—
S tsj e r ne n.
T scrbesmy END-JOHN
.
Alt Vlndet mdtonnnends Innlonr andten
delikt-« Adlenntnmndttuzti1 o Un ninstilcteo
Alten-new Danneveolh !Ileveasta.
Pkltgc can tendcd l ,.1’.1lnnsn T tdet6«, Pvlt
Note-, Vnnl Kote clln s sitt-gutem Prene.
Tun Menge du« nnd-v i løle Umn- kan Ud
qcnetne tlte Wie nnlnlulth
«S·l’.ll·!lch«JNS" AUIHYHUL
ji-,u.tcn« tckn deltlltJ links antun-unn
tnsrn«1, del lotn nore «.Ilnentet«n lmnnndnts
de til nt nmdtage og tnntete un nlsonne
Itcntopenge.
ts. P· tslmstenjesk Atetnonh Mehl-.
N. fu«- hunjem Nde .Ic’nn.ds3, sonnt.
tkdk.".’lohstton, Munde-n Ell-tm
Llkrsttenntnke rller nmngtende lltnetnolarek
Noss ved Klgentetne nnnt venvendeltr deront
llet tut-«
M- -
llona tltiftinn tX og antekllanft
lCiviltjenestesRefornI.
---, » »
Den dnnfke Iconge llar ilte stot« Entn
lsnthi for den »Reform« i tciniltjenestesn
fotn den tepnlilitanslc fltegjertng i Anna-:
ttkn lmr begnndt pnn nt indfonn Dei
el« i tttrnnden nnrtleligt, nten hnn Mon
ncr tnaaskc ingen t«igl)ed nnsllem den og
bang egne Pl«oi)iforie1«.
Dette faar ncere sont det net-re lan —
nok et det, den Gesandt, sont Mr. Maine
fendtc til tljobenhatnh hat« ikke snndet
Naade for hano Maiestæw Linn-. John
Enander ital netnllg have indsendt hanc
Nesignation tll Utkaflnngtom Straf-J
ven- tnan lillmjetig til at tro, at den Syg
dont, l)an nnlig har ltggct i, var Ophavet
til dette Slridt, men det varede ikke
lange, inden det kenn nd, at Maine havde
tnodtnget en Sttioelse im .tt"jol)enhann.
hvori det blev nieddelt den amerikanike
Regieriptg, at,,.l)1«. Enqnderg Udneemnlse
ikle lnnde mode den dansle nonges Sant
tion, og at llan derfor tkke knnde mod
tagec ved del danste .wa.«
Ovad Aarsqgen til dette Afjlag for
jvrigt er, taleö der iklc noget ont. Mcn
det er jo meget kjttteligt at antage, at
den danske Negjering ikte nnder den
ermgangönmade, at forhv standlnaoisle
Undekfaattet dtiver fendte tile annmrk
sont den anknilunste d)legiu«ings Repla
fentmtter, efter de hat ahnet-net sig Bor
gerret hervorr. J hvert Fald vil en af
de »indfpdte« haveer not blive mere
akfeptabel for hanc Maieftast og Or.
Esaus-.
Jembanelaqeir.
For Senalets Adjvurnment i Maus
Mauned bleo etUdvalg nedfat til at nn
derlsge Viekntngen of Anmut-State
vaen paa Landets Bann-. J ttsbet of
den stdsle Uge hat« dette Udoalg asholdt
m Ratte Moder i New York, ved holl
ken Lejlighed et Anteil lebende Bank-Be
styeeke og Gen er dlevne sfhprtr.
Peæsidenten forPennsylvakTim Bauen,
Mr. Geo.T. Nobel-W var den fsrfte,
Udaalget Ifhoktr. Han havde en
spen- Klage at bringe, an den var, at
siden JembanclouensJst-afttmden havde
Banerne i de For. Stater haakdt umar
tet fvle Konknrkansen frn de kanadiske
Bauen. Ncntlig ladet Nrand Trunk
Bauen indi de For-. Steuer-, ligelcdcsts
hin« Canadinn Pacific mangc Stil-hattet
hetned og die-sc Bauer faar inde pna vor
Grund Lov til at fortsætte der-es Trift
ndcn nagen Konter vcd Lotsen Incdcns
Landew egnc Born fkal ftilleg under
strenge og absolute Lovbesienunclfer saa
hurtigt de bygger en Jcrnbanc. J sam
me Klagen-nat fulgte Prasident Newell
fra Lake ShOre G Michigan Southern
vg Peesident Ledyatd fka Michigan Cen
tral Bauen. De fastholdt, at de kana
distk Bauer faar store Stile fra den
engelste Regjeking og toldfri Materialer
fka det gamle Land paa samme Tid socn
denhindket anlægge og deiner Bauer i
de For. Stater og samt Transportpki
ferne sont de lysiet. En af disse frem
mede Bauer (Grand Trunk) var en af
de sttkste Transpoetveje nd fka Chicago
dgdet var umuligt for de amerikanste
Bankk, som er bundne paa Haand og
Fed, at ndhslde en saa knusendeKonkur
tance.
Detvak Jndholdet If de amerikanste
'Banebestyrered Fortælling. Men faa
kein Van Horn, Prcsident for Canadian
Pacisic Bauen, og hans Distotie var den
enden Side af Sagen. « Pan sagde at
Forholdet mellem häns Kompagni og
den engelste Regjering ingenlunde var
saa kjærlisz at Bauen maatte til deta
delig Oveeptis kjsbe alt dens Materiale
og Kuli de For. Stam, og at den paa
ingenfomhelst Munde havde noget For
trin frem for de For. Stateki Bauer.
Saadant ladet Ed ist-d Ed blandtJerni
danepeesidenten
L l
Stint-Hi ont ist-ad lnin nnsnte vtn »Von
linq«, sngde dltobetts3, at lntn onna
,,«l·«ooling« soc- tnrget Mist-endigt for Va
ttcttts-·. nnansielte Tttvitl Ved et ttdlis
txt-te nctlwt nbtaite den instit-Hm Inn
«t«1nclonksclilntnncsn Trttcnt inne-N Tit
ihn-Ut-, san Innn lnct dgl-if let sinnr, nt
,,«1"snt«-:tnn« tsnksnn ct cn ttnstl nncrl Tin
ou c Lin-weidenan Mk. Tun-nd rr ist
tnxktttnktdnkt ndtntlet Jntcllrtt, der tan
se nnste end alsnindeliqc Tom-link »Tri
innc l.'onen havde tilladt ,,Pooltng« Sy
ntsnnst«, sagde han, »du nilae dcn have
glott ntetscNavn.« ,,"lsooling« sorlnsjek
site Tiansgottpkisch sont Falk gjmte
meine
Nu er det ntcget landlnnltnt, at llds
valget, naar det stal stcntlttgge del-J Ra
port soc kommende ltongrkosantling hat
til Honigs at tilraadc Lphasoelscn as den
Parasitis, sont sorbndct »Pooling«, og
tdrt n· met-e end sandsynligt at dcn ny
Rennng vil eness om at oedtage cn Lot
dcr tilladet·»Pooling«. Jdetniindste et
lldsigtemc jaadannc for naisvtrtrndr.
Tenne Paragras blev anset sont Lo
onw lOnnedpiile dennang det blco vcdta«
net at stille Jernbanernc undu- Kontrol,
og at tive dcn nd nn, ck saktisk umbun
dxndc tned at dttrbe Lotsen i drnchlhed
Fakttnn er, at Loch hat« nist siz alt
sot virtsotn, og derfor gjtrldet det sor de
jtsrnbanevenlige Wenn-inei- otn at saa drt
sur Falte-i gode Arbcjde forftnrret og
enentttelt spoleret.
Akt-on, Colo» den Ende April W.
»Or. Nrdaktotk
Bat saa god at optage disse saa Qrd
i vor Bett »Stjeknen«. ch saa fotsleden
et Brev as stde Januar inw, strevct i
Hainen-d Ca» Nein-» hvar vor Vcn C.
Gydesenö Navn oste er gientaget. Jeg
antager, at det maa vare den Hajlnd sra
Danncvirte, sont sok et Par Aar siden
anbesalede det astlige Colorados vidt
straktc Prarier sor sine Landsnnend og
Vennctz og troede selv at have gjensun
dct sit Moderland, hvorsor han stal have
gjort Butg as alle sine Landrettigheder
(og ntere), da jeg ser as Bt·evet, at han
havde 640 Ams, altsaa 000 Altes tnere
end han kunde dyt·ke, og knnde satn en
Folge as Mangel paa Kraft itte avle
nogci, ag Folgen blen, at han gav alle
sinc Rettigheder til Skjæbnen og gik til
bage til sine Fabre, ag Talen dreier sig
Hom Colokado, men itke sam ser. Det
lydcr noget underlig, naar en Mand strst
hat anbesalet noget soc sine Vennek ag
sauet dem til ak spendete dercs Nettighe
der paa diöse daarlige Panier-. Han hat
jo ntaattet vide bedre end sotn han sor
talte, men hanc hele Lyst hat oanet be
taget af Gnldtarsn Disse Clainns, sont
han havde, hat io varet mer ved at satte
- hans Naon i Millionareknes Ratte ; tncn
sorgiceves, Daabet brast, og Colakada er
inu intet i Verden soc Hin Gydesen. Hr.
ledesen sigek i Btevet, at iColorado
kan hverken Dyr eller Planter trives, og
lkolorado var et djdt Landstwg, som
vist neppc vil konnne under Kultivation.
itzt-· Wydefen hat- ba ittr niere at fige vtn
leoltrada Juki-i Tu ikkc kan trivess
»Im-, da tnnde In lade viere nicd at au
.!sciale dclte, iam Tn mai-de for 2 Aar
sittli. L g nu, da In sei-, at Nuldet Ug
m thut i«rint, ve«.dti« Tit liiein igien til
F int- zianilc Politik-i-, hism T tt vel ligts
»Habt can iaa Jeden fcni i Colotnda
Tri· ci-, snanidt jisg ven, ikke inltet nagen
still-abi- endnn, on cn Mand, ioin hat« sin
linldc Raums-, bnidc give-, at dri- paa et
Ltnttc uilb Pia-tit- ilte knndc ftcnibtins
«ktcg Hohe tsg inodne Staaten chi, Hv.
llTintcicik det« skal atbrjdesz incd Teman
diglied, nieo Plvv vg Hart-c, nien Du er
niaaitt for nng til at vide, hvad vore
it«ands5nnknd niaattc lide i de fvrfte Mitin
«gcil i Hain-nd ()"v. Salomde Prwrier
etc gede, Landct er af bedste Westasien
lllcd, on, hing det blivet dytket svin Ute
Flii-(ista, da vil det ogsaa give ligesaa gvd
ixlligiadin Oidtil har vi havt Regn not,
inen lmoidan Lannneren vil blive, er
ikkc godt at soi·udsc.
Dei-sont vor Ven Gydefen taget lld
»staat« niere, da flnv selv vg lad andre
Ybliviz hom- de ek
; Med inegcn Agtelse
R. Larsen .
Gran, Aeapahoe Co-, Colv.
Ten den Maj, 1889.
Hin Newka
Da ieg cr blevcn stattget If en Ko vg
af den Grund er ude af Stand til at ar
bcjde og man holde Sengen for en abe
steint Tid, vil jeg prsve paa at give en
liden Bcskrivelse af Forholdene herude i
lsolvrado, saa godt fvni den ubehagelige
Stilling i Sense-i og et sleint Saat vil
tillade.
Hvad Jordbnndcn angaar, da hat jeg
tidligcrc igjennein »Sljern-n« givet en
Beicrivclic af sannnc og stal ikke vptage
Pladg med en Gjentagelse; tun fkal jeg
bekam-ke, at der vsnskelig nvget Sted kan
sindca brdrc vg for Agerbruget niere tim
lig Jordbnnd end vi have her i den ast
lige Part af Colvrado, og jeg er ever
bevist om, at der intet Sted finde-s en
ssnnkkete eller jevnere Egn. Vi mang
ler knn en Ting for at faa det rigtigt
fninkt, og dct er Time: nien da de gtor
iganske godt her, og alter Regjeringsland,
faa der lilivei·, cller rettere sagt er nd
taget IN ,,Tinibei«claima« i hvert Ton-n
tship, saa vil der, oin alle Tiniberclaitns
Plivrt plantede, da nasten alle have plan
I tet de jin-sie s) Akte-«- iaar, blive 840 Ak.
Ii hvert Toivnship plantede nied Tretet,
og vin faa Aar vil vi have sinukke Skove
va tige Majsagre, hvvr der nu kun er
»nvgne Stettek, overgtoet nied Bussalm
» gras. Dhbden til Band ei« vidt farstjel
ilig her i Colvradoz heroinkring er den
’ fra la til 140 Fed, hvilket er det dybefte,
jcg oed af. Vandet er det bedste, man
kan anste fig. For Bygningsniatekialer
behaoet man ikkc at brnge inange Penge
her. Vi· kan ovemlt langs nied Band
labcne finde Sten, og fta it til c de i
Jordcn er der natnrlig Kalk, fein eftee
dcn er tvr i Miit-en bliver saa haard sont
s—
L h- -——----—- --«
ESteiL Tommer lau faaeg ved at lientelH
«det i Ekoveth iiu Mile hersta, paa Onkel
Samss chndonh saa der blin kun Bin-»
:duer, Tere, Guis, Rost da Tag at betale
liai«, da enhvek lau bygge sig et saabant
EHM selts. Hoad Mai-ledszpriserne an
«»aaar, da er de omttent de stimme foni i
i:1ie-l-i-asla, dog libt hajerc for alle »Tai-m
!ptndultrr, men bit samme for »Fall«-r,
jslasse oa andre sor Husholdning form-due
Sagen
Omtrent Halvdeteu as Landet er nu
lapiageh og da vi tm hat bedte Jembanr
«foi«bindelse, saa tanler jeg, at det i Som
mcrens Leb vil blive hklt optaget. Vi
har saaet en hel Del ind her, som blcv
liest i Oklahoma; her hat« ogsaa verret
L Komigsiomrer for et tysk Setlement
soc at se pas Laudct, og ved Asrejsea
sagde de, at see Vinteren vilde der flytte
200 Familjer itid sok at nedsætte dcmsp
De havde verret overalt i Vestte Kansas
og Colotado og sagde, at af alt Landet,
de hat-de set, var Arickakee Vally det bed
ste. Hvad er der saa ivejen sor, at Tan
skerne san gjare det samme. Om der ce
en Del as dem, som sender 2 eller il paa
lidelige Mand ud, da behaver de ikke atl
tro paa Landkomissionærer vg det vilk
"ikke koste saa meget at betalc Rejsen sori
s Om nagen kommer hid, da skal jeg
l
)
)
gjerne l)jelpc dein med Rand og Daad,
saauidt Inine Evner sit-aller, udcn nagen
(Siodtajai"else, ligesom jeg skal være villia
til at besvare alle Forespargser pr.B1-ev,
naar 4 Cento i Frimcrtker er vedlagt.
Vi hat« havt megct Regn her i For
aaret ogJorden er vaad i 4 Zsods Dybde;
Gtæsset staar som oni det var midt paa
Sonuneren. Landsniænd! kom hei·ud,
tag op 160 Altes as Onkels Land og
byg Eber et gobt Hjem istedetfov at tente
Land fra andre ög give dem Frugten as
Ebers Atbejdc.
Peter Nasmugsssen.
Tit Here Demut-.
Det synes sont om ,,En Abennent« hat
saaet nogle til at tage sit Parti eller vg
saa hat han anlagt en anden Maske,. holl
ket er mig aldeles ligegyldigt. Om blot
flere Dunste eller Abonnent kun vilde
have holdt dem til, hvsd jeg skrev isom
handlede Artikel; men det er der slet ikkes
Tale ow.
Flere Danske aninodede mig ont at
passe min Plan. Terin lich-wer flere
Danske ikke at bekymre dem, da sag ikke
arbejder for dem og ikle hat for Stil at
ligge dem eller nogen anden til Byrde.
De beskylder mig ligeledes sor at viere
! Paul Andersons Stribent eller Kapelan.
lTil behagelig Underretning for dem skal
ijeg unsere, at jeg havde bestemt at- svare
Lpaa Abonnentö bagvaskende Atti-tel, før
ijeg vidste hvem Korrespondenten par, og
at det var aiig aldeles ligegyldigf, hvem
han var. Jeg slrev min seiest-Artikel
paa Grund as, at det i mine Oer syn-;
tes usorskatnmet at begynde paa at hag
vaske nagen uden at vedsøje sit Nava;
bette kan ogsaa gjeelde for flet- Danskesp
Jeg staat ikke i nogensomhelsl Fovbindelses
.. . --,«-.,»—— —..-—.—.
ntcd Paul Andetsenz jeg agtet ham sont
en Mand, vi kan væise stalte at· at kalde
vat- knndszntand, det er alt, og vil Alton
ncnt etler sitt-e Dunste have en farskjellig
«’-ceninz, da binde- te, nanr de itdtrnkket
sig i et itiertittint Bind, itcdfvje del-ec
:Iiauni-, der oil tin-U efter min Mening.
Hund txt nntxnnr nted det innirige i,
at »Hi. Hunderten-:- «J’lt-tilel stad i fantnie
No» da tnn jisg gjeme til sterc Tanskes
Betvligelse betnnsitxy nt jeg ikke saa no
get i betneldte Artikel at sont-e paa.
He Halvarfen vidste vel not, at Par
song Ente vni linke, tnen deiintad tror
jeg itte at hatt vidste, at hnn er Regu
inde; gaa og sc selu, hvillen Kular hun
har, og sktiv det saa farst i Avisen. Otn
deriinod Or. H. itte vidste, at jeg var
Pebersoend, da et« det et tvivlfotntSpprgs
ntaal, da jeg er nie-get godt kjendt otnkr.
Wood Rimsi. Jeg skal itnidlertid nok
vide at gjare Ende paa tnin Peberfvende
stand, oin jeg har Lyst dertil, saa flere
Tanfke lan tolig passe deteH Vcerktej
eller Plov og lade den Sag hvile til tnin
egen Afgjokelsez itnidlertid Tal for den
gode Otnforg.
Peter Rasntussen.
Ameritansie Nybyggerr.
tsillinois Staats Zeittttth
Der finde-z endnn tnlkigeAnterikattet«c,
der tt·o sig berettigede til nted Foragt at
fse ned paa Jndoandrene fra den gantlc
Beide-L De tuaa tilstaa for sig selv, at
Jndvattdringen har gjart dem og Landet
eige, og at den sanledes har været, og
endnn er, cn Lykke for De For. Staterz
nten dog rynte de paa Ncesen, naai de se
en ftiadan Jndvattdrerfainilie, der nted
Spade og Hatte drager til dct fjernc u
kjendte Besten for at skabe sig et Hieni.
Lige saa lidt sont de haveRet til at tynle
paa Riesen ad Nykomtneren, lige faa lidt
ntaa de kalde sig ædelntodige, for-di de
har aabnetderetz Land for den europæiske
Udvandringz thi dette var kun en baden
de deoendighzd, der havde sin Nod i
Selvopholdelsegdriftetn
Amerikanerne farglemme helt og hol
dent, at de felv, Aar ud og Aar ind,
sende en stor Mæitgde Jndoandrere til
Europa, der ganske vist tilhøre en anden
Klasse end de, der komme her til Lan
det, neen sont alligevel ere Udvandrere,
der ere besjcclede af Onsket ont at festbe
dre sin Stilling i et fremmed Land.
Kammer Jndvandreren hertil fra Eu
ropa for at forbedre sine titnelige Kam-,
saa iejfer Amerikanerne didover for at
berige sig ved Sjaslsudvikling. Og her
ved have Antekilanerne store Fordele
fremsor Europceerne. Af de sidstnievttte
lasse-Z det tun for en ringe pro Cent,
ttods Slid, Møje og Besser, at arbei
de sig frrm til en vis Velstand, men A
merikanerne tnnne alle, uden Undtagel
se, naar de blot lttlke deres Ojne og LI
fren op, ved en Reife gjennem Europa
Lerhverve aandelige Rigdonnne, sotn de
hvekken ved Borstspekulationer eller an
den Ulykle ete udfatte for at tabe. De
have detfor al mulig Grund til at verre
:t
itaknenilige niad den ganiie Im
jefter mange Anker-ironier U M
rinaa hatte under as ZU
’tl)i den giver dem Baums-«
l med fnlde Jsdcktider, H «..«z»o;:s«««
Honi intct iVedeislag· Zu z
jner Douai-J, sont innenle
Wende og zlolonistek am us:
; Zandhcd ikkc Zuppm scheut-T
! ilnmwri det gansle vist n- » W
jdeligt Bidrag til at sottspzk W:
Inicne Velstand. «
THE-«
» ,
m dzssp
; Betragtcr man Sagen name
saa findet man, at Amerika »H;
fcender er den Bitidcnde vcd kan
.vekgling af Udoattd1·ere. Te m
lldvandrete medfsre til Ameku
fnlde At·bejderaft, for ak MW
til eget og det nye Hienilaudz
Men Anterikanerne kotnmer m
blot for at tage iniod, og Mde
samlet et bestemt Maal af M
fkynder han sig alter der-Xa H
eren tnedfarer en samfundgp
og- opbyggende Drift mka
nienneskcværdige Siedet-, W «
slaar sig ncd i UrsIouenH ijkwsn
men Atnerikaneren medforek W«
Fardonnne, Ukyndighed og z,
skab. Europæercn inaa TW
Tontnte kjirnipe og jlide for az M
tin Jlger cller andet Nasringiziw
utancren findet denide ornlig Mo
sc ihn-sit Hug, og bly Utidieciiki«
mcdsadte l5sjendonnneläghedci«, tm
ovemlt og i alle Henseender hat
kann-en Fordele paa fin Side l.
Europa-»ein
-
Da dog opfører Ilmerikanereicskz
am lian var Enwpceeren ct vial
Baseth og spiller den Ædcl
Rolle! Man bitter sig ad, fom p
var en umaadelig Ære for Euro
at han hat« faaet Lov til at gjore
kn rigt og blontsterende, og der
vedblivende foder Amerikanmn
aandelig Ncering og aandelig lldoi
Europa hat mindre Grund til attt
fis over den amerikanske Jndvan
end Amerikaneren over den etrop
i Ilin Jst To
EPRI clPÄILs
I EAST, WEST,
NORTH and sOU
—A.’1’-——
GC Cøyfmyz Xlgmt
ll)mJnebrog, Nel) «
...·4...
Dolores var Hnscts foi·kiælcde Bat-n, og hun var dervdd paa den anden Side
ogfaa, i bedre Foi·stand, blcvct ikkc saa lidct sclvstændig. Soni næstcn alle sinnt
Ic, ungc Pigcr satte hun Glasdc iet sninkt Toilet, nien dog ikke saa udclukkende,
at hnn helt stnlde viere optaget as dct og intct andet. Denne Dag hnvdc hun rig
tignok udfoldet en Pragt, der i alt Fald var stor nok til at vække Herr-erstes Be
undring og Damernes Misnndelse. Men cllers synes hun ofte at finde sig lige
faa vel i sin dagligdägs Dragt og lylkcligst, naar hun fad i Sudelcn og lod sin
finukke, men noget detænkeligt vilde Heft flyve hen over Egnen. Hendcs Feder
san vistnok nsdigt disse, ofte ensomnie lldftngter; tyi Siklerheden paa Vejene lod
felv i Hovedstadeng Netthed tneget tilbage at ønstez nien Donna Dolores erklom
de da oltid, at hnn var ,,Mand nok« til at forfoare sig selv. De to ladte Revol
ve1-e, sin hun altid under den Slags Udflugtek havdei Saddelhylsikene, gav ved
ilige Leilighedek hendes Ord et vist Eftertryk; thi at hun forsted at beuge disfe
Vaaben, havde hun bevist.
Hun mu- med et Okd en Merikanerinde i dette Ords fnlde Betydntng, spar
merist og bltd, tnen ogfaa med hedt Blod, en Sinnle koket, men i endnn hjjere
Grad stolt og felvfslende,- et Besen, der knnde drive en Mond til rasende Mer
lighed og bag efter fern hans Huftkn blive den ubetingede hersterinde i Hufen en
elstvætdig Engeli sin hele ydre Optreeden, men med et Par lueende Domæner i
de fette Øjne.
Nu i Viel-litten niedens huni fuld Ungdomslyst og mtd glcdestrsalende
Oer hengav sig til Dandien, ven- hnn Sydeus livsglade Bam, der straalede af
Lykke og kun san lykkelige omkking sig. Eller vidste hun, at ikke lsngt fm hende
flog et Vierte, sein denne hendeg Trolovelsesfest fyldte med Harm- og Bitterhed?
Ved det nadne Bindi-e stod Leonardo de Guerrq sg fastede sit Blik hålv med
Benndriiig, holst med forditket Trods pas den unge, stjjnne Dandferinde. Han
var ligeledes et Sknd af en gammel-metikanst Familie, hvig Rigdomme dog ved
den sidfte Krig og ved betydelige Tab i Minerne var blevne alvorligt medtagnr.
Don Leonardo, der fsk has-de dmnt ocn Millioner, faa sig nn redueeret til tin-ve
lige Udsigter. Bed Siden af dein stod Don Guznmn, under hvilket Navn han
par detjendt i Hovedstndenz men det var en osfentligt Dentmelighed, at han var
en natnrlig Ssn as Hans Hsjærvcrdighed Biståp la Bastidr. Nigtignok otngilkes
denne ham ikke, men Rygtet blev overalt troet, sg dette aabnede den unge Mand,
der besad Midler not til at optreede fornentt, Adgangen til de bedste Familjets
Hafe. Man frygtede den inteigante gejstlige Dem og vilde i alt Fald ikke gjm
hckm til stn Fjendr.
.-..5.—
Lige Sjcele findet overalt hinanden. Don Guzman og Leonardo var
fortrolige Vetmer, og begges moralske Rygte harte, selo for at værr i del
npjeregnende Mexiko ikke til det bedste. Dette generede dem imidlertid W
lidt, og deres letsindige Evcntyr blev derfor ikke fcerrr.
Denne Dag syntes Don Leonardo at varei et ualmindelig flet Lum
Dsn anman traadte hen til ham, ög da hans Blik fale PMB
meerke Aasyn, sagde han leende, i det han lagde sin Hat-nd paa hans SkUI
»Gut-Inha, amigo, du stærer jo et Ansigt, saa en kunde blive bange«l
Hvad er der i Vejen? Her er Lys og Glanz, hvor hen dit Øje full skUeki «
Person er det eneste ttiste Punkt i hele Billedet.« «
Leonardv svarede ikke strats, men tog sin Bens Arm og gis IAUSIW
ham forbi de Dandsende hen til Bufetten. Don Guztnan, der meerkede, »
var i høj Grad öphidfet, brød endelig Tavshedem »
»Har, amigo, jeg hat en Mistanke. Er du virlelig en af Sen-rom
Ftiere7 Rygtet ncevner tre og deriblandt ogfaa dit Navn.«
»Da l« sparede Leonardo mark, naar jeg tidligere hat været dum Mk»
forgabe mig i dette flove, smukle Ansigt, saa er jeg uu for længst ist I
der fra. Jeg bwd mig nu ikke om at ftte hende til mit Hus out hun W.
vgjeg er bange for, at han, fom nu faar hende, med det sammt staff-r
stjln, lille Djaevel paa Halfen.«
»Og hvorfor er du da i daarligt Hum-r," lo Guzman, i det han M
tjmte et Glas vine seco; » er du stinfyg paa den lykkelige chtktst87«
»JuanGuitierez, den Klodrian!« sagde Leonardo bittert, »Was b«
jeg mig om ham! Jeg under ham Hjettens gjeme hans Brud, jkg Dev« »
faar fnart nok af hende, naar han first er gift; men hat du hlkt om den UY
Brubens Fader hat aabnet for fjorten Dage siden?«
»Den stal være uhyre rig.« ,
»Den er fabelagtig rig,« udthd Leonarso heftig, Eventyrerne i TU«
M Nat spUES At MM rene Tiggersebler itnod bette. Man hat alt brugt W
ninger frem for Dagens Lys af rent Still-, og Aaren bliper stede Wde
get-e man gaar ind.«
«Den gamlc Herre har Lykke,« sagde Guzman med et bittert Trckk W
den, ,,med eders Miner staar det not ikke faa gobt til.«
»Gut-Ho ! « hvidstede Leonardö med fammenpressede Leber, »den kmäk
gang, vt endnu hat-de tilbage, tabte sig pludselig i Stenen, uben at V« W
meget Sslv som en Real deri, sg hvokledes bet me vil blive, veb FCUW