f—
StjernerLI
IQJOII »O I «
l. Lobi-won, oUe daiikosri
Alt Nach vcdloIIIIIIcIIdkmai-»Im: stIdIcII l
denn-, VldIcIIIIIIIIIIIIdIIIIIIII o.i.II. iItIIcsIIrIcH
»Die-usw« DaIIIIevisog, Nebraska.
PeIIIIs iiIII IcIIdeI I ,,-.’.liIIIIi-II LI-chv«', IUoII
Noli-, Paul ison cui-I I Jiisgulisiet VII-Inn
FIII-«11I«IIIII- ch« IcIIdcci I lpse VII-ne laII lld I
Juni-: Hi stc Mu- IIIIIIIuI«lIII.
«d"«l’.l MIN lsle" AUlsJN’i’l«Ilk.
»ZIIII·«-IIOII«« lau lIIsIIIllcs hos efIisIsIIiIsoIItc
Penn, du- Iom vorc Agenter II« bciIiIIIIdIgr
das til IIt IIIodtaxIss oII lvitlms for AboIIIIc
IIIeIIlsIIrIIgL
Is. H. tkhristeIIIth Mem-Int, Nrbr.
N. FI. Hanser Isrdar Rapin Iowa.
NIIU JINIIIIIIIL UsuIdth .lI’I-lII«.
B. M. Bagn-, thron, (Tolo.
TXIVIIIIIIIIIIIIY Isllrr IImIIIIchIdc 6«l·:3I-IIIIIlaI·cI«
iaas visd VIII-minn- IIiIIIr LIcIIchIdcljc deroIII
iker Indi-.
M« « «,»-.«»,. ..,.« . -«-.«-.--.— ,- — -,,. HA-. —- .. ,»,x·
Nn Iilircediude AbonIIeIIIrI«, soIII ind
IIIin intIlIIchiilste sklobfch fIiIIrizIa
tioiIlIchIdt i PIusIIIir et quItkt heftet
Jlscinpchi afchi inthcgsantc »Am-l
lustig ».IIIIgeIIIItII-Ine« scIIIII det UdkoIIIIIe
Ilf »TroIIIst lcjmligyed«.
CastLos Angeln-, Callfornla.
10be-«-.IIII W.
HI. Redahsr Peter EbbcsoII!
De bcdcs chiligsl at optåge folgende:
Til Sophud Neblc.
Du optog mit »Forsom-«, soIII Du
havde set i»Stch-IIcII«, godt gjort, Neb
le, IIIeII det vak, soIIIDu IIok Ueb, vg
saa publiccreti »Dannebrog« og »Du
frie Ord« —- eirkuleket rigtig godt i de
For. Skalen Naar man faa deIiil ta
ger i Betragtning de mange Breve, der
Itrsmmer iIId til Dig fra Land og By,
hvori Lasset-ne dels udtale deres Harme, ;
over dine falske og siIIIIdeIløfe Angrcb paa
mig, og hvoride delö afsige »PioIIeeken«,
faa var Du veliGrunden IIId til at op
trykke mit ,,Forivar«. Der kunde jo
nemt have blevet al för steck Einer
Iel eftek »StjcrIIeII«.
EII Ven fagde nys til mig: »Du er
bog besynberligt, at Neble hat optaget
bit Forsvae og tilllge Angrebet Im din
Broder, da N. strev i fertige Uge under
Overstriftcn «Brevkasse«: Vi stal her
ved erklette, atvi ikke nistet at opmge
hverken Fotspar eller Angreb paa ham.«
Men jeg findet flet iIIIet besynderligti
det; thi jeg hak leert Monden at kjende
perfonligt.
J »PioIIeet« No. 86 siger Neble: at
Læfekne stal finde hain al viere Manchi,
der krcevcslil Anfoar og ikke hans le j e
de Mand, foIn eII nobel Avigudgiver
fsrleden i sitFifkcri stren. MenSophus,
bet varjo big selv, der Iørst stren: at
hvad Du fremstillede, vilde Du bevife
ved Inine Medarbejdcre— d i ne leje d c
Memb. Sagen II: Du com til at ind
fe, hvad den Slch Vidnesbyrd er verd,
der-for styder Du en hold Pind est-er dem
nu.
Ja, verble, at Du ek »ein Ben aj
SandhedpFRet«, benægter jcg paa dct
bestenttestez lhi Du — Du selv —- hat
godtgjol«t, at Inegct ofte, er Du en Vcn
nf Lsgn og Urcl! J mit »Forsvar«, sotn
Du fandt var god Politik at public-etc
(sijo:lc fm andre Blade udcn min og Re
daktprens Tilladclsc) der hnr jeg citeret
en Dcl nf dine cgnc lldtnlelser om
min godc Kal«al’tcr; men soln Du i bin
faakaldtc ,,Afsloring« hat gjorl til Logik
igjen.
Du hat fom bekjcndt, i bit Blad mis
tænkcliggjort tnig for Hor; ladet fporgc
af en Mormon, sont hadedc mig, fordi
jegl)ari1npdegaaet del mornwnske Be
brageri, om ikke det var Illig, soin en
gang paa Sjælland (altfan fol over 25
Aar siden) stod 1 et udydigt For-hold til
en Jordetnoder. Antag for et chblik,
at ncevnte infnme Fotefpørgsel var grun
det paa Sandhed, da er en Ting visi: at
Du oidsie ikke om det var Sandhed eller
Lsgnl Dette er en anden af mine Grun
de, hvorforjeg sigek: Du er ikke »for
Sandhed og Ret; men for Lsgn og
Uret.« Men felv om det var sandt, saa
mnatte det blive en Sag, der ikke ved-«
kam Regen, sba jeg i Levnet og Teile besj
visit-, at jeg elsker Kydskhed. Ydennere
var del en Mistænkeliggjstelfe, der kun
de have de sprgeligste Folger for en Fa
milie; san hvokledesDu vender og dreien
denSag, var og blev det en stjcendig Uret»
möd mig, min Hustru dg mine 7 Born; ’
men Du haaner Familjelivetg helligslex
Fjlelfet formeget til, at Du kan se bin
Uret Det er san stor en Forbrydelfe
mod mig og min Familie, at mangen
Feder eller hans Ssu vilde givet dig en
Kugle pack Stellen for en slig Stande
lehistotie og blevet erkcæret retfætdig i
Follels Hine.
—
,,Pianecten« hat tun, iotn Ende-et af
den-I Last-te ved, begyndt Optagclfe af
lskismdede Attiklek —— Artlklet«, der talte
»for Sandhed og Net« —- Ined den star
stc Modoilje. Mal-l H. sagde ja stop og
attcr stop -—; sncn Lasset-te fordkedc Sa
gen belyst fra begge Liber, saa nd af
Pengehmfyn var Mark Haufen tvungen
til at lade Bladct gaa, som det gil.
Men i dct nafcntlige er »stellen«-M et
Standalcldlad Ældte Lassen crindre
godt, hoor henfynglast det nedrakkcde
Konsnl John Rath, Maler Glade, Re
daltaren af »Besten« og mangfoldige
Andre.
Tu striver for inin Broder Otto, at
ieg ikke hat besvaret de Zaf hvad Du hat
frcmsat itnod tnig. Hunde jeg felv et
»Organ, stulde Du have faaet en god
lDel mete, nten jeg kan ikke lagge fortne
»get Bellag paa andre Mernds Blade.
ch hak ldet mindste ntodbeviftde
stelle af dine Paastande. Du, deritnod,
tagcr saa godt som all mit i dig af den
gode Grund: tnine Veviser stirre dig i
Ojnene tned en saadan overvekldende
Sandhcdgstyrke, at Du maa tie!
Her er en af dine hyppige Uhumslhcs
det-, sann jcg lod upaaagtet i din ,,Afsla
rlng«: Du kalder mig stadigt »Hykle
’ren«, ,,.Hyklcken«. Hvad ligger der i
del Skjaldaord overfor mig? Hvad er
der at svare paa fltgt og andel lignende?
Vcd Lascrne ilke meget vel, at del
Sljtrldsord ersaa falskt sont dct er tonct?
Var jeg en Hykler, hvorfar hat jeg da
altid tagct den upopulære Side af Sam
fundospørgämaalenei Forfvar? Plcje
’H1)kleme at gaa itnod Strslnaten2
Men Du, Sophns Neble, hat for
spmt dette, trods de mange gode Laster,
Du gav os, da Mark H. betroede dig
,,Pioneeren«. Under Overstkiften ,,For
Sandhed og Ret« har Du Uge efter
Use ladet nagte faa gode Stykker, gratis
skrcvne af Landsmand, drukne i dine
finudsige, lntetsigende Udtalelfer. End
og i Bladet af 29. Aug. d. A., hvori
Du gjsk et Forng paa at dehandle
Sptrggmaalet om SIndagöloven, maa
Laserne vaannes ved dig. Du steil-en
»men stuldc der gives Lejlighed til paa
en Ssndag at sutte paa en Gummiflam
ge, der stiller ud af en Saloons Bag
d-t,— ja, Herregud, vi er jo alle Men
nesker.« Se faaledes behandler Du et
af Satnfundets mest brecndende Spargw
maall
Du Irr-wen »Min)elsen fremsætter tun
en cnesie Bestyldning inod mig.« Ja,
Neble, pg det trods Du Uge efter Ugei
Hnangfoldige Spalter harftemfsrt libe
zviselige Paastande, falske Bestyldninger
T og de mesl haandgribelige Lsgnehistorier
Hm mig. Jeg kunde firtælle Lasseme
om din Opfstfel overför dine irske Na
boer, overfor dine Brødre og overfok din
Hustru og dit Vani, men hvorfor siulde
jeg? sligt lader sig ikke neint bevise, og
hvad vedkommer i Grunden Privatlivet
OffenlighedenF Fordi hatt hat« bescyldt
mig for det allersletteste, spgende at
umuliggjørc mig, haabeude at gjare mig
vanvittig, stulde jeg dekför gjsre Gieri
gjcer Nejl Den »ein Bestyldning,«
som han vedgaak, at hatt hat bedraget
mig for Jndkomsten af en Del af miue
Striftek, var alt, jeg thd mig om at
auf-ke. Jeg hat ellers indstreenket mig
til at forsvare mig felvz takket være de
retsindige Redakt-ker, som gav mig
PladszL Jeg hat fremføvt dine strevne,
trykte men felvmodsigende Ord, So
phus, de siger bedke end alle Paastandc
hvad og hvem Du er.
»Meu«, siger Sophiis, »und Henfyn
til, hvad der blev strevct om hans Fore
drag i Wolsss Hall, da maa jeg erllære,
at jeg bærer Ausvarct, meit Micheler
bækrk LEken af Forfattcrskabet.«
Bel, hvad nytter det at sige, at hatt
lyver, at han og ilke jeg strcv det?
Rigtignok kandet se ud, fom om Du
flap ud igjennem det Smuthul, Saphirs:
men jeg hat dig endnu og lader dig ilke
lobemed det. Vi ville altfaa antage
et Ojeblik, at jeg strev det; men hvad
siger Du san om Stykket, soin jeg i mit
»Forsvar« citerede straks efter, hvori
Du udntevnede mig til din Faktor? deri
roser Du min Kakakter og mit literære
Arbejde opi Skyerne; strev jeg ogsaa
det? Stude, at Du ikke kan suige dig
dort fra noget merel
Du hustek not, da Du ovekvækede mit
Fokedrag i Council Musik« hvor Loka
let var pakfuldt ai Falk, og Du stod
frem og sagde: at »det ver dig en For
ntjelse at introducere Christi-n Michel
sen, til en faa talrig Fersamling, man
kunde notie, at Falk kunde komme til
Mode, naar de hat-de den rigtlge Priest
Chr. Micheler hat-de mange Fjender;
det var, fordi han talte Sand
heden!«
Sidstnævnte Sætning gjentog Du.
Sig nu, at disse ikke vare dine Ord, om
Du ter, thi der var vel miudst 300 Men
nester, som htrte dem. Os dette var
sagt den 30te Mai-ts, setz Uger eftersp
at Du havde iudfet din »grcndfelssei
zcxltagelse af tnin Person,« 45 Tage
efter atDu hat-de opdaget, at jeg var
en ,,krybende, stutendc Hund,« 45 Tage
efter at In havde bestetnt dig paa at
»Halte Inig af,« og i hvilken Tib, sont
Tu streo i ,,Aiflai«ingcn« »Wie havde
fundct ist ærligt Trwk has Manden.«
Trotz-s dette fagde Du til den taltige For
iantling: »Mid·)clsen havde ntange Fikti
der, tnen det var fordi han talte
Zu nd hed .«
Odem er Lagneren og Hykleren, So
phus, Dn eller jeg?
Saa hat Tit skrevet en Anklage ntod
inig for ntin Bruder Otto, thi Sprvget
er bit, og han kan itke skkine dansk.
Man fer ja agfaa strals paa Okdformen,
at det er en ertnmed; men ntin Brodes
Otto har givet sit Navn til, og det er
nat.
Der ntsder matt ogfaa de Sophis
Nebelfke Vlrgnmenten »Og jeg ten be
vise, at han tilflere afniine Fortetnings
nenner har udtalt« osv. Tet havde set
betyheligt mere twvardigt ad, kjceke
Otto, otn Du havde saaet nannte Ven
ners Naone vedfajet dct Qnde, sont Du
vilde bevise jeg hat-de sagt. Jeg stal
netnlig gjøre dig opntærkfom paa, kjcere
Otto at sige ,,ntan kan bei-ist« og bog
forspmme at bevise, deter to vidt for
ftjellige Ting.
Jeg skal give dig et Punkt til, kjære
Otto, hvori Sophusz faar dig til at staa
sont et Vrsvl for ikke at sigc noget verre·
Jdet han skriver bit lille Jnsei«at, ladet
han dig sige, at da Fadet dadr, var Du
ikke start andet end en Dreng, og lidt
tangere nede striver han for dis, idet
han taler am Metalkisien ,,at Beatrix-el
fen blev betalt af ntine fattige Ssstende.«
Du var ja dengang ca. 24 Aar gl. alt
faa en tennnelig stor Dreng. Du og
mine andre Sødskende vare vel heller ikke
saa fattige, siden J havhe Raad til at
kjøbe Metalkiste, leje en spociai csr fra
Chicagi til Omaha for at transportere
Faders Lig og sidenefter betale de kathol
ste Priester for deres Knnster — Mes
se, Klokkeringning oft-.
Jeg tror knapt, kjære Otto, at Du
er dig tigtig bevidst, hvilket Redskab Du
er bleven i Ærestænderen Saphus Neb
les Haand. Den Smule Mastinarbejs
de, han kan give dig nu og dn med at
reparere hans Presse, burde Du ikke
have betalt med Skjtendfei. Hat Du
gletnt, hvab vore Forældte fortalte hig,
da he endnu levede, at menö Du var lille
ag spceb og Fader gik fallit, da arbejdede
jeg og vote ældre Spskenbe for at fpbe og
klæde dig og de Mindreaarige2 Smukt
lsnnet, Brpber Otto!
Christian Michelsen.
k
!
!
Dannebrog, For og Nu.
l
For ca. tyve Aar siden, grundlagdess
Byen Dannebrog af en lille Stare dan
ske Nybhggere, som havde forladt der-es
Hjetn i Wisconsin, i den Hensigt, at op-"
rette en dansk Koloni i det fjcerne Besten.
Til Formand valgtes Lars Hannibal, ’
og under hans Ledelfe satte det lille Sel
fkab Kur-sen gjennem Staten Jowa ind i »
Nebraska, hvor de nedsatte sig pas den
nordligc Bred af Floden South Loup.
Dei-es sprste Tanke var at sinde et pas
sende Navn for den By de her ngtede at
grundleegge, og de valgte et sont er et
hvert danst Hjcerte tjært — nenilig»
,,Dannebrog«
Tisfe forfte Nybyggere drpmte lyse;
Drømme oni den-s By? Fremtid, this
det er et Særkjende hos Nybyggeren, at
han ser alt fra den lyfe Side, hanc HaabI
paa Fremtiden hjcelper ham over alle»
Nybyggerlivets Befvcerlighcdkr, og disse«
brave Landstncend var ingen llndtagelse; .
de saa endogsaa i Aanden den Tib, dak
Dannebrog stttldc blive Conntysædet i
Hownrd County. Heri bleve de allige
vel stuffcde, thi St. Paul blev County
siedet, og fik tillige den firste Jernbane
sont blev byggct ind i Howard County
—- nemlig en Gren af »Union Pacisic. «
St. Paul blev nu Centrunnnct for al
Forretningsliv i Howard Connty, og
trange Tider begyndtc for Dannebrog.
De fanFor-retningshuse, der vare opferte
der, bleve tildels nedbrudte og flyttede
til andre Steder5 Græsset groede fro
digt paa Gaderne og »Dannebrog var
næsten — en Saga blöt.«
Saaledes forholdt det sig med Byen
Dannebrog, da jeg for fern eller seks
Aar siden defsgte den. Jkke lidt over
rastet dlevjeg derfor, da jeg tilligemed
min Moder, for nogle Dage siden gjem
tog Bespget, thiistedetfor nogle Hufe,
fandt jeg en blomstrende By fuld af Liv
pg Travlhed. Nybyggerens Drsm er
bleven til Virtelighed, thi som Fuglen
»Ph-nir« steg af sin egen Aste, faa har
Dannedrog rejst sig igjen, san at sige af
intet, og hvor for tun laa nögle faa ad
spredte Hufe, er en By vokset frem, en
By, der lange efter at de gantleBanebry
dere ere samlede til der-es Fædre, og det
danske Tungemanl er uddsdt, vil oidne
» for kommende Stagter hvad danft Udhol
denhed og Foretagfprnhed formaar. Fle
re af Koloniens Grundlaggere cre kaldte
bort for at modtage deres Lan hie-sey
der iblandt ham som var Aanden i hele
Joretagendet —Lars Hannibal, og dis
sc der fraaer tilbage, vifer at Alderens
Virgt begynder at tynge paa deres Skal
drez men graa Haar er en Haders-Kro
ne paa Erlig Jsse, siger Ordfproget, og
disse gamle Hadersmænd san gaa Livets
Aften imvde med den faste Overbevis
using, at deres Minde vil leve blandt
taknennnelige Landsmeend, saalænge et
daan Hjærte flaar i Dannebtog.
Blandt Byens Seveerdiqheder ital
navnes den fmukt anlagte Part, den
ftnukke Aa, Oak Creek, paa hvilke Be
spgende kan soretage en Lystsejlads, am
de faa snsken Net interessant er det
at se den natnrlige Gas boble op afVam
det i Mslledammen.
Desuden hat Byen nu fem eller seks
Butiker, to Vanker, en god Leie- og
Foderstald, en Dampmslle og en Band
malle, kort sagt alt til Farretningslivet
henhørende. »S tj erne n «, et af vore
ledende dansie Blade, hvis venlige Ne
daktprö Bekjendtstab jeg havde den Ære
at gjpre, udgiveö her. Og Byens Be
boere agte i Aarets Lib, at opspre en
smuk Kirke. Dannebrog vil i en nær
Fremtid indtage en fremragende Plads
blandt Nebraskas Stæder, og kunde
gamle Lars Hannibal se den By han
grundlagde, vilde hans arlige danske
Hjarte svulme as Stolthed ög Glcede.
Stuttelig takkes Mrs. Johnfon for
den jSestfrihed hun udvifte.mod min
Moder vg mig, under vort Ophold i
Dannebrog.
En venligHilfen til ,,Stjernen«s Re
daktør og Lasere.
Ærbødigst,
Peter T. Nielsen.
M
Minder Nebe» 14de Septbt., ’89
Hin Redaltpt Peter Ebbesonl
Vier af den Godhed at optage disfe
faa Linjer i Detes atede Blad til Svat
paa He. Grafs’ Stykke imod mig, da
jeg i Dag set i ,,Stjetnen« Svat paa
mit Stykle, som jeg strev i Detes erede
Blad en Tid siden om Hr. Johnfons
Opføtsel inwd Jeppertgenson til hans
Spns Begravelse. Ethvett Ord, som
jeg sitev, et Sandhed, og om det anstes,
kan det bevidnes nied 50 Undetfkrifter.
»Jeg havde ventet, at Hr. Johnfon selv
iskulde have forsvatct sig, men da han
»ve! sagtens ikke lunde ellek vilde, optog
Ihr. Gross Fatfvaret. Det synes mig
ien Smule underligt, han hat gjort det,
eftetsom han udtalte sig efter Ligtalen
til de 2 Mænd, foin var med Faderen,
da Ulykken stete. Han sagde: »Jeg kan
ikke se, at Jehnson ikke havde bedre For
stand til at udlasgge sine Ord end hvad
han gjotde; jeg et ineget sprgmodig over
dette; havde jeg bare bleven i Minden
eftct jeg var fcerdig med min Tale i Hu
set, da havde jeg aldeleg været fotuden
dctte, og tilligemed vil det skade mig me
get. Falk i Minden vil dog tegne mig
en Del til Last ogsaa.« Jeg vidste albe
les ikke noget af dette sprend at samme
navnte 2 Mænd kom til mig i Dag og
fortalte det.
Hr. Greis, fin jeg stren, gjotde u
imgtetig en god Tale, men siden efter
havde jeg dog hIrt af Rygtet, soin kein
fta Or. Johnfons egen San, at De og
Johnfon havde breitet i Johnfons eget
Hus oni hvotledes det nu var bedft at
holde Talen over Bat-net, da Jsrgeiisen
zjo ikke var en Kitkemand, og alt dette,
jsoin J talte ein. Johnsons Sen, som
Lille fyntes om dette, gis ud til en Nabo
» og fortalte, at han ikke stulbe til
iBegravelse ,,forJø1-gensen faatdet gtovt
li Motgen.« Saa J Lccfete kan jo se
nu, at Ht.Gtoss et nsdt til at fotsvate,
da han var med til at faminenfætte Ta
len; men bog, Hv. Grafs, De fpillede
den sine Mand og lod Johnson udtale de
haatde Otd sont han gjotde. Men det
var noget undetneden, det fom jo nu
hat vist sig. De hat gaaet føt hur
tig tilvctrks med Detes Spekulation.
Troer De, at Falk, som De hat fortalt
faa meget om Jahnfon, tænkte mete af
Dem for det »Nej«? Jstedetfot at ta
’ge Johnsons Fotsvat hat De kaldt ham
en Løgnet, sem hat i Dag veetet bevist
med Vidnet for Detes eget Ansigt, og
De nagtede det heller ikle. vakfor?»
De kunde ikIe. De hat ogfaa udtölt
Dem flete Gange med, at De vilde ilkeJ
og kunde itIe tage Johnsons Parti, for-(
di det vilde skade Dem fot meget. Jeg
synes Hin Greis, det havde vatet bedsti
fot Dem aldeles at have holdt Deus
Nase hetfra, da De msdsiger Dem selvl
alt föt meget, da jeg jö not troet at de
eerede Læfere vilsige til sig selv: »Hu
Greis, Du hat ttukket det kotte Sttaa,
det Garn vil ikle siste faalange Du ilke
gaat tigtig til Vætk5«. Hvem vil nu
staci sont en Lpgnet heteftet, Du ellet
jeg? Ærbsdigst,
J. P. Petetsen.
Rinden, Reh-» 10. Sept» tim.
»Es dekcs Btdnesbykd tom itte ovetests.«
—- Mattns 14, 59.
Vi bede ,,Stjcrnen«s Nedakter den
Optagelfe af folgende san Linjer, som
Svar paa den Artikel iBladetS Nr. 34,
font J. P. Peterer hat streoet sit Navn
under. Our selve Attiklen er stre
vet af ham, er der delte Meninger
om.
Under Hemmelighedens Maske skkev de
,,Mange Tat-ske« i «Pioneer«en, atPa
stor Johnson fagde: »Du har neesten
myrdet din Son«, i»Stjeknen« case vi:
»Du hat myrdet din Son.« Peterer
sporger Menigheden: »Beta1e J ham
for Sligt, eller for at fortcare Guds
Ord og trøste de Sprgende?« Det var
vistnok pna sin Plads at han gjprde sig
selv dette Spergsmaal; men er han ikke
paa det Rene med den Trinke, faa er der
mange i Menigheden, fom er det. Der
for vil vi fvareJa tilbegge hansSpørgs
maul. Fea et kristeligt Standpunkt be
tragtet et Past. Johnson vel yndet i
Menigheden, med Undtagelse af faa u
rolige Hovedee, som gierne stal høre
Guds Ord over Sukkeret. Men han
er nu itke af den Slags, at han laver
Pntcntmediciner og strør Sucker paa,
for at de stal glide let ned; men naar
Sandheden stal frem, saa uddeler han
Guds Ord redelig, baade det straffende
og det strøstendr. Dette kan bevidnes
saavel af Menighedsmedlemmerne som
af flere udenfor Menigheden staaende
Kristne.
At en tet Guds Otds erkynder ikke
behager Vetden er naturligt; thi det er
to stridende Magter, ogDisciplen er ikke
over Mesteren.
Ækbødigst,
Thomas Lorensen,
Hans J. Jeppesen,
Niels Chr. Andersen,
Spreu J. Wisby,
Jens J. Quernath
Betragtninget fra Dannebrog.
(Af R. Ebbefon.)
(Fartsat fra Na. 35.)
Jeg hat tænkt at fartfcetie med samme
Eintre, sam jeg slap med i sidste »Stjek
nen«. Jeg havde ikle Plads far mere
dengang, altfaa for at faredygge Kritik
maa jeg begynde med stimme Sag.
Man lan naturligvis ilke forlange, at
Falk stal rette sig efter hvad der er stre
vet i Bladene og ligefaa lidet gjare Fak
dring paa a: se Frugterne af det, ag dag:
alligevel er der ingen anden Vej til Op-!
lysning end igjennem Presfen ag egen’
Erfaring. Men det sidste tcelker ikke
ret vidt, derfain ikke det hliver affentlig
gjort. Naar en Mand er gadt aplyst,
men holder det ved sig selv, faa gavner
det ikle hans Neste. Vi hat det i frist
Erindring ved at læfe de gamleSkrifter,
hvad for en Forstjel der var paa Oplys
ning i fordums Tider, da Literaturen
ikke var til at faa Fat paa, ag faa nu,
der er farmeget af den. Dag maa vi
ikke farglemme, at vare Farfcedre havde
en ais Slags Oplysning foruden Litera
tur; det var det, sont jeg nylig hat far
klaret: egen Erfaring; men de vidste il
ke haatledes det gik til udenatn dem, der
far var der en vid Farsljel imellem Fal
keflagene i Oplysning, i Overtraisthedi
Siedet ag Stille.
Naar man betragier den gamle Tid,
ag man nu betragter Nutiden, saa ser
man en himmelvid Farskjel, saa knnne
man gierne udbryde ag sige, at Literatu
ren har givet et magiigt Stad freinad i
Qplysning. Man kan heller ikke nagte
det, men den har ikke været ene am det,
Oplysningen har været farend Literatu
ren, ellers havde den sidste ikte vcetet til.
Her kommer det igjen far tredje Gang:
erfarne Mcend eller rein-re Videnskabs
mænd har frcmbragt Literaturen grad
ais, ag den blev mete almindelig, faa at
den ienere udviklede sig i Blade ag TM
strifter, og efterhaanden soin Pressefri
heden blev mere almindelig saa bragte
Bladene Nyhederne ind fra Dass Dato.
Nu er Presseftiheden fuldendt, Kommu
nikationen blev mere og mere almindelig
farmedelsi Pressen, ag Mekaniker hat
apfundet uhyre mange Ting i alleJndu
sttigkene faa man maa sitze: det er nasten
ntalligt. Saaledes er Verden udviklet
nn far Øjehlittet. Om den er ved at
gaa tilbage igjen, ve’d man ikke, Falk
vil da ikke tra det, endskjøndt man har
mangfaldige Beaifer for at Verden hat
altid gaaet ap ag ned, i Balgegang lige
sam Havet. Falk taler faaineget am i
vore Tiber, at Mennestene i aldlre Tider
var dumme ag uvidende, faa at de fme
Religianskrigez vi aner at vi hat maaske
snart en Religianskrig staaende for DI
ren med Katalikerne.
Hvis der blivet Krig imellem Prate
fiantetne ag Katalilerne nn igjen, faa
ail voke Eftekkommete kunne sige det
samtne am ag, sain vi hat sagt am vare
Forfcedrr. Ligeledes dersain der uddkyi
—
«
der snart en ErobringskrigiEukM
som det truer med, saa er det heu« w
Tegn til god kristelig, 1nok-a1sk:»x»;
umg. Vel kan vi not gkkdk oz m J
Qplysningcn er mer ftcitxherfkecxsk -
Verdcn nu end den har varet fpxs· »
nu er det am at gjore, at det er den m
te Oplysuing, for ellers forsvinder d
af andre Vrjc, uden at Mangde sog
staar sig paa det. Man ikke Fpkk
talt am Qplysning i gamle Tiber Use
faa vel fom vi gjpr; det hak de vidsw
og hat ogsaa havt famme berettigekzkW
paa det, iom vi, cfterhaanden Verdenk
gaaet frem. Men hvad jeg fertig vj
fremhæve, naar der tales sammng Hm
Oplysning fam der bliver giort mi, h·
er am Falk ogfaa er sig selv beoidst at
de besidder denOplysning, her talegpm
eller de har andre Tanker, som de kaldks
Oplysning. Derfor bar enhvek pkm
sig felv og tænke for sig selv og itke lade
andre gjøre det for dem. Thi gjpk de
det, faa crOplysningen ikke iermgW
Naar en Mand kommer hjem Hm Aju
nen efter sitt-Dags Slid ag Sieb, how
enten han er Former eller Arbejdsmand
kaster sig fornøjet paa sin Sofa med Pi;
ben i Munden og et Smil paa Liedern-,
glæder sig over den dejlige DagsAkbejde
han hat udsprt og gjør Bemerkuiugkk
am at det er da dejlige aplysle Tiber, pi
levcri nu, han glemmer saa at den,
soxu han har mest til at takke for sit
smucke Arbejde, er Gud, vg dernast de
gode Rcdstaber eller Verktoj, fom h»
hat brugtz de er nok Oplysningeng
Fragt, men ikke kommer de ham noget
tilgcde i Oplysniug. Der findeg dem,
som kalder det Oplysning at vare sqq
npjc indesluttet i deres kjeere Hieni, sag
de glemmer rent hvad der foregaar uden
om dem. Hører de nagen tale amde
fællcds Oplysning, faa siger de: Lad
dem tun prate, jeg er en splyst Mand,
jeg befatter mig kun tned mine egneSq
ger, det staat jeg mig bedsi ved; lad saa
de andre forvalte de falleds Sager, som
itke er nagen Fortjeneste ved. Der sin
des mange Mennesker, fam mer,
er oplyste paa denne Mande, blotved
at farvalte deres egne Sager, vg derme
glemmer, at de dog ogfaa henhmr til
Falledsskabet.
Cheyenne, Wyoming.
Den 10de Sept» ·89.
He. Redaktsrl
Da vi sidst saas lovede jeg at nieddele
lidt om de forstjellige Pladser, som jeg
tilfældigvis kam til at des-ge; dersor
denne Meddelelfe. Nu Inaa det nndslyl
des, om det ikke bliver faa megethamori
stist sont det, der kommer fra nogleckf
Deres »Scribes«.
Grand Jsland er jo de fleste af
»Stjernen«ö Lesere beljendt, fanden
stal jeg ille orntale. Jinellem Grand
Island og North Platte sindes ikle no
geu By af stor Betydning, undtagen
Fremtidsbyen Kearney og Lexington.
North Platte er en By paa Stprrelfe
fotn Grand Island; den ladet dog tem
rnelig livlig, der er flere store Brich
Bygninger under Opforelsr. Jmens
jeg opholdt mig der, kam der fem Jem
banetog efter hverandre, alle ladede med
Faar; hvert Tog bestod af feinogtyve
Vogne med dobbelte Gan-, faa man lau
forestille sig, at der var en Del. Nttste
Division er Sidneyz den er ille stor, og
naar man kommer vest derfor er Land-L
bagstaveligt knn en rod Grusart, fyldt
over ined Sandstensbanker. Som M
Mærlelighed burde Pine Bluffs ftcthV
ves, fynes jeg; iBunden fes kunden
njgne Sandsten, og dog er det tcmmelig
godt bevokset rned smaa Fyttsth
Der i Nærheden fandtes Restcrne af M
Jernbanevogne, som fök noglc TAN
den blev aldeles sondersplintrede. Tkk
er lagt Skinner uden our, men dctct
underligt at se de stærke Vogne Minne
de som Svovlstikler og SkinnernevW
revne og amdannede til state JUN
trage.
Cheyenne er en ganer stor By- Im
jeg havde næsten ventet den stpkkki Un
er nemlig ilke meget starre end denkt
da jeg var her for sels Aar siden. M
eridethele taget en bar By, JOTW
hat ikle Kraft nok til at frembrinse «
eneste Trete. Den sterste Bpgnilfg «
Territoriets Kapital, der er megeklmw
nerende. Union Pacific Station »Ja
meget fmuk Stenbygning, hvis ZW
relfe kostede 875,000. Desuden Wes
et smukt Opera-Huf- og flerc fmulle o?
kostbare Hufe. u. P. hat et W
Verrlsteder under Orts-Mie- Mm ellekz
er her meget smaat med Arbeiko IV
havde den Fornøjelfe at trcesse MUFFTF
iOle Olsen her, han taler oin at Wesp
ISalt Lake City. Blandt andet ist«-IS
ogfaa Byens Park kaldet Puks Fast
innen den er ikke stor not til at lavo
Hjsme af Centqu Pakt, Tsisslsbsesz
"tnen saa var Dannnen faa inkset
.si-rre. . » «,.
Nu en venlig Hiler trl,,k-t1«"er
d d sL ere.
ig en Ei Chqs. Peter-spli
