S III e r n e n.
D Sskzcoottz TRCdaFIcot
Alt Bladct vrdsommcnticiamum: JxIItIIIsII
delikt, AdkcczscjoratIdIIuch o.j.o. adrchcw
»Am-um« Danukvwm Nehrastm
Pcngc san Icnbm I »D-koIIII) L IdII-3« Jojt
Note Vaka Wic- llIII tskwinpct Brun
FoI PHpr- ch« sent-ro I We Vrcve faII Ub
givcrne Iktc vasrc aIIivoriIg.
USTJ lsllcN l«JNS" A( - bJ. "l Mi.
,,LIjerIIcII'« can bestillks hos chIstIIcrvIIte
HrrI«I-I«, der soIII vorc AgeIIIcr er bcnnyudiges
de til at IIIodIagc og kaIIckc sm- Month
IIIcIIkspeIIge.
((. O. Ishkistcnfnh III-away Nebe
N· Fr. Haufen, Ichar )Ikapids, Iowa.
N)r. JohIIioII, MIIIdIsII, Nebr.
B. M. Bagm Amm, (Colo.
PkøucIIIIIIIIc Isllcr IIIIIIIFIchIdIs Wöcmpchrck
fand vcd Aguncmc IIaIII Henoeudclic dekom
sker IIibc.
-—. «- »,-» « -— . » -sp-. « « --«---«-«-x.-. «,«.«-«·-.-V«M
Et fIIIIIkI heftet Ekszcsnplar as »Jage
IIotteInc«, III-II spændcndc wormllIIIg
,,waaft Ki(rI-1igl)cd« samt det lldkomme
af den Incget interessante vq livfulde
Roman »Dosiac1DattI-I« bliucr sont
PtcrIIIie frit tilfenbk alle forudbctalcnde
Helmnssabonncntetz der indcn ler
Novb., d A» indiende Betaling.
Tll Europa pr. Jernbane.
At det nogcnsindc sknldc konnnedektil,
al man ad Jcrnbane kan gjøke hole Illejsen
til den gamle Verdcn og flippe for den
for saa Inange Menncsker nbehagclige
Sarejse, er en Forestilling, fom for de
fleste ved forste Øjekast set nogct lustig
ud. Desuagtet er det ikke ganste made
ligt at klassificere denneTanke blandt de
utoplske Drsnnnr. Det tilsyneladende
mnulige har for været lotket ind under
Mnlighederneg Grændsekz saaledes tur
de det Inaaske ogfaa gaa her.
En Mand i Qui-ha, Nebr., nndfan
gebe for nogle Aar siden den originale
Idee, at fannnenknytte Nord-Amerika
og Europa Ined en Jernbane, og han
lod det ikke bei-o med Jdeens Tilblivelse.
Den paatænkte Jernbane stulde fra ame
rikanst Side bygges fra Portland, Ore
gon, lange Vestlystcn gjennem Alaska til
Behringgstnedet, ved det Punkt, hvor
dette er smallest. Eran stulde bygges
over Steg-det, og Bauen fortsættes othe
ke gjennem Siberien til Europa. Man
havde alleredc indhcntct en Plagse stati
stisk Oplysning angaaende Alaska og Si
berien, der gao god Grund til den For
ventning, at en Jeknbane gjcnnem disse
Egnc tnnde blive selvbetalende ligefra
Begyndclfen. jSnncm Omaha Man
dens Anstmngelser blev Planen i dens
Enkeltheder fremlagt for den russiske
Kejser Alexander-. og en i flere Manne
der fskt Korrespondanse haode til Folge,
at Projektets Forfatter blev af Kejferen
indbudt til en Audients. Ved dette Me
de ytrede Alex-under sig sont meget glad
ved dct i lldsigt stillede Fotetagende.
Han haode et aabent Oje for, hvillet be
tydeligt Middel til at befolke hang ade
Sibeticn en faadan gjennctngaaende
Bane vildc blive. Men saa indtraadte
Forhindringer, og da Vejen endelig blev
klar, dadechseren, og siden har Sagen
faaet Loo til at hoile.
J de senere Aar hat« Planen atter occ
tct et brændende Diskussiongcnme i a
tnerikanste Pengekredse, og flere af de
ledcnde Pengefytsler optrasde nu sont dens
vartnefte Talsmasnd. Den numrende
russifke Keiser stal have ertlæket sin Vil
lighed til at gaa med, naarsomhelst det
fotlatsges, og der er sauledcs ikke saa
kinge en Sandsynlighed for, at den Dag
vil komme, da vi Amerikanere kan tage
Pladg i var hyggelige Jetnbanevogn her
hjemme og uden Togskiste tjare til Pa
ris, Berlin eller Kjobenhavn, og at
vore Venner og Landsmænd i Europa
kan afleegge os Gjenbefsg paa samme
Mande.
Den amerikansie internatioale
Kunst-W
Som for meddclt, traadte Repræfem
tanterne for de sytten forskjellige Stater
i Nord- ngyd-Amerika satnmeniWash
ington den l. Oktober. Til Formand
for Msdet valgteg For. Staters Uden
rigsministet, James G. Maine, efter at
han havde hilset Delegaterne velkomne i
nebenfor referede velaffattede Tale.
Kongressens Formaal er, som bekjendt,
at sage opnaaet en nærmere Handelsfor
bindelse mellem de selvstccndige ameri
kanste Stater (alle europckiske Besiddel
ser, — Canada, de vestindiske Let, oft-.
er sauledes udelukkende). Tet er Vent
lig Blaine, som tilkommer LEren qf at
have afstedkommet denne Samling of
l
vreprtrientntiue Tllnteri laue re,
»der -s- eint detecs AtheidtI lilioe fort i ret
lte Boot lnti san en ooetntaade stot·
EFueinttdsxsltetndnTtiis tot hele den Uestlige
»t)nlttl«lode. .
Islllluedt i l——l, da han ont licen
stin« ntitiistct sot itttttctslniiis, sattcde hian
Wllnnit til in anietttanll intttnntionale
islonieiinlsg on lttdbtsdelset til ett san- i
dnn tlnllc have nndztnntt nllctede t inli
«Mnatted, santnte Ant, deisoin ilke Nat
sielio Mord Vat« kontntet itnellent. Ef
tltlslatsicldo Tod sotelagdr Maine Sa
gen sot«»llt«thttt«, og nted deteo Santthkke
nntnodcdesJ ogsaa :llepnblikanerne i Hyd
Amerika ont at sende Telegater til en
skonsct«etttse, sont sknlde holdes iNooent
bei-, tritt-. Jntidlettid traadte Blaine
ttd as Ministeriet, og ett tis hans Oster
sslgercz sorste Handlingcr var at sende
,,Asbnd« til de indbndte Gjiestet«. Sont
Grund til dette Stridt angao han, aten
saadan Konsercntse vilde stille de For.
Stater i en sjendtligt Lyg oversor de en
topaeislc Magter og ntnligt gioe Anled
tting til en steig· Mcn ogsaa dissezow
dontnte hats ntaattet oige, og sorleden
Arn-, ester to Aar-Z tnodcn Loerveselsc,
antog llottgregsen Blaineo Tanke sra
lHHl, og Resultatet er biet-et nat-verren
deli·otiai«ecs· Snndshttliguis vil Blaine,
sont Hojtoldgilllpostlen insistere paa, at I
dette Prinsip gjennetnsores saa ineget
sont innligt ogsna i de andre atnerilansle
Statt-r, nten det vildc sikkerligt ilke bi
;dt·age til ucdkonttnendc Lande-J Lylkc otn
ide sloq ind paa dett santmeToldsVej sont
de For. Statetu v
Blaineg Tale ved Kongregseno Anb
ning lyder saaledeo:
»He-tret Medlcnnner as den internatio
naliasnerikanskc Kongres!
Paa de Forenede Staters Negjerings
Vegne byder jegEder oelkocntnen til den
ne Hovedslad. Paa de Forettede Sta
ters Falls Vegne byder seg Eder velkotn
nten til enhoer Del, til enhver Stat as
Unionen. J er komne samtnen her isol
ge den Jndbydelse, soiansidentett, der
til specielt bemyndiget as Kongressen,
har ladet udstede til Eber. Ebers Nar
varelse her er ingen dagligdags Beginn
hed. Den er as gjennentgribende Be
tydning sor det ameriskansle Folt idag.
Men for de kommende Dage betyder den
langt mere. Jttgensinde har der tnodt
seetn en Nationalkonserens for at sor
handle ont, hvad der tjener saa uhyre
Landslmkninger til Held og Fremgang,.
for at veje saa storartede, saa looende
Fretntidsndsigter. De Mand, sotn nn
hat« Scede inden die-se Bergge, hat« Mon
dighed til at tale sor Nationer, der bot
langs begge Oceaner, hois Nordgrændse
solgerNordishaoet mere end tustnd Mile
sorbi Behringsstmdet,, og hois Lande er
besolkede langer tnod Shd end noget an
det Land paa Jordan
Ligesom Forhandlinger as denne Art
paa den ene Side nu begeistrer alle A
nterikanere baade sra Nord og Syd og
sylder dein med de gladesteForoentninger
otn kommende Storhed og Magt, saalec
des tnaa de ogsaa paa den anden Side
indgive dem Folelsen as det alvorligste
Ansvar med Hensyn til deres respektive
Nationerg Karakter og Udoikling. J
Herrer Delegater, hoem seg her har den
LEre at hilse velkontmen, kan gjare me
get for at istandbringe et stedsevarende
Tillids-, Agtelses- og Venskabssorhold
ntellent de Nationer, som J repræsente
ter. J lan vise Verden en ærværdig,
sredclig Konserentse as sytten uashcengi
ge atnerikattsleMagter, hvor alle meder
sont hver-andres i alt ligestillcde Bradrez
en Konseretttse, hvor Forsag paa at win
ge en Delegat itnod hans Opfatning as
hans egen Nations Jnteresser er en U
tnulighed; ettKonserentse, sont ikke tilla
der nogen hetnntelig Forstaaelse as no
gcnsomhelst Sag, men sont aabent og
frejdigt ossentliggjar sine Beslutninger
for Alverden; en Konserentse, som ikke
vil taale nogen Hassesng men sont vil
bestrabe fig sor at bei-are anterikansl En
hcds- og Satnsolelse, der skal mkke lige
saa vidt sont de to Kontinenter; en Kon
serentse, som ikke vil danne noget selvisk
Forbund mod de andre Nationer, sra
hoein vi er stolte as at nedstamme; en
sKonserentse endelig, som ikke vil sage
snoget, ikke soreslaa noget, itke holde sast
’ved noget, nden hvad der ester alle Dele
gaters Mening er betimeligt, oisl og ste
deligt.
Og dog san man ikke vente, at vi stal
glemme at vor salles Skjeebne hat gsort
fes til Beboere as de to Kontinenter, der
lendnu ester sire Aarhundreders Forløb
paa den anden Side as Verdenghaoet be
tragtes sont den ny Verden. Lige Stil
linger avler lige Sympatier, paalagger
lige Pligter. Vi modes i den saste O
verbevisning, atAtnerikas Nationer ban
»de bar og kan understøttehoerandre mere,
lend Tilsældet er nn, og at hver entelt,
Nation vil hofte Nytte og Fordcl as etE
udvidet Samkoem med de avrigr. ;
Vi trot, at Dampstibsruterne vil dra
.gc oo niercnere til hverandre, og at den
l
— l
Tag ikke er sjern, daSydens og Nordens
Jernbanesystemer vil its-des paa Jsthtnen
og nied fme Bauer sorbinde alle Amer
ika-J politiste og konimerciellc Hovedstmg
dei-. .
Lii t1«or, at l)serteligt Sainarbejde,
baseret paa hsertelig Tillid, vil besti
alle amerikanskc Statt-r sor de Lukan-,
der saa lange hat« yjemsogt og faruet
de andre Nationet i Vetden med
Vlod.
Vi troi«, at Retsssolelse, at Jndtrykket
as de stelle-?- og lige Jntcresser inden de
mneritanske Stater ikkc vil levne Rum
sor en kunstig Ligevrtgt sont den, der i
Udlandet har sort til lange Krige og va
det Europa nied Blod.
Vi trot, at Benstab, naar det aabent
eiskjendes sg opretholdes gjenetn sastTil
lid, vil besri de amerikanske Stater sra
Nodvendigheden as at beoogte sine indbyr
des Gretndser nted Artneer og Fasstnim
ger.
Vi ti«or, at staaende Heere, naar jeg
undtager denMilitcermagt, sotn udkræveo
til Opretholdelsen as den ossentlige Or
den dg den indte Styrelseg Sikkerhed,
oil viere en ukjendtTing paa beggeAmer
ikas Kcntinente1«.
Vi ti·oi«, at Venskab og ikke Magt,
at retscerdige Love og ikte Pobelvold oil
blioe den aneikjendte Form for al Sty
relse i og nielletn de amerikanske Natio
net-.
Pna digse og dcrtned beslægtede Sa
ger er det, at de For. Staters Regjeking
tilladcr sig at heulede Konserentsens al
oorlige mecerksotnhed. Det vil ocere
en sior Vinding, naar vi naar srem til
den Altnentillid, paa hollken altVenskab
Nationer itnelleni ntaa hvile. Det vil
viere en storre Vinding, naar oi bliver
istand til at drage de atnerikanske Sta
ter ind iet ncertnere Bekjendtskabssor
hold til hvetandre — et Maul, hvisOp
nsaelse betydelig vil lettes ved en hyppi
gere og hurtigere Samseerdsei. Men
den storste Vinding vil det blive, naar
en personlig og koinmercielFokbindelse
mellem alle amerikanske Stater, baade i
Syd og i Nord, blioer saaledes udoiklet
og ordnet, at hver Stat drager den sterst
mulige Fordel as en udvidet og sor
maalsztjenlig Samscerdsel melletn dem
alle.
Forend Konserentsen strider til den
formelle Behandling as de Sager, sont
blioer den fokelagt, er jeg opsordret as
Pmsidenten til at indbyde alle d’.Hrr.
Delegater til at viere Negjeringens
Gjæster under et paatænkt Vesogide
forskjellige Dele as Landet, et Belog,
hvis dobbelte Hensigt det cr, dels at vise
vor Venner sra det Fjerne de Forenede
Staters Tilstand, dels at give vort
eget Folt den Fornojelse i dets eget
Hjetn sont Amerikanere, at række Ameri
tanete Haanden til et hierteligt Velkoms
inen.« "
Kongressens Medlemmer befindet sig
for nærværende paa Rundrejse gjennein
Landet, for at etholde nærtnere Kjend
skab til de Forenede Staters store Re
surser inden — snart sagt — alle Om
raader.
St. Paul, Nebr» 9. Okt. -89.
LErede Or. Ebbejon!
Under Overfkriften »Politiske Forbe
redelsek« fer jeg, at De i sidste Nummer
af »Stjernen« fretnkonnner med en Del
Betragtninger i Anledning af, at vor
tyvagtige Er Couktty-Kasserer Charles
Jackson endnu gaar frank og fri, uden
at blioe anklaget.
Deres Fordmnmelse over deckte For
hold deler jeg fuldstcendig, som jeg jo
ogsaa tidligere Inedens jeg var Korre
spondent til »Stjernen« fuldt vel har
gioet tilkjendc.
Dis-se Tusindtyve, saavel Er Clerken
sont Kassereren, burde væket draget til
Ansvar og straffet for flere Aar siden (at
vor nuvækende CountycAdvokat J. W.
Templin netop nu for Valgethar sagspgt
Kassereren og hans Bondsmænd for over
820,000, fotn vel stulde være den røoede
Sum, er tun lidet Tilfredsstillelse, da
set vel sagtens kun er etValgkneb og vil
vel falde faafnart Valget er over).
Saavidt er vi enige, tnen — naar De
her kommer med en Beflyldning og Jn
sinuation mod Broderstabet Nimm-erpr
benen, da gqar De vist ind paa Bedenk
melfen af Sager og Forhold, som De
ikke kjender til. Og naar Te begrundet
paa denne Vildfarelfe farer med Mand
hed og Uretfærdighed imod etBroderstab,
sont ikke fortjener saadan Omtale, man
De finde Dem i at blive »kaldt til Or
den«.
Ven Ebbefon, da De ikke selv har
Æren af at viere Medlem af Brot-ersta
bet, De ncevner, hvad berettiger Dem
da til at sige, at Tyve-Kassereren er Fri
murer, dervedskasiende en Skygge albe
lcs uberettiget; thi Fakta cr, at De her
hat gjort Dem skyldig i en lille Mand
hed. Hr. Jakson hverken er, eller no
gensinde san blive, Fknnurer, ej heller
L
har Frimurerodenen som saadan nogen
somhelsi Skyld (som Te at domme eftcr
Teres Udtalelfe fynes at tro) i Howard
Countys Embedsnmuds Skurkestregcr.
At uanseet de bedste Focsigtighedsfor
holderegler selv i vor Orden Starke
tmsser at saa Jndpas som Medlennner
stal vi gierne indrssnme og beklage; mcn
saadant beklager da hele Ordencn, og
naar fligt opdages, spger snarest Inuligt
at gjsre Fejlen god igjen.
Det er ganske rigtig Or Ebbejen at
kritisere offentlige Mcends politiske Færd
og Einbedgfsrelfe, og som oftest forde
IM de starp Kritik, men dctte betettiger
Dem ingenlunde til at overskride Ninu
lighedens Grænfer og kritisere et Bro
de1«skab, og inblade Dem paa Ting, De
ikke kjender til. Og da det nu ved disse
Linjer er bragt til Detes Kundskab, at
De i dette Tilfælde, med Henfyn til
Tyven Jackfons Forbindelse med Fräsm
terordenen, hat faret paa Vildspor og
begaaet en Uret, som De paa tilbsklig
Maade bør fsge at rette, haaber Unber
tegnebe at De ikke vil undlade i næste
Nummer af ,,Stiernen« at gjpre Fejlen
god igjen, og i Fremtiden undlade at
blande vort Broderstab, med Deres Kri
tik over tyvagtige County-Embedsmænd.
Ærbødigst,
Paul Anderson.
Politiftc Zagttagclscn
Man scr snnrt aldrig et Nyhedgblad
hcr i de Far. Stater nndtaqen man fin
der Beretninger am Underslælh entcn i
dct starr ellcr smaa, sain bliver begaaet
as Embedsmænd Grunden dertil er
ligcsreni den, at de ail ikke vide as nagen
Samvittighed at sige, men har folgt den
til en Asgud, sont bildet dem ind, at der
er ingen Fare; thi han stal nat hjælpe
dem baade her i dette Liv ag i Eaighe
den. Disse samvittighedslase Menne-;
sker saar Embede sremsar de cerlige, sor»
de er mest paatrcengende ag skher intetl
Middel sar at blive valgt; er de saa ble-l
ven en anbetraet Tjener for at blive Eret
ag kan stseele sig rig aaenikjøbet, saa er
Hensigten opnaaet. Der gives agsaa gad
Lejlighed sar Embedsmænd til at sijæle3
estersoin Falket er selve Regieringen, saa
sank man aldria en snldstændig Fortla
ring as hvad vare Skatter bliver brugte
til, hverten sra vor Republik eller var
Stat eller vart Cannty. Bi ser nogle
Raporter sra vore Kainmisscerers Far
handlinger i Cauntybladene, naar de
holder Moder, nien det er da ikke nær
tilstrcekkeligt; det er ligesrem deresPligt
at give as aarlige Raporter am hvar star
var Cauntygjæld er samt am den vakser
hojere eller oin der bliver asbetalt naget
samt hvormeget vi saar ind as Skatternw
ag andre Jndtægter am Aaret. Det er»
ligeledes Caunty-Kannnissærernes SkyH
dighed at give as thdelig Raport hver
tredje Maaned angaaende hvorniange
Penge de brnger samt hvad de brngeri
dem til, ligeledes Grunden, hoarfar de
vater saameget ind til et and og til et
andet. De er saaledes pligtig at bruge
vare Penge ansvarssuldt, sam aprigtige
Tjenere, der har paataget sig et Tjener
ansvar; men naar de aldrig leaerer et
ardentligtRegnskab sra sig, saa har man
ingen anden Garanti end Tran, ag man
skal tro blindt hen ag den skal pære gad,
thi hvor maa man vcl betvivle vare Tie
neres Ærlighed.
Men nu her i Haivard Caunty, hvar
vi er bleaen bestsaalet ag ovenikjabet ble
ven bedraget det srastjaalne, nagtet der
er Bandsmcend —- skal vi nu igjen tra
blindt heti ligesam sarhen? Vi saar saa
gadt sam intet Regnskab med Cauntyets
Penge, tnen maa blat simpelt hen betale
vor-e Statter uden at vide hvad de bliver
til ester vare Tjeneres Besaling. Vi
har en klar ag tydelig Hnmbng i det at
aare Cauntysaedre fartalte as, at Char
les Jacksan betalte sit Underslab og sidcn
efter sortalte as det madsatte. Alene
den Ting asslører det hele, skulle man
mene. Det er da et Bevis sor, at vare
Cauntysædre staltcr ag valter med vor
fælleds Ejendam ester deres Behag uden
at tage Hensyn til Statteyderne.
Naar vi vælger Caunty-Kammissærer
her i vart Caunty, saa acelger vi altid as
Farmerez de vil ogsaa have nagle Paster
besat, samtet ag rimeligt er, da de er
Majoritetem Lag Marke til, at Rin
gene vil det samme; dersar gaar det saa
let sra Haanden med at faa Farmere ind
til de Embeder. Det hak heller ikte va
ret muligt for Farmerne at bringe det
videre; sar sire Aar siden, da vare am
talte CanntysTyverier blev apdaget ag
betjendtgjart for Publikum (det var Re
publikanere som sijal) saa sandt en Del
Republikanere paa at sige, at det var
Demokraterne; men Sagen var den, at
vi haode tun 1 demakratisk Kommissar
dengang, saa den var «too thia". Re
sultatet blcv den Gang, at mange gik
over til Demokratpartiet her i Haward
Connty, men der er ikke nagen Ting,
som Lan knætke Repnblikanernes Mad,
l— J
ilke en Gang svakke det. Tcknk en Gang,
Aaret efter nominekede Nepublikanerne
Formanden for den omtalte falske Jury
til Kommissar. Det blevcformeget for
Folket ialmindelighed, de gjeuvalgtesaa
denKommissckr hviSTermin var udlpben;
hcm var valgt forste Gang paa 1·epubli
kansk Ticket, efter den Tid kalber Newb
likanctne ham Demokrat
Det er en daatlig Stilling her i How
ard County, at de underordnede Em
bedsmand kunde fauledes faa Lcjlighed
til at stjæle for de Ooerorduedez disse
blev ikke afsat, det burde de have været.
Der butde være en Statsinspektør i vor
Stat til at inspicere Countyregnslaberne
en Gang om Aaret, det vilde fothindre
Tyverierne meget og altsaa være meget
nsdvendigt. Jeg ser saa ofte i Bladene
Fortcellinger om state Underflceb i adstik
lige Countyer, saa vvrt County er endda
ikke værft stillen
R.Ebbeson.
Christian Michelfem Sophns
F. Reble oa »Den Danite
Pioneer.«
ais J. n-. J. Fogev.)
Siden Sophus Nebch ,,Assloring«
as Chr. Michelsen, har der vceret noget
merkt iHorisonten. Dette har Sophus
vist ogsaa lagt Meerle til, idet han iden
sidste Tid hat vceret ganske taus. Hans
har godtforstaaet at han begik et nyt
Fejltrin, idet han tog sig sor at ,,asslo
re« Chr· Michelscn, og sorstod nol, at
llvejret snart vilde bryde los over hans
Hoved. Sophus angrer nu uden Tvivl,
hvad han har gjort mod Michelsen, men
ak! nu er det forsilde. Sophus kan
nu hvve al Grund til at synge:
»Forsilde, forsildc, seg vendek vel om;
Thi nu maa jeg lide og vente min Tom.«
Ja, Sophus Neble vil sikkert saa sin
Dom, selv om det ilke just ster oed en
juridisk Domstols Kjendelse, som han hat
henvist He. Michelsen til, saa vil den
danske Besolkning i Amerika domnie ham
sor hans infame og brutale Behandling
as vor cerede Landsmand Christian
Michelsen. Fyren kan vare sorvisset
oni, at Gjengialdelsen itte udebliver.
Paa samme Tid som Sophus oidste at
Michelsen havde mange Venner, vidste
han ogsaa godt, at han havde Uvenner,
særlig iblandt de religisse Samsund, og
dette er nemlig grundet paa den Om
stcendighed, at «Michelsen ikke just har
den starkeste Tro paa, hoad Prastetne
sortceller. (Det er vel heller ikle just til
enhver Tid korrekt). Dersor troede So
phus, da han merkede, at han itke lan
gere kunde beholde Michelsen, at nu var
Tiden kommen til at spille M. en orden
lig Rolle. Og saa kom den sorbausende
,,Assloring«! Ved denne Lejlighed blev
bitte Sophus selv Gjenstand istand iste
detfor Michelsen. Farst betjente Sophus
sig afden Rceoestreg, at tage sine lejede
Foll tilVidner paa, at hans»Afslot-ing«
asMichelsen i et ag alt var overensstem
mende tned Sandhed. Man da han meer
kede, at saadanne Beviser, hentede sra
hans lesede Svende, ikke var vcegtige
not, udspekulerede hauen anden Gav
tyostreg, idet han overtalte Michelseng
Broder, Otto Michelsen, til at laane
ham sit Naon, somllnderskrist til en an
den Løgnopdigt, sotn han antagcligt selv
haode fabrikeret om Michelsen. Og der
med tasnlte han, at nu maatte Foll da
absolut tro ham og hans ,,Asslaring«,
naar han ligefrem stemsorte Christian
Michelscns egen Broder som Bidne paa,
at det var sandt, han havde sagt. Men
ogsaa der lom Amerikas storste Friheds
mand til kort, idet He. Michelsens Sp
ster Fru Bot-glund as Oinaha, fandt sig
sorcinlediget til, sotn tredje Mand, at
sige et Par Ord i denne Sag. Fru
Vorglund traadte derfor op i »Dumm
brog«, tilbageoisie og gjorde hele Histo
rie1-,, som Otto Michelsens Navn var
laant til soin Underskrist, til Lagn. Der
laa Sophus igjen, — BuinM Hvad
Fru Borglund angaat, da oilvist de fle- ;
ste as vorc Landsmænd indrønnne, at det J
var godt og cerligt gjort as hende, athun
kom sin i høj Grad forurettede Broder «
til Hjeelp, da hun saa at han var bleven
gjort tilGjenstand sor en raa samvittig
hedslos Person som Neble og hans logis
agtige Udgydelser. Qg dettil kommer,
at der er vist ingen, som betvivler Rig
iigheden as hoad Ftu Borglund har nd
sagt.
Nu kan Sophus Neble antageligt ille
sinde paa flete Kunster, som han kan nd
nytte til at nmuliggiøre Chr. Michelsen,
som hans Besteminelse efter cgen Udsagn
var. Det var ester hvad Sophus jo selv
sagde: hans Agt at ,,ninuliggj-re Chr.
Michelsen for Frenitiden«; dct vil da
sige, ved en Ratte sortviolede Forssg og
oed Anvendelse as en Masse sclvopdigte
de og lognagtige Historier, at nedstrtte
Michelsen saa lavt hos sine Landsmand
soni inuligt. Men den Ulejlighed lunde
bitte Sophus vist gjerne have sparet sig
selv, soc Michelsen er dog alligeoel,
nsods Sophus i aresljandende Historier
X
N
oni hasti, as de flcfte as im
aiietkjendt iom en Erli,;« z»
beiteden Mand, niedens izopizirsz
ligtænkendc og founqu T;
bliver aiiset sont en ondlskäbgzjse
agtig og hceongjetiig Petion M«
Zophug havde itke um .
af de danske Blade5 Je
indlade sig paa, at opm
Ioeng Hat-war- tin-nd »»21f««ans
Ioin tædvanligt iorrcgnede WH
denne Gang. Og til Neblcg
streektelfe, var baade de da i
Redaktorer hjærtelose not til w«
Christian Michelfeng Forivaris
Blade, hollket ogsaa vqk godt q,«o
Mon Sophus Neble hat ist
Dvale? Det tader det nas g
er niaaske med ham, fom med W
og Jusekter; thi naar Visiten-» «
fig- spa lEgSek de sig i Tonle, og
man-ket- ikke noget niere til dem
Sommeren kommer igjcu«
Sophus Neble blev af Ehr» Mk
i cn Artikel i Bladet »an»khwg«
fordret til at komme frem med V
ne for Rigtigheden af sine Passl
soin han nied druftiske Ord i si» «
ring« hat stildret ham, ligesom iiq
saa fra andre Sider, baade pxsjv
offeiitlig, er bleven dpfoidret til qk
lidt ncermere Rede for Motivet k
Skaiidale-Vlfsloriiig af Micheler
itejl Frihcdsinanden deroppe i z
forholder sig ganste rolig. Tkn
Mund ved, at han deiinc Gang «
i Bandet med Kleederne paa. T«
met-ste, haii endnu har gjoi«t. Tkk
isist i Sophusforleden Tag da ha»
i Bladet «Dannebrog«, at Ok«
Wolff bod He. Michelfeii Veltomm
dette Vlad; thi iiu kan han formp
lig belave sig paa Medieiiiee herer
Jeg inodtog et Brev fra Sophus
leden Dag, hvori han blandt ande
taler sig om min Misförnøjelse me
ieg ikke havde faaetLovtili,,Pionee
at forfvare mig imod de Angreb,
han i dctte Bleib havde fremkommet
imod mig; men erklcerede tillige at
ikke med god Samvittighed tundeti
det, da det vilde veere Uret, og da
(Sophus) altid fjgte efter at gisie
og Skjeel3 jeg sik derfor undftylde
Dette unser Sophus ikke for Ret, a
Mund faar Lov at forsvake sig imod
greb paa sig ifamine Bleib, som
fremkommen. Men var detRet,
phus, dä De for en Tid siden b
mit Naon somUnderskeift til en alen
Artikel til Hin Henning Haufen
It have min Tilladelse2 Det hat
gjort , og det kan jeg beviieIII
maaste De vil sagst-ge Illig fOk Mls
keliggjørelfe ligesom Council Blufis
liti. Sau værs’god, her er 820
Ptøv den, Suphus det stader joilk
Vicenz
m- c:
cdllllckkz
ge Wi.
alle Da
Med itørste Fornsjelse hat jeg eri
Dr. Aug. Kanigs Hanihorger:Ti-ua
oærdifulde Egenskaber. Jeg harii
ze Aar fundet det et godt Entsiniddel
der gives intet bedre for Rensnin
Vlodet, suavel mod Levers somle
Shgdomme. — W. Spielman, St.
ieph, Mo.
ll..cl R
» Juni Galas- kstableret 1851.«( IRS
pkend Bei-rings CHlCAGG ILL- « Em
Ten gamlc, paalivkliqe
Læq e og Chitin
, behandler frrmbcch mck TM
Dysthyed øq VIII
nmt ask-Personen fom ved derrg mm BFDT’-’1«J.·u
Indiqlsed us Sonst-ed Hw b1"1!2«1’""""«.t ,
matt af der-es Liv«h.n«- vimfurt sig Ier et WEI»
Inde, iom Folge ai Omnæoctsc as Naturw
kulde strax kaadspsk e den beko:111th.Cl-rke. P
sie-! Akt-v ks CI Mmcdrllcntdrn I»
ne) kller Ists elkc og c h as New-LICEN
es eher n Metksober med aldng iIIMJZLLW
spukte , om lide of quahsM »Es-F .·'
sama Hielp o Lindring iam unanak T ,;«
Isldfttkndiq Heisa-denn IS' et qwnntekth
Ivad De soc ,en bar brugt ellet Wem- MW
pak behauptet Tit-. sk;
IF- tcs uns- ommss www-«
»kl: ist«-um In og hupft-Feinm- Dss -"»
two-g um noitspnx ou vom N sum
Instit-. kwis den btivkk spksmt - Er
et. Its-wer de nttvcercndc og kommende siyz
»s- Ist Wiss lldtonnnrlscr MIN
Ith udcn at hindre den Snacz Fonxstmugkotsp
Experimenter. Ue se Most IIIIUMU » s
tunc-usw« III-er is smme ,
List-ev l IM· stilsolser. ca fttevmw
:I sähe-viel e wes ves eilt-M »
m e — . J
- Me, der lädt of sites-Mk ckcvskksc
Jforbkxpldmt strive oq formelle shmpn M i(
Irrt-s M—. Smdomstxlfæmr Lssltms «
Und-c ttte have til-met Turm-. »Ist
»Ich Its-site- Cto. I kaimasxkär lsivkkakllchäaUg
.ek wn Duft-ists C M
ks Haar i det non Dunste SIWHI UI VIIIle
Ihmpløsssløsy iForklarmq ist«-T IN
worin-v se few san komme eska TIka
Illitkltm KonsumanM1L01!!I«I«L
«—
—
«lons«ltcr drn qamle Donov 4:17:k-I1·7««d
srrrikskuz Orts te user v-! Wo
IOsklIsQ « du«-, nm Jah- · »
lust- sknvr c kck Tr. Muth-S Den
ika".s,1.hks1kkk, Prpsspnsn rnk.-:11'sL«-'
-n"t3us.1-rkkr. Immka Tckn n:.:
’·1’ .-« END-Inder T «-«s k« ' · «
Nms r1lcr »Hm-Ia kan drin «
II Stank samt konnt-n- Tku I Uns
nur sum-S kworsumhrlst oq I « L
’jd- Rom-into smm ksnl h; "- «
I Ekandnmmst mir-. — « « o
I-. o. um«-- M- »
ISO sc. clsrk streck
;
. Uk -
