E W « — «
DURCH Halle-abw
As Heut-n Grenilta
Pan tantl ved «ii. F.
Haiisatt iia Lin 4-()
Hatt lpvitr fielk komme Pvlseitde bagved sitzt; da liun fal«
te, at linn itte vilde Hippe for en Strassepradiken, fordi
hnn uven Nobvendighed hnndeiidfat sig ior senten, kastede
hun et sidfte Blik paa Lea-ists Krone, fein nn bviede sig faa
dhbt, at det nieste »Er-kund inaatte bringe det til Falk-, vg i
tannne L ieblit blev hun Varnet vaer lige fvran fig, der ftvd
fein fastgroet til Pletten.
—- AgnetH raubte Faderen heftig; han var kun et Par
Skridt fra heade
Trwet bragede, rnmsde freni og lilbage under en ragten
de Regn af Gnistetx llden at vverveje, adlhdende en iiintvd
staaelig Jndskhdelsh styrtede Agnev frem, greb Bat-net vg
tev det bott, --- i sainme Lieblrk sthrtedc Træet tvterv over
Vejen najngtig paa det Sied, hvor Barnet havde staaet, vg
alt var indhhllet i kliag og zwaan
Med den lille paa Armen sprang Agneg over de bran
dende Nrene og naaede saaledeg nd paa Vejen til de andre
Hiin var iistndt, inen hendes .tejole brandte paa fein eller feig
Steder og bendeg Skviaaler begyndte at ryge.
Hirn satte Var-net siiik og iiitadt paa Jordan faa sig
einseitig, sinilede til sine paarvrende, der trængte sig samtnen
. onikring hende, greb efter sit fvedne Haar og sank da, greben
af en pludselig Siiiininelhed, vin i Faderens Arme. Man
verdede hendeg Tindinger nied Band, og hun tom hurtig til
stg selv igjen; da hiin flog Ljnene op, satte hnn Eriiiils
Blik hvile paa fig, nied et saa lidenskabeligt llbtryt af An
gest, at hnn ikte knnbe lade viere nied at sinile beroligende til
harrt
— Agiteg! Barn! hvistede hendev Moder ined bævende
Stennne, jeg burdc viere rigtig vred paa digl
— O, fig ikke det, Moder! Du havde jv gjort akkurat
det selvfaininel var er Drengenlt
Faa Stridt der fra iad Moderen nied Barnet paa Ska
det vg grad bitterlig.
—- Jeg er rigtig vel til Pas, fagde Agnes vg reiste sig,
kun niin Kjole er bleven fvrbraendtz den saa gyselig nd!
Der var ingen, der fagde ret meget, thi dertil var alle
Vierter for fnlde.
Jmidlertid var de andre tv Birketmer dlevne faldede;
man gpd Band iStrImine trint vmkring vg Faren var faa
gvdt spin vverstaaet.
Nu kvni vgfaa Kola vg Kvkken til Syne lige saa forte
vg tiltsgede fvin Ermil.
— Du er en brav Karl! raabte Generalen til Kvkken,
der med Kampeskrldt skyndte sig hjein ad. Dvad laber du
faa galt efter ?
—- Ak, Ekteellenee, stammede den gebe Knss vg stand
fede, Klvkken er set-, og jeg bar endnu ikke tantt paa Mid
dagsmadem
Med disfe Ord satte han atter i Leb uden at vendte paa
Spar.
— vae J ere redte til, sagde Generalen. Jeg stam
mer niig over inin hele Frakke og ntine rette Hienderl
—- Ganste visi, jeg maa se geasfelig nd! fagde Erniil,
betragtende sine Hander vg kastede derpaa et angsteligt Blik
til Agnes, sont var en saa strceng Donnner i Henseende til
det ydre Menncste.
—- J Dag findet jeg Dem sinnt for farste Gang i mit
Liv! fagde hun kækt vg saa hain lige ind i Ansigtet.
Alle lo. Jkkun Erinil lo itke; han trvede i hendes
Stetnme at have hart en oprigtig, alvvrlig Tone, der luste
de enhver Jde om Spag ude.
Det ligner hende fuldsteendig, tankte han ved sig seit-,
ogsaa hnn fordern-net inig i hendes pjaltede Kjole og nied
det svedne Haar at vare hundredc Gange sinnktere, end oin
hun var i dct inest udsvgte Tvilette.
Man satte nogle Vagtposler nd paa Brandsiedet og be
gav sig paa Tilbagevejen. Det gik tun langsaintz alle var
irrette vg trakngte til Hvile, vg hvs Ungdvininen meldte Sul
ten fig, hvilkct Vera itke lagde Skjul paa.
— Ja, jeg har virkclig ingen For-estilling vm, hvad vi
stulle saa at spise, suktede Generalen, det gjvr meg frygte
lig vndt —.
J Netrheden afHuset korn Kokken dein i Madez han
havde vasket sig vg faaet en ren Dragt paa.
—- Oe nraa nndstylde, Ekscellenee, tiltalte han Gene
tälen ined en ineget forftyrret Mine
— Du hat intet at spife til os? afbrvd denne han ar
gerlig.
— Our Forladelse, Ekscellenee, kvld Steg er der og
Ijerkra i Gelee vg Fisk vg Kjdfuppr.
—- Naa da, Tossehvved, hvad behsver vi saa incre?
taabte Generalen glitt-.
— Ja, men Ekseellenee havde befalet mig at lave Js,
vg det stal der Tid til.
Hele Selskabet bred nd r en hsj Latier.
—- Bi faae mgen Jsl raubte Dvsia, saa lystig iom i
sendes unge Dage, nenk, jet, Bern, hvilten Jammer vg
spat Clende, vi faa ingen Jst Den er smeltetl
Hendes fortvivlede Mine var faa komisk, at Locken for
gjavez sagte at stjnle sin refpektstridige Latter, vg da han ikke
hinde, skyndte han sig inb i Hufen
— Hir, Nikitat raabte Generalen.
Kvkkenz haved viste sig iKskkenvinduet.
— Hvarnaar kunne vi fpise?
— Ekscellenee maa have Taalinvdighed en lille halv
Time. Ulykken er, at Jiden er fluktet.
Ved denne uventede Meddelelse brpd Munterheden nd
paa ny..
—- Det brander ikke niere! Det er ganste vist fvrfeetde
deligt, lo Generalen hjartelig. Naa, gvdt, vi maa flaa ös
til Taals.
Det var ikke faa vansteligt, thi der feel-b over en Time,
ist vdre Venner havde fjarnet Sporeneaf deres Virtsvrnhedz
.-(t
r
J
endelig niodtc de alle samtnen i Epiieialen, nten tigtignok i «
de niest sorundeilige Paallasdningeix Herr og Frn Zuwi, i
nnnt Llrirscinden, lsnooe oed en trastig Brng as Borsten tun- !
x
net dringe den-:- Jtlirdcdiagt i en taalelig zsod Stand; Bergs
male nnr ornsisnact ined inangsoldige sinnn lnirndte Hnllch
nien knndc dog bunqu nten de nngc Litennefter havde inmit
tet tn til Nenn-eilend Wurde-rolle, og stjondt .ttirinitiei«tjeite:
ten givrde sig nl ninlig llinnge, oilde det dog ikfe linke-I hani
at stasic Tos til Visie, sont itte oar en hnlo Gang for oidt.
Ia der ingen .ttonc var i Entset, soin Marie og Agnes
hat-de tnnnet henuende sig til, saa var de nodte til at ty til
Pigerneo .Hslrlp, og det srenikaldte en storntende Mantu
l)ed, da de modte i landlig "Tragt, tned Haaret sann-Zeitdau
det i en pFletning.
Man satte sig til Bordet, og Moden blev banren sretn
paa en noget ejendonnnelig og nsainmenhcrngende Mande,
hoad Generalen nnder de gione Otnstcrndigheder dog ikke sor
te Ante over. Der blev serveret yderst sorsksellige Retter,
det sit lldseende as, at det var Tsenerne otn at gjore at vinde
Tid. Da Generalen onlsider tnente at ocere særdig ined
Maaltidet gao han Tosia et Tegn til at have Bordet. J
dette Oseblik satte Tseneren uden Heiisyn til Seroeringsreg
lerne sirlig ordnede Glagtallerkener og Sinaaskeer soran Ge
neralen.
— «er kommcr so dog ingen sode Spiserl sagde denne
ærgerlig Nitita har jo sagt, at han ikke har tunnet lave
Ja! Tror det saaincrnd gscrrne, den staktels DrengI
—- Ekgcellenee, der serveress en sod Ret, livistede Tie
neren.
—- l»Der kommer en "«- Der-for har J nolet saadan. Nan,
lad og se, hvad Nikita har for Orscrraskelser i BaghaandenZ
Hnshooniesteren traadte ind, trintnserende bærende paa
en Pyramide; alle chnerne saa ester hain rned stolte,Vlikke.
— Hvad i al Verden er detth spurgte Generalen sor
blasset.
—- Hindbcerisl raabte Vera nied stor Sagtundskab og
klappede i Hundertte
Hun haode Net. J det halvtnorte Bærelse ked siden as
kunde inan ntydelig stintte Kalten-Z Skiktelse, han vilde dog
se Virkningen as Oberrastelsen.
— Nikatal Korn ind! raabte Generalen og romniede
sig; han solle noget socn Rorelse, og bang Stennne var itke
ganske sikker.
— Ekscellence, spurgte Nikita og kam sreni i Deren.
— Vvad du bar gjort i Tag, gjor ingen saa let dig es
ter, Nikita, sagde Generalen aloordig. Jeg taler ikke om,
at du saldede Treeerne, uagtet ogsaa dettei denne Helvedes
Hede — dog det var der slere om. Men i den Stilling som
Kot har du prcesteret noget overordentligt; jeg er tilsreds
med dig, Nikital
—,Jeg takker Deres Ekscellence, Herren stjcrnke Ets
cellencen et langt Liol sagde den unge Mand glad overrasket
og trat sig tilbage.
—Det errnssisk, sagde Generalen, da Tsenerne var
dorte. Et underligt Falk — det er dog ikke lykkedes at sor
darve det suldsiiendigt. Men hIr nu — lad os tage ordent
lig sat paa Jsenl Det vil glæde Nitital
Trods Generalens indtrængende Bøn vilde Herr og Fru
Snros hjem sannne Dag; det bares dein sor, som laa der
hundrede Aar mellem Morgen og Asten paa denne Dag.
— Roglugten, som De bringer med til Surova, vil
vare i ssorten Dage, beniærkcde Baranin, og dersor oin
mig. Jeg skal sandelig itke glennne Eder, jeg har Grund
nok til at husle dette Befug!
Han legede Inrt nicd Agnes’5 licle Ore, hun rodinede
og sniilte.
—- Men loserligt er det, naar man tænker lidt over Sa
gen, vedbleo han. Man indbyder sine Venner, giver en
Skovbrand til bedste, ladet Gsirsterne arbesde som Brand
tnænd, og til syvende og siostere jSefterne saa sornojede,
saa det er en Lystl Hoad er det dn oil lille Stielan Dei
lader til, at Du hat« et ellcr andet Sporgsjinaal paa Hjcerte?
-—- Jeg kunde haoe Lyst til at saa lidt at oide otn den
lille Dreng, De veed —- hvad er det for et Baru?
— Drengen, du freiste? Det er en Son as en as mine
Kustez Moderen er en Gans, Faderen en Drtikkenboldt,
Drengen vil nied Tiden blive sin Hader eller Moder lig; so
relobig kan han takke dig for sit Liv.
—- Der har oi det! udbred Agnes, naar i Romanerne
en eller anden blioer reddet, saa er det altid et ganste usccd
vanligt Versen, suldt as Dyd og Fortienesie, og nu i Birke
ligheden er det en dinn Treng, der har en Drukkenboldt til
Fader, en Gaas til Moder og aldrigi sine Dage vil bringe
det til noget.
— Skal jeg niaaste bære hatn der heu, hoor du tog
harrt? lo Generalen. Der er vel altid saa megen Jld, at
en saadan lille Krabbe kan blioe siegt.
— Tak, soarede Agneå og slog ind i den sammt Tone,
da han nu en Gang er sluppen dersra ined Lioet, saa har
Dsden i Flammerne oel ikke varet hans Besteintnelse — den
drukner ej socn hanges stat. Men De maa indromme, at det
for mig vilde have varet rarere,« om Drengen haode sorvand
let sig til en Eventyrpring.
— Det klinger egoistist, sagde Erniil bag oed hende, saa
sagte, at kun hun kunde sorstaa det.
Hun vendte sig hestig otn til hain.
--Tilgio mig, naar jeg har saaret Dem, sagde han
lige saa sagte ogmeget rolig og blidt, men en irdel Daad stal
ikke maales ester, om Gjenstanden for samme er verrdig eller
ej, nzen ester om den er udsprungen as agte Humanitet.
Tcnk dog paa Lagerne ved siore Epidemier: Tanke de maaste
paa Patienternes Jntelligens eller moralsk Verd, som de
satte Livet ind sor.
Hun vendte sig bort med et esterteentsotnt Udtryk, men
hun saa ikke ud til at vcere ored. Kort ester steg man til
Bogns5 begge de nnge Mænd tjorte saininen med Herr og
Fru Suros, niedens de sire unge Piger sulgte i en anden
Vogn. Agnes talte altsaa itke med Ermil tnere den Asten.
Han soo sont scedvanlig i saimnc Værelse soin Kola; men
hans Stvn var meget nrolig, og han soer slere Gange op i
Dromme, sordi han saa Agnes staa med Barnet paa Armen,
omringet as Flammernr.
F r
t. Kapitel
Viot"ttette.
Tet- vat« gaaet ti Tage-, og Familien Entos var out
ttettt tonttnen til No ester den tttittdeocrrdige Skotsbtand
.Itlot·kett var heititnod to, og alle hat-de sotsantlet sigi Zalen,
ferdi Orden ttdctt ser vat« alt sor sior, da tttatt plttdselig hor
te Lijtrldellattg langes nted Hatte-unten Vognett listtc illd i
Blum-dein og sttaks ester kotn Tit-nisten nted et Visitkot·t.
— ltottstatttin Zentenos, lerne Zut«os. Jeg ljcnder in
gen as dette Nat-it. Hvent et« det?
— lftt sornetn Herre.
—- Hoad vil han?
— Hatt onsker at gjore Hr. og Frn Snrof sitt Tonart
ning og sotestille sig sotn Raha
-— Tet ntaa vel være dett ttye Eier as Knslo, bemerke
de Dosta.
Vesageren viste sig med den tttest korrekte Holdning.
Sksondt han bar en tckrttet engelsk Sonttnerdragt, gjorde
hatt dog ved hele sit Versen Jndtryk as at viere ett Rttsser, en
dannct Rassen
— Ak! udbrod Agnes halt-hast.
Froken Titos saa overrasket paa hende·
—Tet er den Herre, jeg tras ved Flodett, sorklarede
httn sagte.
Ten attkonttte lod hverken til at betttærke Agnes eller de
vorige ttlstedeværende; hatt traudte hett til Plato, ntevnede
hattet Naon og bad otn at blioe sorestillet sor Frtt Suros.
Alt fkete i dett tttest korrekte Form; Dosia opsotdrede hant til
at tage Mode-, og Satntalett kotn i Gang.
Tet var virkelig dett ttye Eier as en betydelig Ejettdotn,
sont laa i nogen Vetstero Asstand paa den attden Side as
Floden og ttærntere ved Euran end Getteralens Gods.
Hatt tsorte tttt otnkrittg til Raboerne og aslagde den stedvatt
lige Visit, ntens hatt ttdtaltc sig ooerntaade gunstig otn Eg
Ucll.
Sentettos havde ntegen Takt, dette beoiste Maaden,
hoorpaa hatt i Sammlan Lob tneddelte det sornodtte otn sin
Person, uden at salde Tilhprerne til Vesoær tned Enkelthe
der, ligesom han onthyggelig oogtede sig sor at lægge nagen
Nysgjerriglted sor Dagett i Henseende til den Fantilje, sont
han besagte. Dosia hat-de ttted en Haandbevcegelse betegnet
Agnes og Vera sont: ,,Mine Døtrel« og hatt hat-de bukket
tat-s oq asntaalt og modtaget til Gjengjteld as Vera en Dan
seskolekotnplitnent og en let Nejen as Agnes. Hele Bessget
sorlob suldstcendig ester seedvanlig Skik og Brug, indtil den
sretnmede pludselig oendte sig til Plato med Spsrgsmaalen
—- Er det lykkedes Deres Ven, General Baranin, at
dantpe StovbrandenI
— Ja oist saa, endnu den samme Dag, ester nogle Ti
nters Arbejde var Faren sorbi. De var oidende atn Sagen?
Agnes, sotn ikke var sri for at argke sig, erklarede rolig
og need Vierdighed;
—- Det var denne Herre, sont lod sitt Kusk sylde Band
tonden sor mig.
— Det var Dentl raabte Dosia leende. Det burde De
have sagt straks, saa hat-de man hilstDent sotn en Velgjsrer.
—- Jeg soretrak at blioe optaget sor min egen Skyld,
soarede Semenos yderst artig.
Underholdnittgen bleo nu uvilkaarlig mere utvungen i
de saa Minutter, Gjæsten bleo lantgerr. Uagtet Semenos
onthyggelig ttttdlod at henvende sig direkte tilAgttes eller tale
nted hende, ja, skjandt man naeppe kunde paastaa, at han en
eneste Gang hat-de set paa heade, ytrede Dosia ttted en mutt
ter Mine, da hatt var gaaaet:
—- Dette Besog gjaldt dig, Agnes. Du har stsket dig
en Tilbeder ttted ditt langskastede Ofe.
— Moder du ved, hoor utaalelig den Stags Spsg er,
udbrod den nnge Pige argerlig og hyllede sig for Resten as
Astenen ind i en uheldspaaende Tavshed.
Da der var gaaet en passende Tld og Plato haode aslagt
et Gjettbesøg, ittdsandt Herr Konstantin Semenof sig sor
anden Gang i Sarooa. Plato Suros haode indhentet Op
lysttinger ont den nye Nabo, og da disse lød yderst gunstige,
blev han ittdbttdt til Middag i den kotntttende Uge. Hatt
kom, var korrekt sont altid, dog oiste hatt aaltettbart Agnes
mere Optncerksotnhed end tidligere.
Agnes lod, sont otn htttt ikke lagde Meerke dertil, tnen
Bera, sont ikke alene var en lille buttet Frøken og gik sor at
viere et Gttds Ord fra Landet, tnett sont desttagtet hat-de en
nteget sitt Soortteese, bentcerkede otn Astenen, da de var ved
at gaa i Settg, med den uskyldigsie Mine as Berdett:
—- Attia, tror du, at denne He. Seinenos kotntner til
os sor at sore aattdrige Samtaler med Fader?
— Jeg trot· det neeppe, sonrede Agnes uden at tncerke
Udraad, thi hatt taler altid kun nted Fader ont de tnest al
ntindelige Ting, sont man lige saa godt kunde tale med en
hver sotn helft anden ont.
—- Attia, spurgte den lille politiske Gavtyv videre, kont
nter Hin Semenos da maaske sor Moders Skyld?
—Vera! raabte Froken Titos sorscerdet. Men Vera
lod sig ikke sorstykre as saa lidt. Httn veddlev:
—- Ja, dersotn detikke er Modus smukke Øsne, saa
gjalder det sikkert dine, og dersotn du havde været en Js
llntnp, saa oilde du viere ynkelig snteltet under hans bran
dende Blikke.
— Vera, vil dtt vare saa god at holde din Mund! sag
de Festen Titos, sont var meget bestyrtet over sin uskyldige
lille Elevs Vetncerkninger.
Den lille Uskyldighed sprang op i Sengen, satte sig paa
Httg med Fodderne skjulte under Natkjolen og Armene slytt
gede ont Knceerne, medens hun stottede Hagen paa disse. J
denne Stilling saa hun usravendt paa Stifter-en, derester
vendte hun sit Anstat, der var ganske todt as undertrykt
Muttterhed, halvt om til Leererindem
—- Jeg bliver grttsomt miskjendtl Jntet Menneske aner,
hvad jeg er i Stand til! Men intet i Verden kan sorandre
noget i den Kjendsgjerning, at jeg er min Moders regte Dat
ter. . . .og Moder sagde, i min Alder ganske andre Ting, end
sige gjordel
— Vera! Veral sttkkede Frøken Titok og sttappede eftek
Vejret.
L r
- A
— Rola, han slægter Fader paa, der » me m
Blodsdraabe i han« Agktcg» Ma, hun » saala — la Tit
« , tck
Tyd foonnner sont Flode ooen paa, Melken ck
—— Er du snart særdig nied dit V
asldre Solter foragtelig.
—— Lg jeg, jeg er saadan en lille Troldungk,
spi«ungen nd as sin ÆskeZ Jntet Menneske havde nogkn
se on1, hvad der var i den Æste. . . .en rar Opeka
Men min fulde Betydning vil sorst blioe aadenbaret, Mk
inin Stifter har gistet sig og skjamdig forladt os, saa tm
Etmil, ellcr den nyopdnkkede træede Herre, eller en ttedik
hoad oed jeg, har bortsort den elskede. Det oeed du Alb-a
at din nye Tilbeder er as Trek? Hang Hoved n stracks ,
paa Halsenz om Natten tager han det as og lagng
Side, sor at staune det. «
.- Vera, men Vera dag, er du bleven tosset2 wohn
Freien Titos ude as sig selv, og sank ned paa en Ska
-- Nei, paa ingen Maade, svarede den lille mkd M
oprigtigste Mine. De paaskjonner tun ikke min Clstpækpsp
hed ester Fortjenestel Dersom jeg havde udsoldet alle mjm
Aandeeoner, meng Agnes endnu er hjetnme, tnin kjkkkk Fm
ken, saa vilde De under alle Onistændigheder have talitH»,
vedet, medensz De taalelig kan blive fcerdig med en ad Gan
gen. Saa, nn er jeg scerdig og oil tie til nein ophsjkd·S·
stets Bryllnpgdag. God Nat!
Hnn stnuttede rask under Dynen og sagde ikke et Mut
niere. Tet varede ikke længe, sor hendes rolige Aandedrat
tilkjendegav at hun sov.
Froten Titof og Agnes tradte ind i Vcerelset ved Sidm
af.
—- Det kan man kalde cn Overraskelsel sagde kakkkzm
den, der var helt betuttet. Hveni skulde have troet det pm
hende?
—— As og til er den Tantc salden tnig iud, at hun ittc
var saa troskyldig, soin hun set ud til, soarede Agncs, men
jeg er desnagtet nieget overiasket. Hun vil komme til at
volde Moder Bryderier.
— Heldigvis er hun cndnu neeppe tolv Aar sammel;
hun er endnu modtagelig sor Jndvirkning.
Agnes sinilte uvilkaarligz hun vidste af Ersaring, qk
inod den Slags Evner og Ejendommeligheder var der inget
Jndoirkning mulig, sanleenge man ikke selv hat den feste
Vilje at dekseempe dem. Hendes Smil var tsog ikke sritfok
Bitterhed, thi hun var i Dag ikke oplagt tilvt tageTingmk
let.
Hun hat- sor Resten Reti at denne Semenos et en tneet
Ihr, tæntte hun oed sig selo, da hun lagde sig til No. pni
er saa stor«og kjedelig som en Marionetfigur! Heldigois oil
man næppe saa hani at se ret ostez det haader jeg idet mind
ste.
Hendes Haab dlev grundig strasset. Seinem-s kom hyp
pig; mindst et Par Gange ocn Ugen modte han i Survoa,
og i Mellemtiden tillod han sig at sende Fru SurosBlomstet
og pragtsulde Fragter; han kaldte det at holde godt Nil-v
skab.
Den Herre er en Sinule sor nieset artig, bemerkede
Dosia en Dag, da hnn modtog en Kurv nied kunstig drevne
Vindruer; og det begynder at blive mig pinligt, da jeg itte
kan gjengsælde hans Opmærksoinheder. . . .
—— Oin to Maaneder rejse vi til Petersborg, bemetlede
Plato beroligende.
—- To Maaneder er en lang Tidl Jeg veed for ovrigt
ikke ret, hvorsor denne Semenof egentlig er mig til Besver.
—- At være til Besvær, er Mandens eneste Talentl
sagde Vera halvhojt i et Hierne. Heldigvis harte Modena
ikke, da Tjeneren i samtne Oseblik traadte ind ad Toren med
en uhyre stor Pakke.
—- Dcn er sra Bundtmageren, tneldte chneren og lag
de sin Byrde paa Gulvet.
— Ak, det er Moderen til mine Vjorne! ranbte Agnes.
Moder, den maa vi straks se!
Pakken blev last op, og det kjcempemæssige Hooed as M
Hunbjorn kom til Synez derester kom Labberne og til sidst
laa det hele incegtige Stind udbredt paa Guloet.
—- Hvilket dejligt Tæppe for din Faders Arbejdovcereb
se! sagde Dosia og solte paa den tcette merke Pels. MM
Vildlugten er endnu utaaleligz vimaa hænge Skindet et
Par Dage i Lusten, men maa ikke glemme at tage det ind
oni Astenen og bringe det op paa Torrelostet.
Stindet bleo straks baaret uden for og lagt W m
Plane, hvor Septenibersolen endnu stinnede ret krastig.
— Lad os aslcegge mine Bjørne et Belog, kaefspg AS
nes. Jeg har aldeles forsomt dem i den sidste Tib.
— Vore ijrne, berigtigede Vera.
Agnes saa starpt paa hende, men trenkte idet samme- at
Vera vel sagtens nu, da hnn haode begyndt at gjpte OWJ
sition, vilde gsvre sin Ejendomsret gjeeldende, og tao vele
selig.
Dosia snlgte langsomt bag ester de unge Pigek« HW
haode bevaret den lytkelige Evne at interessere sig spk Alt og
gleede sig ved alt, og Livet var for hende su!dt of Uventede
Glieder og interessante Opdagelser.
—- Hoor store de ere blevne, sagde Agnes. DIth
over sjorten Dage siden jeg sidst saa til dem. Mifchksh Milch
ka, kom hidl
Men Mischka, der sad paa Bagbenene, skottede til M
de nted en soktrydelig Mine. Hatt stottede sig med MS«
Hander paa Gitterets Jernsttenger. Pludselig absideM
anden unge Bjsrn et Brol og straltesamtidig SaudeMA
Labben frent sor at gribe ester den hvide Heimk- spm M
aabenbart holdt sor en meget appetitlig Latkerbidskms
Agnes soer tilhage uden at give en Lyd fM sigs W
hendes ligblege Ansigt beviste noksont, hvor fkygmig »F
skrcekket hun var bleven. Dosia ilede til og vastede den dpr
Skramine nd med Lomnietokklædet, som hun havde dpppit «
Vandetved Bronden. » »
—— Det gjsr ingen Ting, Mama, sorsikrede ngnes,L-CI
Saaret blpdte iniidlertid tccntnelig itættt, vg Alle »l«
oendte tilbage til Huset i stor Bevægelsr. Piato WF W
kommen l)jem, og da han horte, hvad der var sm- »Wie
hakt straks Dododommen over de to Dyr. Dommen stUl «
suldbyedes samme Dag. (kakickm«3«)
sytlig. . ..
tole beniartede m
det ex
Ami
Wlt den:
Ist
det kik