' ' o . -. ( .- .. , - .
gilt-stets Ziel-ei .
M Linien istevitto
Pnn danik wr- «l!. E.
(ii«tst»tsiitsti1diti. t».)
- sit-H lnn tlkc eitle Tem, sazide Anna-, jeg ued illi-, »
oni det kommt-r del-ni, nt iii licnde hinnnden tin snun ni, men s
De nil nltid lnn tunc en Beutel for niig. «
ss sit jeg eitler Tun til Viiiiuidk ndlnnd lssisniil op
hidset. «
Agneo rhnkcde Pandcik At hnn elslede hende, var so
gänslc godt og sinigiede hendeg Ztslnfolelsez nicn nnnr denne
tandeligc Einnl skutde finde Pan nt pine og plage hende ined
Bebt«cjdelsei·, snn uildc dcttc mu- megei nbehngcligt. Honi
fot lnnde hnn ille tagt itnod tin T oni nie-d tolig Viktdighcdk
—- Stnnt det stinlcdeg til, sagdc hnn, san ei der oel lun
den lldvej, nt vi stille-z, nt oi iile seo merk-.
—- Jkke sco incre! llninligtl Inst Teni i init Stedk
De elslei niig lnn sont en Bruder, incn jeg elsler i Jst-in
min Bari-dolus Legcsoster og den ltuinde, med hvetn jeg inn
de onsle at knistte en Fokbindrlse sm« lkiv og Tod.
— Jeg bedet Dein, derom inaa Te sm nn as ile nieie
tale til inig ellcr nise inig det pnn nogcn soni helft Munde-.
Linn tau.
— Vier soi«nnstig, Ermih lud o-) talc rolig nie-d hin
sndeis, ordlilcv Agneo i cn nnertalcndc Tone. Jeg knn ikkc
gsore nogct sor Tem, nien Te lau sotbitie niig Lilie-t, i det
De som en leoende Anklage oandier ved niiu Side. Dei ci
dog ikke tnin Sittild, at scg itkc clsler Dens.
linnil snndt intet Soar paa digsc Ord.
—— Dis-Juden, oedblco Agneo, vildc mine Jota-idee, sna
snort de sit at inde, hond der soresaldet, i Den-g egen Inte
resse bcde Dem oin ilke mere at besoge os, i det inindstc ikke
i den inkniicste Tib. . . .
Det var i·igtigt, og Erinil solte sig slaaet.
——De man altsaa have Mod og Kraft til det ene eller
det andet, docetede den unge Filosos videre. Enten man
De Give Askald poa at omgaas mig, ellcr De looer inig nu
stralo aldkig mere at tale til mig om cherlighed eller i De
tes Gthen og Laden niinde oin vor Sacntale her i Dag. . .
——-Det tan jeg umulig holde, sagde Ermil med et smer
teligt Smil.
— Det er mit komme Aloor, denitrrlede Agnes ined
streng Mine. Dersom De ikke ee i Stand til ot beheeste
. Dem saaineget, san moa jeg ubetinget holde paa, at De ilke
lotnmcr mig sor Øje, for De hat slaaet disse Daarslaber nd
as HovedeL !
Hun var nu vii«lelig vred. Undekstod dette Mennesle T
sig til at satte sig op iniod hendes Anordningerl Og det i en
Sag, hoor hnn uindslrcenket lunde tilstaa eller ncegte.
Erinil var sormelig bestyrtet; han vidste, hvor tilde-je
lig hun var til Qverilelse, selo med Fate sor, at hun senere »
l
kunde komme til at angke et saadont Stridt bittert, og han ’
sagde sig selo, at et Ord as hendes Mund til Forældrene l
vilde have deres hjcertelige Medsolelse og det velniente Raad !
til Folge, at han slnlde soklode dein, soretoge en Reise,
med et Okd soge at gleinme, hoad han nu selte.
—- Agneg, bad han ydmyg, bandlys mig ikke sra Deres
Nathedt
—- Naa, san bliv, sviirede hun med Verrdighed, nten
saa nma De give mig Deres Ilsresord paa, at De aldrig ined
en Stnoelse, aldkig med nogen sont helft Handling vil min
de tnig om, at De elsler mig. Lover De niig det?
—- Jeg looer det, sagde Ermil sagte.
,— Og dersom De stulde dryde Dei-es Ord.
— Saa stal jeg vide at strasse mig selo, De slal nldrig
komme i den Nodoendighed at gjore mig Bebrcjdelser.
—- Godt — llnder disse Betingelset ere viVenner.
Med disse de kalte hnn hatn Haanden, sont han gred
og trylkede sont en god Kammerats og derpaa lod den salde
med et Sul.
Bokdklokken, sont lad til andcn Frokost, kaldte i dette
Ojeblik de to tilbage til Hasen De sulgtes ad, han, tavss
og nedttykt, hnn, letfodet og næppe i Stand til at sljule sin
Glcede. Det bat-es hende for, som socevede hun hen ad Jor
den. Men var der ille ogsaa gioet hende en kostelig For
eering, holdt hun ilke i fin lille, nersakne og grnsonnne
Haand det pracgtigste Legetoj, det mest glinirende Klenodie
— et Mennestehjcerte, som hun ska nu af knnde gjennem
granste og pine — ikke for at gjore hom ondt — aa, Vor
Herre bevares, nej tun sor at se, hoordon egentlig denne
Gjenstond var bestafsen og sat sanimen.
Hm detiniod mir til Mode soin en Fugl i en Barm
haand; hing Hjaerte bankede under de smaa leitede Fingers
Trot, og hatt vidste ilke, om disse Fingre vilde lvæle ham
helt, eller otn det nogen Sinde stulde lykkes ham·ot slippe
fri. Hvad hons Lsste aiigik, san angrede han intet Øjedlih
It hatt haode givet det, men han haode rigtignök heller ingen
klar Forestilling ani, hvor umuligt det vilde veete sor heim at
holde det; men selo om hon slulde bkyde sin Ed hver Dag,
satt vilde han dog hellete det, end give Askold paa at se den
elskede. Qg stulde det ikke alligeoel lykkes ham at oinde
hendeg Vierte, naae han bestandig var om hendejt Kunde
set tænkes, at en saa dyb, ydmyg og uegennyttig Kjarlighed
like omsider vilde rote hendes Hjættr.
Gjtesterne oak nu steoonnede til alle Vegne fra og sam
lede sig paa Berandaen for at vente paa, at Klokken skulde
tinge anden Gang. Dosia saa Agnes komme op imod Hu
set i Folge med EtmiL
—- Hun har standt paa hasti, sagde hun leende til sin
Mand. Se kun, hvor han ladet Drei-ne hange, den lille
Taste lader derimod til at viere hjcrtensfro.
Plato saa opmærlsomt paa den nnge Mond og svorede
leitet. Hatt sorstod at tyde den Skrist, sont Lioets store
Lampe indgtaoe l det mennestelige Aasyn, og da Ermil gik
forbi hont, logde hatt venlig og deltagende den unge Monds
Arm i sin og trat passiarende as med ham ind i Spisesolen.
,:. Kapitel
Z lauen betrttdet.
— Ettltl Nein-titl, sagde Agnto tolig, Text-H Zkov i
bttrttdet.
Nein-tat Batnttin tog Ptlten nd ai Munde-in titslede et
otouende Blit tttta .Httttlt-tt, tialpaa Stntdtene og ettltetede
nted en Etltethed sont et Lisntel:
— Tet et« ilte tttin Stett, det et tttitt :lt’aboci, det« orien
det
Vltttteo, sont stod bog ved Nhngestoleth i hviltett den
xtttntle behngelig vnggede sig, san sotst vaa Gettet«alett, det
nasst tnta Hitnlen og tav. Hatt basede sig over det illustterede
Blao, sont lnn part Bot-det, og saa paa Billedetne, rystede
Bladet lidt ag pttstede nogle hvide Fitttg bott, sotn i dette
Lieblit var saldne»paa det, og lvd detpaa til at sokdybe sig i
ganste i Betragtnittgen as Billedet"tte.
tin Tot-te, sont man ittchavdc hast i Monds Minde, I
hat-de i dette Aar fortnelig terret Stoven nd; i de sidste otte
Dage havde Jldett taset i ett stor Stov, der laa otntrent tyve
Vetstet sta Generalensz isjendonn Familien Survs, sottt
vat« i Besog hoo Generalett i Dag, havde pan Besen der hen
ntaattet tot-e igjennent ett tvcelende Rogskh, der sont ett graa
Kappe leitede sig over Tretet-ne. Pan Generalens thnd
vat« Brandlngtcn itke mete saa stark, ntcn den svceoede dog
altid sont ett tttng, gnlltq Tattge over Ejendotnmem Man
talte i Salt-n ottt sotstsellige Ættttter, Hei-reine rog, og
Botncnc legt-de i Haue-n.
Agnes ventede ettdntt et Pat· Minnttet saa gjentog htttt
nted dett klare Stemnte:
— Onkel, Tetesz Skoo brættdet, og i det samnte koste
de httn det stne Askestov, sont bedaekkede Bladet, ud over Ge
neralensz Oaand
— Tet tjende vi, svatedc denne, ttdett at lade sig fortt
t«olige. J de sidste otte Lage have vi regeltnæssig hver Es
tetntiddag Klokkett sem, naar Ostenvinden tommer, Askeregn.
— Men nn er det Klokken to otn Estertniddagen vg Ve
jtenvind, soorede Agnes med stot·Ro. For Resten ved De
jo, at Stoven iktc tilhvter mig; jeg hat« enc og alene sagt
det i Deres Interesse
Plato havde reist sig.
— Man bttrde alligevel se ester, mente han.
Generalen var egenfntdig og oinkede til Plato, at han
skulde satte sig neb.
s—"- Lad Dem blvt itle ansagte as saa lidt, sagde han,
jeg et« allerede vattt til det, det hat nu brændt en hel Uge.
Sukof var dog itte helt relig, hatt blev ved med at koste
provende Blikte paa Hitnlett, da han pludselig med en task
Bevægelse vendte sig om.
— Se der, bag ved Dein, Baranin, raabte han, der
brættder Stoven sandelig· Se blot Rogsoslen. . . .
El Vindstod kastede en Haandsnl Aste og nogle Gnister
ind.
— Ja, sandelig btænder den, raubte Generalen og
satte Huen paa sit staldede Hoved. Jeg er en egensindig gam
ntel LEsel, og Agnes har Net.
Hatt styrtede nd i Gaarden, og snart havde Klokken
kaldt hele det mandlige Tyende satnnten, sont opholdt ftg i
Staldene, Haven og i de ncetmeste Ontgivelser.
Lange Fortlarittger behovedes ikke; Generalen viste
nted Haanden over tttod Rpgspjlett, der steg stent over det
gtaa Taagelag, og straks vidste etthvet·, hvad der var paa
Farbe. Folkene skyndte sig ind i Laderne og hentede Redska
bei-, hvvtefter Toget satte stg i Gatth
Or. og Fett Sttros sulgte tned deres Ven og Beet-t
Udett at lege overd:«evett Bekytntittg for Dagen og udett at
tabc noget af Verdengmandens Ro, styndte Generalen sig
fretnad i et Tempo, sont matt netppe stulde have tiltrvet hans
Alder. Vera, Marie Makos og de ttnge Herrer var lobne
for ud, og Agnes brættdte as Begjcrlighed ester ut gjore del
samme, ntett Attstandcn, sont htttt alle Tider og alle Steder
; holdi paa, tillvd hende itle at folge dennc Tilbojelighed.
i Regen blev stadig tættere, Lugtcn stadig skarpere;
brcendende Tetr- og Kulstykter faldt ned paa Vejen, og Plato
havde nok at gsote nted at træde paa dent og slukke dem.
Genetalctt indsugede Lasten. ·
—- Det er Vit«ketmertte, sagde han, det lttgtek godtl
Ttods Situationen-Z Alvor lo hanH Venner og han selv
nted over denne Bemerkning. Agnes tunde itte holde sig
læitgere og floj i Lob afsted efter Fottmvet, sra hviltet der
lod hoje Raub.
En vid Lysning, i hvilken der var hugget det foregaa
ende Aar, —- og hvor man for Skyggens Styld havde ladet
nogle hoje Tmer statt hist og her, btaendte i hose Flammen
Unge Grantræer og Birketræer bod den bedste Nating for
Flatntnerne; Lhngen som bedækkede Banden, sorplantede
Jlden til Rodderne, vg hele Lysningcn bkættdtc i lys Lue og
med en hoj Brägen og Knitren.
— Alt dette bliver et Nov svr Luernel raabte Genera
len, i det hatt nted Haanden bestrev en betydelig Krebs.
Den egentlige Skov laa i umiddelbar Narhed, ktm ad
stilt sta det brandende Termn ved en 12 Alen bred Vej. Hel
digvis bar Binden for Ojeblikket ikke ad den Kant; men slog
den otn, knnde et eneste Vindstod sorplante Jlden til Beista
ven og saa maatte Brandett anrette en ubvdelig Stude. .
—- Hvor smutt! sagde Agnes halohojt.
—- Jkke sandt? istetntnede Ermil, som pludselig butte
de sp ved heades Side. Kttn Stade at det samtidig er saa
steækkeligt. Se en Gang, disse uttge Birkenau-, hvot de
leve og lide; hvok de oride og vaattde sig, og hvor Grenene
knage som i Smerte, det er, som ttyglede de om Forbarmel
se.
De vorige Tilskuere stierede bestyrtede og tavse ind i
Flantmerne. En Fle Kvinder vg Born, der var kvmne til,
som voksende stetn asJorden, saa paa dette Skuespil med
ftlosofisk Ro; denne Del af Skoven var jo Privatejendotn,
tilhorende Generalen; havde det vceret Falledsskoven, var
det en andett Sag.
En Trup Baader, fort af en Oldetmand, msdte fretn i
god Orden, med Hatte og Okse paa Skulderen.
— Bravo, Born! J eee raste paa Benenel raabte
Generalen. Grib Jlden an paa denne Side! — hatt vege
de paa Hasstovetk J inde, hvad J hatte at gsare, itle? Og
J andre, rtsd Krallen httt·tigt! Undetsslotien bittenden-, lad dett
bratnde, tttett Jlden tttaa ikke gribe videre otn sth
Follette gik til Virttet tned ooetotdentlig Behættdighed
J hvor lattgsottt i sine Beoagelset en rttgsisk Bande kalt vom
til dnglig Tags, saa ttdsolder hatt en valdig Energi, saa
snatt der er Tale ont en Stoubrand
— Og J Kvindfoll, til Bierketk kotntttanderede Gene
ralen. Hvad staar J det· og tnaabe estet og plttdte sottt Ska
der! Hent Edets Koste og Hatmte og stnid alle Brande, sont
slyve ttd paa Vejen, tilbage i Jldetn zrentad tnarche.
Landsdyen laa ttceppe tre Hundrede Meter dorte, det
varede ille mange Minutter, sor Kvinderne var opstillede i
Reekler, sont ttaar Haet vendes, og rensede Besen·
Heden vat- uhyte, selo hvor Tilsluerne haode stillet sig
op. lCosta havde set estet·, otn Veka var i Siltekhed has
zroken Titofz Plato, Erntil og Kola ardejdede tttt ont Kap
tned Mmtdene, sont hurtig gravede ett Gt·ost, der skttlde as
stiære Jlden i Bundett.
Agnes siod ved Siden as Moderen og saa til og spurgte
stg selv, hvordan det kttnde viere, at det skrasklelige Syn ind
gad hende langt mete Interesse end sont RædseL
— Ser Te, Flodcn et· der nede, sorklarede Getteralen,
idethan pegede mod Best, nogle og tredive Meter dorte.
Flodsengen er ttntaadelig dyb, et sornteligt Soælg. Griber
Jlden ont sig ad dett Kant, saa har det ikte stort at sigez
mett springer Jlden over Besen, saa ete vi —- det vil sige,
saa er jeg odelagt, — Skooen stræk«ker sig helt til Haoegscm
det og beim-er Kornladerne. Jndett en Tinte kntt jeg viere
en rttitterct Mand, ganske eller deloisz —- tttett sæt Dem dog,
ntitte Tanter, Te tttaa so være dodtrwttr.
Med tiddetlig Artighed, sont paa dette Sted og i dettne
Situation var dobbelt paastjottnelsegvretdig,. bad hatt Da
tncrne ont at tage Plads pan en Bittdsælde, hvis Stamme
laa ved Vejkattten, og paa hvilten Vera og Fralen Titos al
lerede havde taget Plads.
Dersotn seg hat-de Band, vedbleo hatt, saa vilde det
viere Børneleg Otn et Par as de ntest dtttndristige Kttøse er
jeg silker paa, at de not vilde indlade sig paa at kappe de
sarligste Treeer; men sarst maatte vi bane enBej gsennent Jl
den ind til disse Træer; for ellers vilde vi dlive stegte leiten
de, sorinden vi naaede den.
-—Ja, men naar Flodett er saa tteer herved, indskad
Agnes.
—,Ja, den er rigtignok ttær herved, tttett halvttedsinds
tyve Fod dyb. Naarseg lod danne chede og Ise med Span
de, saa vilde Vandet viere spildt inden det naaede halvvejs
op.
Agnes stirrede ham med et komist Udtryk as Naadvild
hed ind i Attsigtet. · Pludselig sagtede hun omlring i Lasten
med Haanden, vendte sig brat om og slog ind paa Vejen i
Retnittgen as Hasen
— Hvad gaar der af hettdeL spurgte Generalen sor
blasset.
— Et Jndsald, svarede Dosia stnilende· Httn giver i
Reglen sligt til Kjende paa den Maade. Httn har hittet paa
et eller andet, farmodentlig vil det snart vise stg, hvad det
er.
Baranin satte Mod i Meendene, der var svcertede
as Rag, og opfordrede dettt til ny Attstrattgelser. Plato og
hans San, satttt Ermil arbejdede sotn sitnple Dagløttnere,
og deres Okgehug var ikke mindre traftige end de andres.
— Hvor det er kjedeligt, slet ikke at bestille noget, be
markede Marie plttdselig, sont allerede stere Gange as gam
mel Vane havde grebet i Lottnnen estek Gatnnøglet. Du
smaa der, vent lidtl Du er jo alt for lille! Giv tnigKostenl
Den saaledes tiltalte lille Pige lod den noget tnedtagne
Riskost tage ud af Haandett paa sig, og Marie stillede sig
tappert i Rcekke tned de andre Koinder, dog ikke far hun hav
de kiltet sinKjole op med Knappettaale.
« — Agttes komtner slet ilke igjen! sagdc Vera ættgstelig.
Jeg oil se ester, hvor hun bliver as!
— Nejl Nest udbrød Moderen bestetnt. Hsis dtt gaar,
saa vilde FrakenTitof ltryde op inden tiMintttter for at sage
efter dig, og naar J saalf alle samtnen blev bot-te, saa pilde
jeg blive Engstelig og komme bag ester. Det vilde ende ttted
Forvirring —- det kjende vi!
.-«.
Dosia var desuagtet tkke ganske rolig; der var sorlabet
en halv Time, siden Agnes sorlod dem, og Tiden begyndte
at blive hende lang. Hun ovetvejede just, ont httn ikle selv
stulde sage ester hende, da hendes Opmarksotnhed vakteg as
Bjaldeklang sra Landevejen.
Al
—- En Vognl bemcerkede Baranin, som gik sorbi i det «
samtne. Naa, det vil blive rart at ksøre her sorbi. Bejen
er jo rodet op; dersom han hat« ntere end tre Krikker sor, saa
vielter han.
Men Klangen as Bjtelderne tydede itke paa, at Manden
var flot kjarende, den kom kttn langsotnt ncerntete.
—- Hvad Polter kan det viere? sputgte Generalen nas
gierrig.
Ved en Bajning as Vejen blev ntt et hjjst besynderligt
Kjaretsjsynligtz en gamtnel Skiatntel, der var spandt for
en uhyre slor Vandtande paa sire Hjttlz Tanden var sorsynet
men en Hane og Spattd med lang Skast til at Ise Band med
hang paa Hanen Oppe paa Hesien, med Fsddetne stattede
paa Vognstangen, tronede Agnes som Kudsk.
— Agnesl Og der er Vandt raaltte Generalen.
Hurral
Arbejderne holdt ganske sorblasfede inde med Arbejdet.
— Hart-at raabte den gamle Heere nok en Gang. Nu
er vor Skov saa godt sont reddet. Et Hurra sor Frøkenem
Enstemmig klang det sra alle Struber: Hart-at
Agnes kam kjarende langsomt med den sande Fortjene- i
stes Bestedenhed. Da hun kom saa vidt, at de slyvende
Gnister begyndte at blive sarlige, sprang httn op sra sit Scr
de og raste sin Fabel-, der var kommen hende i Mode, Ofen
med det lange Skaft.
— Det kalder ·e et ob - - .
de. Hvordan bar tiugbaaget dingitddfgld« Rade Sawf Immu
Et halvt Dusinasjoltene var allerede sygselsatte med
at httg e en smal Ve1 gsennem det braut-ende Krat, tnens
andre aldte Band paa, for at Pioneeretne ich skttlle dlipe
amtingede as Jlden.
, . , · « N
.- Jeg loln plndfelig i Danke oin Tauben
Agneg zaderen, og den gamle Blaue-blank »g;
ofte hat set tin-like Tenden. Jeg »Hu-» m den
! sont et Lam, og faa trat jeg den ud as SkåldM
mig en Tel Bryderier at faa den sowde so
I faa inange Rennne at fpeende, og jeg haode me
de1«paa. J Hufet var der ikle en Moders Sjæl me
der hitcede jeg dog Rede i det. Men satt vkd Fiodknnx
I det var komiflk — der traf jeg en niig ubeljendt bem
l ftod i Begreb incd at kjsre gjennetn Vadkstedn web-ij
; Soin jeg nn begyndte at afe Band qp i zpndm h
l jeg merk ned over niig felv end i Huukz skspndt du's«
Tragt deri.
l
l
, ems
aa, lon
«
Eil s
rdl kk
nor Fsz
—- Det nndrer mig flet ikke, beinarkede Plato tm
—- Da tog Herren Tsmnien fra Kuskkng Haqnd s·
hanc fylde Tanden for mig. Du lan aldrig tro, hvjlkf
fteligt Syn, det var denne Kusk i den lange Kladessz
ined en inoflvast Hue paa Hovedet, da han med W
Alvor fyldte Band i Tenden, medens den anden ligk s«
vorlig og verdtg lholdt Tat-interne. Jeg haij W
haft, nien lod det kjant verre
—— Du er vel gjennemvaad2 spurgte Plato og US
de paa Skulderen.
! — Hat veeret, men ved denne Varme gaar dct W
. Tarringen. Jeg begriber ikke, hvor J knnne holde del
i Der nede sidde Vera og Frako Titof, fom det ladeka
regt Fornajelfe —- inan vil niaaste lunne fpise dem som
l logte Ægl J Skoven, der er det fvalt! Og ved Bann
: fkyggefuldt, ganer kostelith Nu er Tenden tonl, jkgj
l straks tilbage!
i Hurtig og let fvang hun fig op paa sm Gang-R
l Kjolen samtnen oin Fadderne soin en Ridekjole,greb Tss
i og falte Hesten i Trav, nonet fom den ilke havde vekkl
i til i de fidste 10 Aar. Kjoretejet forfvandt hurtig m
Træerne og Bjceldeklangen forfnunmede efterhakmdm
General Baracnin faa efter det falfonnne ijmpj
en Følelfe af Taknemmelighed og Beundring, menshn
famine Tid felte en heftig Lyst til at le, faa morfomps
dig faa Agnes nd paa Skimntelen.
Pludfelig vendte han sig til Benderkonerne og k·
med Tordenstemme:
— J blinde Hans-, J ere! Jlke en af Eder er fl
paa fligt, stjsndt J have Vandtender i Mangde i Ebers
Afftedl Skaf dein hid, hurtig!
Kvinderne lsb farst otnkring imelletn hverandn
traadte tre ellet site ud af Kreder og leb ad Byentil,
dens de andre vendte tilbage til deres Arbejde.
En Times Tid efter var Skoven leoende, over del
Bjcldeklang, og da Agnes for anden Gang vendte ti
fra sin Elspedition, maatte hnn, fljjndt modstraliende,.
lade Blancchlancs Tøinme til grovere Heender.
— Stadel fagde hun fulkende, faa fornejet hol
ille veeret i lang Tidl
Tiden gil; Solen forfvandt dag ved Trceerne ogF
merne blev redete og redete.
En almindelig Slappelfe gjosrde sig bemarkeliz, pl
var Faren endnu ikke overvunden. Der var nu draget
forg for, at Jlden ikke kunde fokplante sig i GrundenI
nem Radderne, thi Grsften, fom man havde graveto
dygtig över med Band, dannede en noverstigelig S
omkring Lysningen. Men Traeerne, hvis Grenefok
Delen var forkulledez begyndte Un at braende i Stamm
derfom de i Faldet styrtede over Vejen, var der alvorli
paa Færde, thi de ncertneste Trceer af Hpjsloven var a
faa tarre af Heden, at Gnisterne havde fanget flete G
Endelig var Vejen gfennein det brcendende Krat i
og det gjalt nn, at feelde to Birketreeer, fein ved dereå
ling var serrlig faretruende.
Jngen af Banderne lod dog til at have Mod til s
gynde Arbefdet, da Traeerne i Steden for Ftugttt
brcendende Grene af sig.
— Mod, Bern, fremad! raabte Generalen. D
jeg var yngre, vilde jeg være den førfte. . . .
—- Der herstede endnn en meget tilgivelig Studi
flog pludfelig de lyfe Leier nd i et af de ncermest G
staaende Virletreeer. Bladene rullede sig samtnen M
lydelig Raslen, Grenene knagede og bragede vg sIW
helt Fyrvækkeri af fprudlende Gnister og kygmde B
trint oIn.
Hurtig greb Erinil en af de vaade Lcerredfækte, hv
Follene befkhttede Hoved og Skuldre, og nied Lisent
den fthrtede han indi Jldregnen, og lidt cftkk W-«
hans veegtige Hng tned Birketreeets Ved, den eneltt
fom hartes giennein Luernes Knitren og Vrsgtlis
Kola fulgte hanc i Hælene, og Generalens K
kraftig, fsnul Kass» styndte fig efter dem. Nu vak
ligvis alle rede til at folge, og der vildeveere Dpflas
kavikking, derfom Generalen ikke havde holdt dtMU
Fra Tid til anden vældede Nagen faa heftig inm
arbejdetde stjnltes fuldsteendig for de udenfor sta«k"k««'
nes gik i en Bue faa neer fom muligt til det Tre, lo
mil havde gioet sig iFterd med, thi han vilde ikke S«
af noget af det sjceldne SkuefpiL Hnn kunde ika i«
dene, men hun kunde here deres Stennner, naar de
til hverandre gjennesn den kveelende Rjg- .
En Flok Born var fulgt efter hende og havde M
op ved hendes Side, ined Blitkene fast heftcdt paa let
lende Trie, foin for hoert Øksehus fendte en RISI «
ster ned over Omgivelferne. ngaa de andre TM
at fynge paa det sidste Vers. »
.Et hsjt Vkag led, og Ekmicg ViktbsjcdsIW
Kjerevejen. Bernene var flygtede; iklun et, fVM W
eller mindre anede Futen, ftod paa den fainme Psz
rede med aaben Mund paa Træet, som vst de at spld
Agnes tiltraadte Tilbagetoget lattgspmt ngime
sikkert Øjemaal bediente hun Retningen, Traet MW
Finden og veg knn tilbage Skridt for Scridt«
Bevidftheden one Fare haode for hende e«
Tillokkelfe, foin hun vilde nyde til Bunds
— Agnesl raadte forfkreelkede Sternenkr
- Her! fvarede hnn melanifk.
(Fortfcettes.)
vidU
