c stos
— - » . ,-—
As »Hka ziietW K.
Put Ot« Lklen Hon,
Heut ilct
Weise om Staunqu
Ha lnx Ltenxsgnnrdikke hat- gjott nos
grn infmnding nnd niin sprste artiklcl
anganendc steile-sagen, stistko jeg niestcn
til at untage, at han isit stille sind billi
Zek Ininr indvcndinge(. Jdet ieg tiot·,
st etnnct link nlntccn inteiecsies, uit ieg
smnkonnnc ntcd nogle san bentnsrkninger
endnn.
He. S. vil in jorklabig holde sin skole
t-se1·icn, sont bot-neue altsua intet godt
sank as. Jeg gad i grnnden nist, oni de
kein sna synderliggodt as nndervioningen
iden vmntc tid. Jeg sor Inin part tt«oi«,
est bornene nmahaue en tilstmkkelig setie
til at ndviklc sig i andre l)enseettder.
Ewig de cstcr fetten-) slntning skal des-ge
Iho cununon tot-html, hat« de tnaaskenok
samt noglc steu- kundskaberz nten der vil
nn Wu- en hindting til siede, nentlig den,
at ln F. ester nl t«isitelighcdl;at«bibragt
dem bis-se lnndsknber estcr en nndcn nie
thvdts, rnd dc sank dsnideL Nnar bar
net sont sinnnns ting lirrt pna flcrc man
dn·, vil dtt somit-resi- ng for en tid koni
sne til nt stnni staniptu Det bliuck stri
tig itsgisiinztsn, nt dettc gjckldctz ng den
er i seinen-n vnnskctitz nok sor bnrnct
YO« cskis »ti: .-. H« lallt Ufttidc Itiitl Itq th
ist trinkt-sc t- in ttttt, huut nnduuici
mnnen lsltnci nutsdtslt zum to sorsljcliigc
spion, kii dst Muts endnn skadcligeic.
Tsn hi. It. cstcts hansz ndtnlelscr paa
lwsticstrnnt dinnntc hat helliget sine kurs
ter til»l)ojskolen for længcrc tid, tundc
det to tun-e intetecisnnt at here hnng ine
uing; knien da jeg ikke vil lægge en pri
vat santtalk til grund, vil jcg lade hans
Iole i st«ed og gaa over tilhtjskolesagenz
maaske hnn paa det selt vil komme tnig
ist-de.
pr. pastor Skovgaard omtalte pqa
Histsesten en plan, sont hqn hque anges
eude hsjskolenö stkelsetil vintek, nemlig
It der stulde optettes en engelskasdeling,
pas hvtlken eleverne kunde lagge slg san
nieset eftekengelsk, som de vildez men
itke for at make money, men for Hien
nem det at blive bekjendt kned den ame
rikanske literatnr og det amerikanske
undslim
Nanr ht. Sk. ndtaler »ikke sor at
make money-« da lnder det ganske kjsnt,
in det er ovekordentlig smnkt saaledes at
holde idealets sane heit; tncn jeg skygter
spr, at hanc hojskole vil bltve san ideel,
at den sank snnnnc skaoank sont inange
as dct ganile lands, at den ikke can koni
me til at give et ptaktisk snn paa livet.
Saavidt icg knn smstaa, uil elcven knn
san en ginnnne tinge ljcndskab til litera
tnten nun den lot-te tid; han vil sorlade
stoten nnd ct bestctnt syn pnn en enkelt
sorsattm men vil staa himmer nnar
han ten-me pnu en andcn toltattcc Inrd
sinejcndonnnelighed. Nei, den nngc bot
leere at dpnnne scloz lad hntn stillt-s over
for en opgaoc, hvor dct bliocr tnuligt.
It stille idealet fkem for den nnge er
godt not; nten den stadige talen enn.
hoor stjont og godt, hvok ophojet og ce
beld det et-, gsvnek Inn lldet; det, det
symmet- an paa, er at vise oeien til ide
Olet. Det er godt nok at stille en stot
metnd op sont et ideal og fiele: gnk du
hen og giok ligeinn; Incnder ekdcn von
sielighed atden tnand, der udtnmler fig
iden grad, ogsaa hat« gjcnnctngaaet en
ndvillinl3, sont all for oer ladeg nde nf
dumm-tian Den nnge knn ille gaa hen
og gjme ligcsnly fordi ltan nmngler den
ne udoikliktk1, sont bctinger dmnc hand
letttnndc. Teriorgjlrldcr dct onl at lcde
den unge sinnst-, iaa hnn kan lonunc til
U tun ojncitc up fes-y, nt der lnn lech Cl
lt:-, hom- han-.s egct nhetndeljgc je g ikke
el— erinnan han nle flin ojncne op for,
at hltn hat en slcn at lofte, hol-J han still
lnnne langusc Inellcm virlelige meinte
fker, ntenncslcr tncd en virlelig mening,
fom de oil kjctsmpe for tned overbevicw
Jungens online-. Hatt ntaa fores nd i
linke, ikke need den ellek dcn bestemte leer
dotn og den eller den foeudfattede me
ulng, men med et par aabne ojne, san
hon kan se og donnne ielv. Lad hem
tun komme i kamp, kun derigjennenl lan
seiten vindes3 felv om det mäaske first
blioer til nedeelag, del give-latet til fa
gen, thi ogita delte better en leere i sig.
Det, der menges til, et ikke en flok men
nester need en sont-, hvem de folget gj«en
sent tykt og tyndt, nei, det er mennester
med en mening, med et jeg. Detfor san
og hoc en hsistole ikke lagge an pag at
Mem leeeeansislt, dens Tid er for tin
gez den man vcre en vejledet, der tan
sige: der gut vejen, og selvudvikling
Inl ocee malen
Rast ht. Sk. endoidete sagt-H at hi
sioeiens heltestikkelfer stulde holdes feem
for de unge, fes de kunde staa sont et ty
iende elsempel, da kan det vare fals
Iommen rigtigz men hvem er hellent?
l l
YCT det den hin-form der onndt det glim
ftende siqu et du den konse, der lque
Halle de lnnde under sit fkpm. Nejl des
jtcci hellem-sen guter jrg ich en dpkt for,
Idct hat must nndcs im mde til andksk
FMcn de vit·lcls;gr, der lmr klasmpet for
Ifandhed og ret, for frihed og s1·cd, ikke
mcd sumd og Arglist-, men oed deren old
og lin, dct er de saudel)e1te; men de
glcnunes; de1·es navne indhylles i glan
Bfett-M nat, niedean de, der hoc ladet tu
sinder af unge masnd blpdr for andres
stridighedek, der hat al denne blodslyld
spaa sig og visfelig vil konan til umflog
ge et strenge tegnskab for den-g handlen
paa den yderste dag, det er dem der af
kristn e mennesker laldeo for halte.
fUn lxistoristskristelig opdmgclfe skulde
Eva-re maulet for l)-jfkolen; inen hvilken
lhistorieY vel fagtens den, hvor disse hel
te hoer hienune, ljvor kongerasklend
aawtal itaarsotn ntilepcrle og de store
ktige sont bedesteder, hoor der taleH holt
ons, at man stal ofre liv og blod for fas
drelandkt. Kan vi ikke engang komme
dort fra denne fanatiste barbarigme, fra
denne ncderdtckgtige vederstyggelighed fom
Irigen et? Lan vi danske i Amerika ikke
gna frekn Ined at lære de ungc afsky for
krigeng blodige mdsler, istedet for at
byggc ct Gatderfort i deres hier-ter? Vil
Jvl i oortlio bckjcnde og til kristendoms
Inn-n, man oi betragte denne del as histo
srien sum et sprgeligt fcjlgt·cb. Bi inaa
af al magt brkjoenspc dettc nationalhad,
jun hcrsker nationer intellan
Ort er ikke den fide af historirn, der
skulfre1n, det er den politifke, of holl
kcn den ungc lau dragccn vejlcdning om,
hond der er hans bot-ge1«pligt i det land,
hvig fordele han under, hvig kultur han
skal fresnn1c. Lad ham saa samtidigt
»und det lands historie, han lever i, bli
;oe gjort bekjendt med detsJ vigtigste love,
Idet gavner ham mere end hans viden om
dets kkige.
Det vare fqa nok for denne gang om
karleskolen ; enanden gang stal jeg uma
ske fremfæne min niening om pigeskoleu.
Mkd qgtelie,
L.P. N. Esmaak.
» »sa- 9.«
Aaret 1803,· der jo er et Max-krank
for Danmark, kan man kalde »Am- 9«.
Leeggek man de to fsrste Tal samtnen,
fnar man 9, og det sammt er Tilfældet
med de to sidste. Stiller man Tallene
1 og R Undec de to andre, 6 og II og lag
ger de to Tal samtnen, faar man Ul, og
A og l er 9. Trakker man derimod ls
fra M, kommer der 45 ud, og 4 og 5 er
SI. Dividerer man 63 meb 18, er Koo
tienten LI, og Resten U. Multiplicercr
man derimod l. s, 0 ogtz faar man 1-«,
og lægger man disfe tke Tal samtnen,
har man atter O. Læggcr man endviderc
l, H, 6 og 3 sannncn, faar man IS ind,
og l og H er 9. Dividcrer man cndelig
9 ind i 186I3, er Kooticnten 207, hvilke
tre Tal give n. S.
Send efter Lrovennmre af »Stjesncn«,
int.
l——f l
I Alten-unter l Knllm
i
1
« Der er vistnok saa Aoidudgivere, sein«
Lille nndeitidcn findet det vanfkeligt at
blivc »ersten gnl of :)ti«si«grelsc over de;
eniange Meiiiiestei«, foni inne-J, det ei- al
.dele-Ji sin Orden at time ljaits Apis-«
Juden at uiiiage sig nie-d at betnle detfoi«.
Tet allen-lerne er, nt ina nmnge er fass
Ilnngt borte, at det eif forbundet nied ine-f
lget Binde-ei at inddkivc sit Tilgodehavenc f
.de ved de seedoanlige Midlci«, san man ers
oillig til at taale at snydesJ afenhel Telf
elend beut-i heller end ovektage de Om- «
koftiiiiiger, der er sorbundet nied Jud-«
Itmvning af Avingjirld. .
En Redaktor i Ohio tog sig intidlertid
for og lod sine efterladne Abonnentee
.vide, at han ikke vilde tillade, at han
bled snydt Aar eftei Aar. Han feigspgte
« Aboniieiiter, fein ikke vilde betale sit
;Kontingent, og alle de U blev of Dom
stolene dpnit til at betalc sin jSeld. 29
afdigse aflagde da Cd paa, at de ikle
ejede were end Looen tillod, saa at in
attncbments kunde finde Steh. Redak
token tog da sin Tilflngt til en öde-Feste
ietskjendelfe og lod disfc 28 arkestere for
Tyoeri spotty larcon»v). De ninatte
give sit-O Dollats »Bondg«, og ved For
hpret var der kun 6, sont bleo frikjendtz
de andre »J- inantte vandre i Firngsei.
Loven give-bist ncnilig til Ti)vei"i, at en
Mond tager Iloiser fm Postkontoret og
negter at betale for dein.
Te, sont hat must vant til sanledes
at faa ftg et Ni)l)edsblad, oil synes, atI
dette ei« en tenimelig l)aai«dLov; incn de, !
foni tkor, at nian butde Eilig betale vg- !
san Avisgjceld, vil si)ne·3, den er retfær
dig. (Ainei«ila).
Sumld og Smnld.
6 Dunthedet. l· At tro, at
et Menneske bliver starker-e og rastere, jo
mere det spiser.
2. At indbilde fig, at Bskn larer
desto mete, jo siere Fug de underviseg i.
3. At tro, at hver Time, man rsver
fka Sinnen, er en Vinding.
4. At fokestille sig, at det mindste
Værelfe iHufet altid er godt not til So
veværelfr.
5. At drage den Stutning, at en
hver Ting, man fvler sig bedre af meb
det samme, ogsaa er nyttig for Heler i
Længden. «
U. Ilt gjore noget i og for sig stobe
ligt i den Tause, at i det store og hele
gjor det ikke noget.
b« h r i f te n s e n . Nöskilde Ingle
stydningszsclfkab bar holdt Skydning·
Resultatct bckjcndtgjorcsz i ,,Roskilde A
Jvis5« saulebes:
· Ringen ved Maler-tiefrer Christener.
Hojre Binge af MolcrtnesLChristcnsen«
Venstre Vinge af Urmager Christener
Halm af Malcrmester Christenscn.
Halsspladm af Urmager Christcnfen.
Btyftpluden af Urmager Christensen.
Bladct tixfojcr, at Or. Christener
saatedes bleo Selskabets Fuglekongc. l
l—
JT en usleste Stabning. En;
Apis skcioe1«: »Wir Mand i (51ay, des
Wider cS for to Aar-g Kontingent, send
te os- Ilrisen tixbagc i forrige llge; Post
mcftrren forklarede, at han nagtede
Modmgclsen. Bi hat hakt fortckllc om
mange usxe Mand, faacedes om en, der
b1·ug(e en Barte paa Haler som Krone
knap, og en anden, der lod sin Ged
grwcise paa sin Bcdstemodekg Grav, en
ttedje stjal de Kobbcrskillingcr, hvormcd
man lukkede en Tods Lim, og en sitt
be gav hver of sine Bauten Ore for at
faa dem i Seng nden Aftenstnad, og
saa stjal han Pengene fra dem igjen.
»Te: er altsannnent Usselhed og Gemen
Ihed af den lavcste Art, men det er dog
for intet at regne mod at tage en Avig
ito Aar og saa nagte at betale den.
T en Mand, der gjar det, har Krav paa
den forste Pramir.
» Naar man er wo » det uf stot
Pfgtighed at blive behandlet af en dyg
ztig ag samvittighedgfuld Lage. Dr. N.
Rosenbcrg iCyicago, hvis Avertisfement
staat at lcese i en anden Spalte af Bla
»det, har i over 24 Aar havt Ry for at
vcere en as Amerikag dygtigste Lager for
Behandling af alle Sugdomkne af kro
tkisk og hemmelig Natur. Hang to La
geboger, fom ere udmærkedepaa paalide
»lige i enhver Henfecnde scndes ftit til
enhver, fokn indlcegger Fr inmrkek ti
Postporto.
W
mod
Gigt.
Tiskrtningcr i Ansjgtet og i :«c111111e1·11c.
Frosttnuden Marmor og
Hoftcjmcrrtctx
Angst-werter
fwrstuvninger, stiv Hals, friske Saat,
ftaakne Stedet og Roæstelsen
Tandpine,
Hovedpine,Braitdfaak, Ledsmcekter, Økepine,
sptnkne Hænder
og alle Sntærter der kmver ubvortes
Mit-lau
Landmcend as Kvægavlere
findet i St. Jakobs Lljen et unvertrwffeligt
Mit-del mod Sygbom hvs Kvæch
Un Maste St. Jakobs Llje kostet 50 Muts
I Flaskcr for 82.00. Faas i ethvcrt Apothek.
For sä. sench 12 Muster skit til alle Tvle
af·de For. Staren Adresse:
The Charles A. Vogor Co.,
Baltintore, Klotz-land.
Tr. August Minng
THE-I Hamburger Kryddcrfalvc D
er et ganske for-trinligt Middcl mod Vyl
der-, forstriligc Stang Saat, Frost,
,,.Honscojnc« ofu.
Hver Pakkc -.--J CtsJ. Faas paa Apo
thckct.
The («h:u·1(«s A. Vogt-lot C0.,
Balti11mns, Mä.
swleMm HJTE
s1’I«e Block-· fra U. P. og B. R M. DCWW
607, 609, 611 south 10.skk
I)«1h- hlzuult Skxunlinuwr nsllnskjksnclus nzs v(-lt·(snu1n(snde shN l
( )·,
H.,k· Ij Um 1 jk·· 1 tilli)(1(-I Jnknnnm Inlk L: Muth tun-I ( l Ins-W lM « .
km 8100 til 81.)0 km Kost 00s Lotsis sit-. Duk
8 : bl. V «
H El U S T h O I lg CI cll (17 - T lc111111c111««k11 Jghxkgäkå : Unldha NO
II- lanstte Damske Hotel i Omshm der hat Spec-falle H .
IT Bkhkwcmnmlighedu for Fantoli-»
saloon Cz BillarcL
Mafkinernes Tidsalder!
Bannequ Maskine- Cz Vognudsa
—anbcsalcrsnlldvnlg af
Plouac- Ha aw
ChcckRowers, CornPlanter9,
Horn-cr- Binde-tara
Champion Soeben-«
(Trlatsæ11ep(m Rosman
Ema og Emstemafknicr tm sxsarmvognk »san«
den vkrdmschrpmte .,Bnckcye« Rubrik aabne og lukkcde XIV-W
Tät-TIT- Lagerct er oelvalgt og fuldftckndigt, Vg da mill Tid nu udclutkendx
vench paa denne Fon«etning, er jcg iftand til paaskMt Varfel at kilfredgskkssk
huckt Kuns.
Wms H. Sorcnim
Da mpfkilpsklxsillette
oc; JERNBANEBILLETTER -
—--—- III-Lise- prm llisnstznnl csllor sur knutnnt Neuling-. «
Gruudcjendom fælgcs og bytt
iEt rigt Udvalg af opdyrkede zarme i den frugtbare Loup-Dal havcg til S
Penge ndlasnea i Farme mod 793 pCt Rente betalbar aarligt, og uden nogen
den Udgift end »Necording of Mortgage« og ,,Abstract«.
Anfögning san stored ved Ind. Otten, Ruft-D eller
illa-»I- MØZMFWM Fec Putz-Ä AK
—-- Os- IAIDOLPI sT., cchAcc. ll.l-.
Be vkeken et Grabuem med bedfte Komiker fka Rusb og Rennen Medical
Ich c Imago og hatiwslak udeluklende befattet sia mkb Behandlung rg LIrltkerije
private-verrate olp kronifkc Sygdommev
Tusindet sage Mænd og mündet fre fra cn tidlig Grad bar gienvundn sm .
....——— Itaftog opnaaet den Gläve atfblivtek Istcklvra . A a . . d s
L d um vc cl e, udtsm , v m t. okvime
Tab af Beanddoins ber. Lust-I sm- Sclitnty tatst Energi. TylsiVapnst
— htok pp Usotmuenhev — alt er Folger as nmmnnxksans
UNDERle VA lldjktjtelch Malta-as cr De ifpr te Stadium, nnsn haft paa, at Te inmqu ihn-Fest
d» nostr. Lob Iktcsalsk Stolthed ellck Vesicdenbcb hindu- Tesm tat qive Lqu von Tmis Mtz
MUXWU bcaath img Mynd hat ladet fnt Evudom fast fkit Wh, nmnl Atmftcu hat verva kam-M
den ug Lan-t. .V11ss: Lwckttelie er fakqu
« — faasom S MS med V wer isalw R
Osnktspmmc S Imme s« » M » M, »Um-. 2«...
» · . draguinm alt spramriaqct vcd men tumm
Lxc Ecke alt-ne ann- onsblillclia Lindrinq, nnsn fuldftasndia Anr. Oastxsm1,»k m zwantrnsr J- ds
8500 for cthvm Tilsasldr of private Sugdomnnh ivm vi paachr oss m sum-m kurmn Mli
Wllblllmsk va Brzsvc absolut Roma-hat« Phsdicincn um«-Hinunde at Nr im tin-tm Uhu sc n
m- EUWFL MAY MV WORK-THI- Of Zvadomnnsn aivcirsz km s.irctrcrmi- » perfonligt Bis-U 1 ci
Tllkknsps CMIUWIWI fkt Emv anckktc for vargin1aeilishftc.
Frit! »Livcts Hemmclighcdcr.«
En privat «2Raaj)aich for dem fom alatc at indaga IÆateftals, oa for Masnd sont lider af Unwis
vsie eller trennt-: cngdoimmy sent-es frnpr. Exvres ved Modmgclsen as 10 Trutz
DI. l.. I. WILLlAIs. Noch supt.. 68 KAIDOLPI sfq cchAcc
....42—.
»Den kleine EspenS saameget merke. Fern Fad Dntnhed indbnnden i et
Adelspatent. Veed Du hvad, min egen, lille JngeborgI hatn frogter jeg itte
heller. Jeg er glad, jeg vil synge og danse den hele Asten, og hvis Palle eller
hans Sen kominer Dig for nær, staat jeg dem fordærvet.«
»Du vil Du bestille den hele Asten?-« spurgte hun.
»Den hele Aste-n. Jmotgen drage vi pna sagt, imorgen stinncr Solen heu
over den gronne Stoy, Pisken tnalder, Hundene go, Jægekne blcese, vi ridesatw
men, lad de Andre dritte og skyde og tcnde der-es Heste ihjel, jeg folget ved Tin,
jeg hsrer din Ste1nn1e, dine ane se paa mig. ch lofter dig op paa Hcsten, det
flal ingen Anden saa Lov til, san glennne ui Pulte Brnug og hans Sons dodfodtc
Ksærlighed
J dette Lieblik holte-Z en langtrnkten Lde iVærhedcm Noget der lignedc et
Suk eller en vedvarende Gaben. Jngeborg saae fig om, ndsiodte et Skrig og
slygtede. Holgek blev ftaaende og stin«ede paa et todt og smilende Ansigt, der viste
sig ntellem antenc. Tet var sorgen Zkeel, som stod soran hont. Han var un
der den sidste Tel as Samtalen vaagnet og ubcnmerket konnnen sretn i Gangen.
Han nittede til Holger og strakte hatn Haandcn imodc.
»Gudssred og Goddag Gudson ! « ndbrod han. »Naa, saa Du staat og
stier og djeelper Jngeborg paa Hesten og rider ont i de gronne Skove med hende5
Du hat Folk paa Matten, der gaa tned Hasnderne i Lommen, eller ligge og sove
til Middag til det bliver Asten, sotdi Jngen passer paa dem, siden Herstabet rider
om og plntkek Blomster eller sanger anleunger til Jomsrn Jngeborg. Hoad stal
alt dette blive til? «
Holger stod og smilede: »Far i Mag, Gudsader! Vejret gaar sra Jer. Jeg
holder as Jngedokg, denned kan alt vceee sagt, jeg btyder mig mere om hende, end
om Gaatd og Gods og Her-solt Der er Noget herinde, som deager mig til heu
de, se hende, here hende, leve i den samme Lust sotn hun, det et Alt, hele Resten
er Jntetz men det kan J pist ikke sorstao, jeg er ung og J ek gammel, det er Sa
gen.«
»Ja, deki hat Du min Sjeel Ret,« sagde Skee og knaldede med sin Pist.
»Du er yngre end jeg troede, Gndspn. Du holder os Jngeborg, det er der Fleke
end Dis der gier, soedi hnn er en kjpn og god Pige. Du bringet hende Blotnsiee
og Kjeeklighedssnh lövek at hente hende Himmelen ned paa Jotden og hnn er over
devist oIn Alt hoad Du siger, sordi det nu engang liggek til den nnge Alder, at
tro og heade.«
»Hm-d soe? hvis Du nu saar hendes Ja og Forældrenes tillige, det Du
-47.«..
spife og dritte godt og faa af din Magelighed. Den sterste Fortrced man tan
Dig er at berøve Dig disse to Goder, stte sandt?«
»Jo, det er vift!« sparede Herrenmnden, uden at begribe, hvsdhans
mente.
»Det er altsaa i denk, jeg maa straffe Tig, for straffes stal Tu, det
not begribe. Jeg hat« holdt Dig godt, hjnlpet Dig nd of trange Knar, betslt
Gjæld og tilladt Tig at sage Seng tned mig, naar Du var rigtig gdd- W
ter det AltsammenZ Man kan tage en Mund saa ussel og jammrrlig, W
vil, have hakt-, stottc hank, vcmne ham ved sit Hinte, levc og lide for hch
gjengjcrldrr og dog tun mchcdrag og Utah naar Lejlighed givci.·-. Tu lmth
og man bode, sig mig itte imod, og fast ittc saadant et ynkcligt Illlllgk m·
kjærc Hugbond, husk bestandig paa, at det vi her raadslaa onn, er M DE
Bel. Tu maa bode. Sporgsmaalct er blot hvorledes. Jeg ssd W Wö,
tcenkte paa, om jcg ftulde lade Tig blivc borte fra Gildet idng, fcm Du Inn
at spife af vor gode Mad, men blev luttct op paa Rugloftet til imorgml «
ellcr otn jeg heller stulde tage den grau Ridehest fta Dig, full Tu hemkk
nødt til at gan, istedetfor Du nu rider omtring og set efter FVMUUM Y«
Nei, tom date ittc med Jndvendinger, forftyr mig itte, Tyge, ntcns jeg llV
teenter efter, hvad der tundc pine Dig mest, og altfaa virke bedst til at W
Dig. Jeg er itte rigtig enig med mig felv derotn.«
Tyge Htg saa hpjst ulyttelig ud, store Taarer løb ned ad hans tyIW
«
tan
der.
«Herke Gad, lille Vibetel hvad vil Folt sige, hvis jeg itte tom nnd l«
det idag, jeg vil itte tunne overleve den Stam.«
»Jes km jO kakElle, Ct Du er tagen over paa den qnden Gaard »O
Regnstab op med Ridefogdenz men vcer itte bange, Du tommer vis« W m
Gildet alligevel.«
»Sitten en rar, lille Vibete!« raubte Manden begejsiret. 1
»Jkg tka Mksten jeg bestemmer mig for at tage Hesten ifm Digs d« m
De Dig lengey naar Du ved Vintertid man trage over Marter vg LW «
paa de daarlige Veje. Nu ikte meee herum, der tommer Arveds ridenktes J
DIRde KUij smil vg se fornpjet nd, Dn ital faa min Besiemmelsp «
neigt vi ete hjemme.« ·
DE JIkSM Steel havde fet sig otn i Staldenr. lod han Helle« »D.
svct til Nqbogllatden. Der beede en Herkemqnd sont heb Palle Brutan
W M gimig vg pcaholdeade Mand, ver ikee findt npgkt Middkisorjk118;«
ka Sjsldt Im at Uindk PMgt vg for-ge sit Gods. Det vari Hpskells M g
le pl