Ven og lians »Zum-tu
Äolmsllinzx
M
J. Z. Is. Früh
- 7 i. --—
n. im fouy :Uk«.)
HJ
»z» WH ch attfor godt til nun
«z s k: beizum, og du lmn Muts
mit-in m Timcgtid hocs FO, fon«
M your at folge lmm til hrnkcv
t '
«
»
»
C» quuingc du Nin-neu bog ocs '-.««
c th
mith- ui mein-X nun-de han,
; Mhm virus cn Tmng lmndc for
Kuzunin .Hj(’l«fc.«
gdcstcdct blivcr tmturligviszs l)er,«
Mk jeg, »tl1i Tu man bog se Ag:
):1.s.-s:sc Um Rast-linde, for Tu sor
V-;-.«
; Hm nogmsindc sit« mit Aligh
«; kam-, ved jcg ikke, Incn at han
chci msd ch1«r1ttimlinq, om der
innle m Forsmuclsc istond, Um·
Hiscisist ons, vq lldfuldct oistc, at
c haudc ragst feil.
1 Mitk- ,on«111idvax1 gnv Lin m
j: ,’.s.·s:inst i dct Onkel, hour han
k sm, lnmrcftcr oi sulgtc :)(C«gic
til ch Tnmpskib, der skuldc forc
il Tusklnnb.
Fuu Find var i den heftigskc Brock
da hun sang Agnete og mig Far
clmvcr jcg ikke at sigc. Lind sog
krimod met-c koldblodig og sngde
cd Jlfskcdrm ,,Farvcl, min Ben,
at spart here fra mig; Din For
jyncs at viere en fortmffelig
e, og jcg er ovnbeoist om, at hun
jme Tig lykkclig. Fnoel, min
kjor hain eudclig i ftramme Tollkr,
llmn gjorc Alt, hvad De miskcr.«
eriom Tcrcs Kom- haodc gjort fan
vck Tem,« fvurkdc Agnctc sntilendc,
lmvde Te ifke forladt og idog.«
un, fkuldc jeg saa lmue den Incd paa
n·.-« udlnjod hnn lecndcu »Und saa
; nusn nu Faun-l og Nud vcrrc mcd
chmc ! «
andt Isc Vntdegauc1·, sont pkm Bruls
uxxixn prangt-de i von Hug, um- rig
n kostbar anxsfl)utmft"i11c, paa Unit
H indk1,1"um«1«ct isszsic Ord: »Im
Hiixc «LTci:1-.c:-·« Mcn baut-c min
k«-·;jrql)«1:sdcdo·q forth-uska ul lmvc
Rennen-c hogs og den Tag.
'3!·«j ts- u d c . «««-«
I-·
«0
amiljcn Flindt.
Forttrlling
as
J. J» F. Fkiisu
—«j,«
chseselskaldeL
esaa ltchttgeligt det et· paa ett Reise
Ictnbattett at træsse paa Medrejsende,
oed en 1ctog behagelig Samtale sor
at iorkorte Rejsetidens Kjedsomtne
ed, ligesaa nheldigt, ja hartad for
let er det deritttod, naar ntatt kotnnter
at tsejsc samtnen nted ett as disse
kkentttskitter, der ntenc, ctt et Lie
« Tanghcd er en forspildt Tid as
H Liu og dersor ndbrede sig snakt over
t, sttart over Dette og tilsidst begynde
otttrlle detes hele Lin-I Historie-, lige
derccs sorste Barndotnstid, give Be
ing otn dereH Ægtcsælle, sorttrlle
tttpler paa det Bid, hvortned Natu
har begin-et alle deres kjtkre Vorn,
att til Gjettgjæld oille have ttttje Be
otn deres Medtejsendes Littsforhold
lit, hvad derttted staar i Forbindelse.
tttjtter ikke, at Ttt indskmnker Tig
Ct nmte Ja — Saa — Nna — eller
etLigttende, thi stige Udltrnd er dct
tntne for dett Fortællende, sont naar
figer Http til sitt Heft. Heller ikke
dct altid hjtklpe, at Du ontbytter
peen tned en anden, thi Du satt der
ffe samtnen tttcd en Person as samtne
r ctt ettdtttt vcerre Scags, for Et. ett
litikttg ex profossoz nej, Tn tnaa
EDig ad sont den Herre, der tillige
en ttttg Dante traadte ittd i en anden
MS Kottpe, da Toget stattdsede i
thust.
ettaf nentlig samtnen tned en celdre
M« sont var kommen st)dft«a, og for
Taste Revanche sor den Ensonthed, hatt
Ildfte Tinte haode vceret sordontt til,
kS kastede sig over dett indtrædendc
THE, udtalcnde sin Gliede over at sknlle
lItatte Rejscn i et saa behageligt Sel
TFU ttys Ankotnne, det- ikke syntes at
« I mindftc Forbittdelse nted den uttge
W- sottt tttniddclbart efter hant var
adt ittd i Konpeett og havde taget
W fkraas oversor begge Meendene,
Isadde hver i sit Hjjrtte, tog Tingem
II den bttrde tages.
HM begyndte ttted at spare i korte
Welfesord og endte med sørst at nikke
ITerefter at salde tilbage sont i en dyb
n.
o
MJVS Udk ftm Wnd lian sover,« hvistedi
.den gennle Henk- til den nnge Pige, sont
.nn nmatte holde sor. »Jeg can tkke be
-gt«ibe, at Nogen knn sove i en san sinnt
« Tnmeg Ninunicxscz nten nmasle er des
,F·kat«"k"cs Eil-. Hader ellcr sei-new Hex
jNeinal «.«'
J »Juki-en as Tele!n-,« same-de den nnge
· Pigc leende.
»Ja, Te innn deg nett-e i Familie mcd
"hant eller han nma idctmindste neu-e c«
Veljendt as Trin, fide-n Te sntgeo ade«
»Jngenlnnde, niin Heu-e, jeg hat« al
drig set den Mand sat«,« saldt den nnge
Pige hatn i Talen, idet hnn kastede et
flygligt Blik til den Side, hvar den sor
nientlig savende Heere inagelig hvitede i
Hier-net. »Kanduktm·en viste Inig ind i
denne Konpe nsniddelbart ester hanc, det
er det Hele.«
»Ja, san! Tat srg ndbedc Inig »Fra
kenens Erede Name, thi gist trae jeg ikke
Te er.«
»Hvoras antager De det «:'«
»Jeg beder tnange Gange one For
ladelse, inen jeg syneH rcnt nd sagt, at
De er baade for smnk og sarnng denn-«
»Tak for .ti’omplimenten; men for
resten beviser dctLe da Jntet, thi der fin
deS dag vie-kein; inangsaldige baade nnge
og sman Koner.«
»Ja saa, det sknlde glakde mig paa
Deren Mande- Vegne, oin De er gift
Maaske jeg inaa udbede mig hans ertede
Navn. Kan verre, at jeg saa kjender
ham, thi jeg hat« et Ineget stort Bckjendt
scab. For, see De, her i denne Bug op
tegner jeg alle de Personers Navne, jeg
paa alle mine Udslugter konnner i Be
raring nied, samt deres Stand og Stil
ling, forsaavidt jeg agsaa saar dette at
vide, ag naar jeg saa i Aviserne see No
get am dem, s. Er. at de ere blevne gifte,
have tjøbt eller folgt, ere konnte tilskade
paa en ekler anden Munde, ellcr salig
l)ensooede, saa er dct ligesont jeg see dein
lyglevende for mig. Tet oil dersor glasde
niig ineget, saa ofte ieg serTercs Navn,
at taenke paa den behagelige Maade, hope
paa De hat« vidst at nnderholdc tnig gatnle
Mund under vort kottc Mode-. «
»Der-i Pan jeg ntnnlig tjcne Tem,«
asbrad den nnge Pige hont, idet hnn
skjeeltnst tilsajede: ,,tl)i det nilde ja viere
dct Sannne sont at berede Dein en Hirt-te
sorg, naat Te saa lasste i Avisen, at jeg
var dod·«
»Hnad tcenker De paa, nein Ft·al«en,
thi jeg antager nn hele Tiden, at De er
unst; jeg er jo inange Aar crldre end
Tex«
,,Vit·telig"e« spntgte Fratenen ligesoin
sarbansetz »det slnlde man saannend itkc
se paa Dem. «
»Ja, da erdet dog i Sandhed saalede15, «
vedblev den gode Mund synlig smigret,
,,og jeg hat endogsaa Besen ganske vist
ældre end De vg, Heeregnd, siden Te
ladet til at interessere Dem saa ntegct
for mig og min Familie, kan jeg gjcrne
forteelle Dein, at det netop er for en
Datters Styls-, jeg gjpr denne Resse.«
.,,Er hnn syg?« spnrgte den unge Pige
deltagende.
»Al! nej! Gid det var san vel, havde
jeg neer sagt. Nei, Ulykken er, at hun
ikke kan leve lasngere samtnen nced sin
Mand.«
»Fy dog ! « udbrad den unge Pige uftis
villig.
,,Fy, ja sy, det er let sagt; tnen hnad
inener De egentlig med det?« spnrgte
den aldrendc Heere noget stadt.
»Undskyld, jeg hnskede ikke paa, det
var Deres Datter, hvorom Talen var.«
s ,,Aa, det maa ikkc genere Dein. Sig
’tnig kun Deres Mening rent nd; haar
sor sagde De Fy?«
»An, jeg tnener det er stygt, naat en
Hnstru ikkc kan leve samtnen nie-d sin
Mand,« svarede den nnge Pige nplende.
»Ja, nten naar nn Manden er et
Æsel, en Dtillepind, en Hastyran,«
indvendte den gamle Mund noget heftigt,
,,hvad siger De san?«
,,Ester min Mening maa hun alligevel
bære sit Kot-S og ved for-get Linhed sage«
at bøje sin Mands Sind til det Bedre.«i
,,Men naar han nn er aldeles tuned-I
gjarlig ag niimelig2 «
,,Saa lad hende sarst se til, one ikke
ogsaa hun hat Nagel at bcbrejde sig, thi
der er dog vist Feil paa begge Sider, sar
det kotnmer san vidt imellein Ægtefolk.
Men tillad mig at asbryde denne Sam
tale,« vedblev den nnge Pige, »sin vis
selig maa gsare Dein ondt.«
Nu holdt Toget ved en Mellemstation
og en yngke Herr-e traadte ind, medens
Manden i ijtnet stadig forholdt sig
rolig. Den unge Pige blev seerdeles til
sreds med, at Selskabet blev for-get, thi
hun antog, at nu koen Turen til den Ny
ankotnne at blive examineret af den
Gamle, hvori hun iinidlertid bedrog sig.
Den ufortradne Spstger henvendte sig
straks til stn Sidemand need et:
»Goddag, Goddag, min Herre, vil
De packe saa god at dstnme imellem mig
ag denne unge Dame i en Ægteslabdsag2
IMen maa jeg first ubbede ntig Dei-es
Yes-rede Nov sen init Nniin ei Schonni
en jeg ei niikelig Fininmeunnd til Tse
s nefte.«
; ,,’.)lltsao eke ni Navnestettei«e, Heiit
iærede; nIen jeg sknlder Sondlieden ni
snmatte tilstno, at seg er niikeiig itte Kinn
Yinekmnd ellee snodant Ninset.«
» »Wind soi«!lioget,« ndln«nd Hin Eilionnh
sidet lmn nied den stoiste Inei« tm sin
d Tegnelsog op as Lonnnen soe nt nolens,
Her De vgan en Stoc-, hon, limi, limi;
nien seg tor needde en Middagosnnd i
Hotel »Rondeeg«, at Te itke stnner Te
res Neinn snaledeci sont jeg, tlii jeg stnuee
det ianledcoz S--e-l)-o--u-dobbelt v,
Schonun. Hvordan lnder san Dei-es·i«
»Dek; holder Inig til det danske v istedet
sor det tnske og kostet n’et bot«t.«
»Ja, det tænkte jeg not; nien nil De
dernasst for godt Vekjendtstabo Stile sige
inig, lsond De ert«
»Ein Lieblittet,« sparede den sei-ein
niede, ,,kan De notcre inig sont en Nes
sende, nnen til Wiengsield niaa jeg have
at nide, hoad der er kommen intellein
Dein og Deres unge Feue, thi jeg anta
ger paa Fokhoand, at den betone Ægtes
skaliosng er nullein Dem, ellero er det
tennnelig vanskeligt at san de fornodne
Oplnsningee, sont ere nodoendige for en
retsæidig Dointner.«
»Oui« haa, hau, nei, deovckree soe
inig ere vi ikke Mond og Kone og tjende
soa lidet til hinanden, at jeg endnu ikke
har saaet Frskenens Novn at vide. Di
sputen koni alene deras, at Freken given
udelukket.de Konen Skylden, naae der
konnner Spektakler i Ægteskobet.«
,,Deri tas- jeg ikke ubetinget viere enig
sned zeotenen,« indoendte den yngre
Herre, idet et Smil gled over hans so
oiale Ansigt, ,,tl)i hvad skol den stokkelo
Kone gsoee, noar Monden kreenker hende
eller iktc lader hende i Fred i Hufet, oni
det sao knn er ined Snak oni ingen Ting,
sra den tidlige Morgen til Aften silde·-««
»He-ice De, Frokenk Aldeleg niine
Ord,« ndbrod den Guinle tiiumserendr.
»Jeg san ntnulig iro, at en Mond kan
krcente sin Kone, naar han en Gang linr
elsket hendc og hun oingaas hain Ined
Jtherlighed og Foi«standigl)ed, og hvad
hanc- Snattesolighed og andre Entna
sknvsnker angnai«, niaa lsun vitkelig bit-re
onekniedl)a1n,«induendte Frokenen blidt,
men ojensnnlig lidt tjed nf den hele Sant
lIilt’.
»Gan oelsigne Dein, Fi·økett, for De:
reizs niiidc Dom, der gjor Dein sotn ötvinde
san nie-gen Mit-; var jeg ikke gist, friede
jeg iil Dein nied det Samme; jeg tog
visl ilke sejl.«
,,Men Inaosle tog sno Frokenen fejl,«
indoeniite Kannnerraaden, ,,tl)iBii·kelig
heden ei· aldrig sont det Villede, inon
Udninler sig, navnlig betræssetide Dis-gie
stabet. Gnd ord, hvor god Ægteniand
De vilde blive?"
»Jdettnindste hat inin Kone endnn ilkc
klogct ovee niig,« betnosetede den unge
Mond sniilende.
»Man jeg bede de Herrer sige mig, oni
det .næste Ophold ikke er ved Lange-atsl
spurgte den unge Pige, niedens Toget
holdt, hoitken Tid hun bennttede til at
sremtage en lille Pakke.
»Jo, ineget rigtig, og derester i Nan
ders. Hoilken dejlig Nngmartl« vedblev
den sidst indtraadte Heere idet han pegede
nd ad Vinduet.
Den unge Pige hovde iniidlertid anb
net Pakken og toget tre Roser ud as en
Æske, hvilke hiin derester sotte soaledeg
i sin Hat, at der var en rod Rose niellem
to hoide.
De to Herrec opdogede snart den stete
Forandi«ing, socn syntes ot interessere
dein i hoj Grad, ja den gatnle Heere greb
endog til sin Tegnebog.
De hvisiedc nogen Tid samtnen og
endetig spnrgte den yngre Herre:
»Vi! De itke not være san venlig, bed
ste Fkoken, at asgjore et Væddeniaal, sont
oi To have indganet. En as os mener,
at det er Kjæelighedens stumme Sprog,
soin disse tre Roser sorteelle og soin tun
en eneste Lykkelig kein tolle, naar Te
moder ham pan Stationen, niedens den
Anden benægtee dette.«
»Tor ieg spskge, hoorom Bæddemaalet
er's « asbrod den unge Dame.
«Det gjcklder inn, hvem der skal give
sei Middagotnnd i Hotel ,,Randers«.«
,,Med Tilladelse,« vedblev Frokenen,
»har Modstandeeen ikke angioet nogen
Grund, hvoksoe han trot, ot jeg hat sat
Roserne i Hatten, thi en Grund inoo
der so dog eint-ges at viere. «
,,J den Forudsætning, at De ikke vil
tage ham det ilde op, skal jeg gjeme sige
Dein hans Mening, som er den, at De
ined Rette antog, at Roserne tage sig
bedre ud paa Deer Hat og dersor oare
bedre onbmgte der, end ved at ligge i
Æsken til ingen Verdens Nyite.«
»Du er mig natnrligvis ligegyldigt,
hoeni as de Herren-, der vindee eller tabee
dette Vaddemaal, « svoeede den unge Pige
smilende, »tnen dersom den Täbende vil
love poa Æresotd at lægge en Speeie i
.Blokken den sorste Gang, hon gaar i
ZKirkey forttdfnt tmn nonensknde txjm du«
Hinn itnt im ttntn sier Ntnndrn til, nt
jrg satte Woferne i Hatte-»I
« ,,;kndganrt, indgsmst paa L(k«t·eoord,
likte fnntt Lnx E-«1nnttn«-.«
,»"n, Jst-. Stint-, indxtanet tut(1«.’ls·"t·ccss
l ord, « femredc sknnstnctrnnben og stoq tin
«.t««mnstd i den Andern-.
»Sage» ist« fisnpett tien den,"· tottutte
den nnge Pigts teendc, »nt im bringet- en
VenindtU der seto er foklnndtrt i at tnod
tage tnig Pan Stationcn t« Lungnm og da
hnn frngtcr sor, at Kasten, iotn ttte tjcn
det« Illig, ligefaatidt sont ieg hinn, og lmn
del-til ittc hat« opfnndet .tttndtet, sont
nmn sinkt-, itke oiloe henncnde iig til Inig,
hka godt jeg end bteo bcfkrevct for hont,
encch vi ons, nt jeg sintde satte disic tre
Roset« i tnin Hat, sont Te set-, tht san
nnm han dog sikkerlig faa cjc paa tnig.«
»Im tnnde oittclig hinn- Lyft til at
bebe Dein taane inig Rost-me for at sertte
dem pan ntin Hat og san tnnns den For
nojetfc, at se Karten-I Forbanfclsc, nam
han opdagedc Rost-nie paa en Herren
Hat og itke paa en Tatstko,« bennntede
den nnge Mand.
»Ja, men hvem hat vttsidet?'· ipnrgte
Kasninetsmadetu »det har nntnrligvis
jeg.«
»Von ingen Maude,« proteftekede den
yngre Hin Schon. »Kannnekraaden fagde
jo, at Feste-ten hat-de sat Rossi-ne i Hat
ten for Pyntens Skyld.«
»Ja, tnen De sagde, at det var af bat-e
Kjarlighed.«
»Alle-der De mig at dsntttte7« bemitt
kede den nnge Dame, ret som Teget holdt
ved Langua.
»Med stsrste Forttsjelfe,« udbwde
begge Herrerne.
»Sta- dsnnner jeg, at J hat tobt begge
To og ikke nma gtennne FaitigblokkeIH
noak De en Gang konnner i Herrcns
Htts.«
Dertned rejsie hun sig op, nikkede ven
ligt, idct hnn lind sine Medrcjsende Far
vel, skrcd forbi den tanfc Passager, sont
nn ogfaa begyndtc at tote fig, og hoppedc
ned paa Perroncn, huok en Vondckort
straks kenn hendc isnodc Ined Inangc
Stint-ind.
»Der hat« vi nltsaa Venindens Kndsk, «
jagdc den yngre Herre inde fra.tcottpee11.
,,Og jeg, sont iktc engang fik hendeg
Nnun at vidc,« snktedc den Gnntle.
»Tet skal jeg dog sc at faa fnt paa,«
bennrrtedc den Unge; »bliv De btot her
saultrngc, He. stannnerraad,« hvorpaa
han, nmiddctbnrt cftcr den tnnse Herre,
fotlod Konpecn.
—-——·-—--·
,-«
L
en tnnsc Mcdrejscndc.
Quart-TM dct lnkkcdes de wende Her-O
m« Schon at san deres kvindelige Reise-«
falle-s Nann nt oide, har- jeg ikke scnere
ekfnret, og de( er ogsaa nden Betydning
for vor Fortcetlingz tnen kort effer at»
chfrsclskabet havde tagct Afskcd med
hinandcn i angonen, saa oi den unges
Dante rnlle hen ad Veien til Venindensj
Hiern, yoor hun og hendes Mand vedj
den hierteligste Modtagelse straks over-;
tydede den-es ijst ank, at Veninden sta:
Vnrndotngdagene, der var nogle Aar!
ældke end heade, var det smnme kjarlige, F
vartntsplende Versen sont den Gang og
hendeg Mand Elskvardigheden selv.
Ida Bagger havde miftet begge sine
Feraeldre i sin fibkigste Barnddni, og
Mond dc havde efterlndt hende, var for;
YSIorstcdelen gaaet med til Opholdet i
Icn fjctn Slasgtningg Hug, men da heil-J
Ides Opdmgelse endelig var suldendt ogY
hnn var istand tit at tjrne for sit Brod»
var der endnu Saatncget tilbage af den
Ilille Fortune, at hun tilstmkkelig tut-de
Jsorsync sin tnwelige Gurt-erobe. Ta
Un gjorde hcndeci Bekjendtfkab, havdc hnn
jnft forladt et Hug, hvor hnn i flete Aar
haode opholdt sig sont Lærekindez nien
ved forstjellige nheldige Foretagender var;
zannljens Ikonomiske Omstckndighcder
bleonc scmlcdeg, at den maatte indstrænke
sig paa cnhver Monde, hvilket var Grun-»
den til, at hnn i Lieblikkct var nden
jBessjasftigelfy og dct var derfor Ined denI
Ist-nie Paaskjonnelse, at hnn modtog sini
Benindcs og hendes Mauds venlige Til- !
bnd otn at opholde sig hog dem, indtil cnl
ellexs nnden Plads tilbod sig for l)en«re.
Nogle Tage spr Jda Baggcrs Ankotnst
til sin Venindes Hjesn havde hendes
Mund onerct saa nhcldig, ved et Fald
med fin Heft, fot«uden et Benbrnd ogsaa
at pnadrage sig saadanne Kantnsioner,
at han i leengere Tid maatte holde sig i
Stilhed, vg da han for-neigt ikke var syg,
faa faldt Tiden ham ofte lang, da hans
Hnsirn, paa Grund as den state Hur
holdning, var forhindtet i at viere sau
meget om ham, sont hun ansiede. Tet
var dcrfor den unge Kone dobbelt kjcert, »
at hendes Mand, der itkesidligere hasde
kjendt Frjken Bagger nden af Nava,
splte sig saa tiltalt af hendes milde, ven
lige Besen, at han selv pnskede at have
hende til Sygeplejerske, naar hans Hu
stru besiegede Hnsholdningeik Gott«
(8«d. Mc « o 1·mick. A. A. Rendnlh T. »Z-. :1.’·’c(cintu, STE. Jl. Wilfom
Hut. uskmsmx Knos. JHHL Uns-»j.
citich1ssisNati()nal-IsBank.
GEMEINER-SEND
III-r artitindclvixz ANTJUXsotrefuin ndscümx
Mute vctatch pan dcponcrcdc Sunnucxu
»Dir-stinkt s
«1«.l«’. MU(JAU«I’Y. WH A. IVllth ON. llURUsHU A(«-c)li,
A.A.l(1«’-N11A1.l« l«’..1).N(«.(’-(")lckNlUlc.
(-m. l:. Leim. A. l««. Only (. (. llzmsnm
Printnluut YltrssIIh Abs-Isl. Haku-»Nun
IUTEHHAHW.,-stMc
Almiudkuq Vanisprremiuq now-seit
nge tillnano pna gunftigr Vetingclsrr pan fast Cirndom cllrr prrfonliq Eik
ku·l)kd. Bebt-lei- ndstcch paa alle lebende Stkisdnsi Vordem Tsnmpfkilscsbillctm
til og fra Europa faslch
Roms-U Public tilflcdc i Banco-L
s. L«.4Schlfytcm, Pmm , « Jun. W. Schlytmh Ass. Osak
ELIIT OF III BEIDE MS
1)unnelns()g·, Nebraska. ————
Unwissenden-en
4Ante-Meint lcxkslnmzm Nation-II Bank
Udspker almiudeläg Vankfmrctninsp
Særlig kpnmtkivmhcb ihn-ach Jndkaose
tin , oilket bespi- es mod timeli Vederlo . NR VmUFs N· V
s h g g « g l Omkclm Nunmij Bank
HotesteReme betales pao Benge, sont md ! »Hm-L Neu-www
jenes pas leuger de. " l Ostizskllki NUUOIIUI lelnkp
ukANn Ist.ANt)«Nt-.uk.
NOTÄRY PUBLI til-t(sci·si Haus«-m
w- - s« . -
D! Wes-« EÆFZIWMZLWML
— tsficrfolqcr til »s
Howard County Bank,
.87. Ase-Ä A""y(«Z»«-»-(««.
ÄumriHTct kupikxilx RLFHWIW Linn-full kzipjfgilr ZSIWW
lldførcr alnundclig «««(1ntimustiu.n«1. Bei-um ndssihcsxi nun all« minnt-ou Muan Wem
Tampfkilm Nillcttcr ttlsalgi:., til csq Im ullr csnwpkmhs Punkte-: fis-me udhmnrxs Ima gnu
stlge Vilkmn·. THng lldl(l(1«tti··1(«1·tqixkusHatmccn cum .!I«:.
Urk- ,
A. R. (·.-U)Y, N.W. Wllelhs CO. Isl. LICANJ
Presthtsnh Yjwplstx Blum-UT
Forftc National Bank.
-«ss——0- st« Paul, N(31)1-isski1 »Es-»
Autoriserot Kapitals MWQ - Zehnldning og Ovsrskuäs MM
Upforcr altnindelig Bankfonsctuing. Neum- bctalch pua drponerrdc Sttnuner.
Saslgcr Vekglrr, betalbnrc i alle Beiden-z starre Vyer.
Wi. S i ø h o lm
ADRUGGlST OG APOTHEKER,1-s-—
— For-lumde di —
Lægemi(1!(sr, Modus-isten lcunsilmlit.sr. Putcsntcnetli(:in0k» slszling, FarvostokfeL
HGIGÄRER ÄF BBDSTB KVÄLlTETJHL
sk- Lkrgercccpter udsyldeö omhyggeltgt paa enhock Time i TIgnet.
M. Sjoholm, Dannehrog, Reh-.
Dampfkibsbillettcr
m; JERNBANEEILLETTEH
Suslgtspi Imu lltsnslnml tsllcsr i·«-I·«k»nt.:u«t HismlinxL ---—
GItmdcicndom strich og bytths
Ei rigt Udnnlzx nf rxsfsmhhr Jus-im- i din justme Lin-u Tu- iunksz til Entg.
Penge 11d1(1e11n--.- i smnnc nnd II. xvsct »Es-nn- tjskmzhu kurnth ch; ubm ringen an
den Udgift end ,,:)cccnrding of II’c’m-tgnqc« og »’)ll-p’n-nc(«.
Ansöguiuq tun qspres ved Frev. Osten, Mistw, euer
fis-MI- MMJHZTM .87. ZZZZÄ JVCJL
DR. N. Mswsmq
41 S. Mark Strcet, Chicagw Jll»
er uddqnmsl vcd Cummz Urstr Verwendet-» w, )",ww1!a!-«k. Mk
kalt-irrer I kmr rzcs «.«:«r, H; et das ernste standjsmvifke Lea-ge
Amerika, iimi sur suokt Vetmnotsiq mueur aftkoaicte vq
tivqte Suadonuus nl Obst-elf ;’ ig » ishr-« til .t tue tsg
krvvcxle med notic-.-u;1b.utst«e Bank-Du pag den-o met Spros
Tuklig Ach-Instink, Ums-selig kaue-he7s, Den »Am
cum-up Rufs-Deus bei-sie og has-mir Wer-trinkt« Ha tun-g dem-Ums n yvau mu
Pqtimuk m kyyvek III nnd Zittern-) t.an»gj!ktkakgnmq zum.
Kronifkc Sygdommc, W stieg-»sam- « W-, Wams-www
· evcrfyadomkmn Triwipsla ist«-c Martia Ast-t
his-M, Zins-hob new-O III-em- povcvvmr. Somit-solch Inb a Ist-kommend
drum-rede Innre-, acht-tm sindsimnnmw wem Blei-, Strome um« s ern-Ich- Uc
em Masse-Im Ist-net, tun alle kromite Gnade-um« beshandleo wo sm- cho.
st ndcs dqmmc sum-m Stegs-. tmiom atmindetig Tonkreis-, Ren-e
vaqtmy Undekliyivndiskkh ungeskncofm Irr-inu
ottom Landsmon syst-Inclu- vg builhssiiomvcisl »wir-km csmdomsakltq Im- Anmka
behandles med bis-I ndkrllgste crust-M ug taten-s Imange Ttlsccldc hour mmre Las-Irr dar sent-L
Privatc SyLPoUIUIc ioraariaaedc as llnqdrmssllbrfinkstkhcdck og lltsivasvesfm
u
unmile Unmi- mrd aut- dc1"s«-·-ioksasrdsriux KOCH-L
iaasom starr-IN tat- as Ida-whom m Lin-cum Ulhh two Maus vg Ost-inve- nktitku til
scanning, unstukli e Ums-Inm- ». :-.: -- s, Blas- Zcmom .««s, fu« .-:;4I, i« « o
- Leim-duin bebaut-u- Imtti. t, m c but-em- scauimd ved fim ou kisisulsauw Pstlksn nkimdte as
andre how-Imp- LCsun Usqu swmrmvchmkialvrre mcv sen-is Jana-Unsrer m EIrcst.-1s,iota
knn er Akt-tagen oa Smnch ankam Ha at tut-Ue Beam- af godkrksndc Fr« oq Wirtin-du« Ed» mesd
fuld Tillid til mig· sont vaa tokt Iiv oq nnsd nling spitz-ende- Sitkcrhed ml lstmgc Innrde m Qui-Weit
tut-age. Medicina sendet ovemt mcd sm- Essnt » I Imbeiee demmeliqhed.
m as mig udqivet Am Wo 52 Stdn-, wer .n fuld Ve
Lægebog for Ennvcry sknvelhs of Mennkszclmcmct ofl den fursktrlimr Or.
cum-, de Manuskriqu foeesommmvk nannte sygdommr. detco zokequgktje vix Rai-. Lende-s fm m
saht-er rieb Medic-gelten af et 2 Ernte anmsrlr.
en enden ch tun »l-! Sidek pmbandler alle
ungdomiuens Raudaivcr. private Enge-anmu- llnswoumlldirasuxlist o
NO Jäger sit-» es Furt-Miso tu alle unae »Na-nd- Seitde- fkit I fomqict kmüag vcv Modmgelioo
em! mai-( ek.
Kontoktid: Dvekdaqu: delligdax1e10——l. Brwe knnne fknveo mkd hilf cillld os Ist
tnllshew da Mäch- iÅen Person »Ums- lcicr oq deiner-r Im auc. Ink- Vnsve addrccscrcs
.
Dr. ofenbctg, 41 South Elan Strch Chicago, Jll.