Intuition Flindt.
Fortcklling (
Its l
JsZsIssFMs «
—7,..
Null-ts- fkll fou- No) ,
HnndI nabnedc bang - III-m m Zidc f
»Um W Widle ZoueknnInteI,
k:s:t:I-t HI. Jltst og de to Husnnend,
1 lnin tInude ottfket til at thHPe sigq
tcdc lmtn iniode, aldelesz ntaallpse as
I.’II
lik«
nnnd qilcll del« af Ebers-« spmgteL
Ined dirmpet Stennne
sItnt eI enten dod cller levende, « tot
kpk ,FoIvaltct-en, der rysiede soni et
klsv
Hnn spoger allerede, « udbrsd den ene
«Iiz«k»dcite, »og dct vcd hojlys Dag.«
»Von Iev mig i Haatet, « sortsatte
nnden. « l
ssg spaItede niig,« snpplerede den
ste.
THIka z«wvl, « sociiede Sonnen op
I, ng tIaadle iIchnnent den andeut
IIW T st- ind til sin Hader-; nten lIvo«
ktt lnInxs Lvetmskclse, da hnn Iaa1
iuImcnttiIIc Tode Iiddc soIoverojet
engen ined soldede Hirnder, aldelch
Inst i sig few
onnen lIavde intidlertid ligesaa sagte
ttcn sig tilbagc sont han var kommen
i zaderens Værelsc, tot-di det stod
II Im- hanI, at i dct Lijeblik maatte
vIrIe ene nIed sitt Gud. Hatt havde
dk Folkene bort og ilede ind til sitt
det, der af hans Miner straks for
dede, at der var hiendet noget Oper
entligt, og da hatt ikke turde lade fm
er lasnge ene, maatte hakt med faa
d sige heIide, hvokledes han haode
niet hant.
sit nstyrlige Sind tw, vilde FruenI
litkelig styrte ind til sin Mand, inenI
en FaItlIed, sont ikke taalte Mod
lse, holdt hendes Son hcnde tilbage,
lian sagde: »Se detind, Frpken
Acht Tet Offer nnm vi bringe vor
tlnIlch til l)ani, at vi holder os til
I«, at itke cn nII Sindsbcvcegelse niem
ital ndslnkfe det Hand for I·tedI«e, sont
Inn-VII ocs Inn indet«ligt.« l
IN its-nor itte ltott lIttnI tilende, nIcnI
·ilc: incs til den Enge-, sont nn atteH
ins lInIt iiII ncd. Hang Ljnc nat-et
dumm nahne og hatt saa pan hendc
IIInI tned et sorklnret Blic
,:T.n-.d,« lnnttcde han, og da den nngc·
Jc Inltc hant et Glut-» tptnte hnn det
ndstc Traube-, idet hnn hviskedez
«1k,« lnkkede attei· Ojnene og sank as
InzI nlliaIIe paa Pudem
lintnIliYIvieI innatte det- atter Bud ester
Lage, sont Sonnen selv tilbod sig at
te, da Hiiszlirgen tnaciske endnn ikkc
stonnnen hIetn og der for cnhver Pris
Intc skasfes en Liege tilstede.
,»’II«II belIover ikke at bede Tig oni at
,« bemærtede Frnen. »To Sæt stiste
sie iknlle mode Tig. Du man og stal
ngc en Liege tned hieni, Chi«istian.«
»Ja, tnen Du man og skal være Fro-?
Bagger li)dig, inedens jeg er borte,«
rede Sonnen Ined en Alvor, sont Blodw
cn i hans Stemnie og Mildheden il
1HBlik ikke gjorde aiistodelig.
Tit var et Lieblic, soin Fsuen vilde
tloci paa hani; ntcn den unge Mund
DE sitt Haand venlig paa hendes Stin
Og iaa lIendc tjcrrlig ind i Ljet.
IItilstede Moder, Du vil da ikke srettc
« Inder-J san unentet tilbagekotnnc
liaany i en dodelig Furc? Du knn
ngsrc det, ont blot for niin Skyld.«
Tctte bevtrgedc Einem
ssXDk Tin og niin Sknld, diIrebarc
U — lsg ital vcete lydig. Rejg nied
U VI totn snart tilbagc!«
b««t1thiv.
Medeas den ungc Fiindt ilcr bokt spk
Mspundc Lassen-J Ankomst saa mcgct
«1 mutig, ville vi benytte hans Fra
Msc til at meddclc, hom- hatt hsvdc
NOT finc Bat-nimms- og Ungdomsaar
book han havde gjort Bckjcndtskab
D Ida Baggcr.
Hans Fadcr havde sendt haUI bskks tm
endnn var ganske lille, men værct
Wslkkig i Vatget af den Familie, til
III Inn betrocde ham og som to Gange
klar-et underrcttcdc hang Fader og
cdcro1n, ljvorlcch Barnet opferte fig
!-ang chmgang og Lignende. Tkt
fornuftige og sanwittighedsfuldc
Messer, der rogtede dercs chlv Mcd
Wh; tncn Et manglede, som de ikke
He Ahn-, og det var den Kiæ1«ligth
«kU" erældre kunne udvisc, og dette
M blcv foleligcre Aar for Aar for
met- fordi hans Moder bessgte ham
Gang om Aaret, og hvad var time
UQ end at hun da lob sin Kjærlighed
hmn lagge sig for Degen i hele sin
VI— Bat-net var ligefaa glad for sin
dek- spm hun for hom, og bet Entste,
fokmikkede Gjenfynet, iaa ofte bett
F
g
spmklstkk Mk Tanken otn Mike-dein
Man saaledeg hat-de Baum zwingend m
at tantntenligne Plejesorteldrenes Otnhu
nted Moderencs Kinrlighed, og det gst1t«tic,
at han dnbt solte Stmnet as sit Hjcm
ellrr idetntindste as sin Moden
Var Litsttsn til at dritte sin dsxttstrn den
Ulsckkdigc Nrnnd, hooriets Ok· thndk
scndtc sin Satt betup- Vat disk spi- dek
oed at sorntaa ltende til Skilcsntiizse, sont
hnn gjentagne Wange beste-m lntnde tttrqc
ret sig ved, eller var det sordi Ftindt itte
Vilde Ildiækkk sig sor, at Bat-net ntntigvici
vilde holde tnere as Moderen end as hinn,
en Tante, sont han iktc tnnde ndholde,
iCA ostc den opstod hos hatn·.- .
Hvad der bevtegede hant dertil, darf
han itke den Mand, der fortalte til No-i
gen; knn Saameget er nist, at da hans
Kone en Gang blev nieget fysi Nev
Barnet betroet en celdre Konto Otnsot«g,i
der bragte det til stjobenhavn, til deni
Fantilje, hoc; hvetn han havde bestetnt deti
sknlde opholde sig. i
Esterhaanden sont Frn Flittdtsz Oel-J
bredelse gik sretnad, spnrgtc httn csteri
Bnrnet, sont hnn natnrliguig lerngtecss
ester, og i nogle Tage lod httn sig ogsanY
stille tilsredss tned, at hendesz skige sagdei
hende, at hnn endnn var sor svag til ats
tale, og andre Udslngtcr, httn i Hast»
sandt paa, nten tilsidst blev htnt nrolig;
og sorlangte nted Hestighed at se det.
Nu var det ikke ntttligt lcenger at skjnlc
den rette Samtnenhceng, sont, da hun fik
dett at here, virkede saa heftig paa hende,
at httn lcenge laa bevidstlss og derester
sit et hestigt Tilbagesald as sin Sygdom.
Saasnart hun igjen begyndte at spprge
ont Barnet, fortalte Pigen hende, hos
hvetn det var. Noget, sont Flindt sorst
havde bestetut hun ikke stnlde vide, og
dette ligesom beroligede hende.
Saasnart hendes Helbred nogenlnnde
tillod det, kttnde hun ikke langer beherskc
sin Langsel ester sin Son, men reiste til
Kjabenhavn, hvorsra hun ester et lcengere
Ophold vendte tilbage, synlig tilsreds
nted de For-hold, i hvilke hendeg Bat-n
besandt sig, og ikke mindre tilsredg ntcd,
at han var bleven indsert i sit tilkont
mende Hient sont Christian Bronnt. Var
drt sket nted den Hensigt at krtenke hende,
idet hatt ntanske havde ntent, at det ka
stcde en Skhgge pna hatt-J stotte, san op
naaede Hin zlindt iktc sin Hensigt, thi
dernted var httn sont sagt veltilsrcdsz.
Teritnod novede hnn ikkc at tage Varnet
tned sig as Singt sor, at et saadant Skridt
as hende vilde sorøgc Faden-eng Uoilse
ntod Sonnen, hvorintod httn ltcstetnte sig
til, nagtet httn vel vidste, at det var hon
desJ Mand nieget intod, idctntindste en
Gang ont Aaret at se ham, hoilket httn
san tneget lettere kunde, da httn havde
sin egen Fortune at raade over og ingen
sinde behovede at tnodtage Pcnge as sin
Mand, hvad der vildc have vieret pinligt
sor en Kone as hendes Korallen
Da den unge Flindt havde naaet den
Alder, at der sknlde tages Bestennnclse
out, i hvilken Netning hatt skulde uddan
nes, blev han ester sit eget Onske att
bragt i Mastinsaget. Da han havde
endt sine Læreaar og var bleven Svend,
Inodtog hatt gjetinent den Mand, hos
hvent han srentdeles boede, det Tilbud
sra sin Judex-, at hatt vilde give hant en
rundelig Sinn paa den Vetingelse, at
han sknlde sorpligte sig til, ingensinde at
harre sin Faders, ntett stedse sitt Moder-s
Fantiljenavn. Dettc Forslag assiste
Sonnen tned Jndignation og sendte til
lige sin Fader den Hilscn, at han nteget
paaskiannede, hvad han hidtil havde gjort
sor hant, nten at hatt haabede for Frem
tiden at knnne sorge for sig selv. Ter
hengik ntt en Tid, da han, tillige nted
noglc andre as de dygtigste Soendc paa
Fabriketh iik dct Hverv at opstille Ma
skincr til et starre Fabrikanlasg i en Pro
oindsth og da Brown tilseeldigvig tont
til at spat-ge den Kjobtnand, sor hvis
Born Jda var Leererinde og sont han
reiste samtnen nted sra Kjobenhavn, ont
han knnde anbesale hatn et Logi, tilbad
dennc Brotvn Ophold i sit Ente-, saalcrnge
Arbejderne varede.
Hos denne Familie gjorde hatt altsaa
Bekjendtslab tned Jda Bagger, og dette
Bekjendtskab blev heller ikkc tneget gam
tnelt, sorend hun paa sorskjellige Maader
solle, at han havde ntere end alntindelig
Interesse sor hende, og hnn niaatte vg
saa tilstaa for sig selv, at han ingcnlttnde
var hende ganske ligcgnldig.
Da de Begge vare nnge og elfhundng
hvad var saa natnrligere, end at de travle
Nyhedslræmtnere og Krænnnersler alle
rede sortalte, at det var ganske vist, a't de
vare sorlovede; thi at han var tnere end
almindelig optnartsom imod hende og at
hun syntes saa glad og lykkelig, naar
hatt var natrværende, sremsor naar andre
unge Herr-er ellers talte med hende, det
knttde da Enhver se.
Der blev imidlertid Jntet as Fort-wel
sen, sordi Brotvn manglede Mod til at
udtale sine Ftlelser, og hvilken Fremtid
havde hatt ogsaa at kunne byde hende,
sorshdt sont hatt var as sitt Jeder og blot
r j
nted sine eztne Hirnders Gier-nistet at leoe!
as; thi hatt var for stolt til at sage Bi-;
stattd hoo sin Moder, hoio Rentepenge
hatt nteget godt oidste lnn oate tilstt-a—kke
lige til hendeo egtte Fornodenheder.
Ten nnge Arbeider satte-de dersot den
Bisslittttitta, saasitatt sont tnnligt nt sor
lttde Fodelitndeh sor oidere at nddannci
sig i lldlandet og saaledeo bane sig Vei.
til ett Stilling, entcn det eller her i«
Hienttnet, hoor han oidste, at en saadan
da lettere oilde tilbyde sig.
Dei-sont hatt altsaa paa den Maade
bleo istand til at indrette sig et eget
Hient —- ja, saa vilde hatt spsrge Ida,
otn hnn oilde dele det ttted hant. Sin
Beslntning tro, stk hatt ordnet Alt til
Asrejsen ; tnett sotinden denne sandt Sted,
ntaatte hatt tned nagte saa Linjek sige Ida,
hvorfor hatt reiste bort og tillige hvilke
Folelser hnn nærede for hettde og hoilket
Hand sor Fretntiden hatt gjentte i sit
Bryst
Satntne Tag sont han var asrejst
bragtePostbudet Ida et Brett, sont hnn
tnod Strdvane ikkc aabncde sor hnn var
gttttet ind i sit lille Vtrrelsc, sont ont hnn
haode ett zolelse as, hoetn Viseosktioeren
var, og hun tog iklc fejl.
Breoets Jndhold var ikkc langt, tncn
eftersont oi have set hettde tage det stent
as et Gjetntne og leese det flere Aar ester,
ntact det have owret hende ljisert sotn intet
Andet:
»Elskede Jdal
Bliver De vked paa ntig, sotdi jeg kal
dce Dem sanledes2 Men jeg ntaa, da
vi ikke sees ntaaske i tnange Aar, sorindett
sige Dem, hvok inderlig kjæk De er mig.
Jeg hat ikke villet bede Dem give mig et
Løste, da tttin Fretntid endnu er usikkerz
men skol jeg verre saa heldig, og det Haab
nett-er jeg, engattg at knnne tilbyde Dem
et Hieni, da ses vi igjen og da vil jeg
bedc Dent ont at dlive min Huftru, saa
oist sont jeg haaber paa Deres Gjenkjær
lighed. Blot for saa nteget hurtig-re ats
opnaa en selvstcrndig Stilling er det, atz
jeg hat« bndt ntit Fodeland og Dem etl
ntidlertidigt Fnrch
Christian Broton.«
Tet var vigselig ikke at nndtesJ aner,
at bnade Christian Bronnt og Jda Bag
ger bleoe aldech sorbansede og ilke min
dre lnl«kelige over at trttssc hittanden i
hanc- Fstedrenehjent, naar ntan ljender
det oelsortmrede Breit-J Jndhold
Vi ville ttn atter vende tilbage til
St)geoast«clset, idet oi ledsnge Ltegen der
ind.
: Saasnart dettne havdc set den St)ge,
lsagde han, at Krisen var otset«staaet, tnen
’at al Jarc langtsra derfot var sorbi og
at enhotsr Sindsbenægelse srentfor Alt
Intaatte nndttaaes og at hazt navnlig itke
itnaatte se stn Son, spr hatt hat«-de gioet
Tilladelse dertil. Ziegen blco cndnn et
lPar Tinietotid hoo Familien, for hvctn
i hatt itke alcne var Huslcege, nten ogsao
ett god Bett og Raadgioer, og da hatt-:
l
l
Tid ikke tillod hatn at blive laengerc, tog
han Afsted, idct hatt sagde, at hatt pu
slede at se til den Shge igjen nætte Dag,
tnett skuldc der indtreesse ttoget Usædvatn
ligt, hvilket hatt dog ikte antog, var det
bedst at hettte hant make-.
Da dctt nnge Flindt hjnlp Siegen i
Ressctojet, tog denne hant venligt i Henn
den, og idet han saa hant trohjertig ittd
si Ljet, sagde hatt: »Jeg er, sont Derei
Zzorceldres Ben, dodbelt lykkelig ved at
Fsc Dein her, thi tnin Menneskeknndskab
lhar allerede sagt tnig, at det ilkc er den
9sorlorne San, sont er kommen til sitt
! Faderg Hur-, og hvo vcd,« tilsojedc hatt
E nted beim-get Rast, »ont ilke en god En
gel med det Santtnc er dragen ind i
det.«
Ten godc Engel var her alle-rede for
jeg kom,« ststttede den ttrige Mond tned
sagte Stein-new
Lage-n saa stndsendc paa hatn et Lie
blik, derpaa sagde hatt: »jeg tror at oide,
hoad De ntenerz jeg har allerede havt
en Falelse deras.«
Attet trykkede hatt den nnge Mandg
Haand og var, nted Lasgcrneg swdvanligc
Hast, inaet ude af Gaarden.
Da Lagen saa bestentt havde sorbudt
den nnge Flittdt at væte hoo sitt Fader,
as Frygt sor, at han sknldc se hant for
hans Tilstand tillod det, og da sagen as
dem ttted Bestentthed tnrde sige, at Flindt
haode kiettdt sitt Httstt«tt, da hatt ttævnede
hettdc ved Naon i sinc zebet·fatttasier,
saa fandt de det ogsaa raadeligst, at htnt
heller ikte opholdt sig i Sygevekrelsct,
hvorfor Qntsorgen for Patienten tnest
paahvilede Jda.
,,De vaoger nok hoH mig, kstere Fraken
Bagger,« hat-te Ida Flittdt sige med ntat
Stemttte, da hnn hen paa Morgenstnn
den, den folgende Tag, rullede Gardi
nerne op, estet at have slukket Lampen.
Hun skyndte stg stroks hett til hom, og
da hatt pegede paa sine Lieber, lestede
htm hanö Hoved sra Puden og gao ham
noget Band, idet hun med satt Oed
sputgte til hons Besindende.
»Tok, det er godt,« hvistede han, idet
hatt vettlig smilte til den unge Pige, der
l
lagde Pndett tilrette nndek liansJ Heerd,
astorrede hattet Pande og ndede hant soe
skicllige s::taa Tienester, der katt viere saa»
behagelige sor dett Sage, og tteptte havdel
httn sttldendt denne stille Wiet-ttitttt, satt
Flindt nat· saldett i en dnlt Sonn- !
Da httn ltttode soroioset sig ottt, at hun
tttttde sotlade den Enge et Ziel-lik, gil
ltnn nd til Pigett, der opltoldt sitt i Italtisx
nettet, sor at stge til hende, at det« stralsdi
skttlde senden Bttd ester Liegen.
Jtnidlertid hat-de dett ttttge Flindt hart
Jdas Besalittg til Pigen og ilede hurtig
ittd til Froh-nen, sor at saa oide, hont
datt det stod til nted hattet Fahrt-.
»Ha» hat« talt til tnig igjen, hatt er
nteget bedre!« ttdbrsd den ttnge Pige
tned et gleedestraalende Ansigt, og viere
sig paa Grund as den leoende Gleiche-,
Sonnen derved selte, eller henrykt oed
Syttet as den Elskede, hvis Skionhed
ettdtttere bleo soc-get oed den Livlighed,
hoornted httn talte, stattgede han sine
Arnte ottt hende og httn hoilede sit Hooed
til hanc Vt«t)st. Hatt tilhoiskede bende
et Par Ord, sont knn dett horte, sor
hvetn de nat-e bestetntc. Dttbt rodntettde
have-de dett ttnge Pige lttngsontt sit Ho
ned, derer-i thte tnodtes og i et langt,
inderligt Kns besegledeg den Kjtrrligl)ed,
sont gjorde dettt lyktelige sor hele Lilien
At Ida Bagger ikle lotn saa hurtig
tilbage til Sngeværelset, sotn htttt haode
teenkt sig, da hun sorlod det, vil Enhoer
baade sorstaa og ttndslylde.
Da Lagert atter kotn, knnde Flindt tale
et Par Ord nied hatnz tnett hatt gjentog
sitt Forskkist otn Forsigtighed baade til
den Syge og hans Otngivelser og sor
bsd sretndeles Sonnen at gaa ittd til sitt
Falter-, ligesottt han paalagde Fett Flittdt
det Samme, da hatt i sin overstromtnende
Gliede over sin Monds stentadskridettde
Bedring bad otn at tnaatte opholde sig
has hanc.
Da Moder og Sen senere hen paa
Dagen sadde alene samtnen i Daglig
sttten, bragte dctt ttnge Flindt Talen
ttntærkeligt hen paa Ftoken Bagger og
nted den tttest levendc Gliede harte han
nn, hoor kjcrr httn alleredc var bleoen
hattet Moder. »Saa l·jtet·,« tilsojede
l)ntt, »at jeg betragter og elsker hettde
sotn ett Dotter-«
,,.Vtttt er Tig det paa en doltltelt
Mande, dt)t«ebare Moder,« soarede dett
ttntze Mand denn-gest, idet hatt grelt ben
dtscs Haand, ,,tl)i alt intorgeg gaoe oi hin
attdett Tro og Lotte,« og da hatt strakszs
littttasrlede den ingenlundc ttltehageliae
Ooerraslelse, sottt die-se Ord sretntaldte
ltod hanc- Moder, tooede hatt ilke nted at
sortaslle heade, hoorledes hatt alt sor
slerc Aar sidett hat-de tjendt og elsket
l)ettde.
J det Santtne traadte dett ttnge Pige
ind i Vcerelset, httor de sadde, og tttt slut
tede dett lykkelige Moder de Elskende i
sitte Arnte, idet hatt ottskede Gttdg Bel
signelse over deres Frettttitn
Da den sotste Gliede hat-de sat sig
ttoget, var det saa natttrligt, at Talen
vettdte sig til den Syge, og Ida sortalte
nu Moder og Son, hoilten paasaldettde
Forandring der var soregaaet ttted Chri
stians Felder; der var en Fred oft-Mild
hed ndbredt over l)attt, sont htttt aldrig
sor haode kjendt, og hatt knnde under
tidett i lerngerc Tid net-re hettsnttken i
dybe Tanker, ntcn nanr hatt saa ligesont
last-ev sig sra dein, hettoendte hatt sig al
tid til den, der var has hattt, entett tned
et Par spogende Ord eller paa attden
anadez der tttdede paa, at de "Tattker,
der ljavde liesljtrstiget l)atn, ittgettlnttde
nat-c marke.
! Tag sor Tag oettdte sent-steure atter
stilbagh saa at selindt as og til talte ttted
i;lda, tned ett hattt ttoattt Mildlted og
xVenlighed, tttett ettdntt handc hatt ille
inted et er onttalt sitt Hnstttt eller Sein
Ieller den Tilstand, ltooti hatt hande heit
lligget, og sont as Ukyttdige attses sor
’T-odett, saa at Jngett knttde vide, ont
Eltan ooet«l)ooedet oar sig denne bevidst
Heller haodc .ltttttdskald ont sitt Zanc- An
stotnst og at hatte-» Httstrtt hat-de ockret
lsaa tttegct ottt hattt.
Natnrligois var navttlig Ida ogsaa
integet erngstelig ved Tattkett ottt Gjem
l synet tnellent hendesJ Forlooedc og hans
,Fader, og hvad vilde hatt sitze til deres
» ForbindelseZ Bilde hatt blioe sortornet
derover eller, hoad de Alle haabede, alade
» sig ligesaa inderlig over den sont Mode-«
ren? Mett hoad der iscer beikseestigede
»det·e·3 Tanter, det var Haabet otn en mit
tlig lldsoning tttellettt de tjasre Forældre,
thi ttden dette bleo Hjettttnet aldrig lot
. keligt.
; Ta Jda en Fortniddag sont seedoanlig
ltraadte ittd til Flindt og vilde sporge til
hans Besindettde, sad hatt allerede opi
Sengen og modtog hende ved Jndtrædel
sen tned et venligt: »Godtnorgen, Fre
ken Bagger! Tat sordi De saa oenlig
ser ind til mig. Jeg hat sovet godt og
befindet mig pel. Vil De var-e saa god
at bede min Zone komme ind til mig,
ieg langes seinteget ester at tale med
heude.« (detls)
CII slsml , l« m«-c««»li.
—— Wurst-mer til —---——
Howard County Bank.
s!. J »i! As-( WHML
.»luturisu·ct kklpitxllx sklslullllk - lcllslsult kupiulx Ist-Jun
lldspkek almindelig Position-runan Vetolrr udflrdm Wo alls- Nnopacs lebendi- Puck
Tonsystle Villeller Minng til og im alle curoptriskr Punktes-. Postul- ndlmnusci sum guts
illge Busoni-. Vi gjsr Udlaaningcr i godc Famu- en Scsrcialilct.
v »
Gen. li. Lean. A. li. Nutz-. c. l". Hans-»n.
Proviant-L men«. Ase-Alst. Nur-musiq
HZTERlZATIONÄL BÄNK
DÄNNDBR()U«
Almlndellq Vatikfvrremltm unseres
Pengc tillaanss paa gunstigc Blslingclsns paa fast llicndmu ellcr prisonlikx Lil
kerhcd. Vckcilcr udslrdru zum alle lebendi- kilirdrri Rubrik T umpsiilmlsilchle:
til og fm Europa ssrlgcszk
Rot-no Public lilslrdc i Rauh-m
Cz . Echlytrnh Purl um W »Warum Ass. Mk
DALTW OF U WITH-INDE
1)imnel)rog, Nelpilska T
Udspker almiuhellg Vattkfotkettting. Korrespondkmett
SEMS mekkkkspth MWM IIIVWW Amoan l«1wlmsm0 Nutional Bank
ring, hsilket beisrges mod timclig Vcdl-1·lag. Uns-IT HLIFHIJUBMK
HsiesteNente bktales pas-I Wettge, fom ind: usw-um Musik«-Mc .
muss pag twgm -kik,« Citizens Nutionnlilsnnh
(iRANl)lSl-AN1)« leLlIIL
NOTARY PUB!«I kilstodv i Izu-Atem
Ed.Mcls-ikmick, «.)(.s21.K«-d«u, T F. Musakth 818.Qc.sigi1i;-sisp,
Pia-s. Isircpk scaos xllgiliL stags
CitizcnsskN ationalsk Bank,
GrundkapitaL SZOKDOCJ
-—:)z »r. FAU« NisuzteAsKA -:::
Z . V. spsw I . ..
bu- uEnundeltqehrst-cisij:cl·-1c«q ndsocco
Neulc litt-sich Heim tscpmxn«x"J-.« Summen
Tit«cktokcc«:
T.1«. «»l·«(7.Xlck-1"Y. XI IX X’-«ll.’«s . ·si l WITH-il
.X. A. lxl·."xl)-s’.l-l.. l. li« sil«(«-'IHXH( la
----· A »- - so , »so-» -Imv--p·hv-M1-III-stfsnts-sssst-W
A. E. ( ANY. N.U". XVI-IX l i· (-’. l·I. I Iu XX
lhlrpitlsnl «. ins
Forftc Naftoiial Bank.
...:-«·«. st» Pc tul N()l)1«issl(i1
Autopisorll Kapitals WM —-——— Zellelclnlnx og Mrslmeh MHM
Udforci nlmindcliq Bantionctninq Nmm Lutnlch p.m dkponmdc Eummn
Zælgn Lust-steh bktallmlc i nlll Budkniz slxme Lügen
s
M. S i o h o l m
H-;-DRUGGIST oG AP(.)TI—IE-KER,-xi»
—— vl«’-«-lp.-ms1!(»sr us —-—
ngcmiclksk Jl(--1n-in(s1·. Icssmiknliisi·. Psnmfnn.(li(:im,«1«. Mulissg. PissveutofkcL
HGIGÄRER ÄF BED )·S"l’«:») KVÄ LITBT BL
;I’ :«--.kgcucepter udt Ule o nhymelmt paa cnhuu snnei Tognet
M Sjøholm, Taumel-rog, Ncbr.
Dampfiibsbsläetter
us JERFBAWWW
Sah-H Itll 11t111(11«1«i l«:s111-11«1’ss-:«I«its:
Grundejcnd om Wiss-M kxis k; byttcd
Nuqk lldxn1l1uim, M ·«-.1::n ikcn i-. .1.:;i - ;.
Lenqkublnnn Jif an um OT« ist Essn .-.«.1«.I«: k::s:i«!, .-;k--«x:-.»««»-. «
den lldxkift end mx«:j::3 if .’.’.·m!«-kjc« - - » I; ;--·-·sk .-«
·Aniögning kaa giorco vcd ;;-·tkd. Osfcm RUND, euer
ZJJUZJJ xll(z!»2«g»«-»z, .s!. JZZZJÄ AEEZA
DR. N. REI IIwa ERc,
41 S. Mark SI: .-««, CCIIImIIQ Jll»
IIIIIIIIIIII is III ·«-I!II»IIv «s:: ’L-- I: :II·I:-III' Is, kIIIr
PIIIIIIIIIH I III» ’I« VIII ·I I. NIII III-its JIIIIIIJIImIIIUe Verm
i Ohnean II.II IIIxs » r: k- . . ; · II IIIIIkc IIII
pr. vntc E:«-: II IIII III II’I-I...: - .« I! IIIIe IIII
IIIIIIIIII I ..- · -·II'I III Inst-: »I: ::ss.. -. omo eFII zwan·
Dachs BIHII stumm IIvrcsduIIIT .I«.«,. « · km »den-«
cmspkm Runde-IS tIediIk II-. Immun Mct mun, »r. IIIIIIZ Ismuma « »Und mu»
Vatikan- III kaum-I Iiv InId intan o Im III-In Mem-um III-II.
Krousskc SUXIZUUUUH IT · «- RMIMWIOIIII III Mat- «3Ity7«IIIIqIIomI-Ie.
Levis!nItdonInI-, Tnc okvfm Vom-Im Foc
doielic, tin-non net-wo Eva-um« Okvedpinc -oIIIIl-«Icykp, IIIU II -«I.IIImmkIII-,
Iormsmvk Innre-, wompr III-primus IIIII, IIrkIII VII-d, Strom-I- ..:I m- kummk, Mk
Ica, Mäuse-Inn III-steh III t I.«. kroIIIIII TIIngIIIImk. IIII ,I. IkzII .I.Ids s I . -«x
III IIIIIII I Ehkxs I.I.IIIII: aImIIIdeIIq Ihn-fletsc- Ren-c
zdv acht dontine iIm keep» Uudkrltvouowencr. Isrkgctinadstq Its-Ihm
eile-h Lastender Unsinn-tut II I: « ::-!I II -I:I.II«.II nein-mutmqu III-· IIIIIIIvcr
behandIIse IIIed den IIIIcIIIaIIII kn: I:I;, III IIIIIIIO I II »I« .I- II. IxIII III I III III- L .,:Ir III: sum
J I.I.I«II.-«II:- as III IM: III-Isi. I IM- I Is. III-» s
Privatc Vngdonnne nimm uklige Von-I- IIIID IIIZI DIIwesIII I.· I-I.I »
IaIIIom Rappen-. tat III Umwde IIII Livoikafy most lIIIo III-III Im Qui-Ida uit I
Instit-law nimmt-Use Udtdmmelfen R e- III Umste- Inaba-um« Ivag VIII Im, III:
Ukluladmäns. beim-bin IIIIIIII IIII but-Mc auohed IIIII fIIII I I IIskIIIsIIL I c— HIIIIII-r. ukjmdte as
sudte two-und- Ltqer. II » .-I.I Innreka IdeKmIIaIIIIIO III-.- i .-.-I e. staunt-Ist I IIII ».-..- . IIIII
ksn ek edkagm oq OvIIIIIIL a IIIIII III-II at Ist-II- - PUNI- JI IIIIVIIIIII IIIIII ,I !.IIII I.-.-I III-r s-- IIHI
IIIIvIIllIdIII mig, III- vsa Iokt Ich IIII IIIId IIIIIrIg IvIgIeIIdII SIIthIIeII II11 IIIIuIII ;II.IIII)I:I III Unheil
tuban- MedIemet Iendes oIIIIIIIk IIIId IIIII cnIIIIIg oII I dsbeiu dem-nothwe
. f- ets III IIIIII udaIvkt Voq r..a 51. EIN-n wer .II I.:ld Be
Læ ehe for ( nhver, IkrIchIe II MeIIIIIfkeIIIIeIIIcI oa dIII foIIIIeIII I- cr
IIer de IIIIIIIIIveII It IokI IIIIIIIIeIIve koIIIIIe sagt-owns dem Forebvachic IIII Kot Scaoeo rII tu
IIIwek seh Mem-ge Im as et -- Cum Fkimekrkr.
un domsnens Rand sper, en enden Log paa IS Sidet umbaut-let ask
private Fse-dIIII-.I .e, IIII doIIIindIIIv liet Z
slset M - sg Ikde EINI- « CMIIIC Ind. Seahesfm I Grimm OIII ag ved Modtagelie
cEest situierten
spat-nun Umsatzes-« desigdaqe10—1. Bseve tuuae IIkIseO III-d Juli Alls II III
issllssehdq qu Iels III eeII Person anhatt, las k og besonnt dem aIIe sue Vkeve addresierel
Dr. R. Muth-ts- 41 South Elatk Streei. Chiusi-It
