Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, August 21, 1889, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    — L
.
17 s
H ttnc «-.dcr.
spzcktldtinzcts
-t1f «
— Z. nmkcwfth
,. HJ sann ;llo.)
. ---«-s: litnndigc Rotngt nat
«"««s«s;««.») Ucndt ttlbnzte til sitbai«
«»’.·z;.»;«;-«:s, sont nat bleoet bunt
r ,«.».,»»«iki; lncntkotntnen fra Ub
z.»;.»,«spskk hatt sig selv fom del
« .k«-k1::tc Lklrsen og fandt dct ikke
lmd at tage sat paa siadigt
« z«;.z;z:l: im intetsigcnde Skabttim
M ham ligcgnldigt. Vetden
miin Hennnelighcdcr for hont,
»di« 11mtlletitntifk, ketnisk vg Hofs
.»1»».-«-«-1 au; jelo Hjertet var for
J« m stct og rct KtodtnuskcL og
;«»«-;1!nn c: Resultat nf Nest-evi
.TtN
Mk Nikrlmucdet ikkc gierne otn
Z;tl, Tit-, llnn tnldtc dct ques
:;.es. sog klicligion og Filososi
»s. Ekani tun cn timclig og lole
l!
»;;»» 1s«;-.-s"l«titknf Blickst, havdc re
.;.si.n «)lnl·igts;strwk, en hoj, hvid
»F jokke Ljnc, tncn Ungdonts
gmdc iattcdckl bunt, og otn lpnnsz
« splltkvc sind et tax-kamst
, Inn lod han«-« hele Væfens stin
ksxzcgnldiglteb trirde endnu grellcrc
« limsdc tun en eneste Tilbojelighcd:
1;skkc;orei·alt iandt han Stuf der
p virtelig Talent forstod han at
kenltoer Videnfkabs svage Si
kt mangelfnlde ved visfe Tilftan
.n·tjellige Personers Latterligheder
n handl- tnn et Lnske: Bellen
llotnsort, nden hvilke hatt ikke
satte den tnenneskelige Time
tsn, der ndover et san ntægtigt
kl: tw llngdonunen: Kjærlighed,
.si:clsc, thrlsåttorhed, havde ingen
Eelir im« hont, hatt trak foragtelig:
findet-ein naar det« var Tale der
nlmtidrntansle akccptcrct dem, naar
tat-de btagt hanideni i gyldneSkam
tu en sktlldig Tribut; men for at
oc sig dein oilde hatt ikke rote en
t.
nstrwbtr knn efterengelskKomfott,
nd var dct Land, han fpottebe
n ist-doch en affidrciliggende Haue
:tt, Ins-or lkon let-soc mer engelsk
n stod sent op, fpadferede en an
Entfernt-, tnedens hatt tned et spödsk
lvigncttctcde Faderens Trift, spi
ottst nted »Titne-3« cllcr »Evening
t Haandcm kjcertegnede sine
k. lilgrdc, svotnmede, gjennembla:
oncnskabelige og literære Ny
, sinltc til Middag, begyndte
tellcr andet Alt-beide, til hvisFuld
le der altid fattedes han noget —
ttncftc Syst — gabede, spifte tilaf
ZEIng sig sig til at sooe for at til
ekm nastc Tag paa santtne Maa
« sogtts Fadcrcn at tin-: !)«-UU
Ezltss Ligcgnldtgludgtilldlalld
Nun illc llningcn Wid, IUCUle
l:, at gjlnc nogct for drttc SERV
m«
«’s—1«’-LlIsU·lt"iT-cligt sont i Brsidx
s Mit-l- ttnndsknbcr ok; itkc all-ne
slsplninliq Not-scr, en Dngtig Mu
cclnelp nie-n idgian esn grnndig
..::l tg DIE-nich
Ek"—.: lna onlwa i hnm til ingen
Espkjsdll lntncr en lullet linlyklovckdi
tlsf Irrdlnndning
Skstllilnilih den ptltktifki Mundg
IT- Nr fnnll sont Mode-en og Ug
tta ist HaatVignetten into en engele
links-«
LYP le attndelig ondmget efter den
«k!«kl0dr, blcv Rde og Gentyfe
»Hm Historie og Geografi otnhnky
Täslxvgrtltil liende; hun spillede vsont
Fl.-1nnann, tnalede sont Rose
Eilsplang sont Patti, dansede sotni
l: nannt) Elster, knnde udtrykke
sWVl l potnppfc zrasck naa ti·e
f-«-:’:—Ilkvt:c.9L4etttit)t·.ittg, nien tmk itkke
» ni, tln tclv hat-de hun m
««"««l«—llltr Un om Nigdont, Titlcr,
Qui
«T·-’ Mute de hpjefte aristoktatisie
«t« ’ s- . » «
I« hindk Vg Om Retter t Udlnn:
HTCH
.
YTVM Var cn tysk Fyrfth en
N Itzt-J eller ett engelsk Lord. . ..
del » «.lemllg Millionæk, ont ogiaa
«S Ulvdbndelig, men blot tnegct
Miit-et va
r
M hknde forhadt, og naar
yefte:V1«Iget til at des-ge de af Fa
IM Fidenlanbskt Mønstre oprette
»Mka Smaabskn eller Strich
« de sn emodbybeligt at tsre ved de
xondetbøtnz hun hque dersot
»
·’ —t
ved iaadannc Leiliglteder onerdasnget sit
Toj tned Parintne og spottede over den
ltende tildelteRollesontkandeibunnssdonk
ntetts Stytciengel —- en Rolle-, lxntt knn
tncnte pttsiede for zuteile Jontitnets U
ndlenedc Mattottetx «
Htterten Zott etlet Takte-i lunsdc
den ringt-ste- ngtelse ior detsecs Rom-l
dre.
Emilie spottede i Stithed over den af
ModcrenltylledeStorbegejftttngiotPoesi
og Literatur, ligesont Tintoleon ioragx
tende ttak paa Ettndrenc over Fadereng
Projekter og Anstnelfm
Broder og Soffer tneddelte hinanden
deres gjenftdige Bemærtttinger over beg
ge Forceldrne.
Der ntaa endnu nævnesz en Hunden
dighed, der sotn et Datnoklesstrd
hang truende over Fantiliens dttrebm
reste Jnteressetz nentlig over densz For
muc.
He. Demdorskis Bedstefader, der vg
iaa havdc været noget af en Speku
lattt, hat-de kiobt Godserne til en fabel
agtig Pris, fordi Besiddclsen af detn
var aihæugig ttf lldfaldetaf en tattgnarig
Process-, sont naturligvis fulgte nted t
Kjobet.
Tettne Retsstrid var endnu ikke endt,
og vor praktiste Mand — gjort sorglos
ved dct songe Forsvar fra ljans nbentid
lede Modstander —- betcrnkte sig ikte paa
» at gjettnentføre kostbare Forbedtinger paa
IGodferna
l Alle vare overbeviste ont, at Modpar
Etiet inden lang Tid vilde erkleere sig be
lseiret og bede ont Naade.
! De verdslige TingsOmstiftclighed,de
Ernenneskelige Beregningers Vildiarelie
ltntre ubekjendte Storrelser for dett
Mand, der betragtede sig sotn tttere ufejl
.barlig end Evangeliet, og hos hvem dett
ipraktifke Forstand reprcesenterede Farin
- net —- — — —
; Or. Detnborski var en Tid lang gattet
l fretn og tilbage i Salen fordybet i
Itnangehaande vidtloftige Danke-Kombi
Inationey da htin bles afbrudt af en Tie
.tter, der part en Splvbakke bragte ham
de ttted Posten ankotnne Brette og Atti
fer.
Hufets Herre satte sig ien Leenestol,
læste Forretningsbrenene optnærtsotnt
sigjennetn og tastede tilsidft et overrasket
Bltk paa et aabenbnrt i gatntnelt Tent
l
papir indfvobt, kejtet satnmenlagt Brett
med en klodset lldskrift, der blandt de
sirligt santtnenlagte, ulaftclige Kolleger
faa ud sont en plump Landtnttttd i et fint
Selfkab.
Haandskriften var itke Hr. Tentborski
nbetjettdt, og dog bleo hatt ittc forttrtrts
tet over det store, sdrte Segl twt Om
sslagetz hatt aadnede det roligt og lat
ste det, uden at Jndholdet fremkaldte
den mindste Bevagelse i hans Ansigts
trak.
Brevet bragte hatn Meddelelse otn, at
ihans eneste Spfter var dad, og at hendes
lBorn, en Sen og en Datter, nn stode
« forældreløse, da Moderett haode vceret
Enke.
J Brevet stod:
,,Vor fromme Moder vandrer ilte
mere paa Jorden, vor Skytsengel er ste
get op til Hintlen, for at bede for os ved
Gnds Trone. Der er ode og tontt ven
j krittg os, vi fan ikke sinde os ivor fkmks
kelige Stilling. Endnu svcever dem-pg
telige Lieblik for os, da vi satt vor Mo
ders affjælede Legeme, endnn lyder heu
des sidfte Ord i vore Lisett. Sig tilmin
Broder, fagde hnn doende, at jeg betro’r
sEder til hant. Hatt vil statt Räder bi ntcd
Rand og Doad, lttd hntn som en Faden
Vi vente Vefalinger, elskede Onkel, vær
os en god Fabel-, Gud vil lottne Tig
derfor.«
Ht«. Tetnborfli foldede roliktt itzt tned
fast Haand Brevet santmect, :::c.: at en
Taare dlinkede i hettts Lie, nkiezt at en
Muskel i hansAusigt fortrak sig, stjoddet
ittd i Konvolutett, stat det iBrystlotw
nten og dleveftertæntsontt sidddende, ind
til paa et fra Forværclset givet Tegn
Flojdorene til Spisesalen aabnede sig, og
, en Tjener nteldte, atFrekosten var ferne
ret.
Kort efter traadte ogsaaFru Tentborsti
ind, efter Scedvane slæbende tned sig en
Mcrngde Boger, Aviser, Breoe og Ma
.nnskrifter, sotn httn gjennentbladede un
Fder zrokosten, af og til medelende lidtctf
ideresz Jndhold og uafbrudt betlagede sig
over Mangel vaa Tid til at regte sit be
sværlige Kald.
Ta hnn traadte ind, havde hnn ta
stet et flygtigt Blik paa Mandett, sont
med et koldt Nik onstede hende god
Morgen, og snart var hun fordybet i si
; ne Papirer, efter at hutt forst havde ind
taget en fandfyttligligvis indstndetetPo
situr.
Frokosien siod urprt, indtil efter no
gen Tids Forløb Fru Blaastrontpe lom
vagnende pp af en Drsm gav sig tll U
taalmodig at ringe.
»Bed Freien Entilie og Festen Lully
at komme ind til Frokoften«, sng- hlm
til den indtrtedende Tjener.
L—
J de: Innnne leni de til Ztede nf sig
seit-«
senken Sinitixz Lixmn nun tnnde nn
xnge see en nngte Leiter til Moderen,
hilft-: ved sin Jndtmden »Na Fenurldtene,
sont den-arede liendeis .«erenwnn-lte Kno,
Mskseren ndflsicdt, Anderen 1n(d’.’lnt«ti"og
us c: Emiä --— lnmt«tsa.: lnin lkenedc sig
tnnkeintdt mier i den iot·i)endebestetn
te Stol.
Madentoiselle Lnlln, Einilies wiss-il
ielige Ledsaget·sle, en tennnelig stng, nien
starlt ndpyntet og endnu inereassekteret,
nted Parsnine ovekdænget smnsk Dame,
der iinidlcrtid haode den inestsordelagtige
Mening cnn sit Ansibts og sin Fignrs
Ynde, begyndte stmksz at laue Theen
til.
Alle tau.
Nu tnanglede blot Tinteleon, sont al
tid kont for sent og forst tt·nndteind, ester
at leeen var budt omkring.
Han varisortenMotgendmgt n Hing
laise med Joteyhne, hat-de en Ridepist i
Haanden og usu- lediagct as treJngthnnde
af enge-ist Nase-.
Hnn hilste stygtigt pnn zorældrene,
kalte Enstei«e11.l:)anttden nied et nentodigt
StniL kastede sig i eithenestol ogbeskjass
tigede sig strakiz nted Hunde-ne, som, til
trnkne as Madlugten, stodende og
trcengende lsiimnden bort hat-de
lejret stg i Neu-heben as Zpiseberw
»det.
» Hufets Jene var sordnbet i Læsningen
as en Bog, i hoilket hun as og til gjorde
Randbennerkninger med en iBronce ind
fattet Stift.
Hufets Heere bladede i Aviseene,
Festen Emilie gabede, og Mademoi
selle Lully skabede sig sot at tiltrælke sig
den unge Godsejers Opmatksomhedz
hansLigegyldighed Ergrede hendeallerede
lidt.
Den alcnindeligeStilhed, .kun asbrudt
as Thesteerness Klirren, varede temmelig
lange.
Esterretningen oin hans eneste Spstcrs
Død havde ikke greben His. Deinborski
synderligt, dog var hans Hierte endnu
ikke saa sorstenet cller rettere forgyldt,
at han var sotbleoen ganske ligegyldig
derved.
Te toSodskende haode nieset hinanden
meget nlig.
Frn v. Solska havde uæret noglc Aar
ældre, ogtnan knnde vix-selig, sont Bor
nene havde udtrnkt sin, kalde hende en
Engel as Godhed.
Hnn hat-de sitld Tillid til Brode
rencs Forstand on siedelighed, tnen
hang isnende tinlde stodte hcnde tilbage,
otn hnn endogsaxt gjorde sig selv Bebrej
delser, sordi hnn holdt sig borte sra
hmn.
Han fandt ljende sor bleib og stem
for alt sor nprattisk, hvilken Betegnelse
hos ham gjaldt for en Fordøtttmelses
dom.
Brodeten var optaget as sineSpekula
tioner, Fru v. Solska blev Ente og ap
osrcde sig ganske for sine Born, hvorved
hun forspinte sine peknniasre Jnteregser
noget, hvad der var saa tnegetmere uhel
digt, somManden esterlod sig Godserne
belassede ined jSeld og ikke i den bedste
Tilstand.
Hnn bsd vel Broderen um Rand,
men kunde ikke bekoemme sig til at ind
sorskrive Tekniker og Agronomer sra
Udlandet og reformere det hele radi
kalt.
Hnn serrkkedes tilbage for atforandre
Land-Its Fysiognomi, at sorvandle de
nat1n·lige, brave Bander til begjcrrlige
«Speknlante1«, som srygte Pengetab mere
end det ande.
Lige saa lidt nilde hun opque sine
Born ester hans Methode.
Hnn snlgte saa blot sit Hjertecs Trist
og strekbte frem for eilt at danne dem til
igode Mennskei«.
Te lett-te knn det nodvendige; thi hnn
vogtede sig for — ved at overfylde dein
med Kundskabet — at tmde hitidrende i
Beer for Karakterens vg den fri Viljes
natnrlig Udvikling.
»Te skulle«, sagde hun til Broderen,
,,sor at vcere beredt til alt, hellere leere
at nndvcere, end blot asrettes til at er
hverve, uden at have Kraft til medRo at
bære tnulige Tab ogSkusselser. De sknlle
være sparsommelige tnod sigielv, ganmili
de overfor andre.
Hatt t-1)stede paa Honedet de1«ooer,
trat· paa Sknldrene og lod hende gsnre,
sont hnn nilde, inen lsan sagde heu
de ligeud, at hnn gik sin Ruini Mede.
Hnn veddlev imidlertid dog at viere
tro tnod Fædrenes Siedet og Stille-, og
omend Fett v. Solskas Formuesomstæm
digheder end ikle sorbedredes derved, saa
sorvcerredes de doghellerikke, men besandt
sig ved hendes Dsd i den sammt temmes
lig kritiske Tilsiand.
Sein praktist Mund indsaa He. Dein
borsli at det pilde stade hami den offents
lige Mening, nenn: han lod sine Sism
børn staa aldeles uden Hielp, men til at
bringe stoke Ost-e selte han heller ingen
Lyst.
-
l
---- - . -».--.---—-—-----«-, -. ---,
Heut nilde tntrit inwd se siiiziitdeldeiv ’
neb. :
Allerede itrnge havde han tecnkt naa nt
give fin egen Inn en Veskjeritigelje, inni«l
site-i denneo L ner tnnde ttille linin aldes «
leg it.1ilnriigin. .
Eiter en fort Oneroeielie sont lmn til;
den Om«ilieni—:sning, at for at komme i«
Viisksonihed dnrde Tiinoleon fornalte el: -
let« iowngte Enkelin Gebiet-. . ..
:in aflwd lmn den alinindeligeTanm
lied, lngde det ngronomiskeTidoskeift til
iide, rykkede mennere hen til sin Hufttsn
og ingde lnngsomt og blidt:
« Tn ved det endnu ikke —- min stat
tela Softer et — —- ded«.
Her tilbad sig den bedste VeilighedÄ
for Frn Deniborsti til at afietteke FI
lcliez endstiont hnn aldrig havde sym
patisetet nied den afdnde og aldrig havde
forstnnet at stattc hendes stille Tod«-,
ndbwd hnn dag, vridende finc Hei-d
dei-:
,,Snlstn! Den staklels Solstal Ak,
de nlntkelige fortrldrelosr. «
»Hvein er dod«.-« fpnrgte Einilie og
Tinle sont hande verrinnt Fadetens
Meddelelfe.
«Edei««3 Tante Solskn,« sont·edeF-adc
ren.
»Gott-cis Michas, stakkels Anna!
de stakkels foi«eeldkelpse!« —- vedblev
iFtn Teniborsfi, — ,,vi maa bestytte
dein.«
»Vi inaa hjælpe deniradikalt paaFade«
—- fvarede Hufets Heere med stokFlegina
—- ,,med alle sine Dyder var den falig
Sjccl meget upraktisk.«
,,Vi maa enten rejfe til dein eller ind
byde dem til os, — de staa saa alene i
Verden.«
»Du ntaa altfammen ovetvejes« —
ivedblev Godsejeren — ,,Godserne ligge
godt, der fattes blat Kapitaler, inen de
knnne aptqges. Her tilbyder sig et nieget
taknetnligt Felt, paa hvilketTyinlo kunde
gjsre sine Kundskaber frugtbringendez
han tunde fokpagte Prosteza paa 24 Aar
— — BIrnene kunde man anvise en
Pension.«
Tymlo hajvcde Hovede og tovede noget
nied Snaret; han splte ingen synderlig
Trang til Ariude
»Du fordiser ntodcnOvervejelfe,« ing
de han tilsidst.
»Du vil dei· finde Lejlighed til prak
tisk at anvende nlle Tine Teotiei«; Du
tan jo desnden ikke altid lirggeHcenderne
i Skjadet; i Driften af mine Godfet
vil Du ikke deltagc. Prostexa hat
alt, linad Du kan gnsIeDigt Stoye,S
er — —- —— Degnden gjør Tit en god
Gjetsning og hjcelper de staktels fomldre
lose.«
Tytnlo madede sin Jagthnnd, og farst
noget efter svarede han nied engelskzleg
ma:
»Der lader sig tneget ans-re pro cti
contra — —- - For det sprste et det ik-J
te pagsende for niig at virke paa frennned
Grund; jeg tabet derved den bedsteHaln
del af mit Arbejde· Dernæst ere Gad
sernc nieget forspmte, og jeg kommer i
en Position kaut-me ovcrfoi« inine Singt
ninge.«
»So-n Du vil,« fvaeedezadereiy ,,jeg
tvinger Dig ikte. Men hvad der tildyder
fig, innes Du aldrig ein-«
»Jeg hat intet, sont tilhører ntig.«
»Jeg onerlod Dig et lille GodSÆ
»Du lønner fig itke at arbejde i det
sinaa.« «
»Ja, faa kotnnier Tn til at afvente
inin Tod«
,,«J(eg lasngeg ikke saa nteget eitel-Land
vckgnet,« mente Tymly.
»Men Tit glennner alt, hond Tn hat
l(ei«t.«
»Der bliuer mere end not tiloners
til dette Land,« bemtertede Tymlo haari
lig.
»Men noget man der dog gjores
.iki Dammes- indsthd essen Tand-n
sti.
»Sk1nnt jeg ikke holder afdet, faa maa
ieg vel lade dein lonnne hertil i nogen
Tid; et tyveaarigtPigebarn og enttncrgt,
der er endnu yngke kan man ilke saadan
lade von-e alene.«
,,-5takkels forcrldrelose ! « læspede Fku
Dembot«ski, og dernied var Faniiljeraa
det endt; tyi den Tinte ncerniedesig, som
kaldte Hufets Heere til Godstontoretx
Tymlo maatte 1«ide sin, Engl-Judex- til,
(5·:nilie sville firhcrdigt ined Frost-n Lnlly
og Hufets Frnen besorge sin Kot-respon:
danke-, i hvilten hka ifpistel begnndte
nied en venwdig Fraie om Tal-et af et el
iket Versen, saa at i Labet af en Uge hele
den litcrære Ver-den var nnderrettet one,
at Frn Demborsti havde mistet en Evi
gerinde.
Endnu iamme Tag stuan Dembon
sti til sine Ststerdstm
»Med oprigtig Sorg have vi erfaret
det nerstattelige Tal-, som ikke har gre
bet os mindre end Edet. Jegtan ogvil
ikke udtale nogen Trist, men jeg er villig
til efter Evne at staa Edet di med mine
Naadz stol paa vor Deltagelse og Dienst
villighed. Forts.
r
..—«4 «- -.
Hin-TM Magsz "J-:
CIsfx »Um-l WWWMMJJL
-—-——— Csitcrfotqcr til -——--—
Howaxsd County Bank,
5!. J lex-. Ach-»Ja
Autorisurt kxipimL SIWJIW l·iH-(-1;Illkgisiitiil: s.50.»00.
lldspkcr alminbklig Pankfvmtnicm. Vckcclns udslch Wo nur Nuin lebendi- Vycts
Dampfkibö Mitleiter tilinlgö, m og fm alle curopmpfc Punkten Pengc udlaaucs paa gnu
ftigc Nimmt Vi mer lldlaaningck ( godc Famw en Bot-unlier
Cou. li. l.(«:m. . A. l-) Wele (’. (« llgmsnn
lsrsssltlnuk Luxus-tu XII-Mk I(. »m( un
HZTERlZATlONAl BÄNK
DKNNBBROOH NIIJBK.
Almiudclln Binskwrrcmiuq nickt-keck
ngc tillcmnes pna gunstigc Vctingislscr zum just tkzcnwm dick personlig Eik
ke1«bcd. Vckslcr udstcdm pua alle lrdmdc Listen i Vchk Tnnipskil»«xilsillcltr
til og fm Europa saslgcg.
Tlcnhnsxj Public iilsnsdc i Wanken.
( . L. Echlymm PmL · Tum. N. »ic!)tt)tcm, AM. Kas.
THE-II ois DER-MED
·-—— l)-mn(-I)t«0,(.s;, Nebraska- —
Udspker almindklig Pension-kinin I
Sckklig mecrrksomhrd skiasnch Jndkacdsc»
ring, hvilket beim-ges mod rimclig Vol-erlag. s
HsjestcRente betales paa Pengky som ind I
sit-liess paa les-»gen- Tib. I
Korrespondentere
Amoer lcxotmnqo Nation-El Bank
Nur mkky NX Y.
Uns-Um Nation-II Bank
um«-L Nkzmusiu
Ctttzcsnu Nation-U Bis-lik,
usemn ist..mn.Nk.-m.
N()"I"AIk-Y PPIZLI tiIstmIvi Danke-In
Ed. Mc(an·mick, A. A. Kendalh T. »I-. Mc(8"a!«ty, W. A. Wil ion ,
VIII-j. VIII-Inn ItaoI LIIIIIII...I(I1III
CitizcnsiskN zj(It mal-»I- bank
GrundkapjjtaJJ S50,000.
s ST. pAUINi«k.I31eAsI·.:.-xsz::- -
XII-I akmindelviksl CZFIIIIIIHJOIechijIII-I IIdfö:I-.x.
l
Nrntc lietalcg imn dcponcchc Zaun-Inn
Direktorcrgs
T· I-’. MisUAH I"Y. U· X VIII-Hi Hi« III «—·- I·I-.I) A(««( Uc
A.A.Ix’l-1N·l)«1.lkl.. l« « '-1·II)II’«’«H-lx’
S- - - s- ist-: »
A. Isl. (’U)Y XIV-I WI"I I«.S H. I«J. IIIJXN
I«i·«n-«I III «.I ·-.Isk IN«
Forstc Jämional BaIIk.
»Es-· st« -Iul, Nulnmskn »s-«
Auf-spinnt IIIIIIIII IISII.IIOII.— — BIIIIIIIIIIIIgiog III-IM- ISIHM
III-fern alIIIindcing Iankforrrtning. Ren-u III-Halm pan deoIIeche Sammet
Sælget Vetcslch brIaIlmu i nlIc Enden-J IIW LIIJcI
I. LAIXTGS
PIAIIHIIUIIIIJ quIIIIIIIIIN "iIN(
I«IARWI·)I«I«. II()U·.HTI) I «II·JN"I"I·. )-·I«II'-"II’.XSI(.X.
HIIsIn«--1«·«· Ixm II-’H --,: ss·»I’ I I III
JEKNVAIXIQII i :IlI(- III-;II»-I««r; III-I I("I"U.I Hi «·-.I I-".·’-k-i’ .II- IIÄIIIZ WIIiIsJ
,
ngIIeIL Landgnnsnd II II IIIIII III
4 » —
I I ’« 7 rssc DI-- YNIIFJ stxsriss I F «
El kIII Inmng UIHEI II- I III-Is- II -.-.,I. - III ZIaIII
Alle IIIIIIII Baker II III III-Im IIIII :I-;I, s, I I: II «I -."..-.I -.« . ..III.I:1«-I IIIILIIIIJ
8
»Is. LI!·;I.
DR. N. R« EINIGE-F
41 So iflark Titus ·- «. cis. VII-IF :H»,.!.,
c,
It iIkkIIIIIIct tsIsD I II:.:I.I 1.-!··- ’«- - ’« « II
trIOkIIsIIIl ::«III" I: i !. » I III-II I-««I2I Hin-» ··II1 IIII «-.«-1I;
i Amt-Um IITII »I« I"«-r« BE Es I -II.-I-I.cI· i.
brenne EI—I:II:".:- : I . r- » III
ern-III !.-I«1 Ic- .I1I s » I . S« »s I . ;-.- I«-III - s.r(I.
Tusqu thnxursärm lkt r««.«»- III J. «.--—II.Iv, III-I Furer
LIMon Ihmde bcviIe IIII CHOR-CI »O T- s-« -" IIIIII B« sum »I« sit-ad miIIe
Pult-met III IsIIII IIVIDrIIvIIIIkI 2.:I . - IsIs I II "-»I«I--—-- I-III:.
Kroniskk Sngdossk I s« « .kI;I..-..I««.IIII-I.II .- i.«.»:-II. IIIkIIIIIII.Id-mmk,
«— IFVI siIIIu TIIIIseIsIIII --:::I III-artig zot
doietft. Dünn-noc- IIckIIve stinkt-I- -.»I--VIIIIII, zImIIlooIch. lats III dumm-aufs
oIfIIIIIseds kaum-, IIIdIkyIIZ avoir-« «. III III III-nd ZIIIw — . HIIIIIITIHIL Ils
III. Rinsokmh udfm ! II -. kIIsIIiItI zIIIIIsiIsI1IIIII, :.: I·- I-. · knic.
I · - . « als-III(:—II.»I TUIIttetIIn Nrnsex
Av ttdcsi do txt-T. c; ’.«(H Unkhklnsupkdknkk z::.a«h"«kpnq lMl«.-ssku;
attmr. Leucorkhoem Unsinn-IT- . I- IIIIIIIIIIIIIIIII foI Rund-v
behaartes III-sden vrIskrIIIII Imm- - J «:II « ic. II- I II :-- z 2-.;-IIII" zs I-«
Privatc Sngdosukuc « 7"- " s"-’ . «"I""’·- XI «1!·I’««-h III III lldIIIcrvclsn
IIII III-»Hm IkiIIIcI ::-- »s: »s -"-«- -.s
faalcnu quptlin Iah III Mantis-um n. VIIIoIrIIII UlIIII hoc-s Maus IIII Quinqu assiösel til
Icneinlmh mmiuklige UdIcIIIIIIIrlsII-. »Um-ex I MI. ke: ZIII oIIsI IIII I·i- II RIIIL Ins-» II·- III
titsnlsdninq, bIIIIIIIIIIe I.IIII(II II I unt-esse IaIIoIIedIId iI. I- » -«-. III-Ic-- Iskjmpik »
unsre nackende Lege-. UIIIIIIIII IIIIn s issI Its I- :III: :.- I « «I ; «II«I« « :
kun er cdragrn III Z VIIIer act-UT I I III «.III·H 1«II.I1I IIs IIIINIIIIIIIII » I! IIII II--III -IdI-k Ev« III-d
fald TIllIdIil IIIIII, IOIII via ton TIv II.I IIIIN I III « -. « I f Is-« III t-: sI. . :I-! « II LII IIIqu
IIlbIIIIr. MedIkInet send-o ovIIIItI IIIId IIII O: :s-. . .vIIbeite IdeIIIIIeliIItch.
s « III mrq IidaIIIII Hm II II. ; wer .II IIIicI Bei
Lægebog for ( nhvcr, Ihwclss as Misnsnstsl II --..-I » IIIIIs snIIIIelxw Or
sont-Ich de alIIIIIIdIquIt for-kommende trismsh ; IIcscommI VIII-c quirlnIIIIIsp I J» Im- sent-ev kaI IU
bvek ved Movtqgeltm III II ss Sein-s skaI Is I
Ungdommcns Raadaincr. »i-» zs I zkzsik is EIN-; III-muss su
I’ -UP·I—.I-I1.«Hs-k ou
der-Islqu eIk.· III buxde lceIeIz as I: II- I: II sII -·1. jindrz iIII I III-IIIIII IT:II·:... nd Modmgelieit
( TentI III-unten
sontortidc Buches-H: int - ( — »als Iq sys
kfslishes, do IRIII IÅeII Person : I: —».»,
ofenlmx .. III - JII