J
s ins-W Ecpnet i vorti
s !»"·«·eeIIe-t(ct IPeIIede«
· : Encnci Hnnkezladeyr
,-:1 .i.1·I«teI-e Ente gjenkj
«; !.,:.de til nnndskab og
den lsnnge vakt flygtede
»«—«-«-;I Izner Hang ,,dcl lchc
zzH nan sengt, jn dengang var
Is
1 i. Erd.
« » Z1kklscslcdi310vct, dc
spnnx III et Pelmde paa Jorden
»Hng sknt lIInkkeizinaL We et
»Hu-k- Tc under Soeben, nej knapt
c en Mine; Falkeaanden lau
Issqennntten klmnred fast sit
»n.-I"I·Ikg der dybe Snk Im Von
sxw « kq Edle Vierter vaandede sig
Izu-n stierblind Fotdom Iaa
,
Hiltl
sk
IIM
»Hu Wunders Ophcrvelse sprte med
»Im-c Eid. Glandfen, det ftolte
nenne-, er spredt nd ove1 Landet,
du tiqgede ved dets Polte, for
M Nonen for spranq lejres Knir
d« WI« Hinter hat gioet Plads for
I-(.»H-d«-, og krybende Teil-Ue blev
n Unend
en M var sorsi 60 Aar jenen-, den
nun ist«-I, hois 40dc Aa:«sdag vi
Hi pka Frihedentz indoiede Grund
mä-« for at opfriske Minderne on-,
anskniolkee eigtig vaagnede af den
k, lange Vinterdvnle. Tet var forst
tzklpskn ngtenHTsjasvel lod sig drive
ok; Lelosteendighedens Aand tog
kj Hjutnne. Kjæsnpen Folkeaand
pp of Sonne og fporede til kmftig
d« Volgen blcv Inere klar og Bo
sir Inn-te ZonnnerpragL Tet kom
111.dde:»T-nntnark er vor Moder,
kmq Inedeuk vor elfkedeT-.1ot «
ndIhnd den lille poetiIke AfItikteI-.
det er den Streng, der toner lifligst
en Festdag. Naar vi skal gribe Em
n fra den prosaiske Side, da vil det
or mange af Edcr, sont kjcnder Nu
s Stilling, jage sig noget ironisk
naar vi alligevel Aar efrer Aar fcjre
ndlovsfestetk Men dersom vi for
at skatte den sande levende Frihed,
an vi aldrig fyldestgjore dchaknenr:
edsgikrld, vistaae i til de vceldige
iske zorkjckntpere for Znndhed og
,hvis5 beaxndcnde Aand og Viljeg
It opnaaede at brydc Slavelcenken.
end viikke her idag kan oversende
Brodreog Softre i Danmark en
r.skninsI i Anledning af 1n)dte parla
tinijke Nettighede1·, euer Tale-J
kkes eg Taxikefrihed, sna er der dog«l
tande: end absolut Ligegyldighed oql
vhed, du sknlde fothindie org i at«
vor eltage lse for dem Der-I
duet endnn den Zte Juni: m kanl
aabe de kjastnpende Ouhedunnr 1d et
odtMod Kannnetate1!« eller Iil en
andring giver videm det paa Engelsf,
s for·em again!" Vi kan drage fretn
Mindernes rige Gjennner de Helte,
iKampen focht og Frihed har ind
tsig en Herber, der aldrig knn fanxe
tænker at Grundlovgdagen fejreizp
dt oinkring derhjemme idag. For
streer det vel meft en Sørgcfesi. De
r j
fKWcEH hlsert Nur orncskrnndlouens Baa
1«t’, fom Man Hier o·.:1 en tin-r Helts
Nrarh man ltrsert Anr- smykter med
Womit-er OgK1·-«mdie. Mut under- dene,
flal dct vxre dercxs Trost at den nedtram
pcde Winndlorsg illand endnu er tillsnge
og roter sig mir-ringt blandt ? ordins
sejge Singt, Jg den fkal entrang komme
til mregtigt Gljennembrud, chrs blandt
den strrrdlinde Fordoni, der nn skjrrner
uvilligt til den.
Ja Grundtonen i Hojresz Erleichva
fester Inn vi vist saa godt fort-stille os.
Det nndrcr inig kun, at de ikke mcd rene
Ord sige: ,,Tvivlrandige og rnthnodige
Dcinsterfolt, se op til os. Vi er Grund
lovens trae Vargere, og Landets oprin
delige Forsvarere.« (En Stennne2 »Nei,
nei, det er de ikkc!«) »Jeg siger,« gjen
tog Taleren, »jeg tænker rnig kun,at de
passende kunde tale saaledes5, og Gud
tilgive rnig om jeg giør dem llr·ct. Men
hvem vilde fortænke dem i at sige: ,,Hnsk
paa den gode garnle Tid, da« J Bendcr
aldrig klagede, og til en Forfriskning fik
Lov til at ride Tmhesten.«
Men, tnine rrrede Damer og Herr-er,
lad os bringe det størst innlige Udbytte
af denne Fernte Juni, og er der ikke an
det at gjore, san kan vi idetrnindste sont
Mem-essen der forstaa at skatte Frihes
den, ofre en fra Hjcrtet kommende Hind
ning til Mindet ont de kjække Helte, hvig
Navne er ndadeligt indridsede tnelletn
Grundlooens strevne Linjcr.«
Connty Donnner Hannibal talte orn
Frihed og Menneskerettigheder sierlig
rned Henblit paa amerikanske Forhold,s
og hcevdede rned stor Fmrd, at dct entei
te Medlem af Samfundet hat« absolute
Ret til at dyrke og ndnytte dets legemli- !
ge og aandelige Cuncr paa den Maade,
det anser for bedst, forsaavidt det iktc
kornnrcr i Strid med andre Mennestersi
lige Ret. Dette er Frihedens state Jnd !
hold. !
Fuhr-. Lan-er L. Melfen dvcelede nd- «
farligt ved de historiske Vegioenheder, vers
gik forud for Grundlnven af 5te Juni,
1849. Hart var en af de faa t Forsarn
lingen, der felu hat« oplevct og erfaret
det, hvororn Talen drejede sig. »
Sen-en Hanscn, en Mund der hat ver
ret godt ined i de feinere Aar-J Venstres
bcvcegelse hierinne, gao en interessant
Skildring af de nnvrrrende Forhold i
Tannraek. Ret komisk var hans Bestei
velfe af den Kost, sorn indkvarterede
Gendaenrer traktereg nred has vensteesin
dede Vondetkoneru Saatnegen Melke
grod rsg Meltemelling hat« vi ikke i lang
Trd hart Mrnennnelsc af, og GensdariM
knartcret kenn til at staa for vor Tanke
som en storre tealoeopdrætningsanstalt.
Den storc zorsamling havde faaet
bemdelig Tilgmtg af andre Nationalin
ter; derfor holdt Peter Ebbeson ifølge
diiwse . « ps foedxing nn en Tale paa En
getth »Mit yan fortlarede Dagens Be
tndtiinq oq drog en Satnmenligning
inet Urin den anste- Grundlovgdag og den
amerikanske Frihedsdag.
Senere talte P. M. Hannibal i Da
gan Anledning og bcnyttede Lejligheden
...40—
ninger, der kuude sættc ham i Stand til at anstille cucrgiskc Eftcrforstningcr.
in gamlc Arvila mrgrcde sig imidlcrtid vcd at gjorc disse, da hatt itke vilde nd
Itc sin Svigcrfons Liv for Farr. Hoad brod han sig om, at man til sidst fil
klsct:liooci«11c, dersom Jucms Lio dcrved gik tabt! Juncm lod imidlertid ikke
Ian bero de1·mcd. Hatt havdc af Politidircktorenfcrfarct, at saavel Arvila sont
Meka antog, at Juan hin Aften var kommen fot silde til Toget, at han der
0 i Tucsmorket var gaact hieni, men bleven overfalden paa Landevejcn. Talrige
ttrouillcr maatte nu, fortc af Folk, der kjcndte hoert Skjulestcd, gjcmicinstove
iemegnen i Reihede og Spiouer blco ogsaa udscndtc i alle Retninger, meu
tfoksjccveT Stadig vendte de tilbage med uforreitet Sag, og det blev fortne
ISUUVEfUldt, hvor Forbryderue kuude have gjemt deres Offer, faafremt Juan
erhoved endnu leoede. —- Saaledeg var cndelig den sjcttc Dag kommen og med
n VUdkt fta Veracru;, der bragte Vekslerne.
Mercedes havde i de sidste tre Dagc ikke været hjckiiine, og Tolorcs begyndte
letede at blive bekymret for heade. Semiora Arvila fpurgte ogsaa efter hende,
MTolores gao altih undvigende Svarz idct hun sagde, at Mercedes havve
M hkndes Tilladelse til at ovekvære sin Stifters Vryllup, men vilde komme til
Tge den splgende Dag. Dermed beroligede Sennoraen sig fuldlommen; hun
ivde ögfsa nok at tænke paa. Dolores detimod længtes meget efter Pigen, thi
Zun ikle havde vceret borte alle disfe tre Dage aldeles uden Foranledning, for
t hun.
Hun Sik Op vg ned i sit Værelfe med Hæiidcrne uroligt foldede og Hovcdct
nko kUU Of og til kastede hun ct sky Blik gjennem de af Gardiner halvt tildæk
de Villduer ucd Gaben.
»SeUHVl«its!« sagde en decmpet Nost, der ved sin Pludsclighed forslrækkede
Indes VII da Dolores vendte sig, stod Merccdcs paa Dortcrrskeleik Hun saa bleg
mediung Us; Rebozoen var falden tilbage over Skaldrene, de sorte tykke Lok
khang i Uorden ned om Tindingeme, og udmattet sank hun ned paa den mer-ne
ZEtoL
»Mercedcs! For den hellige Jomftuo Skyld, hvordan set du ud, hoad er
T handet :- «
»JUM, Sennotita,« finilede Mcrcedes sagte og vemodigt; »jeg er tun nd
mets Vg mine Kna- vilde ikke bitte mig langer. Jeg hat ikke sovct i tre Retter-«
«OZ Alt fvtgjitves, alt forgjævegl« klagede Dolores.
Eos UMlke ikke,« hviskede den nnge Pige, men jeg can ilke tale, Tungen
Mk mis fast til Geman
F I
til at pege pnn Lufkeliglteden nf lldnin i
dingen as de tninemlsie Stam, der nic
dkntoinl ligger skjnlt under Jordensd O- i
octflnde lnsr pnn denne Egik
Te forskjellige Talerbande uelolet med
Hornotltsttrctszs liuinldc Musik, og lnsnne
ist-d Jndzinngcn til lHallen nun Sang-.
foreningen nn nogle Nutnre liebste-, hvio
heldige lldfnrelsc dingte Zungen-ne en
oelfortjcnt Host nf Honndklnin
Selotogct dingte Dosen-J cgentligc
Festtnler, Christian Micheisen im Linn
l)a. Grundet pan at hon den foi«e9aaett:
de Aften hat-de talt i Brodeksnntfnndcto
Lage i Ontaha havde hnn itke met-et
istand til at indsinde sig tidligere her.
Michelfcn fik en ineget smnkModtcigclfe.
Ved Bancgaarden blev han tnodtaget
incd Musik og en Mirngde Menncsker
lcdsagcdc hant til Talerstedet i Parteit.
Mr. Michelsen indledede sit Forelwag
tned nogle nnekkjendende Beincerkninger
i Anledning of den venlige Modtngelfe,
han overtlt i Staterne hat-de fnndct hog
Landstnand. Dertnest oplcrste han et
paa Lejligheden passende Digt, hetttet
fra den af hatn selv forsmtede Satnling
nf Digte. Selve Forcdragct dreiedc
sig noturligois otn den dnnske Grundton
sont Hoocdetnnc. Talercn fretnhævede
flere of den-s Paragrafer cnkcltvisgt, men
dvælede scrkligt ved Bestennnelfernc otn
Trykke- og Forsantlingsfrihed. Det
forekotn us at occre en ypperlig Lignelse,
da Talercn lignede Grundloven ved en
Krands, i hvilkcn de flcste Blontsler
Gudskclov endnu er friike og smnkle nag
tct enkclte er falniet og torke. Taleren
rmntc Hovedet pcta Sønnnet, dci han
hævdede at Despotiomens Magt ligger i
Masscrnes Uoplysthedz thi uagtet vi
Menigtnaend nntildngs gierne vil bryste
os af det, sont vi veed met-e end de Gam
le vidste, faa staat det ikkedestomindre
daarligt til tned vor Kundskab naar vi
skal til at tnaale Hierner med Kapita
lens Fyrfter. J denne Forbindelse be
tonede han starkt, at en organiferet
Kamp mod Pengemagtens Overgreb
knn var tnulig ad intelligent Vei; tnen
der er intet Modstanderne heller ser end
Arbejdernes Brug af den raa Magt, for
faa hat« de en Anklage intod dein.
Dct unkte Misfornøjelfe blandt en
Del af Forfmnlingen, at Taleren hat-de
strevet sit Foredrag dg lceste det for For
samlingen, hvilket faktifk gjorde det til
en Oplæoning iftedctfor et Föredrag.
Det er jo noget sont Dunste ikke er vante
til; tnen blandt Amerikonerne brugeo
det i stor Udftrækning, da det sætter den,
sont nok har Øoelfe i at stille sine Tan
ker paa Popiret, men nmngler en Ta
lets fuldc Fatning, istand til pao en
klar og fyndig Maade at fere sine Tan
ker freut for en Tilhøretkreds.
Det plumpe Spørgstnaal, der vcd
Slutningen of Modet blev tilstillet Ta
leren, var i højGrad uforskannnet, og
«vi beklager tneget, at den smukke Tone,
der ellers er et Sarkjende for Skandi
naverne her, for et Ojeblik sknlde for
inørkes of en saadan Ubehagelig Episode.
Mr. Michelfen var kommen her sont ind
r l
bndx - Einsi. Hin opferte sig sont en
Lan »Hm ög havde altfan fnidt Krav
Nu m ordentlig og hoflig Beliiiiidliiig.
LTsn anden Sag nar det at Mr. Hei-num
sen trnadtc op og crklarcdr fine Jud-nen
dinger inwd seine Forcdtageh drt havde
han N ct til, og dct var i fin Orden at
han gierde det der, og det var ikkc rig
ligt at raabc »Ned med hain«; incn at
ziur en Mand ctSporgsniaal, der tran
gcr indi hanc Faiiiitjeanliggrndrr, det
kan aidrig viere bei-et:iget, allcrmindst
naar Vedkonnnende er ena Ginft Rig
tignot var der ingen af Piadseno Falk,
der aptraadte paa denne Mande.
Christian Micheler har ved sineSkri
vericr oin religiøse Spørganiaal nakt
niegen Harine ag det nied Rette. Vi
san-sein ikke tilstrnnne hanc sein oftest
befyndcrlige Meninger paa dette Om
raade, og tror heller ikte at han har sig
noget klart bevidst Standpunkt i Reli
gion. Mcn naar en Mund kan behand
le forialc og politifke Spargsniaal paa
den Maade sont Christian Michelscn gjors
de i Onsdagg, da er han nard at here
paa, felo oni hanö Meninger i Religion
cis ravgalc. Mr. Michelscn hat det rctte
Prinsip i Politik, og vi tror at han nie
ncr dct oprigtigt.
Ja, saainegct Kredit inaa vi indroin
nie Mr. Michelscn, at han giver Jndtrith
ket af at verrc cn retsindet Mand, hana
Optrrrdcn er dannct ag henshnsfnld, ogs
det cr Inerc cnd man kan sigcoin en vcd
cn tidligcre Lcjlighcd iinporteretTaler,
hvis hclc Ordflcnn ined Undtagelse af de
geniene Besthldninger, der udslyngeded
niod andre Mennesker, drejede sig otn
hang egcn nbetydelige Person.
Oh
O
Nattens Skygger scenkedc sig over
Landstabet da Modet hervedea need Af
shngelsc af Sangen: ,,J Daninark er jeg
fadt, der har jeg hjknnne.« Da Mor
ket faldt paa, brcendte Gassen ovre ved
Malledannneik Rasmusfen havde ledt
den ind paa Land gjennein en Gnnnni
slange, og un flog den blaa Lue højt
ioejret til flere hundrede Mennesters For
nndring og Glæde.
chc iHallen gik det muntert med
Dandsentil langt nd päa Morgenstnn
den.
Alle er enige oni at det var den nieft
vcllykkede Grundlovgfest, vi har fejret.
Sikkert er det, at det var den største
Forsmnling, der paa en Gang har været
fainlet i vor By. Festen-S Sukces schl
des fernennnelig det overinaade heldige
Vejr, der gjorde Parken saa yndig og
behagelig.
J Millioner af Faniitjer er Dr. Aug.
Kanigs Hamburger-Draaber et yndct
Hast-and
Oder-reifen
fra dct gamlc Land billigst og fikkermcd
Bt·emer-Liuieu, via Baltimorr. Billet
ter vcd
Peter Ebbeson, »Stjcmen«s Kontor
—- Bis-—
Tjeneren meldte lidt efter Don Guztnan, og udagtet Sennor Aroila for Ti
den var alt andet end oplagt til Selfkabelighed, kunde hatt dog nn ikte vel undgaa
Besoget. Straks efter traadte den unge Mond ind i Salen.
,,Senot·itas! SennorZ Jeg haaber, at De nndskyldcr, at jeg forstyrrer Tcm
et Lieblikz Incn,« vcdblcv han i det han med Blikket lcdte osnkring i Bæ1«clsct,
»jeg ser itke Ton Juan og vcntede at trckfse hant her.«
»Don Juan hat« ikke vcrret i Byen i Dag,« svarcde Aroila t«oligt, ,,han har
haft Fortetningcr. Te onskede at tale tned hatn sclv?«
»Aa, dct var knn en lille Anntodning, Sennor; vi hat« i Morgen en liden
Souper samtnen, lntter Ungkakle, forftaar sig,« tilfojede hatt tned et spsgende
Ljekatt til Dolorag, ,,og da Juan nu knn hat faa Dage igjen at tilhore denne
ulykkelige Metmcsketlasse, vilde vi opfordre hatn til at komme en sidste Gang og
tagt Afsted nted os.«
»Jeg betlager meget. . . . « sagde Sennor Aroila noget forlegen.
»Aa, dct har intet at betyde,« afbrsd Ton anman hatn rast og venlig;
»jeg tager der ud i Morgen med det. forste Zernbanetog, i Dag er det bleoet mig
noget for sent, og forer ham saa tned ntig tilbage til Byen. De, Sennotita, vil
vel vise den Opofrelfe at afse hant et Par Timets Tid, naar oi til Gjengjaeld fra
striver os ethocrt Krav paa hant efter Brylluppet?«
»Jeg stal vist itte lasgge Dein Hindringeri Vejen, Sennor, sagde Dolores,
i det hnn haftede sit Blik fast paa den unge Mand; »har Don Juan selo Lyst
dettil, faar det blioe hans Sag.«
»Es-set oil, sont sagt vcrre den sidste Gang,« sagde Don Guztnan, der ikle
syntes at fole sig ganske ocl under hendes Blit, »og jeg er Decn i alt Fald tak
netnlig for Tom-s gode Vilje.«
Han maatte solt-, at han denne Gang ikte kotn belejligt. Den gamle Herre
var udfprcdt, Modeten haode Taater i Linene3 han bnkkede da lidt efter og for
lod Vckrelset. J Toren stodte han lige paa Baftiani, Hulets gamle Ven, og
gjorde ham derfor nogle llndfkyldnittger, sont denne igjen paa sin Sioe besosrede
med en hofligt afoærgende Bevcegelsr. Baftiani saa imidlertid efter hatn og sagde
bei-paa, i det hnn l)ilsende traadte ind i Sturm
,,Tcttc var ogsaa etaf dissc Mennesker, sont altid loher mig i Vejen, og som
jca langt hellt-re set« gaa end komme. Men —- Sanctisfitna, S«nnora, Sennorita,
huad gaar dcr af Trin? Ton Jose, gamle Ben, jeg hat faaet Deres Breo, og er
oxxhlikkelig ilet her heu.«
,,De yet-, hoitken lllykte der hat trnffet os,« udkaabte Senaoraen med Taas
ter i Ojnenr.
IsliustrcrckJllcmncdsdskrifk
sisis
kandinavisk Literatur,
Familie-— og äfo rruingglim
udlonmusi liucr Mnancd i florl II spaltet Äouunh l«-· til tll Liba- Vascsning ide im
l til lil Biber Avertiszscnwnlcr for den billige Prixs us
82.00 Antei. sl.00 adalvanreh
25 Cis. for enkeltc Nnmmn Tit Europa I2.50 March
ht. L ) L - d c dr. « ih , du« E. »das — d .
Lnlkcul ch ck rdorcki «ül«!";äfi33:""31ekiåtå nV1:«""·: lAIMIIZ Ist
Ists akc U - s son. as or » · . an o .
Chioagosl . « v ,
t syrövccxcknplarcr jenlswl lud kllkofiqqclicn ei Its OFan lontant cllck I
«F-1lin«sl«..
idisnlsncu oq ixmsillsswu Wilh-. Nod Mom
Godc Agcntcr « — . -
I iili«.ilii«ii give-L
North Platte Lumbor Co.
Howard City, Nebr.
—- lunnllisr miscl —
11110 Slugs Tonnuus «s,;- Zyggmnuturinlu
God malilcl ou lavc Brich
Vi saslgxok til si- Paul Frist-r
J I. Sacke-,
ils-umget
U. GHRNPLJNSICN N ll. (’«. lsusMUsslcN
Tømrcrc og Bygningsfncdkcrc,
--——- udsprcr alt til angct hcuhorcndn -
Smukt og folidt Arvcjdc gut-amech
Nyc Bimningcr opforrcs i Wtcrprifc
oAIMSsIIocsp - - - - - - net-Insta
Tit vorc Farmcrvcnncr!
lTit-en nasnner fig. da J ital
»wka en Hostemaitinr. For
fein ikke at nnderspge
Esterly Selvbinder
mev inmmmsoldenhe Plat
sprm. Trterdencnenkdhøstc
maskinc, Ined hoilkcn man san s«
kjpke igjcnncm en final Leb
aabning og ove1«s1nallesz«1«orr.
Jngen etgtka Transport cllcr
Trucku whom-C Vi gar-tun
tere tsssterly Setvbinbct for at
verke den
mest lettmkkende Maskine,
der fabrikeres, og vi indestaar
for, at den gjst Iørstc Magus
Arbcjde i enhvek Henieendh
Tet er mm Experiment, Inen
en vel prøvct Maikine. J de
sidite sent Aar er der ikke for
andrct iamneget sont cn Voll
iBindercn. Kont og sc den«
og J kisbck ikke nagen andcn.
Olfm C Sonderqaard,
Agenter I Nysted, Nebraska.
Te bedste, stakkkcfte, seicstc og icvncnc Stags Twinctildcbillcgste121·tfetbaum
Jndgiv Ebers Vesnlling licht-.
»I: ,cd
KO
IGodtktob
—h·,g..
L«.·.1"k«1 : i; Maximal-i
sinnt iquI— «
xlöc KulnmithJÄRERJ
M M WO« ZM izsszlesr
- TJE OJ Fodköjijs
ellcr hoadjomhclst henhorcndc i en pel
Fassorteret Kjobmandgsorretning, saa er
åTaylor Manden, der san tilfredgstille
STit Hier-les Beginn Hatt er altid i
Fronten med
7J)c-Z fix-AN- l-«J««c-mz-Tscz!·g
«og fcklger faa billigt som det billigste.
J den Hmsigt at fortninbske mit Lager
as Herredragtcr og Treugeklæder, txt-by
der jeg samme- til Jndkivbspkis Ulvd
Koätantbetaling.
! Korn og overbevig Tig few. Vi fort
vise Baume med storste Foruojelfr.
THE-P Jrg betalcr heirste PrisfkTFIZJ
og Sinon
P. S. Peter-fon. Dunst Salgsmasid.
I. I. Tay10r,
Samuel-ros, Nebr. »
