Vslgek i alle Tyueknægtes Paradisz. —
Dog det var og blev hand.
« Longnccker pscrseutekede den her-We
Fokbkyder for Trommeten og fmklurcte,
at CARL i Versammin afat »Dieka
qle betalte Lin-w i Mulkt, hande, rftet
ot Statut-F Heft-sinkt tilsidefattc Dom
.mcu om Tugthugftmf, befluttet at give
)«.)lfkald pas videre Nemforfolgelfe mod
hinn. Oszndvidere ansaa han det fom en
megct for-delagtig Akkord for Stute-w
Bcdkommende, al den Stand McGatigle
fah lunt og godt i Canaves.
Retten modtog med Glctde Guldet, og
den attracjedc Esynsforlndclfc blev nd
steht.
Til behagelig Eftertanke for Chirong
Bocre tjener, at McGarigle agier at be
asre Byen med hans stsdige Narvasrelsr.
Politik allevegne.
--.
Held en ooetfladifl Jagttager tan ille1
Illmne nndgaaet at braun-Ie, atJrlænderne
· demore ligesom nyder satftilte PrioilegieF
Heesnsok andre indoandrede Nationalin
«te1-. llnder Stjeenebanneretg bellyttende
Händel har del-es antl engellte seen-einn
Eaet og hemmeiiae Lmnfnnd fludt en hnec
Ittg og kraftlg Blut Frilckatolfke Insti
Utntioner hat-, fmn intet andet Sted paa
Mordell, iAsnetila fnndet et sandt Para
didz den gwnnc Ls seltsbeuidstc Son
ner har forholdgvisfs faaet selg Gange saa
storl et Antal af Handels oigtigete Em
beder fein andre Fall har. og hvcr Gang
England har opfoedeet til Tannelfen af
en Traktat ined de zur-. Etater for den
giensidige Udleveking af rannte For-beh
det-e, hat vor ledngres tagt Hindringcr i
Beim, tiltrods for den Kjendsgjerning,
at inange store Forbrydeee hoert Aar
flygte over Glander til canada, hook
de nantastede lan nyde Refultatet af de
res NOverier og Bedragerier, og alt dette
er for at den engelske Regiering ikke stal
lnnne nappe Jrleendere, der for politisle
Vorsteler begaaede i Hjemlandet, er
flugtet hemmt-. ngaa mere bestemte
og specielle Tegn paa irsl Forkjærlighed
er af den amerikaner Regjeting bleven
tagt for Dagen. Under HartisomBlaine
Fliegt-mutet fordaufes Verden ved den
nhortc Begioenhed, at en irsk Folkcleder,
pragct ltge til Fingerspidsene af alt, hvad
der hedder Englcenderhad, en Mand, der
neppe hat« havt sit amerikansle Vorga
papir lange not til at det Block, det et
slreoet med, lan raste ttIrt, udnavnes til
en as de vigtigste shdatnerikanske Gesandt
stoben
Men i alt dette er der Methode-, ja
P o l i t i k.
Det er for Jrlekndemcs politiske Magt
der smidskes, naar Kongressen trader alle
Retfckrdighedkzhensyn og Pligtsplelser un
der Feldber, og det er forat den forsultne
Etnbedsjægethob og Pengemagten, der
sank dan Neering gjennem en raadden
offentlig Forvnltning, kan faa de flest
Innlige »Patricksj« til at stemme for sig
og ,,atbeide« for fig, at detv saa ofte stet
i vort frie Land, at kttetfcredighedcn lige
ftem Invdarbejch af dein, sont er satte
til at være Ovrighed.
Bi behøvee ille at gaa tilbaae tilde
bethgtede Boodlcr-Proees:sser i tshicago,
Inen hat· Eremplet i den genopvaklende
«Z’ot«ln«hdelse, der i de sidstc Uger er kom
snen for Dagen i satnme By, hvio kom
Innnale Sage-r lia New World alt Inere
glider over i irske Hast-den Tr. Cronin
var en irst Liege ag Medlem af de irske
hemmelige Foreningen llenighed og
Mistanle opstod iBroderskalset, og midt
idette forspandt Cronin. At hnns Lig
tre Uaer senere blev fundet sljnlt paa
Gaben, flyldes ingenlnnde Politiets Ef
teeforslninge1·, for det var itke Politiet,
der fandt det. llndetsogelscrne i denne
uhhggelige Sag bleu ledede as en Politi
betjent, sam beoiglig var indblandet i
Dr. Ceonins Forfvinden. Meee staa
ende Erempler paa jammerlig lldnelighed
1
I—
—- for ikke at brnge et starken lldtryk —
end det, fom Chicagos Politivæsen frem
bvder, skal man soge lange eftrr for at
sindr.
Aarfogen til denne mivilisercdc og
thjlc Ordning er klmt nok den, at der
vkd Bcsættelsen as offentlige Hort-v og
Embcder sjclden eller aldkig tages Hen
syn til de Spgendes Tygtithd ellcr
Btugbarth men derimod ove1«vcjcsuoje,
hvilke politiske Fortjenester han hat
ngoxt eller kan komme til at nde sit Parti
!T-ete1s«13usjness" Politik, Guldtalv og
lmedsplgende Sterng, der sidder paa bei
fsckdeh meng Ret og Ære bliver trampet
Hader Fed. J de sidste Par Ugek hat
man fra mere end et Hold en Antydning
om, atMotderne vare kjendte, men havde
for stor politisk Jndflydelfe til at man
skulde vovc at atrestere dem.
Skal politiste Hensyn saulebes hæmme
og lamme Netfcerdighedens Arm, da sin
bes ingen Sikkerhed langer, hverken for
Liv eller Ejendom.
Nntidensz Mennessehed har detiniod
boldt fiq nogct iierni fra zyaien for at
blive iidinddet. Sidcn Middeialderen
bar Mennesketo Livglasngde oasret i javn
Tiivæist Tiiainriigvis er dct Njennemi
iniisxsaideiseih her ei- Tale ani; deriinad
ei Nrwndseine for Mennesketcs Tichrrek
lie iike bl leone finiiede frem. Ligesotn paa
Moses Tid, I:"noin1:’-,(I00 jiat siden,
Fvarei von Lioi Neqlen TU ellei hojst sc
’Aar, t i fjeidne Tiisælde cweistiidesl
denne baf Naturen ndsinkne Nrændse. »
Men i vorc Tage bliver forholdsviz
tnangesleie Peisoner 70 Aar ganimel
end for JOU ellet 1,«0U eller 2 ,0«U Aar
sidcn. Gjennetnsnitgleveiiden var for
2,()00 Aar siden knn IR Aar; siden den
Tid er den siegen og atter funken, inen
hat« aldiig taget et saa væidigt Skiidt
fremad foin i dettc Aarhnndiede
J de sidste 50 Am er den i Frankrig
siegen fra In til· 453 Aar. J England
ndgjor Gjennemsnitglevetiden for Pyrr
nesVedtonnnende 50 Aar dg paa Landet
54 ; for 800 Aar siden var Middeliallet
kun 20 Aar. J de For. Stater udgjør
Mcnnefiets Gjennemsniwievetid 55 Aar.
For det forste er det fanitcere For
anstaltninger, der har frenibragt dette
gnnsiige Resultat. Vor Lagevidenskab
er hojere ndviklek og vor Sundhedstil
stand bedre end i forrige Tiber. De
frngteligc Harjingcr Sysilis anrettede
ibiandt den europceiskc Befoikning i for
tige Aarhnndrede ekei vor-e Dage ikke
mere nnilige blandt eiviliferede Meinte
skerz Stnaaköpper, Pest og Kolera kan
ikke langer hente en faadan rig Hast smn
i Middelalderens Tider; Nutidcns Men
neskeslckgt bot bedre, faar bedre Fode
vg chkder — folgelig er« de bedte og
kraftigere end for.
Om Aftencn led jeg hyppig af Ein-ag
hedsanfald, iom jeg dog stedse overvandt
ved nogle Dofer af Dr. August Kønigsz
Hamburger Traaber. Mes. Kathran
Heizman, Ottawa, Jll.
17 Revolutioner i 100 Aar.
Den franfke Forfatter Ed. Gomny
hariAnledning af 100 Aarsfesten for
Revolutionen af 1789 udgivet et Værk,
betitletLa France da aenteuaire, i
hvilket han hævdc1«, at Frankrig i Lobet
af de sidste 100 Aar har gjenncmgaaet
17 Revolnfioner, neinligt 1789 første
Revolution, forsteRegiment; konstitu
iionelt Kotigedomme. September 1792;
girondiftisk Republik, Mai 1793; jako
binsk Ncpnblik, Juli 1794 (0Thermi
dor): Tilbagevenden til den girondi
stiske Repnblik. Hof-: ::iilitæ1·t Dik
taten-, forst paa Tid, derefter livsvarigt
under Bemevnelsen Konsulat. 1804:
Gjenoprettelfe af det atvelige Monarki
underBencevnelfenKejferdpmme. 1814:
Gjenoprettelse af det legitime Kotige
dømme. Maris 1815: Gjenoprettelse
afKejserdønnnet. Juni 1815: Gjen
oprettelse af dct legitimk Kongedømme.
1830: Oprettelfe af det orleanske Kon
gedøinmr. 1848: Nepublik. 1851:
»
—
t Tikmtur med V »Amt« ;«.,»»,
tm« for 10 Aar. Ist-zu «
as Kongedomntct. 1—7«
of Ncpnblikcm lsTiz zzzYsp .
domme Is7s2 ROHR-;
Ikms Schwinan suxs M »., ««
mnkisk Nestmnution ixmz »Es:
1. Tot Ncpublik mcd »H« «
Fremd som Pia-ficht
»s.
: »
LioltunbuT Ohio, s.«.-» J»Ik.».«.
ch druer St. Facolkx IN »»»»
mlqisfe cmcrter og dm »W»
stkaks Judring Xcg »j« lkspw
qm nnden Medicin.
guts W. Towu Sti.
L i i er a t u r
» The Statismaw (((1»««««W »o» »
del-ums Teil kommende stqmp «;» .
Lan Divindenö Valqust af sum-H
-inds3syqeas1)ler as A. H HM,,»»»»»»»
tiaandcu af A. Fugitioez »3«....
«- » gxqs
1msqslfen; sdvad L«ivs3foxfik1jn««kk0;«,««-:»
B m A Liuglctotu ,,(51s’ks«»««o»k
ling af Ach L ijctiaud 1 engem gvsp
ic; rndvidcte Mdattmnssbuwth
hebt-i o o his:2t«51s3. p1 tskgmsp ,
pr. Umg.ogt1c Maaucdck xsau Ums
Bis-.
«-«
Sol-W lc In «
—S«tjernen.l
ke. c.-e,t«s.«0«, «dk.-d«—-.t;k-H
Jlll Händel lndknnnnttldesnntmn· xndltn
dllsu. ’.’1:-ktsss-sntnndtlnitel n t t» ndttisntm
Eilet-nett Dannevrom Nevenssn.
slketttc YOU t Ulatnn Luntka lknll
North Basis ".«. I« et1«1 l «t’..1ntus.t.’«une.
;"H«x tut-V tu ttndm t lon- che tun lld
gnsptnk ich tsete nttttitttltq.
«-dl.ll«;lch-LXS" .x(il«LN«l·l·Jll.
.3 Heulen« tnn lnsnslless lnnt ettetntntnte
Herren der sont Wes ngentet ee dennsndnte
de ttt nt ntodtn te og lnntm tot Iltmnne
nn«ttt«:spenge.
t(. .ts8. tstmitentetn ,’xn-nmnt, ,l.’eln.
N. fu-. Damen, Ndnt Illnptch sonnt
NU. sml)nton, Hunden, Ist-du
Ilevennnne ellet nntnqlende ltlsxientnlatet
fnnxt lud Jlktentnne nnnt «"ettt)(sttdelte delotn
fkel lltdt’.
-.-» »
Stdtte Telegmtntnet nisee at lllntken
ved Tlllnxsseonetswnnnelseute t ttnnes
Inanktlt Talen i Penntyltmnln et· den
tnetne .ttnlnntllet det« nogenfinde hne entn
ntet nott Land Zelle nlene et· det den
ndstmtte Ldelasggelsr paa tHendonn tnen
del widm- nn nt Inlset tmn ’).Ilenneileltn
gaar op ttl tlete tnsittde. Tenne sor
stmkkelige lllylke skal not lntttigt ldline
eftetfnlgt asen nor Nod, ist nn panlnti
let den Pltgt de Zkitdelidteizs bedte nill.
de Pledntennetket nt ttltnslle dem en
hjlelpende Hannd
Kiig et· et Beutel-, der for vie-se
Mennesker lme en ftwnndetlig Tiltmsk
ttistg. Santtel i Amerika sont i Europa
er der en ttlagfe Falk, ltvio state Tut-:
apgaoe syneelat met-rat lave.ltl»lx1-:seygtet·.
Og for at naa dette store Maul anven
dect alt bengbaet Matct«iale. Tet« et« nn
bleven sna faktig Tid paa Stof ttht«igS«
kygtet i den gatnle Vet·den, at de fores
tagsonnne Genick hat- sct sig nudsagede
til at soeeltegge deressiknkfolnltels til den
vestltge Hnlotlode. Un ttjnn Vljten sidste
Uge hed det sig i alle de starre Tagltlads
de, nt en yantd og blodig Reiz-, one ptm
NipPet til at lieyde nd ntellent Jobnnn
Bltll og lmnd Brodee Jonatlnnn Tu
engelske Otto-Inland nur lsletine stictede
til Alaskad Zerlftsketiee for nt lteikntte de
dekolerende engeltle Äifkeestndee, sont nn
et« ndsat for ut bline dteone ndnf Ameri
kanerne. Zlkatntligvis vier bete Histori
en sig fein-te at met-e tonst ijetsttefpind.
Jo, de falle Ulke tonnner not ftsedeligt
nd af det tned hveeandte demnle
Redaktaeen bar nmdznget et Ets
etnplat nf National Pub. Contsanns
Peagtudgave af den fvenste Bibel. Dette
Ver-et er en fand Stat- paa Both-offer
knnstend Onnsaade. Bindets ydre lld
Mr er det nteft ssnagfnlde ag- elegante;
Bindct er massiot, i ooeeordentlig fint
Minister og er det sinctte, vi hat set.
Men det bedste af det 12 Tom. lange
ogsbrede og 5 Tom. tytke Vers et« det
ovewkdentlige righoldige Jndhold. Vere
ket er helt igiennetn illustreret incd sinc
Billeder, ikke altnindelige Snit men
pragtfnlde Afdildninger fra de Ineft aner
kjendte Knnftnete i den Gener. Sarlig
interessant ee Affnittet ».t)isiorie af
fanttlige Vogt-ei den Helllge Skeift«;
dette er en prægtig Satnling af Billedee,
der ledfagea af en Vefkrivelse of hoc-r
Bogs For-innern Ligelcdcd er »Jefn
Lignelser« illnsnetet nnd et Antal Fae
vetrvk. De nderst tnnstnetisk ndforte
Vlanketter til tskiftertnaalssattester, det
litograferede Fatniljeeegiftee og Familie
nlbnnnnen er ogfaa et ftnntt og l)ettfigts
mæssig Trak. Maasse det ntest interes
sante ckAfdelingen tned deApokrnsifte,«-Vo
ger der ledsages af en nppeeligForklarine
of den berstnte spenfke Bibelfotsker H.
M.Me.lin,Dotnprovst Wund. Forlægger
nes ChieagocKontak er Sidnen C. Mil
let, Nicnngek, 130 Caft Adams Steckt
M
81000 tu syndssorladelth
Den irste TyveknægtMeGarigle, Stor
direkt-r for Cook Countys «·Boodlek"
Bande i Chicago, er vendt tlldage ti
Skuepladsen for hans Bedrifter.
Eftet at have ligget i Udlandet o
spakket sig paa det tlækkelige Uddytte
han havde reddet, kommee han tilbag
ig favnes af hans Vennek og beundrend
Land-mund.
Det var i Fredags, at den sejeksftolt
McGarigle stred lnd i Cvunty-Don1mt
Shepards Lokale, estorteret nf hans Pre
kneator og Statens Ade-plat, Longnecke1
famt en Flok Folgefvende. Det tilstedt
urende Publikum kunde neppe teo det
Sand-sey at det var den «sntakte« M«
Garigle, fosn for halvandet Aar sidene
stjsn Das gjorde sig usynltg lige for Nr
sen as Sheriss Matten for et Par Das
senkte at deckte pp htnftdess Stonn i
Amerikas Sanqertnder.
Te Mithin-, asncrikanfkc Sangeiindcr
i den sent-re Tid hat« vnndct i den gatnle
Vtztdem vifer at Amerika begynder at
tvinge sig op i Sangekknnstetk J dcnnc
cndnn nne og i ntangc Heniecndcr nnd
niklcde Vet·dms:sdcl, hat« Iskidenskab og
sinnst naboendignig hidtil ftaact paa ct
ganka maadrligt Standpunkt Mcn dct
ist tin-act rinnt-hat at antage, at cftct
Haandrn sont Mit-lerne for kaclicn
ai den innsikalskc Smag og Talent for
var-z, da vil Amerika paa dette Dumm
tns knnnc holde Stand incd de europasifke
Land-. Trt er i hvert Fald bevialigt,
at dct atm·1«ikanskc Falk alt merc blivct
ist musikalsk zolk, der stadig nat-mer sia
dcn heitre Grad af musikalsk Dannclfin
Den Krebs af amerikanskc stoindct·,
fam inden Sangcns Werden hat« suunget
sig op til en mignndclfesværdig Plads,
cr start-c cnd de sicstc ved sprste Tanke er
tilbpjcligc til at antage. Forst i Nakken
ci· dcn fetten-de Adelan Patti, og eftcr
ltcndc feiger saadannc Navnc som Ennna
Nevada, Alban og Von ZandL Til
Wisse hat petsidstcAar fojet Ella Russelt
fra Clcvclanky Ohio, Sibyl Sandetson
fra Sau sit-anderm Mary Cames og
Ada Ading soInSangerinder, der hat be
ftaact Pwve for Beide-nd største Kritik-e
re.
Dct man crindt«cs, at dct er en Ver
dcn-:-lsct«mninctfc, du« her er Tale om. J
Willst af de sidst forlabnc to Maanedcr
hat« Miss Rasse-U opnaact sine starste
Trinmfcr iWatclmn, Polen. Med glim
rcndc Held sang hnn Rollerne i en halt
Sara pctwaci , hnn høstede Kritikmteg
ndctte Ros, og tog Publikum aldelcg
mcd Stamm Jkke mindre heldig var
Miso Sanderfon iParis, hvor hnn fang
V
iMaösenetH nn Opera «Bsc-ia.ikmom1(x’ .
Hucm verd? — maaske Amerika vg
saa i sin Tid kan blivc istand til at pro-«
dnfcre en selvstandig Opera. Skjondt
en amerikansk Shakfpeare Imppe kan
icgnes til Mitlighcdernc, er der meget
til at stinke uoen paa Fremkomsten af
in amctikanskMoiarh eller enBeethoven
eller en Wagner-.
W »O U
Ks O- -’ » s· «
-
u
·
O
—28-.
op thi en Snok laa tnært over hansz Hals-, og skjont den ikke just klcntte dcn, hin
dredc den hom dog fnldstændig i at rette Ovcrkroppen i Vejket.
»(’,nmmbn,« brnnnnedc han endelig halvhojt hen for fig, ,,det er en net Hi
storie! Nnar jeg nn bat-e vidste, hvor jeg var, og hvilken fordomt Spidsbnd. . . . «
»Tanlniodighed, nmigo,« sagde en dyb Stennne san Inkr ved ha1n, nt han
nvilkaorlig for sont-nen, »du vil nok konnne efter det med Tiden, men hvio du vil
folge etZVcnneraad, san forholder dn dig stille ög ndsieder i Smdeleshcd ikke no
get Skrig eller hojlydt Ronb. Jeg vil cllers se mig fnt i Nodvendighed alter at
give dig en paa Stallen af dette Træstykke.«
«Og hvad vil J mig da ! « fogde Juan, hvcm det dog paa en vis Mägde let
tede at vide et nienneskeligt Versen i sin Nærhcd, selo om han ikke nctop tntde tan
ie sig dct san fonderlig venstabeligt. »He-Ufer hat J overfaldet mig, hvorfor
bundet mig og kestet mig ncd i dette Morke ? «
»Du var monge Sporgsmocil poo en Gang, oompannoro,« sagde den Ube
kjendte med en has Lotter, og det fotekom neesten Inan, fom om han stnlde kjen
de denne fordrejede Stemme. »Fremfor alt, hold dig rolig i Aften; thi hos os
man du hlive, og det staat ikle i din Mogt at Jrondre Sagen, uden til det, sont
vierte er. Er du detimod foknnftig og opfjre dig brav, faa er det muligt, at jeg
kon give dig Armene fki foa vidt, ot du kon spise og drikkez thi til din Beroligel
se kon jeg sige dis, at det flet ikke er din Ded, vi tasten«
»Men hookfor holder J mig do fast?« spurgte Juon forbavset, »hvod jeg
hat« hos mig, hlir J vel allerede?«
»Vat- kun rolig derfor,« lo den Ubekjendte, »det er allerede brogt i Sichr
hed. Men hor du aldtig hort Tale om den ny Qpsindelfe, som vi Merikanete kal
der »Plagiar«?«)
«For Djeevelen!« udroohte Jnon og vilde springe op fro sit Leie, men Buon
dene holdt hant kun olt for sikkert fast, og hons Bevogter sogdc leende:
»Stille, Kammerat, gjor dig ingen Ulejlighed og hold dig hlot 1«olid, ellers
bliver jeg virkelig nedt til ot give dig en paa Stellen. Saa,« vedblev han, i det
han nied en Svovlstik tendte en Blcndlygte og lod Skinnet folde paa den Fangne,
niedens han felv bleo i Skyggen, »nu kan jeg bedre holde Oje med dig, og jeg od
vokek dig endnu en Gang mod at raube. Om der ikke netop er nogen Fake dekved,
thi ellero hovde vi ikke toget dig Knebelen ud of Munden, san lider vi det dog ikke
og siden du nn en Gang er fuldsteendig i vor Mast, san foar du finde dig i ot ret
te dig dig eftet vor-e Ønster.«
—
O) Dette Udttyt beteguet ot holde en fangen, indtil hon stossee de fortangte Lefepengr.
Folketællingem
Den førstc Juni, næste Aar, skal den
llte officielle Folketcelling tage den-z s« c
gyndelse, og da Mr. Robt. Dotter-, Eu
perintcndcnten, nn hat begyndt at gjarc
sine Forbercdelser, kan dct niaaskc have
fin Intereska at saa et lillc Jndblik i
detke store zoretagcndn
Faksi ndiicrvnes 175 Opfynsmcend,
fordelte over Landetsz forskjellige Egnr.
Dei-es Lan er 8125 fast samt 81 for
hvert tnsindc Persoiier, der tcellcg i net
befolkede Egne og 81.40 i tyndt beboedc
Distrikter, dog saaledes at det sanilede
Vederlag ikke overskrider 8500. Dette
er en god Betaling da hele Sagen neppe
dreier sig om 40 Dages Arbejde. Dis-se
Opsyndinacnd ndnaevnes af Præsidenten,
og dcrcs Udncevnelse skal have Senatets
Bekmftelse.
Saa koininer Optællerne, hvis Tal er
Legioz disse anbefales af Opfynsincem
dcne og erholder Udnavnelsc fra Super
intendenten i Washington. Disse Falk
lannes nied 2 Cents pr. Person, 5 Ets.
for hver Soldat ellerSoldaterenke og 15
Ccnts for hoc-r Faun i tastbefolcede
Egne. De Inaa ikke tjene over fireDol
lars pr. Dag, og i Egne, hvor Befolk
ningcn cr fparsoin, fastscettcs der en fast
Betaling. J Valget af disse Bestilliiigs
nnrnd vil der blive en livlig Kappestrid
melleni konknrrerende Repnblikancre.
ISsaavel Opsynszmcendene fonc Optællerne
uil nanirligvis blive udnævnte af de for
sfjcllige rcpnblikanfke Kongtegnnrnd.
E
Mennefkets Levealder.
,,J.’kcnncskehedcn blioer dagligt uslere.«
— Trnc har til alle Tider varet Pers-si
niistcines Yndliiigssætning. Bibelkn
nieddcicr os, at da Menneskeheden blev
altior fordmsoct lod Gud en ftor Flod
komme og ndrysdede den indtil en eneste
Familie. Da Menneskeheden bleo alt
for fordcervet, udryddedes den.
i— ;
Jan-er sra se tll site muz
Kkædningøsnfscn
Klædningofmkler
Garn, Lappcr oiv H
Et Born kan lscnvsie di;
Tk reinste stkkkkkftc H hurtiast «
Nnmsskmrti c! smns M twm T. "
lsedite Ohno-spr. Mille zsxu n .
Unl sinnt -mrknim»1.
tin binar« Blüt essm s -1-wmp jzz H,.»sz»
so r l« N 1!.- ·
-ssT11s««I-H ? «.1".-t ’.’. UN.
Chr s1. 11711
VTELLT IstcsHFD.- . I en r
r zorgnh unt « Wurst-hie- k».:
Bkiig III-THE war-IS
J Gall-, Sols-. Braue op- äwoblsk IMM
«.I. l. cAsE T. M
sue-solc- wis»
Fabrikautn af
.-- J .:
Evens nic as Mastinw
lRONslUlEs AclTAT
sEPAnAToa
Das-m
Træde og HeftwKrafts
Sagmøllcr.
swineines stecke
Kjorbarc og lcthaandt
läge Mastinctu
Katalogcr sendcs frit.
-29
»Og hoor ineget forlangerJ, at jeg skal betale eder?« spurgte JUUU ka
kort Pause. Meget hat jeg jnfi ikle, men hvad jeg formaa . . . . « «
Den Ubekjendte lo spode. »Bryd dig endelig ikke om den Sag SW
Gniticrez, Sagen vil blioe afgjort med deres Soigerfader, og du vil intet M
ander have at ulejlige dig med end det ene, at forholde dig aldeles roligs M«
kan virkelig ikke forlange mindre af et Metmeste.«
Juan sank bleg og forstrælket tilbage paa sit Leie. Han kastdd W- mä
var Offer for en Plan mod hans Svigerfadcr Don Jose d’Arvila, og vilde TM«
gik ham gjennem Hovedet. '
,,Og Pigen, sont sprte mig ind i Hufei, hvad er der bleven af hende?« W
te han pludselig, idet han vendte sig ocn mod sin Vogter. .
»J dette Has?« svcirede denne. »Det vilde nok falde en Pige fka HMN
den vanfkeligt at naa til dette Has. Hvor tror du, at du er, Ven?«
,,J Meino, antager jeg?« sagde Juan forvirrei.
»J Landet Mexiko vistnok,« lo Fyren, ,,thi til at fore dig over GrEUsW
Tiden for kort; men hvis du med Merilo mener Byen af dette Navm W «
fuldstændig vildfaren.«
,,Og hvor er ieg da?"
»Ja hvor?" lpd bet tsrre Spar. »Kun san meget san jeg sigc bis- It du
dkig hat veret i sikkere Hemden-«
»Og hvkm Var den Unge Pige?« spurgte Juan endnu en Gang- i w 1
fulgie sin tidligere Tankegang, ,,l;un havde forvredet sin Fod og knnde ilkesas
»Kunde hun virkelig ikke?« lo hans Bevogter, hvis Skikkelse i dunkle L
tibs Juan nu troede at kunne se gjennem Mprket; »den stakkels Pigh spm da«
dig saa venlig af, uagtet du havde en Brud hjecnmez ja, den Menneskklthri
Juan bed Leber-ne samtnen; han falte, at han enfoldig var gciaet i M P«
anlagt Snake, og at man havde benyitet hans Goqudighed til at fast ham Fa
ind i en Sidegade og der fanget l)am. Hans urolige Tanker gik imidlertid vlF
Havde man vitkelig fort ham bort fra Byen, mcdkns hqn Iqq bevisiløs i M V
maasteT Dog hvor længe maatte han saa ikke have ligget uden Bevisthew
,,Hvor mange er Klokken nn ? « spnrgte han efter en længere Pause·
»Er du falten, Kammerat?«
»Nei, men det kan endnu ikke vceke saa silbe.«
»Du har sovet tetmnelig lange.«
»Og ved min Fabel-, hvor jeg ek?«