S tJ e xs ne n.
III BUT-work chdaltlöc
Alt Blctdet vedtomntendcinatotn: Ymdlm
dellek, Adressetmsnndtkugel· o.t.v. adtcsgitekes
.Stieknen« Dannevnm, Nebraska.
Penge tnn senden t ,,«.lllouen c tdetg", Pott
Rote, Bank Jlotk euer c rltegntetxct Alt-cor.
For Benge- dek lendeg t leite Brkvc knn lld
gioetne tlle onst-e attlvarltg.
«s"r.1 Hex lex s» Au IesV-Mc
,,6tjemen« tan liesttlles bog eftetsnnsonte
heftet-, der iom von- Vlgeuter er lnsmundws
de til at modtage og tolttcte for thun-n
mentopcngc
ts. H- lCl)t-isteutcn, sue-nom, Nele
N. syst-. Dante-n, Ist-dar :Itamds.t, sonnt.
Uhr. Jol)ttt·on, Mindest, Nebe·
B. M. Bagn. Alton, Solo
«lkmo(snnnn«e eller nmnglende lstiientplam
samt ved Ilgenternc unar Henvendelic betont
iter tilde-.
-... - .-, -, , . .-...-sz«-.-»»- -.,.-.--.,..-.,»-«
N tmukt heftet Ekscmplm nf » ane
uottune« den spandende nottallinq
,,Ttofatt Kiæt«liqlted« fault det lldlontme
af den meqrt intethhnttc oq liufnldc
Roman ,, sosiasI Dotter-« lslluel sont
Pmmic frit ttlsendt alle forudlnstnlendc
Helaatvabounente der indcn lstc
Ndvlt., .«.)l, indiende Betntlm—x.
Naar ,,Stjerncn«i3 turste No. udloms
mer vil alle Particrnes Valgfedlcr vern
i Mal-Leu Vi stal da indladc os pack en
neermete Omtale af de forstjellige K-an
didater .
J. F. Dodd og Chaet Secber er nu i
Marken sont Kandidater for Connty
Konnnisseerer i Howard Co.; sandsyn
ligvis faar Ed. Lasten-, Notninationen
part det demokratiske Ticket. De tre
Meend er alle gode Fartnerez men i dette
Tilfælde bliver det Verlgernes Sag at
veje og fannnenligne deres respektive
Formttingd-Koalifitatiotter. Der for
dre-s mere end almindelig Dygtighed i
den Plads — af Erfaring kjender vi htm
Inskelig denneEgcnskab er netop paa det
Sted — og vi gjentager: den bedste
Mund er ikke for god til Konnnisscer
Den ledige Plads, sont Hob-stetem
· døunnek Matthew6’ Død skabte i de For.
Statets hpjeste Domftol er cndnu ikke be
fat. Prcesident Hattisou stal have stor
Lyst til at beseette den med hansz gamle
Fokrctningslotnpagnom den tntværende
Getteral-«)ldookat Miller, men tør ikke
vove Trøjcn tnod den sisrpe Kritik, han
veed der vil komme, felv fra hans eget
Petti. For ikke at tale om Nepotisme,
tsotn Hartifon herved vilde giore sig Inl
dig l, vilde der komme den nteke beten
kelige Ontstændighed, at Miller nceppe
er Pladfen vokseu.
W
Dommer Hannibals Gjennomination
tildet Embede, han saa hæderligt has
beklædt ide sidste sire Aar, er en Tidew
de, der sikkert vil blive modtaget met
Satisfaktion af hans talrjge Landsmaka
iHoward County. Skjondt Flertalle
af Danskerne, politisk takt, ikke harmo
nerermcd Mr. Hannibal, vil de naai
Valgdagcn komn1er, sknbbe disfe uoigti
ge Hettsyn tilside, og yde deres Stemmi
og Stotte til den Mand, hvis officiell
Karierrc i de sidste Aar har Erefuldt hæu
det den danskc Netsiaffenhed og LErlighed
At Hannibal nydcr en ikkc mindre Gra1
angtelsc blandt scer Amerikanerne
beviscs klart der-ded, at NoininationeI
kam ftit Eil bunt, ttods en tecntnelig po
pulær Modsianderg iorige Beskmbclfe
for at for-hindre det. Hannibalcs Nomi
nation er jaa nasr ensbetydende me
Balg, idet Demokratcrne ikkc formaa
at opstille en Modkandidat, der kan rokk
hatnideuPlads, han desiddcr i Vcel
gernes —- og sckrlig hans Landsnwend
—- Hierter.
. M
Landbefolkningen over hele den vesili
ge og fydlige Del af Howard County
hat forenet sig om vor agtede Lands
mand Ole Nielsen, og vil fremstill
hans Navn til Kandidat for County
Treasurer i »den deniokratisie County
Konvention paa Lskdag. Der kan nq
turligvis ikke være Tale Im andet, en
at Mr. Nielfen vil blive met tned Skan
dinavernes udelte Stam. Hatt cr e
af de aller tidligste Pioneerc:
iden danste Koloni, dens Historie e
hans Historie; med tun et Par stark
Arme ag den regte Vehjærtethed fot
Grundkapital, hat han ved Flid, stat
Jndsigt og dygtig Form-rings fareU
svunget sig op tilen UlstaaendeStilling
Hans personlige Rastassenhed er uplet
tet, hans praktier Sands nomtvistelig
Bedre Kandidat for County Treasure
tknnde man faaLoo til at foge lcknge efter. .
Han hat baode den npdoendizxe Bestykel- !
fes-Jung det snndc Fokretningggreb, titl
at fore Einbedet, og llan og hunsVennek
hat« den fornodne Fortune-, til at gjore ;
ham sikkrr og onsoa1«lig. Men der ftal i
noget Inere til end dct standinao iske Bis-l
tnIn for at nctlge en Mand. At Fettnet- 4
standen «i Alsnindeligl)ed, Nationalitct
nanset, vil give Mk.Nirlsen sin Stcmme
er et Faktntthom ikke er betydelig Tvlvl
nndcttastet, Inen — der fkal ag i -
terc H. Og det er Farmekne seh-, M.
Rielseng dtnske Stattbgfæller, der denne
Gang stal nd og arbejdc for hang Balg
Vcnt ikke at Byfolkene fkal kommend og
skrtte Hinlet iBeoægelsez nn er det Far
Inerne, der her en Kandidat, og Verfom
man venter at vælge heim, maa Former
ne »kaste Trojen« og nd iblandtderes
adsplittede og nrefolnte Naboer dg!
kjæntpe sdr deres Mund indtil Solned-;
gang den 5te Zwva
Vi skal tillade at minde onl, at dettc
bliver ct Ektzperiment, fom kan faa Dig
tig Betydning for FremtidelU sættcr
Former-ne bete-J Mund ind, hat« de grun
det den-H :)cept·æsentution i Conntinnn
bedsztnrsnet, fulder, hnn vil det svække
Former-les Hat-b og Tillid indbyrdes og
gjtms dein til Dann for Modstandcrne.
Onskeligcrehaode det verret om Olc
Niclfcng Kandidatnr var fremkommen
noget tidligere i Valgperioden, men
eventncl Snkceg knn cndnu naas, hol-J
hang Laut-Inland vil staa fast ved hanc
Sidc og gribe Such an ftsa denpmktiste
Side. «
Os-««-I««
Sydeus Stntsodligatiouer.
Te flestc af Den-e Læscre tjende vist Hi
storien out Sydeus Papirpenge under
Oprorszktsigetn ,,Naar zolt stulde til
Bysz for at gjsrc Jndljob, incdbkagte de
Pengenei en Vthnkasse, tnen bar Va
rerne hjem i en Kum« ,,Ofte betalte
man IIIZW for et Par Kolæders Støvler,
og beugte FemdollarsiSedler til en Fi
dithg til at Lande sin Pibe med.« Saa
lidt blev Sydeus Penge regnet for under
Krigen, og siden, da det aldelesj havde
tabt dets Sag, mente natueligvis Folk,
at Opttirsregjeringens Penge bavde mi
stet den sidste Nest af Beerdi.« De en
gelfle Kapitalister, sont haode kjsbt Sy
densJ Odligationer, blev begrinet paa dct
nbarmhiættlgste furdi de itke bedre hat-de
forstaaet at bet«egne, hvilken Side der
vilde vinde i K1«igen.
Men det tager noget, som er tnere
sturpt end Latier, til at brcekke en Eng
landers Hjckrte og Taaltnodighed. John
anl er en uforlignelig koldt beregnende
Skabuing og lige faa sejg fom hans fir
benede Ravnefcetter —- Bulbideten, og
— hvor ntroligt det end lyder i Amerika
neres chn —- saa nærer de engelste
Eiere af amerikanske SydstatssObligm
tioner endnu idag det faste Haab at faa
ialfald en delvis Betaling paa del-es
Gjældsbeais.
For Auserikanerne er denne Tanke tent
nd latteelig —- den er fnldkontmen ab
iurd, — nten Englanderne tager alle
Forhsanelfet og Bespottelfek tned den
dem egne flegmatiste Ro. Deres Tillid
« til Sagen udtaaber de rigtignok ikke vidt
og bredt fra Hugtagene, tnen i Sindets
Dyb nære de denne Fslelse i en Grad,
der tnaa forbavse fer de Amerikanere,
T der hat« studetet engelsk Fort-etuingsvoe
« feu.
Medens Antetitanerne beugte de var
F dilese Odligationet til at gjsee Jld i
V Kakkelovnen med, forholdt Engleenderne
sig roligc. De fulgle ille det flotte Ets
7 entpel, tnen fcndte tvertitnodi al Stil
· hed Agentee l)erovcr, sotn opkjobte for
en Skib eller Jugenting enhver Lap as
en Sydftats-Scddel, de kunde faa fat
paa. For en Ilnterikaner uilde det viere
usnuligt at vente 25 eller 30 Aar paa en
Giceld, lenn alle andre Mennester anset
- for hattblos, («1it·e is too Stiokt," sjget
han), nien ikle saa tned hans Fatter
Johnz inange af de oprindelige Bands
Ejere cre nu dpde,- nien deres Arnitlget
passe endnu paa Obligationerne, ag. ee
ligeiaa sitcer paa atfaa no g et for dem,
sont deres Forældre vate.
For dette Haab og denne Vished tnaa
- der være en Grund — Eciglcenderne et
ikle Drpnnnere, de er Praktikere — en
Grund er der sagsam Hat nu bate:
Masfer af engelsk Kapital ftp-mutet
for Tiden herbe-er og anbringes i ameri
- kansk Industri, ja, som man ved, hat
Englanderne allerede ncesten opflugt hele
enkelte Jndnstrigrene. Fee vi gaak vi
dete stal vi prasentete enkelte paalidelige
Talftsrelser, sont kan give vore Lasert
en lille Jdee oni Englandernes Kapital
magt heranre; man kommer maaste da
til den Erkjendelfe, at den Finger, som
de har inde i Spillet, er baade bred og
stark, og at deres Mening om Procentet
paa deres forhaanede og miskjendtt
« Vonds maafkeikke er faa tosfet alten
all. Bote Talstprrelfer heute vi fra spl
gende Telegkam i Dagspkegsen for 28de
September-, d. A.:
Tannetsen as dc to store engetike Pcnges
trtttnber tnrd en Kapital paa 5 Millioner
Totlnro dleo rdag ssnldendt r tkhicnga
Zelttobct benaar for Ztotstcdelcn of de
sttrrkrne brttrttc Mrntartrniu Triften trdeo
atamcrttanskc Titettorcr, der dog staat
nndcr Kontrot af Povrddcstnreljen Won:
don. Lrtftnbrt andringrr ttke Penge t
nagen Jnduftrk der rttc stadtgt i de sidite
sent Aar her forrcntet Trittstaprtalen mcd
Hi obt. Rot-n-(tleoatorer. Bryggcrtcr og
Metttmllcr inner- at owns de bedftc Wetter
brdskener. Korporationen hat« aller-we op
ttøbt en Ratte stor1nnagatiner, der strack
ler sjg giennem Tatotas og Minnesotag
Hocdebelte og lige rnd ttl tkhrcago. Sel
ttabetg Metmpllck cr i Minneapoli3, og
dctgslbryggcrterr tshnago og i Osten.
Trts Agcnter er for ntkcveerende i Lnraha
og Kansas tsrty for at sikre sig Fodfceftei
det fjasrne Besten· Blandt den Ejendom,
sont allerede er over-streut til Selskadet,
findet vt et Antal Vryggcricr i (5hicago,
Albany, Tetro1t, Ncwart, Jersey City,
New York, Baltimore, Rochester og Sym
cnie; Stiertte-(T"levatorertte tMtnneiora
Itzt Tallem VnndcnjcmEtevatokerne i
Minnetota (90i Taum; (5argyll-Elevatoi
kcrnei anefota og Takota samt Bros
stads Jernrniner r Hancoch IUcichigatn Un
dcrhandlingernc om njøbet af Ptttsbnrgsz
Mclrnoller og Waihbnrns Brrdens storste
Molleonsrtthnneapoljg er afilnttet og
L ocrtagelscn skcr om noch Tage. Der er
litten-des Underltandltngcr igang orn njo
bet at to store tttevator Systeme-H Einem
go
Tet er (-’sl)’ L’()IItt·u--tc«. i London og
Tit-stetig .-.«.l Bisse-um« (,’-)· sattrrrtestedd,
forstc nnsd 50 rnitl. Toll. og srditnasonte
ZU mitt. Toll. Kapital, dcr gjpr drsfe
Handeln-. Londoan Magistrat er uarti
drnt for det ene as diszsc .ttottfortte1«.
Sc saa, ooenanforte indeholder en
ovcrstnelig Frernstilling af den Rolle,
E n g el fktna n de n s ,,altnægtige Dot
lar« aucrcde spiller i Amerika, og gioer
ct lillc zorbillede paa, hoilket uhyre
,Ontfang, engelsk Pengetnagt tnuligt
faar paa atnerikansc Grund i den mer
nreste Fretntid.
De fleste trot, at det er Enge-Mittern
»dene, der foger at anbringe deres Penge
Hherovre ; man hat ikke lagtMeerke til, at
ldet er ligesaa meget Anterikanerne, der
Roger Englanderncs Penge fordt — de
Yhar Brug for dem. Amerikanernc givek
sig frivilligt i Englandernes Bild. En
hver Damper, der antommer tilLondon,
medbringer opsindfomme, foretagfomme
Amerikanere, med store Planer, hvis
Udforelfe strats vil gjore enhver, der
kommeri Bersring dermed, hovedrigez
tnen for Udfsrelsen mangler den ene
Livsbetingelse: engelske Penge. Mange
af disse lyse Hoveder komme netop fra
Sydstaterue. Tet nye Syden haver sig
sorn Fugl Zenit fra den gamle Stare
domænes Rainer og Afte; dets Beratu
tnelfe hat naaet indtil England. Det
behpver Penge for dets Udoikling, og
lover til Gjengjæld en glimrende Frem
tid. John Bull tror paa det, tned en
Engelsktnands hele praktiske Alvor, den
faunne Tillid, hvortnedhan onrtlamrede
de gatnle Bonds, vaager med faderlig
Ornhn over den ny Sydeus Dotter-.
Han ord, at ogfaa Folk fra Not-Mater
ne har sat Pengei dc m) Jndustrier i
Sydeu, han ved ogsaa, at disse Dollars
sidde fast, og at der i mange Tilfcelde
inden Legen lægges maa engelske »Pund«
til for at stnbbe dem los. Hart hat« Pen
ge not, nren — paa Betingelser. Rolig
og fattet foarer hatt alle Auf-gere:
»Betal mig l Procent paa de Obliga
tioner, fotn J hat erklaret vardilpfe, og
J skal faa alle de Penge, J ønfke.« Nu
er det ikke saaledes at forstaa, at det er
deres Mening at modtage den stakkels
ene Procent sont fuld Vetaling, — aa
nei, det er ikke etrgelsk. Nei, deres Agt
er, at sitre sig intet mindre end hel
Sunnnen, og de siger til Sydstaterne,
at deres Kredit er ikkc orerd et Knips
med Fingrene for de gaar ind paa at
anerkjende de gamle Vonds. Kommt
og grin ad Englcrndcrne1
D
Lidt teatcrkritik.
Endskont en teatetkritik langtfra kan
have den betydning her som idet »gamle
Land«, hvor et nyt stykkcs sncosss som
ostest bervr paa dcn modtagelse, sotn del
saar as pressen, vil jeg dog give en lille
smule kritik as det selskab, som här givet
sorestilling her i St. Paul. Rigtignol
har en vis person sor kort tid siden givet
tnig en lille sinte angaaende kritiseren,
idet han sagde: »Du er sørgeligt, nagt
der kommer en mand til en plads met
«gode avnet og kundskaber, og han san
vil kritisere, hvad han ser.« Jeg ind
vendte, at en god og sund kritik var sl
tid nyttig. Men han mente, at den kun
angreb det daarlige og slet ikke stemhæ
vede det« gede. Jeg soarede hom, ati
det en kritik kun angreb det daarlige, ar
gerede den, at det gede, det den ikke be
wkte, var godt. Det Zunde han ikke
gaa ind paa. Han syntes at have en
skraek sor kritis, om det var, sordi han
ikke selv kunde staa for en kritik, skal jeg
lade usagt. Men det er min tnening, at
en kritik er suldt saa berettiget i et sam
sund som ros; thi det er ikke alt, der et
saa godt, sotn det burde vere, og nqar
cen hat« oje sor det daarlige, hvorfor da
ititkc sin mening nnder stolen og lade dct
da411«lige brede sig til stade for det godecz
skeingang.
Tctte vasre et foisvar for inin kritit
eller annieldelse, da der jo er solt, der
snnes at finde fornojelse i at ovcrdcenge
inig med l)aan.
; Omkring ved Kl. 7 saa man noglc
i solt med detes hat-n under armen hasc
Iblassende ile op til Opera-hause. Hois
. man ikke var blevet tevet nd as sin gode
ro ved synetaf den store blaa platat blev
l man det snart for ht. direkt-r PMka
blæste nied hele sin band snart «Rnby
Latuytte" et stykle, saa det rungedei
byen. Alt mens musilkens toner stin
gei·ede lystigt ud over husene, kom man
"ilcndc og lidt ester efter lidt syldtes sto
lene op, og stilhed hoilede over den ven
tende forfamling, blandt hvilke man
kendte mange danste.
lngamar var naonet paa stuespillet,
hvis indhold kortelig er: En ung daniess
sadscr er fanget af barbarer, hun opsøger
Edcin og forinaar dercss ansprcr til at nd
verle dein, faaledes at den gamle bliver
bragt til sit hjem, inedens hun vil tjene
dein i stedet for. Ten stakkels barbat
sattcr kæilighed til den skonne og kæinper
en haard tamp imcllein sit fri liv og heit
;dc. Tilsidst sejicr tcerlighcdcn, og han
äfolgei hende til sit hieni, hoor han nn
idcr en gi«nlig kainp med sig selv giver af
tald paa sit haar, stceg, sværd og stind
z llædning. Und-er entelte forvitlinger
faldcr tappt-t, cftcr at det, sont det sig
hoc og bor, slntter med, at de ungc o
vervindcr dein og somgifte salder hinan
dcn i ai«inene.
Der ligger nogct tragisk i den kamp,
soin Jngamar har med sig selv, og om
han end lidt vel voldsoint udtrykte sine
folelser svarede hans niine og holdning
udinærket til rollen. Partagenia, den
skjønne, selskabets primadonna,s Nuby
Lafayette, havdemaaske haft et lidt mere
ungdomtneligt udseende, hvis hun ikke
havde oaeret saa smalkindet. Hnn havde
vist enten hovcdpine eller susen for ørene,
for hun holdt sig baade paa passende og
upassende steder med handetne om hone
det. Men det var maaske hendes vane
at udtrykte bevcegelse paa, nien den var
hverken smagsuld eller kunstneiisk. Hvis
hun aflagde den uoane, vilde hendes spil
vceke upaallaget. Det inaa siges til
skuespillernes ros, at de tunde deees rol
ler godt, der var ingen usikkerhed eller
samlen; ingen rendte rundt for at finde
deres plads. Dragterne knnde uma
ske lade en del tilbage at anste; men
barbarernes var da tilstræktelig lasede til
at indgyde respekt. Men knliserne, eller
rettere den ene, der var kun to, passede
E slet itke. At taenke sig, at en samilje
loher nd paa et gadchjorne for at afgøre
deres anliggender der. Naar man tcen
ker sig, at, Partktgenias’ moder taldcr
Jngamar nd paa gaden for at give hain
as grovsilcn, kan man neeppe holde et
smil tilbage. Enniærkelig by maa det
da ogfaa være, hvor slet ingen særdes
paa gaden, ikte engang en hund bjceffede
ad deres hpjrostede tale. Amerikanerne
maa da ikte slcegte englænderne pas i
den retning, da disse holder saa stinkt
paa scenesorandringer ester stykkets for
dkinger, at det næsten bliver tmttende,
hvad min anmeldelse vel ogsaa vil blive,
hvis jeg siger mete. Der for tak for den
gang.
Med agtelse,
L. P. N. Esmaar.
St. Paul, 5te Okt. ’89.
Det Som trak.
At Billetlcjøberno passe pas-, Haar
do billige Priscr gjælcle, er jo en
natuklig Ting; og selvfølgelig til
tralc vor Anmeldelse as billige Mis
lcursionek til Skaudinavicsn i Unst
sig almiudelig Opmærlckmmth
Vimislcer blot at tilkøje, at Bil
letlcjøbere bør ilclce forhasto Sig med
at togne sig ellor indsende Indslckiv
ningspcnge til os eller nogen andeu;
tlii den-ed finster man Sig unwissen
digvis pag-. Krogcn.
slusiv da heller til de forslcjelligo
GenokalsAgentem for Dampskibss
selslcabcsme og forespørg om der-es
billigste Priser pas almindelige Em
igrantbilletter km oller til slcandina
vien. Bosøg Siden vor nasrmeste A
gent cller slcriv direkte til os forElcss
kursionspkhgram,dek viser Afgangs
tiden tilligemed alt andet betraxtkens
de vor-e stokartodo Ekslcursionekz u
fejlbarligt immer det sig at henvemle
sig til vort Hovedlcontor for paali
delig Umlerretuing om Rejsen.
Tijv Hei-kot- ilcko metl at iudgemle E
ders Adresse til
Ä. MOBTBNSBN sk- 00.,
140 E. Kinzig st., Chioago lll.
Fn gliturentle Chance!
chohmancl Taylur zinskok at til
mcldc sinc talrigc Kundor ug Ven
msr,:1t hatt bar strittiger-et en stutzt-tot
l«(»1tmskning, der skal fortsgim den
forstc February »Im-. Gevjnstome
ers folgotule:
Etswt««Lacc-" sobij Werd 8535.00
Er Par Il(srw-Benlclaoder 5.00
Ist Par Dutuesko ......... 3.00
Bt Vmu1-S:tst . . . . . . . . . . . 2.50
Er sit-r Glasmj .. .. .. ·.. 1.50
Stdn-ers som kjøber og bot-Alec
Vakeo 1108 Taylok, faar et Numek
pas ovemuuvnte værdifvlde Ting,
; for hver en Douai-, man handlek for
!ss--ssg--s---------s-Iss
Kind et Hjemi Guts, Kansas
Denne By er en af de mest lovendc i
Kansas, beliggende ved Union Pacifie
-Banen. Det er en Divisions-Station
lpem nævnte Baue, og har Divisions
«Shops, RoundOus ogSpisefal. Mol
ler og Fabrik-er vokser op og det er alle
rede en blomslrende By, i Hiertet af et
velstaacnchauddistrikt. Det er en sundi
Plads, og Jordbund og Klimat er for-l
trinlig. For nærmere Underretningjkriv
tU
Albett Woodcock,
Gen. Land Win» U. P. R"y.,
Omaha, Nebr
eller
Leroy S. Winters,
Land Ewigr. Agt., U. P. R’y.
Ellis, Kansas
ll-1.
UDSALG
til reduoeredc PRISER,
for do nieste 5 Ugeri
sHANsTRoMs
MaiijviREETlBLIssWT
i sT. PAUIa
O—
Iclxwlning(sr, alle Sorte-r, for storo
Og Srna-k, sommorsFralclcer for
Mkvml og Drengcs, Strcm og Filt
lmtte, Stzsvlcsr og sko og
mango mitlns Belclædningsartiklen
—»—
Jeg gnmnterek at spare onlnsetz som
kjsslmr do net-Ae 5 Ugus, fra
15 til 20 Procent.
Sonnmskmnsr vil blive solgt for
INDIUØBSPRIS og alt ander me
get nusr Mktsrlceh
—0—
Det skal sælgesl
Trocls (lon sum- Afsætning dette For
am-, man jog give tlet its-rede Ali-unli
navlslce Publikum dettc Tilbud for
at redlicere den onokme Masse Va
ter-, cmlnupxm llaan(len, og gjøre
lels for Vintergo(ls.
—0.
Distte Unicncr Business"
Livlig Is’()1«nstning, nie-got Ums-ist
ning, og lille Fortjeiieste. Kom
i11(l, nam- i st. Paul.
ilCrbøtligsh
J. P. Icrugli, I’, Gi. slianstr0m.
Danslc Salgsnmntl
N. G. IMMEN
Dansk Hin-mager og Malen-L
DANNEBROG, NEBRÄSKA.
Reparationcr af saavel Uhre som musikal
ste, optiske og Inekaniste Jnslmmenter absp
tcsbilligt og samvittighedsiuldt.
Der ikaudinavifkc Publikum
—- anbefales —
CHT Æiæserkis
Likörforretning
i St. Paul, Nebr.
Et godt lldvalg af sine Vinc, Likør og
Forfriskninger paa Lager. Denne Sa
ldon sindes ved Sich af John Knotls
gamlc Plads, skraas overfor Bennets
Storc.
C. A. Wilson , fom et velbekjendt
iiblandt Skandinaverne her paa Egnen,
hat taget Pladfen bag the bar, og skal
det være hans største Glcede at hilfe paa
gamxc Venner og Bekjendte.
—— NLR
Hat Te hort
om de sur-fleugt- IPullnmn Z
llnion Fauste Baum »Ti« Ton-Kund pk
innig hat anbmgt vcd dan 1—.1—;.s3»»
Hat Te du« og onstin- H sjgk ·I·-«-«Uz:.« «
Te reisen da man Te passe m Hspz
Zog, fom førcr bis-se modcine Z«
fet. Te met-folget des l)urns,pr«m.z «,««
mpnsigvognc mcllem Wink-u s-;»z..«·«.""
Tcnvcxx og soerlandg ,K11H»ss»i.«.«
Comml Vluffs og"Pok-kk111d. « «
KTTIH Zeu»
::- -
VII-J sp
9.skaaltider, der ikke san ookkwszz
af Landcts bedstc Hokcllux
Uentsx
s-«..
, s.1.
WIVVHH tx
-'--»-skj » L fxs
« 1 J -
f — DIS
ssgzsxex stcs IIIWIF
l- zi Un Uta- sstl H ths ist-or nk ssy ums
Ins-s so- Uns-I. ltls II ccoscmlesl us vk
sflfllfs lot PLAIIII o- wills- t)kosmsnul c« ·
um IUOs of ums muten-L caus- IIC Ists-g M ·’
most-. Usctulokvs ad sit-pli« sei-.
Diinnnbkuki Lunihms CH·
Ist
Umge, Sverige, Daumen-k- Fiu .
og Amerika.
T.1s:svstibene, its-m fssxlr uqksatls ,en
« « W -1s.iame Musiks, p.1ekafdeßorstk
- su- 1 4 bebst udftvrede IVerden. Viskvemmkx
sp.
:«. for Padsaquek er uopcrttwäclsg.
« irre oöx Tolk er alud nl Txmksxx
mig. Ulwctt Hensna til Basis
rgtnsd blivertkzruntkqu Wort os,
»in-, snm lpar n Omuqvt m qaa til As
« cllcr jmn Infkrk at Im cBud miser
s: - Unmemqaacndc thlrtm til ogfra kah
anoniAmerikm on iikre sig mai-it
chie med Author Linien, sont ck heut-if
af 1wqcsn«omhelft andqn Fskfteklaeies Linn-. M
Jorsinkckch ell»er Udgsft af nogensomhelit Stag
Pensnn til Reue ellex Bagage ved us unt-bean
og Skotland. For vtdere Undenetnmqpeavmc
stsg nl Author-Linien« Lokalaqent eller nl
Hksvcflscs EDUARD
Gen-Auweh
II MMe St« · s - -
o
ll
Mul
Plils
85.87.
Dsitm Ill- MISM LÄnszsiJ v· H- If « ’« ’""
mill. lngfiml ksds r h. « . l« I .- . »
Und »:il«· ·k l lult f««-1·-« -- «- IT I..· «··« ·- s"
Ink- »)-11i::1«»ru Xi -»s- -- « «
mlsusl im. Ins-Nil Mc us, ·.- » « sc
Ik lrån nir 1.1«1:1;c.-)s»««sk «
frittszusllsmrj«s1ir. ’,·j u ;--«- :
wnrjss Smi u« h ostsc « «.«·. -
ill: ;- H c Il« snni trmm -« .-- L
Ali msujunki f« r "s..·iss« «
UND-k- h·-: issibs «-«jx;·«»ns « -
(I1««« I-«1·Mto"k1sHt-»k : -
.1:k«-1I«1(I·«I«:h·»1 l : 1«.s«-:.«-1
IMH · :snnn«-« -1 1.·l « s
Ist-XI lieh IsfillH ·«vi :.I I« Is«·'. ·1·’
Ich kmktriiktkktssh!1·-a:·, --· l
lsxtnsnekulk Nil-Jst ·«·.s s,:-» l :«.·- »V. —
tm- .««kt traun-»Um its-im «- ·- ·
Hdumnttm ...1s«c wle ts- I. « «
zomnti siW tun-: Im-( i. « zix -
kämmt-d H· nnst metl -« H s «- ( ·- I«
sittftmnknmstan .’!1:·- · -
mktnui um ni Ihn-Ox« ( «- L ji«
.·11n8i3«(«r«1(« ärlis c- L n
IN ·11:l .11««1.·-h-s1-·n
it··««iumu, hat«-sur In sj «
iulitltr. zulslssläiustusp »
·m1t Im sklisn l. vlk ts-- dul- )11 ! »s
,«pk;, qulizlh tsmnivw Ip·«.s -- «·« si
txtratjnric:n)(hts·isc-1xi r- ·«I Ess«
m· lInp·-fh·r-s·lk« krsmsxstl ·.··l·-. «
«zy««1xn)-.n«.iz!1t- ’«-ls--I· HAL- I «- -·I
Inpurti-1·1ul:, ::ns·-«s:ss-·:s—· «» «s«·«
Ich izmsssult us kl-- skisniig »Is
·ikt,l««s·st:, Inctl »du-ihr »I··. « i s « s
Zronsplnh limitixzrss1-«-!s«-(1«·.«s
«0xp.«m-m-1hat-misserpur-W ««
Jegnhsksulcmsn ji1—t·«r.-1:«7.. l«
»H: its-n stkunhv s IUI
hu snujsssztuii · « 1 w i. · -
per-sum m· hjn-:«--.r«n me s · -
»Hm-unl« l: un nun « ul·«"
Ik«1«-s«-.·Hks:·.««!n (!s 1
ist«-lag c!s».-:1rfkj·t.1-— « «
VIII Ic. Is. kwmc RU- ·«--1 -
II krorburss kse..s««lti ·
sie gan«1.1.:«llt«i"-rlnij «««.!’« .«
I«.,»I k.
El
O oensiaaende Bakinq vaksk
um«
bkdsik, dcr finde-z, og scrl qeo M O
fes af· O D ·)kk1«;—..11111s5«"««s
1
Ta1111cang-, «"
