t
Das-ists Hatten
M Heut-is (83rcvitlc.
Pan ranlk lud «!’-, Z.
tlt « ttl ’«tl .«l’. l’.l
III- «« in It . « . i t« put- nst Exttdl 1 cct Blutes-XVI
last Mist« la — 's ’ Ht tut netzc .’.’L.:.::- trinkt-c
hell-its t« . . :: H, i;.::tt:«-.:.:·« T;::t.
Axt t nun-: Hi . txt Vort; ltstn lznch im- ltrngc
fldctt lttnt :’.’.’1:! t. tust ’ ·tlkt«". L;«:n.uljvntlssxk lmn for
fulgtr nlt, lztmälnn -.-.«r.--p.: ""«»x, nun hnn «·a.1ln-dc, at ltnn
havdc Takt ntst til illc «t tnltns hrndc til Volum-. Trotc Snk
fik hcndts til nt stumme «’l-’.«ni«-»I. lHnn tscjstc sig for at goa.
s—, O, Flusan Blan tktc for tnigk lwiskcdc Mittiai
en klynkcndc Tonk.
Agnro vcndte sitt knmplwdt ont itnob hont.
— Ftngtty for T cnt·.- Trt nil sige tagt Notilsz af Dem!
fsgde httn i cn slarp Tonk.
— L, o, o! klang tust i torknde Moltonartet·, De et·
gtufmn, ligr iim gutson sont skjon.
Agnrcs trnk paa Ztltldnsne og ocndte sig for at goa.
Hatt fort l mrd en Lilitigljcd, sont man ikkc skulde have til
troct hont, at dtnninc cftcr den doendr Klang i hanc-l Stem
me.
—- Frost-In sagt-c hnn ssg ttslltsdc sig op fomn Døren
mrd ndbnsdtc Arm-- «T.« um« lmrc mig, og Te vil here mig.
Hand runde - den lllle bitte Mund og det sitve,
tynde Kindfkjnsg gn» tin-n nogist duckengtigt, fotn i denne
Stilling tmndtr dolsbclt kotnitk frem. Mcn Agncs vat« alt
for oprort til at lag-: Zukko lmncoristisb
—- Te soll-r Tun nlnlkcltg i dcttc Dust-, Froh-III Ded
blcsn Mittw, frtdusicnksts Tini-m- saalcdcs af LIccdfolclst-, at
dcticnbtc des lmins nd. Te t·Pijcr ingcn Ting, Te holder
ikkc tif Otdrsssstczk ic- tssct ins-· ch hat« lagt Mast-kl- dertilk
Jtllet tntdgnxu mig, us ljt nd du« bcwkct Tem! Plitl Sostcr
er cn dmn Nun-, mit-. Nur-det- uistr T stn borl for lidt sicht.
--— Min Httxtk Hufen Vlgncstj 1«afcttdc.
-- thln lllc unt-! lmd lmn ntcd en lmnfnldcndc Brock
gclfr tszz sit nsskzciiz nd Stumm-. Te ttil kommt- tilat oplc:
Us: gnnsfc undu- L11.H. J Vrgyndclscn gualv nlting gebt hosJ
os, nun du »Hm-r i«.:s1:«liz3.
—- Tmnljsz Ahn-Its nil Te sigc need det? spnrgtc Agnes
sont tritt-J all sit HclictJ rd spltc sig grcltcn af cn lcnunclig
Angest
— Te ietlndlr NR stonnededennltjlkkeligellnge ’.’land.
Alle gen de lnnl on nneilnke tnig til lnin sorgelige Cnilsknhed
Hnn el- nnlnnth llle rigtig i Holledet, tlenkte Nenn-D
soin plndielig solle Lizll til in le.
Fell Mai-knic- Ästilettnade blev synlig nde i (·!lnngen,
halv fkjnlt llf el Etat-.
— O, Brot«-Oh dette ani bildet intet Stni til Mun
tel«l)ed, nedxileli Vgl-tin nlszllt inindlse l)oitl«l1nende. Men det
beeor nlene pnn Tun, n.n dette kedelige Lin itnl vnte lied.
Det· give-) Epnieru ne i Manneskin — holder LettteafdetTZ
—— Wissen-i itte i Teled Selilnly innrede den llnge
Ptze snld uf frolnzzl
-- F ntit Hilft-d .' Alk, leg t.1:ljoil·et ille lnnle det,
jeg stillt-alln» Ell:i::i--.-e, nnnr del ille el liellizz lnlrnit — og
del el- zu nn intll lesl l«)llu. Men dei« give-s jo tlltinde :'e;:
ligheder til nl innre-J. —--— L, Flecken, ieg elfker dein!
--——:Ul’.n ««.;» «Ts«t«.l itle Lenlk tagde Ligtlesss tolt. Vil
Te nn lade nlizl :ei-;.k«.e nd«l«
—- Illle nd« Linn-enge! innre-de I.llittia, i det hundred
te Amte-ne Hist-. l :s-.:sl.e nd on lile Rinden flenl til sing-.
T se ntnlk Ljntn lxlml en nlierllslerdig Slngsz Viel-erindet«,
sont inm- linsllt l;l:«, sln leg t«lnn, ttrntle til-n nnge Pigr.
Hnn Zur-de lnndteittd llle Wir til at skiasndecs nnd dette paa
lllcnzzet de Jndioiiy lnnsxs Anndesevner aubenlsnrt itke nat· i
Linklllzkh ng lnsli hilft-de sig hurtig og sinnttede ind under
halt-z Ill «ne.
—- Qll’, ljedi Te el« snnl raubte Mittia l)ent-yt"t. Tet
ee en fand Isoznicjixlie nt lnwe need en san anndrig Dante at
gjolel Essen en txt-tun Gang slipper Te ikke sandan fm Illig.
sein .l’-l’url’ofs:- .’l—:«isel«lanlle tml sig tildllge i god Orden,
og Agnus yntdehllsnli den beruligende Vivl)ed, lit den for
ttceffetinsx Moder llnnde dort alt·
Huillen Modell tasntte him, og en Flilelsc af Modby
delighcd loln op i liendeu Tct nnge Meinteske er jo ganste
simpelt en Nar, inen en Kolle, sont taaler sligt i sit Hals-. ..
Hnn blei) geellet ai en heftig Lyst til at forlade dette
Huöz hnnde hun fulgt den forsteJndslydelse, var hlln straks
gaaet til Fern Mlnskof og hnode forlangt sit Pas og en Vogn
til Sankt Serginxn Men efter at hun havdc overvcjet Sa
gen nojere, kenn hnn til det Resultat, nt en slig cneegisk
Handlelnncde nmnike senkt-e kunde gjoie det nanskelig for heu
de at illa en ny Plade og da vilde Tioet forst t·et blive tnngt
for heltde. Tit-se Falk var ndannede og lattel-lige, men
ondskndciilllde Ig sie te ldd de itke til at olet·e.
zi:dell«xt, soe: lintisinot nltid var llde pna Mal-ken, var
god og mild, og lnln vitde sit-fett til-ins finde Bestintelse hos
haln, nnae det loln san oidt, at hu oirkelig mengte til den.
Agnes fandt sin Clev i Skoleftuen, og Froken Seraflne
lod ikke til at bære Illig til hende for det, der var passeret
om Motgenen. Ten nngdolnmelige Lærerinde fandt det vg
iaa raudeligst at slaa disse ubehagelige Minder i Glemmedo
gen, og hun fagde rolig og venlig:
— Skulle oi nu ocete flittige og strive Diktat, Serasinr.
Det lille Utyste rystcde paa Hooedet med en meget til
fteds og en meget vigtig Mine og blev ved at gynge fketn og
tilbage paa Stolen paa en meget faretkucnde Mande.
—Jeg arbejder ikke i Dag, sogde hun, Moder hat
givet mig fri.
—- Fri? Er det da Fridag i Dog? fpurgte Agnes over
nistet
— Fridong det lieh-wes slet ikkel Jeg hat fri, for-di
jeg hal- l-e"-»k Neid-e L.loln.
—- Det er jo nlnntiqtl
—- Saa spprg dog Moder! svnrede den lille og baum
kerede pag et Stoleben, san Agnes ordentlig blev svimmel.
Der rat intet attdet for. Ten ttttge Pige gil ittd til
Fett Mai-lob sont stralg stadfasstede Tatteretts Udsagn.
— Tet er ganste rigtigt, kaeth jeg hat« gioet hende
sti, fotti httn bad niin detetnk Mctt Zagen ntiohnget tnig
gt-ttttdig, og jeg ttttta bede sent sitt-ge sor, at fligt tkle son
totntnet ttjtete.
Jeg lttket ont Rot«ladelse, traurige Futte, ntett jeg
- stttttt ttttte!i·; ille tigti-·1, lnmd del set-, Te tsxtfleH n: je.; slttl
-
lothUHth
Juk; et:t·let", Te tktx»t«t- int, nt Tet tlle fortskotnnter
often-, ttt tnttt Tottet lvcdet ttkig unt en thiottg. tin fanden
Ylflttnkselse i llttdetttioningett dtter ilke for hettde.
—- Tetsont Te et· of den Metting, ttandige zute, vat
det net liedt«t, detsotn Te ofslog hettdesz Bon. . ..
-— Tet slal jeg vel vogte tttig for, zwan Stta tit
tttan beder tnig derotn, saa til gioer jeg hettdc fri. Der gi
veiz ilke noget tnere liedeligt, end ttaat et Born ttygler og
plager i Titncoi6, og Seraftne et- nteget egettsindigz hats hun
fotst fat sig noget i Hooedet, satt heltner hun illa-, for hun
faar sitt Bitje. Tierfor gioer jeg lige seta gjente stritt-S efterl
For-staat- Te ?
—- At denne Ttyglett tnaa være ubehagelig, fokftctar jeg
fttldkotttttten, naadige Fette, fom«edeAgnts, sont sgjorde ftg
ntegen Untage for at forblive rolig over for en iaadan Logik.
Men jeg fatter ikle, hvad det er, De oenter, atjeg skalgjore?
— Nej virkeligs Og De set- dog slet ikke saa enfoldig
nd —- De skal afholde Barttet fra at bede mig
—- Ont noget, sont hun er vio paa at kunne opnaa?
Fett Matlof blev lidt betuttet.
— En Gang for alle, slttttede hutt æt«get·llg, ret Tetn
cftet tttine Befalittger, hvorledes . det et« Dereo Sag. I
Jeg hat« aldeleo lagt tnin Dotter-J Ordtagelse i Tereö Hei-n- I
der, vis Dem oærdig til tnin Tillidl l
Dettncd sejlede httn tttajestætifl ud af Toren. !
Agneo octtdte tilbage til Skolestnen i dybe Trinken
Taabcligheden i Fett MarkofHC eslntninger og thtskttelser
var satt ahnte-, at ltendesz zornnft stod fttldstændig stillt-, og
httn troede at have tttioforstaaet hende.
— Hun tttoa hanc ttdtrylt sig galt, sttgde den ttnge Pige
til sig selo, tti tttaa dt«ofte den Sag en attden Gang.
Ftolen Serasittc var intivlcttid bleoett kjed af ingcn
Ting at bestille; Regnett flog tnod Rudetne, satt httn kttttdc
ilfe ttrttte ptm at lonttne ttd at speist-to
Agneo anfaa Lieblikkct for kotttntet til at ptooe en selv
opfttttden Methode of legende Werth sont ljttn ltttttde nimm
let sig faa sljon, og talket oære Jijedsotnheden, nxsznr hoilken
S-et"afittc led, tykkedes dct hende virkclig at ftyvsetjtette Bar
nct to Titttee under Slin af, at dct helc var Leg. Pigett,
sont ittgenlttnde var dum, vidfte at flatte en san lystig og
og ntotfottt Mem-inde, og hen tttod Aften var de Perleoen
net-. »
Ttrsotn det Tossehoved, den Mittia, blot ikkc out-, ;
tættkte Amtes-. kttnde jeg her giote gjote ganske interessante i
Stttdier og ntaafkeoinde en stnttk Sejer. Ak, og hvorfor I
stutdc tnon itke kttnne stoppe Munden part den Herre! Ter- l
til behpoeiz oel intet Helferi!
Lylkeligc llngdoth Ett flttgtiq Solsttaale, og lloeir og »
Stottn etc gletntek ngneszi soo ind denne Aften ntee de net-: »
ligstc Planet og de gladeste J-ot·l)attlntinget·, sljont sk--. t tJlde l
Steg var tnodt paa Botdet igjen. ’
U. Kapitel.
S t or in .
Tet knn gno an nt leegge en Hund Mnndknrv von, pnn
en Bier-n til Nod incd —- men iivordnn anbringe en siig Eins
reining paa et flikket Kalvehovist Mittino Rai-after, sein
ovcrhovedet hnns heie Persontighed, var san leddeios, at
inan ikke kunde give hani nogen beneint Form, elier udove l
nogen soin helft Jndslydelie paa hinn. Saaledxo forfnlgte da i
freindeleshc1m5 Suk Agne«3, hvot hnn gik og stod, mindre
härtnonifke, Inen lige san usannnenhængende sornTonerne
fra en MoigharpQ
Tet var foi«gjæve«3, at hnn beflnttede, itkc at lasgge
Mast-se til disse Klager der klang sont en lille Hundes Kinn
ken, og gjorde nei·vos. Te sinægtende Blik forfejlede tilde
leizz deren Virkning, og naar hnn forsogte pan at tage Sagen l
fea den koniifke Side, saa knnde hnn aldrig overvinde den
Folcise af Modbydelighed, soin Trinken oni Fru Markof vak
tc hos hende, at hun kunde taale den Sings Ting i sit Hug,
blot fokdi det var en Adfpredelse for hendes Son.
Hitnlzn var atter bleven klar-, og dei fene Efteraar hnvdc
bragt en Efterfommer af milde Dage; men i det indrc as
Hufet Mark-If stod Baronietret vaa Storm. Agnes havde
forgieeves foriogt at faa et Rygstod i den gonile Markof ; hnn
leerte inart at indfe, at den brave Mund for lernge siden for
den kjasre Hnsfrcds Skyld havde taget det Parti at tie stille-.
Pan en svag chtydning til zorholdet havde Agnes faaet det
Svnr of Frnen, at en nng Pige for al Ting ikke niantte viere
slivvet —- hnn hnvde bestandig en nimindelig Sætning von
rede Hnniid, ved Hjæxp ni hviiken lian nf ethvert Mcnneske
kmvede foin Hoveddyd netop det, joni just pas-jede i hendeiz
Krani.
Serasine haode i et ParTage sundetBehag i den fængs
lende Leereinethode, derefter blev hun ogsaa kjed heraf; hun
gav hellere Afkald paa en Foruojelfe, end at hun siulde an
simnge fig. Dagen i Forvejen var den feinte Okgesteg kom
men paa Bordet — Agnes beregnede Tiden efter Stegene,
og Resultatet af denne Beregning blen, at hun nu havde til
bkagt fulde fjoeten Dage i dette undercige Has. Var det
Virkningen af den kolde Steg eller af det varme Veer Not
sagt, Agnes var i Dag new-s og ophidset og hendes Elev
ikke mindre.
Freien, jeg elstek Dem! havde Mitia i Morges hvisket
til hende over Teioppen. Jeg elsker Dein mere end nögen
Sindei Et er fra Teni og oi siygie med hinanden! Te
hat paa1«orende? Bi henvende os til disse! Vi lade os vie
der og ville leve nendeiig lykkeligere der end her!
Ak, ja! J Surovä var man lykkeligereI Tet varsikkertk
Med dyb Vemod tænite Agnes paa Sioven i dens brogede
Esteraarsdragt, pao den rislende Flod, den blomsterfinykie
—-—-————-J——
de Termgse, som Esteraarsfrosten endnu ikke havde kunnet
hast-ge, da den laa i Læ for alle Binde, paa sit Flygel, over
hvici Tangentcr hendes smidigc singt-e var glcdne saa neube
lig mange Gange, paa Bera, sont vel ogsaa længtcs cster
heuch, saa Frokcn Titof, sont ikkc kunde tejfc til Onkeler
sordi lscndcsz Was var dorte. paa Moder-en —
chdeiz Moder-! Nei, paa hcndc vom-de lqu tttc at treu
ke! Hun gnfte tilbagc for dcnnc Tausc, tlxi limch Entwic
tithd mltc alt for imst. sum vor i11dcrii;; ovrrbcvist out,
at Baden-n, i ljvor s 1«;s:« .äd hast end txt-me t«a-:«c, disszk jkkc
havdc solt Zlagct ssm s;nc1t«:.ig dybt sont Moder-um Tct
« var sorgstch, at htm nccd Gold haodc stttsngsxt for alle digsc
Tonku- om Hjcmmct, dette Hus sttldt as Velsizsncisc og
Glttdcn Tct var soi·gjcrvcg, at hun haudc stabt sig salske
Pligtrr, gioct sig et opdigtct Kaid, læssct sig selv Ansvar og
For-pligtclscr paa — hun splte aldrig en Gnist af hin indke
Glcrdc, sont den virtelige Pligtopfyldelse forer med fig.
Forblændede Nar, sont jeg var! sagde Agncs til sig
selo og san ud i det ensfortnige, flabe Landskab. Jeg bildte
mig ind, at scg var Betdens Midtpunkt, og jeg er intet, slet
inm, ikke saa meget som dct mindstc Hjul i denne uhyrc so
ciale Mastine, i hoilken jeg ikte kan gjore det mindste Gavn.
Jeg er intet og ved intet, trods alle mine Kundskaber, og
jeg vil forst da være noget væt·d, naar jeg hat lært at beher
ske mig selo! ;
Dette var et godt Stridt fketnad. Der var alleredeme- «
get, at deune Sandhed var gaaet op for hende saa hurtig, »
tnen hun havde ingen Anelse dm,l)vo1 stor denne Vinding !
var. Uvilkaarlig flod hendes Taarer; Panseret af Stolthed !
og Trods saldt af hendes Hjærte. O, hvor gseme hat-de ;
httu ikke kastet sig for Forældrenes Fodder, hocm hun en s
Gang havde bcskyldt for Uretsærdighed og Haardhed —- — s»
ak, der-sont hun blot vidste, om hun kunde opnaa Tilgivclsc. «
Mittiasz klagende Stemme lod sig here udcn for. Alcnc ·
Manch af dcnitc Stcmme satte hcnbci en ophidsct Stem- !
umg.
Dette hnode lsiui tin for, at httn linode isandlxsst heim
st«asin:12irthed, den cedle, tnodige Ermit, sont haode anda
get heiides Fejl og havt Mod til at fort-holde hende dem. Nu
haode hun i Steden for den trosaste Legetammerat fra Bat
nennt-ene, sotn sandelig not var Dattd at vaslge til Ledsager
gjenuent lsele Lioet, omkring sig et latterligt klynkende Men
neste, hois ötjterlighed og Suk oilde oasre en zornkkmtelfe,
dersoni hatt ilke siod san dybt under hende.
— O, Moder, Moder, hulkede Agnes sagte, og Tan
t«et·nesaldt tiafbtudt tted paa hetides foldede .Oættdet·, min
hjekrtenggode Moder-, min erble, herlige Fadet«, tnin elskede
Et·tnil, hvor jeg holder af eder allesatnmen.· Miit Einst lieu
ges sygefter edcr i al den Baande, sont jeg selo har forskyldt.
Ak, have vilde jeg ikke flyve tnod Hjentt:tct, dersom jeg vidste,
hvordau J vilde modtage mig.
Det vat- ikte mere Frygten for Bebrejdelser og Stand,
der holdt Agncd tilbnge, men den langt alootsligere Besinn
t«ittg: at matt oilde nagte heiide en Plads Ued den hjemlige
Aktie, sotn hatt havde oendt :)tygge:1 til.
Mett Tante Sosic? tom det over hende sont en Italien
ltat«ing. Tante Zone-, hie-i er so Foruuiten og Godyeden
setu! Huti oil sot«bat«nie sig over mig, hnn oil ljjirlpe inig at H
opnan mine zornldreizs Tilgioclse.
Hin begno sig med tned iliomme Fjed ind i Zweitan
for paa Stedet at strioe til Lauten og forberede heitde paa
sin Antomst; hnn sagte iorig isin Mappe ester et Art Papie,
da sitt Marias-: Stemme lod til hende fra Toren.
—— Nati, Fr.:ke11, lsar jeg ikke sagt Tem, at Te ikte
maatte lade Zetasine bede ntig om FritimerZ
— Ja Uel, nandigc ferne! soaredc Agnesz og saa op.
—- Zaa .... og hoad hat« lsitn im lige giorR
—- Tet acd jeg ikte. Hatt sagdc til mig, at hun Vilde
byde Dem god Morgen.
— Ganer visi, dct har hun ogsaa gsot·t, og derefterbad
hun inig oin at give hcnde sei i Tag, og jcg har sagt »ja«.
Te vcd oel, at dette ilte maatte ske tiere.
— Det hat« De ganske vist sagt mig, naadige Ft«ne, son
rede Agues fast og bestenit. Men i saa Fnld but-de De ogsaa
have bemyndiget mig til at forbyde Serafine at betrcede De
reS Virt·clse.
—- Jeg vil have, at httn byder mig god Morgen! Hvad
for noget, De vil berove tnig inin Dattel-s Kjærlighed? For
tykt Indiale
— J saa Fald, sngdc Agnes, sotn hat-de ondt ved at
behetste fig, er jeg heller ikke iStand tilaf afholde Serasine
fra at bede Dein oni alt, hvad hendes Hjærte begierer.
— Tet komnter af, at De ikke forstaar Dereg Hautb
oaktskl Jeg vil læg noje Mærke dertil .. .. jeg vil, at
Sei-Mitte er otn mig, saa meget hun vil, og jeg sorbyder
Dem, at hun beder mig ont Fridnge.
—- Ten Scrtnittg er itke rigtig, naadige Fette, sagde
Agtteo.
— Hoordan det?
— Sertningen er ikke rigtig . . .. hoerken grannnatikalsk
cller logis!.
Iliorskatntnede Stabnitth hvittede Fett III-Kritik
-—- Dei er mig saa hjckrtelig ligegyldigt, hvad De anta
ger mig for, naadige Fruc, svarede Agnes, sont med et
Slag attcr var Plato Surofs stolte Dritten Jeg forlader
dette Has. Man jeg bede Dem one at forskasfe mig Vogn
vg Heste til Sankt Sergius.
—De? Bott! Falber mig ikke ind! Jeg er tilfreds
meb Dem, selv om De ikke sorstaar at stasse Dem Lydighed,
og jeg beholber Dem.
— Jmod min Vilje?
— Jeg vil! Jeg giver Dem ganste sicnpelt ikke Deus
Pas. Hvad vil De stille op uden Pad?
Agnes btød ved disse Ord ud i en hei, kaad Latter.
Det var sprste Gang siden hendes Asrejse, at dette bekpinte
Pas var hende ligegyldigt. Hun kotn ogfaa til at tænke paa
Kosfcrten, paa Fristen Titoss bostbare Kosiert, fom hun itke
havde beugt andet as end noget Linned. Nu var htin begge
Dele kvit, baade Passct og Kosseeten. Og hvilke underlige
Ansigter vilde de vakre Markofs sætte op, naar Oberst Su
rof opfotdrcde dein til at udlevere de utettneeosig tilbagehold
te Gjenstande·
. N
Fku Marm, sont umulig kunde ane, hoilken Rolle
glædelige Tanker hendes Trudfel havde fremknldt i Lerci-ig
deng lille Hoocd, antog den kaade Butter for etNervetniældk
og fknndte sig nd for at hentc et Glas Band. «
Hnn var nkrseee kommen nd nf Toren, for Mittia imm
tede ind. Ilzineiz im:«s11nke:i ned inm en sötol og lo i et Mk
sttont lxnn gsoide sig a; nlnlig Unnnxe for at blive alnomå
Wen. Hnn »Im Oz; disk-jede Vonnnetoitlædet nmd Mnnch
inen ni og til bwd Inneren amr frem, nnar dnn kzxm m a;
denke pna den nn lnlnrlig Zide af Situationen. Ezmz a;
Mittia var ilke einer til at forininike hendesz I.liliiiteel)cd, s
da lnin sein-edl- inia lnsnde nicd dnb Ilseclfe ozz Picdudmhed,
fljnlke lnni leisigtet Lonnnetorklædel og lo, til hun sit Tau
rer i Hnene
Lejligheden var alt ior gnnstig .... Mittia kunde ikke
inodstaaz med al den Und-, han var i Besiddelse af, hpjkde
han sig over den unge Piqe og ncrrmede sine Leber
Men Agnes havde følt hans Sljccg strcjfe sit Lu« og
hurtigere end han gav hun hani en kraftig Lussing i samme
Lieblil, sont Fru Mai-ins traadte ind ad Toren ined et Glas
Band i Hummeln
—- Atl raubt- Minia bestyrtet og tog med Haanden tik
den smerlende Kind.
—- FrokenI Tet er jo nhortL Slaa min Son! tqqhkk
Frn Markof indignel«et, og spildte Glas-setz Jndhold nkd
over sin Kjole.
—- Kygie hain var maafke bedie? fvarcde Agnes. Nac,
naadige Fi«ne, ja eller nej, can jeg faa en VognP
—- Nej, nej og trc Gange nei! hvislede Fru Merkoß
i det hnn sannidig toerede Bandet af sin Kjole med Leimm
torklcedet.
—- Saa eil jeg gcm til Hoff-.
— Til Fodszk Lg T erecs Koffem
Amtes-, soni hcvde klaisli ined at samle nogle Entna
1ing samtnen, soin lnn umkrng i Skolestnen, nmaltc anei
llidc Llltleieni fixi.
— Min Dienern stnsrxsnede hun, den vil jeg lade heute.
Leu nei, nnndige sit-neu Sen vel, Miltia!
Mcd denne Hilfe-n spoi lan foni en Pil nd af Toren,
og Moder og Sen faa hinanden forblofiedc ind i Acisigie:.
Jcnlw et Minnt ekter ilede Agnes gjennetn Hauen i den sam
nie gina nie-le og snnnne Hat med Blei-et, sont hun havde
haft paa, da hnn forlod Europa. J Haanden holdt hun
den snnnne lille Taffe, knn en Pa1·apli,s, som hnn haode kjobt
i Mocikxnn sure-Jede holde-H Udrnstning ... . den var det ene
ste hunndgribelige Minde oni hcndes fantastiske Foretagende.
1:3. Kapitel
lfn Alntigse.
Tet var en dcjlig Tag, og Agnsz Hjastte jnblcde, da
lnin nancdc Landencjcn til Sankt Sei-gilts. Zolskin og Fri
licd lo den nngc zlngtning i Mode. Hnnvar til Mode, sxm
hoch lnui ligc forladt et inorkt Ferngfcl, hour hnn havde
siddct iiidcspærrct i ninnge Aar, ndcn at sc Zol, Manne og
thcrncr cllcr nogct ncnligt Mcnncfkenajnn.
Lin-: bctwnkt cre- dc Ort-dortige Mitrkofgs dog heller ingcn
Abt-tauc, lo lnin stille sm« si:; sclu, hncnt wed. Abekattc hat-de
numle unstet bclmgsliqssrc -.:: toininc nd of der nied. L ..
n .. o :’-Jcitti.:! s:«. tcdc limi, citct·nbetidc fin nlnkkclige Til
bcdcr.
Ilaar Solon Ilinncr cn Efternargdag, og Luftcn ist« kjo
lin, on nmn link nnsz Wen og ct glad Hjckrttz san tan man
lct iinflna ct for tun-link Tempo, og allercdc csccr ct Finan
tcrci Rot-lob innnttr nsn niststsinodige rcjscndc crtjctidc, at l)nn
blcu I:«irt. Hnn nmattc satte sig paa cn Grtwhob ned Beten
for at hvilc lädt. lHnn oncwcjcdc incd sZg fein, at iclv vni
lntn tilbngclngde f- Bei-inst- i Tintcn, hnvde hnn fire cllcr ictn
Tinicr cit gea.
Tcttc um« mindre gicdelign Lidt mindre niodig begav
hnn fig attcrpaa ch, benne Gang i et roligerc tncre afniaalt
Tempo, hvillct ogsna lmude en ædrnelig Jndflydelsepaa heit
dch Tankcr og Tromme.
Nigtignok var dct herligt, at hnn havdc rystct Tmllw
lænken af fig, nxcn paa Vofriclfeng Tag folget en Morgen,
for den enkclte sont for Folkcne, og nu gjirlder dct at disc
oin man forftaar at brnge Fril)cdeit, og ont Losrivclscn hat
onst-et vcl betcrnkt.
Dct var Agnchs Mening at ty til Tantc Sollt-, fOM
uden Tviol cndnu opholdt sig iCtarskoe-Selo; altsaa ntaattc
hun til Petcrsborg, og iPetersborg niaatte hnn—overnatte
i et HotcL
Aldrigl raubte hnn ganske liojt, da hnn kom til at tan
ke pcm dcnne Nodvcndighed. Tet tan jeg ikkc, det er alt
for rcrdfotntl
Hnn sogtc sorgjævcsd at tale sig sclv til Rette og ng
dct Hart, nt ilkc nllc Hotcllcr var fnldc af Kakelatker5 heu
dcg Modbndclighcd lob sig ikkc bescji«e.
Helle-te tilbringer jcg Ratten i en IcrnbitncvognI
Hnn kon: plndiclij !i! nt Jtrnkc paa, hoc-r maan txt-Uti
gc III-Her ,J-:ll;cdcn .:l·.::«.«d-.« Danke brngt l)cndc, og tinillninJ
lig sind den lnnc Rede for hundckzzjseh huor hnn hnude lcvct
saa rolig og nberort af Livits Gjennordighedcr.
O, Moder! Spstcrl Kola! tcrnktc hnn, Of MMV
stal jeg gjcnfe cderl Ak, J elskede, er det da sandt, at man
ntaa miste Lykken, for rct at kunne vurdeke Tabetl
Da hun gik vidcrc, faldt det hende ind, at hun mang«
Gange før havde last og hart denne Sandhed, men det vak
nu først, at den gjorde Jndtryk paa heade. Det er jö sp«
Ungdonnnens Munde, at lade haant ökn alle farbige Sand
hcder og gjorte Erfaringer og iklen tko paa, hvad den th
prpvet paa sig selv. For-holder dette sig vitkelig fauledeås
fagde Agnes til sig selv, saa kjenderjeg jo cndnu intetltl
Livet, faa har jeg endnu faa meget at leere ..·. ak, dct v»ll
vare længe, ntegct lange! Hvilken anmasjsfende, taabelig
Skabning jcg dvg hat« vasrctl .
Hnn gil og gif, Innre fnlgtc pan Tankxy Zolcn ncg
hojerc pan Himlcn; dcn cnc Verftpccl fulgte cftcr den Flucht
ög dct kan ilkc fljnlccs .... vor ftakkcls nngc Hcltindc fplkc
en frygtclig Sultl
(Slnttes.
