Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Oct. 23, 1889)
Stjexsxien. . ·x e » H » . TD EIN-Noth thdcihlor —- t «.’11t Fladxt notosnnnncHnnspxn chduxk drlsu Artus-HWand-um«1 v I 11 xrn iUH . Stier-sen Dannctsrozh ersmfkm «lT«-t1«rkk.tnn"dssi »".;«x:s.:,r.«,1«.s Just Note, crik Zeit tllux lk’«-;1s:».-«« Pumx For lksnms tu unxu Umk- "1«1n· Inn lld gmunr iskks 1».1i umwallqu «.8"l’.ll·llcfil-ZNS" .l(il«LN’l’l«’-li. ,«."«.1k:nrn "l.1nlnntllrn hoc- ettksismnntc Verm du tom non- Tllxrenm er lsrnmndnu de til nt modtnkse og lvtlmr for klllsonnc nnsntssinrngc. ts. v. Uhristcnsem fu«-mont, »sehr-. N. Är. Hamen, tscdar :Ir’apid-J, Juner Uhr. annsosh Mulden, Nebr. V. TUL Vogt-L MINI, Univ. «llr«oor-1nunrerllcrInnnnlcndc Nesstnrilarcr snaö vrd xllgcnmnc nam -l.n«nvcndrln- betont skcr Inde. tsstnvlicsscntcntct »Stjcrnen«. For knapt sit-e Aar siden bleo denne Blndforrctning slnrtct i St. Paul ester en nderst lille og sattig Mimtestol. J et lille lcjct Illtun lt frod lnrdt og UU Fod lnngt satte-g dc sprstc Flor-nn- til det schwankt-h siresidedr Blatt; der nur in gen Presse-, men Vladct bleu trykket i et as dc engelske Blabccs Trnlkcri. Bladrt nmdtc dog srn forstc Lieblik as en ink stcn ndelt Tilslntnina fra saancl Dan sternr soin nnIeriknnstcForrctningsxinnrnd, dertasller blnndt dere-).ttnndet«. Trods ad skillige Olscnvordighedcr ljar Bladets Uds vikling sra Begnndelscn og indtil Dagg Dato oceret et sortsat FrctnskridL Jkte alcne prcrsenterer ,,Stiernen« sig idag i dobbelt san stort et Format sotn strste Gang, nten Bladets Jndhold er nrange Procent forbcdret. En starre Vygning til Forrctningens Brug er under Opr relse og ventes sakrdig i LIbet af et Par Uger. »Stscrnen«s Trykkeri vil da viere tidsmressig og hensigtsmasssig indrettet og udstyret nred gode Presser, Ty per og alt til Bladindnsirien henhjrens de. Dette Resultat, i Betragtning af de Banskeligheder, vi har havt at bekjeetnpe, maatte jo anseg for at være ganske til sredsstillende; nten der er alligevel en Ting, sont Inangler i at gjøre det til frcdsftilleude. Der er en Vanskelighed, sont vi cndnu Inaa vol-winde, spr vi kan naa dct store Maul, vi hat sat os; dennc er Kreditsystetnct, denne Forbandelse, der seerlig i Besten laggcr denn lannnens de Arm paa alle Forrctningsgrene. Vor Forretning har tsent en risnelig Profttz men hvad nytter det? Profiten ligger fordelt paa mange hundrede Menneskcr, as hvem nogle itkc kan og af hvem andre ikke vil betale sordi de nn en Gang er komne i den Vane at lade Regnin gerne glide lungt over den forfaldneTid. Med vore enorme Udgistcr sor notwe rende Tid trænger vi haardt til disse u bestaaende Pcnge, hvis samcede Belpb teeller op i Tnsinderne; nren hvad nytter det? —- Folk betaler ikte. Og dog bli ver det for hver Man-red, der gaar, en stedse starre Gjældöbyrde for Skyldneren og stedse vanskeligere for ham at betale. Der gives alligevcl Tilscrlde, hvor Folk kunde være merc prornptc med Betalin gen, dcrsonr de alvorligt prpvede paa det. Vi anmoder vore Skyldnere onr at gjørc der-es yderste Flid soc at sende os sea meget as Restanscn sont innligt i disse Dage, da vi just staar og flal bruge saa mange Penge. Naar Folk gjor hvad de kan for at betale, er Ui tilsredsz nrcn dette Lusteri hader vi som Pesten. Hvad iøvrigt Kreditsysteinet angaar, stal vi i Fremtidcn ved ethvcrt looligt Middel arbejde for at udrydde det. Det er en Uret rnod de Avonnentcr, sont be tale bestemt iForskud, at ssre en hel Del Esternølere paa Listen til at svække Forretningen og drukne Kapitaler i hsje Reuter og Afgifter. Under Kreditsyste met kan det ikke undgaas, at de daarlige Betalere mere eller mindre sare paa de gode Betaleres Bekostning. Dette er et Missoehold, sont ikke bte vere, og stal heller ikke have Lov til at thi stete. Ærb. Peter Ebbeson. »Stjemen«s Redattpr er af be demo kratisteKandidater for Cletk- og Sherisf Embederne, D’hrr. C. E. Fotbes og J. D. Mchnald, bleven opfordret til i deres Navn at erklære for det stunk-ina vistc Valgerelement i Howard County, It be ikke hat gjort sig styldige i noget af det, som Niels Nielsen i ,,Stjernen«s No. 42 tillægger dem Ansvaret for. De hat ikke havt nogcn Del i Udgioelsen as se omtalte Stemmefedler, tvettimod Mk Forbes, da han erfatede om disse Seb lers Tilværelse, bad Mr. Jshn Charles ——1 - "t·1«n lsitrtnni Precinit otn endelig ilke at i i l l z inne dein dctnd og bringe dem i Nilu lntion. lHeller ilke tnn de to Mit-nd l)ol: ; des nnfnntlige for tioinnsntimiencs Hand lnniri; Nr inn· ille engnnki blnndt Zelt-: nun-rni-, lniein Ilninnict nlene panltnilets i i i ""l’h(« Nut«tli" (.Et. Pnnl, Minn lnn folgende nt sige o:n del «nnsti·nlt«kei ’Linlgf1)llesn«: l T et nitst1·nlt·ke «.’·inlginstcm, eller Me- ; tlnsder sont er bncpseiet pna fntiisk det initiincslkrineip, hat« nylig nieset paa Pro- ! ne i ilere lokale og Stiitszucilg. Tet eri gllrdeligt at effort-, nt lEkSperimenteknei i Almindelighed er faldet nd tilircdsstilsi lende, idet de alle foin en beoifc, nt enl Afftcmning kan foregan under de forde drcde Forfigtighedoregler, sont dette for bcdrede Valgmaskineti yder, nnd al for onsket Huttighed og nden at komme i Konflikt nied de Vanskelighedee, sotn Modstanderne spaaede den. System-et et« dog saa uidt ikke bleoet stillet pna nogen praktikarooe i Sydein Ncnsende Valgstedernes ngivelser og forsikrcnde en fuldstændig fri lldooelse af individnel Balg, sont den gjor naar den; criligt anvendeg, oildc det syneg at vore stoise Byer nicd den-g ftydende til Kjobo vier-ende· ’liælget·elcsncnt, og Enden ined denkt nn desocetke knn for ofte hnndsedc og forsknrmte zlcegcrborgerclement netop vilde viere de Plndse1·, book dennc Lov tnnde ndrctte det storste og natigste Gaun. Den store Hierd, hoig Hcender tloer eftei· at komme i Beweing med det be svasrligc Ovekskno i Skatkmnnieret, ei kommen i rigtig Rote ved de Mit-ameri kanske Delegnterg Antontst. De mabe holt paa, at en Handelsforbindelfe med Syd-Amcc·ika ikke kan lade sig bringe istand, uden at Vejen dettil finsres godt med det otntalte Overskud. Kongregs mand Farquhar i New York, en lebende Fabrikant og Beskyttelfesmnnd, er en of de flotteste blandt disfe liberale Meinte fker. Han vil ikke alene, ät For. Sta teks Regierntg ital betale ethoert ameri kansk Farth en Præmie af 30 Ets. pr. 1000 Mil for hvert Ton Fragt, det brin get til Syd-Amerika, men vil endogsaa gjøee Vold paa sine renblods Toll Prinsiper i den Grad, at han tilraader, at al Fragt, fom de samme Skibe brin get tilbage hertil, skal indlqdes toldfkit. » Gaver til boert Skib vilde efter denne Maaleftok andkage til 5 — 815,000, ef-l ter Drægtighedem Med slig fyrstelig Opsnuntring, ei· der ingen Tvivl ant, ati en ameriknnsk Handelsflaade hurtigt bit-i de fremstna og florere, fom aldrig nogets Lands Skibsfart har floreret. Men» Landet vilde komme til at betale to Dol- J late- i Preemie for hver enkelt Dollar; vor Jmport kunne realisere paa denne’ Mande, Hvad Jernbanerne tiener. l J Zeudstreods Fiiiantp-Raport sin des et detajleret Regustab fra 128 Jem banekompagnier, der tilfammen har i Drift en Jekndanelcengde paa 7k,104 Mil. J September Maaued var den! sannnenlagde Fortjeneste 882,568,456, hvillet er llz pCt. mere end for samme! Maaued ifjor· J August Maaned var Fortjcneslen 10 pCt. bedre end den til-» soarende Mauned ifior, i Juli naesien Hi pCt. og i Juni 5 pCt. Disse Tal viser,. at Landeis Jernbaner er i ligesaa blotn strende en Stilling sont nagen andeu Forretningsgren. De ti større Baner ide inelleni-veftlige Stater tjente i September Maaned lj Million Inete end i dentilsvarcnde Maa ncd ifjor. Seks af Pacisic-Banerne indraporterer en Tilvækst af 4z Millio ner. Af de no Kompagnier, hvis Jud tcegter eri Nedgaaende, sindes tun de tre i Besten, neinlig: Atlantic ö- Pari fic, St. Paul ef- Tuluth og St. Joseph« ils- Grand Island. Dette Regnskab er tilvisse sinigrendr. Dei viser, at Kompagnietness Nod- og Klageraab ikke tht niegen god Grund, og at Landets Banek, tkods Konkurren sesKrig og Lovkontrol, tjener en god Rente paa deres stinkt »vandede« Ak tiekapitai. D D emokratiet i doward Co. Den Gang Republikanerne var i de tes fulde Glorie, og deres unge Mandi et overmodigtØjeblik og iFIlelsen af de res Tryghed forgkeb sig paa del fyvende Bud og gjorde sit Parti ög detg erklette de Principer til Skamme, da bedrøvedeg Folket og i dets Fortviolelse vendte det sig til det demokratiste Parti. Paa de Tider ndgjorde Höward Conn tys Demokrati en yderst forfvindende Minoritet, hois Rolle i den politiste A rena var ensbetydende mcd O. Men dan folkelige Uvilje, sont fremstabtes ved sty-J rende Republikaneres Magtmisbtug,» stabte et nyt politist Element, der saal s—s sig oni eftcr et Tillnytningciminlt; ct" fandant Indes i det lillc deniotmtiife Indien« og intet uni· nntnrligere end at den nntinionopolititle Dinge ineie ng inul- intnmenfmeltede ined Zeitlohn tiet; de to hasdc en firlleds Lpgasp de: Opposition nmd rennblitanst Mis stnnu . Lg Aarene i dein-s nsmndselige Vol-J bled dn ogfaa Vidne til en forbnnsende sei-entweht i den forcnede Lpposition, ja» i den Grad, at Tcmolratiet den Taq il Tag sidder indc ined Incke end Polypen ten of de tonimnnale l5«ttibeder. Nnvel, det var det hjemlige T esnolrm tig historislelldoikling; inen faa konnner Sporgsjinnalen Hoad harlldbyttet vceret for Beiolkningen".- En Opposition har nodvendigvis en chsigt, et ProgramJ og hvad var Progratnet her? Tet var» Reform i Forvaltnigen. Re-! publitanerne blev tnodarbejdet for deresi Elstravagance ogKorrnption, deres Op-: ponenter blev forfrennnet til deresPlad ser paa den Fotudscrtning, at de vilde satte noget bedre i Stedet for det gennlei madne Besen. Hvorvidt de har gjortI dette, overladce oi til den intelligentej lokale Lerer at bcdøntme. Tset ers Punkt No. l, satt konnner vi til No. O) Tet var en Klilc eller ,,Ring«, der styrcde dct republikanste Parti, og de stnrede for indbyrdeg at tnnne dcle de fedc Einbedetu Deinokmtiets og Oppo sionens Ideal var den højeste Grad af follelig Reprirsentatiou, -—— ingen Ringe i Bescettelsen af Einbederne, ingenPladsJ for keoniskc Esnbedsspgere, nien et til borligt Hctisyn til den store Fartnerklass fe, der udgjor Countyets cherne. Oni Demokratiet har holdt disse Forpligtel see paa en fyldcftgjsrende Maade, kan der herste delte Meninger enn, og vi p verladet ligeledes dette Punkt til denen kelte Vælgers Afgjorelse. Hensigten med disse Udtalelser er ikke at diktere, hvad vol-e Landsmnnd fkal gjsre i politiskRetning; men vi foler det simpelthen at viere vor Pligt sont unf hængig Apis-, at opfordre vore Lands mænd Valgere til at ten te frit, un derfsge og overveje, for de med al for ftor Nidkjærhed slutter sig til et politisk Parti. Af Naturen er vi Standineweri meget reformsindede; det viser de alon lige politiske Brydninger iHjemlandenr. Da vi nu stsar paa Tat-fielen as et nyt Balg, er det faa ikke ret, inden vi tager det afgjorende Skridt, at spprge og faa Vished i, otn det Parti, vi nnder nblide Kaar har fsltos hendrqget til,virlelighar opfyldt dets hellige Lpfter, oin det hat« bragt Reform i Countiets Styrelse samt om dets Kandidater for Einbederne re pmssentere Countiets forfkjellige Fol keklasser, Nationalitetcr og Lokalite ter. Lad enhver selvstændig Mond tænte og handle derefter. Enhver Sag bitter i sig et Retiecrdighedsprinsip, sauledes vg saa her. Kanvidaterne for Countys Embcdsmccnd. De to politiske Partier hat kaatet de tes Standardbætete, og den Ztc Novbt. blioet det Virtgetncs Sag at antage cllet fotkastc disse. Fotst hat vi Aspitantetne fot Konr niissætposien. Dct er innaskc lidt usced vanligt at stille dette Enibcde fotst paa Listen; nien vi hat altid holdt — ög hol der endnu —- at CountysRaadct et den vigtigfte Faktor i Stytelsen, og der-sont praktisk Etfating iHowatd County end nn ikke tilfulde hat bcktceftet dette Syn, skal Ftcnitiden not bringe Vished — Vishcd, der et dytekjobt — i denneSag. For at en Mond paa fyldestgiotende Bis ssal kunne ndfote det vidtloftige Hvetu sont Komniisfæt, niaa saadanne Egoi slaberfom Fortetningådygtighed, fund Dommektaft og Styteevne findes spre nede i hans Person« Til dcnne Post et der iaat tte Mcend i Matten, og vi for vor Pakt vil stetnme for den Mand, blanvt de tte, socn vi synes bcdst sparet til dette Fokmulat. Demokratetne hat atter fremskudt Janies Jtvine. J de seks Aar, denne Mond hat beklaedt nannte Tillidshvetv og saa üt sige hat vatet Sjælen i Rande-t, et dct aldeles ikke lykkedes ham at bringe en Venbing til det bedre iCounticts demn gerede finantsielle Status, og vi kan paa ingen Maade dele den glpdende de mokratiske Begjesttingsaand for denne Mand, nien opfattet tvettiniod den de mokratiste Konventions Optmden i dette Stykke som en gtov Hensynsloshcd dokt fot Massen af Vælgetnes etklaetede On sker. Sau hat vi Chris. Seebct paa den tepublikanste Ticket. Tenne Mänd Hen det vi slet ikke, kan verfor intet sige oin hom. Men bet såakaldte ,,Peoples« Ticket« tilbydet os J. F. Dodd. Hami unser vi ubetinget for at vaste den bedstel af de to, vi kjendr. Howmd Connty hat for ptøvet hacn og fundet ham tro. i Todd et t"etstosiett, skdtnstndig og ener- · nist. ’)lng.t-.tende Tonnttetstttnbeket ltitr tti noli-»He ltttot Ltsiighed til ttt tzdtnle oc-. It to Letsntnrt ltnr Tonnnct Hannibal instit-et denne Stilling til Mte iot sig selo ot; hatt-J danske Landgnntno Hans Njenvnlg et en Bis-heit, og den Rolle, xllcodknndionten Sittitlt spiuet", blioet tnn oi ganske nndetotdnet Betydninkk To tnete hekjendte Mænd ttted ett god fnntetninggnddttnnelse soget Etnbedet sont Treusnter ellct Kassetet·. Zentn t·t(tten A. W. Gntnaet vil (hnig« det th teo at holde hant i Sadlen indtil Balg dngen) sattdsynligvis opnaa et tespekta ltelt StennneantaL Her i stjdlige Tel of Conntiet hat hatt det Forttin ovet Modkondidaten at vaete betjendt; dog et det et Sporgstnaal hvad detKontingent, sont ptcesentetede vor Landstnand Ole Nielien i den demokratifke Konvention, vil gjote i dette Stykke. Vott Bekjendt statt nted den tepublikonske Kandidat, Mr. M. A. Fugate, et knn ganske sing tigt; not-e Landstncend vcd Tanneoitke, der hat« staaet i Fortetningssothold til Monden, kunne ndentoiol levere en be dte Biograft as Monden end oi kan. Bot personlige Mening et intidlettid den, at tsintnaet er saa god sor Pladsen sont den anden Mand. Til Kandidatet for Clerk hat oi sotst Repnlnikaneten Robert Hatvetk Mc Horoey er en as Conntietsz celdste Pio neetet, og hat« ved ctt btantfri Lpttcedett og tetskafien Fast-d tilksæntpet Agtelse og Tittio sta satwel Modstandet sont Ven. Lange for den set-sie Setlets Hhtte her vede denci lave og dunkle Onttids over dentte Prwirie, bettaadteHatvey i Onkel Sants Landtttaaletasdclings Tjeneste den dengang nbegtændsede vildsonnne Ode tttark. Seitete var hatt sotn County Suroeyot Nybthgetnes sitt-e Autoritet i Bestenttnelsen of Gtcendsetne sot detes Hotnestead, og det et han sot den Sags Skhld oste ettdnu. Men Harvey hat ogsaa spillet ett ftetnttædende Rolle i Countiets politiske Historie. Sotn Ud givet as Bladet «II0w-.1·(I Co. Adve cate" giotde han sig betneetket som en ufotsonlig Bekjcetnper as alt Ringvasen og Hutnbug Da den tepublikanske Konspitation bleo for steck, gik hatt ntandigt og ftejdigt iKatnpen sot dets Modatbejdelse, og hattnete end en Gang tnodtaget Utak as sit Patti detfor. J de settcte Aar hat« Mr. Hat-up indehavt en ansvatsfnld Plads sotn Sektetat for Vygge- og LaattcsForeningen i St. Paul, og hans Regttskabsboget ete Monstte fot Attnratesse og Thgtighed. Saat-lig til! de gantle Setlete et Hatvey knyttet safts tned de Brodetskabets Vaand, sont tun Folc, dettilsannnen hat staaet Last og Btast igjettnetn en tnork Periode, kan satte Betydningen af. — Hans Modkan didat, Demokraten C. E. Forbes, et« vg saa en Bot-get of nbetviolelig Hædetlig hed og et ganske populcet og paa Balg dagett tan dct ntaaske fot ntanges Bed tottnttende blive vanskeligt at tmsfe Valg tnellctn de to. Skjsndt yngte paa Eg nen end hans Kollega, hat han vætet godt tned i det offentlige Liv. Man kan uden Ovetdtivelse sige, at Fotbes hat vcttet ouetste Bygtnesteti Dattttelsen af Hotoatd Conntys Demokrati. Fotst sottt Eier og Redaktøt af det demokrati ske Blad "k’t«ee Prees", senete sotn sæt lig Reptcesentant i Hotvatd Co. for den Cleoelattd’steAdntinisttatiott, hat hans Jndfthdelsei note kommunale Forhold oteret us en gjennetngtibende Art. J fite Aar fungetede han sotn Postmesier i St. Paul — et stotte Embede —- og ulig hatts Fotgjcenget var hons Regnskabet ved Frattædelsen i bedste Orden. Repubtikanerne hat opstillet en Far tttet ved Navn Granttnar for Shetisf Etnbedet, tnen af de to Kandidatet ksende vi kun J. D. McDaneld, den unverken dt Shetisf. Eftet vot Fotntening hat dennc Mond passet sine Ting godt og hatt fottjenet Gjenvalg, hvilket han vg saa sikkett vil opnaa, eftet alleSolenteet ket at dontme. Skole-Supetintendent et en Embeds mand, sont gjetne faat Lov at passe sig selo; dog et den bedste Mand ikce for god i denne Plads. Ovetlatet Haywatd i St. Paul et Republikanetnes Kandi dat; han et tneget godt kvalisicetet, men et jo noget ny her paa Egnen. Demo ktatetne hat opstillet en Dante, Miss Rooney, det er Latetinde i St. Paul Vi trot, at W. J. But-gess, Kandidaten paa det ttedje Ticket, vilde vate en gan fte anvendelig Kandidat. Hatt hat pg saa en god Rang i first ers-de csrtiüs ente, og hatien Aatteekke vitket sont Latet i dette County. Til Cotottet (Ligsynstnand) hat vi kun en ettkelt Kandidat, vor populate unge Lage heti Dannebtog. Dr. Sal tets Navn er paa begge Tickets, og hans Valg et saaledes paa Fothaand asgjott. Detsont vi sknlde sammenligne de to Tickets idetes Helhed, tnenet vi at Re sultatet faldet nd til Gunst for det te pnblikanst Det er ikke alene tnete te ptæsentativt, tnen ftk dets Tilblivelse uden at afsiedkotnme de indte Rivninger, sont Dctttoktatetne etfatede. Ovenstaaende et slet og tet vor pet sönlige Anstuelse, sog et ikke givet sot at andre stal tette sig deteftet. Damian-os- 2t. Oktober «89. H. Nedtitiork Te bedeg optnge folgende i Dereg irretc Blad: Un herbei-We Mund anmodcde for kork Tib sioen Or. Pastor Johnson otn at dobc et Baru. Tette blev lovct, men da Mannen sont Faddere tegnede sig sclo og en anben celdre Mand, sikHr. Pa storen Beternkeligheder og ncrgtcde at dobe Bat·net. Den ganile Mund var efter hang Mening ikke vcerdig til at vcerc zadder til Vortret, (stjøndt hun af Vebocrne her i Dannebrog, regncg for en hædcrlig dg retskaffen Mand) og for langte at faa et Par ansete kristelige Mcend til Faddere· Monden splte sig itke forpligtet til at folge Or. thnsons Anmodning og lob en anden Præst døbe Barnet. — Or. Jvhnsons Kalb er ja at famle Medlem mer til Menigheden herude, men det tør sikkert anfes for givet, at han forfej lek Maalet, ved flig en Optmden. .- C» . » Winden, Nebr» s. Okt. 989. »Or. Redaklør EbbesonL s ! Vil De være af den Godhed at optage » folgende faa Ord i Dei-es ærede Blad: . Da jeg set i »Stjernen«s No. :38, at jdcr er 5 Mænd, sotn forspger at soærtc innig, fktilde jeg onske at vide, hvad diese Mccnd hat« meo niig at bestille, da jeg aldrig ha1«l«gt et Straa i deres Vej. De skriver oni Folk, som gierne vilde here Guds Ord naar det bliver stwct godt med Saiten Jeg vil bede de gode Falk om at passe dem selv, og ikke blan de edeki mine Affærer, sont ej vedrprer eder. J tror vist, at J er bedre end »andre, — kalder J det rosværdigt, at lskjcelde ud i Blade, da er det et slet Ets emple at folge. Hvad der stod strevet i »Den Dunste Pioneer« vedrsrer ikke mig; hvad jeg skkiver fætter jeg mit Navn til. Dog» tror J, at jeg ikke er Manb for at strive en Artikkel, men det beviser jeg her, at jeg er Mund for. Men derimod veed jeg om de Underskrifter af de 5 Memb, at 1 afdem har sagt, at hatt vidste ikke hvad han satte sit Navn under til. Det te er mit sidsie Svar til disse Herrn-, og de bedes for Eftertiden at holde deres Næfe fra mine Affekt-en Redaktør Ebbefon takkes meget for hans store Opmærksomhed, at han hat optaget mine faa Artikler. Ærbødigst, John P. Peterfen. Washington, D.C.,d. o. Okt. -'89. Ven Ebbeson! Ester at have sorladt Dig i St. Paul naaede jeg Grand Island tidsnöt til at vente der til Kl. 1 paa Toget, som still-, de bringe mig videre astpaa. Ester at vcere ombord paa Chicago G Denver gjennemgaaende Express naaede jcg Chicago Fredag Morgen Kl. 10 Mi nutter ester10, og paa en as Parmelecs Omnibusser blev jeg kjørt til Pennsyl vania Station. Her inodte jeg hele Ne braska Delegationen til Washington sor at deltage i Knights Templars nationale 3-aarige Sammenkomst, bestaaende as et Tag paa s Sovevegne, og da min Reise gjaldt samme Maal reiste jeg ined dein videre. Kl. :- Frcdag Estermiddag naacde vi uden nogcn Forhindring Lo gansport, Jnd., Kl. 53 til Thetid. Hersra gik vi saa videte, og ved at gaa igjennem denne Del as Indiana kam jeg til at tænke paa Dannebrog og hvad der muligvis kunde have blevet as Plad sen havde flere as vore starre EjendomsJ besiddere i og omkring Dannebrog sor staaet deres eget Bel, ester min Maade at se Sagen paa. Eiter vi sorlod Lo gansport var hver eneste lille By oplyst paa en Maade, som gjør mange state Byer tilskamme. Nasten hver eneste Lot var sorsynet med et Gast-r saadan ne som vi bruger i Dannebrog sor at bringe Band ud as Jorden med, og nd as disse kam den brandende Gas i en Flamme ska 12 til 18 Toinmers Længde. Disse Gast-er kom ca. 5 — 6 Fod vom sör Jorden og den naturlige Gas, som sindes paa mange Steder i Jndiana og langere Istpaa, blev brngt som Belys ning og Brændsel; thi i en as Jernbane stationerne, som vi holdt ved sor nogle saa Minuter, saa jeg en Kamin og en Kakkelovn hvor den naturlige Gas hing tes som Brandsel3 Maaden hvorpaa det brugtes som Jldebmndsel, var ved, istedetsor Kul, at laegge Mnrsten i Ov nen og saa lade Gassen komme nedensra igjennem disse som gjorde dem gloende rede. Samme Var-ne blev produceret as disse gloende Mursten som det bran dende Knl vilde frembringe ogdette regn leres som man gjor ct almindeligt Gas blus — gjør det starre eller mindre estek Onske. Paa Toget var mange sra Ha stings, og digse syntes at viere meget X XX made ei irka VXJ WEI-: D. U, VIII-Im d, interessercde i denne nnc P bringe Lug og Banne paa Muliglndcrne for den-H V knnde ned deich Rot-sog p« « . for Ging viric isinnd tii at bungcs km Resultat sont !)c1«iJndiana. WW « isftcr at have beset og binndikk ins-, Hm« hspb man tilkojsz og om Meigka . . « v kommen i Ruder-s kiortc vi igjennein en cif Vlineisikaiz « kFiibi-iks:-bnc1«, Pittgbnisgh, Mile kjorie forbi den enc Fabiik cis den andcn til vi oinsidcr koin til di tioncn, hvor vi spiste Frei-on OTTO koin vi saa igjenncin en Tel af Anrecan foin er ssa forskjellig fra nogck, Hm äu« fet, nndtagen i Colorado, nt jkg HA; tvivlede paa oin jeg var i Lsten euer Ak sten. Den Del af Pennsylvania-Bauen som lober intellem Pittsburgh og Vani: more, gaar igjennem et stort Bjekgskspg og op og ned af disse, lige igjemwx dein ved dybe Tunnellek gravede igij ncin Biergene langs med zloden sipj vj nu en Mil i Minntct, forbi Vykko zlækker og saa blandtandreogsaqzohnR »tonni, hvnr faa inange tusinde Meinu Iskcr maatte iniste Livet i den store Om Hsvmnnielsh foin sketc der sidstc Sonimek· JJ Floden, som for Mike lebet laiigg »Bauer faas cndnn chninger af Bka Hin var flydt ncd ad den, og da Byks ;koin i Sigie san nian hoad lllykkcn th de bi«agt. Tilsyncladende en By p» -.«:-,0()U Jndbyggere lavtbeliggendenie1 lein hoje Vierge, var der ounrent M Akk«e5, hoor Gader og Allrek tydelig Unde see-, men hoor ifke ander var til ".)agc endchelderne. Hvor gi«nsoniMag «en af det nedftyrtende Band maa have non-et, kan man danne sig et nnilig Be gi·cb oni, ved at betragte Rninerne og lasgge Mærke til blandt andet at sowie, massive Jernbanebroer, byggede udelub kende af svære Kampesten og Jem, oaie vadfkede bort soin saa ineget Strau, og Jernbaneskinner bøjede i alle niuligc Retninger som Staaltraad. Skmkkelige Ulykkel Det gyste i mig at se det og tcenke det muligt at en slig Ulykke kunde trcesse inig inden jeg igjen stulde mpdede Kjæte i Hjemmet. Faa Bygninger en tilbage paa Pladsen og Jernbanerne er ifcerd nied at bygge deres Broersom for hen af Jern og Sten; for Tiden beuge de midlertidige Broek af Troe. Jeg hei te at der mellem de statkels Mennesker, soin etc tilbage, grasferer for Tiden en Tyfus som Folge af de mange Lig fom ligge i Rninerne og sont i dereH ferend ncnde Tilstand bringe Sygdom og Tod igjennein Luft og Band til de fom redlic des for Floden. Efter at have forladt denne Radien plads kjørte vi videre igjennemdet sinnt ke Landstab, forbi Pennsylvania-Z Ho vedstad, Harrisburg og naaede Klokken 8 oni Aftenen vort Bestcniinelsessied, Washington, D. C. Dei-sont Du trot, dine Abonneuter kan fordøje en Dosig til og ikke stopper ,,Stjernen«, stal jeg i et senechrev give Dig en kort Bcst1·ivelfe af hvad icg saai Washington og New York og pna Veieii hjeni. Forbindtligst, E jefter igjcn at vrrre swkikk hour in is L. D. R. A- K s Vi tror nok Maverne holder, og at nogle af dem vil hungre efter at faa en Rnndtenoin fra Washington. Koin bare an. Red lchlÄRKE Jmet Salt-I zEtsblemt 1851 v Ins Ins spread Damms Ecuchca 11-1«. munter Ten gamlc, paalibclige L æne og Chitin-g bchandler fremdclcs mcd Mrfte Dygthhch og help UEIMSIOCS CHOR-«- TIEME uncch CI TIEREqu Moos-l- Adlka Eamk Mk Pkksonkr. fom vkd dcrcs rgen Veksnst M UW avsluhcv os drastisch-wem dumm«-wem M wnkl tzf ver-es Lin-— hat«-v aafort siq irlv et hemmch ch WM svslqe as Ou- vstumm ai Natuka IM Wle Ekmx madivsr c den bekannt Tr Ciarkv vie-! New- e S Ida-nun nich ru» uden from m« UM CIEI slft og Leib af Nerven-ask MIW les ester n Metloder nccd sldriq svthcndq DEV camte aus,Eo-nlidcavaaqt1eder vinefmdetv WMA chlv v Lindring sanki manqc TUMMSU futdstckndig. el kedclitn q- etansrmtctkil Sag-As Espad TO kas en bat bringt ellek knien-, herab-MM hat brhaadlrtD d TM sey teisqe Gme- ai Instit numme Alt UIMIII V II og Hudsy dvsuglk hell-kn- « uid III-wic- 11!en uvirwm at m W« III IM, hvis den blivek form-( cllentmlm HEXE-« let, »Im-ver de nuvcekcnde vg kommende Elctgtth S- tute nimm-enge not-nimm heim-m u Um udcn at hindre dcn To es konnmagkr IX - Expmmemer. est-ita- Isufuttek iO III-Ek UIMUIUDI. over-er oq III-klug et Kakan mit-ev l visit TIIIOIUIEI cn »musi Oor ishr-del e qives viv emka Im«m« iom ehsudl sc Isme- dek tive as site-Mk- SVCVMMIM J uforbk oldent strive oq Ioktcklle s . ism deer ichs-D Sv dolusnlfkkldck -«-"« " Andre Ikte have kuvnet mete. HFFI IJLP Senkt 4 Cis. isfkimærker for et Mkva pu. Mk chronme, net-wie da IMM« »Ob« un Te saar i dkt tratst tman SPWA (" nd »Hm Sympivmoloqy Roman-m ovxr itszdomc W« bouer Oe felv kan komme cftkk Des-« Moos-i Mir-Ide. Konisilmkionm versple «n" sswj r-« stuthltrr den qamle Doktor Tusmdu I«’1 « ist-Mk Privat- mmtorer ca Ms V vqkklter. EIN-Am sum um« Mi« ikulh fknvc rEtsrTr Clatlks Umka Mutqiwrqu «1’113furknis.nk n ! pl l sntLtarhr Rankfsk Inn its-si mH U !)».-nvc:s.dc«r T un til noa H W VmHllrk Vcss1k.mlnsr1«p. ;1’k" Lun. mnn sum-« n Un - u s — m imko hvorismlnlst oq nnd IN h I Humor-its su- m Hm s Sondk LTSkandmavlfk take-. V’HE’« F. D· l- IS M. D Iss so. clsrk szoeh chicagvylsp ;.: