Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (May 29, 1889)
nmiljcn Flindt. Ä otttklling ils J. J. Is. Früh-. ——«·l,.— tsttIttL sta satt. No.) »sp» »Hu-« V ondeiencs Stigepleset « ntt ille saa stindetlig danskeligt, »s« Vcshtritittelse liestod niest i at »zu- lsttnt Vluisetne og Vetetninget as ««1«z.;.[slade ontsålcalkekoetnesz Ve «p«s, Initiatiosets og Nttrgtnatketg ndltng oits., elletdlittgntatsken tnatttte «.;» tot at finde At« til Patienten, da Just tun- i den Ttd den blontsttede. matttte altstta bringe den gatnle inmi, det, sont Selvhetsket, tegjetede t Motten, Pattlckg ont, at thnene ditwitinden mnattc viere af printa k» kstj j Httslsoldningssagcr vat« den Lunte ilkc at spotte nied, og Abt-a , det« tiietne betjente sig as bibelskc , nant det blot vat· hain innligt, lod Httizliond l)ilse, at Ntyttene sknlde « itttc saa stsonne sont Lilenensz llltl. t. Bondesen og hanS Httstttt date et kennt-, det« nted den Lthl og Joch sont tuennnelig fole i de yngtc Aar, ar: ede sitt ftent til en vis« Velstand, idet ltid tned en l)iet·tclig detyghed tak det naadige zotsyn sor den Belsigc c, sont blen en Fragt af detcsz ttosttste unenhold og Tlrbesdsonthed Det detsot ogsaa saatse natnrligt, at de a gsaldt for Ontegnens Belgjøtcre inaaiolks Hjælpet·e, og kneb dct for Hannlsesadey kont hatt aldrig tout det fta hans Mach selv om Udsig e til Betaling for det levcrede Korn to aldtig saa tvivlsotntne. atnrligvis lækte ogsaa Or. Bondestn nneskene«3 Utakncntlighed at kjcnde; staat lian saa beklagt-de sig derovet sitt .tione, sagde hun ksectligt til hatn: ddette mindc og onl, at vi vistnok en- den litt-re Gnd tttaknetnlige for ltanct stote Belgjetninger intod os, de«.»nngtet blivct lsan ned at stjtknfe ent.« Tette lisalp altid paa ltendesz nd, ozt naat« satt Skyldneten sont og zzare Ord og endnn bedte Miste-t, ja satt sit lian attet Noter i sitt Post-. e hat-de bettge Hast-et fattitte Botti, t de lmtsde ogstta liegge To hanc den :-.-, ttt den-H ttofaflc og lristelige stat te sit-die havde sogt at lede Botnenes ttet saaltch at de, trodci den nnge et-, lttmti de vatc nodsngede til at alte nd inellent Ftentntede, nltid hande tci Vnrnetto sont Stottcstao, naar tttslietne ttaadte dein intode. s et nat des-, tun for snadanne Sirt-le ttatielige Inst, —- otn jeg tnaa l)t·ttgt te lldttyl — det· ontgav die-se elskelige senkt-, huilket lod Jdn Vagger sntage reneste (3)læde, naar hendes Beninde, t« at alt Dagvtrtk var cndt, siddende sitt Mandg Leie, enten forelæste kt We ttf den hellige Skrift eller as en en gndclig Bog, eller ved at doæle idereg Fot«l)aabninget«, og hun sluttede da stedse til dein iLoo og Pris til n, der vaagedc over dent Alle. »der var saaledes heitgaaet en sjotten ges Tib, i hvilken Hr. Bondeseng findende daglig blev beim-, saa at XI Stsgeplejerskes Ncervætelse has hatn var nadoendig af og til, og vi se der en sntuk Sontmerntotgen den ttnge ge, isort en tat-velig, nten ydctst tak ig Motgendragh siddcnde nde i Hatten, igt bestjæftiget ntcd et Haandarbejde. d at se op sra dette et Ljeblik blcv a Bagget optnekrksotn paa sin Beninde, t ilede hen til hende, hvorsor httn hur Nllle fig og gil Frn Bondesen intelde, t, du linn saa Jda, sinilende ttdbt«od: »Ti( tnan vitkelig sttakH tilstedsstille 11 Jltiszgjetrighed, kirrte Ida, og sat lle ntig, hvor naar Du hat gjott Pro iettet zlindtss personlige Betjendtskab, saa vidt seg vidste, ksendte Tn knn tn og hanc-; ttlykkelige httslige Forl)old be Zatntaler, hvori jeg gjotde Dig kzendt Ined hat-n og Egnens Fatttiljer.« »Jet; ksendcr i Sandhed ikke detMind til Htx Flindt, nden for saa vidt hvad II ielv hat sortalt tnig ont hant.« »Ja, da kotn dog vitkelig Hr· Flindt endc hcttil for lidt stden og bad otn n ntaattc tonnne til at tale Ined Jst lBagger under ftre Link. Under site W llgst jeg Tig. Met: bar, der fal t« intg Noget ind. Hat Du ikke, kort l« Tn koin yet-til, sagt en Hut-besinnt Monds-« »Nei, af den siniple Grund, at jeg ikke 1«Paatage tnig en saadan.« »Nu, det et· oel ikke værd vi lade vor 1·-«L’k0b0 vente ltenget·. Vil Du blivc T l Havcstttcn'.-« — til hviltet Vækelse Mk Tanterne havde begivet sig — ,,saa i W bcdc hatn trwde hetind, thi hatt r Vphvldt sig inde hos ntin Mund siden IX kom- vg Du og hatt kunne da i dy lte Hennnelighed set-handle otn det, U her at meddele Dig.« ««Jkg her knn den Bett til Dig, kjære Uhelminh at Du ledsager He. Flindt l l »kvtttsot«tnbelt i enhnet Hettseettde. J «tnnnge Ant- hattde jeg en teldt«e, agtnnsrc -, lictind, thi dn det« sittetlig nun sinde en treiltagelse Sted og denne strako blittet optlaret, naar han set· ntig — thi jea bildet«1nigind, at hatt anset- tnig snr en «k,)kck Alldktl ——-, san var det belmgeligt, otn vIn nat« tnkt«tnrrettde. « Jst-. selindt tnttn intidlcttid nientattende have tsttet sit Lnske ont at tale ttted Fern-. ten Baaget«, tlti nntiddellnttt estetat sent l Bande-sen ltavde sattttdt hende i Haut-E stnen, hatte hnn zodttin i det tilstndende Verkelse vg en Hette trandte nn ind, i hvetn httn, til sitt stotsle Ovct«1·ttskelse, gsenksendte den tansc Medt«essettde, ont hnn end den Gnng stttgtigt hnvde set hatn. Hatt knnde ikke nnderttnkke ct Smil ved at se dett nnge Pigeg Rot-ban selse; han anede dett Gang ikke, at det formderske Blvd, sont fat«vede hendeg Kinder, blev sat i Bevtegelse af en dnbetc Grund end hano Nect«vtet«else. Esterat de saedvattlige Hilsener vat·e ndvet-lede, bad He. Flindt hendc paa dct ntest Fore kanttnende ttttdskyldc sitt Opsorsel i Wag gotten. »Ist-one Hin Schonto vat« dvg et sor stetdeligt Menneskez hatt vildc bestentt have gsott tnig sortvivlet tned sitt neube lige Stiak.« ,,Sottt De dog alligevel ikke knnde lukke derecz Lren sot·,« betnærtede Ida ttted et SntiL »Fttldkotnnten t«igtigt, Fraten Baggerz nten saa blev jeg dog fti for at svat·e, hvilket var en stot« Fordel, vg jeg tnaa tilstaa, at jeg var saa vndskabssuld at more tnig over, hvotledes De sorgsæveo sagte at afbtyde hatn. Men Not detotnl Tillad ntig at sige Dem Grunden til, at jeg ulesliger Dein tned ntin Nietvcerelse i denne Stund· Jeg sorndsastterz at De kjendkr ntine huslige erhvld, sor satt vidt Fremmede tunne tjende dein; i mod sat Tilsælde vil Fett Bandeser der et« en tneget forstandig scatte, viere den, der bedst kan scettc Dein ittd i disse. Saa nteget et« itnidlettid fvrnadent at sittl Tettt, at det ttlhkkelige erhold ntelletn ntig og Ftn Flindt ttadnettdiggsar, at den indrc Bestyrelse as tttit Httss tttaa over-I drageskt ett Dann-, det« navttlig katt indtagc: Virttindenct Pladdz, enten Haar seit set« en i Gstrst hosz ntig ellet ved de dnglige Maul-« tidet«, ligesnnt agsaa sorge fot·, at Alt et dis Bitte, sottt nted Jndsigt og titsatinkt sorestod dennc ("Iljet-ning; tnen siden hat« jeg vcetet hosst ttheldig vzt idelig tttetet nodsaget til at stifte Ottszslsestntetittde.; Da vi ntvdtes i Kotipeem totn jeg srn ett saadan Dante, nted hnctn jeg, ifalge Astale, var trnsset samtnen i Aarhtth tncn da httn hatte tninc Betittgetser, an stede httn ikke Pladsen, livilket sor sna vidt var ntig kjakrt, sont jeg ikke yndede hendes Osmia-dein Jeg vil nu sige Dem rent nd, Fraken Bagger, at jeg sit lige det ntodsatte Jndteyk as Dein i den rig tignok kttn korte Tid, jeg havde Lcjlighed til at leere Dem at kjendez ttten jeg stoler paa, at det sarste Jndtryk sjeldett plejcr at sknfie tnig, og dersvr vil vprigtigt tali Jntet vcere ntig kjærete, end otn De vil paatage Dem at udsylde denne Plads i ntit Hns enten sltaks eller i den ncernteste Freintid.« Den nnge Pige blev saa svrbauset ved dette Forslag, at hnn i svrste Øjeblik itke knnde finde Ord til sit Sonn ,,Jeg kan se, tnit Forslag ovekrasker Detn eller vgsaa frygter De for Petiti gelserne, sont seg cis-des til at stille,« be ntærkede He. Flindt alvorligz »jeg sor langer intet Svar i denne Stund· Der svtn De kan have Lyst til at ntodtagc mit Tilbttd, tnett desttagtet er angstelig for straks at satte en Besltttning, saa mad sor Dem satst tned Dei-es Veninde og hendes Mand, nten bestem seln en Tag, paa hvilten jcg kan faa Dereg endelige Mening at vide. Vilkaarcne blive vi let enige ant. Men tnaaske tillader Dereg Fothvld Dent aldeles ikke at gaa ind vaa mit Forslag, vg i saa Tilscelde anster jeg helft Undctretnittg deront lixte saa godt nn sotn senerc.« »Jeg er ganske vist sok Lieblikket ttden Ethverv,« bentætkede Ida efter nogen Betankning, ,,og kttnde fvr saa vidt gvdt voektage denne Platte-, Te tilbhder ntig, tilmed da seg ikke trat-, ntin Venittde har tnin Ncekvcerelse het- nsdig; ntett jeg oil ikke skjule svr Dein, at seg anser det for at blive en over al Maade vanstelig Stil-. ling for ntig i Deresz Has. Aldeles its-I set hersta, singter jeg ogsaa tneget fat·, vtn jcg i det Hele taget er Pladsen voren, thi jeg ntaa gjare Dein optnterksotn paa, at jeg udelnkkende hat uddannet mig tilj Lærerinde og kjender Lidet eller Jntet tilF l at bestyre et Htts.« « »De tnaa have ntidzforstaaet tnig, De skal intet Hus bestyre, bedste Fraten,« faldt Hr. Flindt hende ivrig i Talen.; ,,Jeg hat baade Hussvmfrn og Mejerske, : saa at Dei-es Opgave udelukkende vilI viere den at have Opsyn med, at Alt er« iOrden i Verelsct«ne, samt gjpre Hon nsk ved de forskjellige Maaltider. Der vil altsaa blive ntegen Tid til Deres egen s——-—I Randiiihed «- nndfkyld, sei-eilen Bagna men De fee sna vist iiaa miglM »Tai; det ikke ilde op, Hin Flindt,« stammt-de Ida vg ldlev blvdi«ad; » »mei ieg kiendei-·-« det vil sinc, ieg liae ioi nogle Ani- siden tisnsiet inmmen med en Heu-e, iom ieg fnnesz hnode meget tilial leis- mcd Tem, ini dette faldt nun init ind; ieg bedek Dem derive iindskhlde, oni ieg -—· »Tai- ieg spornt-, hvem det vai·, ni brsd hnn hcnde stndsende, idet en meget sigende Rynke viste sig paa lmnn innikke Bande, der ikke nndgik Jdng Opnneik somhcd vg iom formt-rede hende endnn mer«-. »O Mad, dct ei· flei·e Aar siden hnn for-lob sit Fodeland og lmncs Venneis have Jntet hIrt frei ham ienere,« simrede Ida nndvigende; men da hnn imidlektid hande fattet fig, vedblev hnn: »He-ad Deres Forstag angetan-, iaa tat ker ieg Dem ret mexiet dreien-; men iom Te selo foi·eilog mig, vil ieg imidleitid bede min Beninde og hendes Mand made mig. Mene de, at ieg ei« istand til at ndfylde den Plads, iom Te hat« onst-et iaa god at tilbyde mig, vg at ieg itke ndiietter mig for at sknfie Deus-J Tillid til mig, san modtager ieg den giei«ne.« »Denne lldtalelse er mig i ethvert Til fælde fnldkommen fyldestgiorende,« son kede He. FRndt galant, idet han reiste sig ira Sofan. »Jeg vil nn blot bede Dem sige mig, naar De antager, at De kan have taget Deres Beitemmelie, da ieg saa vil komme hektil igienz nien be stemmer De Dem til at tage ind i mit Hug, saa snfkek ieg helft, at De ved samme Leilighed vil fige mig, hvad De forlanger i Honorar, medmindre De vil overlade mig at bestemme det; ieg haa ber ikle De stal blive ntilfreds.« ,,Jeg kein lige san gvdt imotgen iom ovekmorgen give et bestemt Soar,« iagde Jda smilende, »og derioin det altiaa er He. Flindt beteiligt at tage hektil inwe gen —- men det er sandt, ieg kan io ogiaa iceive til Dem for ikke at nleilige Denn-' »Nei, nei, lad det heller-e blive ned den forste Beftennnelie, thi deriom Te faa, hnad ieg vil inette Prig paa, gaar ind paa mit Foi-ilag, nil ieg ikke have iaa lidet at tnle med Tem om, forinden De kommer i mit Hin-, ina vil De lnngt bedre finde Dem tilrette i stimme-. Be itemmer Te Dem iinidlertid til det Mod iatte — nan, snn give ieg nlligeoel en behngelig Tut-. Altinn inwegen ned denne Tid see- vi igjen.« Termed biillede He. selindt for den unge Pige, dei« i stnm Äsorbanielse hnvde Blitket heftet paa den Dor, huorigiem nein hnn foi·ioandt. ,,.Hvad ei« dog dette,« iagde hnn til sig selv, ,,knn Aldeken gior Foriliel, ellerg er Gang, Holdning, Stemme og tilde-le Aniiqtgtrækkene aldeleg fom how-« Hernied sank hnn ned paa den lille Stol, iom hnn havde siddet paa under Samtalen med Flindt, og stettende fm Arm paa Bokdet, hensank hnn i dyb Ef tertanke, hour-if endelig hendes Veninch Stemme vakte hende. »Men hoad er der dsg iveien, kiære Ida, Du ier io helt bedrsvet nd 's« iagde Fru Bondeien, der ubemeerket var traadt ind i Havestuenz »vor blot ved godt Mod. Flindt hat iätalt os Alt, baade Modet i Jernbanevognen vg hans An niodning til Dig om at overtage Besin relien af hans Has; hvad siger Du der til, min Pige? Det bliver en vanskelig Stilling·« «Jeg vil i den Henieende ndelnkkendc folge Dit og Din Monds Rand. Du ved, kiacre Vilhelmine, at ieg inaa tiene mit Brod blandt Fremmede og for Tiden er nden Erhverv, thi Tin og Tin Mandg Godhed vil jeg ikle misbrnge, og derive knnde ieg not have Lyst til Pladsen, om Du ellch trot, ieg kan ndfylde den. Hvem vcd, mnaske kan jeg ogsaa viele lidt forsonende, ieg syntes He. Flindtg Ansigt robede san meget godt tiltrods for den Alvor, der var ndbredt derover.« »Ja dist, deri kan Tn have Net; hans Kone har ogiaa sine gode Sider, men nu ere deres Sind iaa bitte mvd hinanden, at det ikke nytter at tcenke paa Fred og Forsomng mellem dem. Du vil tun be rede Dig selv Ubehageligheder og Din Stilling kan blive vanskelig nok aliigevei. Men kom nu ind med til Invaliden, han er ikke ueiien at raadfokc sig nied, kan Tn tro; om Tn tager Pladien, vil Tn io altid have en Stette vg en Tilflngt hos os.« Hermed flog hnn sin Arm om Ben indens Liv og de gik iaaledes ind til He. Bondesen. « Forelvbige Forhandlinger. Man kan nok iorstaa, at den hele Tag gik hen med Raadilagninger imellem de tre Rennen Tei· blev talt megct for og imod, at Jda ikulde tage den tilbndte Pladsz men da Bondesen vg hans Kone Innre enige i, at Flindt i Numdrn cui ien nobel Mand og at den at lmm srti iolirtaltc .iniobestnrerinde altid handl- sagt« at han var en god Mand, nam- man lslol Horstod at amgamt l)ntn, liaeiom lnm on ifaa hande sorstaaet at saa Worin-tritt til kämen saaledeo ordnet, at drt litt-o men idte tnnngcnt for dein Verrat-, nle drin Fat anerskride drt Laste, lmn ltande nun-I tin Print-inul, saa bit-ne de entne om, at Ida lmrde iorfage, am ittc antun nun tnnde finde sig tilrette i de sammr er hold. J Otserensstemmclse med dennc Brslntninn ndtaltc den nnne Plin- nn ogsan den nasste Dag, da Mundt, »stat dereo Astale, paanh gscrstede Familien r Mallcn. »Du glleder mig, at Te Uaar ind paa mit kioi«ilag, Fristen Bangen Naar Te hat« lasrt mig at tiende wirre, ttor sen Dr slal finde, at ieg itke er saa onnstrlig at kommend af det med, som jen not ded, Omoerdcnen meiner-. For at der itnid let-tid ingen Midforstnaelie stal opstaa, finder seg det rigtigst for oo Verme, at leg gior Dem betjendt med, hnnd seg nn sler med Oenshn til Deress Optrcrden lige one-r sor List-n zlindU sknlde De der-eher mene, at Te ilke kan tage til mig — im oel, saa aslvrnde vi al videre Fol·l)andling, hviltet ioorigt sknldc gjate mig megct ondt.« »Vi! De ver-re saa god at sige mig De reo Vetingelser, stritt Herre, « svarede Ida noget koldt. »Kat! seg gaa ind paa dem, stal ieg vieiselig ogsaa overholde dem, men i modsat Fald stal jeg sige Dem min Mening ganste oprigtig. « »Det, sonr seg iseer lcegger Vatgt paa, er Dei-es Forhold oversor Fru Flindt, og det er i saa Henseende mit bestemte Ortste,« —- disse sldste Ord bleoe udtalte paa en saadan Maade, at Ida maarte opsatte dem som en Besaling, —- ,,at De i intet som helst Tilsælde betragter hende som Husets Fruc, men som en Fremmed, De natnrligvis skylder den Agtelse, som Enhoer, der kommer i mit Hug, kan gjore lzordring paa, on ligesan bestemt man jeg ndtale mit Lsnske om, at Te nndgaar al Samtale med hende, hnad knien De er ene samtnen ellrr jeg og An dre erc mrroasrende.« Det bragtc mrsten Heda til at gtstc ved Lnnlen om et saadanl For-hold, thi hnn hande ilte troet, del var saa sorsasrdeligt Eiter et Lieblisz Betrrntning spnrgte hun: »Tillad mig det Spotngmaah Op holdrr seinen sig bestandig pan sit Brei-elfr og deltager f. Er. ikte i Maaltiderne;-« ,,Middagc-maaltidet, oed hviltet jeg skjasrer sor, og Astensmaaltidet setoercg i den stellesz Spisestne, hvorimod Futen nyder de vorige IUiaallider i sine egne Brerelser,« suarcde Flindt lidt assejende, sont man siger. »Undslr)ld mig, He. Flindt, men jeg tan ikke modtage den tilbudtc Pladg paa de Betingelser.« »Es-r jeg spørge, hvorsor?« spnrgte han heftig· »Natnrligvis er Forholdet intellem Hr. og Fru Flindt mig uvedkommende —- til giv, at jeg berprer det; men naar man daglig skal leve samtnen med Omgivelser, som man hsjagter, saa kan jeg heller ikke Andet end tilligc tage Hensyn til mig seit-, thi seg oil unagtelig staa i et sor underligt Las, ej alene lige over for Fru Flindt, men ogsaa tilstedeoærende Frem mede maatte sordauseg, naar jeg undlod enten at udtale et hpfligt ,,god Morgen« eller »Fort-el« eller ved Bordet fpurgte hende, om hnn pnskede Mere ai hin eller den Ret. Der kan saaledeizi indtmssc tnangso'ldige smaa Tilfaslde, sont ere al deles uundgaaclige, naar man daglig lener samtnen, hvor det oilde viere til den starste Skam for mig, om jeg ikke enten henvendte mig til Frnen eller høfligt svas rede hcnde, uaar hun havde Noget at sige mig, uden at jeg dersor dehnt-er at fort scette Samtalen, hoad der da heller ikte passer sig for mig sont den Yrtgre. Tet soretomnter mig dersor, at en saa sor standig Mond som Or. Flindt ikte med Rct can gjare en saadan Fordring. Te sagde jo ogsaa selo, at seg stnlde vise Futen den samme Agtelse, som enhver zremmed kan gsore Fordring paa i Dereg Hug, men det sker jo ikte, naar ieg op traeder imod hende paa den af Dem fere skrevne Maade.« »Med Hensyn til, hvad Te yttrede, Froten Bagger, at Fru Flindt mutig henvendte sig til Dem, saa antager jeg bestemt, at det aldrig vil salde hende ind,« soarede He. Flindt ikke nden en paafal dende Bitterhed. ,,ch betlager meget, at De nerer Betcenkeligheder ved at tage ii mit Hus -—- som en celdre Mund kan jeg imidlcrtid sige Dem, at jeg vil satte Brig paa Deres Personlighed og Lprig tighed som ogsaa Dereg Grundiætninger tiltale mig, og dersor vil jeg ncrrmere overveje det Hele; vi blioe maaske dog enige, naar vi tale samtnen igjen, og om saa er, Inster jeg at vide, hoornaar De can overtage Deres Hort-o i mit Has.« (Forts·) ---ckc-1-n.- sssss .WI« .- IIÄNRIIAFULUNZ « , »I s zu Ub. Mch susmi ck, A. Jl. Kein-all, L.Ä«.Mc(8a1·ly, W. Vl. Wilh-n ilmss ’ Vicenz Amsjq Jlszsiit muss LIM1184N111011k11413ku1k GrundkapitaL Eis-SO, OQO. k) s-i«. FAU« NknieAstsAx Hm oft-Undequ TdstcnlvisokstcfmämJ icdsö:c.s. thue detach pna dcpoucrcdc Summen --«-—-Dire«prcrx T. l-«. dinUAlck«1«Y. IV A· UsllkHt )N« lll.’H«l’l«’J) EFtU Us. A.A.lcl-1N1)A1J.. l-1. Id. N--U( slkNlUlcx Um li. l«e;m. A. li. Ruh-. (’. (’. llkinsmk lssemiklnHL X’Ii«t-1u. Ävktlsh lcitssnrskh IlZTEIxTTgMIMAkLIMIT Mmiudeuq Position-rettuqu ist-forw. Penge tillaansz pau gunstige Gelingt-Her paa fast Wie-nimm eller personlig Eik kerl)eb. Vekcslre ubstedeo paa alle lebende L lex-der i Werde-se Dnmpskibcsbillettck til og fm Europa scelges. Romeo Public tilstede i Bauten. . - .. - . I ts. c. Schlyteeu, Pensi- mo. N. cchluietm Ass. send. ZEIT 0F MARTHE-ZEIS :1-ntu»s)e()»s e i» « —— l) I » N ldetsksk lldspker almindelig Vankfotremina. Korrespondemetx SEkkis LPWUIIWIW MWM JUWM Andern-un lcxelmnw National Bank tin , vilketbe r esmod ei li Beben-h . M7WY"MF-N-Y g, b sp a W g ,«g Omuha NUli Bank, HsjesteRenle betales paa Pengr. iom Ind- must-U Nkznkksscxe »m- paa mngm zw· (!if,sz(xtis Nation-II Dunk, I mum- Ist-AN!1.N-s.nk. NUTÄRY PUBLI kilstistlo i BIUILML Pf Mist-« MMMWM gez-L ———— Circen-mer til » Howaxsd County Bank, Fl. Pilz-Ä JNYFÅJJJXXekL Autorin kupitxilx dJmWstk - l »Hu-mit k I; it: sl HFJTWW lldfpker nlmcnbeltq Nunhnuenunsp Nile-let ndnekmss pnu nlh ( umW.-l.--1enbe lym I . s s . Pampth Alleine ttlmmi.s, til ng W alte cui-unruh- !-nnitcsr. ist-»He nnluunch mm gute stige thknmsp VIzum-1ldhmnume1ixxxiheixmmeen speuahti I. , , f q-- --- s A. l«). (·.-.U)Y N.W. III-II l« U. I«I. lUIIXNJ l'-- -i·cI-sl Forstc National Wärst-. · --.--c St« Pitul N(sl)1;ssl(;1«s Autorjsspet Kapital. W. M. Koboldning og Om- Icqu W M lldfmn ulmindtlUI Bankfonuninq IIIHIIH Isksnhs -.» pun dqmneudc Stumm-L caslch III-http lntalbau inlIc Ists-thun stonc kakk Ni. Sjøholm -—))!DRUGGlb T OG APOT IIIFKEI,E-s:s— —- I urlumcllt r us — Læ ecnit1!i-k, Nod-einen l((emiknli(sr. l'uI.(-1-IIn(-.ilstritten-. Mulin -, IVunsostosstsh L I-. HGIGÄRBR ÄF BEDSTE KVÄ LIIIIETKTJ U- Lckgensccmer udsyldeg omhygqchgt paa ruhmsr inne c ksgncL M. Siehelny Daimebrog, Nebr. Dampfkibsbillcttcr III; IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Hut-EIN jIxILI Uplldlxunl I«HI«·I I·II' III-»Hm liiUlIIIIILZ Grundcicndmn fIrchsIo oII bmtcs IRS-I llgt Udlmlq of IIIIIIIIIIVI » -:III·I I fIII II. · I II -II: TIl lIIHIIIIII III EIIlII :Pcnge IIdlIIIIIII·«:I I IYIIIIIII nnd IT Il» .I-.··I«II« VII-usw II—II;IIII, III; IINII IIozzstI Im Idcll Ildgifl knd ».’II"(IIIIDIIIII Pf J-!I«IIIII1-II«I«« IIII ».’ll«IlI-III«. AnföguIng taIIgiIIIscIss ved III-Id. Osten, Nuftcty euer IJJM M- Mz!--z«2-I«-z. F-. Fee-Ä XVI-XI ) DR. N. ROBERT-Ec 41 S. Mart Streich Ishicagm Ju» ex IssdeIIIIIII IIIII O. ·-!IsI·I.- «IIsI I-.III-I IIIrsts I I IbIsIIIIIcI er tun IIrIIIIIIrreI IIIIII I» ; II., III I-I des-I einicc IInIIdIImviIle VII-II I Austritt-, IIIII IIIs III-II VI- IIIIIIIIIIII I-III·.» citkmnsle Isg rinqu -II.IkI IIIIIII Il IIIIUK ,;II·I II .I:I:-" III III II:1-. oq kIIIIIIJle IIIIh III:1«II II II·· I»I· sum-: I- r pün Ach cgel Syst-II. Dukqu Vetmnvlmp Uhr-den« TIIIIIIIIIII Den III-erste VII-m, Initpenc liebste Im statt-mir Modus-Inn III-. billig demung kk ywp Imka Psukmkk III »Im-Ist IIII med Zutun-d faa more VII-ums vIIII. ; I I stIwI Rhea-nationa- III Glat, Vsyftfvgsomme, i Aronisic Sngdo un t« dseIIkIIIsIIdIImmn Ins-I IIIsiII II. r dankt III For III-III, ZIIIIIIoIn III-two Evatsklin vortedequ 2IIIIIIIII0IIIII, Ins III Hut-unmen iokmukede cause-.mdtkyktciudoitkmni1m, III-an Blut-, Strafm- I::II UIetIelIIIIIkI Its few-i Utvu sag-, usua, IoII auI kroIIIIIe qupomnm IIIIIIIIIIIII IIIIII fI I:Hk1. vspndcsngdoininc IIIIIIII rI III-E Ia. IIIIII Ists-Indequ SIIItkIelfr. Ren-o wahrt-, Underlsviswrveacn angeln-Costa Revis-II Mit-II. Leuten-hom. Qualm-tut II liIIIIIrsI I:: L. III EIIIITI III eIeIIhoIIIIIuIIII Iok Indivva behauptet Ined dIII UhIrIIgftr LIIIIUII, III kHIIrI IIIIIIIIIII TIII II·I ’II- hoc-I IIIIDI e III III LIIIrIII It Privatc Sngdosuincu IomIIIIIIIekI III llIIIIiI IIIiI UlsIf III« IIIIIII III 1’!«Icr:I·.I r, Intng Vaqu nnd IIJ tIsI II- form-III III III-II, gen-III Stoppelfe, Ich as Unaddom III VII-straft. Man III-· Rand on KIIIndk umfka III III-reimon IIIIIIIIIklIge list-Impulsen Rote- Isq Amte Lands-muten III-III RIIIIJ ::III: ::III UkIIIlIIpIIInq, IIIIIIIIIIIIIII !:III-IIII III I vol-ein ten-»Im vId IIII - III ·I·I« I IIIIcIIdIc III andre hetvckkende Lage-. UnIIIIIII Inmier :-- IIstIIIL IIII I- IIIII cIII kIIn ck BIquckI III EIIIIIIIIL ainIIIc III II III IIII«UI· LIsIuI III qI«kIII«IIIIII fuld TIllItI III mu, sum mit Irrt IIII II III TI I dtIs IvIgIrIII I« Ecke-Ihn II« II. tut-au- Mel-Inn er IIIIdIz ou un: II II cIIIIIII I oII I Inbeer demnIelIIIlIkd I s f e·I III IIIIII IIIIIIOII Bo: IIIU II: EIT« Ist quII I III xægcbog or ( ;thver, III-use III III LIIIIIIIIIII«IIIII·I-IIII III d-IIII.« s s !I«:: I anst, dI a! IIIIIINII act CIIITIIIIIIIIIIIDI Yr·: IIskI - IIdOImIII, dckcs ssIIZTDWIZthI Ig stut. IIIIIDIQ IIII III III-ver ved MIIdtaninIII III« I-·.I «I!IIIII »Im I·IkI Ungdynnncns qudgivcr, III IIIIocIIdIIIIII IIIII Is- ZIIII II.-IIIIIII-.II»I»I IIIIIs « III-make HIIIIIIIIJIHIIZ 11.·...«:.II( IldsL«II-I..III IIII tiefes Folgst etc» uq durdrTasIn II- auIs III-Ue Mond. SIIIIdeS Im I IIIIII-.:Irt LIIITIIIII ved Moquelsc III ( EeIII I Inmckrler. » Konto-Inn Don-da« 9—I: IIIsllIIIdaIc 10 -I. VIII-e kIIIIIIe Iknpes mIsd satt Tilljd ss set UMIIIDCD di qu Ielv IÅUI Person III-bun- læIII IIII IIIIIIek dem Ins-. AllI VI IsI addueikreö .R. oscnbetg, 41 South Clart Sttcet. Chicago, Jll. -.',, I