I-f
geistig J; legtlltstu
Lli Heut-n Mettilltx
Pnn dittttt ned P. c.
tstottsttt sttt No. L-·.e.«t
Viertttsne ttttt ttse llget gsttnte og onttttsttt Inn stott· sottt
Nitsnttdlttsndcte ttttn tte llittttttedet, tttt stttt ttndsizte ozt stttt tttt
deligek Jeg satte ntig lsett til dent ott legt-de nted dt«ttt, Hist
stttlnstne tog Ptttdo ptttt tnit Stab, og da itzt reiste tnig op,
lod de sitt ganste gentytlig sltrbe ttted og ottt itte ttt at stta oæt
sta mitt. Ten gantle Bist-n unt dleoen dttebt otn Nttttett.
Vi gttv dcnt Melt at dtilte, og de labedc tned deteg tosteltge
stttna Stittdet as Melken sont .ttttttetitlinget«, ttnttttligoies sit
de ogsua Potettte over i Staaten, og da det« itke vat- tttete
Meell, stta satte de sig htsn og stillt-de bete-) Lnbbet rette-. Og
du de til sidst untttede ontttintt i Sttten bttg estet mig, liebte
Moder dein ot; sottrtsede tnig den ene, den attdett titlsotet Bei-a,
ntett httn btndet sig slet itte ottt den.
—- Og lsvttd slttl det· bliue tts den! sptttsgte Matte. Du
hat dott net tlte sttttet den tttstlePltttt ttt britge dcttt sont Rot
spatth
Spist blioe de, ksttttske sinttnslt, sttgde .ttol-.t, sont lizze
tt«.t.tdtt- ittd tts Tot-sit.
- s 1108 t«.t.tltte United indes-sinnen sttise ntitte Lisntttek
—--- Tit et· ist tstctsstc ftixtttttiit,-.-, ntnn tttn stillt op tnco
en «Llj..tn! stotntsthth t«t dn tstt ittt1 l.««t t Zinth ttt stim- detn
UndettsLJtitHI i T tttt .s. . ..
Mute-- tttkLttttltDe H i tn tutttsitt T.t:«-.J)t:t, ozt nota lsnd
den nttszttt tsxnstttniqtts Vierte ext: et- tt .-tt litt-ic. tstntil ttttsxtd
te tott eittt tttdt —Zttt.«tt, ttttsn stt lttn et tott »Und Morgen«
as sitt Okttdcrnk Tilstrttsltttjcitte ttdctt nt Ort-De stg nottut
derent, sttttts lmn sitz lten ozt tt.ts»«t"itttede tntsd tin Ven.
Enttdtt stttttczt Votttofi Nat-Just- fpntztte Matti- i
ett dastnttet Tone.
« Vlttttttligttiu stttt stsg l)ende, du httn ttttr het, soatede
Agncsz loldt. thtd et« det- ttttsd l)ettde«.
—- Jtttet tntdtst, end at den ltinstliglsedcstztlltetittg, sont
httn lange-z estet·, ille nit kommt-, og at htttt gt«trttttttet· sig
syg beteuer
— Det et- ogsaa nogct ttt grwttttne sig syg over et Blen
neske tned sttaagtttt Hatttl ttdbtod Agneo sot·ttgtclig.
— Htttt elsker l)ttttt, og san glot· det sttaagttle ikke noget
til Sagen! .
— Det at littn elsler hattt et- jttst i og sot sig et Tegtt
ptta AttndssottglsedI Et attdet Tegtt, i Zotbigatxxnde sagt, er
dette, ttt htttt lntsrct gtottnc Bttattd, sottt klttdcr l,n«:tde san as
slyclig.
—- Tet stallelo Bunt! Hcttdch Tilbcder hat en Gang i
tnin Ntsttttrtelse t)tt«et, ttt httn sonstntede for gwnne Baattdl
,Jeg tttttn satt ttltid ttettle Pan gt·otttte Vlttde,« sttgde hatt,
»de tkylle hele Zotnnterett stent sot tttitt Sjtrll«
——— Satt skttlde tnttn dtt idet tttittdste ttttt biete detn ottt
Vitttetett, etllætede Agtteo.
—- O, Bam, sullede Marie, dtt hat ittgen Attelse ottt,
til hvilke Seerheder, Ottsket ottt at behage kan drive os! Jeg
tjettdet det !
Nilolasz lo hojt, dett Forestilling, at den gode, jeeone
Matie kttnde have persottligc Ersaringer patt dette Omt«aade,
ovetvteldedc hant gattske.
— Aa, Sagen nat nteget alvorlig! paastod Frolen
Matkof. Jeg vilde behagt-! Natt, det gik ogsaa dereftett
Gttd ste Lott, den Tilstattd hat« settere aldtsig ttteldt ftg hos
mig.
—Aa, Matte, sortæl tttig den Historie! bad Agnes,
hvis thte sttttklede as Overlegetthed.
—- Ntt oel, Bot-n, jeg vil give tnitte Ersatinget til
Priss sont et adoarettde Eksetnpei. Her ogsaa dtt opntckrksottt
ester, Bett-, sagde httn til den halvvolsne Pige, sont lige gik
sotbi, og J, Bot-n, og De Fee-lett Titos. Alt, lsvad sont
sig Ftoten kaldet, hor His·tot·iett, hvotlunde det gaar ett
sont vil sotlolke ett Ynglittg ved sitte ydke Fortritt og Yttdig
heben
Hele Selslabet lyttede allerede tned aaben Mund.
—- Jeg vat· senttett Aar gatntnel, begyndte httn — Er
ntil dn huskee vel endttu7
Hatt niktedc, og Mindet ont Eventytet ftk hattt til at
sntile. -
— Altsaa settttett Aar var jeg gantmel og endtttt grim
tttere ettd jeg er tnt. . · .
—Aa, Marie! taabte Veta bebrejdende. Hatt sont
tnede sot Mut-le og sandt hettde stjottnete ettd hvilkett sont
helst Madotttta as Rasael.
— Jo, mitt lille Due, det er bogstavelig sandt! Jeg
havde ctt Onkel, der besattede sig ttted oidettskabelig Jord
bttttdglultttr — han et· tttt ded, dctt gode Mand! Hatt hat«
bettelte-let sitt Fortune ved Anskasfelsett af ettgelskePlooe,
sotn ikke passede til den tussiste Jotdbttttd. En skjstt Dag
kom hatt over til os, hvorfor ved ieg itle, og beugte sitt Jn
settierntedz jeg tret-, han vitde ontvettde ntin Fader til de
engelske Plove. Jeg havde aldrig i ntitte Dagc set en Jn
genier, tttett det klang godt, syntes jeg, og jeg sagde til tttig
selv: Denne Jttgettiør stal i Henseende til dig rejse bort tned
det«Jttdtt-yl, at hatt hat medt en meget sorttem Dttttte. Naa,
om Morgenen ester deres Ankomst tager jeg en hold Kjole
paa.
—- Naa, det var da gansle naturligt, denn-klebt Veta
sted et Btik paa den holde Kjole, sont httn selv havde paa.
—Taalmodighed, minlille Fuglettnget Da Selstabet
havde reist sig sra Froktlstbotdetz gav Feder, somikke holder
ss at gaa uteget, mig det Hvetv at ssre min Onkel og Jn
genieren overiMasklnsluret, sotn laa temmelig langt sra
Hosen Jeg ovettog denne Pligt, giltde nndetvejs Heerertte
oputcrlsomme paa alt muligt, sorklaeede dit og dat og plap
tede ihvert Fald en hel Del Dttmhedet, hvad det var, kan
ieg ikke httste met-e. Jmidlektid kotn vi til ett temtnelig bred
Bal, sont ikke havde meget Feld og tttn lidt Band, mere en
Sltlgs Pel, over heilken der sette en Bro, toten-et samtnen
as te stnalle Brædder. »Hvilken stmtt Fort-M bemærlede
Jugenieken med etBlikpaa det stillestaaende Band l Balken,
——.
L
der ilad nied «.’lndeinad. Ved Broen ttaadte han et Ztidl
ttlllatte im at lade ntta gaa sotan.
----- Nit, iagde ji«-J til ttlig ielv, nn et Lielilitlel konnnel .
tat du«-, til at ndiolde al din Linde; llan slal kontme til al
lande: tin ’.Illiesiillelie og en ittldrndt Linde! Jeg gtuer tntzt
allsaa .t mithin lnittgsl lldieende, iastler intn lille Rad tzdttil
innre-sit un lnllgt — oed Sitzen ai Vritdtel oz Plast! der (
ltktau lett l del timrtearonne Band!
—s Al, Matte! raabte Veia fnld ai Jot«litiulelie.
-— Zont ieg siger eder. Mut like-le var-, iont for ingl,
l«oid, nicn etlei at Onkel og Ingenioten havde halet inig op
ai Polen var den glatt, des vasrre knn til mittel, for Vandet
var illc dhbl. Vlsslandcn sta Hasel var ontlrent en halv
Verst. Hiniidan seg hat overleoel delle, Born! — Lin inin
Jugenior endnn tan tnindeg mig, ved jeg itte, at jeg det
itnod ikle hat gletnl ham, del ian jeg fotsitre jek sor. Eilet
den Historie hat ieg lagt all Kotelteri paa Hylden. Motet
edel-, Von-, nten gletn aldtig, at del ligeftentme Wiesen Elte
det de snntlle bedsl —- og de grimme ogiaa.
Marie- lo as sig selo ined et saa hjætleligl godl Lune, at
inan itte titnde gjote bedre end le nied, nten Vera, sont hav
de et lille lilodl Hitttte, thosede hende lidenstabelig, sollt otn
hnn endnn saa lange estet vilde lroste hende over hendesss U
held.
— xlogel lignende knnde hasnde dig, sagdc Marie
nten Agnus alttigI
s-- Lkisxsieiizt like-, indtankntede denn: og tastede lHaatet
ttlliazztu Fett lnlslct nlig tnn litt onl, hoad andre lttnle otn
unt.
Tet iaa in iaannend at here hoct Takt, bennrrtede
nala nted en niknldig Mit-tu
— Zelle dtillt, .llala! sagt-e :l.liarie, iain lnangen gad
Malta h.tnde dantet hatn naa slne Arme sollt lille og endnn
lloldt ai at lialnrleittreie hanl lidt, ligeiani heute-J egen Bio
det«. Haue I nn alle iannnen iaaet FrokoftF sen-gen stillen
tnettk Nati, del et· nadl.
Luni tingede og lod Tienerne lage af Bot-del, niedens
hun gjotde sig dellniggeligt nde paaVetandaen nted sit unad
gaaeliqe Natnnogle Det ovtige Selstab sptedte«3, enhvet
folgende sitt egen Tillloielighed
Agnesz flog ind paa Besen til Lindealeem hvisz Blade
beghndte at farves gnle as den vedvatende Takte-. Tel vat
hendeg Yndlingsoei, og het ud btagtc hnn daglig baade sit
onde og gode Lune, fot at tænte over Aatsager og Folget af
disse stiftende Stenntinget.
J Tag fandt hnn paa den singgefulde Plads Froken
Titof, sont haode oin jnst ikke venlet paa hende, saa dog
haabel at ltcesse hende det. Tes; vierte lod del til ikke at vcete
nagen dehagelig Loetraskelse sot den nnge Pige, thi hun
trat Lienbtynene samtnen, da hnn blev Lcrtetinden vaet.
—- Jeg vilde lale ined dig, ljætel begyndle Læterinden.
— Del vil vel sige del satnnte sotn itjtende paa mig?
— L ncj, ganste sisnpelt pagsiate lidl nted dig.
Med et tesignetel Snk bekoennnede den unge Pige sig
til at gaa ved SOden as Froken Tilos ned ad Alleen, hvisJ
dybe Skhgge var ovetsaaet nted entelle gyldne Lyspletler.
Ftoken Titos og Agnesz var af sannne Heide, og der var
en vis Lighed intellem dein, sotn itke egentlig laa iTrækkene,
nien snarete i Ansiglsfotmen og Haarfarven; nten hos Ag
nes aandede all Ungdoinsstisthed, niedens den slakkels Laster
inde, dpjel af niangen Likaamp, vat nttt sin Afbloinslring.
Aldetssorskjellen var tnn 6 Aal-, men den ene havde i sit 24
Aar alt lcttl Lidelset og Sorget at kjende, niedetts del var
Agties’g egen Styld httn ikke allid var lykkelig.
—- Jeg hat uilIet lale med dig, Agneg, begyndte Later
inden, sotdiderasoigle Nat er dtaget saa ntangen Tanke
gjenneln tnit Sind; tnaaste var del den almindelige Gliede,
sont hetstede i Huset og det, at du var den eneste, sont ikke
lod til at octte tigtig glad, der valle tnin Eflerlanke.
—- Men jeg ntotede mig tiglig godl til sidst, sagde Ag
nes og ltoede dårmed at have udlall sig lilsirwtkcligt.
— Ja, eftet at du haode sal dig til Klavetet og spillede
ttl Tons sor de andre.
Agnes nikkede alvorlig med lHovedet.
— Del et nteget sandl og Edelt trenkt. Men du bestei
liget dig tun nted dine Medmcnnestcr i Altnindelighed og
lcentet ilke not paa den enkelle. Ved du tnaasie, mit Born,
al du i Gaar hat voldt din Moder Sorg?
Agnes ltak ncrppe nurrleligl paa Skltldtene. Hun for
gudede Modeten, og den Tanke, at hun kunde have bedtooet
hende, var hende piitlig og ulaalelig, inen samtidig falle hun
sig ikte i Stand til at fotandte sit Besen. Hvor niange gi
ves det ikke as den Slags Mennesket, trods alle gode Egert
staberk
—«- Onn lidet under dine Misslentninget, Agnus-, og du
et overbevist oln, hvilken fotltctsielig Kone bnn et, hvilken
Moder, du ejet iHendeI Tet var delte, sont dtev tnig til
at tale et Aloorsotd tned dig. Vier aaben, kjatte Agnes; jeg
ved, at du hat Tillid til mig, det er nu fein Aar siden, vi
lætte hinanden at kjende, og jeg holder ineget af dig; altsaa
lal, hvad er der i Besen? Du er utilfteds med din Lod; hvad
er del, dit Hjætle alttaat2 Er del noget, som kan naas,
saa lrot jeg, at jeg lot lovc dig det.
Agnes git langsolnt, med Liliene fastede paa de lysende
Punktet, der dannedes iAlleen at Solstraaletne, somtttengte
gjennein Ttæetnes Lav.
—- Mil Lnske rat delle, degyndte hun sagte, nien med
stor Bestemlhed i Tone og Mine, at kunne sore et virksomt
Lio og ikke sdsle ntin Ungdom og Kraft paa en gold Tibe
telse. Man hat givel niig en sorttinlig Opdtagelse, og jeg
tIt uden Fotfangelighed sige, al jeg hat dtaget Nylte deraf,
og nu staat jeg der med mine alten Aar og duet til inlet an
det end lil at blioe prasenlerel i en Salön. Og saa undrer
De dem endda over, al del volder mig starre Gliede at spille
til Dans sot de andre, end selv at dansel Stjont del kun et
saate lidet, saa fslet jeg dog altid has mig sen-, at jeg gjtr
nogen Nytle i del Ojeblik.
Hendes sidsle Ord haode en bitter Klang, men hun stink
te ikle, sont hun plejede, sin Sotgmodighed under en hop
modig Mine.
—Du et utaalmodig, Bat-M sagde Ftoken Tilof, dek
som du vidsle, hootdan Livet lcetet as at venle og hoot mange
sorgsaoeg For-sog og Ilcistrcktigelser, Menneslet vste maa giv
re. Ten Tannelie, soin dn hat« tilegnet dig, scetter digi
Stand til at ndsnlde en Stilling i Satninndet.
— Jeg tan itle lide dette Satnfniid.
—- Llin vel, men saa sietter denne Tannelse dig i Stand
til at blive delagtig i alle Videisstadeng og ttnnstencs Stalte
og Jlndelieix Naar dn er bleven giit —
Agned gsorde en utaalinodigBevaegelsg og zeolenTitos
lagde im gsennemsigtigc haide lHaand bei-oligende paa den
nnge Pigesz Arm.
—- Luslalitle sige: »Jeg vil ilke giste mig,« tjcrre
Bam; det er tioindcno Besteinmelse at viere Hastrn og Mo
der.
i
i
— Hitstrul raabte Agneg, ha, som man er det i vore z
Kredse, hvor man set· sitt Mand vcd Bordet en Gang om
Tagen, hosst« regnet! Moder! sor to eller tre Gange om
Tagen at saa Bornene sort srem sor sig og holde en Strasse
l
prcediten for dem, naar en Larer sorer Klage! Dersotn det
slnlde dlioe min Freintids Lod, saa vildejeg hellere vcelge alt
andet —- endogsaa Klostei·et! Der lan man da arbesde!
—- Har du tilegnet disse Ansknelser ved dine Forceldres
EtsempelZ spnrgte Froten Titos.
—- Mine Fomldret Man sinder ille to Gange i et
Aal-hundreds: en Mond som min Inder-, lige saa lidt en Kvin
de sont min Tante Sosie. Tror Te da, at Onkel Peter
uden denne Hnsnn rilde viere bleoen til den Mond han er?
Fraten Titos var meget fotlilosfet over denne Grad as
Mennestetnndstad og Skarpshn hossi sin Eleu. Det uar so
fnldtonnnen tigtigt, at Peter Mnries saa at sige var bleven
lot-met as sin Hnsttik Agneo havde itte onilalt Moden-n,
og dog var det ille mindre sandt, at Tosta under en anden
t«edelse end Plato Sntossgs vilde viere bleven en anden, og
nied alle lxcndeo lnltelige Eimer rsg hendeo tige Hjaertc illc
hande reitet i Stand til at lot-me sit Lin tilsredcsslillende.
—«— Nanste vist give-g der tnn san, der kunne staa Maal
med din Hinder, vedlileo Frotcn Titos, nien saa aldclesJ fattig
paa dygtige Mcrnd, som dn mener, er Mcnnesteheden dog
heller itte. Vi have den Slags Mastid ivor nærmeste Nar
hed, og en slson Tag vil omsidcr den komme, sor hvem dit
Ostern- taler. Naar man elstet«, saa stiller matt ikke alt for
store zordtinget«.
Hun sittkede sagte; maasle havde hnn med Smerte er
saret, hvor meget man set« igjennetn Fingre med den elskedes
Fejl.
—- Sigmig en Gang, sagde Agnes pludselig, hvorle
des gik det til, at De blev Lærerinde?
Froken Titos blev rod i Hovedet, og demie Rødme gav
hende i et flhgtigt Oseblik al den Ungdommens Ynde tilbage,
som var i Færd ined at sorsvinde.
—- Jeg havde gjennemgaaaet det sornentmc Institut i
Kasan, svarede hnn, og var bleven ndslreoen med glimrende ;
Bidneabyrd og ct Diplom. J Begreb med at giste mig, mi
stede jeg min Hader, oghans Bo niaattc overgives til Deling
blandt hans jSeldtierc. Nu tom Elendigheden. Min Mo
der havde ingen anden i Verden end mig; min sorlvvede give
de mig det Forslag at anbringe hende i Fattighuset. —- —
Ein stalkels lsære Moder i en slig Anstalt, nu, da hntt
trcengte endnn mere til Ksærlighed og Pleje i hendes Forladt
hedl — Jeg viste denne Tanke langt bort fra mig! Forlovel
sen blev havet, og jeg sagte en Stilling. Nu see jeg gattste
vist tun min Moder om Vinteren, men hun har dog sine to
nydelige Stner, og din Moders Godhed sætter mig i Stand
til at skasse hende en behagelig Tilvcerelse.
—- Og saa paastaar De endnu, udbrod Agnes, at der
gives Mætid, som have Hsozrte paa det rette Sted!
—- Jnst sordi han, soni jeg havde scnllet tilhore, var en
saa lao Sjasl, har jeg leert at skjønne paa mange andres
Beerd. Rigtignok maatte jeg ove Strcenghedmod mig selv
sor ikte at blive til en Mettneskehader.
— De haode sandelig Aarsag dertil, sagde Agnes. Og
nu bedcr jeg Dein oin at sige mig, hvorledes man bærcr sig
ad for at blive LcererindeZ
— Man staffer sig et Pas og soger en Stilling, svarcde
Ftoken Titof smilende.
— All Man maa have et Pas?
— Hos os atter.
— Og hvad gjor Te saa nied Dei-es Pas.
—- Jeg gjenimer det, og naar jeg vil rejse, maa jeg lade
mit Pas paategne paa Politikontoret; paa Ankomststedet
maa jeg ligcledes lade Passet paategne, det er det hele. NE
ste Maaned sor Eksempel, agter jeg at besøge en Onkel i
Mosiva, tilden Tid maa jeg have mit Pasi Orden, og saa
resser jeg.
—- Det er jo afskyeligtl udbrsd Agnes.
—Alle den Slags Ting, som paalcegge os Tvang, ere
sitke behagelige. For Resten er dette jo ikke saa sletnt, en
simpel Forinalitet.
Agnes var hensunken i Tankerz hvad den stalkels Pige
ved hendes Side maatte have lidt, sysselsatte nu udelnklem
de hendes glodende Jndbildningskrast.
—Og jeg hat aldrig haften Anelse. deroml sagde hun
pludselig. De er saa rolig, De taler aldrig om Dem selv ——
Lærerinden smilede vernodig.
— Holder du nn mere as mig end tidligerel spurgte
hun.
— Ol Det stal jeg love sdrl Pan mine Hander vil jeg
biete Dem! Jeg gad slet ikke tænke paa, hvvr äffkyelig jeg tit
hat posted Ak, dersom jeg havde vidst. . . .
— Man stal altid handle, som om man vidsie, sagde
Festen Fitos med en Finhed, men jeg vil ikke præke for dig.
Bera maa have sin Time iMusik.
Hnn vendte sig sor ät gaa tilbage til Haset, men Agnes
holdt hende tilbage.
— Jeg bederDem, tilgiv mig alle mine tidligere Onderz
ret ydmyg beder jegDem, tilgiv mig, og jeg sveeeger Dem til,
at jeg vil gjtre alting godtl stammede Agnes med bankende
Vierte.
— Mit elskede Barn, hviskede Fristen Titof med et in
derligt Kys.
Endnu et Haandtryl, og Larerinden slyndte sig ind i
Haset, hvor sra kort ester enkelte Toner mengte ud til Ag
nes, som i dyd Esterlanke havde taget Pladg paa en Bank.
Tet« gaveg altsaa Mettnestet-, hyig Un u»
nden egne (Iladet·, cttc og alene var vtet til ant:en
discttdsgjcrnittg i og sok sig uqk Ho me W for den-;
hat-de altid staoet for hettde, sont ont den 3;«»»«««
tnaatte btete et stetligt Purg, sottt ottt de tnaa J·
nd, sont ottt der tttaatte liggc ttoget gqnskk wickde
tco grcnttrirdetn at de tnaattc viere otttgtvnk es «
Helgcnstjietz Og nu viste dct sjg, at Hinweg Wahn
sont i sit-e Aar hat-de lætt hettde Regning oåztkktl
var en as disse Heltindet i Pligtopsyldelsens «
dog ttetttt det?
Agnecz blev tnete og tnere begeisttet sot de«
ttkjendte Martyrittttt. Seloopostelsen var m as den«
littgsidecr, og htttt haode tilbragt tttattgett Sinn
dronttne ont, hookledes htttt oposrede sig, sum Hub
des Drøntttte saaet en bestentt Skikkelse. Mehka
levende Fatttasi udspattdt de sotskjelligstk VMH
dette Thema, bentcerkede hun ikke, at en vanhkujgz
betraadt hettdeg elskede Lindealle og ttærmch ssl
Pludselig soek hutt samtnen og saa op.
— Erntil, sagde hnn, De hat« ittdjaget tnig k«
Skrækl »
—«- ;De«t vat- just ikke tttitt Hensigt, sughe W l
Jeg vtdIte tktke Te var het, og tned Falk for at litt
sor ett zt·edssorstt)rret«, gik jcg her tted. Men, lspj
salct«, at jeg skal trtrkke tttig tilbage· —
-- Ottorsor dct 's sptttsgtc hnn ntcd et Anan
tnod. Vi knnnc lige saa godt nndctltdldc osz nndU
l)t-t·, sont naat tii dansc en tcuitdrille incd l)inantn:.
Hnn handc ttjst sig sta Birnketk
——- Man pa—.i»ittt«et« bohrt-, naar tnan ginn·, igzkk
Erinil git tsczt Sian as hcndc langsotnt net
ttdctt at sige et L ed. Ostdelig lttttd Agnus Tauziszz
—- tt·«1« Oe tt.t pat Qet rette ttted Dein settt ttt
til Text-o Ft«ettttids3pki.ittct«? spttrgtc hnn udcn at n«
Hatt strntede Hmedct dybt, ittdctt hatt sum-m«
hatt sagde tncd en ngeget aluorlig Stettttnc:
-— Jll, jeg tl·ttt· dct.
—— Og hvilkctt Beslntning hat« De sattet«.
—— Jeg hari Sittde at leoe paa Landet og hk
tttine Eoncr til at opdyrke og sorberede den saderne
—- Det er rigtigt, sagde Agnes og gao et ttait
vedet sottt Udtryk for en tilsredgstilletStolthed
—- Mitt Onkel Warlatttof hat esterladt migst
— vidste De ikke det?
— Nejz hvad bliver Folgen deras2
— At jeg er rig, ganske simpelt, og at jeg nu
spre, hvad jeg ikke tut-de tættke paa for et Aar siden
Hatt hotdt inde. Htttt havde itttet sagt, og .
sit Mod synke. Ester ett kort Pause vedbleo han:
— De t«aader tttig til det santnteZ
— Ja vistl Jeg skulde tnene, der giveg statt
i Petersborg clleri Moskva kaste Pengc ttd as Wind
katt gjote Bonderne og Jotdbuttden ntegct godtk Il
Deres Midler paa Dcrcs ttndergiones llttdetoisnnt
dragelsc og Forbedrtttger paa Deres Godset«, og Te
Dem tilsrets og lykkelig.
— Hvoroedt
—- Ved det, sotn De stentnter og sot«bedrer. —
« Santvittigheds Tilsredsstillelse Dem ilte allen
spurgte Agnes.
Ermil viste en tneget ttedslaaet Mine; aabenb
hatts Santvittigheds Tilsredsstillelse i dette th
scerlig Tillokkelse for hatn.
— Min Santvittighed, o ja, sagde hatt ten
jeg er sent og tyve Aar gatttmel; tnitte Stttdier erst
jeg tkor, at der er Stos i tttig til en ttogenlunte
Landmand, saa tneget mete, sotn jeg itke hat man
Theorier i Hovedet.
Agnes nitkede bisaldende. Erntil vedbleo nnd
sont Anstrcettgelse og med nsitker Stenttne:
—— Agnes, har De da ikke set, hvad jeg hsk A
al tnulig Untage sor at skjttle?
Jo, hutt vidste grant, hoad hatt ntentc, og h
længe siden set, hvad hatt gjetnte paa, tttcn det kund
untulig tilstaa.
—- Jeg hat« lcenge sagt til tttig selv, at jeg W
tnig, as Frygt sor —
Hatt blev stitkende i det. Hatt haode en FOM
sont skttlde hatt koteles· Agttes sorblett ttbeoEgEUS
lig satnlede dett unge Mond al sitt Kraft samtnen
—— As Frogt for at en anden skttldekonnne MS
kjøbet og tilegtte sig, hvad der vilde berede tttig dck
Lyksalighed at eje.
Htttt saa hattt sast ind i Attsigtet tned ANTON
Ojne. » ,
—- Jeg hat sorstaaet Tent, Et·ttttl, Iagde W
uttg Pige vilde i tttit Sted ntaaskc ikte gioesllitt
tvinge Dem til ett tydeligcre Erklæring, tnen Iltgk
er tnig itnod. De elsker tttig? .
Hatt bajede Hovedet, udc as Stand til at l«
Stavelse. .
—— Det er —- tllgio tttig Ordet, sOUI jsg M «
greb ttted at udtale, tnen jeg kan ikke stntsc nong II
gjerne jeg vilde —— det er ttlyksaligt, EMUL W 4
mig.
— Ulyksttligt? gjentog hatt ligbleg
— Ja, sor jeg elsker Detn ikke. ·
—- «Men De vil maaske kunne leere at ekflf M
— Nes, jeg vil ikke i Fremtiden komme ttlate
Hun ttdtalte dette tned hele den Ewde VI
heb, sont tun et Vierte, der ettdntt er uberprt ILM
ek i Stand til. Hun anede ikke, hootdan det O«
de, sont htttt flog, og hvorledes havde hUU mme
Man tnaa selv have lidt, sor at kunne f01«staa »
Sorgen- ·
— O, ttdbrød Ermil, dersont Te Adm
elskek Dem. · »l»
—- Jeg hat Medlidetthed ttted Tqu Wh« j«
Men trods dett tilsyneladettde Httldt Alskaer
hetnntelig Gltede den unge Pkges .V«" Sonska It
Dronnittg ntaa have, naar hUU Wort holde-s gil
igsettnetn det ttttge socerntetiske Hooed. ETMLWUM
srem for sig ved hendes Side. «
lle ik »
IPVCI
hoot