Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Oct. 30, 1889)
, ·f. H «(—".-,e 1«, ädO YLXFYXCXS L,«,,ts?t,Y--L« O I-) U I « As Oenttt Hirt-Eint Ptltl dtltlsk Nu L H. tftottsnt tin sitt .) Sinl tnnn da nltsolnl tnrscen Vomtjsntntnx tot nt ltlioe sorstttttel".- silosostnstns lntn. stindet tsn intu Nat-tit- stslo sot gode og ltostnnntttde Mentnsstetcs Tint, Issnt ittt hat« Ptng as dcnne stote Iltntindcltglscok isn Tit-stimmt tmn ut fll til tnig, og sttn ntintsnndlet ntnn mitt, sotdi ..-g nist-. lntnt ltott sra tnig, og denne Ttttntinn hat« oed sinc Tnlentattdet og sit slebtte Versen sotsstaaet at strtte sig t Bude-l ho( ,iadet· og Moder, det« dott liesttte statt satt ttrndelig hoit onet Middcl tnaadiglsedett. vEtat nmn da onst-t- sont denne Toose sot at blive lnkkcligk — O, Moder, dn ltnt pntt din Vtss gsenncnt Livet snndet tttin ,’xttdtst·, der hat« elstet og ledct dig, slal jeg da ingen Ven og Zwist sinde, dtt lttn spredc Wo og Gltedet dette Hjætm Htttt skitnttsde nttsdelig en S kngge i den anden Ende as Galletietz del tmt tlletcde san ntotkt, ttt ntan lnn kttttdc stjeldne Onttidsctne nf en Ettl·tetsts, det« litt-o stttttendc nbe vegelig, til Attnco sont tttkt«ttt.t«e. — tittnill sagt-e lstttt nnti l-lod, tnatekunlt Stctnnte. Det var for denkt-, tden noli-lit- ns ,’tsnt«indll)cd, httoti httn var hildct, sttttlo en Vise nt nioe tsn ntco sttlendc Ein-l i sitt Netthctn Lieblikstlitt stod hnn tnd lsettdtit Hide. — Jeg totstnttet Tent? innig-e ltntt unt-selig —F Nes, bliu De tnns stnttedc Antwo. Hatt gil« stitttende txt-d hendtsiz Sitte-; ljtsttdeo Stridt vat« ikke mere hefttge sont tilfot"tt, det· tntt stttttere ttoget Ittnt og vaklendei lttsttdeg Nang — De lidet», liegtsndte lmn sagte. Jeg vtloe give, jeg ved ilke l)ond, hoio dttnte nsaltge Spott itke nat· bleven sttt i Bark. —Jndsaldct nat· ntit, sum-edi- lsttn. Ak, tnen dct et« slet ikke det — Detsont De vidste, huor bclynttct scg hat« vieret — jeg selte, hoor bedrooet De out-. —Ak! De ved so itke, hvad tttatt hat sagt ntigl ch ved i det hele taget ikte tttet«e, ont ntitt Moder elster tnig. En lidettstabelig Pullen ftk den nttge Pige til at tyste over hele Legentet. — Dereg Moder? Aa, ljætc Agnus, Te ttner blot ikke, Ined hvor ssor Jndetslighed hnn elsker Dein! Men hnn ser paa Tingene med ganste andre Ojtte end vi, det er so saare na tutltgt —- i hendes Alder. — og det er lige satt natttrligt, at ntntt i tttitt Aldet tcnker anderledes! saldt Agnes hant i Otdet ttted et Austrag as hendes strdoanlige Hoontod — Det forstaar sigl styttdte Erntil sig at svare. — Men det dreier sig nu mindre otn Ondets Aarsager end om et Middel til at gjote alting godt igjen, vedblev Ek mil. —- Ak, det er Jllusiotter, soarcdc htnt bittct«t. Ondet er sor gannnelt, Ermit, det et« en Mi«3sot«staaelse, der allere de var til, sor jeg kont til Vetden. Jeg hat« tantt meget i de sidsle Dage, og jeg hat« saaet Rede paa Ting, sotn for var mig-usokklat·ligc. Ser De, ntiit Moder, sotn isitt Tid var et saakaldt «nnt"ant tertiblti", stngter intet saa nteget, sottt at se diose Anlcrg gaa igjen i hettdeg Botti. Hun ønsker, i ds at se Billcder as Faderen; dersor holder httn nteget ntcre as Nikolas ettd as Vera og tnig; dette oed httn tnaasle ikte selv, men det er saaledeo. For ntig hat hun ligesrent Angst, Ettnil, sordi jeg ikke er let at lede. · . . Hatt tav og gil et Put« Sttidt oidet«e. —Naa sa, det er sandt! Jeg er oanslclig at behattdlc, Iedblev httn nted nnderstykt Heftighed. Jeg ittdrontnter det, og jeg stantnter tnig itte derooer; tttett jeg ued ogsaa, hvad godt der bot i ntiq, hvor tneget der gaar til Grunde i ntig . . . . J span at jeg hernget ved de ydrc Former, at jeg er pedantist . . . . At, er det da aldtig snldet Eder ind, at dette er en Toang, sont jeg stioillig paalægger tnig selo for at tun tte beherste tttig? Tit jeg sætter tttig selo Stranker as Frygt for, atjeg kunde overskride de oirkelige sorhaattdenvteretth dersom jeg ikke vernnede tan til iklc at ltcngioe tnig til Drom me og Luner? —- Saa aldelcs usorstaaet etDe ikle. Jeg hat« ntere end ett Gang sagt ntig selo, at det tttaatte verre saaledes, svarede han, De vilde ellers itke meet Satt-klang ttted De res inderste Natur. — Tror De da, at der itke alletede liggcr nogett For tjeneste deri, at en Pige sotn jeg, der otngiven as Ooerflod vokser op i det fadrene Hirn-, overhovedet ntisttor sig selot At det oil sige tneget, naar htttt nltid tjæntpcr nted sit eget Feg, selv otn det kun er en tottt Illusion, naar hntt frivillig poalægger sig Toang, selv ont denne Tvang lnn gjalder ydte Former? Alt dette hat jeg gjort, og bcviser dctte ikte, at der i mig bor en Kraft, sont man stundotn butde regtte nied? —- Tet er det rigtige Ord, ittdfkjpd Erntil ttted Liv. At man- skal tage Dem aloorlig, at tnan stal regne ttted Dein, del er det, De kranke, og lsont Deres Forcrldre ikke gjot·. Uashcengig blioer tnan tned Aarette eller oed Yls«gteskab. . . . — Det oil sige, i stdste Tilfeelde stiftet« tnan blot Her ster. —- Zkke altid, svaredc den ttttgc Mond nted seelsotn al Stemtne. Der gives Mand, sont etc fortntstige not til, i deres Hufttn at se den scronltytdigc Livijledsager —- ttaar hun er vardig dertil. Agnes gjorde en eifoisettde Beoægelse. ·-- Hvad jeg langes ester, sagt-e hun, er en Mulighed for at beuge min Kraft og mine Eoner, saa lange jeg endnu eti Besiddelse as dein, at udrette ttoget, at yde ttoget —- ilke for tnig selv, men for «andre. ——Det mangler sandelig ille paaOpgavcr af denne Art hoö os; i oort Rusland er der endnu ttteget at udrette. Jeg ksender en ung Mond uden stor Fortune, hatt haode neit sat slg l sitt Fedeby sont Adookat og haode snart saaet en « glitnrende Praksiö. En skjsn Dag harte han, at man ilte tnttde opdtioe en Stolelasrerzfor ett aisideo liggendc By i en Lampe-att. . . »Man Te fort-stille Tem, at matt tnnde komme i :’.ltangel svtf en gattitc altnindetit Hinlenkt-ert —— Ost Teteszi Vett? udlrod Art-ich sttld as Utaalnto: dikthcn - Hatt lod sinc stlietttcr i Stitten og drog ttd i Sum instit-, hoot hatt latet Bandetbortt at lasse og ski«ive, sot«ttdsat, at hatt itke sidcn et« dod as Sutnpefelnrrtt. . .. Agneg flog Handertte santtnen. — T et et smnttI taabte hatt. Zlixtc Mcnttester tttaa tttatt Ere. Lg jeg ——— jeg slet itttetI Jeg et« ikke cttgangi Stand til at sortjettc Btodrt til tttig selo alenc! — Tet ved De io slct ists-, betncerkedc Ertnil smilende. Jeg trot, at De hat« et start ptedagogisk Talent. Hatt stnilte flt)gtigt; detester vettdte htttt sig hurtig ont til hatn og spttrgte: — Og Dek- Hvad kttttde De have Lyst til at gjøre og ttdtette? —- Jeg vil læte mittc Bottder ikte at satte Frugtcrne as detesz sitt-e Arbejde paa Spil ved Dovcnskab, Uvidetthed ellcr Tinmhed, det er altdet, sottt jeg sormaar at udrette. Jeg er ingen Helt, sojede hatt ydmyg til, og soler mig ikke i Stand til herviske Handlinger; da kunde jeg sor min Pligt, tttett opsinde rotnatttiske Pligter katt jeg iste. —- Opsinde? Giveg det« da opfundne PligterZ —- Jeg trot« ja, sont-ein hatt ttted dett satnttte detyghed og Ro. —- Er det ogsaa ctt opdigtet Pligt at holde sit Ord! —- Visselig ist«-, ttten at looe noget, sont tnatt ikke kan holde, dct vilde maasle otrrc at opdigte Pligtet«. Jeg ved det ikte — Agttes, jeg et« et terligt Mettnesle, tnctt ingen Paladin. « —- ch hat« set Tent, i Jlden. . . —- Aa, dct var jo ett gattskettatttt«li-;, selosolgelig Sag; hoad jeg vilde sige, er dette, at jeg tttangler suldstcettdig Poesi og Fantasi -— jeg er et sitttpelt, alt sor simpelt Men neske. Det var, sottt ottt han vilde bede hettde otn Tilgivelse sor denne Egettstah Htttt saa et Øjeblik sorblosfet paa ham, til bojelig til at tage hattet Udtalclse bogstavelig, og dog ttted en « halv ttbevidst Folelse as, at detttte Bestehenhed i og sor sig ! pegede hett paa noget usædvanligt. s — Naar matt har givet sit Ord, tnaa man holde det, F sagde httn ttted den hettde ejettdomtnelige stolte Sikkerhed. l Ottt dette er en virtelig eller en opdigtetPligt ved jeg ikke —- « tnen en Pligt er det sor en Mand as Ære — dettne Overlm visning kan jeg ikke komme sra. » Han sankede Hovedet ydntyg, ont end ikke overbevist. ! Der var noget i ham, som satte sig op itnod detttte Dom, hatt ! solte Lyst til at udtale stg, til at retsordiggjore fig, men mod F den as Agnes sremsatte Paastand, der var sormel rigtig, sandt hatt ingen Vaaben. s —- Hvorotn altittg er, sojede hun til tned et Sul, er » alt dette Theorier, Vattskeligheden et, hvordatt man skal rede sig nd as den virkelige Nod. Hatt havde Lyft til at sige hende, at disse Theorier hav- i » de bidtaget betydelig til at skabe den Nod, sont hun klagede ! over, tnen hatt vovede det ikte as Frhgt sor at bringe hende i nat-mer Dem, Agnes, jeg ved det godt, og dog var min end tttere i Misstetnnittg. lptttt led so , tnett tusendsold stner- . teligcre var det for ham, at han ikke ttttde byde hende den l eneste virtelige Balsam for hendes ledettde Hjcerte i hatts s uendelige Kjterlighed, hans Hettgivenhed, Osservillighed og i Selvsorncegtelse Og hntt selv havdc ubetattksomt berøvet sisg selo den Trost at hate saadatttte Ord, og ham den Lhksa lighed, det vilde volde hant at tttrde ttdtale dent i — Ertnil, sagde hun plttdselig, dette Hus tynger socert i paa mig. Jeg har gjvtt tnig srettttned sor alle, ittgen holder as ntig mete. O, det utatnetntneligt Barn — men kunde hatt sige hettde det T —- Jeg lider sktsætkelig. ch onsker at komme bort her sra, langt, langt bot-t, for at intet skal tttinde tttig ottt For tiden. — Jtttet — Agttes? og aldrig? spurgte Ermil ttted kvalt Summe —— Aldrig? det ved jeg ikke —- tttaaske senere — tnen ntt, tttt gjor alting tnig ondt og elendig, sukkede htttt og vred Hattderne i Fortvivlelse. Jeg er atten Aar, den Alder man plejer at kalde Livets lykkeligste, og jeg er saa gmsselig ulykkelig — ak, Erntil, lad mig viere alene, det er bedre sor mig. Men i Steden sor at adlyde hcnde, traadte hatt verme te. —Ja, De er ulykkelig, Agnes, tnen dersottt De blvt vilde, saa vilde alt blive godt. . . — Jeg ved, jeg ved det jo; jeg stal bare mig ad som de andre, stal være som den hele Verden! sagde hun med bitter Spot. —Ja, erklærede han kal. De vil dog aldrig ktttttte synke ned til den hverdagslige Trivialitet, mett De stulde sorsoge at bøje Dem sor almindelig gsasldende Lotte, almitt delige Pligter. . . . —- Lade mitte Vinger stække? — Hellere end flyve avet ont. Forblosfet over dentte Kækhed, stitrede httn paa ham, tttet«e ooerraslet og nysgjerrig end vred. — Förstaa tnig ret, Agnes; jeg elsker Dent tttere, end Ord kuttne udtale, og jeg vilde give mit Lis for at kntttte tot-re Dereo Taarer; nten naar jeg ser hvordatt De vitterlig hilder Dem selo i stige stote Vildfarelser, saa er det min Pligt, at sige Tctn det. Deres Forældre sorgude Deut og anste intet hellere cttd at gjøre Dem lykkelig, dersor vil De viere blind; i Teres ittderste Hjcerte ved De vel, at jeg har Ret, men Deres Stolthed tillader Dein ikke at tilstaa det. De spler Dettt i Deres Rolle som den mistjendte, den mis sorstaaede, thi saa sttart De ophoter nted at spille dentte Rolle, maa De attcr undertaste Dein alle de Love, sont De sor Øjeblikket tan haatte og træde under Fadder. Jeg sor Kjterlighed ingen Sinde mere fand og magtig endidette Øjeblik. Maasse vil De aldrig tilgive mig, og jeg sctter min Livslykte paa Spit, idet jeg advarer Dem svr sidste Al Wang. . . .(7«ndnn er det Tit-, aiigio de ntlate Tit-Wiss Og Idmp virr Teni selv ged, sont Te kan mit-, soni Te var hin Tag, da Te teddede det stalkrls Bat-n nd af Flammen ne. . . . Hnn tav, sagte, men ined baeoende Stamme-, der meng te til Hjirrtet bleu han ded: —- dijcrteste Agnes —- dettc Hns tynger paa Dem, mit staat Dem aabent, rede til at modtage IIan Vi nckre beg ge en var-m Trang til at gavnc vort Land og vore samtidigez Irre-Z Itesoluthed og Fasthcd vil hjaslpc til ct overvinde min Evaghed, vi pille gjensidig udfylde hinanden og blive lykke lige. Og Agnes, jeg holder jo saa nieget af Dem, at De ck mig saa dyrebar, at hele Verden uden Dem vilde fere komine niig ade og tom. Vi ville tmde frein for Deres For ældre og sige Dem, at vi tilhørcr hinanden, og al Fortmd vil sowandle sig til Gliede ..... Han havde grcbet begge hendes Heender og saa hende ind i Lfnene ined dyb, inderlig Hengivenhed. . .. Hun splte en brcendende tht til at sige Ja. Pan vidste, hvor god, hvor Edel, hvor fast og bestanoig han var, og hun falte, huordan en blad salig Falclse bemcegtigede sig heu de. Hun vidste, at hun vilde lunne vandre ved hans Side gjennein Lioet fri for Sorge-: og Vckyniringet, holdt oppe og ledet af hans tisaftige Haand, eu loktende Higen efter chetlighed og Lmhed gjennembævede hcndes Sjcelz hun lod sig allerede drage af hans Arm, og hun var ved at lcegge sit Hoved op til dctte ædle, starke cherte — da pludselig rat-te den usalige Stolthed sig hog hende, hun rev hastig sine ty stcnde Hernder nd af Erniils og stadte hain sra sig. —- De har sum-et, aldrig at tale til mig om Deres cher lighed, sagde hun med bceoendc Stemme. De har bkudt Den-II Ord. Han traadte dhbt t·ystet et Stridt tilbage. Ja, han havde glemt sin Ed. — De hat fra nn af at flh niin Ncerhed, jeg forbhder Dem at komme mig for Ofe! vedblev Agnes med haard Stennne; hun kjæmpcdc ja tit: ilke blot med sin egen Stett hed, men ogfaa med den nye Falelse, sont havde grcbet hende. Han faa hende fast ind i Ojnene. —- Hvad De nu gjpt, Agnes, er slet handlet, sagde han, bleg af Bevcegelse. —· Jeg giver ikke Dem Ret til at bedømme min Hand lemaade, fvarede hun. — Det kan De ikke forbyde mig. — J det jeg banlyser Dem fra min Narhed, tabek De res Tanket og Handlinger al Betydning for mig. Jeg gjen tager for Dem, at jeg vil ikke se Dem niere, ikle mede Dem igjen, og dersom De overfor de andre ikke lan finde et Paa slud til at forlade vort Has, faa vil jeg forlade det. Han butkede dhbt. — Nu harjeg ikke andet at gjøre, end at adlhde, fagde han, nien De handler grusomt, uretfærdig og uklogt. De vel komme til at angre det. —- Trudsler2 —— Nei, iktun dyb Smerte. Lev sel, Agnes! —- Lev vel! Han forlod Galleriet. Natten var nu brudt frem, ög man faa uden for knn en teet, mark Taagemasse, der sont et graat chede lagde sig over Oingivelserne. Agnes ilede ind i sit Værelse og kastede sig paa Sengen. Jeg vil ikke elste ham, jeg vil ikkel gjentög hun liden stabelig. Dette Menneste, sont forhaaner inig —- elsle ham: Dei-sont du tunde viere faa latterligt og usselt, mit Hierm, faa vil jeg bringe dig til Fornnftl Naarjeg ikle vil elske ham, saa maa jeg vel tunne blioe Herre over mig selv — man kan alt, hvad man vil. Trods denne ophøjede Sandhed grced det staklels Barn hede Taarer idenne Nat. Til al den indbildte Kummer traadte nu en regte, en virkelig Smertez thi hun elskede Er mil, og hun havde stadt hacn fra sig for stedse. Hun havde ingen Anelse om hint Koketteri, der støder Gjenstanden bott; for atter at drage den til sig; hun havdc vist den unge Mand bort i den llippefaste Overbevisning, at hernied var det for bi intelleni dein for alle Tiber, og hun haode troet, derved at give et Bevis paa et start Heltemod. Curtius var sprungen i Afgrunden, Scævola havde stiiktet sin Haand indi Ilden, : hvorfor stulde Agncs Surof ikle lunne kvæle sit cget Hjcerte? ! l er i sit Licerelie, sog hende op og sig hende med » Pa lige Ord, at din Opfoifei gjor kig ondk; da ou denn: Art « steinning, sont tynger paa os alle, vare sjarnek « Agneo san to Gange paa ;3-adet«en, nien itte vovede det. — Hund vil du, Bat-ne spurgte han godtnodig· —- Jeg ——— Fader, dersont det var dig, s» Ued » leg vtlde finde det rette Ord, for at rore dit Viert-te; »W« ei« bange for, at dette ikke vil lykkes tnig has Moder« « — Og dog tnaa du sige hende, at dn angxskk bin U ; reife, soarede Plato nted et Stif. : Agneg tao. .- Men, Barth vedblev Faderen strattg:, jkg M dag, at du virkelig angrer den? " Hnn slog Lijnene op og sagde nted Varnte: —- Jeg er græsselig ulykkelig derooer, at jeg hat » dig Sorg. —— Sig det tned de santnte Ord til din Moder, m iorlanger hnn ikke as dig. i Agnes tovede et Ojeblik, dereiter sagde hun tosoluxz l —— Det er alligeoel noget ganste andet, Faden Mo hat behandlet ntig anderledes end du ... Jeg vil io ittesi at jeg ikke indier ntin Uret, fojede hun til, da l)itnsaq» Faderens Mitte forttiot«kedeg, tnett det vil ikle viere tnig , ligt nhyklet at vise hende den satnme Folelse, som jkg h saa let oed atndtrykke over for dig —— dig ntin inderlig k« de Fader — fojede hun til ganske sagte. Plato var alvorlig bett)ntret"; aabenbart hat-de To tranket Bat-stets Seltsfolelse nteget dybt, og den Flugs « lægtes nteget langiotnt hos Agnes. —- Vil du itte gjere det for ntin Skyle spntgtk ha» Folelsen af, dermed at have anslaaet den rette Streng iT. terens Hjaerta —— O, Faderk For dig, for dig kan jeg gjore alt, h skede Agnes og trytkede hans Haand til sine Labet. Hunoarbescsret; Tacirerne, sont ftrotnntedeudaih des Linie, oiste, at Ofenom hendes Hjcerte stneltet, at he des Stolthed var overvnnden. Plato Iyåsede hende paa den rene Pande. — Kam straks ntcdz din Moder har allerede ventet f lange. Med Armen slynget om hendes slanke Liv gik hatt « hende til Dosias Værelse, hvor denne lige havde endt Toilette. —- Dosia, sagde han, her er vort Bam, sotn har n« at sige dig. Dertned trat hatt sig tilbage og lukkede sagte Dptent for at vende tilbage til Verandaen, hvor han saa nnd drømmende Blik ud over Landstabet, der ved sit efteraarst tige Prceg mindede saa meegtig oin Tilvterelsens Forgangeli hed. Selv den ftorste Strateg can begaa et Misgreb· t et saadant var det, at Plato havde ladet Moder og Tau viere alene, nden at hatt haode forvisset sig om Moden Stetnning. Dosia, sont atter og atter havde teenkt over den Ækgt se, sotn hun haode haft, var uheldigois just i denne Sttt kommen til det Resultat, at hendes Langntodighed nu mas te være til Ende, og at det fra tm af ntaatte viere hend Opgave at kalde Barnet tilbage til Pligt og Lydighed m nbønhørlig Strenghed. Den gantle Dættton, sont i sitt Tid havde forledt hen til saa ntange gale Streger, var ikte ganste nddod i Toll Hjærte, Aarene havde ikce fuldstændig drcebt den tnedfo Frihedstrang, der gavcs endnu Ojeblikke, da hatt var Stand til at optage Kampen nted hele Berden sor at ie ftn Vilje igsennenr. Denne Stentning var ikke vel skitket til at forskaiie A nes’s Jntødekontnten den as Faderen tilsigtede Virkning5 d solte den nnge Pige ved det farste Ord af Moderens Mut og hettdes Stolthed flaintttede højere nu, efter den var blev ttscrngt nd tned Vold. —— Naa? sagde Dosia, sont stod for Toiletspejlet, fce dig til at gaa nd og i Færo tned at tmkke Hatlskekkk Paa Tonen klang icke tneget opinuntrende, dog Agnes W til sig selo, at hnn for at tcekkes Faderen tnaattc betoingei nok en Gang og bøie fig sor Moderen. Men Agnes var he igjennem en sanddru Natur, og naar det, som hunvilde siI ikke kotn fra hendes Hjcerte, kostede det hende en frygkkl Anstrengelse at bringe Ordene over sine Lieben — Moder, sagde hun med usikker Stetntne, jeg ek VA» ge sor, at jeg hat voldt dig Fortrced, og jeg vilde bede d ont ikke læiigere at være vred paa tnig. Dosias heleVaesen oprørtes ved dentte meget nfuldftsnd ge Afbigt. — Er det alt hoad du har at sige mig? prkgkkW en fremnied og koid Tone. « —- Ja Moder, svarede Agnes, og saa hendc kjcrkt i L nene. « —- Saa kan du gaa. Du tnaa enten bede tnigont Ti givelse for din ntilborlige Opforsel, sont det sig hpk Og b« eller du understaar dig ikke i at komme mig for Lje mer« Det var tneret niere, end hnn havde villet siEICi W hun kunde ikke let blioe Herre over sig tclv, dg hclidks W paa ubetinget Opretholdclse as den nioderlige MONEYde faa megct start-e, sont hnn selv i sin llngdoin haode fWJÄ ftor Trang til at kitnse ad den. Et Ordspwg VMLIW W Anfcegtelser mere diirrvt end sntagfnldt niedlldtrntleiz »M» Fanden blioer gantsnel, gaar hatt i Kloster. « — Satt skal jeg nltsaa ikke folge mcd eder til Baraninf spnrgte Agtteo. —— Tct er nbetinget t«ettet«e, nt dn blinet hiTUWspi d hat san Tid tilat tænke oocr din Ut«et og oil niaastc WM til Fornnft. · Agneg tog Afstcd nie-d en ituin Hilft-n og oendte sig m At gaa; da lnin tog i Toren, stod det for Toiic1, f0"1"""1», hun talde hende tilbage; en eneste Vevægelsc l)t111d"’ck1·«««« stktkkkelig til at spie Barnet tilbage i Moder-no Vlnniy W begge vari Besiddelse af det satnine Maal af ZWUW o denne Beocegelse udebleo. .. sie Den nnge Pige opspgte Faderen, der VIW Foma i staaende, da han saa hendes blege, forstyrrede Anlltlk (Fortscettes.) sont oilde hiin m Nenm i 6. Kapitel. Flugten. Næste Morgen var Himlen temmelig klar, og Plato meddelte, at hele Familjen var indbudt til Mibdag has Ge neral Bekomm J Lobet af Ratten var Bladene paa Træerne, sotn end nu næppe vate tørre efter Regnen, blevne gute, og hele Landstabet havde paa en Gang antagetdenne farvetige og bog faa vemobige Estekaarsfarve. Snart mengte Solen gjennem Taagen og hyllede Park og Skov i en lysende Glanz, der ligesom lagde en Stemning af Glæde over Bil ledet, i det mindste for Ungdommen, söm ikke tcenker patisden Dag i Morgan og ikke pan nagen Vinter, naar Blomsierne dufte. Plato kjendte Livet bedre; efter at han havde drukket sin The, traadte han eftertænksom ud paa Terrassen — Esteraar allerede! Og san kommer Vinteicn hurtig eftcr, og atter er et Aar gaaet til sine Fæd1«cbag os, mum lede han. Blomsterne straalede i glimrende Farvepmgt; i hine Tage, naar Sommer og Efteraar fmeltc samtnen i et, er det, som vilde disse venlige, stille, smaa Fctabater endnu give deres bedste i Farve og Duft, forinden Døden kommen Plænen fremviser et yppigere graut end nogen Sindez det lyser i Haverne med todt, gult og violet som broget Moiaik, hvis glinnsende Skjcer gjør ondt i Ojnene — en enesie Rim frost, og hele Herligheden ligger viHnet paa den gulnede Gwnfvcer. — Agnes, raubte Plato, da han saa sin Dritter gaa gjennem Blomstethaven. Hun traadte hen til ham. -.H-r en Gang, Bern, begyndte han« Tin Moder