J
ttng jeg er, saa er jeg da ogsaa .tsoinde,«
vedblev hun, idet hnn blev blnosende
Wh
»Jn, Jda,« soc-rede Ftnen bewegt-L
»Du hat« Ret. Jeg elster ntin Mand»
med den samme Kjtertighed sont i mitte.
Ungdontodage, og detsot et« det, at jeg:
ikke hats villet leve odskilt fra hntn. Jegj
pinte og plagede hain med den ttt«intelig- »«
ste Jalnsi og ntin lidenskobelige sie-stig
hed neesten sta den sorste Stund, jeg blev
hans Ægtefallr. Jeg hat« selo sorspitdt
al hnslig Lylke og tilbragt et Liv suldt
as Selvbebrejdelser og Kont, og sann-des
matt det note ved; thi om jeg ogsaa vilde
trygle hant ont Tilgivelse sor nl min
Utet itnod ham — hatt tilgnv tnig al
drig.«
»Men naor De nn bedrog Dem selv,
naar nn hatt elslede Dem tned stimme
Jndetlighed, som De eisker hinsi? Jeg
trot« i det Mindste, at det et« Tilftrldet.«
»Sknlde det onst-e ntnligt?« sngde
Frtten sont sor sig selts. »He-g hat« nn
derttden httvt stimme sode Tattke, og det
hat« for et Lieblik gjort mit Hirt-te san
inderlig glitt-, inett jeg hat« strttlo bot-t
iaget den, thi jeg hnr trott, at jeg sknfs
sede ntig selo.«
,,Men naar nu den Tnnte opstnat hog
Dein, jag den san ikke bott, kjtrte Fruc;
ntett nærtn Dent hont, ont kntt til en Be
gyndelse oed at takke heim sor Jndbydel
sen, ellek sordi hatt satt omhyggelig tog
Dein paa sine Arme og bar Dein ind i
Dei-es Vatelse. Dersotn De kan over
vinde Dem selo sittnneget og gjote det
fsrste Sktidt til at forsone Dein med
Deres Mond — De man tro, kjæreste
Fruc, at det vitde blive den lykkeligste
Stand i Detes Lim«
»Nei, nei, det kan aldrig i Evigbed
stel« udbrød Ftuen ligesont sorstetdet.
»Saa bedraget De Dem ogsan selv,
kjære Frue,« sagde Jda bedrøvet, ,,saa
elsker De hatn heller ikke med den Om
hed, sont De selv trot, og, tjcrte Moder
— jeg matt nok i dette Liebli( kalde
Dem saalede6? — det et« dog Koinden,
der bedre forstnar at merme sig Manden
end otnvendt, skjondt httn nntctfke har be
gattet ett Uret ntod hende, endsige da,
hvor det Modsntte synes nt Unsre Tilfttls
det. Er det dog ikke san tiatnrligt·.«
,,Itjtrt«e Baru, der et« En, sont Tit el
sker selv, euer-H ttmde Tit ikke tote til
ntig nted den Falk-lief« spttrgtc FittetH
deltagende, idet httn sttsitgede sitt Llltntv
otn hendeg Liv. »Du gttrdet«, fjnstsestch
maaske hat« Dn alt haut Stitfietser".-«
»Nej,« sagdc Ida oemodig, idet Blo
det steg op i hendeg Kinder.
»Nu, ieg hat« heller ikke Ret til at
tmnge tnig ind i Dine Hennneligheder,
tnin kjcetr Pige; tnen en Gltrde sknl Tit
dog have, og detsor vil jeg bebe Tig sige
Flindt, hnor taknemlig jeg er for hattet
Godhed og Qinhyggelighed; men nn
matt Du ogstta meet-lade ntig til inig selv,
thi Dn kan tro, jeg trwnger met-e end
Du qner til at veete ene tned mig selv og
mine Trinker. Gnd velsigne Dig, mit
Bat-n og quvel ! «
Endnu stod Jdtt et Dieblik, uois om
httn sknlde gaa eller blive, men et Blik
pau Freiens lidende Tilstand overbeviste
hende otn, at hun giorde bedst i at op
fylde hendes Onske,, og nted et venligt
Nil til hende sotlod hun Vcerelset.
Da den unge Pige var kommen ind i
sit Vætelse, sretntsog hun et Brev, der
hat-de vætet oinhyggelig gjemt i en Mappe.
J Begyndelsen itdbtedte et lykkeligtSmil
sig over hendes Aasyn, esterhaanden som
hun læste det.
»Christian Brown,« hviskede hnn til
sig selv, »ja, her staar det dyrebare Nava
Hoor et Du nu, og skal Du nogcnsinde
komme tilbage for at ittdfri Tit Laste,
sont Tin stjtrrlighed ndtnlte«.«
Linn bojede Hotsedeh en Lunte stjnl
sig stsem i hendeg Lie, og tned et Stil
blev Breoet atter foldet samtnen og stut
ket ind i Mappen.
—-———— i
.-««:.N Aan
Wh. Mc(kot«,t11ick A.«31.zi’utdall, C. sy. Mxtccnty, IV A. Wilsou
s Mira-s !’«·.mm Umsi. hiin Ums
s
-
iUtichhstItk nalsis Bank
l
i Grund-kapital: P50,000.
» ssxz Mr PAU1»» N1«:tzic.-xst(A ;::- --
EIN aktuinderikz Raptlvasoirctnisth tcdsözeo.
Reutc lictates paa dcponcrcdc Summen
————— Direktoren
T. F. b100«’klc«l«Y, Us. JE· Xfllet )N. llllRTlsUd AU( Mk·
LL JU· lcl«"kNl)-Xl-ls, F-. D. NuUt1RNlUlc;
«
(-c(). l:. Leim. A. It. Only-. (. (. Hzmwk
1«I«tmlttnn-i-. Vtu·-In«. Admle Uns-»nur
HZTERlZÄTlONÄL BÄNK
DÄNNIJTIZRUUH Nl«Tl-3R.
Alminveliq Bankwrremma ttdfsscscs.
Pcnge tillaans paa gunstigc TMingclscr pan fast Nrdein cllcr personlig Sil
ke1·l)cd. Bekoler udstedch pan alle lcdrndc »F tædrr i Ver-den. Imnpskibssslsillcnet
til og fra Europa sirlgcg.
Norm-U Public tilstcdc i Vanko
unilien Fliudt.
,;ai-teelling
as
J. J. F. Fetti
»U
s,«..«sks, sra sakr. No.)
H» sugde dem-, ssernede hnn sig;
m Mk dienen Ida endnu tnere
hnn satte sig indcrlig nlykkelig.
« inne Tan ester Flindtg og Jdng
sie nede i..Haven one Hasetg Hei-te
knere tan«:- og tillsagelsoldende imod
end lntn euer-J plejedc; men esteri
««.» dxskv ogsaa denne lille Vtsge over
» knu- igjen den samnte fort-koni
Mand, sont da hnn sakste Gang
.m i liaan eget Heis.
Tag koin lsan ind i Tagligstneiy
Ida oplsoldt sig, og soeeslog hende
ge need til Prersteganrden, hoorhen
minnen sorlc html.
et ei en nntker Familie, i hoig Sei
H ex aneibevist oni, Te vil befinde
pe1»« ttlsnjede han.
« nande sorlerngst naseet sorberedt
ksaadant Tillntd og ljnvde degaan
»Hm-set sit Sonn
nnnd Tat« sor Teres uenlige,«3nd
ie, inen Te nma itkc tage inig det
p, at sen ikte kan inodtage den.«
vorsor itke?« henknslede zlindd
pkdi jeg frygter for at sortaene
; tln nmdtagex jeg Tieres venlige
id, saa inaa jeg knytte en Von der
oin oildc giore inig usigclig lykkelig,
en bleo opsyldt, men det tkr jeg
chaabc. TilladerDe, at jeg sigee
, hoad jeg saa vilde bede Dem otn?«
eg kan godt gjcette, hvad De onsker,
en Bagger,« snarede Flindt markt;
jeg kan ikke opsylde Deres Onske,
r umuliqk Dog vil jeg sigc Dem,
inn engnng berørc dette, at var De
saa lsensnngsnld i Den-S Ord og
aden, tillod jeg ikkc digse Heimw
«
el!
UT
Hm- sea ntaaske sonnt-must Dein, saa
r sen Tetn nndsluldc det, og tilain
n, nant sen siger Tent, at hnad Te
er der er nninligt for Tent, nil nasse
sann- let, naar Te blot selv vilde,«
e Zion nied Querbenigningenci helc
His
zet man Te ilte sen-lange as Inig.«
its set-langer so Jentet, de1«til hat«
knien Ret; seg beder knn, nten lieder
edel-link sont et Menneskc kan bede,«
Leu Heda, idet l)nn san saa bonligt
Mindc need sine milde, blaa Links,
ei ilte tnnde Andet end gjore Jndtrnk
lsnnL
Ter vnr en Tid,« soarede ljan ester
en Venenkning, ,,da seg oilde viere
en rasende, ont Nagen hat-de gjort
en sandan Aninodning; Inen Tereg
itenggodlsed nfmrbner niin Fortve
c,« nedbleo l)an nied et lldtryk i
nnnen, sont oni han vaklede.
Illtsaa er seg saa lyktelig, at Te op
cr min Begjcrring ? « spnrgte Jda need
inigrende Steninie.
Res, nei, det var ingcnlunde Messin
,« soarede den stinsindede Mand ha
»Tecniden ei- jeg overbevist enn, at
Flindt ikkc vilde modtage Jndbydel
, oin den gsordes hende.«
O, derotn er jeg aldeles soesikret,«
blev Jda med den mest levende Gliede-.
kte sandt, De sigee altsaa Jn, og Gnd
signe Teni dersor ! «
,Icg vil konnte Tieres Onske iniade,
km Bagger, saa vidt, sont jeg cndog
en hnlo Time siden vilde hanc anset
en llinnlighed. Min Vogn sfal staa
Inn Flindtg og Deres Raadighed;
TVC san i Forening til PriestegaardeIL
tet nllerede et start Osser, jeg brin
Tcni, niaa Te tro; niine Fort-emin
M M gvdt apsarttc nogle Tage.«
UHVL Lnx Filindh en Mund bar ikke
Es Finger halot, og jeg trot, at Te
«de Of Alle er istnnd dei·til,« vedblev
a mere d1·istig. »Vert- nu selv Kndsk,
1Tkplcjcr, naar De gjor smaa Tut-e;
kan tro, den kjære Gnd vil velsigne
m M dcnne Ooet·vindelse, der vil
XeTeni saantegen :)ls«i«e.«
W Jorighed greb Jde Fund-s Heu-nd
« give sin Von Estektryk. «
stkke landt,« vedbleo hun, »De siger
Y« Lz hvok gjør De mig lykkelig!«
»-)-alike, giftige Scange!« lod i det
aFl«"k—i«n«1te-11·Is Stennne bagoed hende,
E nane Lieblik sank Freien asnickgtig
nordekn
Lan blev i sorste Lieblik niaallos as
Mk Vg Fortvivlelse over dette nyc
tedeandbtud men ilede derester hen til
Fms lvm lsnn sorgjævcg forsogte at
NO Illcn nu koinFlindt selv til, og
et tsan bar sin stone sann et Bat-n paa
: Ulkkfc Arme og lagde hende pna
»«;;Jie" l hendes eget Værelse, lod han
T nd holle paa hendecs kolde Pande
JUN- hvvkester han for-lob Stuen
KVFIlsonnne Scridi.
ekjjknklennd as den Hjcelp, denblqev
To Mens- kom Fru Flmdt snatt til sig
» , men neppe havde hun saaet
« Mk st, der sad ved hendes Selig,
t
l
sfatendhtm ndbrod ttted en Stettttne, des
IWU lIgIIEkJE « hystetisk Set«ig: »Bei-t,
.bort fra mme Liste, Du fmkke Kvittde2
Jes f01«0sllkk, jeg hadek og afstyr Dig!«
Ida spkhocdt sig guttsie rolig, idet hatt
LIM den indetligste Teltagelse for heade.
innen taa mev Hiendetsne for thtene,
WII fOk lkkk ut se den uttge Pige.
Ak kk satt ttssttldigt Attfigt ktmde be
drage? Mett hun tuttde ilke Anbet, htm
ntaatte elske han«
«Hoad, De er her ettdttu?« udbksd
jhtttt, da htttt haude taget Hantdeknc fta
thtette. »He skammer Dem endog ikke!
Haar st« Katctt? Hoorfots gik hun, da
htm hat-de baaret tnig hetindW
»Kann bar Dem ikke het«ittd, Fruc,«
fagde Ida vettligt.
»Hvetn var det da 's« fpttrgte Futen
»De kunde jo ikke gjate det.«
»Det var Deres Mand, sont lastede
Dem op og bar Deut herind pas sine
Arme, « svaeedc den ttttge Pixte ttted Esset
ttyk.
«Det et· umttligt, « hviskedc Frnen ttted
»neppe heilig Stettttne.
" ,,Lg dog er det ligesaa sandt, sont De
zatter hat« pint Dem selv uden tttindste
«Grttnd. Tillader De, Feue, at jeg for
tceller Dem, hvad det· gav Anledning til,
at jeg havde taget Or. Flittdts Haattd?«
»Jeg attfker at hatse Deres Retfcerdig
gjot«clse,« soatede Fruen ttoget koldt.
,,Saa faak De Jntet at hare,« vat- den
uttge Piges bestetnte Svar. »Jeg hat
Jntet at undskylde, endsige at tetfaetdig
givee ntig for.«
Fruen saa vift paa heade.
,,Jeg vil here Dem,« fagde hun ende
lig, »og jeg vil tro Dem; De kan umn
lig bedrage mig.«
Jda fortalte tm i Korthed ont Flittdts
Jndbydelse til hende, at kjsre med til
Priestegaakdem at hatt, efter Jdas ind
treettgende Bott, havde givet sit Satntykke
til, at hmt i hang« Navn ittdbød Futen
til at deltage i Taten. Demte laa et
Lieblik sont maallos.
»Kom til mit Hjette, Du, tnit clskcde
Barth-· ndltwd hun, ttæstett med litten
skabclig Heftighed. ,,Jeg vil ikkc bede
om Ditt Tilginelfe, thi Dit fromme
IOjettc hat« alle-rede gittet mig den. O,
Nud vclsignc Tig! Dtt skal heteftcr
blitte for mig sont cn Zotten-, hvad san
end Flindt vil sixte det«til. Hvad et« Tit
Forttavnk Jeg vcd det faamcend ikkc en
gang.«
,,sza,« svarede den ttnge Pige, idet
hatt viklcde sig med Blidhed af Frttens
Atme.
»Na vel, Jdct, vil Du gjote mig den
Wurde-, at jeg maa befragte Dig sont min
Drittens Begge Ditte kjeere Forældte ctYe
bortdode, har jeg hatt; er det faa?«
»Ja,« hviskede den ungc Pige med
taarekvalt Stetttnte.
»Na vcl, saa skal jeg viere Din Moder
og jeg skal elfke Dig til tttin Dødsstund
Gaa nu, mit kjære Baru, og lad tttig
viere ettc.«
,,Men hat« De dverfet,« sptttgte Jda,
uden at agtc paa Fruens Ord, »at De
ettdnu har en Uret at gjate god?«
»Hut« jeg krænket Dig endtm tnere, da
et det sket mig ubevidst.«
»Du er ilke mig, jeg her tcenIer paa,«
betncerkede Jda.
,,Mcn hvem da?« spttrgte Fruett for
uttdt«et.
,,chtn dct er, maa Deres eget Hierte
sige Dem, kjckre Feue. Jeg stal ikke
oftete minkc Dem deromz tnen i dette
Ojeblik et- det nadvendigt. De sagde
nemlig selv, at De fornaermede tnig, mett
httsk paa, at De derved tillige kranlede
Deres Mand.«
»Min Mand, min Mand? Jeg for
staat Tig ikke.«
»Mit-re Fttt Flindtt Texts Veslyld
tting mod mig maatte dog ligefaa vel
gjcelde Den-J Mattd,« sagde Jda liebrei
dende.
»Ti! stal have Tak, at Du minder
mig detom; jeg hat i Sandhed ikke tænkt
l)ct-paa,« sagdc Friten.
«Lg faa tillader De, at jeg i Dercs
Navtt beder hant tilgive Detn?«
»Ein det, gjar det tun i mit Navn.«
. »L?g saa maa jeg ogsaa bringe hattt
sDeres Tak for Jndbydelfen til Kiste
tuten, sont Fokholdette forhindrede?«
» Frucn tang, men Jda syntes ikke at
lcegge Mætke dertiL
»Og jeg tnaa ftge hatn, at De nted
Gliede havde mödtaget Jndbydelsen?«
. »Jeg twr ikke, jeg havde gjoet det,«
holstede Futen
»Jo, De hande, « svarede Ida smilettde·
»De ktmde ikke have sagt Nej dertil. Maa
jeg sige Dem, hvorfor jeg ttor det?«
Fruen nikkede til Tegn paa Samtylke.
»He elsker Deres Mond altfor højt
»til, at De vilde have skudt hang venlige
HTilnættnelsc fra Dem.«
»Men hvoraf twr De. . . ?« og Fruen
afbkod sig selo, idet en let detne far
ttede hendes Kinder
,,Kjæresie Feue,«-sagde Jda, idet hun
tog hendes Haand intellem begge sinc,
»det kan De ikke altid Male, og hvor
Herren atbejder med.
Da vi tog Afsled med Jda Bagger i
fertige Kapitel, befandt hun sig endnu
i sit Værelse; men vi made hende nu
igien, idet hun traadte ind iTagligstuen,
hvok hun traf Stuepigen, og of hende
erfarcdc hun, at Flindt var gaaet nd,
fom hun antog, til Prarstcgaarden, samt
sqt han iktc kunde ventes hjcm fsr sent
om Aftenen. Heller ikte Fruen faa hun
mere til den Dag, da hun forblev paa sit
Vækelfe, og hun var sauledes overladt
ganske til sig selt-.s
Hun benyttcde denne Ensotnhed til
atter og atter at overveje, hvad dcr fort
gik omkting hende, og til paany i sit
stille Sind at gjorc det Laste, intet for
soncnde Ord at spare, naar Lejlighed
dertil gewes, for dog otn muligt at faa
disse Metmeskek, som hun, uagtet alt
det Fokunderlige i deres Opføtfel, dog
holht af, til at indse, hootledeg de selv
forspildte deres cget Livs Lykke, og him
filte tned en inderlig Glæde, at Vegyn
c- , ,
delsen, der er san vanslelig, nllerede vat«
giot·t; sorresten intte linn sitt Lid til
seretntidetn
Dei flitlde intidlettid fose fig ganfke
andetledeo end httn hnvde Attelse ent.
Tit httn ntrsle Morgen kotn ind til The
borbet og Pigen snnttidig lont nted Ma
skinen, fortalte denne bende, at Herren
var sttg og dersor hande hattt Bnd ester
Fort-ahnen fee at give Besked ottt ist og
Andct, tnen ntsltan tt«oede, det nok bleo
bedre op ad Dagen.
Ta Theen var seci«dig, lod Ida Sitte:
pigen gan ind og spat-ge Hin Flindt, ont
hatt onskede en lille stop; ntett hnn lod
sont-e Nes, han knnde Jntet nyde nu.
Frn selindt havde natnrligttis ogsaa
erfaret, at hendeis Mond var shg, og til
Jdas heninielige Gliede nat« htnt nrolig
dereinst-; hnn taktede hende, sordi hitn
hande sendt Pigen ind til hatt-, og bad
hende atter at lade denne fparge, ont der
var Noget hatt onflede, ttten Pigen bragte
fannne Soar tilbage.
»Hnot«lede«:s befindet ntin Mund fig
egetttlig?« spurgte fernen Forbalteren,
da hatt, lort for hatt sknlde tilbordo ont
Middagen, kotn ttd ira EngeotrrelfeL
»Hu-g trot, han er niere stig, end han
oil viere ocd,« fvarede Jho paa ftn fad:
oanlitsc langsontnte Mande.
»Man han ikke vil have Bild ester
Lergen ? « fpurgtc hnn oidere.
»Du fpnrgte seg hant ogsaa ont,« fon
rede Foroalteren, »tnen han sagde, at
han feist oilde fe Tidett lidt an; han
tænlte, at det nok gik over uden hant.«
Ud paa Eftermiddagen kont Fruen hen
til Ida, der sont fadoanlig sad flittig
befliæftiget, og sagde, idet httn lagde sin
Haand paa hendes Skulder: »st mig
i en Ting, ljceresie Born, og gaa feer
ittd til Flindt for at overbeoise Dig oni,
hvorledegt hatt egentlig har det. Gnd
ved, jeg gik helft selv ind til hasti, eller
i det Mindste fulgte jeg gierne tned Dig;
nten Du vil vift give inig Ret i, at jeg
ikke bar gjore det, thi oi ville Begge
komme i Sindgbevasgelfe og det kan blive
farligt for hatn.«
Ida beteettkte sig et Lieblil og ringede
derpan pna Stttepigen, at httn ffnlde
bringe en stop The, og da hnn kont nted
dentte, lod httn hende biete den ind til
Patienten, idet hnn selv sttlgtc nied,
niedeng Frnen sorbteo i det tilslodende
Viert-lie.
Saasnnrt Flindt saa Ida, ftnilede hatt
venligt til hende.
,,«’teg ttrnlte fna fniaat, at Te not
vilde se ind til mig, nten jeg nilde ikke
bede Dein det«otn.«
,,T et er KoindenH Pligt fremfor No
get-, at se til den Syge,« fagde Jda nted
dastnpet Ltennne. ».t··tuot·lede-3 befindet
Te Tent? Tet forekonttner ntig, Te
har Feber.«
»Jeg oed det itkc selo; jeg har eintr
ligvis forlsolet Inig igaar. Jeg faa paa
Arbejderne ude i ltrntnhave Skoo; nten
det blev silde for jeg kont tilbage, og det
var da ineget koldt. Jeg tørfler nophsr
lig; koldt Band er det Enesle, der lied
fler mig.«
,,Tilladek De, at vi fctider Vognen
efter Lagen?«
»Endnu ikle, Frolcn Bagger, endnu
ikke, thi dels hat« jeg ikkc tnegen Tillid
til de eerede Lager, nagtet jeg anfer tnin
Husleege for en tneget dygtig Mund i sit
Jag, og derttcrst tror jeg ikke, det et- upd
oendigt endntt; nien bliver det ilke bedre
til intorgen, skal det ske.«
»Vil De blive need, otn vi strak sende
Vttd efter hatn«.«'
,,De siger bestandig: »Bi«,« fagde
Flindt ilkc ttden Veocrgelse.
»Ja,« soarede den nnge Pigc, »hende
sont seg ikke tar meinte, nten sont ved
ntig inderlig tnlker Lein for den venlige
Jndbydelse til Use-rennen og den Onihu,
hvortned Te bar hende ind i sit Verrelse,
beder Dein langt tnere indtrængende end
jeg, oin De vil give Tilladelse til, at
Argen blioer hentet.«
,,Hnt,« svarede Flindt tsg faldt i Tan
ket-. Terester ndbrpd han plttdselig:
,,Sljondt det banler i ntine Tindinger
sont om man flog paa en Atnbolt derinde,
faa fig mig dog, hvorledeg De og httn
skiltes igaar.«
»Hnn blev i has Grad beoæget, da
hun horte, hvoront det var, vi haode talt»
samtnen, men endnu niere, da jeg ssgdel
hende, hoor kjærligt De havde taget hende
paa Deres Arme og baaret hende ittd i»
fit Værelfe.« .
»Du stridige Sind,« ntuntlede Flindt,’
»det var hofft ntærleligt.«
,,Derfotn De ksendte hendes Vierte-i
angft og faa hcndes Uro for Teres Skyld«
faa·...,« men her betnærkcde Ida, ati
et niisfornøjet Udttyk vifte fig paa Flindts
Aafyn, og af Frygt for at gaa for vidt,
afbrpd hun fig selv og fagde: »Men, ikke
fandt, oi maa not fertde Bnd efter Lee
gett?«
»Vil De, Frpken Vagger, sende Bud
efter ham, flal De have Tal,« soarede
den ubøjelige Mand, idet hatt lagde
Eftertryk paa Orden De. (Fortf.)
U. L. Schlytem Arm-L Jun. N. «ch)lt)hs1«se, AM. Mc
— ,I)mm(sl)m;x, N(-l)t«usk.e —
Udsptek almindelig Vatiksotrrtuina.
Sæklig Opmækkiomhed »ja-users Judkngsc
king,hviltet Ieistges mod rimeslig Weder-law Onmtm Nukimmä Bank
QslesteRente betqles pan Progr, iom ind l »Hm-L Haus«-L ,
spmz paa lmlgkkc Tib« s WHAan Nietiusml Bemk,
Korrespondcmcrt
Amt-nenne lcxohansm Nationen-l Bank
NIOIV Y( Dick. N. V.
UchNli lNlANlU NUle
NOTÄIIY PPBLI kjledtotlesi Denkt-en
It Wes-il WehMWeMeeWk
—- Effekts-mer til —
Howard County Bank,
.s!. Pelz-Ä AUXWLVXUM
Anweiqu kiipjlzilx FITNWM Mk isuh k.-j-ä:.i:l; LETFWWI
Udsønsr alnnndclig Nu:1nousctnus.kx. hie-m Im- !».-;sm1ules«i :: i; . zsi 21 hu- Lim«
Tmnpjkilds Wille-tm- tili41l91«.i, til vix Im alle- anpsuiels Wurm-L I«»i». zu « Hi apum Heu-i
stigc Vilkaatx Vi gjm llblimnuekkssr I Hum- ,T,un:n ksu Lusunl ht.
- - »—.-—-—. - « 1 M , sinnst-« san-(- s-«--- -«-»----«--—»--«W-u«ssv·s--s—
A. .E. (’AI)Y, NÄU WI"I l « U. l·J. US XX
l'r(-e·lclt-nt, H I I Li
Førftc Nah Zum-at Im nk
wes-O- Sf,. P: Iul, Nphruslcct -·
Anton-erst hepihele WM seh Hei-ex ex seieshuhs MHM
Udspm almindclig Bankfoewmi inq. Eleuetu ins-mus- pna dumusndc Hammer
Sælgct Ve- Met, lumllunc i alle ««c1dcxxz]·«loiic1.t’c)ci.
M. Siøholm
HDRUGGlST OG APOTHEKER,;e·
— l«’ut«lnm(116r as —
Liegemidlcst, Modusjutsr. Komil(-e1i»r. Pakt-iihm-dichten Metling, Musenmilch
HGlGÄRER ÄF BBDSTE KVÄUTETKL
II- Lasgerekepter udiyldesz omhyggcltgt paa cnhvcr Time e TogncL
M. Siøholm, Dauncbrog, Acht-.
Dampfkibsbilsetter
us JMBANEZWTEH
——— Sisktlsui lum Ihn-find (-H(s« im L- -:n!1nl U Miit-g
Grundes-Jud H wir-»O og III-»sec
Etligllldlmlg ilsva Ucthd An rikikin hsit tlu s T.·Ix jul tm- ) til FUF
Pcngc udlannriz i m um« . ;s-:.’-(...:. L»«.if.--«;s-i-E1»t, czx ::-«·::1 Hm as
den Ildgist cnd, ,:!c Hciiz N "-." «-::-z-:-.gs.-« H » s;;.»,.«;.1«·
Aniögning kangjorco v :- Hut-. O feu, Rom-m kllcr
Jlmyjl MZXJJz·g-J««z, .S«.-. «)-z«--X, AM.
DR. N. R SENBERC,
41 S. Clar Stutt- Clzicagm Jll»
et updannn nd L«11:.--.«.—. wkflk Numman iki inimmlrxx hak
mtmmk tun-r :;« :mt, m: « von ein-sie fkastdiimviike Mka
Ums-ita, sum dar user Bklwmtmq W Nur sitt-mitte- H
Ispaie Elsabumins tu innen zw, kr. is «·!:s.:s.d til it tut-« H
kevvule nich iustiti- m OaJihs Pan-»nur vaa del-ec- mcc syst-IV
Duellq Heimat-lu- , Uhu-yeon Ins-ausp, Den Ihn-M
cum-eh Ohms-us tsckvfte oq jkanmie Meinen-m on usw-J Ums-um » »v» m»
Atti-ste- UI tut-ver III med Sitte-nex- last Hjofkcamcgmug pag«
Asronistc Sngdommc, wiss-— www-im- « ew. -.-«-»mw»»».
l . treuen-inquian Anton-sur U...- paart-u Foc
domie, Die-sum mai-o Syst-item- psvcvvnm Tonkunstva lat- as Vukommm,
crust-use Zaun-, stehn-Im 2mdoitemmng, uns-n Blut-, Tkkoilcr -::i-1 Nicktklinsey Ro
m, Risiko-Oh Uhflet, tut aus fis-tunc andotnsne, lushaudlcg met- s:kr1 ist«-tu
- as csthvcrt Ehmcx Ida-km ulminpcliq Imrtkklktn Nerve
Kv ndci donnnc wag-»p» uudkktioousowemr. mmknmressa Mcnittug
any-h Leucorthsem Ungsmknet rq hviiki·11)«s-:1t)rm Titakiscn umhemmctm fok Qui-wag
bebaut-les med den udcklmstc cum-m- oq Tit-Ums Uns-»sp- -.- rlkr lsvu aixcxr Laut !1.:ri.-ilct.
, toraarsaartc as Utmuup lkbrsindmudcr « lldsvmxstiek
Privatc Ungldontnic nimm-lim- Vanek msf cito durc-L1s.r::s.-:I-« ,’.s:.;k·r:
saaiom Aavveur. Inl- ai Randdom « Livolkafh Ulys( hoc Rand og sum-w aftittet m
Fortentin nimmt-list Und-unselva »Unte- pq Vtækcxznadosnmk, sum Rim, «:-:k-::.·«s::»
Ukiulasulitw behaadlre tun-WI. tsa 1 but-esse Imtohep vgsd Mns N use-Junkon MIZJT ukimdtk If
andre errettet-de Orkan-. Unsinn - « ; « - — » » m
kun er einaan N Somer i1::.aq: Ha at umkle- brtms us ao«-1usr;1u-s ,i.-«I Oq »Hm-«- usw ten-s
fuld Tillu- ul mig, fom via Un Im « msx .:.7F:«1i1-;;:«17:.- Lukckhcd isz in· us Zx ;.: szx :-.,.—t«m
nun-as Mel-teurer sendet- kr«:-a:! mrd stsr cmmm N 1 dybcste deminctignkd.
s- rxt as mq udqwrx VII 1"«:«1.’-·.« ;..’-kr, Des .n 01
äfægelvog for ( ithvcr, iknlnsHC as Nis-:!r«««k-· sue-! U Pilkq f. . .. .«s
Foun. de einander sonsxmkknsm um«-h- guzdummky dem Fo:ck«12.k;k:ic eg nai, »Es-time tm tu
nhvck vcd Modtaqeuen as pl Huusss fis-m Ist-ht
Ungdommcns Naniwa-ein ;;i»z,»,kc»,3jskq»»p.zzs 17»,-»-:.kis. PFAFFLJFJIO
du«-last etc» oq bukdc læicp as aus ungc Mittw. scndeo fru I suncxitct Omilczs mi- ModtagclieY
4 Eint c anckrken «
sont-nun dvekdaatsshiz Den-graue m -1. Brom- kmme Wier »ich suld tillid og Ist
ltsllshfh de ieq iclv I Nr : Pkr In achten-, Leu-( « »F hunger dem .1:1««» ;-1—z. YH «-.». «;-««z«.»z
Dr. R. Rofcitbckih 41 South Clark Etsch (5hicago,Jll»
-.«.i.-- .-. , .-.«...