—
mitieu Flindt.
,;ot«ttellittg
trf
Z« Z. F. Fkuö.
-i,z-—
Fspms srn sorr. No.)
W» Mk jeg ofte sagt ntig ser,
»M« H« sm, at de i Nntnden
»».«;;:t·n, oks ntattske det er denne
« Mr- mlg klnt«tfek·.·tde.«
sit-Heu Tilftrlde vil det da itke
Fasten-, tnnn Inn sige ont de gode
sk«« stmtcde Fern Bottdesen mun
Hx un nmn jeg tilbage til Patien
mt oel, sode Jda, og qod
lL
sent tontnter alt Andet
ditsln·d,
ig srlv.«
« tstrrligt ,,Z«art)el« stilles- de
»Der nn sm l)inanden, og da Jdn
page ttt Nattrdeth havde Flindt
must en Tintecstid hsetnnte.
net Enen sitt-g sig hen for Ida
ntne stille on hartad tthyggelige
tikgundte httn dog lidt ester lidt
stin tttrette i Fenrlsoldenr. Cher
11 sont httn bleo fortrolig tned al
ksortmselse og Seloplage, der ant
tdse, sorstyrrede det ikke tnere heu
-, kjs at udsnlde sitt Tid enten nted
txt-beide eller tned at passe de Mont
ornted Gnrtneren forsynede Blont
dene, eller til Asverling sage Un
Hing ved at ltrse en eller anden
g, hoornted Bogskabet var rigelig
t; tnen den bedste Nekreation sor
pg Sjæl oat dog Des-gute iMIl
otttl endog Hr. Flindt stnndotn
rede l)endc. Det var tun i den
Leslighed, hvor httn saaledes be
kdc stg· Ftu Flindts Værelsese
hun ingensinde betraadl; det vair
ueng egen Pige, der udelukkende
entte Fortet frentsor den vorige
nd; men desuttgtet forsøntte Jda
t«esligl)ed, hvor hnn paa en eller
Munde knnde vise Hnsets Frttc ett
rlstnnhed
girrt-c- Mennesker, der sole sig ilde
e, nnnr ett sent er i Narrhcden af
ttden at de ere istand til at giorc
et- sor, lntnd der egentlig er Grun
et«tll. Lunte-des gik det Ida lige
tdtnne Viert-, der hande — for stm
t zlltenneste knn ligne et Dyr —
tilstrllrsz tned denne SltegL Hnn
»».1»zsit«nlttdlndlost, san Jngen kttnde
tltrr pntt, ttt httn ilke stod ved Si
srtstn, nattr de ntindst onskede heu
ættnrrelse eller ttrnkte derpaa. Hen
de,ittdstnit«srende Ord og den Munde,
tu hun ligesont gned sig op ad den,
t111etned, gjordc hende hojst ttlteha
im- ««tdtt, hoctrlil ogsaa det bidrog,
tnsrtt ztlansen haode givet hende et
ent, at Futen-s aldrig fejlcndeKund
out, huad Flindt tog stg for-, staut
fttt dentte vel ikke altid saa rette
og dog httode Jda ntere Stotte i
Pige end httn selt- unedc.
tuar altsaa et ensformigt Liv, der
fort paa den store, sntukke Guard,
tnt asbtodes ved de Bes-g, For-ret
tncrttd aflogde Hufets Herre
etteste as disse Beleg vat- itnidlertid
elligt sra de vorige; tnen det var
kte ved stn Behagelighcd, at der blev
Marke til Gier-steck
er Te, Or. Flindt,« tned disse Okd
te en Mand, hvis Optrcdcn min
Jda otn hendeg gotttle Bekjendt,
nnkraad Schottw, ledsaget as Hu
JZOtt-e, en Middag ind i Spisestuen,
k sitze. jeg hctr en Skrne los, tnen
r er, at den sidder for fast. — Ah,
Ug, tnln Frokenl Naturligvis De
ttoten Dotter —Ligheden siger ntig
11"«It·. Forntodentlig Httsetsz Frtte«.-«
3’H.l011sig selv, idet hem, tned alle
IIUIAVlstbodighed bnkkede sorFruen,
WW lom ltnn var tned, at nirgen
ktltOtnntrrksomhed blev oist hende
Ilde Egtt Htth gjengjasldte Gjtrsteng
eit, idet et satt venligt Smil opkla
«ktc!1dec- Trtek, at Jda blev helt for
Itt ever den Ynde, der for et Lieblik
tedtes over hendes Person. »Hvor
OF U ll)kkt1igMand, Hr. Flindt, der
W fmuk en Huftrtt og ikke mindre
anttcr,« fortsntte jSesten. ,,.Hnn
Es lyFern begge i den Grad, at jeg
Ya« We- bvcnt hun ligner ntcst, Dem
LTCrIS Fkukxs
«ka ngaa hsjst vanskeligt at af
e«ttst1rede Flindt tork, »du jeg al
Zlkke er l Fantilje nted Frpken Bag
ut vrr da højst mærtvtrrdigt,« nd
JHDM l«naksonttne Gjæst. »Sitz ntig
FMSF End Forvalter, gioer De tnig
ji« l, st Frokcn Bagger ligtter Hin
LVJ PS hans Frue?«
EIN-« krasvede den Adspttrgte.
TM hat Te intet Blit sor Skjom
)le1;:s«)«r.— tor jeg sporge, hoad Te
XIV soarede For-valteren langsdtnt.
dohT Jhs; et kort og gddt, men spr
lelt toldt Navn,« betneerkede den tne
C ste Herre, ,,men er nogen Kvinde
W til at smelte. . . . «
j
EIN-W l!s«!(-:- Te om inine to Plage,
tout Ren Im tm lief nied ncde ved Laden 's«
CflImd Flindt tin Nin-It og qu sqqhk1
dig et Lielslik at lede lians Tanker i et
Sl’01·, UWY hnn ikke loni til at before
deliknte Æntneiq nien fnnrt kein Alt til
lmge i den gantle Wange-.
»Ein WEI M Wang« Hin zlindt, har
TO slcl ittgctt Vorst?«
«N(’l,« innre-de Mindt i en Tone, der
nassten lød b;:1·sk, niedenez en Tau-e oiste
ng i Frnens Tini-.
«Undsit)lds dessem jeg har beim-i m
ssnertelig St1"irttg, « sngde den gndmpdigk
Mand, da han lnsnurilede Bevtrgelsen
has degge Ltfgtefolkenq »incn tag De
Dein ikke det nier,« oedbleo han i en
trostende Tone, »thi Vom sum-e gspke
En nmnge Brydericiz sotn De altfaa er
bleven fritagen for.«
Nu kenn Orestegen paa Verdet, og saa
blev det føkst rcnt gan.
»Hvillcn ntagelos Steg, « nleead Gier
sten med en vig Begeistring, »hei- kom
mer jeg sandclig tilkoi·t; thi jeg rosei
mig ellers af at kunne afgjore, hvad det
Bin-, sont Stegen er tagen af, er fedet
tned; nie-n den ndnnrrkede Behandling
gjer det untuligc for mig— todt, og dog
faa ins-et, at det stneltcr i Munden, det
er Kunsten. Ja, De kan rigtignok priie
Dem lyttelig, ej alene at have en smal,
nie-n ogsaa en dygtig Konk, der ikke hol
der sig for god til at passe sit Hus og
fatn. . . . « -
,,Undslyld, nien der paakonnner mig et
Jldedesindende,« aflmd Flindt for an
dett Gang sin Gjæst, idet han heftig stde
Stolen tilbage og foklod Spisestuen.
,Det er ret beklageligt, at Dekes
Mond er hjemisgt af faa pludselige Au
fald; gener Dein ikke for min Skyld,
bedste Fruel Gaa De kun inv til Dei-es
Mand; han behsver vist Dei-es Bistand.
Er det lange siden, han haude et lignende
Tilfeelde?«
»Det er tennnelig lang Tid siden,«
fvarede Frnen undvigende; ,,tnen Und
fkyld, min Herre, jeg kjcndek ikke Deres
Neun.«
»Jeg heddcr Muds D ortheninei Taage:
i·np, og det Navn Dorthening Inaa Frnen
vide er et gt)ldent Navn, thi inin Faster
Torthe gav niig lUUO Ndlr. for detS
Zlnldz nien det Helc er for lcenge fiden
Pokkcr i Bald-«
»Beste-ten med?« spurgte Forvaltcren
tt«oskt)ldigt.
»Nei, nej, ntin godc Ven; jeg tænkte
natnrligvis blot paa Pengene,« foarede
lsijnssten leende. »Hvad tnin Falter att
gaar, da er jeg vis paa, hnn er salig
has Gad, den gode SjceM
Forresten var Fordalteren ikke saa ind
fkrænlet, sont han lod til eller gav sig
Mine af, ja Fristen Bagger havde endog
den Mening, at han forstod paa en snild
Maade at skasfe sin Principal Underret
ning otn alt det, han anlkede at vide.
,,Deres lidtale siger mig, at De ikke
er her fra Jylland,« benieerlede Fruen,
der gjerne vilde have Hr. Taagerup ind
paa andre Materier.
»Meget rigtig, Fruc, jeg er endog fra
Lolland, saavelsoin tnin Kette, der er den
preegtigste Kone nagen Mand lan have,
og vi leve lige faa lykkeligt med hinanden
sein De og Deres gode Mand. — De
let-, min gode Farvalterz nten kan De
blive gift iaa godt sotn nogen af os, saa
kan De kalde Dem lykkelig. «
Frnen var bleven helt alvorlig under
dcnne nophørlige Hentyden til de huslige
Forhold, og idetniindste hos Jda opstod
den Tanke, at han vidfte langt bedre
Besked om de virkelige Forhold end han
tilfyneladende give-de. Knn Forvalteren
lod til at nyde helc Situationen; thi et,
hoad ntan i daglig Tale kalder bredt
Grin var udbredt over hans altAndct
end behageligc Ansigt.
Det kom de to Damer meget belejligt,
da Stnepigen bragte Forvalteren det
Bud, at Herren onsledc at tale med heim.
Kort efter kom han tilbage nted den Hil
sen til Or. Taagerup, at Hr. Flindt ikke
saa sig iftand til at tale inere nted ham
idag og at hnn blot vilde behage at sige
til Forvalteren, naar han snskede sin
Bagn.
»Tet var en Streg i Negningen,«
sagde jSeften, idet han endelig pnttede
det sidste Stykke Melan i Munden.
»Man jeg ønste Dem velbekamme,«
sagde Frnen kart efter og reiste sig fra
Verdet.
»Velbekonnne og Tak for Mad,« spa
rede Taage1«11p. «Jkg gab bog gfekne
tale endnu et Par Ord nied He. Flindt,«
sagde han til Forvalteren.
»Ja, det kan nu ikke ske,« svarede
denne tort, »thi han kan ikke se Dem.«
»Ja laal Jeg kan altsaa ligesaa godt
strar spænde for; men saa lange det
staat paa, vil jeg gierne se mig lidt am i
Hauen; inaaske Frecenen vil viere saa
god at ledfage mig?«
Til Jdag hemtnelige Glcde blev b«
imidlcrtid Jntet af denne Spadseretur,
thi Kaffen dampede allerede i Havestuen,
eg neppe havde Taagerup IVMMM siU
F i
sFlode i den, sot hans Bogtt tttllede op
i
I
s
)
i
sor Toten, og sttatt cstet tttllede den
utter bot-l tned den gode Mand, sont,
med ellcr ttdett sit Vidende, haode gitvet
He. og Ftn Ftindt ett Lektiott, sont de i
ttttattge Aar ikte httode sankt, ntcn sont de
thggc t lige has Ostad lttnd« have Osodt
as og idettnindste sottjente. ;
i
MIdet i Dt«iohttset.
Hidtil havde Jda itke ortlet et Otd
tned Fett Flindtz thi da den-te tltid our
tilbogeholdende mod hcttde, saa sattdt
Ida det mest passende ogsaa at sorholde
ftg paa en lignettde Mande; ttten dettnc
Tanshed bleo snart brudt paa en sor den
uttge Pige ligesaa uoetttet sont hojst ttbc:
hagelig Maade·
Ida haode oste sptttgt stg selv, hont
ledes Fructt egentlig var stentt intod
hcttde, mett kont stedsc til dct nedslaaende
Resultat, at htttt rettt ttd sagt ikke kttttde
sordrage hettde, skjondt Grttnden dertil
var hende «ttorklat·lig.
Hnn sknlde itttidlrrtid snatt ltlivc op
lyst det·ottt.
Da hun en Fottniddog ttattdtc ind i
Drivhttset sor at hente Noget, httn haode
sorglemt der, bleo httn mindre behagelig
joverrafket ved at tmsse Frnen dctsinde;
thi hun hovde hart as hendes Pige, at
Futen den Dag hat-de et as sitte liden
stabelige Ansald, og saalcenge de varede,
tilsijede hun, giorde man bedst i om mu
ligt It undgsa hende aldeles. Den unge»
Pige hilste hende dersor paa sitt seedvam I
lige hsslige Munde og vilde med deti
Sanmte tmkke sig tilboge.
»Ach-De kun, Frokett; Deres Ner
oeerelse generer mig ikke mere her end
andre Siedet- ; ntett jeg vil dog sige Dem, «
og ttu deghndte Fru Flindt at srentsore
saa grope Beskyldninger ntod Jdas For
hold til heudesz Mand, atJda blco i dett
Grad rystet, at httn tttaatte siotte sig til
Vetggseth hooroed htttt stod.
»Mit« Ft«ue,« ttdbrod hun endelig med
ett as den indre Bevttgelse tttkstcn koalt
Stentttte, da Futen et Lieblik standsedc
sitt Ordstront, ,,jeg tilgioer Dem, paa
Grund as Deres ntnkkelige Sindgstenu
ttittg og ligesaa ttlhkkelige Livsforhold,
alle de sorsntasdclige Ord, De har sagt
til mig; nten De hat« nodt mig til ojeblik
kelig at sorlade dctte ttsalige Hug, thi
jeg vil itke ttdsætte mig sor osterc at dlioe
forttcertttet paa en lignende 9.ll«t«tde.«
Den ttttge Pige ilede derpaa ind i sits
Værelse, hoor Stitertctt over saa tin-t
sterdige Beskyldttingcr frentkaldte en kon
vttlsivisk Graad. Hoor lange hun saa
ledcg sad hettstmkett i sitt dybe Snterte,
vidsie den uttge Pigc ikkc; thi hnu blev
sørst vakt as dett ved at en Haattd blev
lagt paa hendcs Sittlder, og da httn saa
op, stod Frtt Flittdt, sotn ubentætket
ntaatte meet-e kommen ind i Værclset, til
hendes grrendselose Forbattselse soran
hende. Ved en ustioillig Beveegselse sagte
Jda at skyde Fruens Haond dort, idet
hatt skittlte det sorgmdte Ansigt i sit
Lottmtetorklæde.
,,,Tilgiv mig, Froken Bagger,« ttdbrsd
Fett Flindt, idet Taorerne traadte srem
i hendes Ding ,,sor Jesu Vundcrs Skyld
tilgiv en Ulytkelig, der ikke er sig selo
integtig, naar det onde Sind komnter
over hende. Ak, naor De vidste, hoad
dette Sind har kostet ntig og hoad jeg
har lidt dersorl Jeg troede om ntig selt),
at jeg var biet-en bedre; ntett desvtert·e,
jeg har atter ladet det Onde saa Otter
haattd og sornakrtttct ett uslyldig og god
Pige, sont jeg ved De er. Da De traadte
ind i Triohttset, saa De saa sntttk og
indtagendc nd, at jeg ikke kttnde beherske
ntig selkh Te har alle-rede sagt, at TO
tilgiuer mig. site sandt! Naar ich
beder og bonsalder Dem derom, saa vil
De ikke sorlade Hnsct ! «
»De forlattger et siort Ofser as ntig,«
statttntede Ida, idet hun astorredc sink-v
. Taarer.
zgjort mit Hierte godt, naar jeg lugde
JMærke til, hvor giertte Te vilde oise ntig
toigselig paaskjottttc det. Jeg hat- saa ofte
s
»Tet red jeg, mit Bat-n; ntett jeg skals
sagt migt seit-, at De er som en god En
gel i dette ulykkelige Has. Det haroste
en Opmæeksotnhed, og den stille, sor
dringslese Mande, Te altid optrandte
paa; tttett den velgjorettde Jndflhdelse,
sont De visselig over paa Flittdt, hat«
desvcetre oste ophidset mig, istedetsor dct
burde gleede mig. Dog, De tilgiver mig,
har De sagt, og Te vil heller ikke assloa
ntin Bon ottt at blive has mig. Lasg
Mærke til, jeg stger udtryklelig at blive
hos mig. Storre Asbigt kan jeg ilke
gjore Denn-«
»De beder mig saa vettligt derom,
Fruc, alene dersor vil jcg blioe; tttctt. .
,,Jeg ved, hoad De vil ftge!« ttdbrod
Frttett med en Glæde i sit Aasyn, det- var
ligesaa heftig sont sok hendes Vrede. »Te»
behooer ikke at udtale det. Tak, kjære’
YBatty sor Deres fromme, sorsottlige
Sind,« os ssr Jda attede det, havde hutt
L 1
ttttkket et Ktts ptta henbets Bande, how
tnnt htnt sorlod Virtelset.
Da Ida var ottetbevist ont, at Hitl
Flittdt nted Letlted vilde se Spott-ne ttsY
dett Bevægelse, hooti hntt hat-de met-et,
sttndt htttt det tsigtigft at liede sig nnd
slhldt, sotdi httn ikke ittdfttndt sig oed
Middngsbotdet. Tit Stttepigen sor
tttlte, nt Or. Flindt ttjentttgende hattde
spurgt til hendeo Vesittdettde, tncn hatt
itttet Spotgstnattl hettvettdte til hettde,
da htttt indtog sitt stedoanlige Pladg ned
Astettsbotdet, tt·oede htttt dettttcd Alt
sen-bi.
Httn lagdc intidlettid Matke til, at
httnis Ojne sletse Gange hvilede sorskettde
paa hettde, ligesottt Fttten heller ikke nnd
gik en ligttende (5·t«atttittutiott, der sie-t
synlig gettetede hende.
Den ttaste Dag kottt Flindt tidligere
tilbage st«a Matten end hatt elleko plejede,
og da hatt sortttodentlig hat-de saaet at
vide, at den ttttge Pige opholdt sig itza
vett, opsagte hatt hende det.
»Im onsker ttt tale el Lijeblik ttted
Tent, strafen Bagger; jeg haaber, De
oil bestmte tttitte Spsegsttttttal ttted dett
Opt«igtighed, jeg altid hitr skattet has
Tent. Altsaa, sig ntig gattske usorltehol
deut, hoorttted sotntertttede Fru Flittdt
Dent igaar Fot«tttiddags?«
»Hvortts slutter He. Flindt, at Fttten
hat« sotttættttet tnig?« sptttgte Jda und
vigettdr.
»Jeg sitttter det deeos,« lod Svaeet,
at hun bad Detn peta det Bottligste ont
ttt sorblitte her. De tttaa sltsaa have
staaet i Begreb tned at tejse hersta.«
»He. Flittdt ntsafvteee sotsikret ent,
at det er i hojeste Grad pinligt, saaledeg
bestattdig at vide ftg iogttaget, saa at et
hvert Ord eller det Ringeste, nntn tagee
sig sor, bliver nteddelt, ndcn at tnatt ved
as hvent,« soarede Jdtt med Uvilje. »Tag
tttig itke tnine Qrd ilde op, tnett De out
tetlte for tnitt Oprigtighed, og det et« den,
sont bringet tnig til at tale snalcdes til
Denk.«
Skjøndt Flindt anbenlntrt blev sor
tttktntet over hin Betnærknittg, svarede
hatt dog i al Sittdighed: »Te- besoarede
ikke ntit Sporgsntttah Freien Bagget·.«
,,Jeg latt heller ikke gjttre det,« son
redc Ida bestentt. »Jet; hat« lottet Til
givelse og Fot·glettttttelse, og httad knttdc
oet nhtte at sige Tritt det; det vilde dog
knn forttge den Adstillelse, der hetsker
isncllctn Dettt og Tiere-I Httstt«tt, uagtet
De kttndc leve dct lhtkeligste Lin, nattr
De blot selv vilde.«
Jda tang, ttcestett helt sotskttekket over
sine egne Ord; thi htttt hat-de ingettsinde
for talt san dristigt til Flindt, og htttt
httttde vel heller ikke gjott det, ont httn
hat-de givet sig Tid til Qvekvejelse.
Hatt sad ttogle Ojeblille i Tattshcd,
hoad entett det flete for at behetske sitt
Brede elltr en attdett kttn hattt bekjettdt
Følelsr.
«Jeg er sor saa vidt tilsreds ttted Fru
ens Opfetrsel intod Detn,« sagde hatt en
delig, »sotdi De derved hat« saaet Lejlig
hed til at kaste et Blik i detttte Kvindes
Hjette; dort-ed vil vist ntit Forhold til
hettde blive Tetn klat·ere.«
,,Jeg beder Dent etindee, at jeg hat
tilgivet Fruen hendes Uret itnod tttig,«
svakede Jda.
»Mett den Ut-et, htttt hat· tilssjet Dem,
er for Jntet at regne tnod den, hun atter
og atter har tilfojet ntig.«
»Mett ved He. Flittdt, otn httn ikke
ogsaa ottgrer al sitt llret, og otn ikke
netop detttte Attger, sont hun ikke tror
blioer erkjendt as den, hun hat krættket,
tnattge Gange gjor hettde bitter i Sitt
de:?«
Flittdt rttstede paa .vaedct, giotde en
ljilststtdc Huandlteotrxtelic og gis lattgstdtttt
ned i en etf Haut-us litt-de Gange.
Overraskelsett.
Ester dettne Begivetthcd indtrttadtc
esterhoattden et vettligete Fett-hold sta
Frttetts Side tntod Ida; hun ttndlod
saaledes etldrig at gjettgjaslde hettdeH Hil
sen, og da de tvettde Dattter en Dttg
stodte sontntett paa en Spadset·etur, sagde
Futen til Ida: »Jet; er Dem hiertelig
fotbttnden, Frolett Bagger, fotdi Te ikkc
hat sortalt ntin Mond dctt Uret, jeg til
fojede Dettt.«
»«.lltter Spiottet«i,« tænkte Jda ved sig
selv, nten soorede Futen ttted en let Nod
ntctt: »Te sorglenttnet«, Feue, at He.
Flindt blev ligesaa dybt kranket sont jeg,
og ester Deres venlige er til tnig, sotns
Te udtalte, var det vel ettdtttt tnete ttrig- ·
tigt, otn jeg havde gjott det.«
Nu var det Futen, sont tnaatte rodnte,
idet hun sagde ttted en Bevægelse, sotn
Jda ikce troede hende istand til at lægge
for Dagett: ,,Gid jeg var satt from og
god sont De, kjeete Barn, satt vilde Alt
have været meget bedte end dct tttt er!«»
Worts-)
muss-z
Ed. McCoI mick, A. Vl. Krntmlh L. Ä-. TUcc6nrt:), »Es. Vl. Nil son .
Pari. Mich Icarus ist-um« »Mi.
LitizcnsisNati(.)11alsk Bank,
Grund-kapital: P50,000.
——:;«. sm p.-xu1»x, Nisxtztekxksthx -:--::.
Fu schwindqu T33x1911"ifoctcl·iiinq itdsötco.
Ncntc buntes psm dcponkrcdc Hinunter-.
--— -—Dlrekto»r:
T· IV. M(10-I!i,l’1«, XV. Ä. Usllth )N. llUSTsTHH A(’-()1k.
-I. -X. Ic1«1Nl)A1J-. l«"1.l). MULK UchUlcz
Um li. Leim. A. li. (";«1y. (". c. llxmsmk
l’t«(wl(insu.. VI- (-In«. Ax-«sis.ssl.. lcumsnnsntn
HZTERlZATlONAL BÄNK.
DÄN NEUle )(), N RUN.
Almindeliq Bankfdrrcmism ttdsctrcs.
Penge tillaang paa gunstigc Vctingelsns »Hm fast Wude cllrr personliq Sis
ke!«hed. Vcksler udstcded paa alle lebend-! Etasdrri Ver-den. Tmnpskibcsbillcttrr
til og sra Europa faslch
Notawa Public tilftcdc i Wanken.
C. L. Schlytem, Privi. tho. W. Lchlytmh AN. Kas.
—- I)annol)mg, Obruskih —
Udspket aimindelig Vaitkfokketntmq. Korrespvudtutem
SEIUS VIII-Momka MWM JUVNW· Andern-Inn lcpccelmnso Natlonal Bank
ring, solltet seist-ges mod kimelig Vrdcrlaq. . Hm« VWFs N« Y
· t 3 te
Osiesie Rente betales pan Peismz iom inb- LIULAhthIAMIHIILWLLM .
»m- pqu Imme» Fid« Jitizmm Nation-U Bonly
URAND ISLANI)» leslsIL
NOTAUY PUB!«1 tilkitetlo i Buulieen
Hi Wes-MS l-IIlmII-IllI«II-IIII.
—- Micrsplger ttl ———
Howaxsd County Bank,
Sei J III-X, A VII-Ist
AIIIIIrjscIIst KiIIIiIile SIIIIIIIIIII l illII I IlI l :.«IIiI il ZSU Wll
Udførcrnlntlubelig ·."IIIIk«IoI«I«I·lIIIIIiI. ·.«I"l«JlI·I IIlIIsksI ·«— IIII IIlll l Ist- II.-.I lI·.-II1II ’l"I«-I,
Tampslibs VIUIIIIII IIlscIlIIg, Iil IIII IIII IIllIs IOIIIsIIIIxIsIIIIs ·lTIIIIII-:·. 1’-«II»I- kirlsIIIII.--.i IIIIII I; iI
stigc Binnqu VI gjør lldlImIIIIIIIIII I IIodIs JIIIIIIIIs III- LIIwIIIlIIxL
sssziuussss Ists-II v-: - - um«-- , - somit-us
· y
A B. M,1)Y N. W WI«Il-,«l « H. l·J. lluILNJ
lrcsltlv III L I I I
For-sie Nasimml Bank
»Ho- st,. HIIIL Nah iIsksI «--«
AIIIIIIIIIIII Mittel WM »s— BIlIIllIIII .g og lIIIIlIIIIlI lBllllOll
Udforcr almindelig BnIIkIIIIm IIIIIIII NeIIlII ZIIIIIlIsz IIIIII deIIIIeIIdr Summen
Saslger Botsch, bItIIlbIIIIs I lIllIs LPIIdeIIu flIIIII VIII-In
«M. Sjøholm
HDRUGGIST OG APOTHEKERIsti
-—- 1«’uI·lIImI1101· at —
ngemicller. Me(110imsr. Icsxsmilmlissr. PotontIIIoIlicinksh Ell-kling, I!’III-I-est0»(-k.
XGIGÄRER ÄF BEDSTLZ KVÄ lIlTBTJHTs
II- Lcegeteccptcr IIdIIIlIIIH oIIIlIyggIsligl paII IIIIIDII ZIIIIe I TøgIIeL
M. Sjøholnt, Dauncbrog, Nebr.
Dampfhwlvallcttcr
III IIIIIIIIIIIIIIZIIIIIIIIII
—- Bibl-III IIIIII Hisin I.IIIIl Ill(-I· lIII l;« IIItIIIIs llIsI;IIjII·-. ---
Grnndcjcndiiw sælIIcII IJIII äsg sites
I
Isitll I Il! FULL
Et rigI UdIIIIlg IIf oIidI,IlI-dc ,. II IIII I IIII iII III i II« I- --.;II TIII
Pengc IIdlIIIIIIILI i fmrIIIc IIIIIlI J , I-l-«I ·ll·«I-II- l«I:IIi·..II .I-:I!I-»I, III-km »I·II II:I
dcll Udglfk klld »T)«.«I·I·i’-!."klllg Isl« HE- « l I " II«« I«.( » "ll-«lI»I ·I«
Aniöqning taugt-two der- ;-II-d. Use-« III-secd, euer
JJZMJ Mælwzgwwk ISZ XII-M IVUIT
is- E Es EE Isi- M
Rs Nik- e: LEEJXDPZZEJLE - — Ez» ,
41 S. Mai-S Sie-cit- (5591m:;o,Jll.,
er sit-dann« ost- L·«:-.:s-.-«n min« jksiiersicctxr :-1 Dass-Fraun var
minimjt Irr-J szs :« ;;·, i . J cost-ariseIk-n:.’s:I:c-.v1ssk· Lukas
Ums-nich spizx «..ss qxwt Mel-Maion zskstuk ufkkumikk ca
fis-te Ersamnsnir « muck- ,7:.«.«1, m sr »Und !-.! kt t«.!.- m F
tevvczlr mcd sicut-.- :-1s«"«.ums.ic1paa dass can III-km s- -
Duelig Vermont-a- Udkpdcug Insxcsskv.1ksm!u«ie
kais-m. Kam-end vix-m est-ankam Wkpieiam « mais Izu-um« » »v» zusp
Patlemek til tumm- tw med Werts-ed QIYUHFF fFuss-mus- x-:..k.
oKroUisic SUgdoUUUk, WO» Wust-UNDER s-: NEM- !:U«::5mm:somw.
»kcvcki»us.dos-»nc, :«.)-«s;se:sfm ich-.- dsmrlig Ret
dolelfe, sicut-se- iten-« Stacheln-, »von-www, Lemnos-»O Iav a( out-Immun
otimkkede Taster- nesmm Mindest-anatom, uns-« Muse-, Itkoiikk um Nutzen-nah stu
m, Ringe-tun Uhu-h fort aus stimme System-an luslxandtco nusd s:or1.i«.:v.
A»v ndcnlgdonnnc Hemmt Emai, meian alminbktia Ton-thun Nerve
ivaclskd,» undkktsgsonotpmtcr. ungelmmsfiq Meufirui
allem Leucht-horch Ungsmenck i; Nil-umschaut ;«.-.dcm net-. um«-arm soyzwinvcy
bebe-dies med den ertlmslk Linith . ; Nun-H InkJW T.:fa:u- Wut a....e- U. :.·: l,.1« Imm.
sonnt-sagka as ljnqusm !!l-(«E!:N.;1s-.-:ssr u l;r;i-.T:skl«s»,
Privatc Sngxonunc kommtle Bauer ask-d alte den«-:- Tptixsxbknkge zum-L
isaiom Any-eue. Tab as Manns-m . ; Entsinnst- Utnft two Mai-v oq Roms-z u tittn sit
Zonen-ins, antun-use udwmmctier. Rock- kg Ul«te-2ygdkmme, its-m Nsw Just-»Und
Leistungin bebe-dies tsuknx t, c 1 i unt-esse Landsm- veo sim oqusc1:isa:11.:c«1s :ks1«. ukimdte us
CIIIG ckvskkudc Etsgkb lud « .1:c:"2(-rcnde shn..’i.xlr-«kr mvd den«-«- ." ! H Zh"«!-. ’
Tau er edkagm iq Stumm-L nein-» - » wiss-— EIN-.- »O « —--«.-»-s» ;-» . W .«.-«..
fuld Tilltvttl mis. iom via fort Tit .. . JWJ ·— JMN -. .««.h .I "
ttlbaar. Medicina sendet ovsmtt msg rer Linsokg oq I dnveile Hemmnis-nd
. s O m of mu udqwu Bvx m- kiz Inn q?(«sp1«.::sn::sI-’cs
xægchog for ( nhvci, ssrxpxhc as USnnn«:!rie.;.s:2ck1 H tun s«:»!.-’!n,1k-Lr
net-, de Urkund-Haft schwaman neunte :ugdomme, detrd Forebvgchtc og ).:.:. -:::c:« im til
nhver vev Modteqelicn as et ;- Cenk Hund-Un
ungdontmens Raadaivcr, m anders Lqu Da N Ekdcr o:..lundlet alle
ist-von Entwunkmy llnqsrmglldiismsclsck o
betet F olget etc» H durdc Ist-re av «... ung- Mckud. Lende-s im i immer Linqu Deo Montag-sue a
4 Etat I stimmt-k- ·
Kann-nun QverdaqetHz O.-..1.:b.:..c1«k —1. Brau- hmne Hure-s Ich-d fuld Isllld sc Ist
Usllih0, p- seq Mo I kacnss.:ss..1aaks:tct, losm- oa brwarkr dem auc. Lug ign-» End-unseres
Dr. N. vacnbckg- 41 South Clark Stkcet· Chicagc, Jll.
k I M
:1.t:. -.« .,; »u» im