N
»Ein-s Laffen
As Licnrti tsrcttillin
sk
Pnn danit ised V.
tsiililsitl tin NO. lTJ
Tit hist-den lintn isiitelizi nt inn iizr .:-i!"i«n it rnn Butten
Incd Foduine hin .Ke!«n«iten N tin-d .l:·:«e«):it«.« i Ahissdx nied
Hagen usian Ziilliini litt-I winds- lnnde luslie l.-«.:nc nd.
-—- Eis s.:n, ni: ei« nltiitq i L den! iilinsteke sun Miit
kof jin-lenle ’.’liited! i nlti tinn til ltiisk intti itli llillt
de mit tin nf Eli-det, ng linici iiiollelige Jlio i delle Isii iw
hnude noget onlioiet ned sin.
Denne »Ein-leid ltntsde sin Numd i en fnlditiendig Ton
hed, thi linn tog lige snn liden Notitsz nf sit-n Minlofsts Be
faling sont tidlisjere nf Jnds og Otnpnkningen. sit-ist efter
nt Mittin linvde ltnnkel linni pnn Eknldeiein gieb han Toni
men, og Vognen satte sig i Visvirgelic. zorit nn fnldt dek
Frn Markof ind, at linn linvde forfotnt noget, og penende
pas Mittin, der linlnncerede hoit oppc pna sit nbrkvemnie
Sabe, vnklende fiein og tilbnge, stieg hnn Anneg ind i
Orctt Min Stint
Dcnne Forestilling lnndc ikte ndfsresz Incd Opbydelie ni
ftkrrc Stennnentidler pan Grund nf den gnntle Tliinnleknofeg
Nascetn Agnecs nittede stiltiende nted Dom-den
Eiter halvandcn Tiineg thoriel holdt Vogncn foret lille
lavt Hin-. Un Nenn-, ined et fedtet Udieende, stinidte sig
at lnklc Voguen op on slna Trinnet sied. Forst og freinincst
Inaätte Miltia lieiriees frn sin Stillinn, lioiltet ikte var san
ganssc let, da hnnsy .:Innici onr blinne Itikse pnn sitoken Ti
ton Kosiiitz deteftei lsleo stort on stnnn Putleiz den ene
eftcr nnden, ouergivne til tuende Piget«, der hurtig l)efot«dt«c
de dein ind i Hufei.
:llg:n·s:; uentede i Tntislied paa, htmd der itnlde ske ined
Liendiu lsfteis nt Tini Mai-los fleise Wange lmnde overlseuist
itg ons» nt der ille unt ins-re i Wonnen, steg linn nd esg opfnrs
drede den nnge Pine til nt folge nied. Lmn tmndte ind i ei
tennnelig neit, nien nieget lnnt «L’ntilse, livor en gnnnnel
Heu-e fnd on findende et itle incte nnnfte nnt incssisk Tid«:s
sit-ist igjennenh niesen-J et l)nlvuoks:scnt, ningeit, niorlltnntct
Pigebarn lnucde The-en i Stand.
— Tlin ziast in Wang, litmd jeg ljar beugt nied til cderk
knabtc Frn Minlof i en oproint Tone, sont en, dir er sittek
paa nt dringe en lsehngelig Ovei«t·nstelie.
—- SninnlngetTZ fngde den gainle Herrin
— Nei, en ny Guyet-name
Hnn traadte tildage, trat Agnus fietn i Form-unbei! og
ilog hendesz Stor til Side.
—- 9la, ikke nndet end det? bennetlcde Fluten Semfine
nted en himnliq Mine.
Agneij falte, litnsiledesz Blodet fng hende til Hovedet
-- Weg linnbei-, Freien, at jeg ret innrt iiil komme til
nt indtxxi i i niqiiiz is-- «ilnds:si Isme- thie, inqde llzincii oq
tmndte mer«-nun lien til BnrneL
Sei iiinc sont dsni lini linndc sank-e lidct nf en Engel
isedii i, «il last-.- dc denke et honniodigt Blit« og Inn sig attei« i
Nasid nied Tlieen.
- - Mit lijicrct liq velkonnnen, fngde den nlderscegne
.t·«)ii-;-l)et·ie. Te ntnn nasie met; lieg dogTereiJ Sngcr im
Dein og inst Dein. — Titeen oil giore T ein godt.
Nine isin nelqincisde for liendc var den renlige Tone i
Opfoisidi" ti.;e:i, sont nnn i Tanstihrd fnlgte, i dtt hnn intke sig
pan Stolen oed Eidin .if den gnntle werte.
» «-.-«tou Nndl link-r ltnn ei sinnt! ndlnod Mittin mere
end hnln liojt, ;.t hnn .1 randte ind i LiieielseL
Hand Moder gioide en nfine1·gc11de Hnandbcvirgelje, og
hatt-J I Ister mkte Tnnge ad hinn; ljvorpnn nmn tdlig satte
sig iil nt d: ikte The-.
Anndsfmikeiende tog Agnes Dcl i Miialtidct ; linn gien
tog for jin felo ntter og attei« Qrdlyden nf Tciieelten, sont
htntf er Afteisen fm Jlloskon haode ladet atgaa til Snwvm
»Bitte-bitte kromldie, fnnden en god Stilling i et nicget
hnsdciligt Hin-. ,.-orti.i714?li)ld ingcn «Bet«t)iiiiiiig, jeg har
det godt.«
l«. Kapitel.
J Surova.
Ia Vogussn sont mn Aftcnen Vom tillmgc fnk (!Tc11e1«al
Baraniw Middnxxgsclskab og holdt formt Tennofeni Euro
oa, sth Tosin hastig nd af dem Hm: lnusdc i Lober of Ta
gen Horn-riet mcget lJo-.. sig few, uden at de andre havdc no
gen Aue-Isc- dcrmtn hun haodc erkjendt vq angrct sin Frem
fasrd mnd Az311---:i, luudc solt, hvor dybt hcnch HaarleeD
havde month-! saure Tun ungc Stabnhth lzuisz Sclooverritk
chse og Bodfckkdigl)ed bqu burdc mu- tcxinncn i Mode-.
Mcd ijrttct fuld af Ombcd og Mildhed fkyndtc hnn sig
ind i sit Varneværclfcn Lampen bmndtc kudnn paa Vor-det,
hvor Agnus havde ladet den sma; ingcn Ltedcr ver der Uori
den cller noget Tom lusth Spor af et hurtigt Opbrud, vg
desuagtct gjorde Batelsct straks Jndtrykket af nogcc odc dg
nbcboet.
— Hur-r er Frokcnen2 spurgte hun Jotnfruen, som
var fulgt med hende.
— ch ved det ikke, naadige Fruc, svarede Pigen. Vi
have ikke set den nciadigc Freien efter Verdet.
Ensomme Spasereture horte til Agnes’s Linse-auch og
man blev albrig urolig, sclv om hun blev længe borte; men
paa denne Tid — Klökken var noesten ti —- maatte dct dog
pirke paafåldende, at hun ikke var hjemme.
— Säa nma man give hende Tegnet fra Terrasfen,
fagde Fru Surof ikke uden Bekymring.
Pigen skyndte sig nd, og kort efter lod fra Terrassen et
rigtigt Alpehorns mergtigc Toner, hvilket Horn man en
Gang havde bragt med sont en Kuriositet fra Svcits3, og som
män ofterc benyftrde, for at kalde de i Skoven spredtc Fa
miljemed!ems.ncr fassxssten —- nmn knldte det »Dauert fra
Uri«.
Den vældige Tone hendpde i de leite endnu gennemsigti
— —l
ge Tat-ger, der hvilede over Landskabet, og vakte tnangt et
ifkka i det sitt-kne. Tosta ttaadte, endnu sttldt paakltrdt, ud
paa Vetandaen og lnttede fptrndt estck den Flaitett etler det
zliaab, istsamted Signaiet ikrdvanliavig bleu besinnt-il- i den
kebe Lang-lied, stnn hetskede trink ontkting, niaatte selu den
stsazteste Jud langt harte sta innbelsoteg paa den hojtliggende
Tennesse.
Betst-ten ice-lebe sagte-, euer-J witt- intet si;;.
Not en Hang lad Hotitet sta llti saa nett-ft, at Tasia
saet sammt-n. Lonentttrngte over Butten ind i den state
stati; Nie-et snatete sta alle Zwets, stiatt sagte i fett As
siane, matt hast og Blatt sta det vie-e han«-; Lasten sann-g
at zittre lange estet at Klange-n var i)eitdod. . ..
Lille liaiide i Tauszlsed sloiiet sig oin It asia, tnn Fade
t«ett, sont strakg estet« sitt Anfonist havde begivet sig ind i sit
At«l)ejd·3uat«else, ntanglede. Jngen talte et Lt«d, alle lt)tte
de. Te hinde, skistende Taager sik paa en Gang et spogelc
seagtigt lldseeitde; det bares Erntil sor, sont satt hatt pludse
lig et Ligtlæde.
Endnu en Gang udstpdte Hornet et saa ntasgtigt Bt«ol,
at Nikolasz uvillaarlig ntaatte tænke paa Rolandg Horn,
hootlech det bt«ast sonder vcd hans sidste Raub.
— Mit Bam! hoiskede Tosia, ptesssende den skjtklocn
de Haand sast intod sit Hjarte.
Plato viste sig i Daten nted et Blad Papir i Haanden.
— Vent ikke tangere paa heade, sagde han, hun er bot
te. Lin Gttd vil, et· hnn sttnd og task og i Sikcerhed et
eller andet Sied.
Alle stitnlede samtnen otnkting Faderen i taos Fort-ent
niug, tln hans Vinsigt var nieget alvorligt og prwget as
Insekte.
— Hnn tneddeler mig, at hun vil bart fm os, sagde
han sot«gntadig. At hendes Hensigtcr ere gode og rette, det
ved seg; at intn hat« sat sig et harderligt Maul, ved jeg ogsaa
—- nten en Ting hat« hun ikke beut-akt, lsvilken Hjacrtekoal
htin beredet od
Bed be sidste Ltd svigtede Stennnen yam; httlkende ta
stede Tosia sig i hans Arme!
— Tet er min Skyid, stanttnede hnn
Hatt knttgede hende csp til sig· Veto og Nikolas grad
bei-ec- ntodige Laut-et; Crmil stod ligbleg og tavsfso og s«tittede
udi:)innnnet. Hvot gjenie havde hatt ifke kostet sig sor
searteldreneci Fodder ag t«aabt: ,,Min Skyld et« det !«
Eiter de sotste siteekkelige Minutters zotlab sattedetttan »
sig saa uteget, at man knnde droste Sagen. Ftaten Titof, »
sont havde gjennetnstovet AgnM - L’aet«else, iHaab ont at si: t- «
de et eilt-t- andet, sont knnde lcde paa Spot« efter Den flygten
de, koin tilbage nted en sorskrcrkket Mitte.
— Jeg kan ikke finde ntit Pas sagde htm.
—— Nu staat« alt klart for ntig, udbrod Plato. Hendt s
Plan et« ikfe daatlig ttdtænkt og beviset i alt Falk-, at hun
hat« meet ved sine ftilde sent· Netop den Ontsttrndighed, at
at intn hat« haft Besindighed nok til at sikre sig Mulighedett
ai en hasdetlig Stilling, nil knntte bringe osz paa Sporen
Nnd ske Lots, ntin Tosia, vort Batn hat« tilsojet og en tttng
Zweite, nten ui tonnnc aldrig til at stannne oH over hende·
—Man tnaa straft anstille Eitct«sot·st«nittget«, raubte
)iitttltt«3, naat« intn reiset in d Pa«:sse: kan detle itte totde
it«ote ’L’anskelighede«t
l
i
s
i
—- :lcatni-ligois:s tnan vi finde l)ende, sonst-de Fadet«en.
Men sen tin-usi- stterk Tuivl am der liensigtijniæigssige i at frem
tninge hendecs Till-nget·oinst. Hnn stal lsaue Ton til at leere
Viert at tjende, og l)nn nil niodtnge gnrnligc Læ1«dontnte, thi
vi niaa ille glennne, selo oni oi nn i det farste Ljelilik ere
inest tilleelige til at ljane Medlidenlsedxned hende og at lacu
geiJ estcr l)ende, i Steden sor at nnklnge hcnde, at hun deg
nngtet hat« degaaet en tnng llret itnod vix-, og at hnn sot«1jeticr
Stras. Jeg nor, at zorsynet ikke nil sorskaane hende for
denne Stras, og nt lntn vil vende tilbage til os nied niere
deiyghedi Hin-klet.
Terester stilteg man nied tnnge Hjasrteip Tosia tilln«ag
te Ratten i hede Tanrer. Hund hendes :ll5·gtcsakllc har sagt
hende sor at troste hende eller sor at bringe hendes Falelser
as det tnnge Ansoar, sont hvilede paa hende, ned pna det
rigtige Metal, ei« sorblenen en Hennnelighed nielleni hende og
hamz hvoroni nlting er, havde hnn modtaget en as hine bitt-e
Leerdonnne, sont Livet nieddelcr osJ i sin Gtsusonihed, ncen
soni bander oc- sna godt, og hun var de nett-nieste Tage saa
overlsnrende niod alle agi en scrlsom blod Stemning. Pera
var soilnwset derovet·, tnen da hun var et llogt og godt
Vani, klyngede lsnn fig niere og met-e til Moderen.
Tenne Moder ined de sorgmdte Lilie, som aldrig nan
ncde den smvnrende Tattcr ved Naon, inen hvis Tanker des
uagtet saltesii at viere has det rebelske Bat-n, blcv den nnge
Pige dobbelt Hast-, og hun salte halo nbcoidst, at den cneste
s Lindringsor der altid sniertende Saar bestod deri, at hnn
. indged hende Tillid til hendes ander Bat-no Frenttid og Ub
ä 1-itling.
Erinil havde sorladt Hiiset sit-als den nceste Morgen;
» Agncg sknlde, naar en eller andcn usorndset Begiveiihed brag
« te hende liseni under det snsdrene Tag, ille sinde ltain der-,
; lnssexn hnn san energisk linude lsesnlel at sorlade det.
Ta Sasteren san hani san trist og bekytnt·et, anede hun
s not, at det oar en cller anden Selvbebrejdclse, der pinte
i hont, og tned lidt Tiploniati og scrrdeles nie-gen Hier-tend
i godhed opnaaede hun ogsaa til sidstat saa en fuldstændig Til
ftaaclse as hasti, der hverken sortav den as Agnes sældede
Bandlysningsdom eller hans Underkaslelse·
— Og det har du gaact ind paa, ikke at se hende niere?
i raabte hun. Der hat du begaaet en dum Streg, hjarte
i BroderE Du burde have sagt: Saa vend De behagelig
s Ryggen til mig, naat jeg kommer ind, am De ikke ausser at
s se mig; jeg giver ikke as den Grund Askald paa Omgangen
med min ksasreste Ven! Det lunesulde, stygge, lille Uhyrel
—- Maric, hun er tnaaske ulykkelig. . . .
— Tes bedie! Saa leerer hun, hvad det vil sige, at
gjorc andre ulnkleligc, udbrod den taptc Pige med sin udvik
lede Retfardighedssolelsc. Tn stal se, hvor dct vil gjore
hende godtl
—- Hoad taader du niig til at gjare2 spurgte Ertnil lidt
overrasket over denne ny Opsattelsc.
— At sokholde dig roligl
W
—- Tet kein jeg itkek
Matie saa Bruder-en dybt ind i Linette, derefter lagde i
lnln Handctnc paa hatt-J Slitlder og sagde med et klagt,
ourtlcgcnt Emil:
— Tu vil sage cftrr hcndc ....nn vol, saa geta! Sog,
fast Himmtl og Jord i Browgclsc, find hcnde — og nnar du
hat innbct hindr, saa Uil hmt lade dig lobe not cn Gang,
isald lntn ikte. . ..
— J Fatd lknn tlkc .... lxvadk
—« Raldcr dig onI.t;1atsl-it, thi inne hat« dct brdx«:« »Es-Zwitt
ai Beide-n, ilnttkdc Mai-ic. Fiscmad, gamlc Trcng, gio dig
nan Bei Zug skal sigc dig nogct, jrg hat- mcre Tiltro til en
imsclstct nng Mandcs Epotsans end til helc dct hoje Politis
Viiidony og jcg vilde ovcrmaadc gjcrnc Uidc den lillc Gal
frang her paa Surova igjcn . .. at sigc, tun itke saa længe,
til jeg tot kalde hende tnin hjcrrte liUe Stifters
— Ak! fttkkede Ermit, der er langt stem. Naar jeg
ttrnter paa alt, hvad der kan tilstode hinde!
— Hendek Sau kjender du hendc kun daarligk Hvis
hun itkc nctop faar en Tagften i Hovedct, saa indcstaar jeg
for, at der ikke vcdcrfarcs hcnde noget ondt. Dct er en Pige,
der vcd, hvad hun gier, otn end ikke altid, hvad hun vil!
Naar jcg tænker paa, at hnn har stjaalet den prægtige kaen
Titofg Pas og Koffe1«t— jeg vilde give, jeg ved ikke l)vad,
for at se hende sidde iFrpken Titofg Kjole og bibringe et-,
dnm Knægt russisk Historie . · . . det maa oære kostelith
Maric lo l)ojt, og vistede tned det samme i al Hemm
lighed Taarerne af thiene. Hendes Broder gjorde hurtig
Forbcredelfer til Reisen.
Plato Suwf haode natnrligvis strals samtne Tag be
ginct sig til Moskva og foretagct de fornodne Skkidt for at
faa Agncs opspnrgt; tncn alle Forspg var forgjæveg, og det
netop pnaGtund af den cjendonnnclige Munde-, hvorpaa hun
havdctilbragt hin Nat i Mogkva, i dct hcndcs Nat-n ikke var
blcnct dptagct i Hotclbogcn og sont Folge dcraf heller ikkc i
Palitictg Jst-cnnncdlistc. Bat hun blencn i Mookva, san
hnndc dct ncrrct en andcn Zag; nn strandcdc alle Forsog paa
dennc Linstirndighcd, og dct var itke godt muligt at fotsctm
ge ydcrligctc Stridn
Agnccksz Tcpcchc hilstcd paa Sutova tncd ncndelig Jn
lIch Tet var attsaa sandt? Hatt vildc for Alvor farsoge at
nrlnsjch Lg hcnch chrrlighcd til Forcrldrcne var ikle fiel
net?
O Gild! tcknktc Tofia, som psaa dcnne Tag udgod
Glædcsztaaier, dcrsotn lnm blot oildc komme tilbagel ch
nil da ganskc vist finde dcn rette Vei, der tan fore hende til
bage til hendcs Pligt, udcn at saate dctte fintfolendc Sind.
Tonne Lin-c kan have værct haard nok for heade, nien wisse
lig ikke faa usigclig bitter sont for mig.
Livcti Entan vcndte stund-er tilbage i detgatnle Spor.
Frost-n Titof havdc ndsat Reisen til Modkva til hcndeg Pak
kotn tilbagc, pg hade scndt Bud til Tantpftibgstationen cftcr
Koffer-ten, tncn fik den ovetraskende Bcsked, at den fot·cgione »
isjcrindc for tasngc Zidcn haodc taget den tncd til Nishni- z
»Icngde !
— Hum- fomuftigt ai licnch taalstc den brave Pigtn 3
Stadt-, at jcg ikte haudc patket minc bcdstc Sagt-is i den!
Lg bereitet tog hnn attcr fat paa at indisic Vcra i Net
strivningcnci tttcsrte Heinmclighcch
ll. Kapitel.
ancts Son.
Agnus handc imet chbtik ladet Lpgnvcng vnnskctige
Sich ndc af Betragtning ellcr sogt at gan af chen for den,
hun hande- nnrrtimod tagct Toren ved Hornene, sont man
ptejcr at sigc.
Streit-) om Morgcnen den forstcTag havdc hnn afholdt .
cn grundig Ekzamcn over Frokrn Scrasine, hvilket auch- -
bat-: bcrortc dcnnc tnegct nbchagelig. Resultatct heraf btev
det lidet glædeligc, at Pigcn ncrsien var aldeleg uvidende. j
— At opdrage ct klagt, clfkvcerdigt Baru, sagde Agnes
til sig selo, det vilde knn være en maadclig Fartjencste. Her
kan jeg scettc tnig selo paa Prove, om jcg hat Taalmddighcd I
og Talent til at locke fra mig. i
»Nyc.5toste feje bedst«, siger Ordspwget, og skjont der !
klingcr lidtnærbodigt, saa kan denne Sætning ogsaa finde :
Anvcndctsc paa Lærere og Elever. J de forfte setg Tage
var Scroflne set ftittig og ncedgjorlig. Underoisningen med
deltcs i et »Studerckammer«, som var faa sparsotnt wohle
rct, at nasppc nogen knnde ane dets Bestemmclse; dct var
koldt og fngtigt, og Agnes oplcvede for forstc Gang, at
heuer stnaa uristokratiste Fodder, der var vant til at Irwde
paa blodc Tæpper cller dog i det mindste Photin-, blev is
nendc koldc og ftive ved Bewringcn med Brcrddcgnlvct, sont
altid our fngtigt af Stntingen.
En nndcn Overrafkclfe beredte Kosten heut-en Hnn var
kommen om Lordagen og næstc Tag undskyldtc manden yderst
magre Frokoft med den hojst prisværdige, inctmefkcvcnlige
(3.31«nndscrtning, ikke at lade Tycndet arbeij under (83nds:itje
nestcn. Middagsmaden fammc Tag beflod af en anpc, i ;
hvittcn varint Band og ncrppc stneltct Fedt vor dct fretnl)er
stende Element; cftcr Suppen kom en Oksesteg af et fäa ;
vckldigt Omfang, at Agneg ikke kunde nndertrykke et let Ud- I
raab af Forbanselse. I
I
— Aha! Stigt hat De vcl ikke set hos Deres Samst
bemesrkede Fru Markof triumferende.
Agnes tynkede Panden, men betænkte dag, at hun i
dette Lieblit ikke var Oberst Platos Dotter, og svhrede ven
lig:
— Nei, ganfke visi. Kjødet var meget godt, men sea
danne chempeftykker käm der dog ikke paa Bordet.
Frn Markka lignede en Offctpmstinde, da hun med en
vceldig Kniv gjotde det· første Snit i den blodige ijdmasse;
Saften lob nd paa Fadct, dg der blev staatet flere Stykker
nd af Lftct, hvitte imidlertid var alt for kjcempemckssige til
at vcrrc indbydende.
Kjodct var imidlcttid virkelig godt, og Agnes forsonede
sig dermed, da ct Fad med dampende melede Kartofler blev
baarct frem.
— Vi holde engelsk ijkten, fortlaredc Ftu Markof,
og befinde os meget vel dermed.
—
E« meget MWUSJUG mkgkt middelmaadig Nudb
. « - « U l
flnttedc Jlknnmdeh og Agneg tcknkte ocd ng Ho n
vel Iiifredg 1ned Moden. Tet var naturligvis ikkkkn »
. . . - . , « lns
paa Amekcsltng nge Wolken Vom lnennne, ::1en mank L
- . . snxd
bog tkke anbetend kalde Ver en kmmq Rost, og tmnnh c
. « . . — . . . . « zusk
inllig me ngkr Luxnvkeltgbedeme Deo den felDMlgte Ä
Unn
- UT hun yqz
V . ’
Epocan
TM spWUVC TM Ucd FXOWÜUV fluk den seinfansxsu
Steg nnn BUN. Tcn sannne Mnin blen sænm met vier
mag-sein czt der Heu sknnrei de finnnke jigkligc Zzzzkz-»1.«;;:.·:X:
i Nnnrd, se;v.nn1tof1e1an nxnnglede Me. «
Agneixs tnnde godl lide koldx Jijpd on billsgede kcxk Cz»
nnftige Anorndelse of dcjodformnket i but fnslc «
ning, at Ztegen, efter at den nn Var gaaet igje
til Tyendctsz leede vilde vnndre ned i ijkkmkk
Men oed Middnggmaaltidet stod List-siegen anek M
Bordet, knn var sendet Venne Gang noget mindre.
Nasste Tag til Frokoft og Middaggmad — Tischeng
Lnsdag zormiddag var der kun til Rest et liUe spka
Stykke, sont ikke fandt Jlfsætctistg og dcrfor modte igjen km
Aftcncn. Tendag spiste Agneg knn öia1«tofler, thi heuan
Mavc satte fig op intod den vandcde, fede Sappe·
Ten folgende Morgen var der flet intet paa Froh-skka
det. Fru Markof scjlede ind i Slobrok og Toflexx
Kjodet er ikke konnnet, sagdc hun, vi Inaa se at hjkkzpk
o-) med Grod i Tag; og for denne enc Gang er der jo hkukr
ingen Ulykke.
Äornksz
n en Gang
«
En stor Skaal med Boghvedegrod og en Rande IIin
blev sat ind paa Vorder Agnes holdt just ikkc megct as
Grob, nien det var var dog altid en Afoekgling, ckak
hun nn hiusde spift kold Steg i fire Tage.
nl
J Akten tsrnkte hur: snld of Himb, faa vi fonnodenniz
noget ander!
Onn tagde IIIndetig itte stor «"II-gt paa Moden ö;
leeInnIe skntde del IIldrig III. de hende ind at bIIIde Iig Vm .1,-i
IIIttelIen III zejotkIniedIem Inen Madeng EIIHIOI«IIIiIIlII-II1II:
Iil lIIIvde ItIidt hende Inek Nyggjeeighed efter IIt IIIII III wesf
lIvad det« Inonsteo nII vitsse tvInIne.
EIteI cIt Ziippen I».:I« bIIaIeII nd, kein Tjenercn iIId IIz
ItIII Iegnende nndeI««’ JceIIten III et KIieInpefad, IvIIIvIII III-its
vet betjendi; lIIIn tIIIIIdte Ined IIIIsigtige Zindt tIen in VII
dct og satte — I«II vmgtig Okgesteg vaa Tugen, en Steg II.
Iig den IIIInIle, III Agneiz nIaatte tIIsnkeIig IIIII IIII iIIvIIIc
sitter paa, IIt det i Tag itte var Lordag IIIeII ToI««Idag.
Te obtizate Kartofler blev ligeledeg baarne ind i et dIIbt
Fad, og lIele Bvrdselskabet lagde en Iynlig TilIIedSiIed iIn
Tagen ved SIInet III dette I«igelige Maaltid Naar nmn ne
Dage i Rad hat« Ipist kvld Steg, Iaa kan en varnI SteI der-.
IIeIde Tag gone Krav paa en venlig ModtagelIe; nien eint
Bordet foIte Agneci Trang til at komme til Klarheit i III-I«
Ieende til, lIvIId Frenitiden vilde bIIde.
— J IpiIe vel vfte Lkdestegk Ipnrgte lInn iin Clev
ZeIIIIine stirrede hende Ivrnndtet ind i AIIIigteI.
lIIIIIITI var det, Te sIInIgIe vnI·.- IIIgde inm, ivIn en, deI
IkIe lIIII IIIIIIIIIIet etL Id
— «IeII I.-. i.Is.s:«, Inn Inan her oite spiser chsesiegf
— III, Juki-: so Insect, vg den eitle furtxn iIIII II
iIInI vIII iIIIII I.s."-.«I«.: ned iIII anerne
—«.’111id2 Hele Jlaret ::!eI Tag gjenmII JIgIII--),
itke Inindee IvI«b1IIiII-t.
— Ha, natneligviksl
— To Wange ont Ugen varin og de andre TIIIIII tote?
— In nainrligvigs Hvad hat« He dII ipistdee III-ec, lIvt
Te vIII
—- (8 n lIel M Iengde rate ZageI«, IIInI Tn inIeII Inelie
hat« ein, Ivaieoe tlgnecp Ined LIeIdiglIed
Zeiasine tiltaIIede hendI et stutende Biit III eendlc
RIIggen Iit l)ende. IHidindtil hnvde de Itaaet over Iet« hinan
den IonI ien Inebnet Sied, IIII dcnne Stund af IIIII steigen
eIstlIrret .. . . den IInden LtsJesteg gav Signalet til at aIIIsnI
Fjendttighederne.
NæIte III IoI«gen havde Serafine ikte lex-It Iine Lettiei
hviliet itke var noget IIIædvIInligt, Inen hnu vari Ilet III-It
og IIoIIdI«IIgeII, hvilket var forste Gang over for ?lg:II«I.
— TII IaaI« lare dine Lpgaver i dine Feitiinerl beic
Iede den ungdonnnelige LeereI«iiIde.
—- JegZ Det hat« jeg aldrig hart for! Se at file PHa
noget andet, Fee-ken! IvIII«ede den Iille Nebel.
Agneg Itod i Begrebined at give et ineget IIIndigt SM
dII hnn plndIelig I«IIdIIIede dIIbt. Havde hun da ikte Ielv givsl
den Viere-rinde IonI havde vieret hos dein Ior Festen TInIiI
detieleIInIIne Evar, og lIIIvde ikke den fiatkels Bigc til 1·ie’1
Inaattet Ivrlade Hitset met III Kainven, fetbi hnn Itte fel«
sig sin Modsthndee votIenI
Stigt Evar gjor ikke godt, Iagde hnn til Iig NO i TIE
Ta Folelfen III egen Brode ikke tIII«de IIiholdelI Ienee III
IIt opIeilIIIIde Iin Mindighed, begIIv Agneg sig til UUE W« "
tos, for IIt Iporge hende, hvad hun Iknlde gioie i dene Tes
Iieldc. —
—- Men, Denken, det ei« Inndelig Terecs ZUY IWL
derfor lIIIe IeII IInskIIIict IIIizI en (·»invI«I«:I-.Inie, iklki XII ZU
vilde plagesss nied den Flug-:- TiIiII.
—NIItnI«tigvi-J, Iiaadigc Feue, nIeII Zeicnne nndiU
ligeerIn at adlyde, IvI«di jeg har befalet hende III IIere W«
tieI«ne i LIIitinIernQ
—Ja, nien deri har Barnet IIIldkoInInen Net!
Inaa dog ogsaa more sig
Agnes gik öp paa sit VærelIe Ior at tænke alvorlig Jka
Sagen; Inen da det her var lige Iaa koldt ög fugtigr W«
Skolesiuen, begav hun sig ind i Salonen, der var Iidt Op
varmet, og Iatte sig med en Bog i Haandcn i en Wind-III
Iordybning
Eiter nogle MinutteIs Forlpb tiltrak en Akt Stonneix
eller KlIIIIken sig lIendes Opincerksomhed Hnn forniodchs
at der var koinmet en Hund ind i Stuer IIII du IIW M
bange Ior at den vilde Iaa en iIde Medfult Of IFIU Mal« «
Hin-«
R Fi,
stm hin-. efin nndeI SIIIIIeII, under L'IeiieitoleII, 1 «
nien kIInde ingen Iirbenede ZtIIbninger ovdagc
Indis
Hnn trvede alleI«ede, at hnn havde taget fkil VII
bede sig paa III) i Bogen elleI IIiat««cIe i InIeIIInkII «i1k«"·««
Sak, der lpd endnn viere klagende, atter flk heudc M at «
op. (Foktswttes)