Honig-to Mitten-.
As Sirnitz tstctiilla
Pan datisk titd P. Z.
l. .l:iitit.«l·
(5tt thial sot unt-e Vetttittk Lg gib denne Tag ostc
iiian Dritt-e tilliagts ligts saa li)tti-lig og stild as Zolskiii sont i
Dag! ttdbtod Welt-i Miities, idit lttiii last-de Nlaoseh det·
vat· snldt til Jltitideit tttcd skiitiintrndc lshanipagttr.
Ost-to Plato Eint-of og Fruc, Dosia, taklede itted sied:
oaiilig lHlslvirtdighed og Linde sok Slttalcnz Botiieiie kotti
hiirtigt og lttszstsdc zorikldreite, det- opstod et alinittdeligt
Narr, ltth og Haatidttyk octotcch og del varede en Stund,
indeii cnhtiei haodc sitiidct siti Pladg igjeii. Der stilgte eii
lille Pause, itttiti tiillcdis til hiiiatiden iited Gliede og gseiisi:
dig Tilstcdohed i Willen og Tsciteitic var itttig shsselsatte
ined at lade Oznstct og Ktiioc sotsoindc saa hurtig og lydlast
sont ntiiligt, tut-no Dcosettctt blco baareii stein. Bordet var
pragtsnldt at sc til; alt bat· Vidnc ottt ctt soriicin Sitiag og
eti solid Betstund. Her sont-o iiigcn skiobclige Modegjeiiitait
dr, alt vat« gatnititslt Sitltitoj as heiligt drevct Atbcsde og
vidiiiidistlig stiiukt slisbct Ki«i)stal, og dog saa det hele paa
saintnc Tid santastisk og evetithtlig tid, thi ned sra Lostct
haiig disk talrigc ntidigc Blotitstciantpltsi·, hootas der vieltedr
et yppigt Flor as giiiitiie og blonisttctidc Slytigplatitcr nd;
Spisesalcn oplystco illc as Latiipei inctt as en taltig Mceiigde
Volkswo, dcts lastedis ct egct poctisk Glast- ooridct hrle og to
bedc list-mic- sittc Lösung«
— Tit scr paa imtt t«ost, sagdts Virt«teti, Plato Stirof,
lil sitt Bringt-r Bett-tu Tsist ti« Tosiaa Ide.
—- Soin gjtii hcttdcs Sttiag al iititlig Aste, kiin itiaa
inati hanc Bciieitc under sit cget Bott sor at kiintie satte sligt
iSceiiel Miit Hut-nickt i Pctctoborg vilde gjsre en artig
Alartn, hoio jcg saadaii slog ct Par Dusin Huller i hans
Gibsjlostl Miit yndigt et· det sandclig, sont alt, hvad der
tidklteltcss i Dosias lille .Ooocd, sojcdc Mitties til ined et let
But over til sitt Sviget·iiide.
—- Dcn Aitsluclse hat du ille altid hast! udbrad Ftii
Dosia lcettde. Gud, naat· jeg tænlcr paa de smukle Predi
keiick, sont du eitgang holdt sor diti Kttstiiet Jeg ttor i det
hele taget ikte, at der nogen Sitide har eksisteret en ung
Pige, der har saaet saa ttiaiige Stand sont jeg«
— Jo, jcgl lod en noget sortrydelig Stemtne sig hare
sra den atiden Ende as Verdet. i
Bette Udbrud havde en saa altnindelig og hjcertclig Lat
ter til Folge hele Bordet ruiidt, at Cseorankerne sagte gyn- !
gede steni og tilliage, og selii det stakkels Osseelatii kunde ikle
bat-e sig sor at le med
— Du, Anla? begyiidte Onkel Peter, idet han hasti
delig satte Naseklenimerett paa Nasen, sor at betragte Niecen
mjei«e, ja du er saandelig ogsaa skabt til at faa Stand.
Agncts haode akgerlig slaaet Øjneiie tied sor hanc ironi
ske Blit, standt det fokraderske Sinil endnti legede oin heu
des Mund.
— Det iiicekker jeg! soarede hun tm, og den flammen
de denie, sont pludsetig bedakkcde hendes Anslgt, lod be
skygtc et Vkedcsiidbrtid sra den lille Viilkaii, nien et mildt
sorsoiiknde Blik sta Sosie Mittsirss Ostie vitkede straks beko
ligevde paa den itnge Pigr.
Deiine Tante Sofic havde et oisl Sinil, der tmiigte en
lige itid i Hjtrttet, hoad eiiten man oilde eller es, og Agttes
var tiieget vcl i Stand til at trodse Modei«en, nien aldkig
Tauten.
—- Dosia dcit atidcii, lo General Vatanitt.
—- G»eneral, taabte Fru Siii«os, hoot bliver Respektcn
as?
Foriinet Muiiterhed ved Bot-det.
—- Ja, niiii Slyld er det dog satidelig ikke, gjennttrlcde
den ganite Hitssocii, at dereg Originalitet hat« sorskasset Nav
tiet eti historisk Betydniiig. De ttiaa bare Beromthedens
Bykde sotii andre store Folc.
—- Ak, sitklede Dosia, dct er saa lange sidett, jeg var
tingk
Plat«kvatdigt iiok freinkaldte dette vetiiodige Udbrud at
ter en saa stornicnde Mutttet«hed, at det vakede fleee Minut
ter, sor inatt kiinde gjore sig sorstaaelig for hinatidan.
Ktin Agneo aletie lo ikke.
Jeg gad not vide, hooksor tnait findet alting hos Mo
der saa ttiorsoint, niedenis iioget ligitctidc hoc mig bliver straf
vcetdigt og asskycligt, trenkte huii ved fig selv, nien tao stille.
Unagtelig stod Dosias Udseeitde i en lostelig Modstrid
med det aielankolsle Stil, sotn hiiti havde itdstodt. Man
sagde fig, at hiin for titve Aar siden itiaatte have meet ya
digz den sorlsbnc Tid haode dog ktiti givet den batnlige Ynde
en andett Katakter, og endiiit i Dag vat« hiin en sinuk Kotiez
hendes Teint havde beoatet den saninie Fristhed og Fitihed
sont i hendes sakste Utigdoin, og hetides Osnes Glanz hat-de
ikle tabt sig.
— Dosio, det er i Dag ter Aar siden, at dtt gistede dig
medwin fortrasfelige Bett Plato, bemerkede Peter Maries,
htisker dii maaske endnti det Aar, der gik sprud.
— Ja visi, svatede Ftn Suros, rodinende svagt.
— Ved du, at vi just sainnie Dag Aaret i Fokvejen ktrte
bort samtnen ?
— Qg, tilsjjede Plato drillende, a«t Ressegodset destod
as to Appelsinek og en i et Lominetarklade indbiinden Krukke
med Sattel-L
—- Et Aar sorinden? Just paa den Dag? Nes, det old
ste jeg iklr. Saa nsje har jeg ikke market inig denne Histo
rie, sagde Dosia lidt sotagtelig .
—Saa, Peter det- fik du diii Belomst, sagde Sofie
venlig spogeiidr.
»Ganske visi, kjtereste, det var et velrettet Slag mod
Iorsængelighed. Men sig mig dog en Gang, Dosia, hvad
der vel oilde viere stet, dersom jeg den Gang havde vageet
mig oed at dringe dig hjem igjen«?
J Fru Sucosg Oer blinkede et Øjeblik en overmodig
Kaadhed, saa at hettdes Vettner tkoede at se hende lgjen, sotn
for tyve Aar siden.
i
l
l
«Ti)tte klar gilt- i
l
i
t
i
L l
———— Hvao del da vilde oterc stet, lille Svoget-, ioaicde i
lntn nnd i«to, del lan kn sporge tin hejte »Wind ant; satt i
oidt icg Deo var drt den Nitng dtn venftre Kind, der ist tnit l
Haandledcs Zinioiztlsed at solc. I»
Tenne Gang istentte ogsan Agncg Voidselstabctg glade ;
Latier; det tnorcde hende esetiiynliz1, at limdch alt for bril
lcootnc Lttlcl Peter en Nang var bieocn ordentlig reitst-i af
Modeten.
—- Et Lt«eiigcn, Luft-l Petri-.- ndbrod hint, da Lotte
1·ettl)aodclagt sig lidt.
—- Unagtelig lille Meer-.
—- Petet«, ltoistede Dosten jeg tncncr over for-Zornwu
— Tro inig, fagde Fru Maries ltalo host til sin Sai
getinde, det er as stor Vigtighed at Bonn-ne ille sorntode
Hetnntelighedet i detes Fort-ihres Lio og grnble dekovcr·
Tosia og hendes Ægtefælle nittede og erklærede sig mi
ge i denne Opfattelfe.
, Peter-, sont tilsyncladende ligegyldig hat-de fulgt denne
lillRamtalh oendte fig nn kantpberedt otn til sin Niere·
—- Du, Onkel, sig mig, gjotde dettc Lresigen nteget
ondtt
— Bat-n, fe dog en Gang paa din Moders Handcr og
sig det faa felv.
Agnes betragtedei Sieben for sinc egne fntaa Hasndck
og trat paa —Slnldi«ene; lntn vidste af Erfaring, at et Slag
tncd diofe slanle, tosentode Fingre for ikke mange Aar siden
haodc asprcoset ljendes fiote Brodet smertelige HyL
— Vil dn itte viere saa god at betro tnig hoillen Virt
ning dettc interessante Lrefigen hat« haft, sorflede Agnes
oidet«c. .
—- Ania, hoiftede Brodcren til lsende i en bebrejdcnde
Tone.
Hnn trat Sttildrene i Vejrct, det fcrdoanlige Soar paa
alle zorinaninch
— Vittttitth gjentog Petri-, naa, den var ganfke vid
nnderlig og i hojeste Grad glædclig. »Virkningen« var den,
at jeg giftede tnig med din Tante Sofie, og at din Moder
giftede fig nted min Bett Plato — det et« tilstrwkteligt, slnlde
jeg inene!
Agnes faa nteget forbloffet og oantro fra den ene til den
anden.
— Jeg vil fenere sortælle dig det altfatnnten, fagde Frti
Marief til den nnge Pige, og du vil fe, at alt gik ganfke
sitnpelt og natnrlig til.
— Men der er noget, sotn din Tante vil fortie, fojede
Dosia til,« og det er, hoor englegod hun var imod mig, hun
og hendes Moden din Fader, mit Born — der gioes paa
hele Jorden intet adlere Menneske end han — det stulde da
viere hans SIstek.
Ct fugtigt Skar forlenede atter Dosias Øjne nted Ung
dotntnens fulde Glans, da hun med disse Ord rejstr. sig fra
Bordet og gav Tegnet til almindeligt Opbrud.
Plato traadte hen til sin Kone og Iysfede hende inderlig
paa Haandem Hatt havde elfket hende nied alle hendes darn
lige Unoder og Svagheder; fenere, da hnn sont Huftru os
Moder haode udfoldet hele sit rige Jndre for hatn, elfkede
han hende nied en Jttdet·lighed, der, sont enhoer fand Feld
fe, tog til nted Aarene og fastede dybere og dybere Rodder i
Sjalen. «
Selfkabet, sont nu havde rejst stg, frei Bordet, gruppe
rede sig i den ahnte store, glintrende oplyste Sal.
Agnes satte sig ned oed Klaveret og flog nogle Akkorder
an. En ung, sinnt Herre, sont Agnes’ Broder just havde
nnderholdt stgined og sont fvarede til det fortrolige Naon
Erntil, ntertncde sig nndfeligt .nen hastigt den unge Dante og
tilbsd sin Asststance, og fnart rullede den ene Dnet efter den
anden frent af det tonefulde Instrument. Musiken syntes
at vække Tilhorernes Lyst til at prove Danfen, der er altnim
delig oed disfe herfkabelige Satninetttomster. Sin out dette
Onfke var falledö for alle begyndte tnan at raabe i Munden
paa hverandrtu
Ertnil og Agnesz ltaodelige anflaaet Slutningszakkorden,
og den nnge Pige reiste stg tnisfornojet, thi hatt ntorcde sig
itte oed at danfe. De Ertnil gjennetndenne Sommenblanding
af Stennner og Udraab var bleoen klog paa, hoad det drejede
fig out, vendte han sig paa Klaoetftolen og begyndte at fpille
en Vals af Stratist’o,hoillet straks satte hele Selskabeti Be
ocegelfr. Lidt efter hvirolede, tned Undtagelse af de allerfotem
ste Stiftelfer i Selskabet, gantle og unge omkring i den sto
re hoje Sal, giennent hvis aabne Vinduer den friske Aften
vind strommede ind.
Festen Titof, der havde bragt ftn yngste Difcipel til
Sengs, traadte attcr ind i Salen og satte stg oed Siden as
Agnes, sont ikte danfede.
— Faar du flet ingen Lysi? spurgte hun. Se knn,
hvor de alle samtnen fe glade nd. Din Moder fet· ud, sont
havde hun endnu itke fyldt de tyvr.
—- Og jeg forekomnter ntig selo sont en trestndstyoe,
foatede Agnes tort. Tet argrer mig, naar Folk vilde lege,
at de ere unge, naar de ilte have er Haar paa Hooedet. Jeg
sigter ikte hersned til Moder eller Fader, eller Onkel og
Tante Murief, ssjede hnn hurtig til. De ere elslvcerdige og
af Hiertet glade Menuester, og jeg glæder ntig over alt, sotn
volder dem Fornojelfe.
— Man fkal just ikke ftge, at man kan se det paa dig,
indskjd hendes Broder, sont lige oalfede forbi med Ermils
Ssstetc
Uden at vardige hant et Soar, vedltleo Agneg:
—Hoad jeg ikke can ndstaa, er aloorlige Folc, sont
General B«eranin, der vel tnaatte oide, hvad der fomnter fis
i hans Alder. Men hoad totntner det egentlig ntig oedi
Verden lader jo til at befinde sig meget oel derved.
— Frolen Agnes, tor jeg byde Dem denne Vals2 bad
Ermil, dnktende for hende —- en gamtnel Dame hat-de aflost
hatn ved Klaveret.
Hun faa misfornojet paa hom, men Udtrykket i hans
Ansigt var faa trohjcertigt og hengioent, og hatt vidste, at
han ikle vilde danfe tnere hele Aftenen, dersom hun nagtede
ham Dansen, derfot reiste httn sig og lod stg drage ind i
Doirvlem Disfe var neeppe konnte Salen rundt, for hun
opdagede et lille Par, der var i Knibr. En tolv Atti-s
Dreng dreiede sig med sin lille Dame otntring ien lille Krebs
r
i Hjornst as Salen og knnde ikkc dtyde igscnnem Ringen og
komme nd paa Gnlvct.
Lieblittclig gjorde Ilgned fi; los- in sin Tansek Steh
Tiengcn og valsede nisted nicdlxnni,1ncde115 hnn kam-de Pi
gen i Alt-neue paa Eunil nted de « id:
— Bad og gsore to errter lljtkeligek
Hun sloj gjenneni Saicn nnd den lille Konnte-r, og da
hnn totn i Nierljeden as en nf Glagdorene, dkk spm Ud m
Verandan, sont omgao hele Hirsch raabtc hnn pludselig:
—- lld, nd i Manneslinnetl
Klar sont en Klokke klang hendeg Stennne gjenncni
Salenz alle Parrene steg ned ad de sein eller setz Trin, der
forte ned i Hasen, og valsede videre.
— En Polonæse! raubte Peter Mut«ies, vi soee an!
Froken Titos havde hart Raubet; den gamle Dante
gjorde Plads for hende ved Klaveret og snart tonede gjennem
den glimrende oplyste tonnne Sal en Poloncese, hvis Rhyt
mus nar haode saaet Træcrne til at danse; ikkun Whistspil
lerne beniærkede ideres Ubevcegelighcd ikke den Forandring
der soregik omkiing dem.
Peter sprte sin Soigerinde og stied gravitetisk srem i
Spidsen sor Toget. J en lang Ratte vandrede man parvis
til Musitkens Toner tnelletn de dustende Blontsterbede og i
Fuldmaanens sorste Straaler rnndt otntring Huset.
Leende havde man begyndt Tausen, inen snart havde
en vis Alvor bemagtiget sig det glade Sclstab. Tusten sra
Rescdaerne og Heliotroperne, den dybe No, som hviledc over
Landstabet, hvis Taageslpr gjenneinbrodes as Maanens
Solvly6, Ratten-I- vidnnderlig vetnodig vemodige Stetnning
og Poesi gjennentbcrvede selv de mest eedrnclige Hjcerter.
— Hvilken Afterr, DosiaZ sagde Peter, ioet han nd
sorte en ny Soingning med Koloninen. Hoor det er bedro
veligt, itke met-e at være ung!
—- Vi er dct sor anden Gang i vore Born, trostedeDv
sia tned sagte Vetnod i Steintncn.
—- Ja, og dvg ere vi det itte setvl Og hoad vide de af
at vcere unge? Nes, vi var unge! Snatl Bi er det den Dag
i Dag! raabte han. Bart med det daarlige Humor! Skist
Donners tomtnanderedc han med rungende Stennne og klap
pede iHcenderne.
Folgerne as dette Jndsald var en ubestrivelig Forme
ring, der vakte almindelig Muntethed. Med Undtagelse as
de tre eller sire sorste Damer, som havde udsort Manavren
rigtig, vg Peter, der hentede Agnes, sont gik allerdagest i
Ratten, bleo de andre ved at marchere videre. Til syvende
og sidst haode enhver Herre saaet sig en Dame; men nu var
Frtken Titos vndskabgfuld not til at slaa ind i en anden
Takt. Det varede imidlettid ikke lange, ssr man var orien
teret, vg hele Staren stortnede i en snsende Galvp ind i Sa
len.
Snappende ester Vejret kastede Peter sig ned paa en
Sosa og den nylig saa tonnne Sal gienlød atter as Latter og
og Speis-.
-—-Naa’ , Ania, er du svrnøjer? spnrgte Plato, idet
han holdt Datteren fast i en as hendes lange Fletninger.
Det Ansigt, sotn vendte sig itnod ham, hat-de et alt ans
det end kjedsotntneligt Udtryk.
—- Vcer glad og lykkelig, tnit Hjcertel sagde Faderen,
kyssende hende paa Panden. Denne Dag stal sor eder, Born,
viere lige saa sollys og skysri, sont den er det for os selv.
Agnes besvarede hans Omhed inderlig og skyndte sig saa
hcn til Klaveret, thi de unge Mennesker var endnu ikke kede
as Dansen. Ermil Markof havde truttet sig tilbage i et
tnorkt Hsorne, hvor fra han kunde sidde og betragte Agnes,
uden at blive set as hende. Forvisningen onn, at hun ikke
knnde se hans Ansigt, besriede hant for al Tvang, og han
var lyktelig over, at han sor nogle Ojeblikke blev sritagen
sor at give sit Ansigt Udtrytket as roligt Venstab.
Dersotn hun havde vidst, hvilken Hengivenhed dette rene
Hjærte splte for hende, dersotn hun havde anet, hvor meget
Mod og urokkelig Selvbeherskelse der stjultes bog den nnge
undselige Monds muntre og godrnodige Ydrel Men han
ftannnede sig jv sor at vise sig for heade, sotn han var; hun
havde so tit nok sagt hatn, at man ikte skulde ikke skulde give
sit Jndre til Pris, og at tun den var en Mand, sont til en
hver Tid var Herre over sig selv! Og det eneste, som han
havde en srygtelig Angest sor her paa Jorden, det var at
mishage hende.
Agnes haode sor kort Tid siden syldt atten Aar. Ermil
kjendte hende sra lille as, thi de seks Aar, han var aldre,
havde ikke hindret hani i at slutte et inderligt Venskab nted
Nikolas Suros. Naa, hvorvidt han, der havde endt sine
Studeringer, da Kola endnu var en Dreng, havde sluttet
sig saaledes til denne, hvis han ikke havde vceret denne kolige
hovmodige Dames Broder, saar blive et aabent Sporgstnaal.
Hans hele ererte hang ved Surova, det Hug, hvor Famil
jen Suros boede seks Maaneder as Aaretz ganste vist denn
drede han ogsaa deres Bopæl i Petersborg, men hans rette
Rede og virkelige Hjem var dette Landsted, der runnnede saa
mangsoldige Barndomgtninder.
Hans Fader var en tavs gamtnel Herre, der sjelden gik
nd vg lotn regelmcessig ester Bordet tog sig et lille Niti Las
nestolen. Han havde gistet sig sent, var ester saa Aars For
ltd bleven Enkemand, og omsattede sine to Born, Marie og
Ermil, med en lidenskabelig Kjarlighed. Marie, den ældre,
var en Pige paa otte og tyve Aar, hastig, ejegod, en rastlos
vg dnelig Huöholderske, som sor lange siden havde slaaet
alle Giftetanker nd as Hovedet og besandt sig sortmsselig
derved. »Der-sont blot alle vidste, hear megetlettere man
tager Livet!« sagde hun.
Sotn Ermil sad saaledes, stirrende usravendt paa Ag
nes, hvis Ansigt rodniede let ester Anstkiengelsem tog hans
Spster Plads ved Siden as have og laenede Hagen mod hans
Skulder. Hun havde vieret hatn en lille Moder, ester at
han allerede i Vuggen havde niistet sin virkelige Moder, og
trods hans Aldet, behandlede hun den tilbedte Broder na
sten svm Barn endnu.
—- Hoorsor danser du ikke?
—- Jeg hviler nd, svarede han, og vendte hastig Blitket
sra Agnes. Det var ham en försatdelig Tanke, at Marie
kunde geette hans Hemmelighed.
— Se dog en Gang paa Agnesl Hror hnn er smnk,
naar hun hat saaet lidt Faroe i Rindetnek ZU W»
ellezig knn udsækte paa hendcg Skjpnth « m huqc
berg; i Asten er hnn ligesrem allek·ksækest« " «
— Hun anstreengcr sig altsor mech, jkg m W
af, sagde han og skyndte sig hcn til Klaverek. «
Makic sau, hvorledes han Dejede sig over A ki.».
skge hendc noget. Den unge Pige nikkede saikkkykkz«.
reiste sig, uden at here op tned at spille; Ermjl full-.
spillede den begyndte Dans vidcre, saa sitka i M
Takt, at ingen lagde Meerke til Forandringm
— Hoir vi to holde Trit, sagde Agnes leende.
—- Som godt indekserserede Soldater, tusij
hoig Hjærte bankede hajere as Gliede over detfortmlj e
Ermil var utmttelig denne Asten; Vqss M
Polka, Kvadrille paa Kvadrille, uden at hqn pjsde 1
oft-se. Bernene var gaaedei Seng need syvnige L»
kluge-Ide, at de ikke tunde holde sig pqq Benen·
Vlandt de halvttedsindstyve Mennesker, sum haM s
Toska i Dag, var der ikke en, hvis Ansigt ikte skW
Glæde og Tilsredshed.
Da de nedbrcendte Vokslys staled i Papikmanst
tejste endogsaa Whistspillerne sigz ogsaa for dem has
været en lykkelig Asten. De gode Folk kjendte nu h»
i mange Aar og skattede hinanden gjensidig som Meds
flere as dem oilde have sundet Livetpde og tomt, hvig
ved skiftevis at blive indbudte hver evige Tag hque
saa deres Whist med de samme Venner, som de M
trusset samtnen med i syrretyve Aar. As og til gjpkhk
et Hul i Ratten, men det hjcelpsomme Forsyu todij
gjeld en euer andeu, som hidindtil havde merkt ung,
gammel; de unge hin-te need Aarene lidt efter lidt ou
danse og lærtc at stattc K01«:spillet, og paa denne Vig
sede Spillebordene Lioets Otnskistelser og var altid su
ge.
Dosias Hug indeholdt en anselig Rcekke as Gast
ser, ogidenne Nat var de besat alle samtnen D
Mennesker havde endog Inaattet indkvarteres i alstens
bygninger og Forraadokamre, i hvilke Dusten as Fku
Korn endnu ikke var suldsfændig sordreven. Te
som boede i Nærheden, var kjsrende, og deres Bpk
an Hovedtrappen og optog de glade Mennesker, tulled
og estethaanden hendøde Klangen as Klotkernei det
Da den sidste Vogn havde sorladt Gaatden, slukkkde
ne Fqklerne, sont havde lyst ved Bortkjørslen, enhvet
sit Kammer, og Mannen ged sit klare Lys ned over bet
de Has, de blomsterdustende Hauer og de sengtbare
omkring Surova.
2.Ktipitel.
Tilftaaelse.
Man paasiaar, at der efter glade Aftenet oer fe
trist Morgen, og det kan vel hande, men en Fest som
Tyveaaksdagen for He. og Fru Surofs Bryllup,
umulig faa en bitter Esterstnag.
Jmidlertid rsrte Livet sig lidt senere end ellersi
ganste vist kvidrede fra Morgenstunden af Bernene n
med Fuglene i Parken og Haven; men de som hand
til Kiokken to, gav for dcnne Dag Afkald paa at se
staa kip.
Efterhaanden mpdte dog den ene efter den enden
sesalen, hvor de blinkende Krystalglas, used skum
Mælk og de gasnle Skanler af drevet Sølv, fulde of
brød, sont endnu var varmt fra Ovnen, vinkede deni
dende i Mede
Ermil og hans Syster var de første paa Scenen;
havde sat sig ved den nedre Ende af Bordct og mä
ufortrøden Venlighed enhver ankommende en Kop KA«
Te. Jngen kunde fom hun sidde en halv Tag bog vs
movaren uden at trættesz og ingen kunde sont hun
med Morgendrikken stænke enhver et venligt Ord; M
Suer vidstc ogsaa at paaskjønne disfe Talenter og
tit, at hun ith kunde undvcere Marie, MW hUU F
frenunede hos sig.
Agnes mødte frisk og redinusfet, med lnyde
hun havde arvet Moder-Ins utrolige Livskraft, men de
de sig ikke has hende, som has Dosia i sin Tid, i R
og galc Streger, men hun skjulte den sna1«cre, fMH
hvis Flamme man vogtes og nares i Stilheds
Huu kastede med en rast Bevægelse med Hovedetsv
stridige Flcetninger tiibage i Nakken og satte sis mä
Maric, hældte Malt i en Kop, stottede beggc ATJM
Bordet, lcenede Hagen iHanderne og fast sig Umng
— Spiset du altid Frokost paa den Mast-« i
Marie, som havde taget et Garnnøgle og M HEM
Elfenben frem; thi hun var idelig sysfclspk Wd O«
det Tæppe, og hendes Fader paastod, at hun aller-IIe
lavet tre Dusin af den Slags. ,
Agnes kastede et ligegyldigt Blikpaa KOPPUV »
foran hende. .
— Jeg hat været hos mine Binne, US de WJD
saadan Appetit, at jeg blev fuldsiændig meet If It I«
—- Hos dine Binne? Hat du·da Bjørne nu? »
—Ja vel, hele to, de ere yndigez jkg m« «
dem. Jeg hat dem ikke i Hufen . ..
— Formodentlig da heller ikke i Fauttsiue"«! «
— Nei, de ere i Drivhuset. Jeg sik dem « W
ineng de cndnu var fmaa. Tænk engang, da Mode
i April reiste her til, saa vi paa en Pdststariom lzspjrv
de stifte Heste, en Bande, som bar noget sijlt « M
,,Ekdet Hund«-, J hqkdek2« spukgte Moder W
hun kan ikke se en Hund, spr hendes Hjckktc dank-T
Mede. »Nej«, sagde Manden, »der er Bjornelwme
«Saa smaa! Lad mig se dem ! « Monden satte de: nr
kaden .... Nei, Marie, du gjok dig ikkc upgst US
hvör de var yndige!
Q
CARka