Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 17, 1889)
Stjernen. s8 --t«s »F:H’L tptfi . L Y:!«1’ll«sTY-T7 . . .; "«-«Wunsch-:»M-1!o«-«anekc1n nd y« «- l. .«h. ",H.s nntnlnhq -s"l·.ll««.lch«!)cs" ÄUFYHTU , Schemen« san snsmlles VN ehernes-nun Opka du sont non Vlgentkrn brinnndtge Ists-s snodluzsr on Immu- ssn tsltmnnc Icnstiwcngc. H. Od. sklsnstrnsnh »Er-stumm Urbi IL Tun Hamen, Ndat Raume-, Joweh Mu. sonnt-on, zlscxndvsk Nil-« vaenunms ellen- nmnglrndc lskoenmlarct Inn-s nch Juscmsmk nun VII-: Imnk J- k: n-. Ic; Just« Den rcpnblskanskts ’.’ld1n«s«isns11innsz Pension-:-k«onnnss:iss.s.. euren-. s s: wider kipr .’x·1«.csk. . III-C .".«.p.s« s- TO sie Tnnnkr er en . :z Kommt-, alle Ænix Handlinxsn bsc ts· Puls-! « -17 en sqng Wege-sinnig og hone- Opsatning as Ami- cgen Personits :"—. «ndninks » sot stsdr 7« « s « T ’ « » «1·-»:-t as It foräxsssns Deo »Hm . IWIH maneløse ngsnnsjloszhkd nun-sm- thtew MidccU Dem otl absolut ndbclr Pensioncr til alle then Pusonsz Unsre-tsc. thsier Noble hat nn hmst Mr. Tnnner ordentlig i Ecke-lex og deinen- sanqvinsfe New-bli anms tncncr at Tis« tplinktt un haon en givnliis Indssndclse paa den liegejsirede Mume mcdeng andre tystc tvivlende m Honedct nanr der et Tale knn at lære Tumu- noch Den amerikanskc Preis-setz Hang til Gab-dessen har gjort merk endet Men Ieske fasset Der er intet Sich i Ver bor, hvor Folks private Anliggcnbe, Imnelicassærer, personlige Hensigtek, ja sILI Klædedmgt, Onshnldning og VI ses bliver stilletsaaledes til Skue sont igsennetn de amerikanske Storbladc —-— og De sinke esterabcsz nntnrligvigasde sama. Binde-neci·eSlnddc1-inaskink«,og hvot«fok? as om shan "’l .1 ;,:» .: Der anml Dinske Falk under at lkstte tu Stadt-even Demn- Svagbcd kjcndrr Ani-.i1-dqivcrne, pg ..bnab give Tysken ikke for Penge« —- ess- «.’s«1nk»en need. Ei flacinsde bwkcinsp pack dcnne listit Use-I i Behandlingen us den persiske Wssgndt I LLToFYIinstnIh Nhoosy thm. Lun- --. bin forstc per-sier Gesandt, sont Hm han«-for Auustikad Grund, og hat III-Mut sm- i ni Manne-den J den Tid In Inn vemt Nicnsmnd for de Inesi Drengcantizsc singt-ob sm Presse-w Zidc, bfbissanp nlnsdcjnkIgt og Kern-set et sor Fstklligt sra ones-. Blinde ct tncre vels VII-agent og taktsnldt Folk vildc den Wmede Klasdedmgt, hour scrr den end vgsignd, ikke skemkalbc den mindste buende Bemerksan Eiter albenne ptcn og Jus-helfe, give-be Ohooly th- enNejse til Paris see der at mtdes sed sin Herre, Shahen of Persim. Da Ut- ica kom de samvittighebslsse Apis Iqoetere for Okta, san raubte de Nase-» »Na finster den bajadsklæds »n- Batbak, Amerika blkv bog sor heb For han« Dennc Historie vornahm szis nsnnd, Puscrcn er atm· paa Mksen lscvrtsL Ins-tunc sank dc scdc Bid Lange hat der uinxct en mutig Miss fnwjelfe mcd Pmsident .Hx11«1·isoncs Um Us-Bcstikkclser,1nrn nu blimsr Tini-m Ame utnachigsc for 1·i-Hs.blikt11tskc Politi Iikz og rcpxixsnmufssx : ssn iiks su Fu M fra Munden. Pmsidcntcn cgbarsMinistrcbessulch III-.- ds" urest henfynszlsfe Ncpoliomcg de Mit vg Dank-le akkurat somomde meins-, OF de » komm til Magtcrx for nt dereo Stirn-r og Dom-, Latier og Drum-, Innere og Konstanz og dereci Veuncr sg Vemms Bennek can komme til at Geier febt Embebe og oppebæke en Itskclig Gage. Det er bette, sont de Mblikquste Blade nu »kickct« over, og set n bet, der giver Demokratekne Band p- Msllen. Vierst et Stillingen nde 1 Montana thritoriet et republittnst, meu netop! Jud. Vmsidrnt Hirsicrtm Inn NutisfellY Idgwek en Apis dekude I Helene og Fa dceen Hin III '.k«.::’».7«--:!k OE! Küssen-; Lcmmcxuuk, um«-c ungeDkenge — -is1e jtkfcz k.’.« zzsxxrlc Dcxuxlslskiarenp Tom !",a1! wirkt "7i.,å Bartidsz Ixrnesje — gujt der-! Ist flk Tscmxsciak is HIUILMZJI Zeus IF:!Ü«:::x.-.I, fu« Un Mit N isk ncksmgehl Srakizfotfancingen Folgelszz er dksz ps-« Lisin »Zu"1.s xssT«’:oIta-u, fi-» « »du-« .-Mnth;standpunkt betragtet, mcget for- T - -Q«vlet. Der er Grund tilatsmqggs I , . »atsaavelde to ForbImngcnatorer fom .tnnth-c—.·itnanhrn II« W -«s:.:-- Ein-n Tr »Ist-Just ? Plisttdktit H - .:s LLI.««IUU:II" . :Tltls s"« ·:i-t- mI’ ’ Ttlllkldt Its 4tm las li tsmsp lsvitke de l« · I fu«-In. ««)lt III ’t«- ·««Ht IF .!.! It ttu Sen u t«·;.:ln«"0k s'« . .s .«1..2 euer l «)-.: tx-»I-:s-« II. . « ; ichs szksltxu « Pututkch Mle ou u Thomas Motgau im Rhode Fulltnly dcn Im Jn diamtkonnmgfirH hun hat udmtvnk sin ttonc til hang Plinatfkkrctckr Iued sh -«« autlig Gage Partien Tot-chester, Iom er Jwvcdforstander for Indianerc skoterIIr, gaat freut paa ligncude Maa de ogudntrvner fin Kone Iil Special ageuk under fig. Tuns Ilrtte Tamcn istand til at reife over hele kandct paa ·Ni«s«t«-"1ingen(3 Bekostniug, hoilket io et sc! I.:-.t litlls ArI·anchItc-It, for ikke at - tnlc om de 86.00, hthI hon- Tag faar i ;t«on, Zondngen ikke undtagen. Ten knidljusrc Pensionstonnnisstk Immer hat« LIMka Dotter ttt hang Privatst s Instkn t t l t l I : tm .-s’·-ntnistmtion, sont Iaalrdcg hol lbsss ntti Jamitirth tun ncppc btige po ·I«tt.ci i cstdcrc Urchr. l f « M Ord om Orest-m Izu . «.«cmmcd, der var ukjcndl link-d ...is.«it«.Inste Rot-holde og istkr da lamcrlkunss «’coumaliftik, tagt-I sig en setlcr astdcn af de I«toIe lebende Blade i Idicsse ; ngc og lcrfer de fpaltelangc At tittct, du er ofsret paa den Prtskamp, fqu fanbt Steh nIetleIn Amerika-J to stirstc Stagizkjasmpnz John L. Sullis vaII og Jake KilI«ain, maatte han abso »lut tro, at den Stags ,,Sport« var ikke Jalene ttllndt, men nsd den største Aner lkjenlIclsc og Opmuntring fra Offentlsgc hebend og Presfens Side. De i de nIindsIc Drtaljer bestrivende Skildringer Laf, hvörlech dlsfe »Helte« opfprer sig, hvad de spif c og dritter-, hvad de sigek og tcrnker, htsorledes de trsmer og for beredet fig, l,uoI-ledes) de ser ud, hon Ineget de vcjexf, homuhaakde Mast-lex og Scrner, de har, hvorledes detes Iærskildt lndrettrde Kupe er forfynet med Bag ter ogSandsakte tileining Ituderveisz, hoottcch de beggc hat« Han om at via dr«;«rism, äs20,»()0, og lenIlæste den andeu, hvortcdes og hsoIsmeget der af ,,SI-ot I-:-1nc1-nd« vasddeo paa toSitser oft-» man twitkanrligt bringe en paa den Tan n, at -."«1k.0ueng Be og Vequhang of ttTiImnI okI at endog et Pmsidentvalg ikke tun tun-c af stsrrc Vigtighed for A Inerikancusn cnd denne demoraltserende »Sporl«, yvor to professionelle Stegs bwdke kmmncr Iammen for efter alle Kuusüw Krglcr at stamfere hinandcu fin- cn Zum Penge. OII dog n- dennc chning fra eII bar barist Ell-wider lyst loolss og forbudt, lau dcnizccdte Dykkere man reife lange Brit- for at finde enfkedet Plads tili uforItyrkct No at kunne afgjsre sit Mel Ilemoasrcnde og ofte blir dieoet fka Stat til -tat, fotindrn di« findet Anledning ti. at is unis- snxxr si« :!’."«1:t!k.t::: dsg tu .:e, ut But-sen Vil tis Itzlle Ha paa Antlmitetcrnes og To «tsen-.- Hitze da niodnibijdc ikke alenc en u : is "«--. steti, sinke-untre ou llmt Zamtid fordoimner ioin demokalise ,Iciide, inen vix-Im den aabinbare zoragt ist Vor at ? : sont inndanne offenp Ylige ,,zoi·eI«tiktiiizxet-« med al den Hum bng ag Reclanie, der giereci af dem, af ,I·tcdtointne1. Istedet dc1·for findet vi, Fat de sann-ne Binde-, der i hellig Jndigs Ination vit kotse sig over Spanietnes Heller Merikanerneg diutale Tyrefcegts iiittget, er mere end villige til gjennetn sininutiafh hidsende Artikler at ppholde og neere en Nationalsport, der paa det nat-inefte erligesaa ln-tttal sont hin, og fom ntaa sigesz at staa ivcjen for en niere moderne Civilisation. Hvad Vikkning, Lasningen heraf hat« paa den let ophidse lige, eventyrfyge Ungdoni tan bedke tren keg end bestkivecs, og Presse-i i Fachin delfe med en rig og let tilgjcengelig Lite ratur as satnnie tvivlfomnie Bestaffens l)ed, hat ganfke siktcrt en stor Skyld i al den fordcetoedc llngdom og alle de raffi net c Entbinduer sotn stadig kan op oiscg i dcttc Land. Tet hjrelper spart lidct, at der hvcr Sondng fta Prædike stolenc talcs oin Kristendom og Neste kjailighed, naar Tagbladcne synei Incd tiltrcckkcnde og pikante Skildringer af Vate- og Hundekatnpe, eller slib1-ige, chikanasc Historier fta Retssalene — det hjcrlpcr spart lidct, at Legislaturcnc fortstriver Love, naar Presfen skal mod arbejde detn vcd at opelfke og fremhjcelpe det, sont er forbndt. Paa den Maade er det, at Proliibition does not. pro hibit, og Lunens Haandhasveke bliver ansete for hiertelsse Tyrannek, der ikke kan unde Falk en »nfkyldig Foruøjelse.« Den Presse, der beiler til Mobbens Yndest paa Sandhedeits, Nettens og Moralitetens Bekastning, og sont spger sin Styrke og Jndtcegtskilde i at hidfe Lidenskaber og Teileslashed, misforstaar ) sin Opgave og migbruger sin Jndflydel se —- og den amerikanskc Presse staat soin Helhed betragtet uhyre tilbage i :dette Stykke. Det er mere om at gjsre for den at slaa an end at lsfte op, og Dollarss vg Cents spiller en vigtigere Rolle end Scedcrnes Fotbedring ag Fol kctki aandelige og moralske Velfærd. (»Refot·tn« ) Mod »Ur Nyrelidclfer give-s du intet bedte end Tr. August Konigp Hambur get-T1«aabck. Te fang- i alle Apothe: ker - ) Or. Lukas pHvat Jigpcnfatn ils-hi icago er en Institution det ct tjcndt over klIele Nordvesten Batienter etc Iitre Ipaa at blivc behandlcde Ined Opnnetb Efomhed vg vidcnskabc lig antiqhed lJJiszpensariet lIar ndginet en Bog» Li lnrlcs Hunnieliqhedc1«, himii dct gjor Rede for sinBirksonihed. Bogen erhol des frit, naar man adtesfeter 68 Ran dolph Str., Chicago, Jll. Se Aver tissementet. .-.1-«.. »Du er rigtignok et sikkcrt Bad at stikte efter Ol og Misd,« sagde hun· »Mit sad og ventede, og san kein-net Du ruiende hient o-; stikker Bradkniven i Moor-n paa det dsde kksaaix ttom o’g fel« Sippe fulgte hende ind i Hytten, der taa dei dnde Faai-, indhyllet i den Frennnedeg ti’yse, Kniven fad endnu i det· »Du vilde mig vist ikkc vel,« sagde den Gamle, »men det faar vere, og jeg man holde det Nin-, jeg gan Dig cndda. — Jeg ingdty Tn siiilde aldrig komme til at leiste cller fnlte merk. « »Ja, og faa alt det, jeg pegede paa,« skyndte Sippe sig at spie til. »Du er rigtigt, nlt dct Dn fra nn as peger paa.« Dertned vinkede hun ad hende og Sippe fnlgte op paa Bauten. «Jeg vit pege pan mange Ting,« sagdc Hyrdepigcn og saa sig ani, »F maa oide, jeg npjes ikke nted Lidt.« »Du kan jeg tcrnke mig, mentsv en Kjende!« Dermed trat lmn en lille, hvid Kjæp op af sin Lamme og lagde den paa Sippes Stulder. »Fast form-den og fast fort-neu ! « raabte htm, »Wer-let Du til Jngentinsz »Jo, ieg bliver faa kold om mine Fsdder,« iagde Sippe. Den Gamlc lo og raabtez »Wind bliv til Sten, hold fast! market Du til Jngenting?« »Jeg tan ikke langer slytte mine Ven. Hvad er det, J gjsr ved mig?« raabte hnn gradendr. »Ja, peg nn paa, hvad Du vil, jeg letter Tig her til at blive staaende, san lrenge Jorden sinnr, fom et Varsel for dem, der rovc den Frennnedes Fred og stikke Kniven i den sovende Gjæs .« Da den fremmede Kvinde havde sagt dette, gik hun ned ad Bauten, inen Sippe blev staaende og har aldrig rprt sig fide-i. J merke Retter kan vi here det iulke og jamre sig deroppe, og naar Mannen ffinner hen over Egnery fer det livagtigt nd, som om den graa Sten staat og rotler og oil afsted, men faa slaar vi Kot-s for ov, og det blivek stille igjen.« »Det var en god Historie,« sagde stken Klara. »Na ital Du fortælle, Du, ioin sidder og stikrer paa mig nied dine store Ljne, der funkle sont to Jldpile, — Ran! hvorfor lukker Du dem i, Dn bliver nd, tun et stakkels Mennefke sont Du ogfaa rodnun St knn pas mig, Du inaa gierne. Fortal san ! « Jens knnde knn een Historie, den fortalte han. Det var et Eventyr um dcn nnde Di«onning, fern lod en Tjener beere- sin lille Stedfpn ud i Skovcn og Lxxcicde Isam nt omkomtne Drengen dcrnde. Tjenercn bandt Prindfens Gutdring mcd en lilna Sten i fast til hans Haar og lagde ham paa aliar Vei, hvor Falk kcm og tog nanr op, dem-est slagtede han et Linn og farvede sit anklade og sine Handcr med Moden for at det stutde je nd, som om han havde efterkommet Dronningens Bilje. Da den onde Stedmoder dtde, gis Tjeneren hen til Prindfeng Ssster, ! KabelsTelegrani. l tilge- Loersigt sra Udlandet.). Z »F nmnne Aar har England oasrct den »Hu-: : Lindhan der har boidt de an Ydrc graadiac Enkopanmgter nde as det i frodige Nilland Egnpteik Her sont an dre Etedrr har Jolmnn Bnll sorsiaaet at oleje sin Gnldsal nden at det har ko j stct ham nogen betndeligc Krige. Mis nndrligc Tnnger hat oste suaaet, at dct dqlige Forhold ikke vilde blive siedseva rendc, og nn set det nd til at digse itnile saa Net. J digse Tage bar Frantrig nagtet at give dets Tilladelie til Kon verteringen as Egyptensteldnied min dre England giver en ren Besked ani, hvad det egentlig incner nied dets Baa benniagt i Egnpten. Engelskmanden forsikrer jo hsjtideligt at hans Soldaterg Rærvcerelsei Egypten er absolut nsdvem dig for at beslytte de indvandrede Euro paereg Lin og Eiendoin. Kunden er dog den, at det vorige Europa ilke langer tror paa denne »Beskyttelse«-den hat ilke vift at knnne satte sig i Respekt. Enhvek velnnderrettet Militasr need, et Khar tonni er Noglen til Egnpten, dg at Fre den iktc er sikret saalcenge England ikte hat« taget denne By i Besiddelse. Hydr for har England ikke gjort det? Mehr inet Ali hat« incd sinc cgnptiskc Troppcr gjentagne Gange erobrct Khartouni, li gesaa hat« Hicks Pasha. Te engelske KoniniandanterMcPherson og Strichen son vilde tned der-es engelste og indiske Troppcr gjare det samnic og redde Ge neral Gordoiy nien fra Hjemmet toni en Ordre, som sagde Stop. Det inaa viere ydmygende for tstiglcenderne at ind nimmt-, at de mindre ansete isgyptere kan rykle ind et Sted, hvar Englandew ne ej tar vove at sætte fin Fed. Men nn sigcr Diplainatiken, at dersom England vil befale over Egypten, saa maa det enten vise, at det kan havde detg Man dighed eller vgsaa pakke samtnen og gaa hieni. I- I I Bisinarck har nn saaet Svar sra Schwein. Det er en høflig Strivelse, Inen iktedesiomindre knnsende bestemt i dens Udtryk. Det viger ikke et Hauts bred fra den Stilling, sont Schwein for. lange siden hat valgt, nien hcevder dets ! Ret til at huse alle frennnede Flygtnimi ge nndtagen For-br1)dere. Sau snart Virgil-ringen i Berlin havde inodtaget den-n- Vesked, blev der ndstedt en kein iutig zornrdning, at alle Reisende, san ovisisskiider den scinocitsiske Gt«iendse, « TM unterlasteJ en grundig Visitation af. de t.,-st«c Toldenibedsmcend. Reisendemaa alisna nn finde sig i en i hpj Grad gene rcndc llndcrspgelse, nden Naade eller Bannlijertighed bliver Knsferterncs Jnd hol-) holst nd paa Gnlvet, og sotn otn det im- ct taad Drilleti bliver ijet sonnne Tiber l)oldt tilbage i flcre Dage. Det harndcntoivl styrket Schwein Ineget i dette Basletag nied Jernkantsleren, at vide, at dct har alle de andre Magter paa dets Side. Keiseren hat nu ogsaa A« tilraadet Bistnacck at mildne sin Optike den overfor Schwein for at undgaa at zvætle formt-gen Iorargelfe binndt de an sdre Magnet « Di s P ; Fotk siger not, at der i Zninnierkiden lsikte bei-titles Inst-: i Us: drts tnd at gion jtkiiider og gaa til Zreften Men her ta ger man Feli. :)iegner man da itte det politifte irranglett for nogetf Dei it Title Zinaating, der i denne Tid relteg jidet polititle Teigtr:1g. Og nn vil de til at tilintetgjsre lsiladstane «the grnnd old umn«, den Edle Feier, hoetn Al oerden har betragtet sont selvskreven til at fare det irsle zolk frein til Frihed og Seit i den parlainentariske Kamp. Ja, nu stal han gjsres nmyndig, haanes, ringeagteg, trædes under dedeL As hvem, -— afTorierneZ Nei, det er ikke dein, der inenes, for det er intet nyt, inen hans Egne, nnge Fusentafter og Kalve i hans eget Parti, der niene at de nn er vokset saa store og floge, at de kan se en gammel Mand over Hovedet. Det er dem, der gjer Spektaklcrne, og det er deres Skyld, at der nu er en Split telse i det Gladstonske Parti. « get var .G1adstones egne Partifteller, sont forte dlen Tag i Underhuiet bragte den rade Skam over harrt. Hatt havde anbefatet len vig Freingangginaade, og san gaar sen Nu Stytter aidein hen og erklcerc sig lige inmd, og hvad du« var vtr2«re, nogle las dem gav sig endogsna til at spotte og ;grine ad ham. Jeg hat aldrig set et saa »foi«tri,)delig Ansigt, soindet, Gladstone isatte op den Efterntiddag, det smertede lhrunpjensnnligt nsigeligt dbe, at dein, »der havde fnlgt hain faa længe, nu nirg tede at adlyde tangere Hvad skal det nu blive tilined det liberale Parti? Ja, det er et aabent Spørgsinaai. « I- k sil Hundredaarsdagen for Baftillens Fald blev i Sendags fejret i Paris og rundt oin iProvindferne ved Folkenipder og Festen Medlemmerne af den patri otiste Liga og andre Boulangister havde udhaengt sra deres Vinduer Transpare1-. termed General Boulangers Portrcet. Disse Iemonsirationer freintaldte nogle Hyl og Hys fra anderledestroende For bigaaende. Fyrvcerteriet oni Afteneip var storartet, nien hlev lidt svækket aft indtrcedende Regnbyger. De la CvncorY de, Champs Einset- og Eiffeltaarnet tog sig ud fein tjeeinpemæsfige Ly·tzblus. Ved Midnatstid var der endnn ingen Afta gen i Lystigheden, inen tusinder af de muntre Parisere foærmede frem og tilba-» dei Boise de Bonlogne. « Det I Vastilleng Feld, der inaerker Folcestyrets Begyndelfe i den franfte Historie. Dette navnkundige Feengsel var oprindelig en Part annren din kring Paris. Ved St. Antonie-Porten haoede sig to Taarnez i 1869 lod Kong Karl cht forandre tilen Bastille eller Fort ved at opfore o« andre Taume, saa at derialt var 8; de blev fordern-due med hverandre ved inassive Mitte, og det hele blev omgivet nicd en 25 Fod bred Grpr Ten oprindelig Hensigt !med Bastillens Opssms zorsoa1«, men· den com in .t’k Ratngscl for politiske F prlge Folkesagnet blcv Voghm » ldcn ftiifte Range man mortredk Lin-. Eben-g Ikumle Halm ,,Ma»k,m»»««· mittch ok: uman lianndkizth lmr tilbragt manqe Am- uf dele «dcns:- Felle-tu " , Tit de ftornkcndr Tidcr indiruh s. ; l,,i9«vcd dcts nanlke Foug Kam-« iLudvig den, tstde og Pphktms NR .naacde deiis Heidepunkt Sondqgen «. l:;de Juli, var Bastillm m qf de ; tsijenstmidc for Vreden. Neste T« . rede Follemasseu ud til Stedkk Soldaterne bott, og det gämjk g;x. Sorg-no og Binden-J Tempel m« sont Jcriko igomle Tage give sigsori retfærdige Bude. , « c Mk Wä. an i Bis : okbkklsctk , V Je » x I! Fm Industrien-S Verdru. T» » 4U,Utm Arbrjdslofe iChMgs De «-,-«,»»00Arbejdere iPennsylvan« wim- kllkobclfsbkim tispikkk Vater til en Vckkdi Of « Was Hält-« ..x»k;»«ul l)1«inter" mener ais mumstimn vjk dringe met-e Ilibcskz hebt-c Lonniiig, ligcsosn Forbedisnizkk l i Pugspmc i si» Tid incdfokte distka trill. Ylilstsjdrikic iflcre nf Skilisbuggkkk » svcd (««li)i««:odtn i Efotland hat sagst-« songfoilojclsc af ti pCt. Bon»uldsiiidustrien har taget « h» deligt Lpfoiiig i (sli«ækenland. JH Spindel-irr er i Birksomhed; den idjs formlicjdcdc Bomuld producmg i » Stoistcparten paa de under Gmleula «l)orende Smaaoer. i ) i « ! Z F i i i i i Skuldc der paa det Sied, h» Te bot-, ikke være nogen Agent for-. udmasrkede Blodreiiser »Dr. ka Krmn0«, faa striv direkte til Ti. i. ter Fal)riiey, Its-z Ogden Ave., Chicags Jll. Ei meget godt Raavford fom lide of kroniske eller privates bomme, er at vogte sig for de mq nverterende Kvaksalvere og henvende « til den dngtige norske Lage Dr.Noiis berg i (5l)icago. Han hat karemma ge vanfkelige Tilfælde, som vate opgw af sinkt-s Vorn-sit Hans to Boger gebog km- Guyet-« og »llngdommei Raadgioer« ere verrdifulde Skrifter, i sendes frit blot man indlægger Imme ker. -"-- ., - , .. R ) spHiIltslttIrlilnglilE LJ Pol-u ji«-m «Stj(«n««1." Icuntnt·, til nagt-us Frist-it OREAMERYTM S O « H s fwill-M BUFEUEI Mka - KEP- cATALcSUE WMEIY PAGKABEWM « s. II. Mindle Isr. Moll « As —1.«3 faldt ned paa fine Knce og sagde, at han ikte lunde faa No i sin Grav, Wi« havde skriftet for hende, hvordan det var gaaet nied den lille Prinds. Saa drt Prindsesfen ud i Beiden for at finde sin Binden Hatt var bleoen Hyrde W « rig Mand, soin behandlede hain strengt og kun gav hain lidt at spife· HUU M igjkmlem msllgc Lande og kunde ikte faa hain opfpnigt; tilfidft lod hnn iioraabt at den, sotn beugte Guldringen incd den blau Sten i, sinlde faa Alt, Mk h« fortangte af hende. Tiet blev udtwinpetet i hver en By, hnn toin til, og W W hun lægge et Skailagens Tæppe ud over Guarden og op ad Tiappcxsnenipet Steh- hvvk hUU bot-de Kommer der en Freinined, soin itte er min Brodes-· IEUM hUU- »vil hAU UUdsk sig ka at gaa hen over det Skatlagens ttlæde, ME den Rette vil vovc det.« Der tin nn inange fornennne Herrer op til PMW sen, alle havde de en Guldring at oije fkem med e« blau Sken i, pg alle gi! VI ind over Ganrden ved Siden af Tæppet, inen ingen af dein vilde hun sie-ideva En Dag sad Prindsiesfen ved Binduet, da san hnn en halpvoksen Trcng med M gammel, sid Hatpaa Hoocdet, Faareflindslofte og store Trcesto pml FIdW komme gaaende henimod Stottet; han ftod og betænlte sig lidt for-n det WW Skarlagen, tilsidst tiaadtc han ind paa det og vedblev at gaa inidt henad TM« med sine sinudsigc Tit-est til han koin op ad Trapperne. »Der gaak en Treus ög hatt et klckdt i en pjaltet Koftez ille rettere jeg fer, man det være min Bisses — Hat Du en Gnldring med en blaa Sten ie« spukgke hun Hyrdedrengens han koin op til hende. »Ja, jeg har,« sparer han. —- »Sqq kp«» mkd den« »Nei, hvis J vil inig neiget godt, maa J selv tage den der, hoor jeg bar den alle de Aar, jeg hat havt den.« »Seit leeg bit Hör-ed ned imit Skjpd, jkg vi( Mk- Dig,« sagdk PrindfssW Drengen lagde sig ned foran hende og Pisindfegien lsste Ringen nd ei W Völker. Hun san nu, at det var den Rette og at Hyrdedrengen var heIIM M dek. Detefter rejftc de hjein og levede i Hertighed og Glæde, og Prinvien W Konge i Landet, da hans Feder dpde.« Dem fOkMte JEUII Og Filum sad og betragtede hani nafbi«udt, medcmM talede. »Du et nok ogfaa inadan et foistlckdt stongebai«n,« saqdc him; »Es Vame at de spudk Dis TM MINI- ög at Du hvetlen kjendee Feder eller Model- L« Tag komm ogspa Pmädsspsfm Og spskgsr eftcr Din. Dei er mig- W « Mc ststb leg spkkk Dis lilbugc til Konseng Riger og Lande og gjør en lM H«"«» Dig« Nle TM W VP VI keck niig hen i Bogiien, jeg vil illc nadk igicltncm ve: Skllsomtne Sand, incn svob Tasppet oin mig, at ilte tnin Kiolc slal komme M « wis ced dine finndsige Klieder.« Z