Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, August 21, 1889, Image 7
— L . 17 s H ttnc «-.dcr. spzcktldtinzcts -t1f « — Z. nmkcwfth ,. HJ sann ;llo.) . ---«-s: litnndigc Rotngt nat «"««s«s;««.») Ucndt ttlbnzte til sitbai« «»’.·z;.»;«;-«:s, sont nat bleoet bunt r ,«.».,»»«iki; lncntkotntnen fra Ub z.»;.»,«spskk hatt sig selv fom del « .k«-k1::tc Lklrsen og fandt dct ikke lmd at tage sat paa siadigt « z«;.z;z:l: im intetsigcnde Skabttim M ham ligcgnldigt. Vetden miin Hennnelighcdcr for hont, »di« 11mtlletitntifk, ketnisk vg Hofs .»1»».-«-«-1 au; jelo Hjertet var for J« m stct og rct KtodtnuskcL og ;«»«-;1!nn c: Resultat nf Nest-evi .TtN Mk Nikrlmucdet ikkc gierne otn Z;tl, Tit-, llnn tnldtc dct ques :;.es. sog klicligion og Filososi »s. Ekani tun cn timclig og lole l! »;;»» 1s«;-.-s"l«titknf Blickst, havdc re .;.si.n «)lnl·igts;strwk, en hoj, hvid »F jokke Ljnc, tncn Ungdonts gmdc iattcdckl bunt, og otn lpnnsz « splltkvc sind et tax-kamst , Inn lod han«-« hele Væfens stin ksxzcgnldiglteb trirde endnu grellcrc « limsdc tun en eneste Tilbojelighcd: 1;skkc;orei·alt iandt han Stuf der p virtelig Talent forstod han at kenltoer Videnfkabs svage Si kt mangelfnlde ved visfe Tilftan .n·tjellige Personers Latterligheder n handl- tnn et Lnske: Bellen llotnsort, nden hvilke hatt ikke satte den tnenneskelige Time tsn, der ndover et san ntægtigt kl: tw llngdonunen: Kjærlighed, .si:clsc, thrlsåttorhed, havde ingen Eelir im« hont, hatt trak foragtelig: findet-ein naar det« var Tale der nlmtidrntansle akccptcrct dem, naar tat-de btagt hanideni i gyldneSkam tu en sktlldig Tribut; men for at oc sig dein oilde hatt ikke rote en t. nstrwbtr knn efterengelskKomfott, nd var dct Land, han fpottebe n ist-doch en affidrciliggende Haue :tt, Ins-or lkon let-soc mer engelsk n stod sent op, fpadferede en an Entfernt-, tnedens hatt tned et spödsk lvigncttctcde Faderens Trift, spi ottst nted »Titne-3« cllcr »Evening t Haandcm kjcertegnede sine k. lilgrdc, svotnmede, gjennembla: oncnskabelige og literære Ny , sinltc til Middag, begyndte tellcr andet Alt-beide, til hvisFuld le der altid fattedes han noget — ttncftc Syst — gabede, spifte tilaf ZEIng sig sig til at sooe for at til ekm nastc Tag paa santtne Maa « sogtts Fadcrcn at tin-: !)«-UU Ezltss Ligcgnldtgludgtilldlalld Nun illc llningcn Wid, IUCUle l:, at gjlnc nogct for drttc SERV m« «’s—1«’-LlIsU·lt"iT-cligt sont i Brsidx s Mit-l- ttnndsknbcr ok; itkc all-ne slsplninliq Not-scr, en Dngtig Mu cclnelp nie-n idgian esn grnndig ..::l tg DIE-nich Ek"—.: lna onlwa i hnm til ingen Espkjsdll lntncr en lullet linlyklovckdi tlsf Irrdlnndning Skstllilnilih den ptltktifki Mundg IT- Nr fnnll sont Mode-en og Ug tta ist HaatVignetten into en engele links-« LYP le attndelig ondmget efter den «k!«kl0dr, blcv Rde og Gentyfe »Hm Historie og Geografi otnhnky Täslxvgrtltil liende; hun spillede vsont Fl.-1nnann, tnalede sont Rose Eilsplang sont Patti, dansede sotni l: nannt) Elster, knnde udtrykke sWVl l potnppfc zrasck naa ti·e f-«-:’:—Ilkvt:c.9L4etttit)t·.ittg, nien tmk itkke » ni, tln tclv hat-de hun m ««"««l«—llltr Un om Nigdont, Titlcr, Qui «T·-’ Mute de hpjefte aristoktatisie «t« ’ s- . » « I« hindk Vg Om Retter t Udlnn: HTCH . YTVM Var cn tysk Fyrfth en N Itzt-J eller ett engelsk Lord. . .. del » «.lemllg Millionæk, ont ogiaa «S Ulvdbndelig, men blot tnegct Miit-et va r M hknde forhadt, og naar yefte:V1«Iget til at des-ge de af Fa IM Fidenlanbskt Mønstre oprette »Mka Smaabskn eller Strich « de sn emodbybeligt at tsre ved de xondetbøtnz hun hque dersot » ·’ —t ved iaadannc Leiliglteder onerdasnget sit Toj tned Parintne og spottede over den ltende tildelteRollesontkandeibunnssdonk ntetts Stytciengel —- en Rolle-, lxntt knn tncnte pttsiede for zuteile Jontitnets U ndlenedc Mattottetx « Htterten Zott etlet Takte-i lunsdc den ringt-ste- ngtelse ior detsecs Rom-l dre. Emilie spottede i Stithed over den af ModcrenltylledeStorbegejftttngiotPoesi og Literatur, ligesont Tintoleon ioragx tende ttak paa Ettndrenc over Fadereng Projekter og Anstnelfm Broder og Soffer tneddelte hinanden deres gjenftdige Bemærtttinger over beg ge Forceldrne. Der ntaa endnu nævnesz en Hunden dighed, der sotn et Datnoklesstrd hang truende over Fantiliens dttrebm reste Jnteressetz nentlig over densz For muc. He. Demdorskis Bedstefader, der vg iaa havdc været noget af en Speku lattt, hat-de kiobt Godserne til en fabel agtig Pris, fordi Besiddclsen af detn var aihæugig ttf lldfaldetaf en tattgnarig Process-, sont naturligvis fulgte nted t Kjobet. Tettne Retsstrid var endnu ikke endt, og vor praktiste Mand — gjort sorglos ved dct songe Forsvar fra ljans nbentid lede Modstander —- betcrnkte sig ikte paa » at gjettnentføre kostbare Forbedtinger paa IGodferna l Alle vare overbeviste ont, at Modpar Etiet inden lang Tid vilde erkleere sig be lseiret og bede ont Naade. ! De verdslige TingsOmstiftclighed,de Ernenneskelige Beregningers Vildiarelie ltntre ubekjendte Storrelser for dett Mand, der betragtede sig sotn tttere ufejl .barlig end Evangeliet, og hos hvem dett ipraktifke Forstand reprcesenterede Farin - net —- — — — ; Or. Detnborski var en Tid lang gattet l fretn og tilbage i Salen fordybet i Itnangehaande vidtloftige Danke-Kombi Inationey da htin bles afbrudt af en Tie .tter, der part en Splvbakke bragte ham de ttted Posten ankotnne Brette og Atti fer. Hufets Herre satte sig ien Leenestol, læste Forretningsbrenene optnærtsotnt sigjennetn og tastede tilsidft et overrasket Bltk paa et aabenbnrt i gatntnelt Tent l papir indfvobt, kejtet satnmenlagt Brett med en klodset lldskrift, der blandt de sirligt santtnenlagte, ulaftclige Kolleger faa ud sont en plump Landtnttttd i et fint Selfkab. Haandskriften var itke Hr. Tentborski nbetjettdt, og dog bleo hatt ittc forttrtrts tet over det store, sdrte Segl twt Om sslagetz hatt aadnede det roligt og lat ste det, uden at Jndholdet fremkaldte den mindste Bevagelse i hans Ansigts trak. Brevet bragte hatn Meddelelse otn, at ihans eneste Spfter var dad, og at hendes lBorn, en Sen og en Datter, nn stode « forældreløse, da Moderett haode vceret Enke. J Brevet stod: ,,Vor fromme Moder vandrer ilte mere paa Jorden, vor Skytsengel er ste get op til Hintlen, for at bede for os ved Gnds Trone. Der er ode og tontt ven j krittg os, vi fan ikke sinde os ivor fkmks kelige Stilling. Endnu svcever dem-pg telige Lieblik for os, da vi satt vor Mo ders affjælede Legeme, endnn lyder heu des sidfte Ord i vore Lisett. Sig tilmin Broder, fagde hnn doende, at jeg betro’r sEder til hant. Hatt vil statt Räder bi ntcd Rand og Doad, lttd hntn som en Faden Vi vente Vefalinger, elskede Onkel, vær os en god Fabel-, Gud vil lottne Tig derfor.« Ht«. Tetnborfli foldede roliktt itzt tned fast Haand Brevet santmect, :::c.: at en Taare dlinkede i hettts Lie, nkiezt at en Muskel i hansAusigt fortrak sig, stjoddet ittd i Konvolutett, stat det iBrystlotw nten og dleveftertæntsontt sidddende, ind til paa et fra Forværclset givet Tegn Flojdorene til Spisesalen aabnede sig, og , en Tjener nteldte, atFrekosten var ferne ret. Kort efter traadte ogsaaFru Tentborsti ind, efter Scedvane slæbende tned sig en Mcrngde Boger, Aviser, Breoe og Ma .nnskrifter, sotn httn gjennentbladede un Fder zrokosten, af og til medelende lidtctf ideresz Jndhold og uafbrudt betlagede sig over Mangel vaa Tid til at regte sit be sværlige Kald. Ta hnn traadte ind, havde hnn ta stet et flygtigt Blik paa Mandett, sont med et koldt Nik onstede hende god Morgen, og snart var hun fordybet i si ; ne Papirer, efter at hutt forst havde ind taget en fandfyttligligvis indstndetetPo situr. Frokosien siod urprt, indtil efter no gen Tids Forløb Fru Blaastrontpe lom vagnende pp af en Drsm gav sig tll U taalmodig at ringe. »Bed Freien Entilie og Festen Lully at komme ind til Frokoften«, sng- hlm til den indtrtedende Tjener. L— J de: Innnne leni de til Ztede nf sig seit-« senken Sinitixz Lixmn nun tnnde nn xnge see en nngte Leiter til Moderen, hilft-: ved sin Jndtmden »Na Fenurldtene, sont den-arede liendeis .«erenwnn-lte Kno, Mskseren ndflsicdt, Anderen 1n(d’.’lnt«ti"og us c: Emiä --— lnmt«tsa.: lnin lkenedc sig tnnkeintdt mier i den iot·i)endebestetn te Stol. Madentoiselle Lnlln, Einilies wiss-il ielige Ledsaget·sle, en tennnelig stng, nien starlt ndpyntet og endnu inereassekteret, nted Parsnine ovekdænget smnsk Dame, der iinidlcrtid haode den inestsordelagtige Mening cnn sit Ansibts og sin Fignrs Ynde, begyndte stmksz at laue Theen til. Alle tau. Nu tnanglede blot Tinteleon, sont al tid kont for sent og forst tt·nndteind, ester at leeen var budt omkring. Han varisortenMotgendmgt n Hing laise med Joteyhne, hat-de en Ridepist i Haanden og usu- lediagct as treJngthnnde af enge-ist Nase-. Hnn hilste stygtigt pnn zorældrene, kalte Enstei«e11.l:)anttden nied et nentodigt StniL kastede sig i eithenestol ogbeskjass tigede sig strakiz nted Hunde-ne, som, til trnkne as Madlugten, stodende og trcengende lsiimnden bort hat-de lejret stg i Neu-heben as Zpiseberw »det. » Hufets Jene var sordnbet i Læsningen as en Bog, i hoilket hun as og til gjorde Randbennerkninger med en iBronce ind fattet Stift. Hufets Heere bladede i Aviseene, Festen Emilie gabede, og Mademoi selle Lully skabede sig sot at tiltrælke sig den unge Godsejers Opmatksomhedz hansLigegyldighed Ergrede hendeallerede lidt. Den alcnindeligeStilhed, .kun asbrudt as Thesteerness Klirren, varede temmelig lange. Esterretningen oin hans eneste Spstcrs Død havde ikke greben His. Deinborski synderligt, dog var hans Hierte endnu ikke saa sorstenet cller rettere forgyldt, at han var sotbleoen ganske ligegyldig derved. Te toSodskende haode nieset hinanden meget nlig. Frn v. Solska havde uæret noglc Aar ældre, ogtnan knnde vix-selig, sont Bor nene havde udtrnkt sin, kalde hende en Engel as Godhed. Hnn hat-de sitld Tillid til Brode rencs Forstand on siedelighed, tnen hang isnende tinlde stodte hcnde tilbage, otn hnn endogsaxt gjorde sig selv Bebrej delser, sordi hnn holdt sig borte sra hmn. Han fandt ljende sor bleib og stem for alt sor nprattisk, hvilken Betegnelse hos ham gjaldt for en Fordøtttmelses dom. Brodeten var optaget as sineSpekula tioner, Fru v. Solska blev Ente og ap osrcde sig ganske for sine Born, hvorved hun forspinte sine peknniasre Jnteregser noget, hvad der var saa tnegetmere uhel digt, somManden esterlod sig Godserne belassede ined jSeld og ikke i den bedste Tilstand. Hnn bsd vel Broderen um Rand, men kunde ikke bekoemme sig til at ind sorskrive Tekniker og Agronomer sra Udlandet og reformere det hele radi kalt. Hnn serrkkedes tilbage for atforandre Land-Its Fysiognomi, at sorvandle de nat1n·lige, brave Bander til begjcrrlige «Speknlante1«, som srygte Pengetab mere end det ande. Lige saa lidt nilde hun opque sine Born ester hans Methode. Hnn snlgte saa blot sit Hjertecs Trist og strekbte frem for eilt at danne dem til igode Mennskei«. Te lett-te knn det nodvendige; thi hnn vogtede sig for — ved at overfylde dein med Kundskabet — at tmde hitidrende i Beer for Karakterens vg den fri Viljes natnrlig Udvikling. »Te skulle«, sagde hun til Broderen, ,,sor at vcere beredt til alt, hellere leere at nndvcere, end blot asrettes til at er hverve, uden at have Kraft til medRo at bære tnulige Tab ogSkusselser. De sknlle være sparsommelige tnod sigielv, ganmili de overfor andre. Hatt t-1)stede paa Honedet de1«ooer, trat· paa Sknldrene og lod hende gsnre, sont hnn nilde, inen lsan sagde heu de ligeud, at hnn gik sin Ruini Mede. Hnn veddlev imidlertid dog at viere tro tnod Fædrenes Siedet og Stille-, og omend Fett v. Solskas Formuesomstæm digheder end ikle sorbedredes derved, saa sorvcerredes de doghellerikke, men besandt sig ved hendes Dsd i den sammt temmes lig kritiske Tilsiand. Sein praktist Mund indsaa He. Dein borsli at det pilde stade hami den offents lige Mening, nenn: han lod sine Sism børn staa aldeles uden Hielp, men til at bringe stoke Ost-e selte han heller ingen Lyst. - l ---- - . -».--.---—-—-----«-, -. ---, Heut nilde tntrit inwd se siiiziitdeldeiv ’ neb. : Allerede itrnge havde han tecnkt naa nt give fin egen Inn en Veskjeritigelje, inni«l site-i denneo L ner tnnde ttille linin aldes « leg it.1ilnriigin. . Eiter en fort Oneroeielie sont lmn til; den Om«ilieni—:sning, at for at komme i« Viisksonihed dnrde Tiinoleon fornalte el: - let« iowngte Enkelin Gebiet-. . .. :in aflwd lmn den alinindeligeTanm lied, lngde det ngronomiskeTidoskeift til iide, rykkede mennere hen til sin Hufttsn og ingde lnngsomt og blidt: « Tn ved det endnu ikke —- min stat tela Softer et — —- ded«. Her tilbad sig den bedste VeilighedÄ for Frn Deniborsti til at afietteke FI lcliez endstiont hnn aldrig havde sym patisetet nied den afdnde og aldrig havde forstnnet at stattc hendes stille Tod«-, ndbwd hnn dag, vridende finc Hei-d dei-: ,,Snlstn! Den staklels Solstal Ak, de nlntkelige fortrldrelosr. « »Hvein er dod«.-« fpnrgte Einilie og Tinle sont hande verrinnt Fadetens Meddelelfe. «Edei««3 Tante Solskn,« sont·edeF-adc ren. »Gott-cis Michas, stakkels Anna! de stakkels foi«eeldkelpse!« —- vedblev iFtn Teniborsfi, — ,,vi maa bestytte dein.« »Vi inaa hjælpe deniradikalt paaFade« —- fvarede Hufets Heere med stokFlegina —- ,,med alle sine Dyder var den falig Sjccl meget upraktisk.« ,,Vi maa enten rejfe til dein eller ind byde dem til os, — de staa saa alene i Verden.« »Du ntaa altfammen ovetvejes« — ivedblev Godsejeren — ,,Godserne ligge godt, der fattes blat Kapitaler, inen de knnne aptqges. Her tilbyder sig et nieget taknetnligt Felt, paa hvilketTyinlo kunde gjsre sine Kundskaber frugtbringendez han tunde fokpagte Prosteza paa 24 Aar — — BIrnene kunde man anvise en Pension.« Tymlo hajvcde Hovede og tovede noget nied Snaret; han splte ingen synderlig Trang til Ariude »Du fordiser ntodcnOvervejelfe,« ing de han tilsidst. »Du vil dei· finde Lejlighed til prak tisk at anvende nlle Tine Teotiei«; Du tan jo desnden ikke altid lirggeHcenderne i Skjadet; i Driften af mine Godfet vil Du ikke deltagc. Prostexa hat alt, linad Du kan gnsIeDigt Stoye,S er — —- —— Degnden gjør Tit en god Gjetsning og hjcelper de staktels fomldre lose.« Tytnlo madede sin Jagthnnd, og farst noget efter svarede han nied engelskzleg ma: »Der lader sig tneget ans-re pro cti contra — —- - For det sprste et det ik-J te pagsende for niig at virke paa frennned Grund; jeg tabet derved den bedsteHaln del af mit Arbejde· Dernæst ere Gad sernc nieget forspmte, og jeg kommer i en Position kaut-me ovcrfoi« inine Singt ninge.« »So-n Du vil,« fvaeedezadereiy ,,jeg tvinger Dig ikte. Men hvad der tildyder fig, innes Du aldrig ein-« »Jeg hat intet, sont tilhører ntig.« »Jeg onerlod Dig et lille GodSÆ »Du lønner fig itke at arbejde i det sinaa.« « »Ja, faa kotnnier Tn til at afvente inin Tod« ,,«J(eg lasngeg ikke saa nteget eitel-Land vckgnet,« mente Tymly. »Men Tit glennner alt, hond Tn hat l(ei«t.« »Der bliuer mere end not tiloners til dette Land,« bemtertede Tymlo haari lig. »Men noget man der dog gjores .iki Dammes- indsthd essen Tand-n sti. »Sk1nnt jeg ikke holder afdet, faa maa ieg vel lade dein lonnne hertil i nogen Tid; et tyveaarigtPigebarn og enttncrgt, der er endnu yngke kan man ilke saadan lade von-e alene.« ,,-5takkels forcrldrelose ! « læspede Fku Dembot«ski, og dernied var Faniiljeraa det endt; tyi den Tinte ncerniedesig, som kaldte Hufets Heere til Godstontoretx Tymlo maatte 1«ide sin, Engl-Judex- til, (5·:nilie sville firhcrdigt ined Frost-n Lnlly og Hufets Frnen besorge sin Kot-respon: danke-, i hvilten hka ifpistel begnndte nied en venwdig Fraie om Tal-et af et el iket Versen, saa at i Labet af en Uge hele den litcrære Ver-den var nnderrettet one, at Frn Demborsti havde mistet en Evi gerinde. Endnu iamme Tag stuan Dembon sti til sine Ststerdstm »Med oprigtig Sorg have vi erfaret det nerstattelige Tal-, som ikke har gre bet os mindre end Edet. Jegtan ogvil ikke udtale nogen Trist, men jeg er villig til efter Evne at staa Edet di med mine Naadz stol paa vor Deltagelse og Dienst villighed. Forts. r ..—«4 «- -. Hin-TM Magsz "J-: CIsfx »Um-l WWWMMJJL -—-——— Csitcrfotqcr til -——--— Howaxsd County Bank, 5!. J lex-. Ach-»Ja Autorisurt kxipimL SIWJIW l·iH-(-1;Illkgisiitiil: s.50.»00. lldspkcr alminbklig Pankfvmtnicm. Vckcclns udslch Wo nur Nuin lebendi- Vycts Dampfkibö Mitleiter tilinlgö, m og fm alle curopmpfc Punkten Pengc udlaaucs paa gnu ftigc Nimmt Vi mer lldlaaningck ( godc Famw en Bot-unlier Cou. li. l.(«:m. . A. l-) Wele (’. (« llgmsnn lsrsssltlnuk Luxus-tu XII-Mk I(. »m( un HZTERlZATlONAl BÄNK DKNNBBROOH NIIJBK. Almiudclln Binskwrrcmiuq nickt-keck ngc tillcmnes pna gunstigc Vctingislscr zum just tkzcnwm dick personlig Eik ke1«bcd. Vckslcr udstcdm pua alle lrdmdc Listen i Vchk Tnnipskil»«xilsillcltr til og fm Europa saslgcg. Tlcnhnsxj Public iilsnsdc i Wanken. ( . L. Echlymm PmL · Tum. N. »ic!)tt)tcm, AM. Kas. THE-II ois DER-MED ·-—— l)-mn(-I)t«0,(.s;, Nebraska- — Udspker almindklig Pension-kinin I Sckklig mecrrksomhrd skiasnch Jndkacdsc» ring, hvilket beim-ges mod rimclig Vol-erlag. s HsjestcRente betales paa Pengky som ind I sit-liess paa les-»gen- Tib. I Korrespondentere Amoer lcxotmnqo Nation-El Bank Nur mkky NX Y. Uns-Um Nation-II Bank um«-L Nkzmusiu Ctttzcsnu Nation-U Bis-lik, usemn ist..mn.Nk.-m. N()"I"AIk-Y PPIZLI tiIstmIvi Danke-In Ed. Mc(an·mick, A. A. Kendalh T. »I-. Mc(8"a!«ty, W. A. Wil ion , VIII-j. VIII-Inn ItaoI LIIIIIII...I(I1III CitizcnsiskN zj(It mal-»I- bank GrundkapjjtaJJ S50,000. s ST. pAUINi«k.I31eAsI·.:.-xsz::- - XII-I akmindelviksl CZFIIIIIIHJOIechijIII-I IIdfö:I-.x. l Nrntc lietalcg imn dcponcchc Zaun-Inn Direktorcrgs T· I-’. MisUAH I"Y. U· X VIII-Hi Hi« III «—·- I·I-.I) A(««( Uc A.A.Ix’l-1N·l)«1.lkl.. l« « '-1·II)II’«’«H-lx’ S- - - s- ist-: » A. Isl. (’U)Y XIV-I WI"I I«.S H. I«J. IIIJXN I«i·«n-«I III «.I ·-.Isk IN« Forstc Jämional BaIIk. »Es-· st« -Iul, Nulnmskn »s-« Auf-spinnt IIIIIIIII IISII.IIOII.— — BIIIIIIIIIIIIgiog III-IM- ISIHM III-fern alIIIindcing Iankforrrtning. Ren-u III-Halm pan deoIIeche Sammet Sælget Vetcslch brIaIlmu i nlIc Enden-J IIW LIIJcI I. LAIXTGS PIAIIHIIUIIIIJ quIIIIIIIIIN "iIN( I«IARWI·)I«I«. II()U·.HTI) I «II·JN"I"I·. )-·I«II'-"II’.XSI(.X. HIIsIn«--1«·«· Ixm II-’H --,: ss·»I’ I I III JEKNVAIXIQII i :IlI(- III-;II»-I««r; III-I I("I"U.I Hi «·-.I I-".·’-k-i’ .II- IIÄIIIZ WIIiIsJ , ngIIeIL Landgnnsnd II II IIIIII III 4 » — I I ’« 7 rssc DI-- YNIIFJ stxsriss I F « El kIII Inmng UIHEI II- I III-Is- II -.-.,I. - III ZIaIII Alle IIIIIIII Baker II III III-Im IIIII :I-;I, s, I I: II «I -."..-.I -.« . ..III.I:1«-I IIIILIIIIJ 8 »Is. LI!·;I. DR. N. R« EINIGE-F 41 So iflark Titus ·- «. cis. VII-IF :H»,.!., c, It iIkkIIIIIIct tsIsD I II:.:I.I 1.-!··- ’«- - ’« « II trIOkIIsIIIl ::«III" I: i !. » I III-II I-««I2I Hin-» ··II1 IIII «-.«-1I; i Amt-Um IITII »I« I"«-r« BE Es I -II.-I-I.cI· i. brenne EI—I:II:".:- : I . r- » III ern-III !.-I«1 Ic- .I1I s » I . S« »s I . ;-.- I«-III - s.r(I. Tusqu thnxursärm lkt r««.«»- III J. «.--—II.Iv, III-I Furer LIMon Ihmde bcviIe IIII CHOR-CI »O T- s-« -" IIIIII B« sum »I« sit-ad miIIe Pult-met III IsIIII IIVIDrIIvIIIIkI 2.:I . - IsIs I II "-»I«I--—-- I-III:. Kroniskk Sngdossk I s« « .kI;I..-..I««.IIII-I.II .- i.«.»:-II. IIIkIIIIIII.Id-mmk, «— IFVI siIIIu TIIIIseIsIIII --:::I III-artig zot doietft. Dünn-noc- IIckIIve stinkt-I- -.»I--VIIIIII, zImIIlooIch. lats III dumm-aufs oIfIIIIIseds kaum-, IIIdIkyIIZ avoir-« «. III III III-nd ZIIIw — . HIIIIIITIHIL Ils III. Rinsokmh udfm ! II -. kIIsIIiItI zIIIIIsiIsI1IIIII, :.: I·- I-. · knic. I · - . « als-III(:—II.»I TUIIttetIIn Nrnsex Av ttdcsi do txt-T. c; ’.«(H Unkhklnsupkdknkk z::.a«h"«kpnq lMl«.-ssku; attmr. Leucorkhoem Unsinn-IT- . I- IIIIIIIIIIIIIIIII foI Rund-v behaartes III-sden vrIskrIIIII Imm- - J «:II « ic. II- I II :-- z 2-.;-IIII" zs I-« Privatc Sngdosukuc « 7"- " s"-’ . «"I""’·- XI «1!·I’««-h III III lldIIIcrvclsn IIII III-»Hm IkiIIIcI ::-- »s: »s -"-«- -.s faalcnu quptlin Iah III Mantis-um n. VIIIoIrIIII UlIIII hoc-s Maus IIII Quinqu assiösel til Icneinlmh mmiuklige UdIcIIIIIIIrlsII-. »Um-ex I MI. ke: ZIII oIIsI IIII I·i- II RIIIL Ins-» II·- III titsnlsdninq, bIIIIIIIIIIe I.IIII(II II I unt-esse IaIIoIIedIId iI. I- » -«-. III-Ic-- Iskjmpik » unsre nackende Lege-. UIIIIIIIII IIIIn s issI Its I- :III: :.- I « «I ; «II«I« « : kun er cdragrn III Z VIIIer act-UT I I III «.III·H 1«II.I1I IIs IIIINIIIIIIIII » I! IIII II--III -IdI-k Ev« III-d fald TIllIdIil IIIIII, IOIII via ton TIv II.I IIIIN I III « -. « I f Is-« III t-: sI. . :I-! « II LII IIIqu IIlbIIIIr. MedIkInet send-o ovIIIItI IIIId IIII O: :s-. . .vIIbeite IdeIIIIIeliIItch. s « III mrq IidaIIIII Hm II II. ; wer .II IIIicI Bei Lægebog for ( nhvcr, Ihwclss as Misnsnstsl II --..-I » IIIIIs snIIIIelxw Or sont-Ich de alIIIIIIdIquIt for-kommende trismsh ; IIcscommI VIII-c quirlnIIIIIsp I J» Im- sent-ev kaI IU bvek ved Movtqgeltm III II ss Sein-s skaI Is I Ungdommcns Raadaincr. »i-» zs I zkzsik is EIN-; III-muss su I’ -UP·I—.I-I1.«Hs-k ou der-Islqu eIk.· III buxde lceIeIz as I: II- I: II sII -·1. jindrz iIII I III-IIIIII IT:II·:... nd Modmgelieit ( TentI III-unten sontortidc Buches-H: int - ( — »als Iq sys kfslishes, do IRIII IÅeII Person : I: —».», ofenlmx .. III - JII