E n P r o v e .
zortielling
af
HHU Do tsælitzini
Haut fra fort-. No.)
Zum inne dcnne Sinn kan jeg nied
»Z«;;«inmg!)cd nndgaa Katasttofcin
kmsdc da im- lakngcr en eneste Ovid
« cn »Ein-l at sidde paa, tnen ingen
W kunne paadutte mit Navn noget
wunde, lpvoritnod alle niaatte sige,
jka faldt foin en Hadersntand. Mkn
sauber jeg, at Du sparer paa disse
HouRublen Tu bar tage dem nn
fbliklelig, gjemme dein et eller andet
»O pg sage Dine Brillanter med Dig
» Horn Du ped, gaar Loven meget
mgt tilvcerksz niod infolvente Skyld
te· »Jkg forudfek nbehagelige Steuer-,
m minder ikte ben- være tilstede vcd . .
«
ksaa. . . .
»Ist-l jeg blive her eller tejse til Ub
«Vk»« spnrgtc Alexandra Petrovna
stig« Tichernin tunde kun Ineb Møje
hageholdc et bestyrtet Udraab. »Var
ne alt, hvad hun havde at fige hasti.
isad lnni sig da slct ikke oin hanc-«
Pan-:- Hoocd rystede, og hans Hjcrte
kik pp at banke. Han falte i sit Jn
c, at han var nær ved at forgaa af af
dig Viede mod denne Kvinde, soin
n for et Minut siden havde været fræk
l til at tale til ham om sin Kjeerlighed.
»Naa·-« fpnrgte hnn ntaalniodig. Det«
rklart, at hun mest tænkte paa Flugten.
»Vent,« sagbe Boris Pavlooitsch og
kalter hen til Skabet, hvorfra han
emtag en Revoloer. Alexandra Pe-«
oan ftudfede og veg et Sktidt tilbage
FokfketdelseochedseL HendesMands
lde Blik fyntes at ville gjennembotej
ade. »Bist ikke bange,« sagde han(
koligende nied iskold Rost, »wer ikke
n e!«
Hgan gteb Kolben og kasiede Vaabnet
gjennem Vinduet nied en faadan Kraft,
Nuden splintredes istykkey og Revol
ien faldt paa Gaben i Sneen. Den
«arelset, niedførende fygende Snefnng.
lcranbta Petwvna troede, at Monden
ntud var gaact fra Forstandem Hun
eb Pengene.
Basis Pavlovitfch lo attcr ined en
dftabgfnld Lattcr og udbwb: »Vcnt!
u hat endnu ikke hart alt! Nn stal
u faa dct at vide. Jeg havde stadig
Inn- Rcoolvcr hos Inig for at knnne
de mig en Kngle for Banden, del-sont
r indtraf noget, jeg sikke havde Kraft
lak bære. Nu behøver jeg den ikke
ne; nn kan intet mere drivc mig til
elvinotdx jeg hat taget fejl af Dig, og
er inin Kjæklighcd farvandlet til For
t· Hat nn naje efter: Mine Affe-ver
findet sig i ypperlig Stand. Jeg vilde
n ovetbevisc niig am Din Kiærlighcd
lmig, det var det helc.«
an miftede aldelcs Fatningen, vilde
e anget, rystede paa Hovedet og vak
de henimod han«
»Tag Pengene ! « ruhte han og strdte
nde oildt fta sig. ,,Tag dein, Mode
kkck Tag dobbelt, tag fire Gange san
kget2 Tn hat Ret til at fordre Millio
kåf Illig for Din SkjonhedL Forlang
re! Af faadanne Personer soIn Dig
at inan intet gratis cller i Foræringl «
Men plndselig brast han i Graad og
nlhnllcnde ned paa Stolen, thi han
lte meb sig sclv, at hans Mod Inn var
nftlet. Han elskede hendc alligevel —
»bt, afsindigz han knndc ikke leve nden
We- Han vilde bede hende am For
delse og arbcjde endnu flittigere for at
Miene endnu flere Penge, og for at hun
We faa saaineget mer at dort-dile. —
kFls Skyld var det egentlig at de havde
W! sig med hinanden? —- Det kunde
are det samme. Hovedsagen var, at
M elscede hende vanvittig.
»O O f— --———
Im Missionens Verheir.
—.,,.—
En Omvendelse.
J lange, dmvelige Toner lod det over
M halvmøkke, disede Gaard i den sur
olde Bintermorgem
»Tku—la—la—la——la—la—la . . . «
Tkt var Kirstcn, der gis til Malt-ding;
Immen med Sine bar hnn den store
MIC- sont Mælken skulde heldes ist-a
EWMU den hcengte midt intellem
W Nu der lange Tværstykke, der gik
M Ekulder til Skuldetn Forkarlen,
M stotte, siudige Christen, kom imod
m? hsn holdt meget sf Kirsten, mest
II htndes Livligheds og heudes Sangs
»Du-; felv var han stille og tilbagehol
MFS Dg han syntes verfer, det kunde
ask Ade om han sit den venlige, Nos
lade Kitften med be store, blau Ojne,
IF smnkdk san kjsnt bag de lange, mtrke
flmvippen Og saa Bunde han saa godt
we YMVET Jydst; nqqr hun sagde »a«,
Wsm hun ham hktk ticspkchetig. Mea
M tutde ikke fpskge heubez de kaldte
r—
s
jhatn allcsnnnncn todc Christen, seit baadi
Thon-z Haut-, hang S kng og hans Ansigtgs
Ifnroe spsllcde sttrrtt i dct nun-lerde del
Igfxdrde htttn frngtsont oversor den fkjonne
Hittnetk
z.l
lI «i91«dct Tig, KirstcnIM
i »Ja vOl a« du« incr, de« ta· To nal nol
;hor’,’i(hx-(k«kstcn? Hocs To da et ln’ si,
san de tn’ Do val et i sann Mork’. Hita«
soll TO helfen, Chrætrsten'«-«
««ikg — jeg vilde blot spstge Sitte,
otn hatt ilte havde en Lysestntnp til ntig,
spk leg ssuldk have Lys Pan Lygten, vi
lau ikle sc og tærsle·«
»Jatntncen Gu’ Faar bevaar vog, Do
spka jo, oin de· var mee, Chrceæsten!«
»Ja M kastsak sig — jeg vilde ogsaa
ipsrge Tig, hvorsor Du er san glad til
Morgen ?«
,,De’ sta’ a saatnæn sej’ Da, Chem
sieU, u E igor Avtes pp as Bal bløven
Kækkft inee den kjon’ Anders Wollesen
Iliks im Hejring, hant nne aal di manne
PellgX Aa no sta’ vi snaar gyvteg,
Chraeæstety sor a heller saa nieset a hanc,
han er en regti’ gæv Kaal, han, aa Do
ska’ nok kotn’ tnce te as Brudestaas, Chin
sten — tra—la—la—la—la.«
»Er alt det sandt, Sitte2«
»Ja det er saannrnd saa, Christen;
bare det var ntig,« sntkede hun.
»Men er det nu ogsaa saadan ganske
bestetnt't«
»Ja, det tnaa Du da rigtignok tro,
bitte Christen; jeg saa je, at han sys
sede hende ! «
»Na-, dersor behøvede det da ikke It
veere. . . . !«
»Man Gn’ Faar bevaar pos, hva sier
han mee nn sor? A te en ordenlig Pigh,
Chrææsten, tneen de« haar Do kaste aalle
trouet, Ehre-erstem tneen no hove’ Do’et.
Konr so Sin’, no stoer di Kyer osse dar
na brøler so stammeli’en.«
Og nd i den klamtne Vintektnage sang
hnn skejdigt og hsjlydt, tnens Tteeskoerne
llapkede mod de toppede Sten:
»Der var en Gang en Fisler—pi·-ge,
Med sriskc, iagrc Trost-, saa lysttg og saa kirrt,
Sau lystig og saa kjasL . .
Binteren gik; Kirsten maltede og pas
sede Flodetsndem Christen tierstede og
gik bag Plovenz tnellent de to bleo det
ilte net-let tnange Ord.
Foraaret blev lange dorte det Aar,
men pna en Gang blev Lasten gansle
lind og varni; der kenn blpde, saftige
Knopper paa de storc Herr-egaardgtt·aecr,
Vintergjcekkene pibledc srcnt as den stig
tige, llæbrige Jord, og Honlene haltede
i de slintede Orme, tnens Solen varntcde
og blev stnrre og starre, sont vilde den
sige: »Se, hoor jeg stinner og stranler!
J har længtes ester mig, tnen nu skal jeg
ogsaa rigtig varnte Jer og blive lcenge
hos Jer.« Og i kjælne, iyfcndc Striber
trængte den ind gjcnnettt Vinduerne og
gjennede Vinteren ud.
Kirsten gik til Malkning udc pnn Mai-«
ken, hvot Klimeren bredte sig buttet og
velnæret, satt borgerlig veltilfreds saa
den udi al fnt Bestehenden Der kotn
ingen Sang sra Kirstens Læber, skjøndt
Naturen jublede hende imøde. — Mis
sionærerne havde verret der paa Egnen.
J den lange, loldc Winter-, der syntes
aldrig at sknlle saa Ende, var alt Brand
sel slnppet op sor Sinaafoll; naat de
toni fra Arbejde, og Huset var koldt, og
Bornene stos, var det san rart at knnne
gaa hcn nted de Smaa i den lune Stole
stue eller i Ganrdtnandens Stadsstne,
ja sclv i Hjulniandens Vtrrksted var der
godt at være, naar Høvlen bleu flyttet
til Side, og de ntange Mennesker gjorde
Rtnnntet varntere. Hjultnandens Kone
tog imod dein og anvifte dem Pladg;
hnn var hpj og mager, med stillende,
stillestaaende blna Øjne og et stort langt
Ansigt, saa besyndetslig lioløst, sont var
det slaaret nd iTræ. Hun boede lige
op ad Herregaarden og havde oste sat i
Küste-.
»Du skulde dog vogte paa Din Sjcels
Salighed, bitte Kirstenz husk paa Dom
ntens Dag, da tnnnge af os tnaa sare til
Helvede, sordi vi hat gjort Snttd og ilke
tænkt nok paa Jesus. Vi slulde altid
bede, staat der strevet, tnen Du synger
tnestens, Kirsten, og gaar til Dansz og
nu er Du jo lige ved at slal gistes!«
»Ja de« ta« der da et være nouen Syn’
i, ttnrcn Mari«?«
»Jo, det er der da tigtignok; tror Du,
jeg vilde viere gist med en Vnntro?«
»Da æ da Anders et vantrau, han a
en godt lristent Menstesk’.«
»Ta-nkte jeg det ilke nok, at det var
galt fat nted Dig, Kirsten. Jo, Anders
er saa sikkert vantro, sont jeg staat- her;
han heter ilte til as Guds Børn, han
kontnter jo aldrig til de heilige Forsam-;
linger!« »
»Ja-innen Anders gner i te Karl aa3
yet-R re Præst l« .
»Bei-sten! Jeg givek ilke en Dsjk ist
Pecstem han er en Skalk, vil jeg sige
Dig. Fokleden var hatt tned til Pet
Christens Bkyllnp, hvor de baade dan
sede ogdral Pnnsch, vg PkEikM bksk las
min Sandten et Glas med Per ChrIste-II
F :
« Hader, den gatnle Nielo lklttiftofferfen
Mendet siger Misofiotnrrcn ogsaa: »Ba:s;t
Jer- for Ljeiiflallette, der taler todt til
Jet« ont Sattdagette, ttten de Sogncdage
ltoret denne Beide-no Bein og Tftrpclen
til.« atotn Tit heller nicd i Aftett til
von-s Mode, scitstem faa flal Tn faa
here, det er sandt, ltvad jeg siget·. Aa
Gild, Kirften, nu hat« ni lfendt hinanden
faa lange, det vilde dag nasse faa gene
ligt, ttaar jeg kontntcr i Hintlen, at jeg
faa fkulde fe Dig fate til Heloede, og at
vi aldrig stulde fnalke samtnen tnere.«
b Kirften fnlgte ined til Guds Vsrno
Forfatnling i Scolesttten. Det vat- teangt
at bore sig gjennetn Mangden; httn
fknlde over paa den anden Side, hvor
Koindfolkene fad, og Miendene, der spar
rede chen, flyttede sig ille af Stedet;
Piberne, der ftak op af deres Lonttner,
hangte fast i hendes ftritkedc Torklade,
nten ontfider naaede hun over til Spinde
siden, talket ver-re Karett Marie; hun var
vant til dctttte Stittttnel, og fejrssikler
borede hnn sig frein nie-d den nenftre
Allm. Hver Bank var befat; de fad to
tnelletn hvert Blattth en frent og en
tilbage; der var hojrastet Sitakken otn
tnit og Dit og tnegen Fnifen, jo fneevrerc
Pladfen blen. En tnorkfljeegget, bleg
Mond tned en feer indfalden Mund gik
ontkring og folgte Stitaafkriftcr, fedtede
og nted afblegede Otnflag, og Pengene
raslede hettad Bardene og ned paa Gul
vet under ftarkere og starke-re Fnifen,
ttaae en To-Øre teillede tigtlg langt oak
og tilsidfl forvildede sig ind under Kakkel
oonen. Luften var tlatn og tang, meet
let tned Uddunftninger fra de jardede
Fedtstevler, den harfle Haarolje og den
kolde, fngtige VadtneL
Miesionteren steg pp paa det lille Ka
thederz der blev ganfke stille. Det var
en Trængflens Tid, mens vi levede her
paa Jokden; vi fyndede beftandig, thi
Djeettelen var i os. Haard vilde Dom
men blive for dem, der ikke i Tide vendte
am. Og kun den oendte sigiSandhed
til Jesus, der fotfagede denne Verdens
Glieder og holdt sig dorte fra al dens
Tant, dcns Sang og Dans og Lystighed,
de verdslige Moder og Legeftnerne og
alt, hvad der ikke var indftiftet af Jefus.
Thi hvad var alt dette andet end Dia
velens Beet-k, hvorvcd han vilde drage o-)
fra Jesus og ftyrte osz ned i Hclvedeixs
Pol? Og var det ikke ogfaa at vende
sig fra Jefncs, naak vi fagte Lntgang
ined detttte Verdens Baru, nted Diene
lens Vorn? Hvor knnde tnan dog finde
Lagedotn for fin fyge Sjcel ved at flntte
fig tileævelens Udfendinge? Og knnne
vi Helligc ikke liefe i vore Hjerter, hvor
langt nannere tti var Jesus end de an
dre, der itke var Guds Born, dicife Van
tro, der vel kaldte fig Kristne, tnen allige
vel hol-te Djakoelen til, for-di de forsptnte
deres Sjerlg Frelfe ved ikke altid at bede
og altid folge efter os Hellige. Og der
for er det vor, de Helliges, Pligt at flt)
disfe Mcnneftcr, ikke tjene dein og itte
gifte os med dein; la og slutte os sam
tnen, at Djæoelen itke fkal tmnge fig
ind itnelletn os og forfore vorc rette
Vierter-.
Kirsten folte fig faa nnderlig tilntode;
ttted aaben Mund og vidt opspilede Ojne
stirrede hun paa Missiotnrren, alt itnens
Hjulntandens Kette pnffede hettde i Si
den, naar Talen totn paa de Vatttro, for
rigtig at gjore hende tlog paa, at det var
hende, der var ment. Naar htnt da flat
tedc hen til Karen Marie, blev hun va’r,
lat Alles Blikke fein efter en falle-s Af
ttale ftraffende rettedes nie-d hettde, sont
fvilde de lade hende vide, at de kjendte
hendes Syndighed og nu oilde tngte hea
des »Vantro«. thun folte fig faa for
zladt, disfe Mennefker paa cn Gang
Jfkrasnnnede hende og dtog hettde til sig.
-Han, der talte, haode dog tnaafle Net,
hnn var vift fortabt, og faa at tænke fig»
at httn harte Djaoelen til, og at hun!
vilde komme i Helvede og evig vilde blive
pint. Hnn burde dog vift vende otn i4
Tibe.
Det var otn Morgenen paa Melke
pladfen. Taus, tned et aandsfraveerende
Udtryk flyttede hun Malkestolen, naar
Ker trippende traadte til Side; det
var, fotn virlede hnn i Tromme.
»Kirften, fyng Fiflerpigen,« fagde
Sitte lidt dt«ilft, hun havdc hort, at Kir
ften havde varet til Mode.
»A haar et Staan te aa fyngl«
»Hvorfor?«
»For de’ teves inin Frelfer et om.«
»Aa Snak, Kirften, det er da faadan
en fljon Sang.«
,,De te jen a Djaevlens Saang’ er et;
aa pas Do paa, a’ Djavlen et faak Tau
iDæ, bette Sin« !«
Sine tang stille, der kunde dog ntaasie
vare noget om det; det var ikke vaerdt
at resikere noget.
Fra ntt af var Kirften en sikker Til
hstet ved alle Helligfoefamlinger i flete
MilesOmtreds. Lbfkure gudeligeStnaai
steifter strsmmede ind ad Deren til heade,
og de fulgte heade, hope hun gis og stod,
Ied Kjaenett, i Kjellenet, paa Lande
J
Lncjen, og nnai linn gik til Scngo. Hun
iorinmke sin Nicining, opsnldt sont lnnt
vor af sin sjlelo steife og af nt dcdc —
der stod in ist-even J sknllc nltid liede.
Hnn sit Lpiinelie til Niwclndcr, tncn
dct tog hnn sig let; lhi Heuscnmnden
haode lnn en Gang bringt di ,,.Hclliqus«
Moden-, og dct vat- ncl sngtuio inn as
Nitogjcirigltcd. Hunde hnn itie sagt
hcnde op, vat- lmn alligeoel tnget detska
til November; lian var jo ikkc heilig,
man bukde ickc tjene en ,,onntto« Hass
dond.
En Tag kotn Anders Wollcscn, heu
des Kjætcstr.
»Nun, Kiestcn, nn sittlde ni oel snart
bestennne Bkvlluppet ; hood siger Du oin
Sendag efter Mortensdag ? «
Hun taug stille.
»Ja nu er det best, vi beste-unter det
til den Dag, vi hat jo ingen Grund til
at vente leengek.«
»Sei ina, Andero Wollesen, æ Du en
Gnks Baarnw
»Du ve d jeg ikke san lige, Kirstenz
det man io Vorher-re beste-innen naar den
Tid konnner; nien jeg gjor da mit Bed
stc for ot værc det.«
»Ihr Do gpr et, Andcko, for iforgoro
on« Do po E Vol ao o ve’, at To song
Viscn oni Katrine aa hennco Moster an
a Do drat tou Glas PonS.«
»Ja men derfor bitte Kitstcn. .
»Der-fac- æ Do en vantron aa de’ re
feier, Anders, oa derfaa vil a et gyvteo
mer Tie, for de« kommer der et no got u’
aa; ka’ hats te a kotn til Helved for et.«
»Jamm, Kirsten, ieg holder faatneget
af Dig, og naor jeg nu iooer. . . .«
»Na Do louer mæ aa blyv hellig ao
veetklig blyoer de’, san ka’ oi tou taales
ve’; mcen de’ blyver Do saa vist solle.
Er et Gu’S Billi’ te a oi tou sta’ hna
hinaan, san blyver et not hinsi’o, aasa
ka’ godt oent’ te den Ti’.«
Summe Aften var de »Vellige« sam
lede hos Kjøbmandensz der var daade
Kasse og hoidt Sustek og Fløde og Hinde
brod im ijbmondein
,,Se der handlede Du tet Kirsten5 «nu
hsker Du os til, og nu hat Tsiævelen ikke
inete Magt over Dig, fagdc Kot-en Ma
rie. »Ja Gnd ske Lon, at dct itke cr
Hans-d Tig, Kirstcn, sont nie-d Pcr Chri
ist«-»n» « sagdc Sincdcniz Konk, »for der
nnslicr han bande Stole og Vorde hvcr
Jln «; han troi jo, at han lnn gjolc, hoad
Thon viLdexotniq incn de holdt jo ogsan
ITanis til den-is Brnllup.«
Ogttirslcn bcgyndtc kraftigt at fyngcz
»Ein Lynd den gjot Tin blind sog lam,
Rortjcncr Wndis og LIcrdcnis thm
Lg bringet Helocdpinc .. .
»Hm »du hart nogct otn, hoot Kitstcn
nu ct kommen hcn e« sagdc xlucn hcn
paa Vintercn til Sinc.
»Hast har not ginct fig pno Sognet
og lasser af Prcrdikcnisbogcu for dein psa
Faktiggoordcn.«
Per Linde.
S kj æ in t .
Altfor sinbigt. EnFader wa
dedc sin Sen altid at tanke tte Gange,
for han taltc. En Tag stod den gamlc
Herte med leggen til Kakkelovncn, og
der gik Jld i hang Frakkeskjodcr. Den
lydige Sen befandt sig i Stnen og saa’
Jldetk »Fader,« sagde han ined for
bausende Sigldigheky »jcg trot«
,,Nu,« lo Soaret, »hvad tror Duk«
»Fader,« gjentog Yaglingen, »jcg
tror —«
»Godt, godt, min San, hvab twr Du«
»Fader,« sagde Knospen aner, »ieg
tror ——«
,,Naa,« vedblev Faderen utaalnwdigt,
,,hvad tror Du saa'.-«
»Jeg troi«, dir er Jld i Tinc Frach
fliehen-«
Langt ude. Dommeren (til et Vidne):«»
»Er De i Familie med Tiltalte«.- « l
»Ja, He. Domain-, men det er langt
abe, hans Faber sknlde have været gift
med min Moder, Inen det blev heldigvis
ikke til noget.«
Bed Etamen. Professoren: »Mit
Spprgsmaal genercr Dem vift'.-«
Eraminandem Jfke Spstgsmaalet,
men Svaret, He. Professor.«
En Lage havde i et halot Aar vatet
forlovet ined en ung Dame. Da hun
dereiter paa sin Fadets For-langende ha
vede Forlavelfen, sendte Lagert ved Nin
aaestid Familien en stor Negning for
alle de Bei-g han havde gjatl der i
Hufen
En Skuefpillek spnrgte en Ven, hope
ledes hatt stulde biete sig ab for at faa
fyldt Theattet til sin Benesicr.
«Ganste simpelt3 send hper af Dine
Kreditorer en Ftibillet,« soirebe Bauten
—
l.W77»-W««M.
—- Cftcrsplacr til —
Howard County Bank-,
öf. J »M, istchJykmäm
Autoriscrct Kapital: I200.0W. ——- MIMJII Kapital: 85()«()(I»·
Udionr almindelig Vaniiortettiistg. Vctalcr ndsth paa alle Omopag lebende Vyey
Dampskihs Villettek tilialgs, til og ika alle niropkriskc Punkten Pcnac udlaanrs paa gut-«
ftige Vilkaar. Vi gjsr Udlaaninger i godc Rat-me en Smcialikcs.
Um E· Lean. A. li. Ruh-. ("-. c. Hans-nn.
lsresgltlnnh Viunsn«. Anat-L Kam-unsc
HZTERlZÄTlONÄL BANK
DINNEBKOCL NIBK.
Almtndeuq Oantførrmrinq unseres
Penge tillaanov paa gunstigc Betingrlscr paa fast Usjcndom cllcr prrsonlig Sis
kerhcd. Veksler ndstcdko paa alle lebende xistasbrri Buben DampskibsrsliiArm-«
til og fra Europa III-wem
Notary Public tilitcdc i Baumk.
(S.L.L)ltjmtt Turi Jno N Ed)lytckn,A-ss.zja5.
EDITI- op DE III-IT WÆ
—- Danachqu N obr- Hkih —
Korrespondemen
Ame-neun lc stehn-Mo Natiotml Bank
Udsprek qlmindelig Battkiokretsiism.
Sætlig Opmcktkiomhed ikicentes Jndkasfc
km , "u kb s ’ · . l NRM N V
g hin e ein-ge mod tmselsg ! ever ag. ollmäm Nat-um« Bank
Osjeste Reste bete-les paa Wettge, iom ind-- »Ist-sum, mchsz
( - Cjtizens Nutionul Bank
strm. wa musm ZW· (;kAN1)Ist-AN1),M.-m ,
NOTARY PUBLI tilstotlo l Bank-n
Ed. McCorInick, A. A. Kenball, T. F. McCarty, W. A. -.Lilson,,
VmL Blum-. .Itaös. . pfui. Kass.
CitizensENationalskBank
VIII-DIESES ssOOOO
TM- akmindech Hzanskaorcchiimz icdfs.iceo.
Ncntc lictalcs pun dcponcrcdc Summa-.
-«—Direktorcr:
«1’.l«’. b1(-(’-.—ch'l«Y. XV. A. U'll..-« )."x. l«’«-»1«1’.1)A(««():
A. Ä· I«."l-.Nl)-I.lxl.. l-".. l). Isl- txt Hckilltslxsp
.-.X H. (Al)1, N.W. WIlUJl IS, H. l«J. l«l«JXN’,
Forstc NaIIoIml Bank
»Es-s- St.. Paul, Nul« iIskcI L» «
MIIIIIIII XIPIIIII W M— BIMII Ing og IIIISRIIII M M
UdforcI alIIIIIIdclig BaIkaoIrctIIiIIg. NIIIIII heraus-J paa dkponcrede ZIIIIIIIITI
Swlqer Vckglu, betalbarc i alle Lsu .s.IcII- IIIIIIc Byctz
M. SjøljokIII
qz«,-DRUG(;IS sT 00 Apm —Ik;-,.KER-i«
—1()IlI-II«U(« M -—
I«It.-gotni(1!(sr, JlI-(11I-im«r. li(«IIIjk.-Il«-I·. Pan-III III-·(1I(-·III«I". Halssng 1s’.II-.«(.-.»z«.»k1«(;-k«
HGlGÄRER AF BEDIle I«I’«-JAL·1«I’E-T.k-Is
LI- Lusquucpter Itlslylons oIrIUIIgzxclIgt No III-Ia I Time I Imnc t
TM. Sjøhomh I IIIIIcltWIh Nebr.
DampkaIHw I UcIIIr
or- IIIHNBI;.I,IIILLIII;H
-——— SIIsIgIss psm Heu-tunc «-HI-I· 1·· »I« I. Ist-( l-.I-:I. !II:- »H
.
Grundcscndom fes-II III sog IIIIIIIF
Et Iigt Udvnlg of opdyxkrdc smmus i hu I :«.:I : « :z«.-::s. T II Dass-« I-: - c!
PcIIgc IIdlIIIIIIcszs i Raum IIIoh TI, mit III-sur i«-»:: .-.. k«IIIiz;I, og :-.f.;-. Ins-»u: L::
den Uvgift eIId ,,:)ckccoI-ding of MoI«Ig.IxII-« III« » .7;":s1«1«I«.
Ansöqniug tan giores vev Frev. Otfcm Nymp, euer
life-»I- M(z!-»·gI-c-», .s·!. Pay-Ä XVI-A
DR. N. ROSENBERC,
41 S. Mart Steckt, eshieagm Jll»
et nddannct vev Europas istste lis.:mcrj«:::i-r ua Heft-naht bar
ratniem i over :5«An1, m n von mein constant-site Lage
Ame-eilen sont has qiurk Vehmkbinsg Hunn- aftwaisce vq
kenne chadotnme m sxcxun J«s.«, ig u —1«-I-dnt at We og
kevvkxle mkd notice oq dqmle Baue-um paa dete- eqei spieg.
Duelss Behandlln . Uhu-heim Titusan-, Den ndeesu
cui-eq, Raube-O liebste user-man Memnucr. »ja vsncg Bemtiug ek- tsvad min
Iauemu m sah-er III ges Mache-d tieetngchtesmus paa.
» «- IMWI Adeumatisme ca Mat. Votum vom-un
Kroniste Vngdotumc, Vevetitmdmstmn Dvcsvevsia cukk ouaekig For
hielte. Ist-they new-O Ist-teilte, dovedmsm sonstwo-seh Ins sq date-nimmt
used-keep- Tsnter. unterm Ilnsouemninm neem Mod, die-»Eu- «1:«-r Oe krummen Ro
m, sinkst-m Uifleh fort que tumm- Insdouunh behatxvtes mec- itort Held.
i qsethom Fing-V ins-un almiuvetiq Semkkelsh Nerve
Rv ndcsy dominc Evas-seh Undeelifvsuocdener. mechmekosiq Unmen
sch-, knieen-Ison Uns mutet m hvuksnfonmkln ckquotn eteadomsaeliq ioe Uninter
behandles med den Ubeklmisc mit-ta, cJ tun-nd Inmnge Zum-we hour andre Samt b.1tsri1e1.
intensan as Umwan Ubesinvsavcdcc on Univers-Hex
Private Sngxoiutnc anatueliqe sauer used all-s den-st- icssssspmsisz Jus-Ich
Iaalom Its-neue, Tab as sanns- og Lin-stach must In Ian- oq Ave-Ide- ustiftei tu
need-ins. meinst-use Und-wetten Ame- ss slweesdnqvommr. spa umg, uns-neun
elnladalns, behagt-im !«.:rti« k, oq i indem tin-Mo ved sten- ssp issssiewngs K· Ins-—- qeikuvm us
Unsre Munde cher. abga- averm. mk Juven- mcd disk« «--....x-:,l.-ker eq .- .f:."1, «
kun et klingen oq SomdeL anlegt pag at tmlle Venqe as ist-dienende Inn og heilt-endet Eber ene
fuld Tillid til mig, iotn via koet IId oa need aldng ivmlende Eil ethed W bringe Huudhcp H UW
tilde-e. Mehl-met iendeo ovemlt met stoe ctnioeg oq i theste dismelighes.
, en ai mig u wes Bog pas 523 Stdn-, wer in iuw Hi
Læ ehe for Enhver, skrtvelle as ennefkeleqemet on den forskielli e Oes
ner, de sltmndeli ft oke osnmense eonnkc cost-online, bete-s Forehygqelie og Dem-. Senveo m m
nhoet seh Modtoqe ien ai et 2 Tem- Fett-Erst
« en anden so pas 48 Sidet enthauptet alte
un dumm-nd Rand iver« private Zur-samtnen Un vsmsilldspeeveliec
es sägt-Es oq nrde me« « Inqe ens· Sensesfkuckokieqtetcnt II sed fliehka
se ee
der
( Tent- .
tontoetisc Dom-»H« del dsqe lo—1. Bade tmme skrives steh VIII UIU si
Isrfon kam lesee og des-meet dem alle. sue Beet-e svdcnieeesq .
stund-Obst ielvi en u «
Dr— IX« vimbetw 41 South man-Sma. wenns-.