» T
S tJ e r ne n.
D CFOZOUOHH Tdkedalvxkdi
o-.
Alt Moder oedtonnnendctnnwnt Jtntncn
IIUCL Adtksiciomndungu aus. umsonst-S
Eilet-mer« Danneveom Nebenstu.
Penne tnn nntw t »Noch-U L1-decs'«, Post
Koth Bnnt Noth-tm1.Ic’cntnn-ct Neue.
For Psnne N-. nsndtiz t lon- Preve tnn Ud
sitt-uns tttc nnstc anmutig
-«d"l’.l MIN bTNs" A( Z kJN"l·l·Ili.
I
l
..«.Zttet«nkn« knn lnsntch hoct kitccnnsnntc
dem-L der sont not-e quettter et besnnndtns
detttnt ntodtagc og tonthe tot Monm
tratst-engen
U. Id. Ntt"isientcsn, Menwnt Nean
Ie- ,’u·. Damen, Ist-dar tkntkch sonnt.
Nnx Johntom Minnen, Jst-br.
Pimwnntnrc tsltu nmnqtrndr Wscsnplnrcr
has ussd rslnrntrtnc nnor .s·nsnucnbeltk betont
Iet- Ihm-.
Utic- i den storc Beiden hat« dct vnkt
set «’tot«lnntt·else, at en Millinnntdntter
inttndctphin er ganet i .tt’lostet". Miso
Kote Intel, Tsnttcr of Mangtnillionce
ten Vnnkør »Im-eh hin- itjonot hnn be
Hsdev flere Millioncr i hendcss met Nnnn
og sklondt hun lmvdc Abgang til den sine
Selskabszvckdenø Weste Rang og lnssids
Irr ftor Skjpnhed on Dust-Ieise, sattet
sen Beftntntng at forsngeBerdensPragt
sg Gut-der og vie sig til lszodgisrenhp
Ittm Viel-L Tctte crskt tjetdcnt Mo
tmpel paa Sclvfonnrznclsc og teligiog
ijeftnrkc Men lntn bltoer ikke tabt
Ist Werden. De, sont kjende Miso
Den-el, need, at hnn nn hqr taget tust
fsrfte Skridt til hcndes attraaede Lin-J
skbeidez at grunde en Nonneorden til at
sirke for Indianernes og Negrcnes Op
hsning og anndelige Forschung Dette
et et adelt Maul for en bentidlet Kotnde
tUasttc sig her i Noch
Senats-r Blntnb vtt at Defcktpretsne
Im Hast-en totn ikke er fangne sknl sten
kes Atnnefti. an paastnar at det et« cn
Sog, der hnr et start on alvorligt Krav
ptn Mennestetjærligheden; »thi«, stri
Iek Senatoren i et Brett til Pmsident
Hufeisen otn dette Spornenmnh »die-se
Mennesker (Desertorerne) er altid bange
stk at btive opdaget on paagnsbet og de
tes Sind tider under et studigt Ttyk.«
Nat-e det er lyktech Mr. Plnmb paa
kenne Munde at forsøde Tiloasretscn for
be sktækptcgcde Defertsrer fka Hann,
Mde hattet nieste Barmhjcrtighedsgiet
ning passe-the blive den, at stasse Anme
ßtksor det Util af Defertsrcr fra Ret
itrbighedem sont sinds-s her i Laut-eh
Vvok mange Morderc og Novere gam
det ikke i stadig Angst for It btive Imp
pet. Kunde det sah ikke vcere passende
It frigive dem og erstatte demnteb en ti
gelig Pension?
In Fovqiorenvetpugmand
En- fnadan var John Hopkinsi Bal
iimorc. Hans Ravn blro udodcliggjort «
sie-mein del state Universitet, han grun
Vede det. Men hauö Berønuuelse svm
en sur ogusdel Menneskcven vil faa end
In starke method fka det ny HospitaL
sim isplge band Legat blev opfort og og
In ididsc Dagc cr nat-net. Der cr ct
If de storstc og suldskcrndigstc Lwspitalcr
i Verdru, detss Opiorclse hat« kostet L
mill. Doll., og det af Hopkins stiftede
Legatfor dem Vcdtigeholdelsc er swn
Ziz Mill.
Vcd disse stotc og goomjldc Vasrkcr
hat Lohn Hopkino sur est Ekscmpch dri
Iurde anbefale sig selv til de mangc tigr
Folk i vort Vand. Det var ikkc en Hi
gen efter et stort Nov-t, der dreo hanc til
It siifte disfe Lege-ten Nei, Hopkmo var
m of de faa blandt dem, der hat crhvers
setsigstøm Rigdomme, der betragtede
set jordiste Gods som noget Gud haode
givet ham for at han stuldc quoende dct
til bang Medmennesters Vel og Bedstr.
Dem var selv spdt i Futtigdom, men
mdt Vejen til Velsiand ved hans Held
se Eimer og Dem- Dani Penge fli
iebe ingenlunde Dcltagelsen for og Jn
tmssen i häns Landsnmnds Vet, wert
iawd synteos Tilgangen i hans Fokmue
it stiærpe disse Fslelser idet de for-gebe
Qevidstheden om det Anfvak, der Motte
de sig dertil. Hvor godt han fuldfprte
six Hverv, ja betont stal de af ham op
IIM Stowærker være Bildner
Den amerikauike Prokurawtn
Andre Lande hat deres betitlede Klas
iet elln Aristsktati, der besidder medfpd
te Nettighedet til It fee-e Regjeringen,
—- hek i Amerika mantzlee vi vel disse,
meet san hat vi, takket viere den offenk
lige Lammefwmhed, Prokuratersleegtem
IfMangelpaa en stot« hegt-set og for
tblet Rufe fom den Eureps praler af,
III Umerikanetne stehet til beu. niest
lnsdtte thlg, og oet et slktilutkttoremy
de 1’c’ctttleskl«t«, der totsuetltuteltgt repla
sscutetc »den ltasele Jsttellt kenn-" i en
. Anstal.
Man gaats natutligulu ttd tm den Att
skuelse, at Inn-elfen as el Lande Ilctltge
gettlscr et« ttoktcl sont godt tun otsetdtaztesz
til dem, der tkie hat« andet at bestitlc;
sclvsalgelth faldet dcune ktlktc Bär-U
paa Pt·okutalot-ente. Tilltge haude luse
olnuosnttle Lunte-der udtseguch al Lou
luudiglled og Statgokottomt saa tote-l
gndt can deine-J i Ftelledszskad (Tetlr
n- da ogsaa t Pakeuthev bellte-riet Tilsckl
tust, thl luedeng andre Landes Etat-Jle
ler befindet slg paa seallileuo Rand et«
Onkel Sams sæedig tll al reutte as Le
uetslod, Ovetskud og Overbesrttglulng).
» Ja del maai del state Oele ictdt«mtltttesz,
Tal Prokuralotstanden hat uist sig at met-e
Mund sol- at ,,t-jle« zollen Just i
diosc Tage et« der Tale out, at det i
Nugland er et anettjeudt Negieritth
ln"ittsip, at Plagt, Jndflydelse og Tau
uclse tlle et suudt sor Almuen, da del
gjot den obstiual og haatd at styl·e. Den
sltstettde Klasse heroote hat« for lasltgc
tldctt iudset deune sileisosiske Saudhed,
og detsor hat« den gansle sonlttstigt ar
besdet hell lil at lasggc en Decntpcr paa
I.1lt·nitlgtltatth lldvlklingi pekunlasr og
aandelig Hensceude, hvilket ogsaa hat«
vist de bedste Nesultater og gjort det sor
ljoldezois let at holde Styls paa halt-.
Og hvad der har oæret del allet«l)cldig:
ste del er, at Prokuraloterne hat l all
dette haot Befolluiugeug suldc Ttlslut
ning og satttvttlighedssulde Medoirken.
Tut hat« kunnel indse del økonomiske esg
slarpsltldlge i Prokuratotklasseng Grund
saslniuger. Og hvotdan Milde del verre
attderledes? En Prokuralots LivsgierZ
tting bestaar jo i at viude, og hatt hat«l
sotvandlet Politikeu sra Stalsvidenska
ben til den-Kunst at vittde vcd Valgene og
vinde Entbederuez vinder det ene Pakli
da vindet ban, og viudcr det andel Parlis
l
l
l
l
da vin drrhatt ogsaa. Den eutopasiske
Negjeringsx llaöse er sIdt tned eu Titel
paa Bande-« den antetikauste med ett
Seiersskillllrg i hsjee Buksclommr.
Det hat sont sagt met-et den giceldendp
Mening at kutt skkeslase Menueskeyz
eller dem, der ikke vil sotsclage sig nagel
ttyltigt, skulde have Lov tll at styrc Sta
leu, og i utauge og lange Tider ttdeluk
tede del saa at sige alle unt-tagen Proku
t·atot·erue. Men i de senere Aar er der
seemslaaet en tty Klasse-, der gis-r Krat
paa den Udmcetkelse at være uted til at
styte Stalen, og del er Milliottcererne.
Da dereg Jttletesser gaar akkurat i sam
me Retniag sont Prokltratotctsnes, og de
er istaud til at at yde hvekandre giensi
dig Hjeklp ved Valgeue samt i at »vinde«
Vesolkuittgett, er de to Klaser blevtte
sttlttkt enige am at styre i Falledstab.
Saaledes gik det til at Amerika, der
see slyredes asPtokuratvreeue, nu i bro
dcrlig Foreuittg regieres as digse og de
HML lovltge Askom —- Milliouceterne.
s Mod Leversygdom hal- jeg tned dedsle
l Resultat beugt Dr. August Ksnigs Ham
burger Dtaabetn De hjrelper allid. —
J. Schmidt, Doltvu, Jll.
4
Tttite Ntztsderier ott »Dan
- mark-I Forli-Z
l
» X tystc :litteduitteot«e blinkt oet Spotng
«t:: .ml k-toftct, otn itte «z titttpfkibet »Don
itttul« o Foilisz tnna sotatttcdige visse
Humans tit tget iditt itttettmtiottale Zwet.
, Futt- nt sm- Ptndo tit dc Stiltbtudne
tttttntttc ,,’J.Itts:tjottt·t« titste ett Tel of sitt
Woning oucilsottn Ltn ogsna dct dan
tke Zelttttb ftiuillig havdc sittet »Wie-:
i« tout-i« ölndeszlociltoldrlth hat« dett ettgel:
.ttc· Itaptcttt bog itke ltttot ttogen prittcipiel
iltttngetct ttted Hensytt til Godtgjptelse
for t«adnittgcn, for hoilten Rhedetiet
tttatttte bitt-c AtttvttreL
lfttdvidert ttmntte »Migfouri« fo or at
tcdde »Tantttatt«g Pagfagcrcr forqttdte
sitt opkittvelige Mome, httorved Skibets
cgen stotfittittg unttttlereg i Tilfælde af,
at det« itttloe ttlstpde det et eller attdet
llltcld.
Uttdct dir-sek- tttstættdighcder opfordret;
»Nationalzeitung«i Berlin bl a. tilved;
intcinational Overcnskontst at fastflaal
og reguletc Retsfokskrifterne for sau- !
dankte Uttdtagelfestitfælde, faa at ikke den
heltetnodige Redningstnand ved en eller
anden ttlyktelig Begivenhed evctttuelt skal
blioe stottotnisk ruineret ved sine redle og
linvfartige Brstræbelser for at Iottttne
Stibbrudtte til Hin-tin
Euu Mission-er tma Jndtsetum
Det et nu otnttent 15 Aar siden, at
Kaptejn chry Bundy begyndte en Mis
sionsvitksonthed af en egen Art.
Mcd en lille Dcctsbaad bespgte hatt
Ort-ne i Michiganskten, hol-J Befolkning
den Gang var nden kirtelig Betjening.
Hatt holdt Bonnrntoder, optettede Spu
dagsstoler ög nddelte Hundreder af gabe
lige Strifter, Bibtcr og Sätgbøgety som
stjasttkedes af det ameritattske Vibelsel
sind.
Den lille Dækszbaad blev afløst of en
lillc Stonttert, nted hvilken han bespgte
Lake Superior, og fttakt var »Du glade
Vudskab« en kjettdt og vclkommen Gjæst.
Men efterltanttden fotn Kaptejn Vundys
Arbeit-somit ttdoidedes, fortng Seil
skibet itke, og den Tanke opftod da hos
Buttdy at nnftaffc sig ett Datttpetx Paa
sitt egen naioe Maade stildrer han denne
Tankes Tilblivelse sauledes:
Sidste Eftetsaar bad jeg til Herren otn,
hde jeg stulde gjørr. Da ltørte jeg ty
dclig en Stetnme, sont fagde: »Fort cn
T nntpbaad. l «
,,.Het«,te « spart-de jeg, »cn Datnpbaad
kostet svætt ntattge Pettge!«
»Fort en Datnpbaad«, gjcntog Stetti
men.
Da bnb jeg attei; der kotn en vclsig
net Stilhed og jeg sagde: »Hei-ic, jeg
fkal staffe Pengette.«
Og saa bcgyndte han at satnle; det
;gik rast, og snatt hnode hatt 87000.
; Nu et- Datnperen ontttent fætdig til
at lobe af Stabclen i Cl)icago. Ten er
180 iwd lang og 10 Fod dttb fra Dekk til
inøL Mastinen vil give den en Furt af
’1 » Mil i Titnen.
t—
IT .- —
—..-—-I-,. .-, --,-——.- .. «...—
Banden er forfynet med en Forsann
längs-»Tai ined Orgel og Siddepladixs for
Zu Animus-, tinhntter, Spiieværrlfe oso.
Besatningen vil forndcn Kaptejn Bundn
komme til at bestaa af to Matrofer og
fen Massinist. Mir-. Vnndn gjor Time
skk sont Kok, og Tatteren hjalpcr Mode
Jren oq spiller Orgel ved Vanileniadcrne.»
J zun» skksdig sit »Der gnde Vudseavss
Lloste Jl«,««», og Kann-in Bundy stoler
.m)g( paa, at han vil faa de endnn mang
» tende Luan
edvltken Find at være Basel
iulslede en Medardejder ved et stand-klär
gehind:
Bei-get en Lage sine Patienter, naarx
de ere raste — faa vil han invitereg til »
Middag. Siger han nej til en Jndlny
dclse — saa brydet han sig knn oin at
tjene Penge, ikke vm gvdt Selslab.
Gaar han i Kirke —- er han skinhelli9.
Gaar han der aldrig —- saa er han
Gndofornægter· Taler han nied Mie
frygt oin Religionen —- er han en Hok
ler. Ilndgaar han omhyggelig alle reli
giase Sanitalet — cr han Materialist.
Gaar han elegant klædt — er han en
vigtig Laps. Negligerer han sin Paa
klcedning —- nranglet han Agtelse for sig
seco. Holder hans Huftrn niere af at
viere hjcnune end af at gjare Visit —
saa er intet Bekjendtstab godt nok for
hende. Er hnn selskabelig —- saa er det
for at gjare Neklame for sin Mand.
Holder han stretaj — saa er dct lat
terligt. Bruger han Lejcvogn — er han
en ,,fattig chrvel«. Skrioer han lnn
lidt Medicin —- er han »ligegyldig«.
Skkioer han nieget —- saa adelægger han
Patientekne ined alt dct Tsjeri. Er
bang Heft godt i Stand —«saa har han
ikke noget at bestillc. Er den mager —
sulter han den. Kjarer han hurtigt —
vil han bilde Falk ind at han hat sing
telig travlt. Kjerer han langsomt —
ladet han de stakkets Patienter vente.
Kotniner Patienten sig — saa er det
,,ncest Vorderte« den gode Plejes Skyld·
Dør han — saa er Doktaren et Fee.
Taler han meget —- er han et Braul.
Taler han lidt — saa bryder man sig
ikke onr en innggcn Doktor. Taler han
aldrig am Politik —- faa vil inan dog
helft have en Doktor foin kjender ten
Kulaix Svarcr han ikle straks paa alle
Spargsmaal — er han en uvenlig
Tvcrrdriver. Ser han flittig til en smuk
Paticntinde — gjar han Kur til hendr.
Skriver han ofte den famme Medicin
—- saa kan ,,det Stads« da ikke hjcelpc
for al Ting. Skifter han ofte Mening
—- faa cr han bestnlken af Apothekeretn
Vrnger han Husraad — saa vil han
gjasrne viere popnlær. Gjar han detikke
— faa er det videnskabelig Vigtighcd.
Er han villig til at tilkalde en Kollega
s— san er det, fordi han selv er uvidcnde.
Siger han nej—— saa vilhan ikke lade
en dygtigere se sine Duinheder. For
langer han sin Regning betalt, selv om
han feetter den ned til det haer —- skulde
han findes
F A«
Saalech er det at Decke Lage. Det
er dog intet at sannnenligne nted de Bel
signelser, dei stadigt hoilcr over en Ne
daktarci Virksomhed i Linke.
Ei Sporgsmaal til Peter
Rasmussem
.Iii)s1cd, d. IN Maj, ’89.
J Tercö Gsenfonr til »Eine- Tansfe«
i Stierneng No. LU, siger De blandt
andet: »Du-g agter ham WanlAndersoiO
sont en Mand, vi kan være stolte as at
knlde hatn vor Lands-manch « Vil De
viere as den Godhed at oplysctnig og
»Stjerncn«s3 Læsetc om, hvilken For
tjeneste Paul Anderson scrrligt hat ind
lagt sig, hvorved han sortjenek en san-.
dan ÆreP
Ærbedigst, ;
Niccs Nielsen. s
OakCreek, Neh» ts. Mai, -89.
He. Redaktørk
Naar jeg idag i dette smukke Foraa1«s
vejr scr nd over Oak Creek-Dalen, holl
kct herligt Syn meidet da ikke Osetl —
Jeg ser vidtstrakte Agre as den gremne
Sæd srodig pryde Markerne, og naar jcg
setragter de nkange »Team«:s« og Korn-s
plantere, som snart er scerdig med at
lagge den gyldne Majs iJorden, og sonst
snart ved varmere Veij Jndtrceden vil
komme srem og pryde Daten, og naar
saa de gwnne Trceer langes Oak Creek
hjcelper til at smykte Talen, saa tror jeg,
at der knn er saa Stcder i Nebraska, der
kan maale sig med Oak Graf-Talen i
Howard County. Og nn, da vi snart
er særdig nied at lægge Sieben i Jorden,
saa ventcr jo vi Farmcce almindelig paa
et godt Udsald as vort haarde Arbejde og
vil so gjernc hoste lidt Fortjeneste, dersont
det bliver os sorundt at saa en god Host.
Fra nu as vil Tanken dreje sig o:n, hinw
lcdes vi stal saa det bjerget paa den niest
billige Mande, da det er indlysende, at
naar vi skal bctale sra Its-IS Cents sor
Pundet as Bindegarn alene og saa for
Mejning, Tætsknisng og ander Arbesde,
der medsplger, saa saar vi nok ikke ret
meget for vort Arbede, ester de Priser,
der nu betaleg sor »Grain«, men saar
sont Lan for vort Arbejde nojes med at
betragte den- smutke Sied, der pryder
Agerein Men vi Farinere knnde vistnok
sorbedre vore Kam-, naar vi vilde, og
maaske san et storve Udbytfe as vort Ar
bejdc, nemlig ved at slntte os samtnen i
Fokening, ligesonk alle andre Korpora
tioner og »Trnsts«, og da det viser sig, at
de haster et godt Udbytte ved at staa sann
men i Forening, hvorsor kan vi Farmere
saa ikke gjake det samme?«
Vi Fartnere fra Nysted og Omcgn hat
slnttet os samtnen og dannet en Former
Alliance, sont befäaar as 45 Mcdlennner,
der ncesten alle ere danske Farmere, og
det var einstelig«, om danske Fannete an
dre Steder i Nebraska vilde slntte sig til
Alliancen ellek andre Fokeninger, som
arbejder i sum-ne Netning. Her var 548
Allianccr i Nebraska, da vi sormede vor,
F
H
iaa,1mar vi arbcjdei i nikllegskab ,
umcttc nicgrt i maniie iiuningq
Tlc Itlkjih
»He-i -.( If Okaa Zzza »F
Hi· — -l)anstiom felv tnd Rom »z
Hing og T amp
Mond Oandelen iask fia Maxka
Han hugger skjasier Priser tusd
Sag Horden imtei stinkt derved
XRog og Zaum
Ja,oue1«alt fra By og Land
Nieg- Tatc om den beronite Mond
J Kamp
Pack vanlig Munde rauher han:
Nu er det Tids
Nu heiser icg det rede Flog
Og sælgcr Baker Steig i Stqgk —
Da skriger hvert et Fell-eilqu
Nu er dct Tid
At kjøbe billigt for Kontont
Hos Sk)a11stwiiis, hvor der nich
Hart-a!
O, Godhed, hvilket Sin at se
Den tykke Sky
Af Mctiticfker, der koni til By
Eli-ais ved den allcrmindsle Lud.
Fra Massen horteH Ski·aal, somizdz
Hvor billige,
Bad cis cj spare Pengcnc,
Mut tjobc Toj for hoer en Rin
Og st!
Ja, Lands-intend, Venner, hoek iiær,
fin haudler her,
Mokicig vor Tak, vi kun begieri;
Vi aliid skal bchandlc Jet
Zom Mcnneskei«, vi sknldcr mer
End Hoflighed.
Og nu til Stut en Von igjenr
Naar til St. Paul Du rejfcr lieu,
Koin ind.
Assbsdigst
P G. Shanströu
MOD PERSONLIG SIILKERH
for Rot-ten- czllisr lustiger-c- Tiii fuas"
Ase-! ÄJZZZM
St. Paul, N Ob.
Dansk-N0rsk
Yogfiziiiiiizi
- . T. Nclliug ä- Go,
309 Milwaukee Avenuc,
(Cl)icago, Jll.,
aubcfaler sit bctndelige Lager
dunste- uorfke og fveni
Boqer ialle Literaturcns Gt
— Katatog sendcs frit IIan
tausende. Det størstc udvali
Amerika af Bogen passend
Bibliotyeker og Entfeka
ningetn
J Pariser hol Rat-et
DE J. T. Nelling ö- Co»
869 Milwaukee Ave» Chiarng
»
— 12 —
»Du tmsser fig jo udmarkctz thi jeg tanktc ogsaa at tale med Dig,« lo den
unge Herre; »Men hat Du ikle et Glas Bin ved Haanden?«
»Im en Tranbe,« fagdc Leonai«do: »weil hvad bringer Du mig Dig?«
»Jeg med mig«c’« udbrod han, i dct det han kastcde sig ned paa en Stol, »jeg
tabtei Gaar alle mine Kontanter i SpiL Kan Du laane inig 6 lliitzer?·«
,,Bespg min Fadc1«,« lo Leonardo bittert, »og bed ham fortcelle Tsig how-le
deg vi fidst tog Afsked nied hinandcn.«
» Jak0j0,« bruimnedc den unge Mand, »det var mig faare ubelejligt, jcg
hasdc regnet saa fast dekpaa.«
»Da har Du forte9net Dig, umigo,« fagde Leonardo med sin bitt-e Latier;
,,thi vort Fad hjeinnie er nu tIint lige til Banden; min Fader er fnldsiændig rui
netet, ag han hat netop förllaret mig, at jeg, om jeg fremde-les vilde friste Livet,
maatte tage fat og akbejde."
»Arhejde, Bal« raubte Guzman, «Hvad? Gjare Voksfigurer, dyrkc Kasse
eller Bömnldl Latterligti Hvad Slags Arbejde stulde vi vel her finde paa? Naar
der endda havde været en god Ansatttelse at opdrive hos Regjeringen eller aoget
lignende, men dette hat jeg langsl forspgt, op paa enhver Post lurer der nu mindst
tyve Spekulanter. Nei, det duer ikke. Men hvotom var det, Du vilde tale med
mig?«
Leonardp, der igjen havde optaget sin Vandring frem og tilbage i Værelset,
standsede plndselig foran sin Ven og sagde med en halv dampet Stemme:
»Du huster det, fom jeg nylig sagde til Dig oln?« «
Guzman drog Brynene mai-It jammern ,,Det er forbi,« sagde han, ,,jeg
hat nu i de sidsie Dage redet ud paa alle Veje; men overalt ligger Kazadorerne og
luker lige til langt ind i Landen Et saadant For-sag der ude vilde nu vcere Ban
vid; jeg agter i det mindste itke at stille mit Daved ind i den Slynge.«
»Og ved Du, naar Date-us Bkyllup stal staa?«
»Bist ved jeg det, i Dag om fjorten Dage; det unge Ægtepar gaar lige der
paa med en Regierings-Conducta til Vetacruz, ogsderfra am Bord i det engelste
Dampskib paa en langer-e Lysttur i Hvedebksdsdagene til Havanna ag Trinidad.«
, Leonardo faa en Stundi Tavshed betænkfom hen for fig, fam ein han over
Iejedr.
»Da hat Du bemerket,« fagde han, ,at her i felve Byen Mexiko nasten ilet
ikke meke trailer Vagter gjennem Gadekne7 Juarez læggee fin Kraft paa at holde
Distriktet i Ro, detiaiod anier han Byen for sikker, og Muligheden er der endnu
til at hjclpe os ud af enhvet Forlegenhed.« «
—1:3
,,Og trai- du vickelig, det lod sig udspre«s« v
»ch ikke blot troer det, jeg ved det visi,« sparede de Guerra bestemt, l
han nikkede ined Hovedct, »og naar Du vil understøtte mig, kan det ikte W
keH.«
»Mein hvorledes?-«
,,Det skal jeg sige Dig med faa Ord. Du ved, at Juan Guitieres M
til Byen hvcr Fonniddag med Jernbanen og forladcr den igjen pas sal!17"e·W»
hver Afterr. Han tager da hver Gang den ncermeste Vej og pasfekek nls
Calle de Sancta Clcira. Tat derved hat jeg nu under et andet Navn og vele
af min Tjenestedreng, paa hvem jeg trygt kan stole, lejet et Has. Lykkes »den
at lokke ham ind idet, og Planen dertil er lagt san listig, focn vel mittelm
har vi ham fuldstændig i vor Vold.«
,,Og da?« udbtød Guzman.
»Ja, da hat det endnu Vansteligheder med, hoorledes vi stal kunne Ulle
Lesepengeny uden at udskette os felv for Fute; men Fadekens Angest spr
der knn hemdes hans Sen, hjælpek os i ethvert Fald der-even Lad mig M« ·
le; jeg hat mine Fell til det Ojemed og hat udttenkt er god Plan f« »Am
hjælpe os ud af den Forlegenhed. Men Din Medvirken er aldeles form
gaar du med?«
»Hm-r stvt en Løfesum stal vi forlange?«
,,Jeg trock, vi kan nævne hvilken som helft Sum, og Guitiekez Vilde b
den,« sagde Leonnrdo eftertcenksomt5 «men vi tsr heller ikke gribe for stmä
jeg tcenker han vil give 100,000 Pesos uden videre.«
,,csrambn,« udbrpd Guzman forbauset over Summen; »MM W h«
tale det i Guld, vil et Muldyr ikte kunne bære Pengene.« » .
,,Og vi vidste heller itke bag efter, hvordan vi stulde anbringe dele · m
de Leonardo. ,,Nej det gaar ikke, han man levere es 200 Unzer ekstm !
og give Hovedsummen i akcepterede Veksler paa Veracruz, fom vi kalt indfende
Havanna eller et andet Stcd.«
»Da gjør vi os jo sclv landflygtige fra Metiko,« mente GUZMCU Mk
«KUU fM lang Tit-, som vi behever for at have Pengene.« «
,,Og hvor lange vil det vore, inden Vekslerne bliver akcepterede i VM ·
and gisr vi i den Tid med den Fangne, og hvorledes er det ovekhovedet »O ;
at holde ham skjult i al den Tib? Bliver vi opdagede, san er vi fortath la
otn man kun fatter Mistanke oIn, hvesn vi er, har vi tun at flygte.«
«Maastk bog iktle-« ssgbe Leonardo med merkt iammentrukne BrMTs «