S tzj S I- ne n.
kadbcooik Judaska
All Nabel m·d(ss.1:u».ndcnumm: Jnkmsn
Nisus ’.71dkc-:sn-n«n1.s.dtinqu- H v. umsonstin
»Zum-um« Daiuievroq, Nevmstm
Psiws taxi mich-) I ,,:I.Iconcy Lidc1·o«·, Port
Ton-. Bank Note cui-r 1 Ncgtsth Birm
For Menge du« sendks stock Vnsvr tun Uh
.zpocmc xktc Unsre aniumlkg.
«s"l’.lbIRX lass ·" ALIF « N"·Jll li.
»Stjemcn« san bestiucö hos emsuukvnte
Verm-. der fom vor-e Agenmsns bcnumdigcs
stilaimodtage og cui-ten- sor Altona
many-ach
C. H. Nyktilenskih »Im-mont, Nebr.
N. »Fr. Haufen, tsedarRapidS, Iowa.
Chr-. Iohnson, Mulden, Nebr.
B. M. Pagen-, Akten, Sols-.
Pwvmmnre cller manglcude Mönnptarer
mag vcv Ageutcrue nam Henvendclsc dcwm
In Inde.
- k-—.-s- xswxv W-8«»»M,--. a---(-—«-8·
Rom og Alexandriem
Mcddelt nt Ltenelgnmd
(Fottsat.)
klinnrgtig laa nn None, sondutmadt
«f nordisle Jensntpefolk, ins isngnet unt
oet hetslende ogalVetden nndettrnktende
Rom nmatte nntnges den Gang let nt
Mc opfnldt og tilendebmgt. Men det
un ille fault-day Vlandt Noth Nul
aek snd nn den totnerske Bifp, og sont
den !.)olchde, saa vol-Jede ogfna Rotners
Naturen i hinn, og nmnge Aardnndudcr
hengil ikle eftcr at de nordiske Fell hav
de rufet i Rom, for lmn sad paa Tronen
det og abstrakte sit Scepter endnu videre
end Keiser Augustus, og knnde hun end
like i den Forstand, sont denne, indsltive
Il Verden paa.Mandtalslisten, saa paa
tig han sig dog, hvnd meec var, at ind
stripe etl sVetden paa det evige Livg
Mondtalslisier, og lkke blot det, cnen
psfaa at udstryge, hvene han dertil fandt
sandige. Ogseä Paven ntsatte finde
Ha Mvdslander og en Seitdem-e i en
IIqu fra Norden, thi fanledess lalder
jeg Luther, ikke blot, fokdl han frclnstod
iet Land, fom gelenfede op mod Norden,
sen ogfaa fordi han besad not-disk Kraft
pg Hiertelag.
Jkle destomindee hat vor Heu-e lnsngt
Pudel-ne ligeiaa fuldt fosn Nonne-te til
et feetnnte sine storeFoemOh og jeg ved
vgfnet godt han fnndt dein iblandt disse,
der, fornagtede de end nldrigNtnnenNae
Inten, dog villigen del-til lod sig beuge.
Omll dlev da ogsaa Paer i Rom bes
ayttet af nor Heu-e, at Sognet otn det
evige Rom endnu paa en anden og bedu
Munde slnlde opfyldes. Der var et
Ord, sont Apostlene ooetlnttvordede alle
den«-) Efterfolgere til Atv og Ejendonh
det var det Ord, sotn hveeten stnlde op
strives i Bisger eller bevises af Vogel-,
seen i Hierternes Tavler og lnde paa
Menneskelnber, det vat- Livetg og Tro
entz Ord, en fasiete Klippe til derpaa at
stundfcefte Herrens Menighed end enten
Petrus eller Pavens iRone, nun dog
igjaa overantvordet den sidste til Vate
tfst« soin den kostbare Perle, der stnlde
kjbeD kostede den end det thd man
esedez den stulde bevnreö, ikke blot iden
Enkeltes Hiertez men og i den hele
Mnighed, fordi det nur paa denne
Perle, Herren baade vilde tjende og
sedkjende sig sin Menighed. Det var
det evige Otd de slnlde bestaa selv nanr
Himmel og Jord for-garn; Paven sjl del
iVnretægt, og den Lov sknl hnn have, at
sldrtg varNoIneknatnren saa stot· il)lnn,
at han forgreb sig paa date-, nten bena
eede det troligen, san hnng Modstandet
Luther tnodtog det fra ham og one-mut
vordede det hele efteknt han lmode taget
Skjænpen dort hour-under det var begra
set og hnvdc sat det paa Stngen til at
lyfc for alle dem sont var i Hufen Saa
Iedess blev da Sngnet onl det evige Nenn
endnu pea en andenMaade opfyldt, for
di der bevaredes, twds det Onde, den
rontekske Reden-natur wede, det evige
Livs Ord, hoc-d vi ogsaa knn kalde Tro
en, og del-for er det, at vi fra den ro
merfke Menighed nted Pser i Spidsen
qnvende, hde der skkeves til Menighe
dens Engel i Pergantus (Aab. 2, 13).
Alexandrien var det fsr Kristi dejel
Lcrdotns Seede, og bleo det ogsaa eftet
denne.
Okdet fra, soin udgik fka Jerusalem,
Isaede ogfaa til Alexandrien, og fandt
ikke blot enfoldige Viertel-, sotn unnenn
enerede det med Glcede, men ogssa lærde
Hovedetz som bøjede sig bei-for.
(Sluttes.)
Reppe et Rosen enden Medicin
denyttet mere end Dr. Peters Kruge-,
del bedste Middel for helbredelse af alle
denne Tldssldetg keoniske Sygdomme.
ues hoc Lokal-Agenter.
Tnnitneden.
J ten tunc sie Hex tm Hut I dem
H-« txt-P u D-! ktksx t.n"dx,n.n-t nun »n
stt«:«tf·s«-s IMP, nt um« lnnkix»i1!.1kth Tun
ji te .-..1i:(1 txisxxnncndc d n n tth e den 0
:l«enn.etic nnd-u ltoct betonte-.
»Ja-i u I ul nf thun ttdllgcle uiliklkk
tout-neu ut nt bunte dette entne stthigt
on ni! nn ioge nt neinfætte Inin nsening
»dann-, der peitsiolgettg ttke ital Unsre no
fget nnteedencp c den-se Eng.
s sceg hat« hart udtate frn visise side1, at
"tnan bot holde pnn dnnsk sprog og daner
skikke, fotn one man tenede i »gnmte
Vernunft-C Tet fotekomtner tnig at
neue et misgred Thi tnd osI en gnug
betragte, af hvilken grund vi vendte vor-e
fasdkeo lnnd tyggen on tned hvilke planetu
l Dei var ikke, fordi vi fandt os knngede
innder ministekvtelden ellek under Rette
Jnang (ssettdot«ntets; thi stsrste parte-n of
beboerne her var kommen, sprend disdfe
paddehatte konc i syndettig groning. Nei,
det var det skonamiske t1«yk:, tanken vm
at bline optngen sont tnedtent pna sognetg
atderdoing fotsptgelseghns—for at bru
ge et pænt nat-ni- der tuang ftorste par
.ten til at enngrere.» Tut var ined pla
ncn out at tjene sig op tit en nogentnnde
sorgsri stilling, man ankom. Nu er ti
dcn gaaet, de flestehar beredt sig et sorg
I ftit Udkonnne, efter fotn del-es cevner
etter lyst var. De hat« altsaa nydt godt
af Amerika, og de hat« naaet —- tnd os
« knn fige det — de hat nanet, hvad de ikke
l tnnde naa hjemtne. Te er bleven bot
Igere i et ftit land, hvor fkiheden, otn
i end inange lcenker sra kapitalens fide let-g
gek fin knngende nckgt pna befolkningen
zdog hnr langt videre ndstmkntng end i
oort lovpriste ,,fri Danntark«. Tet er,
hvnd de vnndtk tnen alt dette kræver
. pligter.
Sau lange hele Jokden ikke er bceven
en fri stat med en lon, et fpkog og en
engartet befolkning, er der unget, der
katdes nationer. Og lige san vidst ek
det, at ingen nation kan naa sin fulde
btcimsttinggperiode, san lange deng med
tetnmer deagek hver til sin side. Den
man viere et hele med falleds interesfer,
falles love, tnnker og levevis. Men det
te Inangler her i Amerika. Vel er lan
det taugt fkemskkedent, men dets knltur
vil knnne stige taugt hojeke, dets aande
lige tiv tned alle detg rige statte flnmter
etler sindes kun ganske enkette siedet-.
Der btev Inn tid ttt at tænke paa det
materielle; enhverttenket paa sit person
tige vetvcere, ligegntdig om samfnndet
lidek eller ej. Men sasnfnndet kan ikke
triveå, naar denenkelte tun sprger for fig
fe1v, thi den eness interesse vil kommei
modstrid need den enden-L og den tlogeste
vit vinde. Nu can der gnnftc vift were
noget gnvnligt i en sandan toppestriz
nten det blioer knn for den klogefte, der
» nil komme frem paa sine mindre ktngtige
· niedbejtercs bekoftning. Hvisii samfnns
der detitnod foler godt, vil den enkette
sont et Inedletn af det fole ligetedes.
Nase nn de danstc vit holde paa et
J
F
l
Tat-matt yet, ci« bei tttet. Tet var en
nndisn sag, ljisik isj :«:ii·d void oJ niagt
vat- lsl even icisct boit iia inodcitoncsis:,
da ni« i u danit tin pia iioteit inl:t:in:
tun i sti. nicixL Nun isi liai mittin
iiikclcndct sei at nndc gebt its ct itndrt
laiiDs;-« iiiiiiiiid; og naai isi hat gjott
Vette, lim- vi ogina opgivct tiavct pan
nor boigcnst i Taiiiiiiitk; in hat ingen
sonilielfi m til at stiiie et Taninatk lIcix
Mcii vi hat ioipligtilii til at opinlde
vor botgeipligt i det land, hing iotdcle
vi nndet, hoigs lovis besti)ttet os. Bi ital
Igavne dct samfiiiid, vi leoet i, hvig vi
»du elleisg htydet oss en sinule out vot kri
;ftettdoiii, hvis giiiiidsætiiiiig et Heilig
hcd til Gud og til vor nirstr. Og hele
"den aittetitaiiske fiiftats medleiniiicr et
vote ticettei«, dein stal vi gava med at
yde al vor kraft til dette samfund. Meii
naat oi vil vedblive at viere daiiske, iiaat
vi vil indpode danskheden i betnenes hjæt
ter, iiaat vi vil ttillc Tanmark op soin
et lille patadi6, da tilfojer vi sumfundct
et faai·, i drt vi adsplittet dets iiiedlein
incr, givet dein dcocigcrende anstuelset
ogintetegsct, i siedet for at læte dein
kjckrlighed tildet land, vi levet i, til detg
love og stifte, fotfatning og iiistitutionet,
licfalkiiiiig og natur. Tetfot tnenet jeg
ikkc at Taiiiiiatk fot os, der hat nydt
godt du« fra, skal baiilyseg. Vi hat havt
teitighcdci og pligtet det, vi hat givet
afkatd paa dein; iiieii vi hat windet-,
bai«iidonid: og uiigdoinsmiiider, dein stal
vi holdcpaa, de tilhptcr os, og de vil
kuiinc lokke sniilet frem, naat haatct
tit giaat og tindetnc tynkeL De til
.hotet tiiii oc» itke dem, der hat Amerika
stil fodcland, detes minder vil knytte fig
Itil dcite jættestotc land. Og hvotfor
kænipe mod strpiniiicn, det ubmatter dig
kun, den fejtct alligevel. J gamle
liriigfk fotfvundne dage dtog iiotdboer til
Normandiet — de ciftansttnceitd nu, til
England —- de ct eiiglaiidete nu. Se
fteni i tiden du kortsyiiede niennesteslcegt,
iaa vil du finde eii natioii het, hsor du
nii findet mange.
Hjcelp hellete til, saa det kan komme
saa hurtigt soin muligt: du kan bog ikke
iiidpode tjaetlighed idit batns hie-etc til
det land, du itke fandt godt not til dig»
selv.
De gaiiile vife toiuete havde et oth
sptog, der vildc bringe haatettil at reife
i sig paa havedet af mutigen daiist pattiot
findet anictikanet, neinlig: Ubi beno,
ubi patria. (L)vot der er got-t, dei- et
ziiiit fckdtelatid). Det starrer niaaske i
s sterne; incn der ligget en fund og ftem
for alt praktisl tanke til gtuiid fot det.
Og saa til slutiiiiig, talet du felv
dansi paiedanfks Hvotfor hat taa Mts.
:1T.N.tioiible med fni Stute-, hvotfot
s talet du nicd Mi: N. N. om small
jgxiaiin hvoifot talct du ikk edanft til
fdiii nasfiek Hvad ei saa danskhedeii mi
dct end en iiidblaiidiiig. en tlædning til
Itadsz biug
J J det jcg bedct niinelaiidgiitcknd tceiike
alvottigt over ovenftaaeiide, sendet jcg
dein eii venlig hilsen
Med agtetie,
- L. P N Esmaat.
« Ei.’laii116.Aiig 89.
Rinden- Ncbk» l-". Ang, WA.
.m«. f’iedattm, Pexer litlsefssnk
Pan Lspfordrinzt of iteie in Terees
Sndskribenlec bete-:- Te godlieesxintd at
oplnge dwie ian Linie-i i T eiccs irrede
Wald:
Zandagcn den Eide Angnn stete- et sor
geligt Uheld idet at Jeppe Jorgensong
Ekaatige Treng Nielg blev ved etVaades
sknd ojedlikkeligt due-lit; han var tilligc
ined sin Fader og Regnar Aabcl og Se
verin Sarensen i en Voin kjorende paa
sagt. Drengen, sont elskede at se paa
Jagten, bad sin Fader onl, at gaa nied.
Fadei·en, som saa hast elskede sine Born
og tænkte ikke paa at lignende skulde ske,
lod hani gaa med, og tilligemed havde
han saa oste værct nied paa Jagt og alt
havde gaaetgodt. lllhkken stete iMid
ten as en Hvedenia1«k. Regnar Aabel
sad paa venstreSide af Drengen og tier
te, Niels holdt Geoæret intelletn sine
Ben for at intet sknlde ske til dem, som
var paa det bagerste Seede, nien Ulylken
var tilstede, og Bogsen slred nd tilSiden
af Vognen og tamte Hinlet, og Skndet
git af, og Livet as Nielg var dorte. Den
stakkels Fader i sin Fortvivlelse tog Bar
net paa sit Skpd og vcndte hieni, saa
hurtig sotn Hesiene kunde bringe dein til
Byen. Det var et haardt Stad for den
stakkels Moder og Saskende, da de saa
den sortvioledc Fader med det dade Barn
paa sit Stad.
Rygtet gik som et Lin over alt, og
solt soni altid har atet og agtet den
Faniilje paa Grund as dcrcs Velgjørem
hed soxn de viser til enhver Tid hvor der
er Sygdoin og Fattigdoni, koni for at
dele Sorgen med dem, saa godt sotn det
stod i del-es Magt.
Ved Begravelsen, soin var nasste Dag,
blev der bragt ntallige as de smukkeste
Blomster til detes Bdlig, og He. Grads,
Pmdikant hersteds, holdt en meget w
rende men dog trøstende Tale. Da han
var feerdig blev Liget kjørt til Frei-Kiss
borg Kirkegaard, 5 Mil fra Minden,
ledsaget af 82 Vogne fnldbesattr.
Det var det stsrste Fslge, der hat vat
ret her i Egnen, saa J kan se hvormeget
Folk gjorde for at lindre deres store
Sorgs.
Da de kam til Graven sandt de den
smykket med Blomstek fra Iverst til ne
derst. Dette gjorde ogsaa et godt Jud
tryk paa de sakgende Forældre og Sinken
de; men nn sit Twsten en anden Ret
ning.
Pastor Johnson afFredekiksborg Kir
ke begyndte nn sin Tale; de Tilstedevæ
rende stod med starste Opniakrksomhed for
at here en trostende Tale for den staktels
Familie, nien den var desvcerre modsat.
Han bebrejdede og dømte sra det farste
as Talen og til dct sidste, og her stal jeg
sigc en Ting, som han sagde og som han
tragtede hele Tiden ester, og saa koin det
da endelig. Han vendtc sig iinod Fade
1·en, sokn stod midt imelletn sin kjcere Fa
milie, og sagde: »Du hat inyrdet Din
San, inen Du kan finde Trost i, at Du
ikke hat mhrdet hans Sjæl!« Ter blev
I—
l
megen ler og Forbitrelse iblandt Folket
og lioj Tale begyndte fra alle Kanten
Jevpe Jorgenson sagde til Præsten:
»Icg vildc hellen-, Du havde lagt en
Zinktc om niin Hals og gjort Ende paa
tnig endljorc die-se Udtalelser soin her
lznr ocrisct.« Du kjorte Jotgenson og
hansz Familie jcm nied et dobbelt son
dcrtnnst Hintre-. Meget af Folket blev
tilbagc og staminede Prcesten Ud i høj
Grad, og der var dem, der beviste Pra
sten, at han var en Løgner.
Tct er sorgeligt, at saaban en Priest,
soin stuldc og viere begavet til at lindre
Folk i deres Sorger, at forbi han er
Prcest stal have Ret til at kalde Fvlk
»Mordere.
Jeg vil give dette Spprgsmaal til
Menighedcn: betalerJ hatn for Stigt
eller for at for-klare Guds Ord og trjste
be Sorge-ide?
Ærbodigst,
J. P. Petersen.
z
Bivrag til Lunis Peterer.
(Jndjanilet ved Mrs. M. K. Andersen.)
Nysted P. Q.
Fred Olsen ................. 85.00
Mrg. Lærke Sprener ......... 5.00
Christen Rasmussen ........... 1.00
P. H. Jakobscn .............. 2.00
Hans Jener ................ 1.00
Christen Sprensen ............ 1.00
Jakob Eriksen ............... 1.00
Ole Nielsen ................. 1.00
Jcns Petersen ............... 50
Walter Eriksen ............... 50
Hans Tarsen ................. 50
lHans F. Peterien ............ 1.00
«ar-3 Chr Hausen ............ 50
!JensP Jener .............. 1.00
News. Chr. Jensen ............ 1.00
N. L. Thomseu ............. .. 25
Peter Stokholni .............. 50
lHenrik Petersen .............. 50
Mads C. Christensen ......... 1.00
’N. R. Niclsen ............... 1.00
F M de ............... 1.001
Spreu - .Friis ............. 1.00i
!W. Kühn».- ............... 1.00;
Rasmus Nielfen ............. 1. 00
Piiels Nielsen ................ 1 00’
Hans N. Lauritzfen ........... 1.00
Rasmus Mortensen .......... 1.00
Ed. Lafrenz ................. 1.00
Chr. P. Mjller .............. 1.00
Chr. Jensen ................. 50
H P. Hei-maner .......... , . 2.00
Peter Rastnusfen ............ 50
»N. Mortensen ............... 50
P. D. Nielsen ............... 1.00
Peter Ssndergäard. .« ......... 1.00
Jver Friinann ............... 1.00
Mal-s Nielsen ............... 50
Hans Haner ................ 75
Jørgen Krogh ............... 2.·00
Julius Krogh ............... 1.00
Christian Sprensen ........... 2.00
Peter Hausen Bay ........... 1.00
Jørgen Christenjen ........... 2.00
Dannebrog, P. O.
C. O. Schlytern ............. 85.00
C. C. Haner ............... 5.00
Frank Hart ................. 2.00
J. P. Burckholder ............ 25
J T. Burckholder ............ 25
Peter Fischer ................ 50
M· C. Petersen .............. 50
N. E. Hatt ................. 50
Hy Hausen .................. 75
M. Sjøholni ................ 75
N. C. Nielfcn ............... 75
J.C.Petersen..........;... 50
N-x«h
N- N—
Peter Hernmnscn . · »
(,sl)1«.P. Rathause-. »
Jesus Hausen ....... «
W. H. Spec-usw« .
J. Seel)ufcn.. . .. »
L. U. Madsen .....
A. Carlien .......
C. Larsen .......
Seiten Haufen. »
ngen Peterscn. . .. « )
Hang Peterscn ...... .
»Peter Ebbeson ....... .
»C. Paulsen ........... «
C. Petersen.........:««
;L. Melsen ........... «
"O. T. Nasnntgfm. . , , ' «
»P. S. Petersen ....... .
«J.J. Taylor......... ««««
T. J, Steen ............ «
W. M. Ericsen ........... (
H. Viicksetdt..........s"."
Jens Jenfen..........v.««
Jorgen Sørensen. . .
Peter Satensen ..........
Niels J. Steffensen
Martin Hermanfen ......
Spreu Rask.·.....·.... ::::
SI. C. Anderer .............. .
Martin Nielsen. . . . . . . .
Jørgen Petersen ..........
Niels Ebbe Jenseit ..........
A. A. Jenseit ............
Jalt...........»
Trinitatis Scminariu
Undervigningen ved Ecmm
f o r b c r e d en d e Afdeltng bkg
um Gab vil, Onsdagen den Jokki
ber.
ökoleaarct omfatter to Tkkm
I) Maanedcrne Oktober, Novemb
chemberz L) Januar-, February
og April. Betalingen, seinem
zorfkud, er 815 pr. Termin ferU
visning og Logi. For Boardujos
taleg 82 pr. Uge·
(E1everne logere i Eetninauet,
tilsammen i hverthkrelse,so1nerm
ret med Bord, Stole, etSengestev
Stove (Kakkelovn).
Narmere Underretning faaee
at henvende sig til Titektionens
mand
Nev. G. B. Christiansen.
Bot 475, Albcrt Lea, Mjn
Direktio
Meer k! Stolen aabnes medee
LdenOktober,hvot-tilfaa mangeasf
fundets Venner, som kunne komme
ligsi indbydes. G. B.
HTIIINGVÄLLÄ EIN-W
KINDERAARID
EXCURSIOXER
afgaai fra
chieagm NeM
21Augu—t . .. ...lls:l(l«Ä M
11 seyn-Inder IslANh 13 ’«I-·"
Loctobcr .......... Noth-B
CI Uclnhtsr ....... TIHNHYALLA
2:3()(-tuhisk» .. . » Inclle
t«- Nesv(-1nh(-r»« .. . III-AND
gis Nun-1m)kk ....... Mund-: .. :- ks «
slI)escs-111b(-r......"l’lllN(i-N".U«l«««
A. Mortensen As (.0
Gr«n·1 Weste-m Au«1.r—. «
140 E. anzjc St» chiuigsnL
—52...
lige Forældke sont J, der begyndte tned at drage det siaxkkels Barn ud af Armod
og give det glede Tage, endc ikke med at bringe det ind i Ulykken. Sau fortalte
jeg Polle, at J, Fku Vibele og Tyge, ikte havde fcelles Bo samtnen og at Juge
borg af dcn Grund itle gis i Arn cfter Edc1«, detover blev den cerlige Mund saa
bangt-, at hatt baade opgav Frierict og Bespget her iaften.«
»Zum fkulde J satte, Jst-gen Steel, sont ridcr otn og jager os Friere fra
Hufet,« sagde Jst-u Vibcke, og flog efter hanc tned den Blotnsterkost hun holdt i
Haanden.
»Jeg bringet med mig den, der er Edcr en bedre Feier end Palle Brauses
Junker«,« sagde Jorgctk
»Im-m fluldc dct vel værc ? «
»Ist veed J not, hast Jer out, vi hat talt otn den Sag for iaften.«
»An, J spogcr altid, Jhar jo tnapt lagt Sorgedragten for Eders afdpde
saligc Ft«ne.«
,,Hert«egud ! « sagde sorgen og lrak pan Skuldrene. ,,Jeg kan dog ikke gaa
vg sorge for min afdpdc Jst-ne til evig Tib. Hun var for god til denne Verden,
derfor flyttede Vorherte hende over i sin. Hun sad vg studeredei sitt Stantbog paa
sine hcllige Oldentpdre, tnens jeg drog til Marked og studerede paa at slaa on god
Handel af. Ta dctte blev nogct kjedeligt iLængden, dode hun af Leengsel efter at
hilse paa Familien, og eiterlod ntig til Trost den bedsie Gaatd i Jylland. Nu
igaak Handelen bcdte end nogensinde for.«
,,Handel og Handel, J tænker ilke paa Andet. Det er altsaa det Liv, Jst
gen Skeel fsret, hatt siddek hiennne paa en pde og uhyggelig Ganrd, ingen Haattd
tkykker hand, Jngen smilet· til hans Held eller tager Tcl i hans Sorg, Landets
tigefte Adelsmand henlevek sin Tid i en Stald ellek pag et Kvagmarked.«
»Ja, J hat Ret, det er en Forttjjelfe at tale med Eder, san klog og fortwi
tig J er. Jeg manglet Selsiab, En til at styre og lede Tingene hjemme, af alle
dem mine Tanker faldt paa, er Jngebotg den bedstez hun er opdragen ester Eders
Formaning og Essempel; stal vi nu tale aloorligt om den Sag?«
»Viftnok stulde ikle let Nogen være mig en mere velkonttnen Svigerspn,« sag
de Fru Vibeke, ,,dog sinder jeg det synderligt, at J vender Eber til mig, iftedet
for first at spge min Heu-e og Mand, det er hans Villje, der gjtelder her i Onfet,
kun hvad hatt findet for godt, siget jeg ja til.«
»Du veed jeg,« sparederrgen nted et toetydigt Smll, »men Sagen ek,
at det falder mig lettere at strifte for Eder end for Tyge. J hat et blsdt og fromt
Sind, og foestaaer mig ogfaa bedre. Der här vi Manden, tal nu for mig. Det
er vel ham der bestemmer, men J kan spertale hatn bedre end nagen Raben-«
·
-53
Medens han sagde dette koin Tyge slentrende ud paa Spulen. HAU W
ved at finde Jørgen i Saintale med sin Hustrn dg vilde liste sig bott iSWs «
Vibekes Ord standfede ham.
»T» lidt, min hjertekjære Mand, Du kommer os sær belejlig·« »
Tyge skottede ængstelig hen til sorgen, han fandt kun det fadvanliSe c»
hans Ansigt, men deraf lod sig Jntet slutte. Fru Vibeke fortalte ham head
nylig havde bettpet hende. Jørgen fad og nikkede dertil. »
»Du bliver nu din Sag at give Hr. Jorgen et afgjørende SUCH-« I
Vibeke, ,,jeg har forklaret hum, hvad han da vidste iforvejen, at Tn var-VI
Hufet, og at det tun er efter din Mening, vi Andre rette os.«
Tyge var i jtor Forlegenhed, han wdmede sig, havede det bøjcde HFMH
frejdigere, faasnart han erfat«ede, at Sagen ikke var faa ubthgcligs W«
forste chblik formodede. Han saa tvivlraadig fra den Ene til den Anteils
han udbwd: »Ja, jeg har ikke faadan noget bestemt at sige, jeg vil bereite
lidt, — jeg stal sprst snakke med — jeg mener, at det altid vil viere vsss M
at komme i Slcegt med en faa hcederlig Mund som Jorgen Sterl, UW We
hvis Vibete, —- et bestemt Ojekast fta Fru Vibeke, som han mioforskvdi Es
ham ind i en ny Taiikekreds. —- ,,Jeg vilde bare sige, at jeg godt kan besten-IT
naturligvis! men sidcn vi allerede har talt om den Sag —- —« W M
ulykkelige Mund muligt at komme videre, han tprrede Panden, ngUWS W«
allerede havde sagt, og blev omsider aldeles uforstaaelig.
Fru Bibeke mente endelkg, hun burde komme ham til Hjckcps , -
»Ja, ganske visi, min allerkjcereste Ven ! « udbrød hun med sit! blidene fl
me, »jeg forstaar Dig saa godt. Du spger efter de mildeste Qrd til CI W«
Jsrgen Skeet om den store Forfkjel mellem hang og Jngeborgs Alder : JM
nu ikke vred, jeg spsrgek jo kun, hat Alderen ikke ogsaa sine FOMWs W M
dens Erfaring og Klsgt?«
»Jo, faa min Salighed hat den saa,« raabte Tyge, svm nu twede : M
fundet Lys. »Alderen har vgsaa sine Fortrin og Jsrgen er ikke fua aslagis us
han kan ikke tendes med mig, fotdi han er saa stakaandet og k1)k-·W"b«»
dtikke den bedste af os under Bokdet, jeg siger ikke mete, Dll flUWe Te hem ,
afsted paa den sorte Heft, —- hvad kan desuden faadan en tosset, lillc XVI
Jngeborg for-lange bedret hvis det derfor et din Vilie, at jES im sigc H -..-.
»Du inenet, din Vilje, kjære, lille Tyge!« sparede Fku Vibcte meet »
blide Rast, »jeg hat kun at samtykke i det Du bestemmer, det veed TU XXVII
der syms mig at gier Ok. Jst-gen Skeels Tilbud san meget stjslmms «
verd, at Jngeborg kun er en ubemidlet Pige.«
AS
