Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Sept. 11, 1889)
TITrofast stiwktigtich stdlitlsl tll M. P. M aller, Fit;tt«tt.,t. istotttat im zlia ·««-.t Tcntrtne tmic inndt iLwoedct paa lwn, tm lznn tttnde Zkte udltoltie tet t tin lille Etat-, itan ait destor en Inr nd i sk- itie Nattttp Pan denne Vattdtinkt tmr tast, at hatt mad te hfetttligt lsettendlc. Te bleoe aldeltszs iotlwssede oed at instit Hang i denne satgntodige Etillinaz tlsi de ltaode ven tet at finde liant i dett syvende Himmel af Nlastse over Fortv Ielfen nied Matie Tt)t«lttttd, og erfatede nn, at det tntr lut tek Lpspind tned den-te Fot·lottclie, tnen at lmn samt-de over Johannes Vertreer ag founentlige lllt-ostals. Bien tin Side Ilev Hang ltgesna sorbaotet, da ltan harte, at Johanne itte var fotlovet tned Mittel, nien var reift til Amt-tit« af nendes cig Sorg nnrt at viere fotslpdt af ltatn ieln Tet ttar illustri Ietigt, sont Hans dlttt til Mode ved dioie Eitettetnittgetx Hang Kjasrliglted til Johanne tjendte i dette Lieblit ittgen Eintritt-, og Hans Had til Mittel giorde nasflen heller itte; thi nted starpe Tatttek faa han, at der var iptllet en Jnltige Dtod hant af Mittel Ltthne ozt Nielsz ttiastx -- Hans Sind par i saadant et Optat, nt bang Venner ittt ttsttde lade hatn viere tne fett næsle Tag, ttttn da vate Tantetne ttogenlnnde kvmtte til Ro, og hatt ltavde bestenit sig til, ltvad ltnn vilke gjske i Ftenttidett nngaaende denne Satt. Farsl og fretnntesl ltoldP Modet appe, Ort nat hanc Hensigt; tlti elletg vat all taltt. Hatt tnittdedesz bei-for litit Baglyz Veto: ., indes Penge — det et· tlte nel! Tabes Ven — del Tab tnl ntindeü ltrnztel Ialteo ttioet —- del er Paaatelk kaltes Modet —— da bar ntatt iig lnettge.« s Hans indsaa, at del itte tttttde viere ander-lede end at hans Fader og Mittelhattde hinlpet hinanden med den stjceni dige Gierttsing, sont var ttdttoet intod Johanne og litt-ti. Hatt hmde se det paa Faderens Brette og Otttforgen for Mittels Saatdfalg og Bot-mise. Alt vidnede tydeligt perfor. Det giotde hant inderlig ondt for Fadetencl Styld, at hatt var Mittels Medhjtrlpet·. Med en fast Vilje foor Hans paa itte at fe Hjetntnet, sie hatt hat-de opspgt Johanne, hois httn var i Live; fein otn hatt ftulde fsge hende ved Beet-eng Ende. Da faa et Par Dage var gaaet, strev han folgende Brev til sitt Faden Ftedetils den 5. September 1870. »Fader! Ttt tttaa tntdsttjlde, at jeg itte detttte Gang stritter font en Sen bat ittive til sitt Fader, tttil Sind er ittc til det. Hvad hat Du dog giort intod ditt enestc Satt og den statkelö ustyldige Johanne? Kan Du fotsoare det for Gud dg Menttestett Nei! nten ded til den titere Gut-, at hatt vil tilgioe Dig ditt store Synd og vettd Dig til hant, ist« det er for fildig. Hust paa, at Tit hverten tan tage dine Penge ttted Tig eller tjpbe Dig ett Plnds for detn i Himlen, naar Tit ett Gang ital reife herfta Jeg vil haade og tro otn Dig, at Dn til denne stjændige Hand littg intod Johatttte og ntig hat ladetDig forlede af Stur ten, Mittel Lyhtte. Det gjar tttig inderlig ondt for Dig Fadet«, at Du er btættdennertet af saadatt en ncerlig og iasvittighedslas Handlittg og stal vckre til Spot og For agt ntelletn ditte Ventter og Nation-. — Din Rigdont stal Leg itte gjpke erdring paa, ntett tun bede Dig otn at giv te vel nted den ittdett Du der· Undstyld tnig, at jeg ttu jatter tnig op intod ntin Faders Vilje, tnen jeg tan itte endet, tttit Hjeerte og tttil Satttvittighed bttdet ntig det, og detfor vil Dn itte se ditt San, far hatt hat« ittdfriet den Ed, hatt en Gang svor Johanne Madsett, fanjtcntt Gnd giver tttig Liv og Helbred Farnle Din Zeit « Hans .ttja:r.« Tit sitt Moder og gantle Madsen sttev Hans nagen Tid after. J begge disse Brette ndtalte hatt sin dyltc Sarg og in deklige Vatttte oset dett stete Utet, sont var gaaet over hant ngohattne, detttcest ttteddelte hatt dettt den Beslntnittg hatt slleeedc httvde ntcddelt Faderen, at hatt itte vilde se Sinne-, sit hatt havde opsagt Johanne, og vildc Gttd statt hatn bi, Yaabede han at fate hettde tilbage til Hjetttniet, trods al Leidens Modsland. Tilsidst tattede hatt dein for dttes Gad hed intod hatn og Johantte satnt attstede dent Held, Lytte og Mlsigttelse i Feetntiden. Terttted var Hans Kjats For-bin delfe nted Sitrup afdrttdt for en lang Tid. — Niels Kjtkr sat, efter at have liest Brettet fra sitt San, flet itte vel til Mode, hatkhaode itte tcentt, at Sagen stnlde bltve faa al uklig. Nnindsaa hatt, at han havde veeret sur streng og sengt natlige og ulottlige Midler. Satttvitttghetsens Stem Ie i hans Brysl fagde harrt, at han var en nnatnrlig Fader, Du hat-de gjortssin enesie Satt og hanc Foklovede nlytteligc isgivet sig i Ledetog tned saa flet en Person, sont Mittel Miit devislig var. —- Derovet dlev hatt indeslttttet og tavs, Ida han nceppe tut-de viie sig for crlige Folto Ljne, og sin Sm, fotn han i Grunden haldt af, turde hatt hvetten strive til ellee tale med, og denne Sindsstemning tog til med Da seay hvorfoe han stated-st- men desvckrre, Triften var Flastem Niels chts Onfte var at faa Hans dient, men III ingen Udveje til del, ielv eejfe ned og ovettale ham tttnde Mitte, hatts Satnttittighed forde hant at stille sig Ansigt ist-d Anstgt over for sitt Sen for det sprfte, desttden var han diese for, at Hans itte var til at formaa fra sit Forsttt. — Uen dersotn hatt vilde rejfe over til Amerika og bringe Ja hanne dient med sig, det vilde Nielg chkr væte tilfteds med; thi faa mente hän, at hatt tttnde gjsre godt, hvad hatt havde sjitt ondt; for iVitteligheden var Nielg Kjær ingen slet og mlig Person, tun hatts store Pettgegjerrighed havde faaet ham til at indlade stg med Mittel Lyhne, fotn han itte tjettd te fra den flette Side, og dä« Jtttrigen mdd Hans var be syndt, fyntes Niels Kjter, at der itte var andre Rand for at « htteStittdeh end at den maattespilles til Ende. Hans git iinidlertid nied Sorg og ventrde oaa Oktober I sai at lliiie sti ioi Tienesten og tomnic pan steifen· Penge E liavde lian itte inanzie ai, nien tcenttc lian: ,,.ttatnmer Tid, « i losnnttt .li’aad«, endnn var der over en Manne-d til, at han - tnnde lilive peiniiieret, og inaaste Violinen tunde indbringe « ltdt i dcnne Tin. F al Falls liavde lian da saa niange Penge, at hatt lnnde lrie sar sig, linicp lian ilitr trat et Frilod for « Vintritirneslen. Nogle Tage its-r Lodttætningcn git han nede ved Hat nen og sit det« Lie paa en stor anieiitansk Brig, sont var ved I at loose .ttiil. tiavtcjncn stod paa Taltet og talte med en as Byens Bat-gere, og paa Zanitalen tnnde Hang here, at de talte Dunst. Zont et Liin slag det ned i liam, at her man stc var Leiliglied sor hain til at toinine dort. Han blea der sor staaende indtil Borgeren var gaaet, hvorpaa han git am Bord og bad oin Tilladelse til at tale med Kapleinen. Den ne bad liain venlig ind i sin Kahytz og Hans lag saa Mad til sig ag spntgtc ien lioflig Tone, hoor Stil-et aglede sig hen hersta, og hatt sit del Svar, at naar Kullcne vare nd lossede, saa stitlde Faktoiet indtage Haare til Stotland og dersra igien Stytgodo til Quebet i Nordamerika, hvor Sti del og Besirtningen hat-de hiennne. Ved at hare dette blev Hans glad ag bcgyndte at satte Haaln Han stildrede dersor sin Ztilling og Heiisigt for Kapteinen og bad til Slutning oin Tilladelse til at folge med Stibet, imod at han betalte us Peing livad lian liavde og sor Reiten udsarte Arbeide paa »Stil«-. Kapteinen sandt Behag i Hans og salte Interesse sor hang Sorg, hvorsor lian lovede at tage ham med, og hvis han var stint, saa stillde der ingen anden Vederlag lægges sor Reisen end del Arbeide, sotn lxsan udsarte paa Stibet og i Havnetm Naglc Tage ester trat Hans sig sri sor Vinterlienesten, ag en trc a sire Tage ester stod Fartaiet nd as Havnen med Hans Klar oin Bord; han var bande- glad og bedravet ved at sorladc sit Firdreland ag give sig paa saa lang og eventyr lig en Reise, men Tanken oni at gienstnde sin elstede, lyste op i hans Siæl og ovcrvandt alle Hindringer og Belantelig ! heder. ! Eiter saa Dagea heldig Reise naaedes Stotland, og ved Juletider tasledes Antcri Quebets Hann, hoor Hans : lag en venlig Ässted med den giæve Kaptein og Stibets spri ge Bescetning og git i Land sor at prave Lytten i den ny Verden. Udrnstet ined nogle Kraner og sin gode Violin ag lede han at giennemvandre Amerika, indlil han sandt sin tin re Johanne. Peter Bang haode aed Antomslen til New York ·ganste rigtig stasset Jahanne Plads, tnen da hun itte tunde tale en gelst, maatte hun lade sig naie med en besteden Stilling sam Enepige has en soenit Pagen Hun glcedede sig over nn at tunne erncere sig selv langt barte sra Hans Kjars Ncerhed, tnen Glasden varede tun tart; thi efter et Par Maaneders Forlab folgte Bageren sin Forretning og drog hiem til Spe rig. Johanne var saa deroed uden Bestiastigelse. Petr Bang var reist dort, og da han itte agtede at op holde sig saalienge paa Stedet, saa var den Trost og Statte, sont hun tnnde have as hatte, mindre end hun selv havde ven tet: thi et Brev sra ham en Gang eller to, var al den Hielt-, hun sit, og strive til hatn igien var spildt Uleilighed, da han sladig laa paa Reiser. Desuden stred det intad hendea Asces salelse ostere at bede ham am Hialp; thi han haode terlig op syldt Lastet, han gav l)ende, da de reiste sra Daumen-L — Vinteren var nu begyndt, og Konditionerne vare vanftelig at opdrioe i New York, da der var tnsinder as arbeidslase Mennester baade as Kvinde- og Mandtian, og Johanne inaatte dersor stadig sage sorgiæoes am Plads. Tilsidst bleo hun utaalmodig og nasstcn sortvivlet over sin Stilling; thi vel haode hnn havt lidt Penge tiloaets sra Reisen og tjent en Sinnle has den svenste Bager, men han indsaa, at de itte vilde holde ud til Binterens Ende, og ingen Slcegtning eller Ven liavde hutrat henvendc sig til otn Hiælp. Under denne Nod indiandt Længielen ester de kicere iHiemmet sig, og den ne ubarmliicertige Giæst, der som en sal Dratn falger Men nestet, piner og plager Hicertet nden Staansel og Ro, indtil ..Helbredet er undergravet, haode ogsaa sin Virtning paa Jo hanne, saa hun aldrig var rigtig vel. Hun havde strevet hieni, nien itte saaet Saar; thidet Brei-, som var assendt til liende, var tannnen tildage uden at finde hende. Den eneste, soin der tunde viere Tale otn at henvende sig til var Mittel Lyhne. Han havde været heldig. Ved Hian as Stitpenge haode han saaet en Plads i New York sont Heftepasser has en Bagnmand, og i denne Stilling stittede han sig saa vel, at det lad til, at han var en orden lig og dygtig Karl. Flere Gange haode han set og talt tned Johanne. Da han saa, at hun var uden Kondition, og sain han anede nee sten uden Penge, saa tilbad han hende paa den venligste Maade Hinw, men hatt vilde itte madtage den, saalænge hnn eiede en Cent. Omsider var hun aldeles blottet sor Subsistentsmidler, ag der var ingen anden Udveie end at modtage Mittels Tilbud og erholde et Laan as ham, indlil hun igien bleoi Stand til at tilbagebelale det. Jntidlertid var Hans kommen til New York, hoor han ventede at finde hendr. Men uheldigvig saar Mittel en Dag sra en Bevcmning Oie paa hann Han stod ndensor Bindu et paa Gaden og talte med en Betient, del tunde itte viere andre en Hans, og det var dam. Ved Synetderas bleo Mittel bleg og rostede as Frygt, men han sattede sig hurtig stondte sig dort ad en Bagdar sar utjendt at bartsjerne sig. Derpaa styndte han sig hen til Johanne, hun boede has en gammel sattig Koste, der git under Nat-net Moster Maren, sotn var sra Horseneegnen og gist med en Smedesvend, der haade sorladt hende for slere Aar siden. Das denne gamle havde Johanne sundet Medlidenhed, men hun var sattig og havde tun as Haand og i Mund, saa de tunde itte hiælpe hinanden stort. Mittel traadte som sadvanlig ind paa den hofligste og venligste Maade as Verden, ag uden at spilde mange Ord sorellog han dem begge at reise med sig til Mid delton, en mindre By, 80 engelste Mil syd sor New York, der oar det let at tiene Opholdet iscer sor Koinder meddelte han. — Moster Maren var villig til at reise, og Jahanne var itte vel, saa hun var næsten nadsaget til del ogsaa, iseer da Mittel vilde betale Reisen og underholde dem, indtil de l i i l l l i I l l I l— — sit Arbejde ellet Tjencste. — Niefte Tag reiste de illa Aue m til Middeltan, nien der gitde: sont i New Rott, tun Mittel iortjente lidt en Gang intellecn, san de Inaatte leoe as haus medbragte Benge; men han foriorgede dem, sont det lod til, med en god Vilje, ungtet han i Biisteligheden anstede Master Maren langt bot-te, men hende vildeJahanne itte ftillcs ved, thi det var det eneste Menneste i det ireinntede Land, sont havde vist uegennyttig Venlighed og Gadhed intod hende, las der var opstaaet et inderligt Benitab intellem de to forstpdte. Johanne var under idelig Sorg og Modgang bleaen hel ing, faa nn var der itte mete Tale ani, at hun tunde erncete sig selv, og hun var derfor henaist til ndclnttende at leve af Mittels Midler, i hook nIdig hun end vilde. . En Dag Mittel tatn for at se til hende, traf han hende ene hjentme, hatt tag da Mad til sig og fretntom nied Onstet ant, at hun vilde acere hans Karte. Med Nedsel harte den stattels Johanne paa hans Feieri; thi der var noget ufor tlarligt has hende, som al Tid talte imad Mittel, hun vib ste itte felv, hvad det var, ag hvorfar hnn afstyede hatn; thi hnn tjendte itte Mittel fra den slette Side. Alle hans Ram ter og Planet imad hende ogHanH Kjaer vare hende ubevidsie, og hans tillyneladende Venlighed ogGadhed for hende i Ne dens Stund var ja Borgen far, at han ingen sletPerson var, det traede hun idetniindfte am hatt-, ungtet hendes Sirel lad hende ane stjulte ag uhyggelige Ting, der sont ande, dama niste Dramme forfulgte hende i Ulytten. « Eiter at have sattet sig en Smule svarede hun del-far: »Nei, jeg tan itte, jeg tan itte blive din Kone.« »Haotfor itte?« spurgte han. »Fort-i jeg aldrig tan elste andre end Hans cher.« »Ja saatneend tan Du faa, med Tiden ail Du not hol de lige faa meget af ntig sont af den trolose lPan-J; nu er han gift ag bori Sittup, vil Tn selv sc, her er et Brev hjennne fra.« Ved disie Ord tag han et Breo ap af Lammen, han fela havde sttevet, og ratte Johanne det; nien hun tilbage viste det med de Ord: ,,Nej Mittel, jeg ail itte lcese ellcr here niere am tnin egen Ulhtte, end jeg er nadfaget til, foj niig derfor aldrig i tale til mig am Hans og frentfor alt itte ondt oni ham; thi uagtet alt, haad han hat« gjart mig, er han dog den, mit Hjærte tilhører for evig.« »Det tatt gjerne viere, lille Johanne,l men nu er det en Umulighed at -faa ham, gjar derfor mig lyttelig ag tag mig, jeg stal blive gad imod Dig ag føje Dig i alle Dine Duft-« »Det tan gierne viere, Mittel, men naar Du nu ved, at jeg itte elster Dig, saa tan Du heller itte aaere tjent med mig.« »Jo, jeg bsade tan og vil, hvis Du vil sige ja til mit hojeste Ønste.« »Jeg synes itte jeg tan,« vedblev Johanne. »Det et tun Jndbildning, naar en Tid faar gaaet og jeg faar Ejendont ellet Fotretning ag Du sant min iille Kone hat« naget at fysle ined,- faa ital Du fe, at Kjeerligheden tatnmer af sig selv med Held ag Lytte.« »Nei, den gjat itte, Mittel, lad ncig derfot veete fri. Jeg tatter Dig tufinde Gange for det gade, Du hat gjott mig, ag nted Gnds Hiælp tonemer der not en Dag, jeg tan betale Dig, hoad jeg stylder, men lad inig vare.« »Ja, stal jeg lade Dig verte, saa fes vi aldrig niere, ag hvetn ital saa hjcelpe Dig, saalænge Du er sag, naar Du vi ser tnig dort-« »Du maa den tjare Gud vide, ntaafte han er saa naa dig at talde ntig hjetn til den eaige Hvile.« »Tal itte saaledes, men sig in til mit Onfte, og jeg ftal not sorge for, at Du tan faa dit Helbted ag gade Dage igjen.« »Gud ved, hvad jeg stal gjare, men hvis jeg siger ja til Dig, maa jeg saa alle Tider behalde Maren has ntig?« ,,Det maa Du gjernez thi ved Hjcelp af mine Penge tan jeg not tannne i en saadan Stilling, at hun tan gjake Gavn i Hufet for Faden.« »Du tan hun sagtens; thi hun et rast og dygtig ag itte nicre end 52 Aar gantntel, « betncertede Johanne. ,,Altsaa, Du vil fajetnig, lille, tjære Johanne. Der faregit nu en heftig Kamp i Johannes Hjærte, hendes Fornuft fagdeja, tnen Hiertet nej til Forbindelsen, hvad ftulde hun dag gjøre? Trostabsloftetz hnn havde givet Hans, havde han ja fela last hende fra, ag dekfant hun nu sagde nej til Mittel, saa var hunfnæsten ulyttelig, syg var hun, og Penge hat-de hun ingen af, Venner eller medlidens de Mennester tjendte hun itte i hele Landet, uden Moster Marm, tncn hun tunde i Tiden itte hjcelpe sig ielv, og falde nd til lltugt eller andet slet for at opholde Livet, det var itte til at teente paa, saa, saa maatte hun ti Gange hellere legte en Mand, selo am hun itte elftede ham. tæntte hun, og un der Taarer gav hun derpaa Mittel Haanden, idet hun fagde: »Hei- er min Haand, Mittel, jeg vil vare din Kane og fom saadan opfylde mine Pligter imod Dig, men min Kjeeklig heb har Du itte, den tan jeg itte give Dig; er Du saa far nejet ag vil viere god og trafast imod mig?« »Ja, jeg ital not viere god imod Dig og er inderlig glad over, at Du vil viere min,« faarede Mittel. Lidt efter git han sin Vej, og da Moster Maren tam hjem ag erfatede, hvad der var stet, blev hun glad, ifeer da hun harte, at Mittel vilde sorge for hende ogfaa. Nogle Dage efter vate Mittel og Jahanne gifte, ag alt begyndte at tegne ret taalelig for hende; thi Mittel var, trads sin slette Karatter gad imad hende, hun blev derfor tastere Dag for Dag, ag hen ad Sammeken dlev hun full standig rast. Ejendom eller Farketning ftt Mittel ingen af, men tog Arbeit-» hvor dethd sig, faa han tjente en Del til Livets i Ophold, men megen Lyst havde han itte til at beuge Kraf terne. Moster Maren havde mere Lyst ag virtede alt hvad hun tunde for at erhverve noget til Hushaldningem Eiter siegen Tids Fort-b siyttede de im Mitten-m til en anden By, saa til en ttedje, ag saaledes bleae de ved at flytte indtil de paa femte Aar efter Udrejfen havnede i Chi eago. ! J al den Tid haode Johanne itte hart hjetnme fra, og » Hang vidfte hun intet am. Mittel vilde besorge Beet-petit — gjpre, font han vilde; thi hun vilde itte lyvk jok sme : dre, og bedrooe dein med at sige Sandheden tnndc knm zsp..e» ; itte bringe over sit Sind. Des-uden var det vix-ist«ijM faa Breo fra Dainnart, begrundet paa den stakzjge Syst fra et Sted til et ander. Med Mittel var det ftadi » « " ned ad Butte, og i Chicago blev det helt galt. de han itte, men befage Barte-hast hat-de han faaet Jan paa, faa lfan næften var en ftadig jStst i ,,Lrnm« , gannnelt simpelt Bartshus i en af Byens WHAT Hob Spilleborde og Trittelag ret havde hjetnrne· Fka Morgen stunden til langt ud paa Natten sad lnroede tlcedte Person« i »Ornen«, og under Dritten, Banden og Stjrrnden gikd las tned Terninger eller ert. Stagsinaal harte til Orden, og under Tiden tnalde Nevolveren i dette Cldoradp Mittel var tun hjennne oin Ratten, og naak ha» z» var han gjerne berufet og uritnelig, inen den ftattelg Joha« ne, fom nu var prpvet faa haardt i Modgangs Stolz w itnod han uden Klage og plefede hain faa godt hun kund J en usfcl Beflighed paa to Bærelfer i en ganimel nggqar i Narheden af ,,Ornen« git Johanne og Mofter Mann un der Trælleaaget fra Mot«gen.til Aften for at whom-ed fornadne til Livets Ophold for dem felv og Mittel; khi km Formne var for lange siden opbrugt, hvilten var en W Sag, da han elftede baade Spil og Drit, dog meft det spka De to Kvinder levede af Vaftning og vare ftadig sygspksch dertned, undtagen naar de vare i Byen med eller efkkk zpj inen Arbejdet git itte under Stjeint og Sang, Ukj« d» W Sut og Vetlager, foin hjeinføgte dette Sorgeng Hug. J Sommeren 1875 toin Hans Kjær til Cliicago, h» havde da gfennesnrejft en ftor Del af Amerika uden qk ful« ! Johanne. J New York hat-de han fundet hendeg Spo rnen tadt det igfen, og hiernine fra Tanmart tnnde ing give ham Oplysning otn her-de, da ingen vidfte nogkx » hende. Under sin Vandring fra By til By haode Hang mai tet tfæmpe fig freni ined Armodz thi han havde jo itte aka at rejfe for, end hvad han tjente. Han tog tog derfok sp. ofteft Arbefde, hoor han knnde faa det, og famlede faa en lille Sinn til at reffe videre for; nren det, der ifar hqu harn fremad, var hans Dygtighed i Musik; thi, fotn betfeudk ere Anteritanerne Elftere af at here Musik, men itte ai . « dyrte Kunftenz derfor sit han ofte Lejlighed til at tjene gp ; Penge i de starre Byer ved et eller andet Musittor. l Herr ad Efteraaret det ovennievnte Aar totn Forteller i af disfe Linjer til Chicago for et tortere Ophold og blrv » « overraftet ved unentet at træffe Hans Kjar paa et af Byeu l Thems, hope htm spiaede Vipiin i Mast-roter Vi hii i paa hinanden og talte samtnen, og i de paafelgende Da » opholdt vi os farnmen. Rßans hat-de da idenne Tid fort ; tnig hele fin ftrgelige Historie og Gjenvordighederne paafc ;. Vandringer, og jeg belavede mig paa at forlade Byen igfe ; men fjrft ftulde jeg viere Vidne til en tritift Steue, den m . kritier jeg har oplevet. Som fadvanlig git vi en Tut hver Tag hen paa Eft f middagen, og paa en af disfe Vandringer vare vi en Eft s middag tomne ud iUdtanten af Byen i det Koarter, hu J- ,,Ørnen« lau. Des var iMIrtningen, og vi vare paa Hit « rejfen og havde allmde pasferet et Par Gader, hoor Gan » fra Gaden og de ftosre Butiter ftinnede fotn fniaa Sole. M dens vi git paa Fortovet og talte fannnen, toin en aldre s en yngre Kvinde nd fra et stort Hotel ined Trappcr op - Deren beerende paa en hvid Vnggeturv itnellem sig fuld vaftet Linned. Bed et Uheld fnublede den yngfte af Kvind ne paa Trappen, hoorved en Del af Tøjet faldt af Kun og trillede ned paa vore Fehden Den celdfte Kvinde gav sagte Strig og udbrad paa Dunst: ,,Men Johanns ds hvotdan tonnner Du affted ? « Ved disfe Ord flog Hans m Lynets Fart sine Oer fra- det rullende Linned og op M d tiltalte, hvis Ansigt baade blev delyft af Gassen ira Gib og Hufet, og i et nu ftyrtede han frem imod l)ende, idct « raubte: ,,Johanne! er det Dig?« — ,,Hans«, udbrod lr idet hun i en Afmagt faldt bag over, men blev i det law grebet af hans traftige Arme og løftet op under de me Udbrud tif Gliede og Overraftelfe. Koinderne varesohsw Mader og Mofter Marm. Den sidftnævnte og jeg nat-e der dette Optrin blevne faa forbavfede, at vi intet fanlsd Lieblittet, og felv Moster Maren gleinte at opfnnile dett te Tøj. Omsider sitjeg bog faa niegen Fornuft, at W 1 ind efter et Glas Band, fom den fyge badet nted i tlnfigt det hjalp, hun flog Ofnene os i Hans’ Arme og ftirrede vl paa hatn uden at sige et Ord. Hans begyndte at tiltale he de paa det tfærligfte, og da hun hat-de fattet sig lileSlAl var tornnten nagenlunde til Kt«æfter, uddrpd hun i en Mk de og bedende Tone: ,,Hans, flip mig, for Gud »Amt« Styld flip mig.« »Ref! alorig i Evigheden flipper jeg Tig W W fvarede han. »Jo, flip hende, ellers blivcr Mittel vrcd,« nide Maren. ,,Mittel Lylfne!« udbrød Hans nied TordenstAUW ,,Ja, det er hendes Mand,« vedblev Materi. . ,,Saa Gud naade og hjcelpe mig, hvis det et W ttdraabte"HaIis i den ftsrfle Smerte. »Ja, det er fandt,« bifaldt Johanne med Mk Stemme, medens Taarerne firstnniede ned ad heute-stillv »Hvor dar han, og hvpk ek have-« fpurgte HW blen: »Vi har et Regnftytte at afgfare, og jeg UW W « hsm strats.« ' »At nej, tjeereste Hans Kjætz det tan el W YVM og lad os gaa hjetn,« indoendte Johanne. »Nej aldrig iVerden faar J Lov til at galt W W Afterr, Mittel Lyhne ftal og vil jeg tale ined, US dei, derfor vil jeg ined Eder,« tneddelte Hans i en opblUSm ning. » »At nei, lad det fare, haft paa, at leg « SM« og er det ogfaa.« » « »Er jeg gift? Nej lille Johanne, den Ed, »Jij spo: Dig. hat ieg horn, og iiu hoc ieg gisnssWTWLkTLk i fein Aar for at finde Dig ag frelfe Dig UV El ·’- Z Handa, inen desværre fer jeg, at jeg kommer »F At Du er bleven hans Konte, er ittc din Sk!)ld- derz« Juki paa, men Mittel Lyhnes Reuter og Slallgcmk TM Ulytter og Elendighed ere Aarfagerne.« NW l l , · - I ·i n inen den blev artomo . « . « L lnge , lp . g ialft, og ovliannczkzzcm i I « WILL g Wilh A lfbklldk U: Tagen Hi