4dc Aa1·gang.
TUUUWWLL Howard Stumm- chrafk11: Onsdagcn den stidc Oktober, lsstk
Nr. 42.
rj e P n e n ’
vfspx zikphco samt politisk
· Yspzz JUIU«1«I.Ing.
»x«-k- Uns-Tag III-PLU
auncvroa, yievrasins !
Hi k i. 1 1 sux thun-Eli
--———-—
usw«-month-Vilkaar:
me og Unnadm .82.m)«
i
j
-«-.. ..I .()(Il
...... 0.60
T umIaIt oq Imilkctsomhclst Ztcd
...s«-«H;i;—1 ..................... 2 )0
· « -s«1u1«1aqcs forskudsvis.
« h-! s .-(n(I«·.-’ I « «--’R(1.-Isktsruj’ lkmv
H k« nnW « III r « POHIII Nutc". »Po
,,.2.: »Zum-n Middulstirl)1111.s(s()rkiu
Mm nt such-tu tscbyk kut- s ( txt
:71;71Ik(s.
Itsdux Abtes-XIV
foc ktt cit,
«ncvrog, Nebrsfktk
I
T ILIBRIIBÄIIII LISTIJIF
I
l)c1nI1(-;bt«og p—
Ø
Man kaciäc Tand-IN
·».»»-.11.1;i.n Iris Unnnohruqx
—1-.- Form ;(ä»(I.-I«g 410 Mun.
.- mEth . ———— Juli-kenn
«k—»vl:I«I’-.
--«c st. Paul is-—
M Paciso IMM.
»Hm .Itis; sur krii SI. Paul: .
Njimut.. But-U S W l«t)l’l) (.’I’I’Y:
me: ists I«Jsl(-rm.: Gudstng THA- Form.
W Mian Ist-AND:
Wz THI- F9mI.; Guiska 5.10 Bitt-km.
M «(·H’l’IA. NORTU LUIJP og UKDI
Mk X- listeskm. ; erlgwkg 9.0» Ponti.
Mc ’l’»«-.; malt-ch- Fug-zugetan
—
Ins-on I Missoui Zim- Maus.
neun Hin-dar frn st»1«’iiul:
»Hm-pp -.-..d hitm.:(j()dst()s«;,1.56 Entn.
CW Estn1,; -——— 4.10 —
Alk- ’I’»g Inedtagek Passagewr.
I1.I1(K1-:j)s- 1 11)EN1)E
(Tcki15.thober·)
Kotnmarkedei.
Aw.
s1J-- txt-II Stskzrjx
— 1":1—I1 III«
III— ·’:IpI11".«":
(’:I-II 41(-.
XIJIIIi()G.
lIIJ— list-U KIND-— 15z
E Its H; BYG 25—4(I.
Kvæq og Tritt
RGO
«— Texcmp s1 50 623107 Ughi to ncsavy
Ji DE Um min and bulls 81 106800
UJI Irthtsksl U MS 00.
— III-In grade-. K slICsJ w: mugb pack
-7«-H:; mixul lots U 0064 M; nun-)
u1.sI.-Iiiwjng 4 kliCHJO
II.-X.
(·-— Fest-dem 82 EITHER-, tange- bccch
EIN OW- EI THE-L 15.
— III-Ins)y GIVE-'s 95; IIght Es 90--4 W;
M 70-—8 est-·
XIIBRO(;.
- M AHS SO.
ProvuwMarkeveh
HA.
R— ·«-—15c:A-IG— Uc.
NIsJIZREOG
disk-Izu EGJTc
Jud-landet.
OUcfotwænvenes Bruder
« afholdt i Onsbags Aarsmpde i
Neste Aarsmøde afholdes i
.Ohio·
6tc Ost-Her var Tyskerneg
MS Tag«, og den blev med stor
klighed fejret i St. Louis, Clem
o
VI sill Post som Præsident i Ne
unten i Sau Francisco, Cal.
Ekkd er oalgt Millionceranames
dd.
U mis. Unten Mary Pearsall,:
vks Mich» hat begyndt Rettergaith
USUst Zulvefler og fordrer 85,000!
echtstotning fordi han ved en Lei- !
MVC have kygfet hendc imod heu
1je, "
k et Banclcv. J Montana;
Mk cl Miiesclskab meb en Kapital’
We "MiUio:1c1-Tollars, der sk«11«
N Til m ny Jernbanc fra Grcatj
Mont» til cn Plads i Canada,F
ssn tommcri Forbindcse mcd VII-s
Pacifit Bauen. i
- » —·—————— l
ninspllcm Politietharar1-e-E
H» 111ii31ænkelige Personen LeiH
ijnctighcdgfuldhed iugttagcsl
rlshcdklls Side. Man vc’d kun, I
W afArrestanterne er cnKvinde.
t. « des ingen ny Fremtoning,
«1·e"S(IUg endnu lykkedes at faa
Hat en Juky«
Q—
Um Spillehelveder. J
MUS- La» cre alle Spillebuler
He lukrkdc as Politiet, og de, d-r
holde Spillelokaler aabne iHcinmclig
hed, blive haardt straffede, naar de blive
opdagede. To Mand, der hcle dereSLiv
have erncerede sig sotn Spillcre, begik
Selvmord forlcden Dag, fordi de ikke
mere kunde tjene deres Brod paa den
Maade, de vare vante til.
Paaieilet Damper. Dampski
bet ,,Geographic«, paa Reife fra Mont
real til England med Kvag, paafejlede i
Onsdags Sejlfkibet ,,Minnie Swift«
fra Nova Scotia. ,,Minnie Swift«
sank øjeblikkelig, hoorved 15 Personer
druknede,Resien bjergedes af Damperem
Men ogsaa denne var saa beskadiget, at
den sank nogen Tid efter. Besatningen
reddede sig i Baadene og kom til New
Foundland.
Asdtew Catueqih den bekjendte
Jernværksejer iPittsburg, hat tilbragty
en Del af sin Sommerferie i Norge. J
Dette Land og dets Beboere her gjort et
meget fordelagtigt Jndtryk paa harrt. .
Folcene ere virkelige Republikanere, siger
han zKongedommet bestaar bat-e iNaonet.
Han erklærer, at Amerika ikke kan faa
for tnange Nordmændz de erJndvandt-e
re af rette Stags.
Jctnbaneftatistit. J de sprste
ni Maaneder af indeværende Aar er der
paa 224 Jernbane-Linjer bygget nye
Spor paa en Strakning af 3,312 Mite.
Der er bygget nye Bauer isamtligeSta
ter, undtagen Vermont, Connecticut,
Rhode Island, Delaware, Josua, Nes
vada, New Mexico og Arizona. J flere
af disse Stater er man imidlertid ved at
paabegynde nye Anlag. Det itørste
Antal Mil af de nye Spor falder paa
Georgia. Derefter kotnmer Texas,
Virginia, Tennessee, North Carolina,
Mississippi og Kentucky. De sydlige
Stater er langt forud for de ny nördvest
lige.
Fhv. sitt-Mc Gesamthqu
ingnon, Chang Yen Hoon, socn forleden
afsejlede til Europa for derfra at begive
sig direkte til sit Hieniland, stal ved Til
bagekotnsten overtage en hsjere Plads i
det ,,hi1ntnelske Rige«. Da han under
Qpholdet her i Landet hat ladet sig
stcerkt paavirke af amerikanst Foretagel
fesaand, nærer inan det Daub, at han
stal kunne paavirte den kinesiske Regie
ring saaledes, at den ikke langer vil
modsætte sig Jndsprslen af amerikansk
Jernbanemateriel ngaa vort Postpa
sen hat oundet Chang Yen Hoons Be-»
undring, men inden han gioer sin Re
gjering noget Forflag i denneHenfeende,
agter han at gjøre sig bekjendt ogsaa med
andre Landes Postocefen, og dette er
Maalet for hans Europarejse.
Kplttchs Wust-eh J Wyoming
stennner Kvinden veo alle Balg. J
Strid med den faa ofte fretnsatte Paa
ftand, at de slet ikte bryder sig om at
gjore Brug af deres Stennneret, udøve
Koindekne i Wyoming den med storJoer
og Enthusiasnie. For itke lange siden
mpdte en Konvention i Cheyenne for at
udatbejde Udlast til en Konstitution, ogi
näar Kotigressen trader satnmen vil etl
Andragende blive indgivet oni at optage
Wyoming i Unionen. Te Mand, der
ndarbcjdechonftitutionen, ville itnidlcr-»
tid flojfe Kvindernes Stecnmerct, men!
hvis det stuldc ske, vil der rejsc sig san!
voldsoni en Opposition, at Konstitutio:.
ncn udentvivl bliver forkastct, naar der;
skal stimmt-L- over den. Sau Kvinderne;
syneg at sidde sitkert i Sadlen i Wyo
(
·
tning. » «
J Topeket, Kansas, saniledes iI
sidftc Ugechpræscntanter fra en Dcls
Stam, detiblandt Guvernorerne fra;
Nebraska, Colorado og Arkansas, for at;
foishandle omhvad der knnde og bnrdes
gjpres for gode, sejlbare Havne ved den
merikanste Hat-birgt. J en anodet
vedtagen Fallcsndtalelse hedder det:
Eftersom Kongressen har bevilget til
private Selstaber (Jernbanerne) over
8100,000,000 i Penge og henved
200,000,000Akres Land, for at de tun
de blivc istand til at bygge Firrdsclveie,
men ikke ydet Midler til en enestc Havn
paa den nordvestlige Kyst as den met-i
knnske Haobugt, san inener vi (Msdcts
Teltagere), at det er Kongrcssen Pligt
at bevilge de til en sandan sornodncMids
ler, de være end nok san store. Beboerne
as de store Landstrcekninger, der ligger
oest for Mississippi-Moden og hvorsra
mere endHalvdelen as hele Landets Pro
duktion as Sad, Kjød og Metaller kom
mer, kan nied Rette gjore Krao paa, at
der gjsres noget sor dem med Hensyn til
billigere Besordring til Markedet as de
res Produkten
(»Dannevirke«).
Et klämpemeesstgt Jernlms
Ueprojekt. Private Breve mellem
ledende Jernbanemagnater hat nylig w
bet en Plan til den størsleSammensmelt
ning as Jernbaner, Amerika-J Historie
kan opvise. Den ny Korporation vil—
hvis den blioer oirkeliggjort — komme
til at sammenbinde Atlanterhnvet med
Stillehavet og snldstændigt omskabe den
amerikanske Jerndanetrasik. Planen er
i al Korthed denne: Henry Villard har,
sont for meddelt, attersaaetKontrol over
Nortljern Pacisic Bauen, hvilken Beine
allerede nu oedKontrakt er sammensvejt
set nied Wisconsin Central. Dernæst er
de sorberedende Skridt til at drage det
store Baltimore ek- tho System ind i
Forbundet gjorte. Til dette magtige
Trekloverblad, der saaledes vil komme
til at samtnenbinde de to Oceaner, er det
meget sandsynligt at ogsaa Atchison,
Topeka eh Santa Fe-Systemet slutter
sig, ved hvilken Manovre fri og suldsicem
dig Abgang til Mexico og sydvesllige
Calisornia opnaas. « Chicago san gjøres
til Centralpunktet sor Deisten as de tre
store Jernbaner; Northern Pacisic skal
forleengeg nord paa til Alaska. og faule
des blioer der en unsbrudt Jernbanefor
bindelse mellem New York og Sitka,
Hooedstaden i Alaska. Og Lssningen
as det enropceisk-amerikanske Zank-ane
problem vil være rykket et lille Skridt
nærmere.
Ugens Nyheder fra
Udlandet.
Tyskla nd. —- J Lsrdags opkandt
den længe imsdesete Begivenhed: den
russifle Kejsers Komme til Berlin. Kei
ser Wilhelm modtog ham paa Baues-tar
den, og Msdet befegledes med gjentagne
Omfavnelser. Nu staat Verden og sit-r
ger forundret: Var der nogen Oprig
tighed i disse Kys og chertegn? Sam
menkomsten var vel mere en konventionel
Nødvendighed end et kjærkommentBes-g.
Fykst Bismarck var fanune Dag i Au
diens has Czaren, og den listige Diplo
mats fode, varme Sinil syutes virkelig
at øve en ncesten blødgjørendeJndflydelfe
paa den tolde stive Herster fra de frosne
Egne. Bismarck sagte at overbevise han«
Højhed oin, at Fredsallianfens Formaal
er Gjennemsprelsen af Berliner-nam
teng Besteminelfer, og at alle Magterne
med Undtagelsen af Frankriz virke i
Saiudmgtighed for Fredens Venarelse.
Den engelsle Efkadres Tilstedcvcerelse
ved Kicl var vcl stiftet til at give Rasse
ren et Vink om, at Johu Vull ogsaa
har gjort fælleds Sag med Fredsmemm
sterne. Bismatck gav Czaren det pel
mente Rand, at tage Henfyn til den store
Fredsallianfe, og at det vilde vcere klo
gest for ham at vise lidt Eftergioenhed,
f. Els. anertjende Fetdinand som Re
gcnt i Bittgarien og visse andre Ubety«
delighedcr. Czaren begav fig paa Hieni
rejsen til Petersborg allerede iSpndags.
Ved Afsleden omfavncde de to Monarlet
hverandre.
Emporia, Kansas-, 80. August 1888.
— J over otte Dage havde jeg Smettei
Skulderen. Gjennem Brugen af St.
Jakobs Olje blev jeg atter fuldstcendis
helbredet. —- V. D. Zeit-leis.
L —
St1exsnen
iTlm du«-»nu
Lflmywl JWUJNM « is«-A·,·»-l»«--s«-M
linlilisinstl nt l).Hw—:nnc«-. Ntitusvisry
WichN lcleX Y
in
- l« le· T la· « IT « « JHUS «J«
«l’tII«: stunk is tius lumiingx scscnciinuvi
tm lsällipr Wtsst »i« Unmlm unti »Im
uflins Lukas-l pnlplicsntiunu in lim
lmnislt lnngnngcs in Amt-rinn
"l’lso(sII(-nstw nml arm-rat tslrtsnlnllcm whird
this pssusr Im- nttntnsstl nimm-: tlus nun-unm- die-an
illunvims sinnst-- us Nest-russen. USE-umtqu Innl Pola
knqu innkcsn II n snpssklnk mtwrtlslnks Imstlltnn tot
ils-»si- wlm must In listing list-le tin-ist sssg Irrtum Um
Hisnsnlitsnvlsm public.
ltntmmt unweit-Ink- Innclu known on nispltcntlom
Ailtlnssw ’l’ ll lc UT A lt.
lMNNchtlt0U. NWIIL
Entree-J n» Hm unit slesw malte-I- stle lin« Himmel-m
N(-ist·.· ji«-( »Meis· April »Nun-Mit
Officin Te sagte cnbög at lcdc Mis
tanken paa en Udskyldig. Nu gis jeg til
Munde-II, sont brngtc inig Sedlc1«ne, og
han fortnltc mig, at dc varc nbfasrdiget
af Afpirantcrne for J«t’ussei·er-,Clerk- oh
iShcrifstEsnbedemc (dc satnine Mcend
sont blev notninerede), og paa biösc
Stennncscdlek var der heller ikke en
Mand, somder knnnc tankes vildenm
derstpttc vor Kandidat, — altsna: «a
olons Soll out". Det er ilet og ret som
det er gaaet til. Det blev blot gjott for
at snmre og omkring Munden med, for
at hjcech dein igjennein; thi at under
støtte vor Kanbidat havde de aldrig tcenkt
paa, og nn da de hat faaet Nvininm
tionen san tænker de, at det er »als
right« og at vi nok stal stemsne ben de
mokratiske Ticket helt igiennem, og
hanbe paa bedre Tiber — men, vi faa
at se.
Jeg tror nok at de danstc Dctnokrater
ikke er bange for, cller har nogen Sam
vittighebs-Strnpler ved åt strøge diese
Verrcr og udfylde dem med Republika
nen, tilsned da det cr Mcend, sont vi
ikke bebt-ver at stammt- os ved, sont vore
Einbcdsntænd. Det er den enestc Vej
til at tugtedidse falste og bedrageriste
Herrer og indgyde dem Respekt
Og nu kun et ka mere sont tet til
kjendegivcr, hoqd de tænker. Da der
efter Nominationen blev sagt, at vi vare
tnisfornsjebe, bleo der sparen ,,Vi brys
jdcr as aldcles ikke otn det. De (Dan
i sterne) er bog ikke nndet end Republika
nere qlligevel.« Mon de vil sige bet
famtne pqa Vaigbagenit
Og nu til Slut en vencig Hiler til
,,Stjernen« og deng Luftre, og en Tak
til Delegatetne, sont troqut undersistM
de vor KandidäL
LErbIdigst,
Niels N ielfen.
General Gar dcns Tod.
Den betsendte ?lsi·ilarejsendc Fricke,
der har opholdt sig i »det tnorkc Fast
land« siden 1871 og nndslap sra schar
tnm ester General Gordens Dad, cr for
Tiden i Berlin. Undcr en Sanitale
med hain har «l)aily Nows" Korre-»
spondent erholdt adskilligc interessante
Oplvsninger oin Gordons sidste Dage.
Gordon sagde gjentagneGange tilFricke:
»Det er ille inin Hensigt at erobre Su
dan ved Anvendelse af sysisk Mast.
Min personlige Antoritet og Jndflydelse
er stark not til at ngre Ende paa Jn
snrrektionen udcn inilitære Stridslras
terö Hjeelp.« Desuagtet havde Gene
ralen undertiden en Forndfslelse af, at
hans Dad var nier. ,,Jeg spler, at jeg
aldrig saar England at se mere,« ytrede
han. »Jeg slipper aldrig bort sraKhar
tum.«
Saa længe Gordon havde Penge not,
var Befollningen — ja endogsaa Mah
dicns Tilheengere — hans bedsteVenner,
og mange Festiviteter bleo arrangeret til
Ære for hinn- Selv ined Mahdien stod
han paa en god Fad, saa længe denne er
holdt Penge af ham. Men esterhaanden
sont Gordons otonomisle Hjcelpekilder
ridtøtnteci, formindsledes ogsaa Tallet
paa hans Troppestyrle og Tilhaengerr.
Fricke saa vel soni andre Europceere ad
varede ham og sagte at overtale hain til
at sorladeKhartum, hvad han havde kun
net gjsre, hvilkct Ojeblik han vilde, meni
Gordon vilde ikke laane disse Advarsler
Ørr.
,,Gordons Karalter,« siger Fricke,
,,var lige saa halsstarrig, som den var
nobel og hsjsindet, og han falte sig saa
sikker paa sin personlige Jndflydelse
over Besoltningeu, at han end ilke be
gyndte at tvivle om Stillingens Hold
barhed, da Mahdien havde sdrladt Byen
og soretaget absolute fjendtlige Skridt.
Da- General Grahanr sendte Bad til
Gordon, svarede denne stolt: »Jeg tan
holde Khartum, saa lange jeg vil, ogjeg
stal under alle Omsteendigheder nok häl
de Byen indtil der kommer Undsæt
ning.«
Fricke tror, at disse Udtalelser bibrag
te de drittske militære Autoriteter en sor
lert Opsattelse as Situationen. Eiter
Gordons Svar havde man jo nemlig in
gen Anledning til at tro, atSituationen
var kritisi. Gordon var helt igjennem
Idealist, og hast kunde ikke forestille fig,
at Falk, hoeni han altid havde behandlet
godt og visi alle inulige Velgjerninger,
vilde optroede som hans Fjender. Hang
ubegrcendsedeTellid, der gjorde ham blind
for alle Farer og dav for alle hans Ven
ners Adoarsler, bleo ogsaa Aarsagen til
hans Død.
Gordon var altid rolig og fattet, og
han viste end ikke neiget ydre Tein paa
Sindgbevcegelse, da hans Soldater nirg
tede at adlyde hom, sordi de ikke langere
sit der-es Lønninger i rette Tid. J de
sidste sjorten Dage sprKeitastrosen maul
te Tropperne kjæmpe hver Nat, og efter
hvert Sammenstsd opdagede man, at et
starre Antal Soldater var gaaet over til
Fjenden.
Tre Dage sar Khartunis Fald ytrede
Gordon: »Na er det paa hsje Tid for
Undsætningen at komme«. Han opfor
drede gientagne Gange sinc europasiske
Ledsagere til at flygte dort, nien da han
selv nægtede at sorlade Khartum, vilde
de itke soigte deres General i Nodens
Stund.
Angaaende Gordons sidste Lieblikke
meddeler Fricke Falgendez
»Tet er urigtigt, at han blev snig
inyrdet, da han vilde begive sig nd for at
siandse det blandt Soldaterne udbrudte
Mytteri. Han kom, som han hoer Mor
gen plejede,med enStok iHaanden for at
inspicere Soldaternr. Da han traadte
nd as Haset lastede nogleSoldater deres
Spyd mod ham, og det var Tegnettil en
alniindelig Massakre.«
Da Fricke saa Generalen liggende dtd
paa Pladsen stygtede hatt bott ogvar satt
heldig at stia sat i en lille Baad, pau
hvilken hatt sejledc ttedad Nile-n oglthkes
lig ttndslap Mahdistertte. Fricke fest-sil
rer bestentt, at General Gordott endnn
ti Dage sor Khartnntg Fald ttdett Van
slelighed kunde tut-re dragct bort tilligetned
alle Ettropceerne.
Ek
Den demokratiike Commi
Konvention t St. Paul.
Hk. Redaktorl
Vier as den Godhed at optage solgem
de iDereS Mad:
Den detnokratiske Manto-Konvention
i St. Paul sidste Lordag var igien en
Sinsselse og Tilsidcstrttelsc as de danslo
Detnokraterg berettigede Kratt paa Be-;
seettelsen as et as Conttty-Entbedetne.’
Det er derved tydclig godtgjort, at de
detnolratiske Ringlederc i St. Paul nökj
øttsker Dattstertteo Stenttner, tnett suld- z
stcendig igttorerer deren Krau. s
To Gange er vi ntt bleoett stnssedcz
tttott det ikke tnaa viere nok sor oo til at
saa Lijnene pp og se, hvad det er for
Mænd sotn hat« oplastet detn selv sottt Le
dere as det detnokratiskc Parti her i
Cotttttyet, og se, at de stadig spillet nn
der Duelle ttted os. Men ttaar jeg ttu
taler ottt Ringe og Ringledere, saa kan
det oel med Rette fordre-H, at jeg beviser
at de elsisterer i Virleligheden og ikte i
min Fantasi.
For omtrent to Uger sidett kont to as
de aspirerende Kandidater (nu notnineret
sor Clerk og Sheriss) til Dannebrog og
beklagede dettt over, at den aspirerende
Kattdidat sor Kasserer ikte var populeet
nok i adslillige Preeittets paa Grund as
hans tvetydige Resignatiott sont Kandidat
sor Legislatnren lige i den ellevte Tinte,
og sotn derfor ikte ottskede htim totn Kan
didat, og at selo ont han kunne opnaa
Nominatiott, ville de stemnte hatn ned.
De udtalte deres hicerteligstc (?) Ønske
otn at vi Dunste slulle stille en Kandi
dat i Mitten, og at de dtt ville gjsre alt,
hoad der stod i deres Magi, sor hom.
Og vi hat-de nn netop paa et as oore
Allianse-Moder talt ont en saadan Mand;
itte en Mand, der var sattig og sorsul
ten paa Grund as en daarlig stottontist
Fotoaltning as hans egne Asftkter og
sotn ikke kunde leve nden hatt sit et godt
Embede, heller itke er hatt ontteent ban
keroteller hat vteret det og heller itke as
Mangel paa attden Bestsæstigelsr. Nes,
hattet slet og rct en oelstaaettde, reinen
kende, arbesdsotn og okonotnisk Mand,
og en as de sorste Sctlere, sotn lont her
otttttettt tned tottttnc Hemden og sottt
hat veret en as de virkfotnste til at gsore
Cosntyet til hood det ttn er. En san
dait Mund havde vi ftillet i Matten og
sottt ester vort Skson var en god Garan
ti for en cerlig og redelig Forvaltning as
KossermEtnbedet ; kttn enMattgel hat-de
han, og det var —- han var ilte Maskin
Politiker. Nu sottt sagt ui gik i Tojet
og troekse at de tttentc det crrligt, skjottdt
vi bnrde vide, at Lttirlighed er en Exten
stab, sotn de fleste Politilerc ikte er i
Besiddelse as.
Og nu lontnter Arbesdet, sont de gier
de sor os. Te haodc for Weimar-Val
get ladet trytte en Tel Stetnmcsedlcr
til sorskjelligc Prcrinctg ttted saadunne
Telegaters Naonc paa, sont dc vidstc
ville stetnntc sor dem, og en Palte as
dent bleo ogsaa ovcrlcverct ntig sotn zor
tnattd paa vort Pt«itttt«a-Valg. Lg da
seg syttteg at ett saadan zortttrrntelse
itttod den intelligente og terntcttde Mel
gcr ikle bnrde gaa ttpaatalt, san befun
tede jeg at gaa til Bunds- i Sagen,
» Stetnntesedlertte bleve lastede hen i Kro
sgen, thi vi var-e Mænd sotn not vidstc
ihr-ad vi gjorde og ilke behovede Andre til
Iat udpege vore Mænd sor os. En as de
’sprste Dage git jeg til St. Paul sor at
sinde ud hvem Ophavgtnattdene vare,
men naturligvis vidste ittgen nogen Ve
sted om det; dog tnaatte de tilstoa, at
de vare tryllede paä Hooedloarterets
Til
Ejemrejsende
Underlienvisnlng til k()rog«saon(lo
Notitsok om vom Este-kaum- og Juli
lclcalcnrsinnesk til slcmulinnviem have
vi nu den l·’on»-j0.ls(s at funkle-by at
Ihn Alfrtsil Hort-engem Chef for
Eil-mutet A. Mut-wissen C- (-’»., nu csr
pxm «l’illmxz(srcsjg(sn fka Eurong ln-0r
lmn lim- wtsrct i lccntfcsnsntso mccl
Vedkommontlcs klug-mensle billige-Pri
sor for vom Bkskursinmsh
Vi lim· ikkcs til Varus at Wall-, men
tlcst ktsjsonslts Publikum lmr Erfnrjng
as, at natu- rlsst Ljiplilssrlsilligo Prisor
sum VI i spiilksmh
Billige Frist-r H· ilclcc il(«t wogte-,
der lim· strxtsluis Meist-, nu-« ugstm en
hurtig uglmlwtsm R(«j.-i(-, ug i demu
llonkuwnclcs tsr vi («11est:u1(sn(lo, da kun
vi lmr llint singen virkclig nlcantliuas
vin Diskussion
l (l(-tt(s Efttsmar u- (l(«t Flllsrligore
kalasllos at armnglsns n)·(s Reh-em
Ineliglnsslcr for vor-) Fuss-Acker Saa
vtsl jin-l llsw sum jun l«:m(1. DE
stcst«-lcs. hurtig-Mk l-l(-g:1ntosk«.s og
nmgnifilmms llsnnjusrss (-1-(«uslvnlglc
tll Von- lecL ::«—Z«ns-l".
l'- llngss liojw tut-Heut Amerika
ug Eltl··-ji;1.«-4 ·l«—u(l(-n han« ri »Hm
sit-«lv:ulllz.z1 l-:l»lx·tx-—Z»:«-:· ims(1«l·lijn;:·
ntllerinsz fs-1·-l·«I-I. Sinn »in-kl- en
JTnsklv Rishxn All« Dim- lesknF
sit-»H- s-"«-1nsl—«s Eis-l XiklsznnprilL
(1t«·i.
llunnsnll lsilpr til (l»nn:i-1«nusste
Agenh alt-r Lan lussiso clt lmn lim
Agomur lm w. ullur skriv direkte
til
A. Mortensen å Co.,
cenekalsAgentey
140 Eust- Iciuzie suec-t, Objekts-m
