mai-lieu Fliudt.
«K-ot"tcrllitig
«;-01-is. fra fort. No)
an jea bede Forsaltercn ftrakg at
c M ,;-01—»ediie,« jagdeJda og sinnt
Hd af VckktlfeL «’
a Wm him, fafidt han vel Flindt
zklslittet nden Fute, inen alljgeoel
»Hm sog, pg forlangte at blive heu
«k-’1c«,’wi«niiddag, idet han angav, at
einen led af en begyndende Lunge
ndeliki
cu nieste Dag var hans Tilstand
u lietasnteligeke, og da han den fjerde
ilte tangere kjendte Nagen, vovede
selindt sig ind ved sin Mands Sage
hook Ida, Jomfru Klausen og Stac
» stiftedes til at være narveerende for
lese hant.
m Felindt fank ned i en Lernestol, der
oed bang Seng, og da hun itte kunde
gcholde Graadeiy hvislede Jda til
k; »Tc inaa fatte Dem, bedste
e, cllers tror jeg De hat bedre af at
lde Teni i det andet Værelfe,« og
tagt-e Armen oni hende for at spie
edei"iiid.
ch, jeg vil blive hog hain, jeg skal
ickgge Baand paa mig. Naar Du
e, tjare Bam, hvilken Lindring
reine tunne viere for et betynget
d« faa kunde Du forstaa, hvilken
djcg i dette Ojeblik faler.«
da gil nii hen til Bordet og tog Me
nen·
O, lad mig, lad mig,« bad Fruen,
hnn gik Jda imøde og tog Skcen og
sten ined Mit-tut ud af hendes Haand;
hnn kotn i det Samnte til faaledeg
rystc over hele sit Legenie, at Jda
atte fore hende tilbage til Lernestolcn
bad hende opscette denne Kjirrligheds
rning til næste Gang.
»Tat, Peti·a,« hvistede den Syge,
vor det liedstede. Jeg vidste tiok, Du
lod niig itte niidt i Skoven inellein
ediafe oilde Tat-. Men hvorfor hats
titke Christian ined ? Jiigen stal gjorc
iii nagen Flaum-d, saaltrnge jeg ei« hog
tr; jeg tan forsoare as Allesanunen.«
freuen harte efter i aandelos Spren
g. Hat-de han inaaske, niidt i sine
de Felnsrfantasiey en Folelse af, at
no Hiistrn dvaeledc ved hans Side?
m oed det; nien fm den Stnnd af
ejede al hans Tale sig oin hang Sen
bang Hutten, det bedste Bevis paa,
ei« inderlig han elskede dein, trods den
malum-, han selv hat-de tejst intelleni
teiz og hang eget Vierte. Disse Fan
ijer, livor usanmtenhcrngende de end
re, gave Jda et Jndblik i Fortiden.
et var bestandig hans Kones Drillerier
Zwei-inge, han koin tilbage til, lige
m han endog niaatte have forgrebet sig
a heade; nien desnagtct forstod hnn
ltand Tale, at Futen dog inaatte have
etniindste en Gang forsagt at gjare Alt
obt igien og at det niest var Flindts
forionlighed, der vedligeholdt det Brud,
kk var stet, og faaledes kunde Jda godt
tstaa, at to Meiinefter, der vare lige
lajelige, ninnligt tnnde leve et inkkcligt
iu jainntenz tncn hvorfor han ogsaa
mode sendt sin San fta fig, dct beim-te
en ikke i sine Faiitasier, ligesaalidt soin
an negensindc senkt-e fortnlte sin Fa
iilje det,
«’xiiiidte-1«lid fotnieriedess den Enge-z
ilstand Tag efter Tag i den Ost-ad, at
Argen faiidt det tigtigst at sige stellen,
: luin inaatte viere forlicredt paa dct
«1"’s.««’. hlmifnr hnn nophnldclig lud Ieic
-’«·"T"IL’ Ell sill Len, sont ephoidt sig paa
IT —’.««·t:stinfal"si·it« i Skotltind
««——:.: Rlindt eg den tin-ge Pige hande
:Ti:·.:lks:nte i de sidsxe Tage ng Ratte-r
EIN-is Mret lin den Enge, da den
LLcronilnxggeligstsx Pleje nat« nodvendig,
Im Pige haodc da gaaet dein tilhaande,
Wk dc behovede hendes Hjælp.
YLW Pan Eftertniddagen den tolvte
US l·17nte9 det, sont otn Patienten var
bleven noget bedie. Soin Jda sad hoci
kam how-· hun hani neinlig pludselig
»Ze? »Lidt Band, kjcere Frpken.«
' Med et Gliedesudtaab sprang Ida op
M Stolen og kalte hant det, han for
langte«
Pl--:Ck,·« huifkede han, »Tai for Dei-es
s eje.«
—
«GUdfkclov, jeg tror De er bleven
Die-« svarede den unge Pige tned en af
Glade bævende Sternum
Find ved det,« hvistede han. ,,Jeg
« W Umg, saa tung i Hovedet,« og
Pekad sank han tilbage paa Puden
lEllen·
caasnart det var Jda mnligt, ilede
Full Ub til Fruen og fortalte hende dette
glyneladende gladelige Omflag i hendes
r ands kamdende, ag nu kunde st
« ke- Im huu ieee i Fpkvejeu hat-de pidst
tx- hvvr lidenikabelig Frnen kunde vere,
l su« VIII fsu heftig i Udirudet af sine
« e Fsckcity at den unge Pige maatte
anvende hele sin Energi for at bei-ge
R —l
!
lLeuten til Farnnft, ja hnn maatte nassien
ined Magt holde hende tilbage fra at
ftyrte ind tit hcndes Mand.
Saasnart hun liavde faaet hende nos»
gcnlnnde bei«otiget, maatte Jhg nophot- «
detig fcnde en Vogn cfter Liegen, der
fortesten vglan havde vieret der am Fort
tniddagcn.
Saasnart hatt autom, nndcrfagte hanI
Patienten pna det Nojeste vg sagde entse-E
lig til de betnnirede Damen-, da han igjen
traadte nd til dein: »Seht-ern ei« ganer
vist saagodtfom aldeles ophart og jeg an
tager, at han vil tjende sinc Otngivelser
igjcn, naar han atter slaar Ojnene op,
hvillet er nadvendigt at De maa vide,
Feue,« — thi Lagen kjendte naturligois
alt for godt Forholdet imellem Futen og
hendes Mand. ,,Bi ville haabe det Bed
ste, men noget Tilsagn am, at Faken er
overstaaet, kan jeg ilke give Dem; han
huer mig ikke ret. Jeg gientager, vi
ville haabe det Bedste, men vare far
beredte paa det Verst«
Da Lægcn var reist, sagte Jda at be
veege Frucn til fra nn af at holde sig
borte fra Sygevirrelset, idet hnn fort-stil
lede hende, hvor let det kunde virkc fak
dærvcligt paa den Syge paa Grund af
den Bevasgelse han maatte komme i, naar
han flog Ojnene op og saa hcnde sidde
» ved sin Side; men her talte hnn aldeles
i for dave Orcn, ja hnn blev neesten nartig
iimod dcn unge Pige, faa denne her sik
i maaske det klaecste Jndblik i denne mar
kelige Kvindes Hjette.
»Du maa befale mig, at jeg steil sidde
paa Gnlvet ved Fodenden af hanc Seng
og jeg stal vare lydigz men dekind vil
jeg. Jeg pll idetmindste here det sprste
Ord af hang Mund, naae han attei
vaagnerz det tilhster mig alene, og den
PRet lader jeg ikke tage fra mig, ein man
saa pidskede mig tilhlods.«
» Det var nmnligt Andet end at spie en
ffaadan Gjenstridighed, og ganske vift
)l)oldt hun ogsaa sit Lofte, idet hun inde
i Værclsct indtog en Plads, hvor den
Syge ninulig knnde se hcnde, otn han
Hslog Ljnenc op, hvad han forrcsten itke
lgjorde en eneste Gang.
l Da hnn havde saaet sin Vilic i den
iNetning, var hun atter Fajelighedcn ag
JOmhedcn selv. Man kan saa godt for
lstaa, at en Mand sont Flindt paa en
Gang kundc fale sig frastodt og dog elske
en saadan Koinde.
Et Par Gange hoifkede hun til Ida:
»Maa jcg liste mig hen og se ham«.-« og
da den unge Pige enten ikke kundc nænne
eller ikte tnrde sige Frnen Nei, tkaadte
hnn hen tit hani, saa et Ojeblik paa ham
med den indertigste Ømhed, foldedc Hirn
det«ne, sont Jda antog, ien inderlig Bon,
og etterat have tilkastct ham et Kon git
hun ligesaa sagte tilbage paa sin Plads
som hun var kommen.
Da Freien itke lukkcdc et Oje den hele
Nat og tilnied var i dcn heftigste Sindiz
bevægelfe, var det en Selvfalge, at hun
falte sig udmattet i den yderste Grad
heniinod Morgenstunden, og da hun mau
ske ogfaa selv falte, hoor afkrwftct hun
var, fandt Jdas venlige Forestillinger
om at starke sig vcd et Par Timers Soin
Jndpas has hende; nien natnrligvis
maatte den ungc Pige hojt og helligt
love, nopholdelig at kalde paa hcnde,
naar han vaagncdc af sin dvalelignendei
Stummen
Et Par Timets Tid efter at Frncn
lsaaledcsz links-de sorladt ZygeIUErclsct totn
Honiiru gelaufen ind til hcnde nied No
lget, sum den Enge knnde lardske sig paa,i(
lag hun spurzxtc da nicd det Zannnc, hear
I lebe-z linn Mode det. l
»Halt liar ligxct stille hen helc Nat-l
« ten « lxuislckc son; »jeg haahci«, at denne
t
f
i Ltnnnner ugl Hin le l)an!.« !
;
l
»Zum er l).:ise,« forsikrede JotnfrnuH
i stimme sag-»te- Tnne, »jeg vcd det fra inigi
Helo, da jcg var iijg for cllevc Aar sidcn.l
Naturen skal hjcelpc sig sclv, Fratcn, jegi
· give-r ikte en Pibc Tobak for Doktoran
iOpstriftcix Nei, Kanifctdraaber og en
sgelsl Salt deriniod, det er Noget, der;
idem-, for det maa enhoer Sygdom baje
zsig for. kcn her staat jeg og snakkee
og glennner Gryden, jeg satte over Jlden;
skjondt Pigerne ere i Kjolkenet, lade de
den nok skjatte sig selv. Hvor han ellets
see daarlig nd, Statkel; men det kom
tner mig for, han hat saadan et under
ligt Udseende,« og dermed bojede hun sig
ned over den Syge og betragtedc ham
opmærtsomt. »Men Gud hjalpe os,
Froten Baggek ! « streg Joinfruen, »Her
ren er ded, fandelig ten og bar dad, og
hat maaske vatet det fjr jeg com hekind,
thi han faa lioagtig faadan nd, da jeg
kom, sont han endnn gjar.«
,,Det fotekom mig dag, at jeg harte
ham ligesom femme sig for en Timestid
siden,« bemarkede Festen Bagger ang
stetig.
«Det maa have oæeetdet sidste Sak,
kan De tro; De er for ung til at fokftaa
Dem paa saadan Roset. Hat-de jeg
hjrt det, stulde ieg straks have ljendt det,
thi jeg hat oeeret ved mange Dsdslejeez
men. Verstand« hoad stal oi nu gjmp
1
llttder denne lange Monolog, der liste
st«ein nat· en Lettelse sor Jotnsttt Klatisen
at sna Leslighed til at holde, hat-de Jda
ogsan daset sig ned over den Singt-·
»De-:pvakrt«e, jeg stygtet De hat« Ret og
at hait har ttdsti·idt,« sttgde littit cndelig,
idet ett Tante petledc i hendecs Lie.
»Me» vi tnna straks ltnne Jho til at
sende Bonn estcr Doktoreit,« sngde Jam
it·it Klattscti, Yslsattdt hatt rigtignok ilte
kan ttdrette Vogt-U
»llheldigois ei hatt ikte at ti-asfe,« be
inastkede Froletieit, ,,tl)i hatt sugde, da
hatt var hei« iaste6, at han intotgen, det
vil sigc sont idag, ikke var hjeintne, og at
hatt antag, at hans Nat-vat«elsc itke vilde
viere nodoendig «
»Den kan saantceiid ogsaa godt sparen
nn,« var Jotnsruetis lot-te Betnætkning,
hollken Jda syntes at weih-m idet hitti
oedbleo: »Jeg trot, vi tttaa sorst ttenke
paa Feuen.«
Httn og Jontsrtt Klattsen ordttede nit
Et og Andet otti deit Asdode samt i Bee
t·elsct, httori hatt lan, hvoeester de gik
ind i dct tilstodettde Kabinet sat- at astale
nied hinandett, hoorledeis de stttldc pna
dcn skaansotnste Maade fordert-de Futen
paa sitt Mands Dad; thi dc kscndte alt
sor godt hendes sorsærdelige Hestighed
ligesaa vel i dett ette sont i deti anden
Retning, til ille at vaere tritgstetigc. De
bleve da enige otn, at det var bcdst at
lade hende holte enditti en Stund, hope
til hnn saa heilig treengte, og Ida skitlde
da paa bedste Maade gjore Frnen betjendt
med sit Tad.
Joinsrtien forlod derpaa Jda, der alter
traadte ind, hoor den Dode laa. Httn
greed sagte, thi den Asdode havde altid
stetnkaldt Mindct ont En, sont httn elskede.
Nu var det Alvorlige, sor ej at sige
Streenge i hans Aasyii bleven afljst as
Ro og Jst-ed, ag dette seentkaldte endntt
niere Ligheden.
Sont hnn saaledes stod og betragtede
den Hensovede, harte httn Stuepigen iitde
iSidethsclset knlde paa sig tned en dann
pct, tncn dog ivrig Stentine, og da hun
atttog, at zettcn var staaet ap for hitn
vetttedc det, kastcde httn endttn kun et
Blik paa den Afdode og stt)ttdtc sig itd til
Pigcn, der niodtog heitde nted den »for
staaclige Mcddelelse:
,,Mitt Gutt, Fi«al«ett, der cr han, han
er inde i Ttngligstnenz totn ctidctig der
ittd.«
«Hoetn et den«-« iptttsgtc Ida, »ei« dct
Doktoren eller en Jst-entnade
»Ja —- ttej; tnen kont barc, Ft«aketi,«
stiarcde Pigen, idet httn skottede den til
Dagligstuedorett.
Jda ordtiede i Hast lidt ved sin Mor
gendragt, sorcitd httn efter Pigens An
itiodning gil itid i T agligftncn, httor eit
nos, sinnt uctg Mand totn hettdc iinodc,
der syntes at blive ligesaa sorbanset ved
at trassse Ida Bagger her, sont httn bleo
ocd at se hont!
»He. Brotvit!« udbwd den ttnge Pige
og blcv blussende tod over hele Ansigtct.
»Ja-ten Bagger! « svavcde han tned ett
ligttende Bevægelse, idest han teaadte
nættnere hen til hende og grob heitdes
Haand. ,,At vi slitlde ntedes her! Men
sig titig allcrfot«st, hvotledcs har tttin
Fader det"t«
»Du-co- vZ-adet·«.-« ndbrod Ida, idet httn
sagte trak sin Haattd nd as haus.
»Ja, Te hat Aarsag til at nndte Tritt
over, at jeg itte bitter ntitt Fadens Manti,
tnctt deritnod tttiti Moden- Fatniljenann; l
ttten betont en anden Gang. Nn vil T c
eiok tin-te san god at sige inig, huotledtscsl
Hader hat« dct —- og Moder?«
»Eure- ziidcs hat« nd.fttidt,« sagdek
Ida nted dirtnpet Summe-, idet Taatstsrttei
tmndte heitde i thtciie.« l
l
Tett uitgc Maitd tt«aadte ourrrasket et
Zkridt tiilsitxttn
»Nu) z:.:,·tct·.1itt Kaiser-:-thrlttandig!« «
sttktcde hatt, idet ogsaa hanc- Lyjne st)ld
tes ined Taat·er. »Hm: tillod niig al«r-tig
at elske fig, incn dconagtet skal jeg nltidl
ntindcs hatn tncd sottlige Foleljetx Haar-s
lange sidcn er det, at han lukkede sinez
thte for stcdsc'.« ««
»Don dodc satst for neppe to Tit-net
stden,« soarcde Ida
»Ja, det var tnig ikle ntnligt at komme
sor,« sagde den ttnge Mand; »nten hoor
gjekne vilde jeg dog itke have set hain og
talt tned hatn en eiteste Gang i Livetz
thi, kscrre Freien, den Lykte har aldrig
vieret ntig sorttndt.«
»Du er sorfcetdclig!« udbtad Ida
usrivilligt.
,,Jeg vil Jntet bebrejde hant, thi nu
staat han sor sin Dommer; han hat
maaske lidt Meee derved end Nogen aner.
Men sig mig ganske oprigtigt — thi For
holdet melletn tnine staktels Forældte vae
natnrligvis ilke skjitlt sor Dem, kjære
Frtken Bagger —, hoad Jndtryk hat Fa
ders Dsd gjoet paa Moder og hoorledes
soeholdt hun sig under hans Sygdöin;
var hitn hoc ham eller var Alt sont sied
vanligt?« «
Jda soetalte heim nu koetelig, hope
ledes der ligesoni var begyndt en Alster
melse imelleni hans Förteldee i den sidste
i
l
I— 1
Tib, vg hvok cngftelig hans Moder one
og lwoe omljyggelig tntn havde pleiet den
Syge, men at linn endnn ikke daode er
faret band Tod, da hnn dande meet snaj
oveivældet af Turthed, nt Ida ikke nilde
nastte liende af Sonnen, af Fingt for. nti
hnn ikke ljnode deJSt1nte til at erinre
sit Tab, sont hnn html-ede, lLwilen trittst-·
give l)ende. i
Efteeat Veonin hnodc tnklet Jdty fmdi
hnn hovde handlet san ljnsisligt og dein-ak
fosnt, vedblev den nnge Pige:
»Du vil oidft tin-re bcdst, oin jeg nn
gam- ind til Dei-es Moder on soeben-der
hende pan Deren Neri«mri«elfe; senere vil
De, Hin Veown —- undskyld, Or. Flindt
--— vidselig viere den, dei- dedst san med
dele hende sin Monds Tod«
»Knld inig Inn Bin-»n, det Navn gav
Feder inig, dn hnn jendte inig nd i Ver
den, og nn vil jeg beholde det, om ieg
endogsaa fnjer inin Fadens til.«
Medencl Ida talte, hvilede den nnge
Mandel Ler nafbrndt nied den mmnefte
Benndring pna hende.
»Ist-g er aldeles nf Dei-en Meningz
vil De nn gaa ind til Moder-, saa tover
jeg her saalcenge.«
Ida hnvde set hcn for fig, niedens hun
talte nied den nnge Mand; nien da hnn
vendte sig hort, for at gaa ind til Fru
Flindt, havede hnn sit Blik og idet dereo
szne inpdtes, talte de et Sprog, ioin
Vegges Hierter forstod.
Det varede en Stund, fortndcn Brotvn
harte sin Moders og Jdas hurtige Fad
trin i Havesalem Han ilede sin Moder
inmde og de oniflnttede hinanden i de
kjeerligste Faontag, nden at nogen af
dem i det tarste Øjeblik var istand til at
fremfare et Ord.
Endelig fandt deres overstrsmmendh
Glade Ord, idet de kaldte hinanden tnedi
de onnneste Nonne, og liijensynet efter
de niange Aars Adskillelfe var sauledes,
ioin det tun kan finde Sted inelleni en
Moder og et kjeerligt Born.
Da Frn Flindt selv begyndte at din
tale hans Fader pna den kjcerligste Mande,
følte han, at det Budfkab, han havde at
bringe, vilde rnstc hende dybeee end han
ljnvde tt·oet; tncn nie-d Ord, sont hans
sanlige Fslelscr indgao hont, gjoedc han
hende bckjendt dei·ined.
Ligeiom ved falle-J Jndskydelse fulgteet
de ad ind til den Afdode, og Ida, sont
haode fjernet sig for at Moder og Son
knndc nett-c ene, var allen-de derinde og
tog Nardinernc tilside, for at de bedte
tunde se den chsovedes Treks, inen da;
intn atter vilde fjerne fig, lind Fru zlindtT
og hendes Son hende at blive. i
,,Min elskedc Son, hvor Dn ligneri
Din Fader; der er ikle et Trwk i hanell
Aasyn, nden at Tn hat« det tilfaslles nied
l)knn, og hcnn har jeg bei-net Dig; det
var niin Styld, at han sendte Dig ud
nnlletn Frcininede.« Lig idet hun kna
lede ved fnt Monds Tode-leih opi·ullede
hun for Sonnen, incd hcle sit Sind-Z
Tidenskabelighed et Billede af de inange
svundne Arn-s Lasngfeh Sorg, Angst og
Since-te over sin tabte Ægtefaslle og tabte
Sein og Samvittighedsnng over, felv at
have vo:1«etSki)ld deri. Tei«paa, bedeck
tende den Afdodeg Haand ined Kyo, bnd
hnn l)ani, sljondt rigtignok sorsilde, oni
Tilgioelse im- Illt, hinid ljnn havde for
bt«ndt iindd hani og for hvad han ogfaa
ntnntte have lidt for hendegs Skyld
»Men, min elskede Son,« vedbleu hun,
»l)oot·1neget jeg end hat« forbindt tnig
ihn-d Din Faden-, san oil jeg dog sige
Tig, nt sont hnng Htistrn dehorer jeg
itke at skanune mig, og hnnde jeg ilte
hant den falske Undjielsc, nxen niilet boje
inig for hnni en eneste (»inng, san trot
je-·;, at Alt Uni« blenen godt iqjen. Jeg
haabede ofte i den sidste Tin, at jezx slnldc
ais-leide den Visite-, tnttct rast-i Tig, niin
tjte1«e«,-Tig-«e; inen det stulkse itaee ander
lidcs, ng jeg tot· tninzsit tin-Je dei-;)i.-e1«.«
Ta Ftn kFliitdt lidt cfjet lidt nur bie
ven bleg, frygtede hendeci Sen og Ida
for, at hnn slnlde besonne, hnoricr lian
lidt løftede hende op fia hendeg knaslende
Ztilling og net-te bar end ledte hende ind
i Sidevæi«elset.
Jfolge den Bestennnelse, soin Frnen
og hendes Sau havde taget, vilde han, i
zorening nied Forvalteren og et Par of
Guardeng Folc, der havde tjent hans
Fader i en lang Aarreekke, ordnc Alt need
Hensyn til den Afdades Flytning ind i
et andet Bettelse og hvad dernied stodi
Forbindelse, saa Alt kunde veere i Ordeni
til den Tid, den ventede Lage kunde værei
der, og derka havde Flindt anniodet
Fmalteren om at sige det til de Paa
gjeeldende, da han ikke kjendte dem.
sDet var derfor med Forundring, at
Fruen, hendes Sen og Jda, da de om
Aftenen iadde og talte samtnen i Kabi
nettet, pludselig hsrte ligesom en Allarm
i He. Flindts Verelse vg, idet den unge
Mand reiste fig, tillige et Angststrig der
indefra. .
»Hm-d i Alt-erben kan det viere ? Blio
De herl« fagde han til sin Moder og
Frjken Besser-, sein egfaa hat-de reist
sig for at gan. (Forts.)
(k·d. Mctk nrluick, A. A. Kendulh E. F. McCaH1), W. Vl. Wilh
Burs. Nimm-. Mass. Mystik Knos.
LIUZCIN Nat1()11al:-I-Bank,
Grund-kapital: 350,000..
OEH BIX PAUI,« NlJlZliASch ists
Du acsitisitdel’-i-J Osctnlvxfokcchtinkz udsörco
Nentc lictalcs paa dcponcrcdc Stumnctn
—-—-Dsrek«re«-—»«s
T. lTX Ni!0Älc-1’X’. XV. A. U’lle( )N. Ill !H«l«l«U) Ä(åt)lk·
Ä. Ä. IcFiNIDAth l«1,l). bluUt HiNlLch2
« , - W
I I w I I v ·
(-c0. l:. Lean. A. l-» tmlst (. L Ihm-Zum
Ps«on1clon-l.. Vtuemi-· Assish lcimmnsnt-.
HZTERlZÄTlONAL BANK.
DÄN NISLZ KOCH N lsT U.
Entwindequ Vankwrrcming iivsoreo.
Pcnge tillaand paa gunsfigc Betingclscr paa fast Wiennd cllcr pusonlig Sis
kerhcd. Vcksler udstcchz paaallc lcdcndc Ltasdrri Baden. «I«-ampskibs:-lvitime-r
til og fra Europa strich
Notary Public tilstcdc i Bauten.
.k-chlytctn, PmL um (8«.Lc11h)mu,«dlgi Eis-.
ZEIT OF TD A EIN-JUNGE
— l)a.nn()l)mg, Noth skkh —
Udspker almindelig szlankimretniiw Korrespondkuchk
SMUH Opmettkiomhed »ja-used Landtagss- Amertcun lcxcslmnno Nationnl Both
tin , vilketbe " · V «·l . N«··w""".c-N«V·
C h spkga map mumg cml««a Omulm Nnumml Bank,
Ost-sie Nenn betales mm Pengiz iom md »Man-L Nsszmuskx
Mississ- -««-gsss·«d- , OkkitszxxskxixkksszIII-«
NOTÄRY PUBLI tilstmloi Ranken
THIS sttkl EJHMUWWWMH
—- Wtcrfolqer til s—
Howaxsd County Bank,
s! J »Z-, XV Zwstm
Ankurjscrct Kiqpitiilx SJWJWU -li1h(st;ill lixipitzilx sSH.·W-.
lldspkrr almindclig Nu»Um-rettung. l-« licht udjtcdisci Wu ullc Nin-;- 1-:- lebendi- VII-z
Pampjtibs Wille-tot Minle til og Im alle Hirn-usan isnnltup Num- I shmnch pan gur
sligc Vilkamx VI gim lldlaancngrr 1 Hobc Music en .-.p.-unlurt.
s- Das-susp» -- i ---vk--». »Es-- aus«-.- Orm
A. l(J. UADY, N.W. chl«l«ks·, U. l«). bis-UT
1'tev1tlt«lst. H(-·1:r· linksrnstx
Førftc Natiosml Rossi-.
«-s-·5-St.Pi.,1ul Nul)asl(z1«s
Autorisspot Kapitals WM ——— Bshojckning ox Ovekskucks WM
Ubforcr almindelig Bankfortctuing. Nenn-r betalcg.paa depoucrcdc Summe-c
Sælger Vckczlcy bualbme t nllr "Lc1-sdruz Inn-n- Wer
is-- sa- ssmws swsw »H-- HW u- Ins-—
M. Sjølzolm
——-««-!DRUGGlST OG AP()1111"«I" —
—- Pm lumdlu cis
Lægetnj(1!(-r, Mcsclnsjt»-1·. 1c(«milcuiii«1«. J’u(i«11L:In,--?i. mer« Mann-. I«’:u"v(:.-:tull(-k..
HGIGÄRER ÄF EE1·)STB KVÄI lPDT »Di
LT T«(1-g(«rt·c.»1)t«1« udstpldscu :ss:1:"i.):;«,«4m«k Jan i.«:!!)u : Inn : « Eck. « ·T
M. Sich-plut, .. sw- sichre-q, Nc br.
D a m p s k H; « ixs It s: ir:
E,N;J «·"«’·11L’ UT D L, "’,
. LLT«-.(J.--" ,l..
":-tl»·. I« « H- "
Gran-w .- · ·«--.--»:s
CFklith Tut !q.:
LUIHC i:.J--·:1-s t»
dm III-Hm syst »
Auföszuing kau morsc- rix ,"; .::. Use-w «.-::«--s.-.--.-, -.- »so
JJUZJJ JIHJcZZk-z«xz«--.-«-x. EIN III-X- Ä
L
- i- · « r-» « se- ,
— —«5·«ss-- - - «- I« - »Es ,- Cis-!
' «--4.« . . U« IN .«.’-I ,' «:·;· txt-«ij a U Es
. K H u I · — .«· J ZU x"«.- skiz- TMF . ,
D» - o · « -
41 Ist » ·. « «
er uddm w« «
kanns-m : «
Ame-ihn sm.
kam-le Etutdonnp
krouchc met umh- cg Taum- «.«0«..« -.
. Tuclitz Vetmubliu , ringsum Laut-DR Den wer-Je
cchspqp Ums-end liebste okätmingte Medium-V ou nun-. Akt-ums er hka gu«
Passe-un m mhvet Tsd meo Manch can mosjujcgizurg paa.
Asroniste Sustenme ww- sisssssmaiisisk « Eis-. g-»—:.;--.2p.--.-..
« rtvetinqdomym Duompiia cmsr dank-tm Fee-«
dinellr.Ttmrhor. new-o Spallemn dsvedvum Sovnhioth. Iab a Hatt-munte
Zoruynede contes molk-m Sindoitemnikiq, umn Blei-, Streiter cucr it ers-mich Las
m, stinken-H tuned km auckwmite ängsommn behanle niisv fusn Held.
- of cthvm Ema-. saaiom atmindcliq Ton-stelle- Reue
Kv ndef doininc frommes-« Undetlivdusokdtnvkn ukcsknnasosiq Neumo
ailuh Entnaher syst-arm on lmilkcsmsimvclsx Ermkm kicudonnuetig soc Kniqu
behandles med den gdekthte ciniom, oq taten-I tmangk Imwidss hou· andre Licht var fes-eh
forasksagede of Uuqdomik illsisssndubsver oq Utsksasvkksx
rivate Sn vomtnc antun-Use Bauer used aus dere;isrfccocti,;«s Tom-k,
»Den-, 0 si sann-Ia og List-kam must lis- Uand og Kritik-, a tust-i sit
Mem
berief-sub Inst-m e und-amtlich R ei os St »Aha-kunnte. NR Its-q, nickt-mit
Institut-h bebe-di hat-näh vq ! indem auch-d vcs lre oq mechanin ihm-. ais-umko
sssu ers-Ieise syst-. ndxma avemkeivde Kwkialvcre card derei- Vamphletek oq zieme-, m
knu et emsm da Spindel. anlaqt m- sen-u Its-w a( sei-« - mi! oz zk Hm »Hu kr
Isld cillid til Its, Ist-M toct Im oq med aldriq sorgte-de Fkkhrbed W »mu» pundheo ou Um
til e. Medicina send-C over-m nnd siok Omiorq oq I invest· drunten-des
b. f en as mig almost Vog paa Eis-» Stdn-, in fix-d sc
æ e or ( unver, iskrivelse If Mennesselegcmet os den Iokikkec ec
Fey de « tin-delikt ore spannende komm- Hygdommr. veres Forevyaqclfe Da Int. Sense- t ts
hoer m Lebtage les as et -.- Seins Frimmkr.
m s 48 Sidet umbaut-la ist
un dumm s Raadgiver, Litfcktkmskvdqimviää Unqdvmsslld vcvelfer
lsxk etc» o- akte us s Iace sap. Seades imi okieatek Dmsmq veh one-elle
ccm Insekten
sitt-»id- UOOH· del dessem-I- sts-e tun-se ittives med suld cisld II II
usclssed, d- 1 etc täen P ca tm net, lese-c on beim-m dem alle. Use skeve avdkesietei
.
Dr. vfenbergk 41 South Statt Stteei. Chicagv, II.
--.- tsm cmfu .t -1«--."--.--«ik. V
. . «-: VI « » s ..· RAE-TO n
LI txt-. l1 s· is t-. ". U th pg
pu. »un- ·:.»-.c: IMM.