sutc Ugtlttc Tiber.
—;,;s«:::d-.««l«ild1«i:tzci·
-..af—
Z. J. stratcwsti.
««ks"» jin fort-. NoJ
szs :k:::dlct«tid vcd den en NangY
;;;:::ing, nt i·cjs«c, og etPai za: l
»s; jun-: ttdlig om Morgenrn denk
Um, forspcrndt nted to brogcdei
« u «’1c.-·11cn
» mian Jung pusledc endnu ned
pg den endnu ældre Pio
hwdc vkriet Katncnettjenet has
«—:;1j.,z Zolski, lass-jede Vadscrkkenc
h.
lks
1.Iil,
km runde tydclig sc paa drin begge,
zxkk de holdt af dcnne Reise til
CHOle
.«.».«.;. Hmnmedc bestandig iSkjasg
l,»zz.«.«scd sig sclo, halot til Pio
Zzz Dis-I man slct ilke, hvad Bcn
M nim Paa pas paa, hvad
km Haar, iorfommer Tu Tiden,
In innen Mad, ja, der et« ingen,
um« et Lisd tned Tig. Vor Her
nmre en for at komme med Bibe
Juden ..... og tiver en Heft sigl
gtnæfkcr et Gmsstråa, strakg bli
» rapportcret, og der nma betales
tx· Saa maa matt hellere blioe
nic.
kommt hvilken Otdenl hvilken Ro!«
ePiotrus irottifk.
Hu! Pan Kirkegaarden er der end
prtc Ro, der røre ingen sig afPlct- !
Lg saa dcn StmnghedZ der blioer
tilgivet, ikke baaret over med, abov
igt maa der lyftres.« !
et et« netop det gale, at man her ers
verbckrende«, sagde Piotrus leende.!
rkotnntcrztokenen, og Du er endnuI
farbig; i Detnborow vilde Du ikkeJ
aa Tin Straf«. «
Ha, ha! Mctt vi ere i Prostez a, og"
oi jeg hilfe paa vor Hersketinde, der!
id til alt. «
enned smilede hnn til Frokenen.
llaa, Jiuasini stulle vi stiartljore?«
gie Anna blidt.
7trakg, ftraksl Vi kjøre sotn en
, jeg et færdig i en Hunderten
l
J
l
(
l
kraiz var ogsaapaa Butten, forinden
mdmi havde udtalt, Piotrus hctvdei
ede hjulpetFtøkenen og den unge
eind, Ritmesteren gav dem sin Vet- l
lscog tdrt efter rullede de henad!
evejen.
m gamlc Jwag tog sin Pibe frem
nderholdt fig med sine Hefte, sont
til at fotstaa hanc godt, this-Bi
l;vilcde, og et eneste Orb var not
at faa Heftene til at lobe ifuld
l
III.
K on f l ikt e k.
et var netop Arbejdstid, da Anna
idias koni til Demborow, og de
erede der-for lidt omkring i Salen,
U Fru Detnborski, naturligvis med
nahen Bog i Haanden og sorgfnld
e, iom dein impde og med grcadkvalt
MS spurgte til deres Besindende og
M- ifolge den velbekjendtePlan, lebte
Italen hen idet sædvaiiligeHverdags
romchen, Vejret, Rejsens Varig
og 1ignende·
cn eloorligc, foin Skjckbnens Bog
iillnkkede Pan Demborski lagde for
1eblit sinc Regnskabsbøger til Side
OR ketdt og afmaait imod sin Hode
Esftcrs fomldreløse Born, fnarere
M Lehnsherre tager iniod sine Va
t, end en Formynder tagerimod sine
Reste Slægtninge.
FOrretningen fretn for alt« —- sagde
— «jeg har nu en paatmngende
nnnig. Vi seg ved Vordet. Eber-J
elie staat parat. J kjende vor Leue
jeg overlader Eber nn til Ebers
tex
er bleo sendt Bnd efter Frøkcn E
k? lJun kin nden at forhaste sig og
1 mindfte Mqade at være bevæget,
Seins den nundgaaeligeMademoifelle
««’« kjllsic öiusincn som en frcinincd
Miit-Diebe ved sit afinaalte Vkrsen
« Tilnasrinelfr.
1 skcibaslic stilte den skjonne Statiu
VT Extra-ibidon fom vare vanic til
IAE deresz Hier-tec- Jndskydelse, og
jka kmndc noch Begreb om den op
kdc items-mich fom hcrfkede i dcttc
I
·-.
tm ei Vasen af Kjod Og Vspb
Anna vcd Siden af dennc Modefk
schus tnnde ikke stjule sit daarlige
W 99 W, hans Hjerte var kenn-p
Z samtnentrnkkeh
kU Tembotsti lob ikke Lejlighcden
tfbk til at tqle om de literære Be
ngelkh sont overvaldede henbr.
un quZehe over Besvctlighederne
J
ocd sit Kaid, over de Fotlcrggeisesz Paa
tmngetthed, sont bestornicde heitde tncd
Anntodn inqu otn at lcoet«cFot-lngoartik
ist og Bidt’ag, saa at Elendes Eutidhcd
blen undetgtntssct af Ot-ri-at!ftt·ceitgelsc,
niedcnsz hnn forovtigt blnnisttrdc sont en
Rose.
thmlo haudc cndnii ilke vist fig.
Hatt hat-de i diese Tage orsewejct den
ni) Opgave: at fotvaitdle Prostctii til en
engelskFatntz og destatteld fomldtelojeg
ijæbne laa ikke hant tncrc paa Hiette
ettd Faderen.
Den gamle havde sitt egenzordehsom
nett sine Teorierö Sejk og sin Egettkjær
ligheds Triuntf for Die.
Hans Hundes usædvanlige Gjoen sag
de hatn, at der var foregaaet noget, og
sattledes erfatedehonGjæsterneg Ankoinst
til Demborow.
Hatt nedlod sig otnsider til at hilfe
paa dent i Salen, tolle dcnt tncd told
Anstand sine Hamder og betragtcde dem»
nted ittdislret, næsien faarcnde Nttggjtrt·- »
righed. J
Anna og Michas viste fig, sont de tut-T
re, aabne og hjettelige, tncdcncz Tymlo
eftet sitt Stik stjulte sig sont en Snegl i
sit Hus og sont regte Engelstmand kun
talte i Enstaoelsesord.
Naturligvis forekont de to Slægtninge
hatn noget »gyfelig«; Kusinen var ganske
vift originalpaa sitt Mande, ttten Fette
ren, den arme Michas, vari hatt Ljne
en ligefretn Bild.
Omsidet bleo paa uhyrePrcesenterbak
ker sendet-et en anfelfrokost, der faa
glitnrende ud, men i Birkeligheden var
temntelig tarvelig.
Alt var, lige fra Brodet og Smorret,
satt kunstig opstillet og havde et faa frem
nted Udseende, at matt itke vidfte, hvad
matt stulde tage.
Efter Frokosten ledfagede Fru Dem
botfki feloBsrnene til de for dent bestem
te Verelfer sont vare fotbnndnented hin
anden ved en falles lille Saloon, og lod
dettt saa være alene.
Saa aandede de atter frit.
Anna sagte at opmuntre den aldeles
ncdtrykte Broder.
Michtts havde Forkjastlighed for Kun
sten og folte sig detfor saa meget
tnere fkastødt af dcnne praktier Ver
den.
,,Hvitten Kulde de ntodtog os med,«
betncerkede Michas.
»Det er kun tilfyneladende, kjcereBro
der, de have cedleHjerter, om ogsaa deres
Stille ikke ere sotn vore.«
»Du siger Du blot for ät troste mig
... .Du kan heller ikke holde af den
fmukke Vignet og denne forlorne Eng
lænder. Lad os fly hersta!«
»Taalmodighed, tjcere Micha·3, det er
itte saa flemt, sont det lader til. Som
Kunstner kan Du ganske oist itke finde
Dig i ditElement her, hoar man aberm
hiertig har ftudfet Fantafiens Vinger.
Men derfor ere dc ogsaa saa praktiste,«
lo Anna efterabende RittnesterettsStent
me.
Klokken site kaldte en Klokke til Mid
dagsbordet, for at alle tnnde komme
samtidige tilftede, thi med Undtagelse af
Husherren bleo der itke oentet et Minut
paa nogen.
De kleedte sig hurtig out og begav sig
til Spisesalen, hoor de alle oentede paa
dem, med Undtagelse af Timlo, fotni
det mindste maatte komme lidt for
sent og forst traadte ind i Saten efter
dem.
UnderMaaltidet blev der tun taltlidt,
og for det mefte var det kun altnindelige
Frafer, der bleoe vertede.
Tymlo var i meget daarligt Humor,
og paa Faderens Forefporgsel omHesiene
sparede han, at Triler oar sog, Olioer
Twift vilde itkeæde, Grntnble ilke dritte,
og MissSeraphina havde kastetJokeyen,
sont red den, af.
Naturligvis var denne Sportskonoer
sation aldeleg uforitaaetig for de to So
ikende, saa meget mcre sont Tymlo var
tattlos not til at udbredc sig for Mode
tnoiselle Lully, i det engelske Sprog over
dette interessante Subjekt, saa de i dette
Sprog ukyndige jSester kunde tro, at
man gjorde sig lystige over dem.
Frn Detnborfki forgede for Selfkabets
aandelige Fode oed et litmrrt Foredrng,
sandsynligois til Erstntning for det just
itte rigeligt besatte Bord eller non-- la
bonne wuchs-, indtil man endelizx reiste
sig.
Sttakcz efter, at den uaa Zolobakker
seroerede temtnelig daarlige Kasse var
bndt oin, forteHusetS Herre Michas l)en
iet Hjortte af Salen.
,,-Hvad trenker J at foretage Eber-, og
shoad var Edeto Modcrs Vilje med Hen
Isyn til Cders derangerede Forhold'.-«
lspurgte Onklen, idet hatt fcestede sit enti
ge kolde Blik paa Nevpen.
Mich-IS, den tnest uprattifte Natur paa
Jotden, en Drommet, der folte ligesöm
en told Gysen fare tgjennem sig, naar
hatt stulde befatte ftg med Tal, faa sig
forlegen om efter Gesten-, som allerede
loor oed hans Side. (Fortf.)
Mit-bem- og orncn.
f stin mitthei
Vesten iot Enten, og esttn for Maa:
ncn lau et irngtbart Zank, og alle fing-)
geibbe lmvde du« ftxndec et lnshngciigt
hieni, der passe-de den-ei titboiclighedek.
Te Mode sig htnsr dxig I attdsiet«, aldkig
inn- dcresz hnig ten, oz altid var beweg
tneb blodigt of den-g vatnle tttaaltid.
Dereg blik out graadigt, nien seist, al
dtig angkeb de et faldent byttc etckeltois,
men smnlede sig ifloksiyrtedc de sig over
det nied dereg hiese steig, selv om livet
end var ibyttet. Saa hcendte det sig en
gang, at en Irn kont til- gribbenes land,
han var nf fuglenes kongeæt, han var;
retfætdig og tapper. Hatt saa paa geil
bencs fcjge jagt og hai·tnedc6. Saa sag
de hatt til dem: »Kiære slcegtninge«,
for orne og gtibbe er lidt i slagt, kjcete
slægtningek ined lIedrsvelse hat jeg set
eher-I skanuneligc fasrd, jeg hat set edek
flokkeois falde over et ndmattet dyt«, der
blot nmnglcde nogle draaber vand, for
at knnne skrwnnne eder langt bott.
Mcn i havde ingen niedlidcnhed, i bered
te det helvedeskvalcr, utens i sngcde dets
hjærteblod. Skatnnter i edct ikke ved at
angribedigse nlykkelige dyr, der ingen
vaaben har, der ikke ved flngt kan und
drage sig eders begiærlige bejtmbelfek.
For hojt op i lustent, lad eders dovne
vinger hceve ever op, faa i can se et link
te, der er eder vardigt, og aldkig samle
flere fcedre sig otn en fallen-« Nteppe
endte prnen sin tale, for gribbene brsd
ud i forhaanelsesskkig nwd den. Samu
de i flok hylededetil den-. »Du fremtnes
be, vil du leere os, hvorledes vi stal leve,
Ikan du« mens duen faar unger tke gan
’ge fatte vor levenis. Du forstaak ikke,
»in-or det er hetligt at bore sit næb ind i
’dyrenes indooide, medrus blodet pibler
lud af saurene — og du vil lære os m)
»fkikke.« Sau hylede de ad den stakkels
!srn, men konnne den nar, det turde de
ikke. Og ørnen grundede over, hvab der
»vor grunden til detes fejge vancr. To
kont hatt til at ternke part deteg bygning,
den lange nøgne hats talte tydelig om,
at det var naturens bestemtnelse de op
fyldte. Bauten paa sine starke Dinger
hervede ornen sig op over denk, de andre
fugle jubledetil den, det blondede sig
med gtibbenes hcefe steigen. Men otncn
ændscde bemitte, den tcenkte blat
L. P. N. Esmaar.
Loitnanten:;;1ans Oppajter.
En Lojtnant havdc for nogen Tid si
-den en af sine Soldater, Nr. 17,« til
Oppassen —- Denne Nr. 17 var nu it
ke af dem, der havde opfundet Krudtet;
men han var altid villig til at esterkonu
Itne ijtnantens Befalinger, — det
jvil fige, for saa vidt han forstod
ldem.
! Nu traf det m Gang, at Lejtnanten
Yblev bndt til Middaggselskab has en ung,
Jsmuk Enkefkue, sont vi for Kortheds
! Skyld vil kalde Frn Dup; han vilde
’grmnme gierne have veeret med, men
T kunde ikke fordi han havde forstuvet sin
Jene Fod, saa hatt nmatte holde sig rent
lftillh Hatt raubte da paa sin Oppas
Her.
,,17!« fagde han.
,,Javel, Hin Løjtnant!« sagde ,,17«.
»Gar- hen til Fru Dup, hils hendc
fra mig og sig hende san mange Tat for
Jndbydelsen — sig, det gjsr mig hiern
lig ondt, at jeg ikle kan komme, og at
hun maa have mig undskyldt, fordi jeg
hat ondt i Fodenl —Tag faa Madspan
den med og bring mig Middagsmaden
hjem —- forstaar Du?«
«Jaavel, Hr. Lojtnant ! «
Meningen var nu ikke, at han stulde
heute Middagsmadcn has Fru Dap,
men paa ct Gjæstgiveri kaldet »Har
monien«, hvor Lojtnanten plejede at
fat den fra. —- Naa, »17« drog af
-sted med Spanden, kom ind til Fruen
log frembar sit Erende, san godt han
kunde:
» Fruen Inaa endelig være faa god at
undslylde ijtnanten; han vildc speer
Igjerne herhcn, men han kan Me, fordi
hem hat faaet et Hierteondc i Faden, —
her er hans Madspand.«
. Frnen blev flaaendc lidt og flirrt-de
paa » 7« nden at sige et Ord; tnen saa
Tit« hnn en Ide, og den var god; — hun
jbad Karlen ocnte lidt; dcrpaa tog hnn
ZMadspanden og f1)ldtc den Ined noget af
Ihoer af de sine Retter-, som var lavet til
stiddagsmadeIH saa gav hundentilbagc
til » 7« og bad ham hilfc Lojtnanten fra
hende.
»Is« gik glædesstmalcnde hjcm og
jdcelkede op paa Bot-du ntcd alle de lækre
;Sager. Ta Lojtnanten sik Lje paq
sHerlighedernq udbrod han for-hausen
«Tet var dog en ualmindelig Mit-dage
mad, de har lavet paa »Harmoni
en« iDag; —hvprledes kan det dvg
være2«
» 7« fortqlte del, at Moden var ikke
fra »Harmonien«, men fra Ftu an.
L l
«Men da blev Lajtnirnten ikkr klits. san
Tn tro !
,«17«! stren han.
»Ja vel, Hin Lajtnanz « «
»Du er en Torskk«
» Ja vel, Du Lasmank f «
»Hu Eind!«
»Ja vel, Or. :’oj!1n1nt!«
»O rigtigt Kjodbooed!«
»Ja vel, Or. Lvitnant!«
Da Lojtnanten havde lettct sit Hiern
en Snmle ved die-se Inilde Belsrejbelser,
begyndte han at make paa, hvorlcbeg yan
bedst sknlde gjore denne Bonnnert god
igien, saa han ikke sknlde blive til Latier
over hele Vyen fordenneHisiorieoZkylb.
Eiter nogen Grunden ogGrnblcn fandt
han da paa en Udvej.
,,17!« raubte han.
»Ja vel, Hin Lejtnant!«
«Tag dennc Tokronc og gaa til Gart
ner Eriksen og kjob den fincste Bloinsteri
bnket, sont Tn san faa for dettc Belobl
Gaa saa hcn til zrnen og hilss hende faa
nmnge Gange tned Tak for Mibdagthnm
den! Sig der-kraft, det gjor mig hiertelig
ondt, at sligt sknlde hande, men at det
ikke var tnin Styls-, me n din, den Fas
hnndS Hat Du forstaaet mig?«
»Ja vel, Hv. sztnant.«
, 7« gik, kjobteBnketten, gik medden
tilFruen og bad henbeikke blive vredpaa
ham, for det var ikke hans Skyld, at
sztnanten var en Fahr-nd.
Frnen sattede isnidlertid Meningen,
tog Bnkemn og siyede »17« en göecrei
»Drikkepenge«.
»Den kostet 2 Kronek«, sagbe ,,17«.
Aa ja —- hnn gav ham Pengene og
hab ham hilfe sztnanten og sige ham
mange Tak!
Da »1'«'« kam hiern, frembar hanFrw
ens Hilfen og Taksigelse til ijtnanten,
saa godt han knndr. »Og her erPengei
ne«, sagde han tilsidst, idet han lagde 2
Kroner paa Verdet.
Men da sknlde Du have set Lejtnam
ten! — Der var en L kke for ,,17«,
at sztnanten ikke tun e flytte sig —
Han sad lange indenhan knnde faaMuni
den op; nien omsiber sit han da breit
nd:
»17!«
»Ja vel, Hr. Lojtnantsp
»Du er et Asen!«
»Ja vel, He. Lojtnant!«
»En nederdmgtig Dumrian ! «
»Ja vel, III-. ijtnant!«
»Be’b Tu, hvad Du er?«
»Ja vel, Or. Laitnant!«
(Lang Pause.) 4
»Ja Du er — Du er« (faa bandedex
han) »det storsie Erkeasen, jeg imines
Dage hat kjendt !«'
»Ja vel, Hin Løjtnant!« fagde » I 7«.
ge
Jener-com
Tallet 8 minder oIn den kroIIologiske
Kuriesitet, at Jessersom Præsident for
de forenede Stater, foIn til Verden
netop 8 Aar efter sin Forgicknger
Adams, Madison R Aar eftcr sin For
gænger Jesserson, Monroe 8 Aar efter
Madison og JohnO IIIncy Adams s Aar
eftek Mpnroe. Lige san mærkeligt er
det, at Adams-, JesfersosII, Madison og
Monroe alle dsde den 4 Juli.
s- «
«
Tallet 3 hat spillet enRolle for eIIDel
Konger af Jerusalem, nf hvilke stere,
fom flngte umiddelbatt efter hinanden,
endte deres Negjering i et Aarstal, sotn
endte paa Is, sauledeg Fulco. hvis Ne
gjeting endte i Aaret lus, hang Esset
fslger Balduin, sont døde I« Aaret l His,
Almorich, der dode 117J3 og Balduin den
. Fjerde, fom døde list-. De H engelske
Konger, som have regeret længst, vare
den tredje af deres Navn. Henrik den
den Tredje, som regierede i Its Aar, Ed
ward den Tredje, fom regiercde äl, og
Georg den Tredjc, sont regierede M
Aar. St.
A. Jl(-)RTBNSBI öd Co.,
Ho Kinn st» chinsm Ul«
Ewig-or fnsmth II s III nllssrliillig-t««
Wille-»Ist- til «- .k 111 SL· Inckinnvitsn
nIIssI «1·--·H(I«I—ts. Ini- J )Is-ls«il·- iij fus
I)— Skclnslinnnsr html-II- l«i«ji-I·. Um
DI« ngltsr nI wuchs ·«s:s-I« slnsmnjngts
Islltsr splv nt sunckzilxcs « II Tin- Iil l«’.-I-—;
·1rI-I:In-1I«I. ’I«-st·1)·-.!--1-i"i-I«j«»:«sn lu
tcsresssks til-Min
Ä. JIURTBNSLIN C (-"().,
14U E. Kinszs St» ("hj(«.«I-..«I Ul.
Jernbancs BekchIdIinorelfcr.
Tet nationalc U odc as smmle SoldateH
holdes IaarI Ileilwautcc Jus irc126.IIl 31
August· Union Laune LIanens Agentet
folget specielle LIUcIIer Iak Tut og Nenn Iil
Halvptis; dIsfe Speciel- Billetter sælges I
Nebraska og Kanfagt Tagene mellem 21. og
Os. Augqu og I sioxotado og Ltkyomingfka
SO. til 27 Aug. BillettetseekaodeforHjew
reisen Indtil Zte Sept.
»Man Wams-Nis
ZJ zJMx I« «m.-«e«-J«J""W«
»H
s
»-—- (i«-ltcrsol0cr til ——-—
Howard County Bank,
öf. J mÄ ZXXEZJJXDJLYL
.-Xntm«isksrct Kupitkilx that-ums Nun-un kapital: SSWW
Udspnsr almmdrltg Bankierswtuuw V«olu ndsnkus paa all( Umva Munde Brut-.
Tampjhbs Ballctm tilmlgd. til og im alle entom-ists Wann hngc ndlaanes pag gan
snge Grimm-. VI zum- Ublammmcr i gode Kanne en Gurt-muten
cui li. !..c:m ..l«I Urlz (· c llanson
Pius-MI- til Vw » s» Ast-inf. Ic. Inansva
HZTERlZÄTlONÄL BANK
DKNNEBKOCL DIE-K
Lummdclm Vsnskwrremtsm udforcc
Pcngctillm111-:- Pan gunskigc Aksiingcljrr pna fast Nimka eilt-r personlig Sit
kekhcd. Vcksxslcr nbstkdccs panallc lebende Sude-ei VisrdnL Tunnpskibdbillemk
til og fra Mumpa scrlchs.
Notar-V Public tilstcdr i Vatikan
— - M » .
. c. Schlntruh imss Xno W. S chlytern, AM. Kas.
Z- VI OF TO JLHEM VESI
l)-1snneln-0g, Nebraska —
Udsprck almindelig Poslkfokretniusp
Scrrlig Opmerrkiomhrd »ja-ach Jnvtaofr.
ring, hvilket beim-ges mod rimelig Ekel-erlag.
HpjestcNentebemles paa Benge, sominv
scrtteo oaa tangere Iw.
i chkcfpcudkiluki
Amor-»Um lcxulnumo National Bovk
Nur You-c. N. s.
0malm Nahm-M Bank,
mum. MJJIMSKA
Ums-ans Nutmsml Baust,
muss-) ist-Abstuman
N()"l’.AliY PUBLl til-Leda i Maul-um
Ed. :Ucc"·n1-ntick, Il. A. ökendalh T. Fu Mc(5artt), W· A. Wilson ,.
Bin-L Neun-. unsi. Acksisk Rass.
LitizcnRNationalsksBank,
Grundkapitahz SB50,000.
—::-. s-1«. k--AUI«,, NI:JJ-3n,-x:—«.cc-x —;::—
s . s. ) » . J«
du ucnicndcltq OsanskjozisslinIth itdssozcx
Mute Wut-I nun dcpmcrrssdc :T,ummcr.
s-Direkkor»s:
T. F. KI-«(’-Älc"l ’«’ VI A h’ll.-« Obg. lll",-’i«)«l««.l) XCZLUO
' «" A .·x.1x·l«.NH««-lkls. tu I-. Ists-( ldlibillcplcz
f , ff--s---t Os-«-OII(«II-«I«0«·sst. UI UIWLIUIWM
A. lü. (’.-U)Y. N.U". Wiss-lu« H. B· l«bJAN.
H. -j.1--x H x j· - Ha kauert-r
Førftc Nation-at Bank.
.·..2—.-«i- St« Paul, Nebraska M
Autoriseket Kapitals WM —-— Keholckuiux ox Unnkucks WM
Udsprcr almiudclig Bankforrctning. Reuter betales paa depdncrede Summen
Salger Bekslnp betalbare i alle Verdens starre Byer.
J( LANGS »
Mit myx tits; Iqqc )tuit«:-1!MNG
. · t
i « l«’Al-le-Il«l.. llUWAch (’Ul,«N’1’Y, NlclklZASch,
»Oui«-UN- H kommt-l m- Um« l·tlusl·.-i
kJEKNVAREKinIlts Brauchst-;IZI4II("I"Ø.I:tl«g(-(! l«"ul«ri?i:1t;l3AlclJ XVUHT
l-- .-......—-.—
t
l
Ei Musin i taksiizz sitt; cs antesattii
d Eizklx »M-» s-;
Ettli- nnm LIA: · -: .·.·· k· sstim · , » .: .I.. '.«7:! .: s.- !:ss·d(klizsis:t nnd-! E :s·«·s
tsgnuk Lands-aus« is-» is» i ,.Iu»·. J. Laug.
J
F-.
Z C
DR. N. RGSEN ERS,
41 S. Worts Strei, MismHiw Jll»
t11.tk··-—. mit «:·. xs is . - « m iil I hat
Istttktlu - —.; Os· i. is « · « · s-» ·I ji«-Lust
i Amkr ka, tut :...s «I « s . · s« sit-music tsci
private -1 itin s. : ;s . . - » . rsiti ci,
L:.t 1(;. s ::·. Use szfs "! L-s::«- .·. s.«-I(’ Tut-· 2111 Ihn-IF
Tucqu Eis-: Hin-. -- it -- ,. . ·:I.·. .- Tm »der-ice '
com-tm Nasidme brvuc ..-i Its sst Isi-«···- - -··«-i Hur-»in » sisisso min
Vqchiilck til echt-U- Im Wiss letckh k I. II iwsp r -.s- iik -,,.«I.
Kronifkcs Stigdomms skiis »
sp- V.s «- i « « « zs »Hi. s «. -s·» « I- »J
dolclie, HaMoh new-s- vastscds in sssxiks «,·-.«1i-.-.2s,«« Juki .» » » «»i.s:;
onst-Irred- Iautm ais-nun Si usw-» -».. is s«-:.· - «..z, 7·«.- -» »; »i,;;»«. »N» H»
»I. Nin-innre, Uhu-h ? :: rtxi troisisks syxissx .i-,»» «- -,«·-.«-z»1.s.«.zz«
s’fs L -. .’ . ..’1:.In’· It .’ »sich «,"
Rviiidcitigdonmu sp» »· M » h «».ispz »m«»
qtiam Lrucokkliomi kagmlkttrt s» !-s-s——lcsiu!s1-««« ..kn;i.iii.I.-Iii i..s Qui-ad s.
.iti·1!c·-iki’idit"s JsintiLT1·«-si1, « f:«.s- s» ·- ·. ,.;, · .
. rivatc Sngdojsnxk « U«I1-i1-1r’i·.s 7«: ) » ksst lIrErKcisLisk
um«-um« L .-« « . .
Hausen clmwclN Tal- as Monden-ins ; Oivstraih Un is tm: MaIid Iqi In mus. sit-tin III
Joktetmänch mmtukliiie Entwuou i. Rau- « k« : k:-.o-« s. k pisi J Rip
Utinladuinq, tisxtmi d- - ums i « i dyti su- InsI01ikd-ssis . . si «si::«. itigis Iji Hi um«-spie »
unsre ern-renne Passe-. M Iii » - s: - .s--.·e:«: s .x « cis ti:-u.«is: iiik txt-it »in
hm et edsag n cui Eisu it ir- taik Nii at m Hi « is iii iiirii ist-de Fit: s pq tunc-nd- kEiir m d
Inld Tilltv til mitz, som via tokt Im m mid innig tusgkmbk Fuchs-th- isit ist-sc skie Simdhcd ig Ums-Mk
tut-mit Mel-trinkt finde ovimn mirs siisk cmtom H I und-M deumikltshed
O so « in ns nickt adin Amt-da 522 Strich wer n suld BI
Lægebøg fot ( nnvet, ,i!-Ivelsss its aniswskrlviiimt m dsifcg forth-thir- Or
net, de almindetisiit te: rkommindeTkinisitc ;u,Io.-Imui, diiig zorcboiwite pg Rut. Senoes im tu
nbvek ved Modtaqelien at ei » Cenih Fruniscrtr.
m anders Aug paa 48 Sisek ombandler alle
un domntens Randnger7 imtntr -1Igvsns ne, Umbotnpslldspctvelspk o
Zeäes Ilsletk etc» oq bukte laqcs at alle IIIIiie Metat- Fenstin i tokseqtet cmflag ved Modtagelse cl
emi set ek.
sengt-»id:doetdamszesiqdaie10——1.tskeve knnne tkrtves med snld Titus is sor
tsslssses, d« wären-u- eIi Person ruhnin lcrici ig vkivak 1 dem alle. Illc Vkeoe addressekes
Dr. Muth-Vg- 41 South Elatk Street. Chikago, Jll·