N
Stjernen.
ON
.L . Pesbbcoom Nedufxtor
Alt Wanst ncdtonnnmdcmmmn: Indien
drier «.Udu-os.nmnnduiugu o.j.v.nd1«coirtcs
.Stjckfiscts« Dauncvrom Nevmstm
Pcngctnnwndcsz I,,-.!.I(’nnisyL!dc1«:s«,«1Ton
Noli-. Nnt Usm um i site-unsrer Gran-.
For ".«t«u«1»(«NrUWlch lljsse Vkrvk kalt Ud
given-«- ((t.- were anwme
«S«l’.ll«llch)Ns" AGEJIMJIL !
»Ah-muss knn brilillcs bos kftctnnsontc
Dem-« der sosn vorc ngkntcr u bewde
bc til at mode og knien-u- m Abonnc
Ineithengc.
(C. H. Uhkinensnn Arman Nein-.
N. Dr. Hamen, Rednk Natur-»z, swam
an Jobnion, Wulst-in Nebr
B. M. Angst-, Akt-on, Why
Pmncsnnnms Um- manglmdc tsksctstplnrcr
fand ncd Amsnnsmc nnnk ddcnvcndclsc betont
sker um«-.
---—. . J . » - -. — . -, -,«-»——-«-«-s»-«-«, xxx « k-—-»-.«-k,
No tilimdindc Aboimcnicr, sont ind
scnds1 inden den l »du Scpt , faat ma
"tis.-1iliendt i Brei-mir et fnmkt heftet
Ckgcmplm nf den intn exisantc winkt
læng »De ssjcmlosM samt dct lldkonuns
nf »Troan chkrlighed«.
Russel Sage, den gnmlc, erfarne
Pengrfpekulant, hat« nnlig nktnlt ocn
For-messing, at Landet im staat ved Be
gyndclsen af rn blontstrende Periode.
Von mener at de hiiarde Tiber er over
stanet, og at Pcngc nn nil komme i met-c
älmindelig Cirkulatimt. Som Begann
delsc af fm Tro, anfsrct hnn den i dct
hele taget rige Hast, Landct iaar er ble
ven velsignet med, og denne vil med det
for-gebe Transportarbeide bringe Jem
bnnerne god Fortjenesie, der igjen hat
den Birkning at gjenoprettc den snækkebe
Tlllib pan Pengebsrsetn
De streikende Minearbejdere i nordlis
ge Illinois har flattet Forlig nied Mi
neejerne, hvokved den langtinkne Strei
te faktisk have-J. Arbejderne ital have
72z Centa pr. Ton, hoilket er U min
dre end dc for-langten Dog hat« de op-»
naaet andre Jndrainmelscr, der tildelsi
vil erstatte dem for dcttcAsslag. Sljøndt
man kan itte andet end beklage, at niere
heldige Vetingetser for Arbejderness Bed
konnnrnde ikte lod sig sikre, saa var- det
dog bcdst for dein at slutte Fred. Mi
nearbejdcrncds Knari Illinois er visselig
faa neilc, at de har Krav pna den dybes
sle Mcdfslelfc. Selo under de bedste
Villanr tun de knn opnaa en ringe For
tjeneftc, og dct var i Hand oni at bedre
den-I Stilling nt de licgyndtc den storc
Streite. Trodci Lidelfek og Red, desje
de de Skjæwilden J omtrent ct halvt
Aar nmngledc de det Nodvendige til Li
vets Ophold, og Inaatte stole paa Gad-l
gjerenhcden for at holde Sjcel og LegeineI
samtnen. Trods deresz foetoivlede Stil
ling, holdt detappert ud, og robede en·
Selvkontrol ved at afholde sigfra endveH
Voldszhandling, der gjsr dein fand Æch
og derettigede til Vetdens Agtelsc· i
«Rate-Spoegsmaalet i Sydeu.
Dennc stedse nafgjorte Sag er atter
dkaget frem paa en ljoistnhnggelig Maa
de. En »Krig« hin« atter fnndet Sted
tnellein de to Fnrvus i Aliigsissipph og
fotn siedonnlig endte det Incd Mord og
Nedcrlag for den sei-te Mand. Dei
fynch nittclig sum ont Hvidt ng Sort,
den lnse og den Inpkke Forde, kan ikte
blandesz i den Harmoni, som de For-.
Statcw Konstitntion foreski«ivct· Det
ftore Flertal af den oprindelige hinder
folkning i Sydcn hndcr Regeren sont Pe
sten, og hoer Gang de tan iaa titret dct
sorte Element til at satte sig i lidt for
tvivlet Modstand, faa faat de en veltosn
men Anledning til Undstyldning for For
svelsen af et Anteil Mord paa de frevle
ie, thi uagtet Negrene ved For. Statees
Kenstitution er garanteret fnld Ligebe
rettigelse, saa hat de bog faktist heerken
Rettighed eller Bestyttelie i Syden.
Steinningen dlandt de to Elementet
er nn saaledes, at man saa at sige heil
pet Øjeblik, det stal viere, kan oente
Uddeudet af en voldfem Kamp, hoiö Ud
sacd er uberegnelig. At Befolkningen
detnede ogfaa selo hat denne Felelse,
ireingaac klart net af den Nidkjceehed,
hvormed Statsautoriteterne seger at
dæmpe enhoer Opstand ved ferste Ub
beut-.
Det er den ny Neger-Generation, der
degynder at paastaa deres Rettighedet.
De Gan-cle, fom var fpdti Slaveri og
havde yealeoet Sterstedelen af deres Tid
fom Trælle, taalte den mest vilkaarlige
Behandling, men de Unge, l hvem en
Frihedsaand voller og rjrer sig, vil ikke
nnderkaste sig en alt for hej Grad af
—
Uretfckrdighed. Te begynde at blive
sen-dringszfnlde, og den«-J Born vil blioe
endnn Inere san.
Tet bliner nmnligt fremdeleg at un
derlninge Fiendsknheng Flamme. Hvia
Mc en radikal Foknndting i Rosemeg
For-hold can bliue gjetmemfmt, scrklig i
politisk Henseende, da oil den Tag kom
me, at Lampen itke leengee kan tilbage
lwideck Negrene ndviklcr sig hurtigt i
nnmerisk og intellektnel Styrke. De
besjaslesxs stedfc af en højere Forstaaelfe af
politiske og borgetlige Rettigheder, deres
Selnagtelse og Patriotisme vil ftige, og
den Danke-, at det er deres hpjefte Pligt
at flaag — hvis det gjøres nsdvendigt
—- for de Rettighcde1«, sont Fersen-tin
gen hjemler dem vinder Terrain
Det er nieerkeligt eit den hvide Befvlks
ning i Syden ikke Inn indfe den stjædnes
spannte Følge, sont deres Behandling
af den-s sorte Medbergeke absolut man
bringe-. Men den btnder sig kun ont
Nntidcn og set-get ikke for de kommende
Tiber-. Den Plan, sont Senator Hamp
ton, en afden hvide SydstatS-Vefolk
nim «:- fremmedende Ledere for en Tid
fide-n fremkom med, var jo rent ud lat
te1·lig. Han anbefalede en Plan for
Kolonisering af Regt-ene. Kolonisering
us NegreneS Hvorlcdes kan de For.
Stuter medMagt landsforvise dets egne
Borgore uden at gjore den frækkesie Vold
pcm seer Statensz Grundprinsiper2
Kun Retfcerdighed for-nam- at lose
:)insesp-kgsmaalet. Derfom det styren
de Element iSyden vilde kespektere Ret
fnsrdighedens Kran, da stulde Vanskelig
hedcrne hurtig forsvindez men det gjore
de nldtig, hoc dem tager Fokdonunen
Pladscn fra enhveranden Følelsr. De
rco Born vil maaske gjpre det, men den
gamle Stok fra Slaveriets Periode gjør
det aldrig.
Ct politifk Blut
Vi set if Pattiernes Organer, at Ti
den fot Li.1lg-KanventiinetnesAfholdel
se her i Howatd Co. et neer fortstaaende.
Den tepuolikanske Quirin-Konvention
et bctannnet til Afholdelfe Latdagen den
5te Oktober, ag den dentokratiske Ditto
otte Dagc senkte, ellct Løtdagen den
12te Oktober-.
Peitncet- eller PranæValgene afholdes
i de fotsljellige Pteeincts otte Dage tid
ligete, henholdsvis den Ssde Sept. og
ste Okt.
De nannte mer farestaaende pelitiske
Ovelset minder as om et gansle ejendvin
mengtka has note politisie Menne
ster. Hvett Aar hsret tnan fta Balger
ne et korsteetkt Rainalkrig, fotdi den
,,politiste Mastine« et bleven gteben af
en Ring af ca. et halvt Dusin famvittig
hedsslase Spekulantet, sont hat styret og
ledet Apparatet i Harnioni nied detes
egennyttige Planet. Denne Klage et
nnægtelig sandfætdig; tnen hvotvidt den
et betet tiget, se det blivet et ganske
andet SpatgstnaaL
Hois en Mand bot i et Nabolag, det
er streckt besprengt tned Falk, for hvem
Ærlighedshensyn et en noget fremmed
Felelse, og han i sin Ligegyldighed ladet
sine Ejendele ligge haltet til bultet paa
Vejcne og falledel Matt, og den ene
Stnlnp fotsvindet eftet den anden, hvis
er da Skylden, og hvad nytter det at
sidde hjetnme og fate Mundsvejt? Det
fom en fejrende Hat blivet satntnenkaldt
for at de enkelte Soldatet kan tage lige
Del i det vnndnc Butte, hvilkenRet hat
da de, foin ikke gad indsinde fig, til dag
eftet at jatnte sig fotdi de ingen Andel i
den fielleds Skat fik? Saaledes ogsaa
ined de palitiske Rettighedet: de, der ikke
»vi! ninage sig for at faa Del i dette bor
jgerlige Gabe, faat finde sig i, at de
nieke energistc Medbotgere date af ined
Broderpatten tilligemcd detes egenPatt.
Dog, det er ilte Uoitksotnhed, hele
Skylden bar skydes paa, naar vi kein-net
til at undersoge Sagen lidt najete, en
Levning af det gatnle Vassalsind hat vg
saa en Finger nied i Spillet. Bi et faa
vant til det politiste Formynderstab, at
andre stal tcenke fotos, handle for
os, og gjsre vigtige Beflutninger paa
vate Vegne. At dette et Tilfceldet med
os, der stammet fta Udlandets Monat
kier, er maaste ikke til at undtes over;
men mere ovettaskende lydet det, naat
det fremde-es, at der blandt vote ind
fsdte Medbotgere sindes mange, der hat
en Tilbpjelighed til at lade sig ster og
tjjle af andre —- og dog et dette Als-el
det. Skjsndt disfe Mennesket hat
Kundstaben am detes botgetlige Ligebe
rettigelfe, faa fynes det, at de mangle
Bevidstheden am, at de vitkelig besidde
den mennestelige Fkihed, at de hat fnld
Net til at btnge alle deng hetlige Privi
legiet, men at de ogsaa hat et dybt An
soat hvilende paa sig til at opfylde
de detmed fotbundne alvarlige Mig
ter.
Lad dette staa klatt for os,Landsmeend,
at vi fötn Adaptivborgete af den state
—
uordametikauskeUnion ere udrustede med
den hajeste Suvemnitet (dcn Magi, som
i vore Hiemiande fores as Kotigerne og
deregMinistre); oorBorgertet indskmm
ker sig ikkc til at bestrafte det, som andre
dikterer, mei! i dybeste Forstand og i det
mest fuldendte Maul at viere med til at
destemme seer Grundplanen i vorc kom
munale, statslige og nationachnliggew
der.
-Tet er ikke alene et personligt Tab,
at man fees-mutet at beuge ens Rettig
heder, det er en virkelig Sand mod den
ossentlige Velsærd; tbi det er Sanssou
dets store Stadt og Forbandeise, naar
et Flertal af Valgerne tillade dtiftige og
idristige Spekulanter at beuge i egen Jn
teresse Befaikningens politiske Frihedet
og Ikonvmiske Chancen
Hvorsor ikke vise den samme Interes
se for Praoevalgene, som der tildeles
Valgene7 det er dag i hine, at Grunde-i
lcegges, ikke alene hvad Kaaringen af
Emdedsmcend betrafser, men ogsaa seloe
Retningerne eller Karakteren i Politik.
Vi mene kort og godt: det er EderIPligt
at tage Del i Kaukugmademe. De,
der mene, at dercs Auskueiser am Sta
tens Taro bedst srcmmes gjennem et vis
Partis Mellemvirken, bar af al Mast,
gjøre deres Rettigheder og Jndflydelse
gjældende gjennem denne Partiorganisa
tion, det viere sig den dcmokratiske, re
publikanske, prohibitionistiske eller hvil
kensomhelst andeu. De, der tillade
Chancetne at smutte ubevuttet farbi,
har tun Ret til at klage over sig
;selo.
Skjsndt disse Ord vcesentlig er rettet
paa lokale Forhold, saa er vi ganske sit
ker paa, at de ogsaa passe paa andre
iSteden
Tetnttattö Seminartmm
»Kundskttb er Magt ! « hedder det
J vore Dage øvcr Kundskaben jo en
vozldig Jndslydelse i alle R"etttinger.
Men dentte Kundslabens Jndflydelse kan
være enten as en detnoraliserende eller as
en sotscedlende Karakter. Kjendsgier
ninger ligge anbenbare sorvore Ojnr.
Enhver, sont sidder inde med gideKund
skaber, over mete eller mindre —- i Byer
og patt Landet —- en asgjørende Jndfly
delse paa de soreliggende ngavers Les
ning.
Det vil hertts være indlysende, at det
er saate nadoendigt, ja, bar vcere ett
Hjærtesag for Forældre at se vel til hvttd
Slags Aand, der behersker de Kundskm
ber, sotn Ungdotntnen erholdek — ont
det er Kristendotntnens Annd (den Hel
ligaand) eller Fritænkeriets Aand (Løg
nens Aand, Satan). Thi det er nu
ncesten aabenbart, at disse to Hovedtnog
ter sor Alvor begynder en asgjprettde
Kamp otn Menneskene. J sannne For
hold, sont den ene eller den anden as
disse to Aandetnagter kotntner til Roret,
vil Kittens og Statenss Ve eller Vcl
sretntnes. Kontnter Vantro og Feinm
keri til Magten, da tunne vi tun vente
os Ulytte og Ded; nten dericn·od, hvor
Kristendonttttetts, dettne K«jæ1«ligl)edetts,
Sandhedens, Fredens og Civilisationens
Baker lotntner til Rot-et, et baade Kir
len og Staten velsignet sor Tid ogEvig
hed. Sau leenge Israel (endnu i Dag
Verdens Undet·solt) tjente Herren, prüfe
de og lovede hatn, gik det dent vel i en
hoer Henseendez men da de afveg sra den
levende Gut-, da totn Dotntnen over
dem. Da den sranste Nation erklette
de: Nu tror det sranste Folt iktc umge
re paa Gad, da kont ,,Rcedselspcrio
den«.
Kundskab uden Kristendonunen be
trygger ingenlunde et Land. Der cri
Dag, trods en niere alntindelig Optim
ning end nogenSinde sor, ntere opsyldt i
vore Statssængsler end tidligere paa et
lttvere Kuttdstabstrin. Hvorfor2 Fokdi
Kristendotnnten, den sande Religion,
GudsOtd og Attnd nedtmdes tned ,,van
tro Fedder«.
Skal det gaa et Foll vel, da matt Kri
stendotnnten være iForholdtilKundskaben
sont Sjcelen til Legentetz Kttndskaben
tnaa npjes tned at være Legetne, saa
kommer alt i sin rette Gange. Kristen
domtnen eller Troen paa Jesus sont den
personlige Frelser, tnaa give Impulsen
til enhver sand Udvitling, der skal have
nogen Verdi sor Kirlen eller sor Sta
tett. Uden den tristelige Aand pil al
Bygningsarbejde pas Knndsksltens Om
kaade kttn være sont »Træ, De og
Straa«, der stk ellet senere vil brande
op.
Trinitatis Setnintttittm,
bygget as »Det danste evang. luth. Kir
kesamsund«, tsr ikte endntt gjsre Kretv
paa at vcere en »leerd Anstält«; tnen i
al Bestehenhed ttr den for stentlighe-l
den fremtonttne tned denne BekjendtgjsH
relse:
J Seminariets sorberedende Asdeling,
iotn otnsatter et 4-aarigt Kursttö, ville
unge Mund kunne erholde mange gode
vg nyttige Kundstaber, der kunne bi
: drage til at giere dem r«!fliltede ftjrl
Fen Kaldsgjeming i Noch felv om de
jikte skulle vælge at gaa hvertcn öd:
Stolelærcrens eller ad den prasstclige;
Bei. ;
llndervisningen vcd vor Stole oilz
i dct hele taget blive meddelt saalc- F
deg, at Kriftendammcn blivet den
fremskinnende Lygftraale gjcnncm det
hete.
J denne Forbindelse maa det het- nd
tales, at Samfundet hat« sorget for An
scettelfe af tv duelige Letztere. ncmlig
outd. th001.A.J. Dahin vg C.Schmidt,
begge gradueret vedAuggburgSen1iuari
"um, Minneapvlis; Dahm hat endvidere
for en Tid studetet ved den engelsk-luth.
theologiske Leteanstalt i Gettysburg,
Pa.; og Schsnidt hat i det nu forlvbne
Aar frekventeret Statssuniversitetet i
Minttesvta. Hatt vil veesentlig komme
til at undervisei Engelsl. Ved Siden
af disse to Læretes Undetvisning vil
der ugentlig blive holdt Fotedrag af
en eller anden af Samfundets Pra
ster.
Det tør fauledes ved disse Linjer af
enhver blive vel forstaaet, at det, som
,,Trinitatis Scminarium« vil, er levende
Kristendom, enfoldig Trv paaKristus ag«
hans Ord. ·
Derfor, Embedsbrvdre, Menigheder
og lristelige Bennerl Med dette Maals
for Lje —: levcnde, apoftolisk Kristen-;
dem-Zi, nytestamcntlig Kristendonw, Vir- ]
keliggjarelse blandt von dansle Falk —
lad as gribc fat paa Skolegjcrningen
med Away Lyst vg Glæde. Vetter vil
Herren krone fremdeles med sin Velsig
uelse.
Saa blot dette: Embedsbradre! tal
medVarme ag JnderlighedSkvlensSag i
eders Kalb og vcer alle med at stette
Laterne med Raad og Daad vg met-For
bpn for Naaden Treue-z, ogsse faa til at
faa mindst hver en Elev fra Ebers Kald
til Skalen.
Og J kjære erældre, som have Son
ner vg nagenlunde kunne evne det, send
dem tilSkolen; f»aa baade de ogJ kunne
faa begyndt at nyde gvdt eller aandelig
Velsignelse af de timelige Gewer, som J
have lagtiJefu Navn til ,,Trinitatis
Seminarium«.
Henned vcvte saanerningen anbefalet
vor store Qverhyrde, Jesus.
Ebers hengivue
G. B. Christiansen.
f
i
!
)
Christian Richeltem Sophus
F.Neble on »Den Dunste
Platten-«
Den for Heftetyveri mistæukte og i
Council Bluffs dcu LsdeJuni, 89, ar
;restede Frihcds- Helt, Saphirs U. Neble,
Ihari Mark Hausen-s »Pionce1«, (jeg
siger Mark Hausen-s »Pioneer« for
Nebles er dcn ikke, grundet paa den
Omstændighed, at han endnu itke hat
betalt den) givci et Bevis paa sin Men
neskekjærlighed —- jeg mener nied Hensyn
til den saakaldte Afsløring af Christian
Michelsen.
Ja denne Hadersmand Sophus Neble
er en Mand af Akte, ja Godheden selv,
det vcd den Heilige ,,Pioneer« han er.
Føkend jeg gaar over til Behandling
af hans Afslaring af Christian Michel
sen, stal jeg forudskikle to Beniarknin
gek.
Motivct til at jeg idag findet inig be
fojet til at angribe og sige Sophus Neb
lc hveui han cgcntlig er, er dette: So
phus Neblc lod i ,,Pioneeren« for ste
Juni og »Pionceren« for 23de Mai frem
komme ct Par ubcspjcde Angreb paa mig,
og da ieg gjentagne Gange tilsendte hain
noglc Linjer, sin skulde oaerc et Foi«svar
imod nannte Angreb paa mig, nagtede
han at optage det i ,,Pioneercn«. Her
af fes at Personen ikke er for god til i
hans »Wie-mer« at optage Angrcb paa
Falt, men at optage den eller de Angab
nes Forfvar vil han ikke indlade sig paa.
Saadan en Mund er den store felvpaten
ret Friheds-Kjampe, Sophus Neble.
Og derncest erllcerer jeg, at jeg aldeles
ikke vil indlade mig i Skjcenderi eller
Diskussion med Neble, da jeg betragter
den Mand ög hans Udgydelser for at
staa under al Kritik.
Naar man for Elseinpel vil betragte
den af Sophus Reble i »Pioneeken« for
sde August 7 spaltet-lange Afslsring af
Chr. Micheler i Farbindelfe med al den
rasende Omtale, han kort Tid fIr As
slaringen havde givet denne Mand, saa
man maii med Rette fotbaufes, og spar
ge fig fett-: Men hvad er den Neble i
Grunden for en Mand? Thi, fom be
kjendt, hat Neble ved enhver Lejlighed,
svin hat staaet til hanöRaadighed, havet
Chr. Micheler over alt og alle, ja han
hat til enhver Tid fremholdt Michelsen
for Lasernc fotn en af de bedste Stribem
ter, »Pioneeken« hande. Men al!
Bladet vendte sig! og nu istedetfor at
Micheler var den bedsie literare For
fatter, Neble hande, er han (Michelsen)
(
W
sat fort Tid siden bleven til den uvleste
og elendigste Holler og Latinen soin
hvetken Neble eller liang Falk hat aller
Inindste Ilgtelse seit. Ja, det et nu nee
sten inagclaa soin viszse Ting lige paa en
Gang tan ioiandte sig, ja, det et det
Men hing inan nu tigtig noje sra et an
det Standpunkt vil betragte og gtttndig
undetsage den NeblcskesMichelsenskeSag,
saa vil inan snart finde nd, at Neble
istedetsor at væte saa sandhedsoptigtig,
sont han til cnhver Tid paabctaabet sig
selv at vate, alligevel et salsk.
Tette stal jeg nu ligeoverfot Læsetne
ved estetstaaende sotsage at bevise. Jeg
hat so allctede bewertet at Neble tit og
oste hat oinhandlet og stemholdtMichel
sen sont den bedste og vcegtigste Mand i
»Pioneeten«, og dette ved jo Læsetne
selv et Sandhed.
Fot at ovetbevise Læsetne otn Nebles
Falsthed, vil jeg nu med det satnine gaa
over til at citere sra Nebles Asslating
as Michelsen.
Neble siger saaledes: »Det et 6 Aar
siden jeg satste Gang lcesie Chr. Michel
sens Artitlet, og jeg ntaa tilstaa, at de
tiltalte inig.« Og detmed gav han
(Neble) sit Nat-n til Sandhed og Ret
ten. Detpcia aflægget Neble en usdtbe
holden Bekjcndelse og Tilstaaelse idet
han siget«: ,,Jeg saa godt at Mindste
parten as hvad Michelsen sit-ev var hans
eget, men at dct detiniod var laant sra
andre Forsattetes Artikler og Vætket«.«
Tette vidste Neble altsaa sot tj Aar
siden, at det nieste as hvad Micheler
sit-ev var laant sta andre Fotsattei·e.
Hvotfor,.Ht«. Neble, lsa De sad inde ined
saa god Besked oin hvot Michelsen havde
det nieste sta hvad han sktev i »Pioneet
en«, kotn Te da ikke stekn med denne
Oplysning set nu? Hvotsot bahDe saa
tit og oste givet Michelsen Patent paa at
væte et saa logisk Hoved, naat De wett
iniod vidste at det var Usandhed De sag
de? Og hvorsot hat De i det hele taget
holdt Falk i Almindelighed og Detes
Læsete i Sardeleshed i Uvidenhed am, i
6 Aar hvad Micheler egenlig vat sot en
Person? Er det as Menneskekjærlighed
eller —- soni sottesien ligget nætmete at
tto — for egen Fordels SkhldP
Det er ikke alene Christian Michelsen
sotn Americas statste Frihedstnand, So
phns F. Neble hat anbesalet til det lee
sende Publikum, men det et ogsaa hans
(Michelsens) Levnetsbefktivelse som er
ttykket i »Pioneeten«s Ttykketi som
Neble i hajttavende Benitetkninget hat
anbesalet til Falt, i ,,Pioneeren« i godt
et Par Aarstid Men nu derimod kam
inet han ftetn og sortæller sot Falk at
Michelsens Liv og Levnetslab et en gjen
nemgaaende Lagn fra Ende til anden.
Ogsotttellet detpaa, at Hensigten med
Michelsens Bog var blot at tjene 8500.
Og saaledes hat Neble i sin Skandale-"
Artikel ellet Asslaring, som han selv be-;
hager at kalde den, svtertet Michelsen nied
den sotteste Fatve sor, som han siget, at
umuliggjare ha1n, inen til al Uheld sot
Sophus saa er Micheler en alt sok vel
bekjendt Sktibent og litetcet Forsattet
til atSophus med sine velbekjendte Ren
destens-Histotiet kan tilintetgjøte hain.
Hr. Christian Michelsen et as etFlettal
as vore Landsmcend en anetkjendt litercet
Fotsattet og i social og politisk Henseem
de en yndet Taler. Chr. Michelsen hat
Otd for at vtete en Mand som er i« Be
siddelse as de tigtige Principer iBehand
ling as sociale og politiske Spatgsmaal.
Men at Michelsen nu et bleven gjott til
Gjendstand for Nebles Had og Ondskab,
er nærinest grundet paa den Otnsicendig
hed, at han (Michelsen) ikke langere hat
Lyst til at lade sig btuge as Neble til at
slaa Mant paa. Neble hat ester Farin
dende sta slete Abonnentet bleven betetet
nted Opsigelse as ,,Pioneeren« som Tal
for sin 7 Spaltet langeAfslating asMi
chelsen, og han vil nden al Tvivl blive
beceret nied flete endnu.
Söphus hat timeligvis trenkt at gjare
sine Hafer gtanne ved at komme srem
ag ptæstete en saa samvittighedssuld
Skandale-Histotie, som hans Asslaring
as Micheler.
Men Neble hat maaske sattegnet sig
denne ene Gang, og istedetsot at blive
beundtet sor hans samvittighedssulde
Udgydelfet ocn en sattig Mund som Chr.
Michelsen, der hat atbejdet saatneget sot
at fremme Udbtedelsen as hans »Mo
neek«, vil hannden alTsivl as den stat
ste Del as hans Landsmænd blive anset
og betragtet for at vcete en kolb, egennyt
tig og ondskaböfuld Person, som ikke
hat alletmindsle Ktav paa Agtelse assine
Landsmænd. Men han staat maaske
fremdeles i den Tro, at han vedblivende
tan indbilde Dansketne hetovet i dette
Land at han et saa eetlig og optigtig, ja,
at han mener det saa godt med Falk og
at de blot ved at holde Matt Hause-is
»Pioneer« nok stal blive ledet paa den
tette Ves, som kun han (Neble) ene
kjendet. Men Falk maa da med Tiden
opdage at det hele ilke et andet end Hum
l:«3, og nattnest ved en saadan Lejlighed
r
l. . .. .
z sont Ined Asslormgen as Uka M» ,.
· tsJZsI
ithi ved at prcestere saadanne
"som den imod Michelsen,
Iphug Neble kostet Masken
hvetn han cr.
StandaleArtitlen inxod h« «»z»
sen vil ritneligvis ikke have tragenwa
Jndslydclse paa hang srcmtidige litterel
Optræden, og dette as to Gride ;
Vet sprka spm leg fsk nannte eke»
Michelsen imellecn anskkme hm Us
det for sine literære Frembringksts
tillige sör sine paa fleke Steder hkkj W
det asholdte Foredrag, velbekjendk
da han dertil as Falk som kjenber Ha
er anset sor at være et stitkelig Men
ste, og vardigt Medlem as Samde
vil Historien, som stod i »Pj9n»»n
as Falk blive betragtet som en as Hab
Ondskab sanatisk Dnmhed, og M
man saa tillige tager Hensyn til dem
at hvad der staar at læse i «Pioneekcu
as mange bliver betragtet for ikke v
at lase, og endnu dene: hij um«
giIre sig den Ulejlighed at anderson »
tænke lidt over de Inangsoldige Anbes
linger sont Neble altid hat ovewsk M
eheltsen med, mdtil han sor kortTidsidk
sorsmaaede den Fortjeneste og Its-m
skrive Artikler sor Mark Hansens »M»
ncc1-«, saa vil de sornustige M
snart finde ud, at Nebless Assloringq
Chr-. Michelsen kun bestaar i en hkl z,
ondskakszsuldt sannnenslettcde og tildei
:«ogiiak««;tige Beskyldningcr, som mchi
den oil skade Neble og Mark Haus-U
,,s—i.1ncer« mere end det vil gavne.
Ekel sandt, Christian Michelsen he
oin paadraget sig slcreH Mishag fp
huus Behandling as Religions-Spoqu
maul, og jeg er heller ikke enig nnd hq
i den Henseende, men lad ham have si
Opsattelse as den Sag og andre kan
have deres, saa trorjeg dogikkeatde
kan scelde ham sor Nebles Domstol.
Jeg hak nu sagt min Mening om So
phus Neble, og agter ikke herestera
have noget mere med den Mond at be
stille, jeg tror ham ikkc incre, trod
haus Forsikring otn, at »Pioneeren
ikke udgives beregnet paa Pengespekula
tion·, men blot as Sandhedskjaklighe
til hans Medmennesker. Saa sanken
mer det mig at saadanne Udtalelser staat
idaarlig Samklang med, hvad hansik
kort Tid siden stkevi ,,Pioneeren«, at de
som ikke indbetalte Skyld paa Mark
Hansens Blad vilde i satmne blive es
tetlyst og strasset sor Bedrageri, men
det var maaske dgsaa en as hans Meutre
skekjæklighedsgjerninger.
Til saadanne Læsere sotn muligt main
te betvivle Rigtighedcn as minSkildring
as Sophus F. Neble, vi( jeg bede am,
at gjøre sig nøje bekjendt med Sophui
Nebles tidligere Omtale as Hr. Chr.
Michelsen, samt de i Assløringen stem
satte Beskyldninger. Som bekjendt bru
ger Sophus denTaktik naar hanasslpker
en eller andcn Synder, at tilbydefM
Ærc som Sikkerhed sor at det er sand(
han siger.
Jeg er ogsaa suldkommen sorvisfel
osn, at han isplge ovenstaaendc vgqu
denne Gang vik sorsvare sig paa Mk
——- en Ære som han saa tit og oftc hår
sat i Pqnt iik Beim-stets- pg Stadfestels
se as sine andskabssulde Udgydelfsr Im
Folc. Men lad ham kun kommt-, W
stygter ikke for hans Brede.
Werkes-sey Massachusetts, d. a. Sept- «89
J. K. J. Zog-d
Ussxudezi
dll hqk E
US M -i
J ca. et Aar led jeg as Benedderi
Skinnebenet. Alle anvendte Midlek
hjalp ikke, sør jeg prøvede Dr· Augus!
Kanigs Hamburger Kryddersalve, WI
ester Helbredelse indtraadte.—- A. NOT
linger, Jron Ridge, Wis.
Kivh et Hiemk Etuis, Kansas.
Denne By er en af de mest loocndcj
Kansas-, beliggende ved Union Padle
Bauen. Det er en Divisions-Stati0"
paa neunte Baue, og har Dioisions
Shops, Romas-Putz ogSpiscsal. MAX
ler og Fabriker vokser op og det cr alls
rede en blomstrende By, i Hieries If St
VslstaaendeLånddistrikL Det er en W
POSS, vg Jordbund og Klimat er sof
trinlig. For nærmere Undertetningskm
til
Albert Woodcock,
Gen. Land Com» U. P. Jst-·
quha, Nebr
eller
Leroy S. Winters- ,
Land Ewigk. Agi« U- P« R L
Ellis, KIW
11:I«
— ,
C« P. Spanien
Bygnings - Kontrakth
anbefaler sig med Tonnen samt Mutes
og Plastrek-Arbejde ·
Henvend Eber til ham, formt-en J «
Akkord med andre.
Dannebkog,
klllc
Nehmskäh