlul ftm lnmdc at spisc og dritte. Tet um«-de itlts html-, for der stod cn Tallcrlen Nag llrod, cn chml Honning og cn Pottc Mtrlk formt Agncs, der tog otkcntlig for sig as Nenn-tus. TM gatnte stod hoH og iagltog lnndccs nngdtmnncligc Appetit nted synligt Vclbcss hag; hnn hattdc net oftc sclv solt Sultcn ogoidste, hvorgodt det gjok ct :l1cctttlcskc, ikke alt-ne tcgctnlig men ogsan i Ohrr tet, naar hnn kalt stillt sin Stllt vcd Menncsch 0 HVstcvetu stell-. Da Agneö ltoldt op mrd at fpisc, spttrgtc Kollet-: —- En lllle Vid cndtntl Spis bat-c owk. Vl ttciklc tige, mrn hellt-t- lktc fattigr, og ct Stykke Brod kunnc vi, Gud sie Tal, altid byde den sttltne vcjfat·cttdc. Te beder saa for vg, og dcttr lonnner osJ til godc. —·Tal', Moctslil, svat·edc«.llgttcs. Jeg er nn mast og stal aldrig i Inine Lisvtsdnge glcunne din ijstsrihed. Hund kalt jcg giorc for dist? — Tot-sont du vit, can du give et lillt1 Vololyø til Gndei Moders Billcdc iKlostrcL Mcn tun ct ganslc lille, horn bu2 Saadan ct til t:«c Kosten-tu Hvad du het- httr spist cr ikke saa tnegct tun-d, tut-n jcg hat« alle-rede ltrnge onskct at bringe et Lys til Bil«ledct, dog hat- scg i de sidstc 10 Aar ille kunnct tounne ttt Sankt Scrgilts. « — L et nil jca aicrne aime- Mcn htmlfor knn dn itle gaa til Sankt Instinkt-I- Trt crjo slet iktc langt. — All-, Barmit, lnsor stnllc Falk sont vi faa Tid til det! Oele Aanst utndt us inan glad, naar ntan bat-c kan blinc ster digz snart kontinu- drr cn til Verdru, snart dar der cn; jcg hat« tte Pizcr Da to Trengc, de crc alle sannnen giftc vg have en Hob THan og san Var min Mand nat-et sengt-läg gendc paa femtc Aar-. Agnus faa nzx forlnwsct ont og opdagedc nn farst i den lavc Since- Haln:1:-.n·tc, at bag vcd Ovncn laa en Olding med hvidt Zt«;«.r.;, hclt indhnllct i hnide Taspch — Tilgiu mig, lillc Fadr1«, jca blco dig ikkc pack-, sagde Agncc5, ag ttaadkis lken til l)ant, solt-r dn Sincrtch —- :likj, »Zum-krick hin· jca itkc, lille Skjonbcd, foarede den lannnc Mand, lustragtcndc ljcndc tnco Vetbcl)ag. Te gamlc Von viilc ikkc has-sc tnia sum-, og saa lslincr jeg kiont, book jca cr; okn Sammet-en lakggrr man mig nd vcd chcn, for at Zeig tan var-ne inig i tslndij tin-re Sol, inen naar dct blivcr tjoligt, saa er dct fortn. Mcn vor Hcrte hat givet mig en god Onstrn oz brave Born, sont plejc mig godt og ikke lade mig manglc noget, og saalcdeiz er jeg vel tilfreds og ved godt Mod. —- Tn er tilsrcdssZ spnrgtc Agncss nnd en Art from Skmsh —- Ja vist! Dom-for fknldc ieg itke værc det? Man for ger for min, jca bar fnndc Ljnc oa Tren, vg fm Tid til km den ogsaa en ellcr andcn nvcntct Fortspirlfku — Cn Foruoiclsps —« Naa ja; det"k01111nc1·cn Gang itnclletn cn Misse kkænnner for-di tin-d sinc brogcdc Bann-, cllcr Pillearinnnc, ders1)It-,;estt1nkt·c Zanac da sortaslle Historiux J Tag et· dn kommen, lillc S janl)ed. Tot gior en gadt bat-c at sc paa dig, og icg vil lange knnnc le vcd Tankcn o:n, hon Brodct jmagte dig for lidt sidcn. Den nngc Pige var blcven meget tantefnld. Hnn lag de venlig sin Haand i den gatnles, der saa paa hcnde og smilte. —- Lille Fadcr, fagde hun, jeg takker dig for din Einst frihedz du hat gjort mig mere godt end du ved af. Jeg vll bede den ljære Gud, at han vil fendedig ret mangeslige Fern-liessen Og dög, lille Moder, vil ieglove at opfylde dit Ønske og bringe Guds Moder et Sys. —- Men knn et lille, et til tre Kopelek. —- Ja vel, et lille. Og dcthos vil jeg bede til, at din Mund maa vinde sin Forlighed igjen. —- Førlighed2 Ak, sligt tænker man ikle paa! Kun at det ikke maa blivc værw, derotn beder jeg dcn hellige Gnds Moder-. Agncss fing an Farvel; den gdde gamle Kone sulgte hende tilDøkS. Aancs ftandsede endnu en Gang paa Terr stelen. · — Hvor jeg er glad over, at jeg kom her ind, Moerlil ; dn hat« ginet ntig legetnlig Kniegelse og din Mund anndelig. ; Nnbcs Velsignelfe over edetiz Ente-! " ---- Rot Hei-te oaste tned bin! simtede Bondclonen ltjikrs i ist-Okt. Mut l-..n· nn, Dann-til, jen eil giie Din et goot Rund :::-.O Wit Vijz Tal ins-tin nn! Betnling, nant dn tonnnet til gut-e ,"i«.«slt, lk.-u1" kn, dit hienietI Man ktivct in meint-, « nun kennt sei liliuet tnlt ein Visiten-, jnn scheu-s- Nlirden fin til. — T n liiit .lie: —— Hut skitl nldtizt gle.ni.:i ein Wie! » Åillciii Hnn itzt nn lnkscie nieO sit-te .lltieftit. ann unt- beta xien its en tsidnndeilig lejtieilig nistelte-; kist bitte-i ljende for, J sont git lnin i en lenkt-. Botidenmndensz fromme Hengiuem H lied, den gnnile Zone-) iieune .t·"tjiet«teligl)ed ven- gaaede hende « til Hin-net; Bindi-t, sun- hnn hat-de spist i Hinten, fotekotn i ljendc sont et lielliqt Fiellesskab med diose aandelige fattige. i At kunne fotstna at nojesz nie-d san lidet! L-, hvor jeg elsler edu-, J, inine Brodre i Herren! hoiskede den ntige i Pigc nted fngtige thie. « . Tet laktede tnod Aften, Agnes var endnn bestandig un i deroejek Sitart forfonndt Sdlen bng en Bitte-stott; melletn ’ Gerne-te, hvisz Lov til Dels vne borte, faa hnnHiinlen far veg purpntrod. Endelig faa hatt i det fjcerne Sankt Scr git1-3’S Klokketaarnez hendes Ler begyndte at blive trastte, og den starpe Taugc fik dem til at lebe tned Band. Hnn var dodtmst; hnn var nær ved atsegne otn og ftandscde et Lieblik, for at tmkke Vejret. Tetsoin Ratten bmd ind indcn hnn naaedc Binn? Hjennne, i sine egne Stude, hnvdc hnn aldrig kjendt til zrygt, inen her, hvor niegct knnde der itke ske here Tet gis kun.langsontt frentnd, og hnn tnaatte uafbrudt tirnte paa, at enhvching hat« sine Skyggesider, at ogfaa Vejene til Friheden var besaaet nted Stein-, og at den blotte Vitje ikte nat not. —- AkZ denne kraftige Vilje knnde jo ikke engang stille Stuertctne i hendes Fedder af den lange Mai-ehe pna den heim-de Vej. Hintlensz Eran var fm Purpur ganet over til lijsegnlt og grmtligt, Skovene fretntmadte allerede sont nigjennent- » tmsngelige sen-te St1)ggetnasser, ihvilke enkelte Trieer ikke « knnde ffieldnes — dg Agneei nar endnu ikke vcd Vejende. diletterne i Sankt Sergins lob derein nnrgtige Rost lt)dc giennein Aste-nette- Still)ed. »Se,« fagde de, »in ere Freden, Mnalct, vi visc den treette Wandrer, hvor han Lan hvile og bede. Naar du hat naaet Tom-net, im hoisz Spids vi lade not-e Stennner lyde, da er du i god Bel)old.« Tcn sidste Klokletone dode heu, og Agnes folte sig end tnere cnsoni. Et Lieblik tænkte hun paa at lægge sig ned ved Siden af Vejcn. En Nat Under Gnds frie Himmel steck-in tnede hende mindre end Hotellerne, som hnn dog alligevel nieppe knnde naa. Hnn ntindedes, i hvot· ntange Rotnaner og Reisestildringer en Nat tilbmgti det ftie var bestreiten med levende Forder. Men dct vat- bitterlig koldt, og deine-est var det intod hendeg Sommelighedgfolelse. En Kirke —- det knnde endda galt an, men oed Landenejenl Hitn begav sig altsaa attee paa Vej, med slcrbende Sti«idt, tritt-, ntedig, sot«gtnodig, bojet. Ontsider naaede hntt de sotste Hufe i Byen. Sotn Sol daten paa Miit-altert, rettede httn sitt Holdning, skjod Hat og Knabe til rette og nnaede nted rolig Mitte og i den bedste Holdning Pladsen set-tm Klostret. Pladsen var tenttnelig mennesketotn, Toget fea Mostva var ligc ankonnnet. Aizness hande- i Sinde at tage en Vogn til Banegaarden, da hnn solle sig ttde as Stand til at gaa et «3kt«idt oidet«e. Hnn tmadte hen til Troskenes Holdcplads og var lige i Fast-d tned at tiltalc en .tl·nsl, da hnn blev en hej liot duknak ket Mattd vaer, der ttndet-l)attdlede otn en Vogtt. Hnn knnde tydelig hol-e hanH Stentme, der klang alone lig, lidt sorgmodig — ak, idenne ttclbekjendtc Klang laa jo alt, hoad hun havde soi·ladt, Hieni, Lykke — og chrrlighed. —- Erinill jttbledc htm, og bredte Arntene nd. Reisetaske ag Pataply laa paa Jorden og Agnesz sinnge de sig hnllende op til den Mund-J Vryst, sottt hnn hat-de ,,lmndlt)st for evig« fta sin Næthed. —- Jeg vilde hcnte Dem, sagde den unge Mund lige: stein, og sont ont det soestod sig as sig selo, efter at den sor ste Forsktsækkelse var oue1·staaet, og han gao sig til at samle henbeo ,,Ejendele« op fett Jede-den« — Hoad ottsker Te, at blive her i Nat, ellee strakg kjote til Mosknae — Reise sit-als! httiskede Sigm-T klmneende sig l)jælpe losJ til hanss Ann. —- Togct gaar ont en Tinte-. Stille vi straks kjore til I Banegantdett. . . . ( —- Rej, jeg hat« farst en Pligt at opfylde her. Htm tt·aadte ind Miit-kein hvor Aftcnsangen lige havde I begyndt. Erntil fttlgte hende. Ved Toren liebte httn et ’ Votszilyg til tt·e Kopeket«, stak det egenhasndig i Karten for-an l Gndes Mode-es- Billede, sont havde Otd for at viere wider gjetsendo : ——— Figur-J — Te —- og den Stags Ouerttok spurgte Erniil fot«bavset, da de attee stod paa Pladsen sen-an Rieseln — Nei; det gjnlt at opsylde et Lofte. Jeg stal senere sottcetle Dein det. » Koet estcr sad dei Toget til Magst-m De sad i Taus hed og scia paa hinandcn og smilte; de selte ingcn Trang til at tale, der var alt sortneget, sont de havde at sige hinan den, Fg de vidtte jo, at de havde Tid not. Ett Time senere i kjerte de igjennent Magst-m Klokken ti var de i Natiltoget, l som sprte dem ad Hjetnmet til. i De var alette i Kupeett, sont var godt opvartnet og be- i lyft. Agnes havde lagt sig til Heile sör at unde sine opport nede Fadder nogen Ro. Ermil saa paa hende med Vemod og stnilte: — Hvor Te er bleven bleg og mager. — Det kommer af den kolde Steg, hviskede httn med ntat Stetnme; httn var frygtelig udmattet. Uden at forttndre sig videre over dette sælsontme Svar, vedblev Ermil alvorlig: —- Agnes, jeg hat atter været ulydig imod Dem; men Te stat itte være bange, saa suart jeg hat« bragt Dem hjem til Teres paar-tende, vil jeg trottke mig titbage. . .. — tfimilZ vit Te aldrig kunan titgioe mig? lloiskede KIND og stritt-c ham sitt sitialte, hoide Haand i Mode-. — Fig tilgioc Tem! Ilt clskcdek .... Lg irrcd Eine sor at blive udtct sank hart itrd poa Fina- i Junliarktwgnen og bcdaktcde dcil gjctiiic1111"igtizc, lict schei tsckc Hain-D incd t:1)«j. Kuttin Zolcn den its-Ists Tag fotsimndt lsozs Stovctte, luuoaktc Itgnro alter dct sit-dritte Hug« N Teil-grau im Eis-til hoch sotlnsicdt Familiein paa hindcci :’11·.t«omst, og tm ucnxstc de lsrndc Ined Hjtritct iiildt oi Itmgstklse Vg sinnig lzcd. Tispuhcrnc sigc altid bistynmsde Mcimcstcr for mcgct cttcr sol« lidt, og Tosiag August for at se sit Bam vende tsjeni sorbinct og soihærdct vcd tungc Crsatinger var grant scto-:s. Endetig horte man Vogncu, som var sendt til Sta tioncn, vcudc tilbagc. Tosia vildc slyoc drn i Mode, men Plato holdt heiide tilbage. — Miit kjckrc Hustru, sagde hatt alvorlig, Barnet ven dcr titbagc til os, nicn oi maa ikke glemmc, at hun hat syn det imod Himlcn og imod os. Maasse afhcengcr hcndeg Lins- » tykkc, hcndcs hcle oidcre Udvikling af dct forste Ord, som hun udtaler, uaar hun trader over Hjemmeto DortærskeL . . Tot-en gik op, Agucs traadte ind, Fadcr og Moder ven tede iTaoshed. Hun gao sig ikke Tid tit at læse ideres Mi tter, hun floj dem i Mode og styrtcde paa Kuce formt Mode rcn. Tosia opfattgede heude i sinc Arme og vidste nu, at der ogsaa her ncdc cr hinunelsk Glocdc. —- :)caa, mit Baru, spurgte Fadeisen nicd ct ron Sinil, - hat« du smagt Frugterne af Kundskabcnss Tra-? — Te ereuteget, meget beste, Fabel-; mcn jcg hat« i dct inindstc last-r as dem, at al nun Klogstab var idcl Tant stah. Estcr at Veto og Kola hat-de kyosct og omfaonet Instr rcn, og den stakkels Froken Titof, der var blcvcn plmcdrct for sit Pnsz og sin Jlosfcrt, hat-de ofskaarct Agncs3’5 ydmyge Undskyldninggtale med dct allerhjærteste Bclkommcth vcndcc Suros sig til Ermil med det Sporgcsmaah hvorledcsji dct vor li)ktede«:i hani at faa fat Paa Flygtningen. —- Ttet var tut-get simpclt! soarcdc dcn unge Mond med . sin vanlige Bcskedenljcd. Jeg var naturligviiz megct bctjynu iet —- fotdi jeg vidstc, at De var bckymrct, begribeligvis . —- Ja, beg1·ibcligvis, bcmkrkcdc Plato tort, tncdens Tosia undertrykkcdc et Smii. —- Lg saa lagdc jcg min Hjozme dygtig i Blod. Om sider faldt det mig ind, at Agnes nodveiidigoio maatte have : henvendt sig til et Fcesletontor for Læt·erittdci«; da dcr itke s givecz ret mange as den Stags i Maskva, saa Uarede dct ikke « længc for jeg fandt Sporen En Navneforvcksling kostede , mig et Pai- Dach Tidgspilde, mcti jisg fandt atter dct rigti ge Spor, og.dsrcster gik dct glat. — Og J traf hinandcn paa Gabe-ji« -— Paa Pladscn fot·ait.lti1«t«cn, i dct Tit-blit, da Agnes — kaen Agnesti vildc toge en Vogn for at tjorc til Bank-: · gaardety og jeg cit, for at tjoise til hench Oplsoldszstcd. —- Hoor vilde Du do th? frittcdc Bera. sicdclig itkc her til? Agnes blcv blttsscnde tod. — Nei, jagde hun cerlig, ieg oldste alt for god:, at jeg « ikke var Umng til at sætte unu Fad i HjennueL Jeg ulldc til Taute Sofie. — Tet pagfer udtnlrrtel, maer Kom. s Morgen Af ten totnmercutel Mutief til os. — Lad dcs glcede asJ over, at alt nu et godt igjen, ozj nn til Botds,., Born, afbrad Plato dem. F Naste Lag indtruf Peter Murief og hancs Huftru i Surova. Tct var Taute Sosics forste Opgave at agere F Sktiftefcider og faa Oplycnnng am alt, huad Tattereu end- . nu itle havdc turdet betro Modereu, fkjout del-es Hjaeter hav- F de forstaaet hinanden fra foeste Lieblit. Sofie vidste som i altid at udjævne alt med let Haaud og gjore saa klart Rede l for euhvers Folelser, at end itte den mindste Skygge at en l Migiforstaaelfe kunde dnlte op mellem Moder og Dann-. « —Naa Froten Niere, bemætkede Peter, da hau saa Agues vcd Bot-den udsolde en hojft glccdelig Appetit, det la- j der itke til at du kommer fra Egyptens lcjodgtyderl — Rei, Onkel, tueu fra blodige Otsesteg-Orgiet! —- JH gaves der vel ikke i Urstovent spurgte General Baranin, fom heller itke mauglede ned Familjefesten i Tag. Z —Det fik endda være, fvaredc Agnes, thi saa god, fom i man faar den hos Dem paa Branddage, faar man den dog l ingen Steder i hele Berdem , — J Sardeleshed, naar du hal- slnktet Jlden fotiudcn, L sagde Generalen og nikkede hjcrrtelig til heude. l ErmilsJ Soster, Marie, var ogsaa kommen til Tut-ova, « for at hilse paa det fortabte Haar, og tunde itkc dy fig fal- at heutaste den Bemarkning efter nogleindledeude Talent-tadelt « — Det var egentlig net af (F"1·tnil, at lJan sagte efter dig. Tu havde just itle opmunttet ham til en jlig Nidder neuele du maa ille vasre alt for gtusoml Jeg hat en zalelse af, at jeg alle minc Levcdage indtil deuTime, da Grmil fandt ung, itke hat gjort andet end Ttunl)edet«. —Ak, lille Hjærte, erdet faadau sat, saa er altina « goth raabte den trofaste Spstcr beroliget. Faa Dage efter anholdt Ermil om Agttes’s Haand has Forceldreue, denne Gang kjcek og fot«trøstuingsfuld; han vidsie jo, at det attraaede Hjærte var haus. —- Nn, da vi lige have faaet vort Batn tilbage, maa I De ikke tage hende fra os igjen! lpd Dosias Spar. —- Nceste Sommer flal Deees Onfke blive opfyldt, sag- l de Plato, og De lau have godt af at tilbringe en Vinter i l Peterölzorg. J to knnne tun vinde ved, uaak J mode-J og , beim-ge eder i Selskabslivet. J leere at forstaaa eder selv dg os andre bebt-e. Julcaften spisle hele Familen, til hvilken Etunl natur- - ligvis ogsaa regttedes, has Taute Sofie, og der herstede en meget munter Stemning. —Hør en Gang, Agues, begyndte Peter, hos hvem Drillesygen var bleven til en keonist Lidelfe, du har egentlig ««- - - I .— s; s .- «.. CI « « — 1.Hgvlddlt not, tagde Zuan neuns. sp, genaue-, , l « i t l s l l 4 l I l l l l l « A aldrtg for-kalt os, lioad der cr hckndct dig ho » . « « « « sJ Lsarltloene hksz ourc I llnloocnc vcd cankt cergmzk -—— -.’ l:.1, dct er en elfluasrdig Linseruning · T M cæsmxk gen: »Es-und angaardctdigT« Mm ikxi M, m —» . . - Y "kl«« c: nmstcn l(«;s sm kwd vom cn »Auch-! leiCt allfo T« · Fu « « « . « .-.. -1 x ’I -’ I x ..- . I.1-.1dm:xl1k-»i—.s Um uIvc Pluntukulrsu»Im p-« ss - k«..',. « 8’—..k ·. . . lm1«« s..«.k1.l (".:i.1« vol er .«..d«·.;.m :o;».k;;;. ,;«;,-sp« s-! .· . .’ui:.! H-« Es I s l«- N.x’ o » · k. « ... ... «...1.«u«.«11...:um«-ku- --«. ».. l « . « » l-» !.1!« i;1·i,·"n Unst, ljllc Ench- og »Der Em; me Txku f-.«:::;::X:, for tu lnwkc Eos-; nl1id Uxx Uz »-;,«. linz i ·.llsc:«-:::i.izzu:. —- chizu Illeij lscmæxken Var til-it lmdcxlige Iman jahng « —- smrch Alcohol-, cr: Zoll og cn Lamer —l(·:1uol9cn EonZ frittcde Onkel Puck- p mcd Ljncnc. —— Ja, lille Onkel. — Forellkel i dig? :I blinka -— Ju, lillc Juli-L ok; Ilgncs lo lmjl rieb Tankcn km Millia. -— Tu hal- gjort lmm ulykkclig’. — — Ill! Tct hal- l)an sclu besorgctz jcg var megetusknl dig i den Muth-, der forsikrrr jeg dig for. —— Nun ultsaa, hatt gjordc Hancbcn til digl —— sm, lille Onkel. —— Paa ljoillcn Mnach Ang cimligncdc mcd usgjort Talent cl As Minjaiz mcst ynfcljgc »Zuk· Oele Erlslubct lo ljjlrrtcliz N —- s g J stillt-J i KchiIskabZ » L six·j, ilkc fu«-. Hausfr! ——— ;lc«1·.!, UND skcxc Im til syvcnde og fidsl·. ngnciz suxtc c! weg-: l)-.!j:«Qx-ligx Llnsigt op og saa hzzzsm oucrttll91«111il, der lo Wut-cit. « -—- :ll.:, lc ill: niin .L· succl raubte hun, Te ital sc, Eg gcn u« nicng «1l11«11«.:g· --— Zu l)«.1r icl i:":«c umher han« spurgtc Bei-a sp.kii"::, og t«1mdtog for dcnnc 1;.1..-::fc Bunærkning ck flinffcnds »sp L xku « fm fanuiich ««s um«-. mer lundc »der Batu«1«:u ogfaa til. lade fix-« u: » All-j. fagdc LE,;-ch, uicn halt lsiojcdc sig over mig» . --— For at lycisc dig":' forskedc Heu-r og viskcksc sig M Wunden mcd en Inkgct betegucndc Bcvirgclsr. «— Ja, Dz; full —— Tal ud, Tosias Teller, tal lle —— Ziku gau jcg hour en plm Tret, sozde Dlgnch 1·olig. -— Zraditlonclt Familien-TM jublcdc Peter Dg lo, fon: om lmn var betalt for det Illleucd Bot-det, endogsaa Plato, istcmmcde Muntcri l)cden, tun Zusika Bauer klang itte ganskc crrlig. Hun kun dc ilkc nasrgc sig mod en pinlig solcle vcd Tankcn om, a: llcndes Bam, hcnch clskcde ngnch, havdc vkrrct udsat for sliqL Tcn mlgc Pilze forstod Modercn suan gvdt, og idct Blit, lnsornxcd hun sagte Modcrcug Eint-, lim der cn l)c: Geldm- uf Angel ug muss Tofmu -.I"r sk Eiter cn Vintct«, rig, pati(silædc1«, lotccde For-guter attei Trwkiuglcnc nd paa Landst. Pan Zuin gik man en travl og glædclig Tid i Mode. qunccsd Brullup nærmcdc fig, og da de ungc zolkci Forum ling ikkc but-d noch cgcntlig lmigerc Adskillclsc fra Horai dient-, var (!««-lædu«ublandct. Tog lnd dct til i dc iidixe Tage til, sont om Tosia iikc rilde mistc et eiicslc Licuik ci Zaun-crust med Tatlcren, de var undfkiilcligc. Omsidcr kom Tugen, da Agucg sont den Indigiie Bilds skuldc rcrtkc den Mund Haanden foran Mir-irr som bim m: elskcdc af 1i.1gansfe SjæL J det Lieblik, man vildc begioc sig tll .lii1«t·cti, bragic Posten cn lillc Paktc til hcnde. J de sidsle Tage buka dkk vætct ct fornicligt chd rieb Brcve og Pakt cr, sont bragxc J:«1ilscnc1 og Gaver fra ncct og fjærn chi lille Pakk" VW aabnet, da Agncs var 111)«Jgjeit«ig eftcr at vibr, hucm in tcrnkte nicd Bettlighcd paa heuch Pakken itidcholdt et iCt)P1«e«:)scti·ir inittct Billcdc as· W« heilige Eri«gi11«:s. Man scm straff-, at dct var iklc nogcr stort JtunftoasiL —— Ooor tun det komme fra? spurgtc Bein, fomch tiicst til)figtie. — ch ocd dct ilfe fclo, sagdc Agnus must-fule Lg dog! Tct maa jo virrc im min gede, gamlc Bondckonc, sollt gav mig nogct at spiic dciiT11-;, da jekz faudt Ermil --cllc1«, da lmn faudt mig Vi have jo fktcvet licndc til, at del i TOJ ci« voi« Biullupcidan T c biove M cnncfkct«! Viel sin blin iuldiiyidct 1 den bcskcdnc Lanssz ki!"t·c, UW Glic, f«m inn« intd, glædcdc fig of ganskc Himm- oi sci« N W ch Theil le, nq liirt cn im sniykkct med Blomilkh fOIsl Va« dct Pinscmorgcik Hirt at l»««1«111ill«1mi i«··; st nnd iin nngc .Hi·«511u,k.-1« UT Vln ULUUiiILiI siiiiiiti Es Jlsflcdcn fikldcdc dumme T wiitcrp !c"’.. —— Ai him vil blivc lnkkclig, dct san dri« ingcn TM« mrc onl, fagde Fabr-rein Mcn hvor vildc vi savne licnch — Jeg kan slet ikke forstaa, stemte Tosiai med, DVJW dan jcg skal tasnke mig et Lin udcn hcndcl Hun var USE W nodvcndig for mig, som mit cgct ch. Selv hcndcs TM fkaber og llnodct, de tidligcre neinlig, villc blioe et ZUWi min Tilvocrclfc .. . —— Heldigvisz er jeg der! bemærkede Vera mcd cn me getIigende, hemmclighedsfuld Minc. Ooiia stiog hcndc mnt over dct bldndc Haar US Wdte sig saa om til Svigetindenz men den lille Froko bellOedc sinc Tanker til kaen Titof. — Tet blioer sandelig ikke tnin Skyld, MAde IJM how Moder komm-Or til nt kjcde sigk NU, da Agnccs r1«VN"« vil dct foisst viie fig, himd der böt« i mig. Man IW Wdirs vurdcrct mig ——- Incn de stuilsc lckrc mig at til-MU« « skullc faa Tjncuc op. (C·ndk·)