,;»tcelling
Cl
J. J. F- Frit
l
gzmlc ZloletanttneraL
kkzx Blen- siden foretog jeg ntig i
...,;l mutige- zodnqndking paa
.- H havdedenne Gang bestemt
,.Hx«31.rlland til ntinRejseH
Finden Pinsedags Eftermiddag
kzxkj mig fotbi en Stole, det
as Zinsllandcs sntnkkesie Egne,
zsplku gjorde oed sit tiltalende,
Wholme lldscende baade Kont
«« Hinlenkt-even den storste Æte
:n1tit, der flnttede sig til begge
Mannes Gavle, stilte Gent-ds
tms iztkjetn Rundt otnkring
ne Husc stode stote og fntnlke
Illt faa’ saa venligt nd, at jeg
.-«s«ndc no, at nogen Stolelæree
-.- detuennne sig til at give cndog
13 eller dooen Dreng Tugtelse,
Den tut-de vooc det ligeoverfor
nenfeende i Illtnindelighed in
·»cnlig stentte Forældre, ont
elskvcerdige Pode aldtig saa
todt gjort sig fottjent til slig
ndgangen til Gaarden saa jeg
i· i forttolig Santlale nden der
undlade at befragte mig nted et
Blit, fauledes sont Skik er
det. Alt sotn jeg kotn dem nett
let detes Jogttagelfe af ntin
meee spandende og ganste oist
goaee overbeoist out, at de oilde
efter mig ligesont to Solsitker,
vorkommen forbi dem, og spl
ed Ojnene, soa lange de kunde
fortabende sig i Bettagtninger
vetn jeg vel knnde vere, hvorfra
og hvorhen jeg oildc. Den ene
tterne antog jeg med Rette for
Stolelaereren selo; thi hatt var
lig Fratte nted Træsto paa Fad
mcn med snehvidt Linned og en
kle, af hoilken hatt syntes at
nett-re jo ntrttnere jeg kotn hant.
rcn uclnæret Mond i fine bedste
ed et nie-get fyldigt Ansigt og
Ange, tnen ligesan godtnodign
den sont stod oed hatt-:- Side, nat-l
ixtcn Bande, af et yngre lldse
ed den sonnentlige Botnetngter.
:: iftnt sine bedste Klædet«, og
stil)aanden, huilket niste, hatt
a Vandting ligesom jeg. Hatt
hastig nng Mund ntcd staer
it Mindste paafaldende Ansigtw
ligejaa bleg, sont hans velncercde
:.n· radkindet, nten nted alt det,
sgch Ydrc noget Tiltalende ved
leg kunde ikte andet end skjænke
starreOpInærksomhed, end jeg
Tini-r at yde de Mettnefker, sont
ttig hilser paa alfar Vej. Da
kommen ttd for dein, besoarede
M lioflig tttin Hilsen, sont jeg togl
ffor dent, »og saet«, teentte jeg,
ichpidsrod bagft·a; inen lad
tdet, jeg foler heldigois intet til
micte Rygft1)kket«. «
Var itnidlertid neppe kommen
M Stridt fta dem, for jeg horth
Landene raabe efter mig: »Und-i
nnnHert«e, at jeg standscr Tem,
W Uaa Deres ensonune Von-s
l
emdtetnig hurtig ont og lettcde
LTJH for den ntig intode ilcndc
«ester, idet jcg hoftigt spttxgte:
er til Tjeneste ? «
klkyld, tnin He1«t«e«, gjentog Sko
ren, idet hatt ligeledes lettede paa
l. niedeng hatt holdt sin lange
lliest-m en Landse henitnod mit
M sont hatt derined vilde afparere
W Slag af tnin Stof, sont jeg
lII Vane plejer at holde op mod
its Sknlder, naar jeg hat Stok i
mvs samtidig taler med nogen.
· MS Uk spot«gc, otn De sknlde
en Mand, der i sin Skolegeing
»der Navn af »Sorte Bruder
men tager jeg fejl, fandeder
« UUWge Gange om Forladelje,
M ikte sagt for at fornærme
nlldlcde i sprste Lieblik over dcttk
exltedeSpørgSmaah inen fattcdc
:tgt.
Cledeg kaldteg jeg ganske visk Af
Kannnerater i Latinskolm MVU
W faa nie-get, fan M"d De Ucl
W, at den of ntine Katttntctåtle
jrevncde tnig saalcdeg, altid fik en
singt fok sitt Vitnghcd, om icg
inde- tnagte hattt.«
llkkkotnmcn tigtigt«, sotsikredeSka
åde Mes) glædettraalende Ansigt,
bevid Wne Leen og Posteriora
tm Ue Sanddeden deraf, vM De
lhusle det ligefaa godt spm leg
erkorle her-Em« Hans-· vedblev
. ne Okolemesiey ,,og se her
F
eldttesdyrd paa det, svm leg al-]
kid hat isgk« M jeg stell kjende et Men
Uestk fgjen, am dxt end er aldrig saa
listige sidm, your jeg blat en Gang har
set ham.«
»Og isten naar Te en ag anden Gang
hat faklkk Pkygl af ham«, bemerktedek
Banden tart, og tilkastede mig et Mik,i
der bragte mig til at sniile. l«
»Mei! maa jeg nn til Gjengjald havel
den LEre at saa at aide, haad den Mandt
hedder, hais llmeanelige jeg, som Te si
ger, hat haatnndeiVehandling«—.-« spat-g
te jeg smilende.
»Er sknlde maaske ikke langer-e lnnne
erindre ,,Dyrekallen«, »Bedeka llen« eller
,,Kalvekpllen«; thi kjcert Barn harman
ge Navne?« spnrgte Skalemesterenmigz
»men aldrig käldte man mig dag »Skri
nekallen«, rimeligvis, sardi det
Navn ikke findes i Kagebagen, men saa
hed jeg istedetfar ,,Skinlen«, som tilsidst
blev til ,,Sinken«, ag svarede brdst til
Virkeligheden, ester som jeg ilke blev
andet end en salle Skalemester paa Lan
det, men, Gudskelaa, er det dag gaaet
andre rat-re.«
»Paa detie sidsie paradare Jndsnld
kjender jeg Dig farsi rigtig, min sor
treeffelige, gamle Ven, Amalius Kalle ! «
raubte jeg leende ag rastede hjerteligt
den Haand, haori han holdt den lange
Pibe. ,,Saa sandt sam jeg hedder Bra
der Knud Schwartz, skal min Reise idag
være sarbi, ag ai ville tilbtinge denne
Asten samtnen i sartralig Samtale am de
gode, gamle Tiber.
,,Kan Du se, Hans, jeg ksendte mim
Mand,« udbrsd Skalemesieren i synlig
Glæde. »Dam- Mntter ail blive glad
ved at se Dig igjen —- nei, det er sandt,
hun har ja aldrig set Dig — ag lab
mig se, det er ja tyve Aar, nei, stop lidt,
det er kun atten Aar siden jeg selo saa
Dig sidst.«
»Ja, saa sigerjeg Farvel tildeHerrer, «
svarede Banden bessedent, idet han let
tede paa Hatten far ös Begge.
»Nei, sikke nageti Hvad skal dct be
tyde? Du er kommen sar at tale am
Farretninger og er ikke kommen indem
for end-In. Tet tillader jeg paa in
gen Maade,« sarsikrede den ivrigeSkale
leerer.
»Farretninqerne kunne gvdt opsietth
til en anden Nang,« indvendte Banden!
med sin scrdvanlige Roliglied ,,Og jeg3
aiitager, at de to gamle Venner helft
ville have Dagen for sig selv.«
»Har, Hang-, tror Tsn det, saa kjen
der Du hverken Schmartz eller mig til
Fuldkommenhed; ja, med Schwur-is vil
jeg nu ikke regne det, dnEders Bekjendt
skab er saa nyt. Du kan tra Schwartz
vil glade sig ved at tale med Tig, sar
ser Du, Schwam, Hans Jahansen er
min bedste Ven her i Sagnet ag det vil
ikke sige lidet ag desnagtet fall
lede han mig den skammeligste Streg for
to Aar siden, sank den ene Ven kunde
fpille den anden.«
,,Det bestad bat-e deri at vi valgte
Kølle ind i Sogne1«aadet,« sagde Ban
den til Svar paa mit spargende Blit,
,,og det var jeg ikke alene am, kan Du
tra.« ·
»Ja, men Du ag Din Fader variiren
tejn for det Oele. Og ilde var det
giart, siger jeg; en Skalelerrer skal ikke
besattc sig med Politik, lige saa lidt som
en Priest, ag aldrig skulde J have saaet
Edera Krig frem, dersam jeg ikke havdel
været saa trag, men jeg er den eneste
Hast-einand i hele Sognet ag saa maatte
jeg antage, at man fidst vilde tcenke paa
mig-«
»Hvor meget Ondt, man end siger
am oa Venstremænd her i Sagnet, saa
have vi ved dette Valg dog vist, at vi
her saa alene ester Haderlighed ag Teig
tighed ag ikke ester palitisk Traesbekjem
delse, sam ikte bar have neiget meddenne
Sag at bestille,« svarede Banden; »men
sarresten glaeder dct as, at vi en Gang
kunde sarraske en Hajremand, hvilketikke
altid lykkes.«
»Ja, men det er ingenlsunde det Var
sie, Schwartz,« vedblev Skalemesteren
sin Beklagelse. »Du kjender det ikke
altsammen, far — taenk Dig — Aar-et
ester gjarde de mig til Farmand.«
»He-or Du altsaa sidder som en Hund
imellem et Spil Kegler — jeg haabtk
Begge tilgive Sammenligningen," sva
rede jeg leende; ,,men lad nn det viere
gadt; jeg incerker nac, at Du iGrunden
ikke er saa vred over det Pnds, Hang
Johansen spilledeTig, eller den Stil
ling. Du derved er kommen til at indta
ge og sam gjar Dig saa megen Mee. —
Fplg dog endelig med ind, Jahanien,«
vedblev jeg, vendende mig til Banden.
»Jeg farsikrerDem, at det agsaa vil ace
re mig en Farnajelse a: gjar. Sei-es
nacrmere Bekjendtskabz tnen nn langes
jeg virlelig agsaa ester at hile paa Ma
dameKalle ag saa mig enSlurk Ll anm
paa min temmelig lange Vandring Mi
termiddag.« .
Muntert passiarende gis UT saa hell
imod Jndgangsdaren, haar hans HARTN
en lille, sed, mildt smibande Kane, bsd
—-l
mig venlig nelkosnnien, vnikredset as seks
Born i de forsksellige Aldere.
Da jeg ndtalte niin Gliede voer denne
snnst ndseende, krastige Vorneslok, son
rede min Ven niig nied en viei Fadei«skolt
lied: »Ja, saadan var de alle, nien
tre er has Vorherre vg tre rre i for-;
skjeliige Etiliinger for at bane sig enI
Ficnltid.«
,,.Hvad liedde de?« spnrgte seg·
» Tn tager ikke feil, naar Tn lalder
Trengene Kristen og Pigerne Unsinn-,
sor det Navn have de alle«
»Jh, Du inilde Gndl Hvorledes sin
der J saa Rede paa de staklelo Born?«
spnrgte jeg i hvjeste For«nnd1ing. »Man
Tn sige Kristen Nr. l og Kristen Nin 2
for at faa sat paa det rette Bari-, sein
Tn netvp vil tale nied ? «
»Jeg nurrler nok, at Du ikke har
gleint Tine gamle Streger,« fvarede
tnin Ven i en Tone, sont sknlde gscelde
for form-net, men svin bragte Banden
vg mig til at le. »Jeg kaldte dein Kri
sten eller Kriscine for saa beholdt de dog
altid nvget Kristeligt ved sig, hvvrdan
det saa end gil dein nied alt det vorige,
de havde saaet ind, nien natnrligvig ha
ve vgsaa hver et andet Nov-r, paa den
Ældste nar, sont er i Mastinlcrre hos
Bnrineister, og slet Zg ret hedder.lcrislen
Kelle. Han her hedder Spren Krisien,
denne Kraltop Anders Kristen vg den
Tyksak Ole Kristen; de tre Piger hedde:
Elise Kristine, Georgine Kristine vg
Wilhelmine Kristine.«
»Langt smuklere end Drengenes,«be
markede jeg
,,Ja, nien saa hedder vgsaa min erlds
ste Datter Mette Kristine, hvilke altid
kan veje op mvd Drengenes,« trtsiede
Faderen.
Under al denne Navnepassiar havde
Madame Knlle forladt Stnen vg jeg
lagt niin Reifetasle fra mig. Det Unre
de ilke lange, for et tarveligt, inen pro
pert Thebord var anrettet, hvori vi alle
tre syntes at finde lige start Behag.
Min Ven var synlig vvervaettes glad
over at have mig hos sig vg lvd Munden
lobe i Etvcrs, saavidt hang erpligtelser
lige over for Mad og Drikke tillvde det.
Gansle vift is »n- tnange as hans Jndfald
helt snnrrige n der gil« en fund Tan
fe gjennein ass, ikmd han sagde, ng nie-d
alt det laa des "—::-: for mig, at han var
en Mond nied Hserte ngoved paa rette
Lied. s
Kort ester, at vi hat-de spist, lmd Jo-!
hausen os Farvel i
»Nati, stal det un vare«e«« spnrgtc minI
Ven. ,,Jeg vil· tun sige san nieget, at!
jeg nvk vilde give en Salt-mark til, at;
alle Sogneraadsfvrhandlinger endte saa
korte og saa svrnaseligez thi idag have
vi ingen Ting faaet ndrettet, hvilket al
tid er nieget bedre end at have gjort noget
Galt.«
»Or. Schwanz vil og kan vel ikke giv
re mit Hns den Ære at selge nied stelle
imorgcn over til oI'-« spnrgte Banden,
idet han bed inig Farvel, »saa faar Te
hele Familien at se paa en Gang vg
dertil nogle gode Venner, thi Fa’er
sylder iinorgen sit halvfierdsindgtynende
Aar; del sknlde veere niig hserteligt
kjært.«
»Tet skeelde ogsaa viere inig hseiteligt
ljært,« forsikrede seg, idet jeg trhltede
den brave Mand Haand til Assked, »thi
jeg har glckdet Inig ved Samtalen nied
Lem, stsønt den knn hat vier-et nieget
Fort, vg antager, at Dereg Familie vil
veere lige saa behagelig at vmgaa«:-. J
Kvlle der ser jeg et ndnnerket Elgeinplar
as Deres Venner, nien jeg tør intet love
eig tager derfor Assled ined Dein nn for
ikke at kennne til at svigte mitOsrd siden
henz men hils endelig Kvne vg Born
sra mig. Kvmnier jeg nvgensinde igjen
til Egnen, skal jeg indrette vet faalede5,
at jeg ogsaa kan nyde Grfvt as Dei-es
Gjeestsrihed.«
,,Men saa flal Hans vgsaa have en
Kone at made med,« bemærkede min
Ven. »Dein Ungkarleliv dner ikke i
Tidens Leengde. Dette siger jeg baade
som han«-; Ven, sent Mennesle vg sosn
Kirlesanger, vg jeg er vis paa, at Pra-.
ften dertil vil sige Amen, sljøndt hernika
er Degn.«
»Men,« indvendte jeg sorundret, »Jo
hansen bvd inig so hjeni til sig og Fa
milie. «
»Pral, niin Ven, lntter Pral,« for
silrede Kolle, »det er bare nvgle fserne
Slcrgtninge, svm han samler om sig den
Dag, ligesvin alle Helligaftener, for paa
en peen Maade at give dem lidt Unber
stpttelse, hvortil de vgsaa nvk kunne tran
ge, vg de glemme da heller ikle at tage
Krnkle og vae med, naar de koimne,den
ene starre end den anden.
»Du er idet Mindste en Gnd velbe
hagelig Familie,« bemærlede jeg og tryi
kede atter Bondens Haand.
»Aer, det er der dog Maade med,«
mente niin ufortrsden Ven, »hvilket Du
selv vil erkjende as de tv Eisempler,som
jeg stal ans-re. Haus« Faster itredje
eller fierde Led er den veerste Rappen
L — l
sktalde i hele Sogttet, hoilket Tit not
kan begride vil sige tneget, og den dave
Motten, hvis Stagtskab tned Hans tnaa
ndtegttes nted Logatitlttttet«, set· ntig al
dtig nden at sotttellc tnig, at i hanct
Vatndotn vate Degttene ikte nat satt se
de sottt nnotttstttttdet-. Mett sot«t«esten,
Hans, vi opgive ikke Sagen sot dct.
Schtvnttt et· jo blot nde soc at tnvte sig,
og det kan hatt lige saa godt hoo Dig,
satt sparet hatt ovenikjobet sitte Etat-le
saaler saa lange-, hvottil en sttltett Ad
jnnet not kan ttasnge i diose besvastlige
Tiber-«
Med disse Otd git Skolctneftetett
nted Banden nd i Forstnett, hvot de ble
ve stattcttdc en Stttnd i ivrig Sattttale,
indtil jeg hatte dein bhde hinanden Far
vel, og satntidig tned, at SIolcntesteten
traadte ind til ntig, saa jeg Banden nan
drc ovcr Gaarden til sit Hjetn.
,,:)iet kan det not tnrte i Bet·dcn, fotdi
det« er en retsatrdig Gut-, tncn, hvad
sont billigt et, kan man iktc langer
sinde,« begyndte ntin Vett, idct hatt nasc
tnede ftg Bordet tncd et Papir i Hann
den. «
»Ja, alting et« nn gattskc visi dht«t,«
benttetkedc jeg tott, ,,i det Mindste i
Fothold til fotdnnto Tage-. Vil Tn
have et Stocke Flest, vil Du have
Smar, vil Du have Ost, Grott, WI,
Brande, saa kan tttan itke vejc dct op
tned Benge.«
»O, Du Skalkl Lad Du Fader Hol
bekg ligge i sin Gtav ttted samt alle
hans Batselkoner,« soarede ntin Bett
leende; «tnen sotresten kontmek ogsaa
denne Historie sra en Bakselstuez thi set
Du, en Kone nedkont med Tvillinger,
hvis Fotsorgelsestet var tviolsont, og tttt
soreslog jeg as Billighedshensyn, at
Ringsted Konnt-ne og vor stulde tage
hver sit Batn og Striden detmed
væte endt; tnen teent Dig, saa dom
nter Amtet, at jeg stal have dem begge
td.«
»Du ntaa heller spat-ge, hoadDinKo
ne siget det·ottt,« svarede jeg og skottede
hettitnod Daten, ad hvilken hatts Kotte i
det Santtne traadte ind.
»Hm-, Tritte-, Dn oed ikte, hoilten
Stall-, der siddet i ntin gode Ven
Schntatlu hatt kotntttct ntig aliid paa
tvasts nted sine Vctncrtkninget og Std
klavct«icr. Vit- jeg et tsettt Tttnttnethovcd,
Leim-, satt hat« jeg i del Mindste itt vidst
dct sein«
»Ist-Sturme iontntc tttange soll sorst
sent til den rette Sclvlttttdskab,« svatede
jeg, rystende bettrttkeligt paa Horn-det;
»tnen iovtigt tan jrg ttaste szig nied, at
Hans Johansen paa ntit Sporggtnaal
on( Din tnetttale Tilstand, svatscde, at
Tit i dct Hele taget ottr en sotnnftig
Mand as en Hojtctnand at virt·e.«
»Ja, Und ttvstc hat-J, otn hatt httvde
talt andctlcdeg, hatt, sont sclv har gjort
ntig til Sognetaadgntedlctn og Statt-ne
ster i Raadctz nten Tit tnaa folge os
dcrhen intorgctt, Schwam, hoilket ogsaa
vil have en vis Interesse sat« Dig, naar
jcg sigct Dig, at denne Mand, sont Tn
nted Rette shtth saa godt ont, hat vtrtet
atresterct, ttltalt fot Vold og andctt
Ovcrlast, og blot tseddet sitt nd as Uni
ben ved cn stadig Bettergtclth ja, cndnn
sot otte Aar sidctt var hatt saa sotagtct
her i Sogttct, at de Ældte sphttede ad
hatn, Pigerne settdte hatn Ryggen, naar
de saa hant, og de uttge Katlc vilde hel
lete ontgaag Diasvelen end hatn, sont
tilsidst ilke knnde kottttne i noget Lan«
sotdi hatt vat· vis paa at blivc stnEdt nd
pna sitt Hals.«
Zog blcv slaaet as den stotstc Rot-ban
Felse. »Har, Kolle, her tun Tit itte
spage og dersots ital Tit txt-als sige tnig,
hvad der hat« bevittct denne nhnre
Fotandring til det Bedie- ho—.- denne
Mand.«
»Det skal jeg ogsaa gjetne gjøt"e; thi
ingcn liettder det bedre end jeg, stjsttdt
hang chttneste kjcnderdet ligcsaa godt,«
svatede ntin Vett. ,,Men nn ville vi
sarst i Foretting gaa nd at slhtteltaerne,
saa hat Mutter nok lidt vartnt til os,
ttaar vi kontnte tilbage, og saa skal jeg
tned Gliede sotttelle Dig dentte merken
ge Begivenhed, sotn ganste sittett oil
drive Dig til at se indensor disse agt
vardige Mennesler, sitt-Du tager Asskcd
med os sor detttte Gang.«
Jeg pnskedc i sprste Lieblek tnithens
Koer derhen, hvor Pedeket grot, nten
da han sortalte mig, at han blot havde
to Kver og en Knie og at disse stode tæt
bag oed Stolen, sandt jeg tnig noget
sorsonet nted ntin Skjcebtie og sttlgte
sagtntodig ntcd tttin gode Ven nd paa
Matten, nden at hore saa nteget sont et
Ord af, hvad hatt fortalte tnig otn des
se hans Yndlingsdyts Dydcr og Dejlig
hed.
Jntidlertid kam vi ikke saa hurtig til
bage til Huset, sotn vi haode ventet, thi
da vi igjennetn en Lange kom ind i den
hyggelig Hatte indbsd et stnnkt Lasthus
os Begge at lade Hvilen salde paa os,
og nyde Havens Dejligheder.
(Fortsat.)
l
l
l
l
l
k;
St XI eml Llalmlmllwzlk
—- lsflerfolqer lll —
Howaxsd County Bank,
F-. ! »M, JVeszJJmeL
.-lutu1i-t-·IctluanSkmwnk —- l"·ll-ct;ill kzipltxilz Silwlsl
lldfpm almmdelig Banljonclnhw Nikolcr nbsth Wa ultc Nnoxnm lclsknsic «L«1)ek,
« Tantpikibs Bill-tm Alsoqu til ou im alle curopckislc dunkler-. Pest-»F udlaancss zum sjspm
stlge L Mann VI gibt lldlannlnglk mode- klar-ne en cprcmlilct
lieu lZ.l-c:1n. A. li. Ruh-. lI (". llxtnsnIL
Pumlcltsnl.. X I- »Ist-. deckst-Oh Uns-un us .
HZTERUA l IONÄL BAN K
DINNEBROOH REISE
Osa
Almlndclla szllicikfdkrcmluq lsdfocsco.
« Pcnge tillaansz paa gunsligc Beil - :--lsrr puu fast Mondqu cllcr pnfonliq Leu
ke1·l)cd. Bekolcr udslcch pcm alle wende Etasdcr i Verdru. Tannpslistliins m
til og sra Europa sælch.
Notmy Public tilslcdc i Wanken
.-— - - -
.Schlytekn Ums Wo N. Lehlulcrm Ass. Its-.
ZEIT OF
— Datmolnsodz Nebri ska —
Udfjrer slmindelig Vaakfomtnin Kotrespoudeuteu
SMUC meækkspmhed NEUka Jlldmsp Amektcun Bxclmnko Nation-il Bank
ring, hyllkel seist-ges mod rlmclig Bei-erlag. MTW VUND Ns Y«
. lt
Hsieslelflente belales paa Penge. iom ind- ochkxllfAHcallilVglcknv l
ssnks pag langen Eih« Unizslls NlUiOUlll PTIIIQ
UKANU lSLANI).Nl«LllR.
NOTAUY FUle tilgte-do l Blanken
Eb. McCormick, A. A. Kendall, T. F. McCarty, W. A. Wilsou ,
Prei. Bin-pp nass. Adsist Kass.
C1tizenssksNat10nakBank,
GrundkapitaL 350,000.
-— H-« S,l«. PÄUl« NIJIZRASKA Ist« —
du aktuindelim Awskatltku schritt-J ccdjdcw
Neulc Wut-« kmi dcpu.1.udc Cis-much
Direktoren-:
,l«. l««. INDEMNITY ’". ·I.. ’«Vl«.-1(s.·«—.«, lll" l«l·’.l) «.(-« ·
.-X. .X.lxl-«I-.ss "-—!i. l«. lL ’-l-( )«— sllt l.
»«— · f »s-« .. « att.--u-.s.s..i «.- «». V-— , -«-««-·- ( »s-- M. »so-»so
A. lJ. (".,U)Y N."l·»«. Wl·l.l. « II. l·J. l,«Il Mx
li-- l(l·s sul
Førftc Maul-nat sssznk
-·-—-t Sk. l-·,«’(Iul Nulniisixu Os
Moriscret Kapital. llEiUEOU -—— Zeholänjnx og Ovepskucks MW
lldforct almindelig Winkmeu ina Keiner bcmlcg Wa dcpmmcdr Dummer
Sælgu Vekglc1,lutall)uu i alle Budi m» »wir Wer
I - s-- h-- Was-- sc- --« «-.·I«--«»----1-I»-·
M. Ejølwäm
HEDRUGGLSW JG APOT IUCI « E-Z?(,11-——s
-I·««· l.· ullm Jl
ngomldleshIll(-(1n-.jncr. liu iikilliiss«. s’n.t(«nttnesl««ln-s1·, Miclinzg. lslsktwsluib
ZlGIGÄREP z P Jde ETID lLVAU l·l·«ll.-3-«
EIN Luscicquur ums-ists unxhyqtzkclsgx pack «.:I,«-.«t Fi.--.«I sum-m
M. Sjøholim Baums-rog- Nebr
----. —- s--—-o-««-----. - --.·« · .- --——--—-m--- -«-«.-«
I(
I
I
I
I
I
I
I
I
I
? -.
Dampfkdpsäpåxlkäcssj II
IIG JIIIE II- III; ji-«·T·"I I;
«-.«iIs..««« l-·'l«l III-IIs-..III! isIIIsr I«--I I-« I !Zi' I.II
GriIIIdcicndI III-I Ian« k-; ZEIT-TM
T
trigt Udualg of IsdeIIkIsdIs XII-Ins ILIII II:I«I:3«.I: » ».s J-·.3 : ! H ;.;
Penge IIdIIIIIIIch i FIIIIIIII IIIIrd T ’, IIICI TIIIJIIIII !II«-.«.;s- i .I«III- I", I-·I ·«kI-:: : rs
den Ubgift end »k)IcIoIdi-Ig of :I.’I’;«-.·-«- I·;I « III »O "- I«
Anfügnmq kan giesse-I vers .;-I-ev. III-cis- ;-«:.-.I;Iers, ckm
III-»O- Afsz--z«.s,»-c73. F-. XII-M Ass«-s-X2,
IR. N. ROSENBEZRC,
41 S. Mark Streck, Cis-»Am Jll»
et IIddaIIIIkI vkd UII IIVIIS IIIIsIe lkIIrIsTIII : II h- «-1II:'-s, II ! «
tstIIIIsket Iovrr VIII :, III II kaI eIIIiIIs II: III« Izu-Ins Ost-me - «·
Amerika, III-II IIIII IIIIskI Behandqu I I -II — IIIkkIsIIMC m «
tivaie Smdustme III Iw- IIslt Fug, Ia - I -II Ist: III:- III
rcvaxle Incd III-III IIII Nat IifI Punkt-. III yet-I der-ei e«;-«I theg.
Treus schaut-nach Uhr-desto IIIII stut. Den « Irer
causon Nachens del-sie o tmIIIIJIe Medicina- III IsIIIiII III I.. m II hIsIIII Im I
III-Imm- m »Im-er II- med IktIrIIkd kan gis-e Urania-I paa.
R«ronistc In donUUc, IMM« Rh-II:IIIIII·meI«.I IMM- «U·sts,ftI’nadIm-ck.
sscvkktsmdmmnm Inn-com «.:".I-·. du«-»Im WI
voiclfe, c achte. new-s
nat . besucht-tue TIIIIIIläolIkv, 1
ormskkede kaute-, msmm ctmdoiII.I:IIIIIg, IIkIsIII III-Im Zugs-k
en-R Ulvu »Im-, Udfleh fort nur kroIIIIIe qudomms · !·«II-d1I-·«« «— III»
IIIIIIIIIIII El..- ..I- III IIIIIIIIIosIIq sog-»Um V«
vttdcsy dominc fu«-II IIkd UIIZI !II--;IIIItdII.III «.1Igctsr IIIIII MIIILIITJI
b as Dust-manns
( RicttciI-.II1I-. IIIU
-’d.
cito-, Leuten-heim ansmektkk 11 IIIIIIIIIII IIIIIIIII z. :I.-II cIIIIIuIIImIIIg lot .II. .;s-I-.
behandlte III-d VIII vdIcIIIIssI Omhm .· !..I s. · .I II I I -.«:- : I.I - .- !
P II IIIaaIIIIIIebI III l’ sSII IIIII lltIIIIIdIn II. dsI I l! sI IIIIs sy
r ivate eng-Honi. c IInamklIgI VII-III- II I-.:. - ist
Isasom Narr-tin Tab III sonst-am I Ohnele Ulust hoc Wand oII AII .dI-, IIiIIItII III
Darumin mmmklige Udiommkmh Blin- -. MI ZIIngIIIIIIIe, iIIIIII »m,
flu. II
Uklnladutns, beim-dirs LI. IIIIIII III I mithi- d » s III I Im II« III I Im. III. usjk..-««I.· «
andre erst-tend- xtser. und-Ha . . . .II-.II .IIII. III-zi-« . .·. II IHI 7
hm Ist edwqu IIq SvIIIdeL anlan tII III Irrt-Ue VIIIqu II« qwtrmsnbe Sols I--I!I sirIdIr Oku nse
IIIId IIllIdIIl Ian ioIII via kokt Iid oq III· IIII IIIIJIIIIII sIIIIrkIIsII IIII dru-» se -.;III:II-I Ins . .: -...II:
tIlbaae MedIIIIIet icIIdei ovekan mIkI s- II Ein-org m I dybcste ecmmelighcu
f III af IIIIII utsIIIvIt Vog vaa 52 cIdIr Inder s: o
Legebog for ( unver, Knvelse III M IRIWIIIIIIIIII N III: es Is-««-rsI:: «III I :
net, de qumIIdelI It fortkommknde II- IIIIIe Evas-many bete-I » krbugchje og Unk. Sense-.- LIII III
IIthTt ved Movtaqe leII ei II e Cents ZII Ins-Er ki
Im andea sog vaa III SIoIsk oIIIIIaIINet use
ungdommens Raubg- ver, private qudoIIIIIIIH UIIIImIIIcuUthvaI HI: II
New-Leser etc , di but-de Tmes CI IIIIIs IIIIIII Muh. Sendes frit I sorieqlet VII-flog III-d Modtagelse If
IIII IIIIkkt et
Kentern-« dveeri delliqdnae10—1. III-we kunne III-m- med sal- TIIUI CI III
ttsushDes, due r.Isketv käm PskI oII aadIIIr III-set og deivaker dem alle Alle VIII-e addresses-I
dient-erg, 41 South Elark Stteet, Chicago, II.