gris-ins Hatte-u
T
Lli them-n Greoille
Pan danit ocd ’lk. Z.
isten-link im No. -«.i
-—— Modcr lint deinlet nun, at liliuc lin, justus linn lag
te. Im folgt-i itte into edci«.
-—- Tit hin- altian attei· tounrimet l)·.-nde"z' sagde Plato
i en bedrooet Tone.
— Im foitilusr dig sor, findet-, dct our nisselig ikte
min .Lieilsigt, stunk-di- Vlgnecs, men leg tun-, Moder ei« saa
opbkagt, at liond leg end siger, san er dct hende ikte nok.
Man lsartr Hestene trainpe ntaalmodeg uden sor. Plato
resste sig og lagde kjirrtcgnende sin Haand paa Agnecks Ho
oed, sont han plejcde.
—- Mit Vani, sagdc hatt, man man lasre nt baje sig i
Livet, selo oni Stt«assen sorrtonnner os) at viere stor i For
hold til Forseelsen. . ..
—- Vognene cre kjorte srent, nicldte Tit-nenn.
—- Vlin rolig her lijcnnnc, Agan oedblco Plato, lin
soniheden er oste vor bcdstc Ven og diaadgiveiy Vier ikke de
dwoet, inen betet-us alt oel. Maasse oildin Moder oed Hieni
komsten met-c nnsre tilbojelig til at tilgioe dig.
Vern kom lebende siko og fiel-dig.
—- Ak, dn et« ikke engnng klcrdt paa enan Tager du
ikke med? spnrgte Spitereik
Agnes bojede sig ned til hende og kygscde lienne online-re
end ellcrs3. Siden dettc Born our bleoct den sorste nsrioilli
ge Aarsng til lsendeg Hjiertesorg, oar hnn ootoet l)cndc stifte
te til Hirn-ten
—- Nej, niin Yndliug, sngde hun, jeg blioer l)jennne.
Ermil og Nitolna totn ligeledcs l«ejseswi«dige og kort es
ter Festen Titos. Alle gjentog Bei-as Sporgoinaal til Ag
nes, hoilkct satte hendesz Selobehciskelse paa en haardeooe.
Hendeo Ertlasring out, at hnn oildc blive hjeinme, stod
te paa vantro Smil, indtil der endelig, da Frn Snws tavs
og synlig beoreget kam ud as sit Verrelse, begyndte at stige
den Anelse op hosZ alle, at her var noget aloorligt paa Far
de. Man begav sig til Vognene, Agnes bleo paa Tertagseik
Plndselig kom Erinil tilbage, styndsomt, sont otn han
haode glenit nogct.
—- Jeg bansalder Dein, Agnes, sagde han hastig, dis
poner over mig, kan jeg gjore noget sor Dein? De lider. . .
— Jeg statter ikke otn Dei-es Medlidenhed og Detes
Hielt-, soarede den nnge Pige hovntodig, jeg haode vol-tho
vedet sorbndt Dem at komme i tnin Narhedl Skal da mit
sadrene Hjem giares mig suldstcendig utaaleligt vcd unan
ders Haardhed og Deres pantrængende Kjærlighed ?
Hatt vooede ikke at sige niere og styndte sig dort.
Hun lyttede endnn en Tid lang ester Vogm«innlen, inen
endelig sorstninmede den sidste Lyd og en dyb aloorlig Tons
hed ontgav drt ensomnte Hug.
Agnes dleo staaende længe pea den saninie Piet, nied
Handerne slnpt nedhaengende stirrede hnn nd over Park og
Give-, nden at hnn saa noget as sine Ontgioelser. En Ver
den as Barndomaniinder steg op sor hende, nten det var in
gen oenlige Billedeez alle langst sorglemte Bitterhedey
Krankelset·, sin hnn haode overonndet stille hoo sig selv,
Brode, som ingen Lejlighed havde saaet til at rase ud, alt,
hvad der stille og udevidst hviledei hendes Sjeel, bragte de ;
oildeTanker sor Lyset. Solen sont dybere, alt aandede No Y
og Fred, og der stod dette Born as et lykkeligt, velsignetHuo
og sandt i og otnkring stg ikke en cneste lys Solstkaale, ingen
trostende Tankez teods den ungdotnmelige Munterhed, sont
fom til Gjennembrud oed Lejlighed, var knn of Naturen
mark og tnngsindig og sandt en smettelig Gladeiat lade alle
Stotnie sra hendes ikke ganske stosriBarndotn drage sorbi
nok en Gang.
Man havde altid taget scjl as hende. Hendes Fader
alene sotstod hende, nien Agneo var meget sor klog og tnoden
lic ikke ot begribe, at han itte knnde tage hende iBestyttelse,
naar Moderen sandt noget at udsætte paa hende. Den
singe Pige haode et hajt Begreb ont Pligt, og anerkjendte det
Hsotn noget setvsolgeligt, at Faderen maatte staa paa Mode
ltens Side, naar denne oilde strosfe hende. Hoor grusoint
sat- det itte, at denne hjaertelig elskede, sortryllende Moder
hoc sin egen Dotter netop stulde finde alt det ntoaligt, socn
httn selv sotn yngre havde sundet at veere saare tilgioeligt hos
sin egen Person!
Den unge Piges Øjne fyldtes langsontt med Tanne, da
hun saaledeg tancte tilbage paa sin fsrste Barndoni.
—Jeg har eoig og altid nioattet daje SInerter og Sor
Iey og dog beeres det mig for, soin otn jeg havde knnnet
« e lykkeligl
En let gjennentslgtig Taage steg op as Daten og ind
llede alt rundt omkring sont iet Brudeslar, gjennem heil
et Solen sendte blysoninte Straaler. ·
Det ensotntne Born bleo bestandig tangere oin Viel-ten
. dyb Sargmodighed demagtigede sig hendes Sicel, ak, hun
—- so langtsea saa stolt og stark, som hun vilde saa sig selv
cat tro.
Maasse er det det altsatnmen min egen Skyld, tankte
s n meaet nedslaaet, andre oilde knnne oeere lokkelige i mit
tedz jeg er en nlykkelig anlegt Natur-. Min Fader holder
a tneget as Moder! Dersom hun ikke var god og adel, kun
dan saa elste hende? Det er mig, der ikke sorstaar hende.
g saadan inaa jeg leoe i Dage, Uger, Aar, uden at kunne ’
« He et Blik tndi dereo Vierter-, soot jeg elster, nden ats
ne aadenbare mit egst Judre sor dem . . . . Mit Lin, sotn
·«-. saa gjerne vilde anoende godt, vil rinde free-last og gla
- s heu. "
· Don soer samtnen sont as Knlde og gis ind i Duset Et
I Minutter ester meldte hendes Juner at Bordet var
"et, og hnn gik ind i den Ide Spisesal, hoor hnn spiste et
-. Mundsulde Mad og drak et Glas seist Band. Dens
« pay hun Besaling til at dringe hendes The op paa hendes
«- lse. «
Esterat Stuepigen, sont havde bragt hende Them, og
I- gaoet igjen, tog Agnes Lampen og gik ind i Festen Ti
tossJ Vaielse sor at sage estet en interessant Bog. Httn vil
de nndtln sine tsgne Tanlet og den indre Flamme-h sont niere z
s og tnere greb ozt pinte hendcg Ostens-. «
Hitttig gsennentbladede lsttn Wind sor Bind, intet syn
tesJ htsnde sitngglende okt, stnrndende nol til at bedone ltendtU
Plndselizs lont ltnn til at tioe et satrttnensoldet Blad Papir ;
paa Nitlutt ann santlede det op og ltrste, hoad der stod.
Tet vat· Freien Titosg Pad, sont httn i Anledning as «
den tnrrsotestaaende zliesse ltaodc ladet paategne og sont til
sirldig nat« dlenen liggcnde paa slonttnodetn
Agne-) lastedet halot tt-ytte, halb sit-ebne Tokttntents
igsettne1n. Man ved ttirppe hoot«sot«, nien det hat en vis Til
lolkelse at ltrse en betsendt Person-z Signale-item, og hnn
stitdekede Skriststttkket igsennent sta detvrngsiske Baaben for
ooen til Einbedsnntndeng nltrsclige llndetssltsift, gjennetn hvis
Hander det sidst vat« gaaet.
—- Tel kunde lige saa godt viere mit Signalemettt,
taInkte httn, i det htnt gsennetnlæste Leererindens Signale
tnettt noken Gang. Det er uttdet«ligt, at man kan ligne
hinanden saa lidt og dog have santnte Signaletnentk Tet
stentnter paa Alderen nett-; jeg er syv Aar yngre .. .. men
jeg set« so tneget ældte nd, ettd jeg er. . . .
Httn betragtede i Spejlet sine Trak, det ganske vist ved
det sorgsulde Udtryk havde saaet et celdre Udseende.
Naar man betattlct«, overvejede Agnes vidcre, at dette
Blad Papir givetFroken Titos Ret til at vare sti, til at
ndeoe sit Kald, at gsare Gavtt, at veere nashangig .... alt
dette indeholder denne tynde Lap.
Hun stierede paa Possen sottt ventede hatt at finde det·i
alle Gandetö Losning og stn egen Skjckbnr. Pan Komntm «
den laa, ligeledeo horendc til Nejsesotsbctedelserne, Bolgai
daittpskibenes Fat·tplan. Agnes greb den og begtsndte lige
des at stttdere den.
Med hvillet Skib tankte Friesen Titos tttonstro at res
se? Hojst sandsynlig tned det, sont asgik ont Lordagen, thi
det sortte asgik allekcde i Asteit ska den neerntettc Station.
Agnes saa ester, hvad Klokken var. Ten var halv st)v. J«
hendes Hoved antog en Tanle, sont htttt endnu ikte vovede at
tilstaa sor slg selv, nten sont desnagtet allerede var meget
ntagtig, ett stedse saftere Form. Hele hendes Higen og
Tragten strebte ubevidst hettitnod dette Maul. Hatt ringede;
Jontsruen traadte ind.
—- Hvok er Freien Titoss Kossert bleven as? spnrgte
Agnes. Den staat ilke, hvor den plejer at staa.
—Kosserten, naadige Festen, den er allerede sor tre
Dage siden sendt til Dampskibsstationen, svarede Pigen;
Freiettett vilde jo viere reist i Dag, dersom hun ikke sorst i
Ugen havde saaet den srygtelige Hovedpine.
— Naa saaledes, det er godt, bemarlede Agneg.
Ottn sad attei- alene soratt Passet og Fartplanen, sotn
ovede en magisk Tiltkækningslrast paa hende. Pludselig
stod hun op, soldede begge Dele samtnen og stak dem i Lom
nten. Detpaa gis httn ind i sit Barelse og lukkede Deren op
til Paakleedttingyærelseh her hang alle hendes cheder i
en lang Nacke, et broget Viroar as Fort-en Hun sagte en
vid mark Knabe frem, det- saldstckttdig kunde bedakke den tar
oelige lyseblaa ttldne Kjole, sont hnn tilsceldig havde paa. J
Ncerhedett stod der en Hatteaske med cn stor sort Hat med
ster, som httn satte paa og sæstede Sloret oven paa, dens
ter ttaadte hun hen til Skrioebottet og tog stn Portanionnce
og en lille Brentaske nd as Skussen.
Den-ed saldt en Mætigde Gjenstande, sont hun satte
tnegen Pris paa, sot«di der knyttede sigsaa ntange Minder
tildent, hende i Handerne, hun kastede dem til Side niesten
ttted Hestighed. Hvad beheoede disse livlose Ting at tale til
hende otn Beginenheder og Forhold, sont hutt helft skttlde
glenttne2 Hendes Stnykkeslrin saldt hende i Ojnene, hun
skjod det bort og lnlkede Skttsfen. En lille Tasse, sont hnn
iReglen brngte til at gjentnte Bogek og Haandarbejde i,
naar hun tog i Sloven, blev tagen med, og hatt syldte den
tned noget Linned og de npdvendigste Toilettegjenstande,
hoorester hatt svabte Knaben tættere otn stg og skyndte stg,
som i Santvittighedgattgst, ud as den hyggelige Stur.
Hun traadte ind i Faderens Arbejdsvarelse, der blev
svagt oplyst as en Lampe nted et stort Skjærnt over. Paa
Strivebordet laa et Art hoidt Papie. Hun greb Pennen og
sit-ein
,,Min dyrebare Fadek, var itke ængstelig sorntin Skyld5
jeg vil sotsoge ved egen Kraft at skabe tnig en Elsistens, og
jeg vil altid og overalt tragte efter at blioe dig vardig, jeg
holder saa tneget as dig.«
Hun sites sit Navn under, tryklede Bladet til sine La
ber og gis nd.
Huset var stille og sorladt, Tyendet var i Sidebygnin
gen ved deres Maaltid. Agnes gik igjennem den ellers saa
straalende Sal, nu var den tttork og Ide, ilknn Dusten as
Drivhasplantetne gan den en ejendommelig Ynde ogsaa paa
denne Tid as Dsgnet. Den ttnge Pige aabnede Deren til
Vetandaen og saa ud i Hatten.
Taagen steg endnn stadig op as Floden; tykke, hoide
Skyek truede med ganste at indhylle Sloven oppe paa Bak
ken, de soeevede sagte ög lydlose sont Sppgelser hid og did og
teak sig samtnen eller udvidedes i en bestandig bolgende Be
mgelse. Cndnu var det sidste SIer as Dagslyset synligt,
ag Maanen viste sig paa Synskredsens Rand, lysende mat
som en Opal bag de hvidlige Taageslar, som den gjennem
mengte med et magist Stirn-· Stilheden trint otnkring var
saa stor, at man as og til kttde hste et vissent Blad salde til
Jorden; Inn dybt nede mntnlede den iltre Beet sine nieset
mige Sange. Georginer og Asters overgjodes as Maanenz
Lys, ser deres lysende Fatver stjelnede man, de havede sig
med en mild Glans stem paa den gkaalig tnattc Plane, sotn
et sarveatattet Broderi paa FlsjeL
—- Hvot skjtntl udbrjd Agnes sagte.
Hendes Sjcl indsttgede med Begjærlighed denne Tintes
tolige, seedsjtkle Skjsnhed og var uimodtagelig sor ethvert
andet Jndtryk; en salsotn No og Fatning vat- kommen over
hende. Fast oa sikker slog hun ind paa en Fodsli til en as
Parkttdgangene, der Inn var lukket med en Slaa; uden
mindste Tjoen stitd hun Slaaen tilbage, og et Øjeblik estek
saldt den lille Dir til ester hende. . . .
Vejen slyngede sig langs med en lav Balke, de halv as
bladedc Turm-S s3lygger tegnede sig as sotn sirlige Silhouet
ter, hoar ikke Tagen udviikede de klare Linsen Jordens Fug
tiglsed var endnn ikke nbcl)agelig, eg Azznrsz skred srentad med
raste Eli-tot Hendrei Handlecnaade sorekotn hende at være
ganske nannlig og iclvialgelig, Folger-te ttriikte hnn ikke paa.
Tet var ingen klar Beslutning, hnn ndsorte, hun snlgte knn
en ntrsten nild Trang til at sly et Hug, hvar alle i de sidste
to Tage lmode viaget ag krantet l)endc.
Tatnpslibet lagde til ved en lille By, omtrent tre Leser
dingves sra Enkot-a, en hyppig Spaseretnr, sont Agnes hav
de gsart saa mangen Gang tidligere, nten soni i Asten sore
kam ljende nendelig lang. Stundont bat-es det hende sor,
aabnedeg der tnarke Huler under Trceerne,· og den nnge Pige
stirrede·skn og sarskende paa de dybe Skygger· Hirn var paa
ingen Maade morkeroed, men hun blev betagen as denne seel
fvmme ttykkende Fslelse, sotn vi ikke knnne blive Heere over,
naar vi staar i Fard med at udsare noget useedvanligt.
Pludselig trangte Lyden as krastige Oksehug ud sra
Skavtykningen.
Man stjeeler min Faders Trak! tænkte hun. Adlydende
en medsadt Retssalelse, var hun i Begreb tned at vende ont
og hente Falk, da hun plndselig haldt inde. Hvorsor det,
nu, og hvad havde, naar det kam til Stykket, en Grem mere
eller mindre at betyde2 Hovedsagen var dog den, at hun de
nyttede Friheden, ag Bevidstheden om denne opsyldte hende
mere og mere ag srentkaldte en esendommelig Fslelse has heu
de. .
En vid Bne, sont Vejen gjorde omkring Skoven, skilte
hende endnu sra Bolga; hun harte i ringe Asstand en Vogns
Rumlcn. Strecken lantmede hendes Skridt. Havde man
opdagct hendes Flnth Dersam hun nu blev indhentet og
sangen l- En slig Ydmygelse vilde vcere utænkelig, ag Livet
vilde blive utaaleligt under en saadan Byrde.
Hnn lyttede opnnerksonrtz sast besluttet paa, i Tilscel
de af, at hun blev sarsnlgt, at styrte sig ind i Tykningen,
selv med Fare sar at skulle tilbringe hele Ratten i Skoven ..
hnn skulde nok sorge sor, at man ikke sandt hende.
Nu skjønnede hun imidlertid, at Vognen ikke kam bag
oed hendc, men at den kam hende i Mode.
En ny Frygt greb hende.
Hvis nu hendes Foreldre tidligere end ellers vendte til
bage sra Middagent Man kjarte imellem Stunder denne
Ves, sont vor langere, men betydelig dedre.
Vognrnmlen kont narinere og naermere, hnn vilde tren
ge ind i Skoven, men Gjærdet var tret og hun kunde ikke
komme igjennem, dog langere henne var der en Aabning —
der smuttede hnn ind og lyttede bag ved et Trek.
Det var en simpel, enspeendet Telega. Om Ensotnheden
trykkede den vejsarende Bandemand, eller am han var as en
poetisk Natnr, nok er det, han istemmede pludselig en as
hine langsomme, tnngsindede russiske Folkeviser. Lasten
var saa rolig, at enhver Tone kunde heres langt dorte. Ag
nes lunde endnn hsre Skovtyrenes Økse i det sjcerne.
,,Ensom og saderlos erjeg,« hed det i Bisen; »min
Moder er dod og ingen har sorbarmet sig over mig.«
Hesten gik i Skridt, som lullet ind as den slcebende,
sorgmodige Rhytnic. "
Agnes solte sig dybt greben as dizse Toner —- var ikke
agsaa hun ensom og forældreløs, stjont hcndes Fader og Mo
der endnu levede?
Vort, knn langt hart, for at man ikke mere knnde ind
hente hende!
Saa snart det landlige Kjoretaj var kommen sorbi hea
des Skjulested, traadte hun stem as Skyggen og begyndte at
lobe. Et Signal i det ssærne sik hende til at ryste — det
var Datnpstibet. Hvis hun kam sor sent, hvad saa? Men
nn niindedes hun, at Dampslidet hver Gang det sejlede sor
bi et vist Punkt, nd sor en Landtunge, gav dette Signal, og
at hun altsaa havde en halv Times Tid endnn.
Mindre kunde heller ikkegiøre det, thi hun maatte lade
sig særge over Floden til Landgangsstedet paa den anden
Bred. Agnes var nu bange sor, at hun ikke sknlde komme
tidlig nok til Færgestedet.
Endelig naaede hun ned til Floden. Fcergen laa rede
til at sejle, belasset med Beste, Karrer, Faar og Baader.
—- Stop! Stop! raabte Agnes flere Gange·
Hirn raabte, men detvar, sont havde hendes Stemme
ingen Klang, hun lob, men det bares hende sor, sont groede
hendes Fadder sast til Jarden — en Falelse, som man hyp
pig kan have i Dromme.
Og dog maatte man have hart hende, thi Fargesalkene,
som lige havde sat deres Stager i Vandet, holdt inde. Med
et Sæt sprang hun over Landgangsbroen og stod i en Grup
pe as tolv til semten Baader-, sont trængte sig sammen agter, :
medens cheget indtag den sarreste Del as Prammen. :
— Sat dig, Datterlil, sagde en gammel Bondekane, !
som var indhvllet til ap over Øjnene iet kjeempemæssigt al
dent Slag. Du maa vare trat, saadant som du lab. Men
stseg, hvor du alligevel maa vare glad, at du har unge
Ben.
Kvinderne rykkede sammen, sor at give Agnes Plads,
hvilket hun tog imod og takkede venlig.
Aristakratisk Honmod havde aldrig hart til dette unge,
egensindige lille Hoveds Soagheder5 tvokrt intod, hnn var
saa langt sra at betragte sig am et hsjere Veesen end de i
aandelig Henseende saa dybt under hende staaende Baader-,
at hnn endag as egen Drist og ikke for at esterade ubekjendte
moderne Theorier —- i denne Menneskeklasses Simpelhed ag
vanhed saa det allerbedsie.
Lngten as Faarestindgpelsene var ganske vist ikke tiltrieks
kende, men hnn overvandt sin Moddydelighed dersor asikjeers
lighed til Nestern .
Fcrgen deveegede sig langsomt fremad; den havde at
kjeempe imod en meget steerk Strsmning. Det var ingen
Farge i Ordets egentlige Forstand, thi den dlev ikke trnkken
ved Hjcelp as Kinder eller Tone, men var en stor fladbnndet
Baad, der var lavet til at optage mere omsanggrige end just
tnnge Ladninger, som Vogne ag cheg.
Passagererne lod til at viere mere eller mindre sponige,
paa to Vonder nar, der havde en meget livlig Samt-ils kmd
hinanden am Torvepriserne . Agnes sad taos og stirrede ud
det sseerne.
,A
Ved en Bojning of Floden blev DampstW
men Afstanden var endnu saa stor, at man tun horte Styx-;
af Hjulene fvm et utydeligt E stö, og Skibslantetneknefkimm
des kun as og til gjennem Dampene, som steg op fkq Floh-M
Trods alle de forstjcllige Fplelser, fom bevcegede heude
Hierm, kunde Agnes ikke undgaa at Iægge Mætke til den
vidunderlxge Skjonhed i Billedet, som bredte sig for hmdez
Blit.
Taagen, der hvilede over Vandet, var faa let og lyg
at den stillestaaende Vandflade gjengav Maonens Billede kusk
let tilsloret, som ct Speic, der er aandet paa.
Flodeng lave Bredder var indhyllede i Dunststykk, der
snakt var tættere, snart spredtes. Den paa en stejl Strau
ning liggende Byg Taarne traadte klart frem, og deka
sirlige, minaretogtige Omkids tegnede sig tybelig qf mpp
den nqtlige Himmel. Et næppe spleligt Vindpust dtep
Taagestribekne ned ad Flehen, saa at alt syntes at symm
ud og glide langfomt bott.
Som min Stich-M tænkte Agnes. Ved jeg txt-ask
hvot jeg driver heu?
Fett-gen lagdetil, og straks derefter landede Dampski
bet. Jndskibningen af Gvdset varede længe not til, at Ag
nes kunde satte sig i Besiddelfe af Frøken Titva Kossekt.
ch Minuttet efter plnfkedc de mægtige SkovleiVandet,
det, hvis Brusen vakte Gjenlyd i de fovende Steue, og Ag
nes, som havdeforvandlet sig til en kaen Titof, seiter
mvd Nischni-Novgorod, hvor fra hun med Lethed kunde naa
Most-m
T. Kapitel.
Underoejs.
hytten vaagnede Fristen Stnos ved sacste Morgengry. Ekk
scelsoni Opvaagnen, i Forst. .iingen foroirret og næsten glad2
Agnes plejede to Gange out Aaret at foretage den samnie
Reise, fra Petersborg t l Surova og omvendt, og i sarste
Ojeblik foretoin det hende,s ocn var sdet den seedvsnlige Res
se, hun var i Færd med i Selskab tned sine paar-tende. Him
reiste sig halvt over Ende, siøttedei sig paa Armen og blev tun
fremmede Ansigter vacr.
Da blev hun pludseligs saa uendelig tung om Hjartet —
soa alene, fjeern fra dem, soin hun holdt as, og hun var le
ben sin Ves! For ferste Gang faldt det hende ind, hvilten
dyd Sinerte hun havde tilfoset dein, og ved denne Tanke
streinmede hede Angerstaarer ned ad hendes Kinder.
Hvad havde de vel tænkt, da de var komne hjem! Hoor
inange Taarer, hvor niegen Jammer ved denne Opdagelsel
Det var fornecnmelig Tanlen om hendes Fader, der sonder
rev hendes Hjcertr. Maasse forbandede han hende i denne
aarle Motgenstund, da ellers Solen itke blot fortyndte ham
Dagen, men ogsaa hilste hanr soin en Fader, der var linke
lig ved sine Bern.
Ak, jeg har tcenkt for lidet paa dem, sagde hun til sig
selv Jeg har handlet cgoistisk, kun tænkt paa niine egne
Lidelser. —
Hun bleo greben as en lidenskabelig Lyst til at vende om,
tils saa hurtig sont inuligt atter at komme hjem; det var gru
Ionit at lade de kjære Mennester lide, hellere, ineget hellere
I vilde hun selo døje alt. —
I Efter at hun skyndsomt havde ordnet sin Paaklædning
! traadte hun op paa Dæktetz der blceste en saa frisk Brise, at
hun sikVand i Øjnene.
I Agnes gik hcn til Kaptejnen og spurgte hasti, om man
havde Udsigt til, inden man kom til Nischnei Novgarod, at
I mode et Dainpskib, der sejlede den samme Vej tilbage.
I —- Nej, Frokcn sonrede dcnne smilendc. Vi krpdse ikke
hinanden; vildc De gjerne hjem igjen2
Saaret over dcnnc Fortrolighed, som ikke var slemt
inent, thi Kaptejnen var en brav Sømand med giaat Haar,
gav Agnes et tmt ,,Nej« til Svar og trat sig tilbage i Ka
" hytten.
To eller tre Timer citer kom Nischni-Novgorod med sit
Fæstiiitigsbælte og sine Kirter til Syneidenblaa SynslredsZ
Volga lignede nu merc et Hav end en Flod, efter den havde
optaget Okas Bande, og Agnes sagde uoilkaarlig til sig seit-,
at nu var hendes Stsæbne afgjort· Hun havde siden iMor
ges tidlig naje overvcset alt og var kommen til det Resultat,
at det, at nende otn nu, var at sorncegte al den Stoicisme
og Fasthed, som hun nu en Gang ansaa for det hoseste her i
Livct. Ogsaa —- en Sinule Lyst til Eventyr, en hemmelig
Tilsredsstillelse ved, at hun hidtil havde udfetrt sit Fuchs
oende med Ære, en halv udeoidst Nysgjerrighed efter at vide,
hvordan Livet sormede sig for de Piger, hvis Forældre ikke
tilscrldig var rige Godsejere, kort sagt, alle disse mindre
redle Folelscr, som hun stjulte for sig selv under et andet
Navn, drev hende til at fortsætte Reisen. Hovedgrunden,
som bestemte hende dertil, saldt det hende aldrig ind at til
staa for sig selv, thi det var Frygten sot Bebrejdelserne, sem
ventede hende i Hsemmet, og den Felelse, at enhoer Bod,
soin paalagdes hende, itkun vilde fort-ge hendes Modstultds
Hvorfor begynde nok en Gang for fra? tcenkte hun
Det vilde jo dog bestandig blioe den gamle Bise; jeg vic IM
ve dem til, det er meget bedre.
Skibet lagde til ved Broen; Festen Titofg lille Kossett
blev overgivet tit Agnes. J sjrste Øjeblik vidste hun ikke
ret, hoad hun stulde stille op med den. Fra Barng Ben af
havde hun ansetdet, at der var en Vogn paa Bankgaarden
for at hente hende, som en Selvsslge — i Dag var der ins-U
Vogn.
Mcn hun fattede sig meget hurtig og gjorde, hvad hun
i lignende Tilscelde havde iet andre gjore; hun vinkede af en
Droske, lod Kofferten lasse op paa Butten under Kukos
Fsdder og desalede hinn at ksore til Banegaarden.
Det var noget nyt for Agnes, at befinde sig i en Karm
der haode Msse med at holde Ligeoægten og som hoert Ojsblik
truede med at slynge hende nd paa Stenbroen. Stjtst An
gest indgjod Kasten hende, der balancerede oppe ptm sit Mk
Kuskesæde med Fedderne paa Kosserten. Det sprecle hmbe
at viere en ren Umulighed, at denne gamle Rumlekasse kunde
komme hel og holden op ad den steile Gabe, skjont det sit
langsomt not. (Fpttsattes.)
I
Ester en urolig Sluinniei i den snialle Køje i Dunkeln
I
I
I
I
I
