"—i
miljcu F·lindt.
Äneteelling
itf
J. Js F« Fktis
,.-,,».
;,T:·.:I". fk«nfot1·. No.)
icckixltgtle NltrdeI var Jdaz
-.; trenms Hier-te lsautede heftigt,
« te-«K-1nsxslits,V.«Iiides Monds
htst
l
«—««11:kerngeissnd ! « vat- det Eileite,
spukte sjge, idet hun reiste sig, og
Vom futztte licndc til Fadcrens
uninterde
minnen traadte ind i sin Monds
k: um« hnn ene med han« Kun
kzdckidc ,K-oi«fi·)it hol-te deres Sank
gniegnu dem de forsonlige og Liter
kp, de ganike vist verlede med hin
«YW.V«- Wegge, inanskc lige fi·a Ad
cncs stund, lcrngtes paany efter
-k det lnktelige Samliv sont i den
zkd of deresz ALgtefkabz tnen den
k« imn de bar i deresz eget Dis-setz
inne on met-e fjernet dem fru hin
» Nu lmnde den kjcrrc Gnd alter
km iannncn, og den Mildlzcd og
-.-.kxciilicd, sont dc fm den Stnnd
lniunden, naar entcn Mund ellcr
« f» ct Lieblik lod sig beherske af
Mskahkk,uiste, atlsijenforeningen
nd Vg opt«lgtlg.
ndlertid tilbeagte Jda og hendes
vede nogle erngstclige Time-, ungtet
rede det Inest tillidsfnlde Haab otn
ttelig Frenitid for deres Forælder.
haode altid henvendt sig til den
Gud, naar nogct ret Alvorligt
e hende i Livet, og greben af Lie
ts Betydning, knælede hnn plndfe
ed ved Siden af den Stel, hoorpaa
aode siddet, og opsendte en inder
en til den Geld, der ledcr Hierterne
kandbcrkky at han vilsdc bøje deres
til Sagtmodighed, sag at de i cha
dvilde bære over nied hinandem de
da endnu tnnnc leve tnange lykkes
.ler ved hinandens Side·
en nan Mund hade hidtil ikke
taandelige Norelser Uden af Nnon,
det nen- nied den dyliestc Beute-gelie,
.::i ier Vidne til sitt Elskedeg lDen
ie i Bannen til den Alnnegtige, og
tnni itnttede hende isjiiic Anne, tak
tnn ixende i sine Foreler thun.
a tklniitian csg Jdn endelig harte
isstodcrii Fodttith ilede de ljende
e. ohne-. san glad nd, og den Lylke
ilctte, linode linksin forynget hende.
n:r», ctitscde Beruf-« ndbrod hin-,
gner ind til Hort-Es Fabre, han tren
iiit efter Edels«
aniimrt felindt fna sin Son, btnst
ier jun liaurde Mund i Grund, idet
udlnedte stne Arme iinod hont, og
oldt tasnge hinanden onisluttede.
titsche Son, vil Din, kan Tn til
Tin Ruder hang Jzanrdhed intod
;- Lkil L n met-c mit«cget kjære Bayn
ligesocn Tin Moder lade Alt were
tcnn·.-« bad han need beenende Rest.
Fabel-, Felder-F nat-e de encste Ord,
istian lnndc items-ist da han grad
et Bam, idet hatt holdt sin Fadens-T
nd i begge sinc. .
Ts Will Son, lad mig se paa DigIJ
tTn ei« inntk og mandig. At jeg
any iaatideg hat« bcrovet inig selo og
Moder en snadan Son. Og Du,
Dattel-, toin ogsna Tit til init
M—; j««g liendcr Alt og Gud uel
stiller Wegge! Miit elskede Hnstru
Butt, lnkor jeg er Gab taknennnelig
at lian link blpdgioee sntit Hierte og
Hing Oder igjen.«
’.::i otnfnnncde dein atte:«, on da linn
Ascariden liten roligere esg Alle sndde
E"7«·’«"«2 Wis, njentog lian for sinc Born, !
Inn allen-de linude fortan sin Hit-l
1-«ut, inedeng haan Legezne ligesont
nätsnct i Todeng Faontag, linodc
ivdcesnngtct hort, huad bang Huf1rn;
DE lügt, solt hcndeiz Kys paa sincfz
El oHV;m-xide1«, og han hat-de giott de;
Wmltc Anfti·n-tigelsc1«, for at givle
DHVSU fszstl fkg- »Ja-g niente,« oedblevl
s M lsg raubte-, græd og bad, inen
klsttdc its-c frentsprc det niindstc Ord.
Iomi Uk lkg Unt· Vanviddet net-r, jeg
Oslvedegilden flannnc og tolte mig:
tm Of Morletg onde Aandc1«. Ta;
MVF Toren efter Eben-, var det Lontl
ijbaab blev lukket nde nied Edel
Esg teldt i cn Bedovelse. Hvorlccngc
«Mtaaledeci, ved jeg ikke; nien da
III-Or sit mit-. Bevidsthed, vortnit for
e1’:«dwk«klcsttitstt1l.til niig selv, oni jeg
delkivcn nedtasnkct i Jorden, dg ieg
Mezizaelolll lslj,lhoo1« Blodet sttoncdc
m Mem As straft ved denne Tankc;
Winde gaatte til, for text genan
M» Hynder blev blødgiort. J
. Litbltk var der Noget, der sagde
Axt-UT af»(!-Jud.etlene·vins der Hiælp
M M; » s I enlmdetlig, brandende
We sprICS ballt t Jer Nat-n om«Ttl
m og Esqud leg havde fokbrudt imod
. m de , J Elsiede, og eftethmtm
T M fanden Jud-over ung,
,
W—
lat al ÆJIIIIItelse spontt bort og ieg var’
lsaa Iolig vcd Trinken our, at IIII stillde
Ido,tl)i.her1cnl)avde sagt n- .iII, at lIIIIt
Inildc vIric tnig IIn IttIIIdiII oII lIInliII Jn
«dcr. krIIl IIXIIdII lIut oII lIort ciIIIInkIIet
oIn ElindIIdI » ILItIIIIInIIlIe, III IIII nIIIIIIte
:«oIrIc fIIrlIIItTt Inn: dII Blum-. Nin IniII.
IIllmIIc til Linn I- III- ItI, InlltdI IIII,"
log Itm siIIIdt Tn IIi il ioI««-.-bIIIiII TiII nonl
mig, lkal dil bliIc l-I·d1enchtniII. lrII
folcr, IIt jcg lIidIil thI inIIct dod for T iII
Iog IoI Liveto IiIndc Glasdcn dcrIoI har
jeg fortjent at IIaIr den Iorfckrdtlich
Skjæbne iIIIodc, soIn trncr mig. J dctl
Summe faldt Herrens Ord IniII ind:«
Er det IIIIIligt, da lud denne Kalt gaa
fra mig; dog ikke Initi, meIIDiII Vilie
fle. NII InaII jeII attcr mre falden til
bage i Benidstlsshcd cller inaasle i en
natutlig Spott, thi da jeII alter kom til
Inig sclv, var nIin forer JndsiIIdelse at
slaa IrII Inig, thi Ieg fplte noglc kraftige
Næver tagc sitt pna niig paa en mindre
lIlid Munde, og jcg inIIII vcl ikkc hanc
brngt Arme og Beil san lIclt daktrligt,
thi da jcg flog LInene op, san icg trc
Menncsker lobe nd IIf mit Værelse og jeg
horte del IIIIe ndstodc ct Brot«
zlindt lIavdc liIIIt sig til Ovid-, dn lIIIII
hat-de IIIIstrIrngt I"ig Incrc end lIIIn lundc
taIIlc, oII hnnsHustrn og Born troede
han slnIIIrchI, nIcII Itaa engang vendtc
han I«iII atter til dem: ,,Jeg tror Vor
herre vil tilgivc mig. Ebers Moder hat
gjort det. Ja, jcg ped, hvad Du vil
sige,« afbrpd hat« sinshuftru blidt, da
hun vilde -tale, »Du bad ogfaa mjg m
Tilgivelsie., Incn ieg hat havt den stsrstse
Skyld, vgsaa Insd Dig, min elskcde Sm.
Den basrmhjertäse Gud give Din Moder
og Inig Kraft Itil at holde vort Lsftc,
herefter sIrt leoc med hinsnden Isvm det
spmmcr sig et Etlftellgt ’Ægtapar.·«
Flindtis Samt-le med sin Kone og
bang Henoendelse til deres Bsrn havde
iInidlertidsndIømt hans Kræfter, san Irt
han atter sank IIdmattet tildage pqa
Puden.
Der henIIik cndnu en Tid, for Flintt
forlod sit Sygelejc, oIz i den Tid var
hans Hilftrn bestandig has heim.
Eiter en Maunedgtidcs Forli-L da hast
iIIjen var inldkonIIncn hclbredet, sblcv
Bondescn oII hnng Hustrn indbndnc stil
ligcnied den IIaInlc Lirgc, for, i digfc fan«
Vcnners«;lI’l7-I«vIrI«clI·I-, at IestliIIlIoldc dc-l
rcg Sen-J Forlovclse nch Ida Baggcr,
sont Aarct cftcr lIchIc sprachsme dercci
Solvbryllnpsdasz.
Moll-stunden hnvdc den unge sfxliIIdtI
bcnytth til at lIrrc LIuIdelkUck spM VU
Nabogaard, ich hatt en Gang for alle
opgav Mafkinfaget. l
Der svar i dercg Bornci FaIIIiljekI-eds, s
at Fokaldrcne lichem lcvcdc et Inst Liv,j
idct IrdeIrdes KiIerlighed og IIdInygi
PengioelIe i Herran Vilje forsnxsdc deinl
Alle. l
l
l
--:=«0IEIIde.J-EJ0 I
l
s
I
1
E n P r ø v e . .
F o r t æ l t i n g
of
Nyrft D. Ocklltzis.
»E: ist-neu hjcmme«.« spurgtctsoris
Pause-Etsch Tschemiu, ide-: han vkatstedcs
Pelsem sont var bedecktet mcd Sue» fra.
i
f
täg.
»Ja, smadigc Herre,« spare-de Lakeien
paa sitt scxdoanlige hojtidelige og pyr-:tc-l"
läge Mande. I
BoriH Pavlovitsch rynkesde Ojc11b:y-«
neue. Hatt havdc html-eh as: hatt Mel
skuäde traf-e sin Ist-ne hjemme, og at heut
havde kunnet san Loo til at met-e i Frede
i en hcl Time 1il Middagem Hatt ta-ä
stedc et Blit i det stote Pillcspeji og faal
til sin ASrgaseUy at hanH stygge Ansigts
var meget birgt. Naar hun sit ham at.
se, vilde hun naturligvis figez »Na ers
Du igjeu i dacrligt Humor-H F
Hgn trat ucaalmodig pack Scaldrenc
og gik direkte ind i sit Akbejddmtkelse,l
tastede et flygtigt Blit paa en Hob Breve,
som taa paa Skrivebordet, mcn stand
sedc, fordybet i Trinker, midt paa Gul
vet, da han sit nogle svagc Toner at
here fra Pianoet i Saletl. Dct vat
hancs Huftru, som spillede et forslidt
Stybkc; at hun fpillcde nu, var dct bed
stc Bcvis paa, at huu kjcdedc sig, og
Boris Pavlovitsch sagte at klare for sig
selv, hvokfor han blev saa ubehagelig
over-rast» over, at hun var hjemme og
ikke var ude at kjoke, sauledes fom hun
ellcrs altid plejede ved denne Did. Han
elskede hende, hatt havde giftet sig med
hende af neesten vanvittig Kjærlighed,
greben af hendes fortryllende Skjpnhed,
sont eudnu ikke i et helt Aar hat-de tabt
sig det mindste. Og han elstede hende
ikke mindre nu end den fsrfte Dag. Men
juft idag vilde han gierne have meet
eilen-. Pan hevde hele Tiden fokud st
ret strengt optagen af Fortetningsssms
Eule-r vg Here-geringer med en of five Kom
F 1 —
pagnoner, salte sig tmt og mengte til
at hvile sig sor at grnblc i Fred og Ro.
Hast hande, inden han gistcde sig,
tanlt sig det ergteskabelige Lin helt an
dei«lechs· Han hande sorestilt sig. at
han da Ined dolldelt Interesse sknlde ar
besde Wn hderligete at soroge sin sent-.
inne, og at han, naar han koni trast lisem
estcr dct anstrengende Tankcntbksde, isin
Hnstrno Hengioenhed sknldc heute Sthrkc
til nyt Arliesde ..... Man saaledeci var
det ikkc gaaet. Jntelletn dein sandte-J
der intet satlleeL Hnn var ligegnldig
over-sen- hasn og havde knn Sang for sine
Fonmjelch sine Ptomenach Visiter
og Ballen
Aldrig sak hat-de han salt denne Toni
hed ssa trykkende sotn idag. Kortess,
hang Kontpagnon og’ Randgioer i alle
vigtige Foretagettder, havdc ont Fonnid
dagen sagt til han«
»F Dit Sted vilde jeg ndcn Bewil
ntng lage tnod et saadant Forslag; hvis
ui sælger Fabrikerne i Ton-, behover In
ikke langer at rcjse did, nien kan nassten
stadig hlive hiennne hos Din Fruc. Rand
sae Tig ntcd hcnde; hnn nil sikkert blioe
glad. . . . «
Og Kortess haude selv smaalect as sin,
sont han syntes, sinc Skjasmi. Men
Boris Pavlooitseh saa aluorlig nd, thi
han havde ikke den ringeste Anledning
til at antage, at hans Hnstrn vildc blive
saa syndetlig glad as den Grund. J det
hpjeste vilde hnn maasle sige: »Ja, det
var godt, at Du sik mindre at varetage ! «
nten det vilde hnn sikkert sige need den
mkst ligegyldige Mine as Vetden.
»Nei, natnrligois elsker hnn mig ikke,
det ek tydeligt,« innmlede Tschekntn, idet
han satte sig ved Slrivebordet og niekanisk
tabnede nogle Btevr. »Nei, hun elsker
Inig itke,« gjentog han tankesuldt, ,,det
er dersor, jeg ingen Lykle kan sinde med
hende. Hos hende sindes ikke en Gnist
as den Jld, sont flainmer inden i mig.
Hnn regtede mig knn sor mine Pcnges
Skyld. ch er sthg, kjedelig og dcrhos
srastadende i ntin Maade at være paa,
niedens hun knn levee sor Adspredelser
..... Jeg er herslig, men rig, og der
sot«. . . . «
Han snkkede dybt vg leenedc sig hag
lcrngs tnod den hoje Stoleryg as indlagt
Naddctrak Aldrig haode han tnnnct
tænke sig, at han knsnde bliuc saa aande:
lig slao. Hidtil havde han viel-et over
ltegset nnd Haltet-nagst og knn tasnkt
paa, hoorledesz han sknlde knnne sortjene
saa mange Penge rsont Innligt og give
starstc Parten det·as til sin Fruc, sar at
hnn cfter Gndtbefiiidende sknlde hortodsle
den. Hnn takkede natnrlignis og sys
sede ha1nl.j(tctegneesde. Men idag kom
han sat- sarste Ganz til at ttrntc paa, at
han end ikte havdesdet mindste Besitz-« paa
hench lisarligheo Tonne Tanke blev
stadig stackere hag- ham og for-mengte
snatt alle andre Dunkeln
Pan hang runde, glattagede Ansigt
viste der sig ta«a«mpagtige Trcekninger,
noget, san-i altid var Tilsceldet, naar han
var i stack-f Sindvbevcegclsh Han vilde
gjckne have neu-set ganske alene og stup
pet sor at here lkin nsle Musik, sor at
han i No og Mag «tnnde gruble og nd
ponse et eller san-du Middel, som knnde
skasse hatn Rlasrhet. Tset var hatn rent
nd ntodbysdcligt as: se sin Hastru, san
lccnge han endnsn risse havde soriaget en
hver Tone-L Hasiiä hnn virkelig iktc el
skede hant, heim-sm- slnlde han da langer
leve sor henide og imed hcnch —
»?lt gisee sig .i en Alder as sini Aar
Incd en nitstenaaxsig Pige og oente Mast
lighed as heade, « onnmlede han Incd en
knnstlet, ironisk Laster-, sont dog geend
scde til Grund. Nie forst indsaa han« i
hvor has Grad hau elskede sin Httstrn —
en Kis.srlile;ed, saa sterrk, at en plndselig
opdutlende Tnivl siulidc tnnnc gjore hain
togset, hois den sik Jndpas hos hntn.
Tonerne fea Pia-Hort sorstunnnede.
Lette Trin hortes, og .paa Tortaseskelen
-vistc sig AlerandraPctwvna, hans Jene-,
en statelig Kvinde med marke, tynende
Tini-.
»Ah, jcg oidste ikte, at Tn allerede
var konnnen,« sagdc her-n. »Kat: Tn
tænke Dig, at Birne-ne hos Kar9’ har
saact Merglittger, saa ae Ballet idag
tnaacte opgivecs·«
»Ja saa,« soarede Tfchmtin med en
saa ntat Stetnme, at Alexandta Petrovna
bleo soeundreL
,,Hoorlede5 har Tn det! « spnrgte
hun. »Er der hændt Tig noget ein«-hage
tigt?«
Bari-J Paolovitsch saa skawt paa
hende, men knnde ncppe spore nogen
thdelig Vevægelse i hendes Ansigtstmk. »
Pludselig sit han eane. New-se kas T
ninger sorvred haus- Ansigt, han Ung
nede starlt og svarede: »Ja, desvcerre! »
Jeg har ikke villet stræmtne Dig vcd atY
tale dekotn tidligere, men Du maa seln
have lagt Meerke til, hvor alvotlig,
urolig jeg hat oeeret, saa at jeg ikle seen
ser kan dslge det for Dig. Fortetnim
gerne gaak daaklig. . «
»Hvorledes det?« Hun spat-rede Os
1
Inene op og saa ftiot paa haIII IIIed tade
lige Tegn paa llIo. T TIIlIernin reiste iiII
ndcn at vende sine Ljne dort fta lIende;
ihanel Biene bankcde faa stasIkt, at lIaII
lsyntcd at here dets Slag. I
I »TaalInadighcd!« sIIgde han IIII fikt
nedc Iig sIIuIct im StiioeboIdet. for at
VIII-I iklc sknlde falde saa stIrIkl paa lIanI
»Sei T n, Inin IIIIIIcIniIIII aicnncnIIIaat
I l·ioI Tiden eII nIeget klitisl PeIiade. All·
llIIrnch saa at sige i ct Haar. ch hat
Iat alt paa Spil, ag den Inindstc llfoI«
sigtlghcd eller Tilfaldighed lan betone
aa hele vor Fortune. NII Iorstaar Tin,
huorfor Icg ikke kaII sple nIig i·olig.«
Mechns han talte, var AleIsandIa Pe
vana blevcn blegete og blegere. Hen
des Ojne stjpd heftige Lyn og blev Inst
keke og III-rieth
»Men jeg forstaak itle,« Iagde hnn
Ined Ansircngelse, »Motde- har Du Iat
alt paa Spil?«
,,FaIdi cII Tilfaeldighed knnde have for
doblet Inin FornIIIe.«
I »Og iaa tnister Dn alt unl« ndbrpd
-hun heftig. »Hm- Dn Inaaske Net til
Iat handle faaledess og indtil den Grad
Igchmne Inig? TII hat iktc sagt IIIig et
nieste Ord, og dcrfor hat« jcg olrrct rolig
i den Tro, at IIi havde vart paa dct tarre
for bestandig. «
,,.Hvad Ikulde Ieg gjare? Det er IIIiII
chl, « InuInlede chhernin, Incd Majc nd
talende Ort-ene. Han havde ikke sprud
set. at det Iknlde gribe hende Iaa starkt.
Hun trat Iotbitret paa Skuldrenez der
paa gik hun hen til haIII ag spurgte:
»Hois det nn iiiislykkedes, hat vi da Ilet
intet tilbage s«
,,Nej, intet. «
,,Men — svar aprigtig — hat Du
ingcn Grund til at haabe paa et heldlgt
UdfalW Kan vi ikke redde en Del?
Er Du vis paa, at Du ikke hat knnnet
tage seil?«
DIsfe Spørgsmaal Iremfskte hun IIIed
diIrende RaIt.
Tschetnin fvarede Incd et Sul: »Im
nIaa tvertiIIIod sigc Dig, at jeg ikke harz
talt oIII det værstc. Jeg Iagde Dig niIs, ,I
at alt hang i et Haar. Saa vid da, at
dct allcrcde er afgon-t, alt cI Inn-let IanI-I
IIIeII. .Vi hat ikke lcenger IIoget. . . . «"
,,HIIad. « Hund Iiger Tu,« mal-te hnn,
, og hcndcgl Fingrc kraIIIInchs heftig hIInixI
I Slnlchx CII san ondIialIgfIIldJld flaIn
nchc plndsclig op i hcndeo Ohne-, at Vo
rig- Paclonitich ufrioillig lnkkcde OIIIcIIe
III Fusan-della
llndet III Pause, hvornnder han sam
lcdc Iinc ItI·æI·th«, vedblev han: »Nim
IIcIII Inin llfarsigtighcd er IIi braglc til
IIIIndgaaclig Rain. . . . «
»lInIIdgaal-lig RIiItIZ« gIcntog »Ach
«IIndI«a Betravna inckanisk Ined knalt Nan
Oendesz slIoIIIIc Ilnsigt blusschs op af til
lIIIgIshaldt VIIdIn Tsschernin Iaa, hvor
sIIanI·kI-lig ch Ialdt hende at lade vceIe
IIch at Ilhngc haIII et »Usling!« iAII
I sigIct. »O-g Ieg tnndc indbilde Inig, at
I hnn elstcdc Inig ! « tænttc han og Iotspgtc
Iae Ivinge Mundcn Iil et Sinil for ikke
Iat lIIiste i Grund. »Ja, rninerede!«
Igicntog han. »Der gavcs en Tib, da-l
sLeg havdc iaa Incgen EneIgi, at jrg endnu
I Lande have dragt altI Orden igjen. Jeg.
Milde have Inbede IIIed zottvivlclsens
I Mod, og Leg IIilde Ilfc have vckrct bange1
ior UndesrganchI, Ielv on-. jeg sad vedl
Idcng :)Ia-.nd ch spulde have icddet mig,
Irejst Inig ap igIIsn,, IIIerc Itat Inaastc end
.nogeIIsin-de tidligsonr. «
»Og homin tan Tu ikkedet IIn·.-« I
Tct ital IIII sIlIe Tig. Tidligcre varI
IscxI II rIk, Incn IIII er Ieg Ioag og tiItt,I
Iiazdi Icg Itke langer nor paa Tin lum
;lII-;l)cd; disic ovmmtnrligc AnIIIseIIgeL
Zier nildc nn dIalIc mig, iaIdI LiuIt ikkel
Illrngcr has IIaIIct VIII-d ior Inig.« !
»Min .-««.jI-«rlighcd! LIIIaIfor !alI-I«TIII
lIaa « OaI IIi TIT- til at tIIlc dIIonI IiII!«I
Indecid Achandta Penovna i Iin haaIdj
I Tom-. Teipaa vIdblcv hun cfth en«
I
Hunde- BefindIlssIU »Nei, ieg foIIIaIIII
itlc . . . . Jeg ned Ia im, hvad jeg nackt
« »Tai-or san TII tra·.-· . . . Ilcg clitch
TIII Io IneIe Isnd alt audct i Werde-n, Tig,
ssmn er Iaa fakstandig ag III-Its ... O,I
F red mig, Ied og fm FattigdoIIInIenI IIgI
lelster Tig! Jeg elskct Tig! HvorledcsI
skal Ieg tnnnc onctlxevisc TixI deroIII«.-«I
HIIII oildc somiaunc han:, nIen chlscrnins
halt-c hcndc i VlIIIaIId —- foI·I-igtig, IoIIIJi
anI han var bange for at drwbe lIeIIde
IIIca I«i:I ntIIchc Nasor. ,,Vcnt,« nd
bIod lian haft, »du III· Isndnn iklc alt.«
Han gik hen III dct ftotc Stab, anb
nedc dkt laIIgsoInt og frenItog nogle
Bundtcr Væ1«dipapiI«cI«, sann han kastede
paa Sinvebotdct. AletaIIdra Petrovna
betragtede haIn nden at fotsiaa hans
HeIIIigL
»Hu eiter, « vedblev han og saa starpt
paa hendc, »jeg er endnn mere skyldig
end Du trot. Dct er gaaet saa vidt, at
mit Bo imargen stal fatsegles ag stilles
under Konkursvaretagelse. DisIePenge
— omtrent 50,000 Nubler — stulde eiter
Bestemmelsen anvendes til at betale Re
steII elf den jSlb, jeg har paadraget
Inig ved Iotvavent BIISIIIIL (Fottf.)
I
l
I
l
l
l
».- ·
Mc Pakt-l MEMWIWW
—- Eftcriolqer M —--—
Howard County Bank.
s-. J »«-«A Ä-«s!«
Aunwkurtkamnu-sRnumn.-« rdhædtkumnrixsjkmm
Udsptct almindelig Bankforkmmw WNM uditcdus Wa alle Unmpoö trdcndc Poet-,
TampfkistBillettcr tilialgo, til og im alle mwpkriifc Banner- Pcugc udmanrs zuschn
stige Vilkaan Vi gibt Udlaaniugek mode Fauste en Suec-mutet
, . . .- - DA
Gm li. Lean. A. li. Tuch-. c. (". Hime
lsrosltlenh Luni-Inn Avsssse(t.. Kasse-onna
HZTERTZÄTIONÄL BÄNK
l)3kb4bckälzli()c), PEEJIZ.
Almindelig Bankfdrreminq tapfer-es.
Pcngctillaancs paa quustiqc Lquclskr paa fast6·ic11bk1111 cllcr prrsoulig eck
kerl)cd. Bekgln ndstcch pna alle les-dqu Stndct i Buch Dampfkibobilchker
til og sta Europa ssrlg«-:«
Notmu Public tilstcdc i Banknk
w
-
.SchIytI-I«II, "II«.IkI IIIII N. -.-,I«l)II)II·III MI nei.
gx 0F Ums
— 1)-IIIII(-I)Is()», NIIIII ask-I —
Udimr alIIIIIIdeIIg VIIIkaoII«etIIIIIII. I Korrespondemett
SEMA LVMEUIVIUW IIIWM JUVNW Man-neun IIJXOIIIIIIpo NationtiUZank
ring, hvilket beistges mod kimrlig VchsI«lag. Omkällhx H:5«f(s’leck-Banh
Hsiesie Reine betales paa Wage-, Iom ind »Im-tm «I«;««s«,
sam- paa Imkgkke zw« Oitizens Nation-II Bank,
UKANU lSLANl!« IRRLIle
NOTIARY PUBLI kjlstoIlo I Bunkem
Ed. McCokIIIick, A. A. .Ii’endall, sc. F. Mctkurty, W. A. Wilfon,,
Pras. VIII-pr. IIIIin. Musik sent-L
CitizensINationaIIBank,
GENUS-EITHER Eis-DO
IIpr alIIIiIIdeIiII LIMIIII lotriglinIIII Iidtö tax
Nentc licchlcci pIIII drpuurchc Zur-»nur
III-s- Nin-et:
««". I«’. MITJARTJU U. I. sl H III ·«.—-'-··I.I) AU- Isc.
A,.’I. I.I.’-l-,’s.l.«. l- II. IIII «)II’«Iit«-Ix
W—M-eqi- aus-»aus- -».--.- pas-« «.«·-«---- . « »-.. .«.,-»;
A. Is) (’U)Y N W IIIJI IN CI. Isl. I«I·I UIN
Fr.sisstc National Bank
-·«-—-·- St» i,IuI N(II)1«iIsl(sI-s««s
AIIIIIIIIIII IIIFIIIII W M WIIIIIIZ og IIIIIIIIIIII W M
IIdfkekcI IIIIIIIIIdIliII BaIIkIIIIIIIIIIIIII IIIIIIII !«IIIIII«2 pIIII deIIIIIsIIdc ZIIIIIIIITL
Zaslget VII-:- lII, III-III. lIIIr I IIllc Budan ItIIIIe Byer
s-·«-- - g-« sum-as- «
Wk. S i o h o lm
-:-:DRUGGI·S SI IOG AP()«I""HEKE-R,i::—
---— l III-lIIIII(1"IuI-I1k—
LItsgoIiIi-I!««r. JlIsIIIriIIIst IcoxIIIjIciIIIIsIJ )IIIHIIIIIIssIIIJiIII-I«, III-ding, Piuvestukbkr.
HGIGÄRBR ÄF BEDSJPE KVÄLIITBTZV
TI« :«:IsgkI·I-I«I-pII-I« IIdIIIIdcg oiIIIIIIIIIxIslIIII part IsIIIIoIsr EIIIIcI segnet.
M. Sieht-lin, Damchrog, Nebr.
Dampfkiwspbäilcttcr
II IIIIIIIWI III
.-.I-1»I-. Hin-: IlIssIIslIIIIl IHIIII itII EIN-Was Dis-I III «
. ( ,
GmIIdcchId oIII -:«Is«« H :;;-:«·.:-«- Iszz is Isitcizss
(I«t Iint Illusqu III III-N ’- »Im-I . .:-I r«I-«: s« - III-F i«..! cis I-. » I;«- Is«
Pkugr IIPIII-YIII·» I ,I(’I::·I s I·»l ".«««"!I« "-’i’.T.-.. II«’««I.;·, I«1«r«’-.«;«I«.'.-! «.:,
den lldx;j«"s Ins «lI’III«-I. ’j; ·; II ;"«.’I’I«:::»-«I»I·« -«.» » ’!LI«:I:I.!«
Aniögniug can giorccs vcts III-so. Qsczh Musikd, czirr
JJMJII MZX7«·.-37-I7z, S-. J »z- AM
DR. di- RQSEM ERS,
41 s-« Mart Tit-sci- MIL aga, Jll»
er IIbdaIIIIII IIH is( :IIIIIII:- I.II. ’ :IN .« II I I-«I«. :«.Il I-, bar
rInllIIrIkI ji«-( I III I« : IIITIIdIIIInIIfIk Lage
i Amerika, IIsIII I i- III«·. ! «.« :.«. I -, I I II« Inn-Use oq
private 3;·.;-:IIIII »I- III II II .- ,.-.-,s s -.« :·iI I: IIII III
brczIII«1«1r-«-«Id III-sie IIII du«-«- «.««I- - ;.I zIII-I:1I«I-I·d met 2pko0.
Tukliq Ven-IIIIIIIII(I. Uhu-cumII.III—IIIII.1I-n III-erste
Latium Rund-no bedin- III tkiIiIIgfIk UIIIII um«-, w main -I.-I.inuz » um« mus
Psmuuk III cum-u- IIII mkd Tit-einen tm I..I·rr Leg-uns pa-.
Akpniskc" zwan -..I. I- genau-mutmka(IIi-Is,kI-»I1Iy»pm.«·
II III« tsnIIdoIIIme, Ins-»Hm I :«I baut-: III For-«
um«-, Dünn-ok- uewoe Imktutie. vovcdpism Tupino-new Iah as dato-umqu
soffs-Inclu- tautkr. man-Im Maiwurm-»Hm III-km Blei-, Ists-sur IIII: Rjkrtclismh vo
cem HMUIITUIIIH usw-, kIsI I aus« tkonifkc Tempo-um« hIlIaIIdIIs IIIed sher y-!
eint IIiII F!.II-«, IIJIIIIIIII alnIiIIchig Imkuclir. III-we
vttdcs. do wund-L ivs walte-, llIIdktlIIIontreIIkI, urmcmutssm Mediu
stlom Leueoktnvem Ungemenck I«II III-I:.«II·I:: Ik,- fI » zur-III cicavammelia im- unindcy
bebaulsles nch III-II vvnlIgitIs LIH I I,»I III tII III: IIIIIII : III-usw IIv II IIIIDIi Usckgsc darf -«II«I
I souariIIIIIIII as UIIIIDIIIHI UlIII IIdIIIlIIchs Isq Udjvasveneh
Yrivatc Vygdonnnc II IiIIIIrIige Bauer III-s IIZI bis-II sxsnsm »O II-; . »o.
iaaiom Raps-eue, tav ai sauvdom uII sinkt-III, UIIM two Wand oq Kunde-, II Met m·
Fortentin uneins-lim- wammktser. Rims- III Biene- Tnovommr. its-Ia Mog, II» III
Utiulspnäns, III-handle- LIIIkIsIII Isq I III-eis- .· .I: ones- I) s« ts. II I.s.««I-II::. « -· III. - . .kuIm If
III-te sitt-Oktave Lage-. UnquIII avaIrIIVI IIIsaIialviIc tin-v vims EIInIchIsIIha EIEIIIIY U
knn ek Behagen m Symbol anzan vIIII III IIEHI VIII-II as aodtrocnre ,(III IIII hrIIIIIsIIdIr VII-. used
fuld IIllIs tIl mig, som via fort TId IIII IIIId andr. II singt-un Bunter III: bu. Iqu EIIIIIhIsd III XII-M
»Um-Ie- MedIcIIIet sent-es ovIeraIthI sk- fIIIr cmiurg oq I sub-M dmmeligyed.
IIIl us IIIIII IIdIIIveI Boq vaa 52 SIdeIU wei« II Wv He
Lægcbog for ( nl.vcr,sk vcl se m Menncssslmemet og dem-g IorsIIellI r DI
ner, de IItmIIIselI st fortkommIIIde tkvntilk SIIgooIIIme, dem Fokemmchie og Mit- Seades m us
nhver ved Medic-geziert III et. s IEIIIIII Nimm-txt
en enden B voa 48 Sipet Inaba-Her use
ungdommens Randgiver7v Imva S Raum-, Un liede III-delikt
keäes Jsåqer III-. II( but-de Fries aI sue IIIIIIe Wasob- Sendes Im I orieatet Ost as vev shtasklfe
entt kamt ek.
soatottitn dveIkdaq tH: delmdaqe m I Brei-c tun-te III-wes III-h spls IIUI si Its
»Nichts-di r.IEÄJ1II Iäen Both-II samm, leiII oq bewaret dem alle. Alle Diese addresfeces
ofeuberIy 41 South Statt Sirt-L China-. Jl.