Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (June 26, 1889)
— HH ,.Hf;cr nen«. sk. i-—.-—-» —-.«--«, »..-.L.c-T »«.-»Q.-...»» PCJWUIIT 1)l)(s.:-;0n Hi J Il h I. , - - - »H, ., . , , «-«.-., III-« PMB «l UnsJHIM:tk·-·I(.’.u!-0.:I »Ur-Im ICIGL Adlkchsssk »zum Lshk O I II. ciklriwiki Stier-seit Taktart-kam «.«F;svms!a. VII-as tun nkidkix 1, Neuen s «:sc1:(«, WH« Lin-, Paul Note sich INHWUH Hund For »Ist-um km smbsxs I Mr Wem tan Uv same Mr Unsre nitsvorltg. »Nuka J.’s" AUIOJN’1’IOIK. ,,Stjernen« san lscsiilles bog rmsnmsvntc Osten der som note Vlgemrkn Ast-umringe IM at modmgc og komm- vot Abounk Innspengc. c. H. Ulncsnnicm «’n«csnont, Nishi-. N. Fr. Damen, chns Ihmde Iowa Wzn Jolmjoih ilskmvesk dickem-. Prsvnutmus cucr snanglmbc Nocmplmsrc has vrd Agnus-me nam Nimmt-sue tmom Irrtmäun Samen sKonfete-s.tscng Arbcjdc ligger In just-fort JHovcdsagcn kan dct si zgg, at kkorhandlingcinc faldt ud til Gunst fdr de For. Stam, da Tyislund ädrwnmcdc san at sige aus« de- afde umc-l tikanske Kommiosxrrcr stille-de For-drin Orx SamoaiLcrne uholder en few Izmdig Styrelsc og Rct til at vaslgc dets Zeuge. For-. Stam, Tuskland og Eng hnd faar Kul- og Anterpladse i Apias hun, og Samen skal udbetale Tyskland Ovid Erstatning for dct Tab paa Liv is Ejendoim som for-volbtes Tyskerne oder de sidste Uroligheder. cn gammel Wloeonfluitoloi neer hebenqanqcm Eiter lctngeke Tidci Svagelighed dabe» Its lobe Juni Laie- Hnnscn oed Stonc sink, Wnntesha Conntin Wis. Afdsde var en af Pioneerernc blandt Haftung han og Hitstrn lom nemlig A Amerika i 1857 —- det var i Sejlsli des Tid og til Specier medgik fein U szek— og floge ssg ncd i Wisconsin, ct Im- eftcr den lnskjcndtc Pioncer og Ny Iygger Wiss Hannibal var ankommen fett det gnmtc Land. «L:’«niilcsha (ionnty’ It dengnng en encstc nilb llrskov misdl sKilisanfec soin met-nieste Miiilisdispliid«i. Tat-) Haus«-n kinlitc stinto et lille Stntkc Tend, hvorpan han inbrettcdc sig cn Hin-T Figgekhyttc eftcr Tidcno Stil, og i flcrel Ist lmedc Familien i bitte lille for-i Ringe-lese Hin-in medcnsz Hubfndctcn tin-! Ist nndcritottet as hnniz TDlisgtcnmge ind-: Jede los pnn Tiircrne og hinkt Aar lakide Ieise Land under Dl)rt’niin1. Medeas Lars Hannibal-s minnt-steine Igt Lnst til at bringe ni) Tcrisitorinm Inder Ciuilifationens Fod dreo ham nd Zus- Vestens ’ode Pi·ieirier, hvor hani tdssl ndodeliggjoide sit Rai-n ved at Wdlagge den store danske Koloni Dan Mog i Howard Connty, Nebraska, an mdte Lin-s Haufen hele sin Energi paa s foroandle Wisconsins Vildstove til Iip feugtbqre Mai-kein Pan tin-blei- i It femme Connty til sin Dsdsdag, dog se paa fanime Platze, da hnn neinlig Oe- en halv Sneg Aar-C Forli-b liebte es Faun l Mit fm Landsbncn Stone sank. Hei- bleo han Reiten af sin Tid —- co. ZU Aar — hvor han nn vcd sin Dieb haude arbeitnst sig op til en sclvlnrm hz og vcllinocndc Stilling. Det fattigc IMMEan soni for Im Aar sidrn nd Indrcdc fsn Ton-nai«k, Uni- i Amerika —- Miiligljrdcnnszi, Anlcdningcrg Land — paa bei-es gamle Dage kommen i en Witten Ztilliiig. Mcn dctte var ikke Isifceldighcdenieg Spil, nej dct blcv knn Mkiseret ved haardt Slid og ziiftelfcr II klange Zaun og Fute, som alene be, sehnt- ptooet Nobyggerneo Knar, kan Hae iig singen Forestilling om. Histori sog Poesien hat« faa ofte malet Solda Us Mod og Stykke paa Staginarleiu It Mod og Biljestyrke, der traveo for It bestem i Kainpen inod dc ma Nature Istenter er mange Gange maaske ikle finden Vers Hausen var en af de seigc danske Istnreiy der syntessækligsliktet til at .- fotan i et nyt »Conntn)«. Han var Syaard Slider, der syntes ndrnstet med IJernnatur, der sprst i de senerc Aar Festen Hatt var ikke en af de lar Imde i Verden, men var paa sin Bis et yttigt Leb i Sanifundet og var agtet is aret af en stot Vennekrch Vorherisc Mc velsignet ham med en ligefaa steil thfast Hustrn, der nn tilligcnied to Senner og tre Ton-e begrcedcr Tabct as s kjærlig Fader. Bomene ere alle voksne og giftc; de Ite — Julius, Dann-ji« Louife og El kn — bot i Wisconsin, medens Jene ten selbste, er bösiddende i Minneapolis, sinn. Alb-de var Onkel til »Stjernen«e Islven vvav Galehuie vrIIgeIi III. TDIIIIIIIIII IIIII i de IIIIIIIs -3.’IIIIIIIeiIcI· ow II·I IIIIdII IIIIV LIIIIIIIIIIIIIII VIII III- HIIiIsII dIIILII«I·sII·, PsIsleIIIIdIIIIIIsI Iva I IIrIc LU Istnc IIITII TUI’.IId, VII II IsTIIIIIIs IIIIII III-. II ITIIIIIJIIIIII I III:I- III LIIIIDIIU EIII Its III -.I ««I-IIIII«IIIII» IIIII sIIIIIIIIIIrIsI III N» ;-IIIIIII·I. ;II·«II»:IEI.-. IIII II III «I.I.:..c: .I« IVIIIIIII IIII Inn-I IIIIIIIIIII JIIIII I "-«- I.I.-.I-:«. IIII ch I :IIIIIIIIIII-I·, MIIIIIIIIIIII, « II- IIIIII I PIIIIIIIIIIIII IEIIII .-I I - IIIIIIIIIIIIIIII IIIII IIIdIIIch III l .II IIIII iI IIdIIIdIt JIIdlIIIk I, hvad deI EIIIIII IIII IIIdeIIfoI dIgII IIrIIgIclglIgIIeIIde IJIIIIIIIIIIIII MIIIUe III er IIIdIlIg not sIIsI.IIII-IIIII, III deI IIIIdeIIIdeII IIIdIIIcIdeg III IIII »IIIIIII·III, soIII IIIdeles ikke vIIeI MIIIIIIII IIIIII FIIIIIIIIId TIIIIII II lIIIII IIIII Ins-III, IIIIIIIlIIIII kom IIIII VIII, IIIII hIIII nok IIIIIII blIve del, IIIIII de liIIIIIIle VIIIIIIIe foIsIkIede Pu IicIIIeII LIIIIlor CoIIIg den sprste Dag, hIIII IIlIIIIIgIe i AIIIIII I Rochestch MIIIII. Den IIIIdIcInIIc og IIIIIIIoIIIiske VII-en II«.II) I-I« IsIIdIIII Ikkc IIIIIIeI derIIl, III den III-d IIIIdIIIogelsc af MeIIIIeskIIII Hiean IIIII IIIIIIIII«I, hoorvIdI IIoIIIIIIIdeII II« nor IIIIII IIIII II"II·. OII IIaIII VII-gerne under IIIIIIII IsII HIsIIoII I deIIe L-jeIIII-d, et berec IIIIZIIIIIIII IIIII ISIIIIIIIIIIIIL Alligeoel er de IIIIIIsIsIIIIIIIke Looe Ianledes, III hveIII IoIIIlIcIII IIIII blioe IcIIdI IIl DaareIIIIstal IcII pIIa Io Lasgers AIIesI paa, III haIIs IIoIsIIIIId cI socckket. HIIIIIIII fri Lejlighed bydes Ikke her for sIIIIIvIIIIgIIedglIIe og graadige Sam IIIcIIIIIæI·gI-I·e. EII rIg Mund sIIsIes fjcm IIcI, for III fotIIIlIne AIvanger kaII koInIIIe I Vesidchse af det aIIraaede Guld, eller eII HIIIIIII IIIIstek sig befriet for siII Mand, for III kuIIIIe blive Enehersterindr. Hvils ket er da IeIIere end III fIIII den« der In Ikeo IsIIddrI af VejeII, erkcæret for sinds soIIg, IIIIIIIIIbIg og Iendt til DaareaIIstal ten? EI- IIIIII sprst kommen der, da er Osscrct Ipærrct III Abgang Iil Reh-ring, og I Fortvivlctsen gIIIIr han Inaaske wirke lIg fka FoksIIInden eller blivek slIIIIeI IIchl as Oppaoferne, Iom maaste Iillige IIIed cI Par »katorer« er blevne bestuk kede IIf dem, soIII er Interesseret I III faa IIIIIII III VechI. Pan bcIIe OnIraIIde er der fandelig TIIIIIII for en III-d Portion Reform, og dIst cr III Sag, IoIII vore IIoke Mennefke veIIIIeI pIIsteIIdc kIIIIde III-re Iil Gjen IIIIIId for dercsz VII-ksonIlIed. De irite hemmelige For-Immer Den dpsigtgvctkkeude CronIII-Mordsag I ICIIIIIIgo hat panIIy hendraget OffeIII IIIIhchsIIH meærkso::IlIed paa de Ialrige Irske henIIIIelIge politiske ForbIIIId her I LaIIch. SoIII eI Falk er Jrlctnderne I Resid chse IIf stor IIIIIIItlIg Begavelse og Egem stober, der gjsr sig gjctldendc nllevegne, IIIIIIr de ledeö i got-e og reIIe Spot. MeII paa den nnden SIde er der en vis Raahed og Barbarisine i den Irste Falke I karakter, der paa eII Isjnefaldende Maade I H l— l kommer sum i den aarelanqe bikrc Kasnp niod Ungland for Nicnckk·-isi.-i gscsscn as del-) i01«andrrde Fiilndnsp ssci «.s-:«( i..::i »der lnliugeltgc .lcn:al«1un.1t Z-» i um«-, Hin-) dct enge-like Einkauaniunsunc en Zqod Tcl nI Hlnldcnz nicn .s«:s.;:skc uån c: del minn, at den knwlskc lcnlc nied den-. .I«neni«c Amm, du« til-die usks cllci lninskc Plain-i og l"11i«digc"3lilln:«s, l...n" kurnnun ’«.lliii-lniiidickeiu nandcljzit l-:s.kn«x;xc sum lgct sen dyln i del irske synllu Lanlegnng ·og Tilbajelighcch Jrlcknderniz sont i flor Illusngdc ei nd uandrcl til Amerika for at nndc den Fri l)ed, der bleo dem nasglct paa due-:- zir drenejord, har vist dcrcg Takncnilighcd snod bete-s Adoptioland ncd at oneklmsde detg Lom, forgribe sig paa dem politiske Gh«ntldscs.stiiiiigr1« og niisjnrnlcliggjorc del i Bei-dene- Ljnc, idet dc herovre paa Fri hedens Grund hat svoret sig sannnen og fendt hele Slibsladningcr Dynaniit cg Banden lil Kaminemterne i Jrland, hvorined at snignnnde den-s engelske Medtnennesker. Dette er en haard Anklage, inen den niaa ikkedestomindre indrpnnneg at viere den npgne Sandhcd af alle, dei- har fnlgt Begioenhederneg Gang. De irskc hcnnnelige Forcninger iAmc rika er slet og rel Banditfotbnnd, hvor Planet niod Ncefleng Lin og chndoin ndllirkkcs og bringes til Udfprelfe. Det er slmkkeligl at tænke fig, at sligt laales i et frit og kristent Land! Men de amerikanske Politikere og Em bedsiægere, for hvem der er intet, sont hedder Sainviltighed, ere Medvidere og Forsvarere af dette skjændige Forhold, og de stal bære deres Pakt af Anfoaret. Amerika, Fredens og Frihedens Land, bot ikke viere Skuepladsen for Udkjænip: ningen af Europas befudlende Brutde historier. Detle Land kan ikke blive Skjnlesleder for itske Voldsmænd; er politiske Mord nsdoendige, da hold dem paa irsk Grund. Borl med de irske Voldsforeningerl Som Pesten bsr de styes af enhver rel tankende og lovkjar Jklander. Og der som de ikke blive udkyddede, vil Ordet Jrlander fnart blioe ensbelydende med en Verson, sont leegger Planet mod Nas slens Lin og Sikkerhed. sSikkerhedens og Retfckrdighedens Jnteresier kræve, at ethvert Medlein af de irske hemniclige Forcninger, sont holder belroede og an svartzfnlde Stillinger her i Landet — og dein ei· der niange af — uopholdelig af sams. Vorc starke-sie Synipathier er tned Je lasndcrne i Kampen for Schmer naar den Kamp føres paa lovlig Maade. Dr. Petri-I Kcnuco cr fandfynligviss den bedsle Livskraftgivcr, soni nogensin de er kjendt; den sælgcs ikke paaApothe keine, nien gjenneni lokalc Achtter. Kunuco vil helbrcdc kronislc Sygdmm nie felv i Tilfirlde hvor talrige andre Midler hat feilct. Den benyttcs nui llok Udstmkning ag er en Medicin, der fortjener Tillid. For nærmere Unber rettelser addresfer Dr. P. Fahrney, Chi cago, Jll. »Du taler i Gaader, Pige,« sagde Arvila, ,,cller har du noget Haab otn, at han. . . .« ,,Vcnt til Middag, Papa, da vil du faa alt fortlaret, ög tm, Senitoises, tindskt)ld; at jeg triekker tnig ttlbage paa mit Væt«else, ieg hat« nogle Brevc at slt·ive.« Arvila iustede paa Hovedct, hans Tattcm Opføtsel forckom ham baadc un derlig og ufoi«klarlig, nicn hvem kan set-klare Pigeltttter? Hatt niaatte lade hende have sin Vilje. bit Honedpnnkt stod endnu tilbage at bestetntne, hriem der sittlde sendcs sont Vud til vaerne. Det ntaatte vcere en paalidelig Mand, og Guitiet·ez, der var tjcek og t·ot»ig, erklastede sig øjeblikkelig rede til at gjpre det felv, men Arvila syn tes ikke am dette. »Fanden tro de Skakke2« raabte han. »Hvetn indestaar os for, at de ikke lægger Haand paa Dem med og begynder Spillet paa nu. Nei, Compannero, det er not, naar vi har en paalidelig Knos, og jeg trot, jeg kan stole paa min lille Jndianer, Blas. Hatt hat intet andet at gjare, end paa det bestetnte Tegn at aflevere Papirerne og Pengene til de Ventende.« - ,,Og iaa?« fagde Guitierez mark. »Hvad Sikkerhed har vi, at Sturkene virkelig holder Ord?« Atvilatrak paa Skuldrene. »Vi bar ingen,« fagde han, »men hvad attdet er der at gjpre7 Vi er«nu en Gang afhcengige af der-es Ærlighed, og dc maa vel holde Ord, hvis de ikke vil fordert-e Haandværket for sig felv. Nei, frygt ikke for det, Guitierez. Hdvedfagen var at stasse Pengene, og det er stet. Dkengen kan tned Lethed beere Sekten, og for hans LErlighed indeftaar jeg. Sam sagt, vi et mt engang tvungne til det." Jatidlertid gik Dagen, Dolotes havde Lejlighed til ubemcekket at gaa ind i sinFaders Arbejderværelfe og tage Pistolen, der laa i en Skusse, fom Awila fielden aabnede, wen for Resten holdt hun sig paa sit Beet-elfe. Hun gyste, da hun betet-te det kolde Jeru, ag tænkte paa, at hun skulde beuge det mod et Meinte stc, inen Tanken otn den Elstede gav hende Mod og Sikkeehed Kl. blev 4, den afgjørende Stand ntermede sig, og eiter at have strevet et Par korte Brcve, raubte hun paa Drengen der straks kom. »Blas,« sagde hun, »du kjender den Herre, som du i Tag bragte Bud fra mig?« »Ja, Sennorita.« »Jeg vil give dig et vigtigt Ærende, Muchacho; du kan vel ikte liefe?« pl L «- - E»Pioncet«en Haar Berlin-ter g a n g . .,ll«..:c.t—;s«« Licht-, l):n Hclt mchjltsgs ist«-link ,,-Tii!skd-Jtis3« tiiishljcndte Mattmz ;itllc Punkt-m aiilyvirltcttde thasitiscl isg Hanslick-cito dialitslige dcitrtiipc paa Tit-t kiicii«.- litt-und cis kommen i cit litttcitiiuc Jammer Dilemma i Lit istttc Nyc-, vi til oni ilizisoiaclixl « Sati, var et Udbtttd litt Tclitiutti raa Bagtidisn as No. sit. J ALLE-P lottintii saa »llnclciisz« fitldt lastct nicd et kaog af haus- beljctidte tlleiidcsteiiszdmid, sont hast hat« tiarrct et enfoldigt X til at tiimlc til Torvg for fig. Og hoad er det, der jaalcch hat sat alle dc skumle Eleinettter i Brock gelie? Aa, dct var blot Mandeu derude i Colot«ado, sotn vllde have sine 82.50 til bagc. Thi itagtet ,,Pioitcer«en er ,,en fand Guldgt·ttbc«, har ,,15,UOU Abonnetitcr« og fra dens- svimledc Hojder ijd for Oiitaha tiied istietide Ringeagt starr ned paa alle andre mindre storpralcnde Kollegaer, uagtet ,,llncleug« Neble hol der Ytaglertte til de infaitte Regioners Ordliog og har Stade paa Lpgneng Grund og uagtet han et« Maiid for at indbyde det haer Amerika med paa en Lysttttr til Daiiinark (paa denBetingelse at de kjøberBillcltekaf Nordtyskc-Lloyd) far- paa nært Held at impönere D’hrr. Estrup C- Associer, saa tnsa man iste destomindre naje erindre og lægge sig paa Sitide, at ,,Pioneer«en paa ingeii Maa de kan indlade sig paa at tilbagebetale en iattig Nybyggeri Colorado hans surt fortjentc Penge, sotn hatt hat sendl »Uncleus« Neble og ikke faact mindste Vcerdi for. Og hvorfor? Jo, Man den er en ,,i th Grad fordrukken, em strejfende Plattenflager", fordi—han hat nagtet at opgive Adressen for fjerde Gang efler at han l tre forstjellige Bre ve hat« gjort saal Jsandhedl ,,Pioneer«ens Methoder er ubegribelige for de Uindviede, og den ne kostelige Institution, denne ,,sande Gttldg r tibe««synes at være fremkommen for at ophjalpe et stort Savn. Og de andre, der hat indbetaltAbon nentspenge for Danmarks-Abonnentet, ttton de vil have ftor Lyst til at fordre deres Penge tilbagebetalte, naar de her ved resikere at blive efterlyfte fotn nogle ,,i høj Grad fordrukne, omstrejfende Plattcnslagre« naar de kun iudsetider dercs Anmodnittg tre Gange, men nægte at giore det oin fjerde Gang. ,,Stjerncn« skulde ikke have skjænket ,,Pioncer«ett«:; Bersærker-Rabalder no geii meærtsomhed, derfotn dette drabe lige Jndhug paa os« ikke alene stete af den Grund, at vi nægtede at hjcelpe Neble at overdave Mauden fra Colo isado, dcr sorlattgte sine Penge til bage. Vi trot, at Asstlighed varer i Lang den. l- »- f— ---f——ff « Tit ,,Ptonerens« Ven R . ’( Heul) old tilT etc-J cgnc Lid t sidste No. ti. ,,lionue1.« tsildi del jo time en gtumme im Email at oiic Tem, hviss jegi ille titlmztusntc Tut-c- luve Zotmrrnlclsj set-; nim itzt eii itle lege at hauste Tem,’ da rct lltn 1.-·llk1 n lau Tantenn1ade, mcn llm holte : tm litt til Zaudhcden T Te lallt-»du T ttuxs .litittl i « . T- »s. « .mcd nt tutde den ,,L1,szmu«t for zrihed ozt Zandlled«, men l-,m««.. ilm er, butde JTc itlc sylsde Bleibet mrd Logik som jcg ji dct folgende sknl Wams-s, Te lmr gjott. iTc taler om en viiJ delikt-, som gjorde Forspg paa at »1Iisc Nil-. Mitteler en uforltammet og tolpcmgtig Behandling«. ch skitlde da tscl aldrig tro, at .Hr. X vi«msle1·lidt? ellrr er det maaske tolper agtig at have en anden Meuing fom C. M., istrr naar man udtaler den offentlig, itaar Vedkommende selv ei« tilstede og Inn impdegaa Eu. Endvidere pcmstoar Te, at jcg inn- ttdsct til at rcpmsentere orien ttasvntr Mich men dct vtd Te slet ist«-, og ieg skal undet«·Dtette em onl, at hcrs et Te igjen gaaet udenom Sandhedcn. Jeg tilladcr mig ncmlig at hanc min egen Mcning om, hvad jcg kjcnder lidt til,« tilttsodg for Or. X. C. M. og andre i cgnc Tatikcr storc Frihedszmænd of samme Stn"dejg, og hvis De im trot, at Te er en Ftil)cdgniand, antagcr jeg, at De vil være enig med mig i, at der bot-viere1igc» Ret for Alle og Form fcsr Jugen. Un- ’ der den Forudscetning vil jeg san sporge Dem: Blev der af det Mikkelsenskc Parti indwmmet mig samnie Frihed, fom C. M. blev tilstaaet, nemlig Taleftihed2 Hatt sik Lov at tale og læse, hvad han vilde, men da jeg efter Opfordring vilde benyttemig af stimme Frihed, gav J Frihedsmænd — eller Mikkelmcend — temmelig tydelig tilkjende, at den Fris hed gjaldt ikke for mig. Naar De, Ht. X, vil tænke Dem lidt om,faa vil De selv kunne indfe, at var der nogen Klike, der optruadte ,,uopdragent og tplpen agtig«, da var det Dem og Consorter. ; Glem ikke, at vil De gjælde for at verke. Frihedsmand, saa hat« De store Pligterl ligeoverfor Friheden, og det er kun en; Pligt at indrømme Andre samme Frihed, « som De gjsr Fordring paa felv at bliveJ tildelt. C. Mikkelfen siger i sitt Artikel ,,Tid·3nok til Damiebrog«: ,,Skjemdt For-saitilingen var stcerk blandet med Kristne, havede der sig ikke en Rost imod ham, man han talte«. Nej hel digvis hat« de Kristne saameget Friheds syn, at de kan indrpmme cn Mund Tale frihed og lade ham tale i Ro, til hatt er farbig, uden at opfore sig pobelagtig, selv om de ikke delcr Anstuelfe med Ta leren. Hin X, Te fortæller, at »Stald brodcr Carl« hviskede til mig: »Staa fast for Satan, Niels, og gi’ dein Hel-’ vede«. Hvorfor gjør De det, De vcd jo at dct er Logn, stammer De Dem ikke vcd at fkrive Løgn2 lad mig sige Dein, det røber en lav Tænkemaade og Karat ter. Sig mig, hvor findes den »Ring«, De omtaler, Uden iDeres Jndbildning? Hvoknaar har den fordret Lydighed as Dem og anvist Dem Nettesnokw naar hat jcg euer nogen qssstazs Te otntaler, icndt Jndbydelfk m zos phuijs Nebch s—- Tet er js swaqu altjammcik « « Til Slutning uil jeg give TM » :)kkmd, og dct cr: Nimr Quinka Blude san hold Tun til Ekjkkkz-«»den. og ljnio des n· Tun Its.111ikx, Zu jka e: mms dmmrt Spro-,1. Vcnligu Hkhw ,,(;tjc1·11e11««g Lassen. « Niels Ocnnauspu« Tr. Nosenbcrg i Chicago hat Haku scrct fom Lcrge i over trcdive Aar öghår Reputation for at være den bcdste L« i Besten for kroniske og hemmelige Sy, donnnc. Hans to Vogt-r »kagkbog spr («5-nhvcr« og »Ungdommens:i Raadgipkk« ere paalidelige Bogen »Ungdommm; Raadgiver« er især at anbefalk m unge Mæ11d, for hois Vejlcdniug den fpccielt er fkreven og den vil givedkm Oplygninger om Mangt og Meget, W Te Inaaskg ikke vidstc Bested om for« S« Avertigfcmcntet. Hcrværendc Apothekere e1«klærek, qk Dr. Aug. Konjng Husmediciner indu ger forer Pladsz blandt alle Medicina, og i »Ein-deleshed er Draabernc gqnskk udmn rhdc mod Blodsygdommc. -—Ad« Glasc1«, Stokton, Cal. — .—». -W Bällctkjøberc ! Te, sont agte at kjobe en fikker vgl-il lig Fribillet for Slægt cller Vennek samt sikre dem en hurtig, bekvem og direkte Reife nden unødige Ophold og Qmstift ninger, bør hellvende sig til A. MORTENSEN öd co GOILI stemnshjp Ase-ins, 140 E. Kinzig st., cltieaW lll. Naar De rejfcr et detgodt at have i Erindting, at »Th Burlinqnm Reute« holder iFakten eu gjenncmgaaende Personsvogn til Lincolty hoor den trosffer Fokbindelsc tned et hurtig gaaende »Vestilmle Erpress Train·« ndstyket nted srie Mucftole og forfynet med Pullmau Zovevogne, direkte giennemgaaende til Shi cago nden Stifte. Ligcledes knurrt-s stot bindeljer med gjennentgaaende Zog til Ten net-. Bnrlington-Kompagnict ejex etlBattclættg de paa ovet«("’s,00() Mil forsynet med Staat nimm-, og hat· Forbindelser tned andre vig tigetkentrety nemlig, l?l)icago, Motimst Muts-, Kansas lscly, Jmahm lsltcnennc vtl Lenden-. stot- Villetm og Underretning, lnsnoendet man sig til hvillenfonthelst Stationsforval ter oed Vnrltngton Butten. C. P. Sonach Bygnings — I(0nt1«akt0k, anbefaler sig Ined Tauten- samt Mut-k og Plaftrcr-911«bejde Henvend siedet til hant, fotjnden J flUUL Akkord nted andre. Dannobrog, Nebraska, » —53 »Nei, Sennorita,« svarede den lille Dreng halvhøjt. »Jeg tænkte det, dog dct gjpr ikke noget. Her har du to Breve, set du, P« det ene ftaar blot et Par Ord, paa det andct er der sat en tyk Streg under Ub fkriften. Kan du nu kjende dem ? « »Ja, Sennorita.« »Godt. Naar den frcnuncdc Sennor er kommen, saa lobe-r du, saa hurtig du kem til Vagten i Palacio og levcrcr dette Breo need Strcgen til Osiiccml ; for staar du ?« »Ja, Seitnorita, det med Stregcn.« »Du er rigtigt; saa venter du der, til Officeren giver dig Soldater med til boge. »Soldater?« sagde Blas forbauset. »Ja, Soldater, maaske gaat han med felv. Du sprer dem saa stille spm muligt op ad Trapperne. De skal fcengsle den fremmede Sennor. »Don Leonardo?« raubte Blas mcd stor Forbaufelse. »Don Leonardo ! « bekrceftede Dolores, ,,i Brevet staat alt. Her nu videttt faa fnart se er kommen op ad Trapperne, gaar du ind iSpisefalen og leverer dettk Brev uden Streg til min Fader, men pas paa at Sennoren ikke smutter bott; jeg gjpr dig anfvarlig for det.« »Ja, Sennvritä, det skal ste,« fagde Drengen, vg betrqgtkde npie de W Breve. »Gebt, minDreng,« svarede Dolotes. »Hu du en Lomme, hvori du M stille Brevene?« »Nei, Sennorita, men jeg stal bære dem her inde paa Brystet. Jkg kijka dem godt fra hinanden og skal ikke forveksle dem. Dog, jeg trot, SennotM kommer, jeg hører Skridt Paa Trappen; stul jeg gaa nu?« Dolores gav ham Tcgn til at tie og lyttede. »Hpvk ek Mctcedes ? « spukng hun. »Hast dækkcr Bot-den« ,,Send hendc ind til mig og kom ser med. Se, om det er Senuorcm mm lad häm ikke mærke noget.« Den Lille smilede over, at Sennorita kunde tiltro ham en faadan Enfoldigs heb, og smuttebe ud. Det varede heller itke lange, spk han kdm tilbage MTV Mercedes ög hviskcde sagte til sin unge Hersterinde: »Hast er netop kommen OS gaae nu ind i Salen.« »O; Falben,« sagde Dolores med funklende Lijne, »og nu, Bläs, gisr Mc