Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, May 01, 1889, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    —
»Stjernen.
IT CFICSOOIH TRcdatUdk
Alt THE-Du u."dtm:tn-i.1-Drtn.:«mn anksvn 1
Ieise-L Uhu-Istmmttduu-:—t n I t« ak« ss t. s»
.sttu«tm" Dortneben-m ermsim
Pensv Nn »san«-it Ninus-n tin-III tkoit
Rotf. ."nnt Not-s clttt t It« ;Jt nst New
For Idtt ;( Tit widest 1 Ist-r Erst-es tun Ub
gtvetitc its— t-.:«u- nnns.ttitn.
»F UNDER lOZXR" .Vål«JN«l"l-Ilc.
: neun-n« tnn tusntllch lind stinkt-umt
Octnt d.t tcstn tmtt«1’lnt«ttttst it lntnxtxnstsp
Ins ttl nt unwian on tnuttus tut .’Tt»«.s..n
Icttti1iprttnc.
OF O. Ohttttmtrth futuan Mist-L
R. »U. Hauskn, tstsdnt Tit-undis, sonnt
Glit. Jotnnon illktndnh Nein-. l
Vkmwnntnn rlltt nmnnltsnbr Okokntplnrrtsz
has vrd Ihn-nunm- nnnt thisnvcndrlns betont
stek tut-sc
Jan Nonld hat« pntttngkt sig dct bei
sperrtigcs Hokus at tin-sc Pttrsidrnt tot-.
Terms E Parisir Butten ndsn Nun-;l
mcn unt tmn brttnsdrr Stillingrn ntnsnt
Profit blinkt io et nndct Spotnsxitnnni.
En kjrndotntnrlin Fruntoning vcd den
i Nrni York nnlig fein-de anlnngtonsest
var den Maande Mrnnestet«, du« pmsfcn
ten-de tin sont Beutel-inni- an uf »Lan
dets zum-H. Tinte-, tnsis Tat var t'egio,
Iisic sig ndctst pnnttstkngcnde oocrfor Fest
ktnnitcen on otldc lnwe dc bebste Blattst
vg alle ntnlige Privilegien Te ligncde
slct ttke hont, sont de Mdtc deren Stam
fadet«; et as tmno sttkttcttc ttntsaktertmk
var den stotstr Beifcdenhcd og’1ttbagr
holdenhcd.
Sumoa:.tt’onferentscn vil i dinsc Tage
tmdc samtnen i Berlin. De amerikan
ste Konnniostrtck n« ankomm, og Bio
matck tnodtog dem tncd ndfpgt Lwsiigbed
og ndtnttc det Hund« at drt lillc Mel
lemvastendc tnaattc btioc fimtct pna cn
for beggc Partcr behagt-tin Mande.
Dette n· noksna frotnt ct cnt·kc, der-sont
bitte den stnrpsindige Tinte-nat tnener
set onrigtigt; tncn dct ikntdr ftct ikkc
fvrundre os, om hast og John Bnll bavdc
ksgt noget op imctthn sig for nt drage den
,»ftnat·te« Onkel Satn ttdt ved Mien.
Den antcrikanske Revolutiond Stets-»
Mænd —- strincr Gladstonc i et Vreu til (
m Person i aniulo -—— hortc blandF
Verbend stsrste politiske Listen-. Georgej
Wyfhingwn var dcrks ankrkjendtc og
lyfende Vened, og ieg fclv solch at en
ikkc singe Dct nf min cgen politiikc Op
dragetfe skyldcs hatn og dem. Man ber
for uben Tidsbegmndöning og veb Guds
Velsignelfe og Naade denne Union blank
stre, nnd hvis Grundtæggelse deres Nonne
u- faa uadstillcligt fannnenfpjcdr.
Er fnldftmsdigt Vtud ernn indtraadt
mellem Pmsident Hartissn og Senator
Shctman. Sidstnæonte siger, at han
aldtig merk vit ictte sin Fod i det Dvibe
Dus. Han kan aldrig iilgive Hat-eisen,
It hatt bescjrede hant i Preesidentkanipen
sg hindrede hnin i at opnaa bet Maul,
han ibe sidste 25 Am- har tragtet san iu
rigt estek. Da Hansison gjorde galt
vertre, da imn ndnaunte Korrnntionisten
og den politjlte Warum iclalkson sra
Jonva iil sttc ijlpe Pastnlinister.
Dei var jo dennc Maitd,de1· i sittste cic
blik sat«i,)indic·tse, at Jousag Telegntion i
Konventionen ais sue-r til »Ihr-unan.
Et sandt Pakadici for Proknratoren
pil det berygtcde Oklahoma ont kart Tid
blive. J be sienc as Nokdvestcns Blick
pas l—-.«uW Jndb. sindes en italv Snes
Proknratorer tnere end der er Burg sen-,
og det knnde met-e en god Plan for allc
disse tiloverssblevne Professionister at
siac sig samtnen i en Koloni ag Udvandee
til Oklahoma. Man bekcgner, at Ejens
domstetten til de flesie Stykkek Land
dernede et san indviklet og nklar, at der
vil sordkes anteiange Procesier sok at
bringe Klarheit i Sagekne. Selvsplgelig
nma der knnne blive stadigt Arbesde og
klakkelige Sportler sor mange tusinde
soksnltne Prokuratorer, sont nn ntaa sti
ste en knnnnerlig Tilveerelse i Norden.
OOO
Washingtons Qindesefh
Hnnbredaaesdagen sok Amerikas sstsie
Pmsidents anstettelse sejredes igaar
psn en vardig Munde i New Vork.
Den 4de Mang, 1789, var den Dag,
sont var bestemt soc den sskste Kongreg’
Sammeneteebelse. Men det ven- en
ganske enden Kongees end den« vi nn
har. Mange as Medlenunexse vaee
Fakmerq og alle vaee varine Wunsc
penner. Nyheder kunde Me komm san
rasst skein i be Tiber sent nutitbags, es
det blev midl i April inden Washington
Abtes den ossieielle W oin sit
Rle To Tag-· den-im- lnsnim im» list
imn Reisen til Neu-Volk Ilienen ten
uss Tage-, og mi- lnle Hexen en nnllstndi
Waise nf Huld-Hinten J lciixtlstiks
Print hie-n imn nmdtmxsl nt nannten
Im begin .lln:««1n«s--xs« minnt-, nt Un
Undet samt ist steil Jlnml Nennen-.
Hu- msuhsde it ist«-Hi :::-Iln««c Lunte-,
lent skllxde lim- lnkn ist-it Linnlen til
Null ,’I;Iii·. Firdts ARE-Uns this-lebh
nlienttqt ndstnnl on lntnflede, tnie nd
let-- til icnstsnisssknnnthist-a nl Tit litt«
swnt «l««mnl«s Bin-L N .i sie Banki
lituinnnen tin-d Inn-nie tslttmte ndnkntisr
Hi Ilst Älntllisll Weis Linien-Hirn lti Jst.
«. .---«. li«---- til-n lmlkl»lz-.i-i«1nm:s:.t»et ssi
t- ne-. hlnllnn H Nen. Uns-«- kasikkl
..i«1.n ask-IF nl ist-um- tset lii iliin-.«
L:- zintlltnn still-de .n«l««"1elni, nie-n jin-e
nnt nt nun tiliocspi nl Lszgooo Dunst-,
lnmr Akten-Un sei lninsJ Ring tmr ldeltilte
lfn langPiocexuion of eioile og militckie
Petionri inlgte nun-. sm- etlioett Ohno
lang-J seien litntgte Gnitlandet«, Bim
vier ogenhnet tiknielig Flugs-Dekoration
Inn Tage senei«e, ellet· den Isllte April,
insegik feer Jndseettetiecs lkcrentonien,
nun siedet-at Halle-' Vatioik Utniddel
lsntt detefter holdt Washington sin Til
unbestimmte i öenntetsz Kammer, og
.l)nitidelighedune slnttede nied en Neids
tienksie i St. Paul-J lenke-. Neste-n of
Tagen tilegnedes zesllighedey og ont
tIlstenen gik del leg nted Jllumination og
Anton-r keri.
Tet iMandagg og igaar ndfortePro
gen-n var san vidt ninligt et Sideftykle
til det, josn fnlgteg den Jttdeog Wie
April, lfntt J Manan anlom Puc
sidcnt Hanison i Folge-sind tned Keil-i
nettet og de niHsjesteketodotnniere til
Elimbelh Point. For. Statt-es Tant
per ,,"Oicipntch« fskte dette Selskab, og
Dantpfasrgen »Cmc-tus Binnen« havde
ontbord Konnnigslereme fm de foisljellis
ge Statt-r af Unionen. Medensz de to
sein-wire dnmpede op eftcr Knnalen,
ietveredeti en spendid Lnnch til jSefternr.
Da Pkalsdcnteno Bande viste sig ved den
eure Ende af Staten Island, afiyredc
santtidigc lIlnndens Farther et dnndren:
de Salter. .lt"eigs.sslibet, Lyftjagterne og
de mange Mskitrsiottsbande lettede der
pan Anker, faldt i Linie og fulgte »Dis
patch« og »Ein-Uns Wiman« op til Tlio
But-letz- ved Costle Gen-den« Her gis
.,T«i6patch« og dens Folge tilhpjt·e, den
vorige Flaade tilvenstte, og Piscesident
Hanison, folgende Washingtons Ets
einpel, gil« iland ved Faden af Wall
Stkeets Prcrsidenten og Folge, Guyet-:
norerne og Kommisfærerne begav sig
nopholdeligt til Equitable-Bt)gningen,
hvor Modtagelse holdteö fra Kl. 1 til s
oin Estercniddagen. Ont Aftenen var
et stort Bat arrangeret, ved hvilket Fen
erne Harrispn, Mokton og Clcocland
indtog Haderspladfernr.
Tiksdagen den 30te April, Festenö
anden Dag og Hundkedaarsdngen for
«!Iashittgtons Jndfcettelse, gik Præsident
Harrifon, ligesosn Washington giorde, i
Kirke i St. Panlo Kl. 9 om Formidda
gen, og indtog den femme Bernh-law
L- - ,-..,---, ,-«.-«-.-——
Nun Hill inding Nin-. lclintonsts Plane-.
Taler ein« pnnfulgte de nsltnioie Crit--A
um tin beim-under Haniiort Ms i «L:’«(tsl)- l
into-ie- Elol meb Ikknslnnnlorcs Bibel i;
lnnsgi lznzic Hin-In tin Paradi- fnntit
Inn tun ts·ite«tliiiddsgei, is( nmAiteneiH
en Linntst i Metinisinlilnn L insnipnnfci
Ei stund-deine atllnttciz sollt t Morgen.
Hidin holdes bei nenilki en Wunde nied
Jlttiii!cn, on Lln:s.:x::n·-:nkiui morgens
iltxl lcktnn til en lantnlot Jendnltkipwl
lllPeH «
W
Zaunnnvet er stigt.
«ii iRi
t- Iiss ciixxssunnt zliinn Illinislssi (som i For
Eunnnenlse nagt ir en Mund-) psnlebe nn
tisk in Til wer nt ljnue nninst en Abno
tnt til at skniie heute Stil-Inwie, ungtetl
lnin nldisig hat« ockret gift. Osn den ju
ridiste Spetnlnnt selo hat betalt for
vette Aoigpnf vide vi ikke, men sitkert et
net, at han i inodsat Fald staat i en Tak
neintighedggiekld til Blndet, thi hans
Praxis hie alleeede fqaet en speek Til
gang·
Det er jo ogfaa let fortlarligt. Noget
linnende lagde vi Man-te til, dengang
»Meine-» indeholdt de meget opsigtgmk
tende Aktiklet ocn Fofterfiedrivelfe. Alle
de Liege-V hvis Nonne fremkoin i Bleibet,
hat« mangedoblet del-es Fort-etning.
Lage-kne, lom hjælpe Damerne i denne
Henseende, og Advokatetne, sont paa 24
Titner can skafse san tnange Vidner, det
ital vate, til at edfaste, at eng Ægtefeelle
hat været utro, ete begge feeinkaldte af
»en lange følt Trang«. Det er ikke
bei-es Styls-, at Ægtestubetg Bat-nd faa
ofte nfstitpgeö, ellcr at santmes befmrlige
Folger udki«adses.
Det Inodekne amerikanste hnslige Seme
fnnd vil intet vide nf Vorn, og naar »in
to« looe nt elste hinanden i Modgang og
Medgang, sker dct gjeene nted det stille
Forbeholtn Hvis jeg kan.
Og hvnd andet er vel digfe Fremtonitn
ger end Symptomer paa en Samfundsc
sygdotn —- ja, snomlfk Rat-ddettstab.
Sanifnndet er1«aaddent.
» "l«--;!:t:n-«"—-» ,,l-.n::·kseligis«
Det er en unintoiftelig Kjendsgjeening,
nt begge digie Slugs Stedtcfordærvelfe i
meget større Grad viscr sig hoiz den ind
spdte Amerikqncr end hoc-s Jndvnndrerem
Men det strackelige Essempel fmitter
hurtigt den-te, saa at hans Retsbegreb
sløocs. Snart er hatt lige san lidt bange
sont Yankeen for at ftm hele sit Familie
foishold blottet for Offentlighcdeng nys
gierrige Ofnr.
Sikkeet er det, ot det Samfund, fom
ikkc agter paa dets Grundftykkers Fast
hed, beeree i sig et Freiern til Oplosc
ning, soin ikkz vil nnd-lade at Udvitle sig
og bei-re Fragt.
Philadelphiei, Pa. —- For nogen Tid
siden talte jeg med en Kunde, der erkle
rede, at han havde en Flaike St. Jakobs
Olje, socn han ikke vilde seelge for Osm,
hviö han ikke kunde faa en anden igien.
— D. L. Witmer ö- Eo.
SIovscvelaeggelser.
note vidtsttakte Utthve coreaaaet efter
m Ema, hvortil Historien intct Side
fmkke can opvise. En yorening der
kt«..it"kcke1« under Nat-n af »F en ametikan l
sst Mkftkongted« og for hvilkcn Nqu
Beut-er er Formand, bar i Be senkt-e Aar
skjcknket denne sontwliaende Sag nagt-II
merksotnhed. M af dcnne Forening
msdsat lldaalg andeutende nylig meis «
dent Damian ca Adresse ang. det oftent
liae Zkoolandsz misetable Forfatuing og
am Lttskeligheden as at erholde lidt Fred
psm de Turm der er titbage.
Her i Landet er Ldelceggelseu af de:
l
!
l
Im nf Kotigen-sen befulgte Politik
nnsd Hensya til den ofjcntlige Damiette-O
E kovktmkninger er i hoj Grad dum, mu«
ikte vilkaat"lig. Slovlandet er bbevcn
bottgivet eller folgt paa de samme- be
stedne Betingelser som Orten- og Sirt-te
land, nden at Bald-en of Skdven hist
spillet nogen Rolle. ijbeme af die-se
Jotdee hat bekiget sig ved at opskjceu
Tit-erne, Aakhundredeis Part, til Tom
Incr, ag efter at have giost den rige Hast,
da hat de opgivet Landet fee-m forholds
vis af inan Vækdi. Paa dennc Maade
hat mange graadige Mcnnester samtnen
skrabet sig millionftore Fort-meet i Michi
gan-z, Witze-using og Minnefiuxs Skove,
der med Rette tilhorte Nationen.
Foruden dette storartedc Umsen, der
jo heustiileg i Kategorien: loolig Skow
hugst, gaar direkte Tyvctier i Svang
efter en stanle Maalestok. Laut-kon
torcttz Voger offer, at de indmeijte Stoy
tyvnier for fyv Aar gaar op til 36 mill.
Doll·, «og der er mange, som aldkig kom
mer for Dagens Sys. F
Denne hensynzlsse Odelcrggelse af
Landets Skdve hat ogfaa en hpjft stobe
lig Jndfltdelfe paci Regnntængde, Klintat;
o. s. v
Forstkongeessen gjpr Præsident en op
meerkfom paa, at den for et Aar siden
sorelagde For. Staters Kongrch en Plan
til Los for Skovfnd, men Konzkessen
afviste Sag-en med Ringeagt, Hemd
trækkcne i den forlangte Loogivning var,
at alt Skovland øjeblikkelig uddmgcs af
det forSetling under HomesteadsLoven
tilgjcengeligtLand, iudtil det kan blive
klassisiceret. Saadanne Stykkcr, som
tildels er besesset med Skov, fordflaaes
da at verre aabne under HomestFaWvaem
mcn Verrdien af den derpaa vmende
Skoo tatcres og sial indbetales tic Re
gieringcn. Hvor Landet ikke egsner tg
for Dyrkning, men er over det hele be
vokset med Skvv, fmn i Michiganö og
Wisconsin-Z Pius-ries, maa det ikke feel
geg, men Skovene skal der fredeø, og de
ældre Tretet man tun feiges efter Hann
den sotn Undersstoven kommer frem.
Regietingerne i Eutöpa hat st an
set det sont es dem paahvilende Forplig
telfe at ver-ne om Skovene, men her,
,,hvor Folket styrer«, er der ikkesmaagg
sont tankek paa disfe Ting.
Rasektmsp i Amerika.
Vi hat tidligere omtalt en blandt de
Heide i Enden reist Vevasgelse for at
holde der-es politier Lisganijntioner sri
«for fort Fimnmemtfkad Tcrsent dct var
ltoidc Tcniolrater, der her var paa
Zpil, vilde det ikle met-c til at uner
von-, for hoc- dent er der jo et niedfodt
Had til Regt-ene. Mm det et· Newb
liknnete, de Folk, sont for 25 Aar siden
ioingedc Zncktdet i defjtrlet Kikerlighed
til »det sann-de Mcdnicnneskc«.
Jnndlertid oed vi nlle snn godt, nt det
ideale Brodersorhold iincllein Ovid og
Hort nldrig lim- ekitiistkrrt andre Stcder
end i pasne Anisjartikler og Festtaleres
Vlomstersproq. Vi hat« stadig vistj at
de! theoretille sammt-e i Selsiabsvm
denen tnellcm Anglosatiiferne og Afrika
netne ikke knnde virteliggjokes, fordi det
forbndeH as natnrlige Skrunler og den
vcd cn udviklet Civilifation spfostrede
Linfindtlighed. Vi knnde ikke forestille
og Mitligheden af et invittret Selstab
hiemnte i Privatboligen, hvor Dem-ger
ne bestod af hoide og elfenbensfarvede
Stjonheder og Kavalier-er i maletisk ba
belskBlanding, og heller aldrig hat« vi
set det. Et enkelt soet Linn hak tilnpd
verwt taalt blandt deHvidegBorn i Sko
len, mcn naar det sorte Jenld blev for
tnlrigt, er dar stritt-J bleven rejst subsi
ge’-fe.
" Destmgtet havde oi trentet, at de w
Rasser kunde arbejde Haand i Hnand pan
det politier Fell-, book Betst-elfen tun
er af en hel ydte Natur. Nu viser dette
fig ogsaa at viere for tneget nf et Ideal.
Sydeus hoide Nepublikanere vise fig at
væreikkc Inindpe rasettolte end Demokra
terne. De hwr hidtil taalt»Negrenei
Politiken fordi de har havt Bkug for
dein ;. nien nu da Harristm og Sejer er
kommen til Swde, ja saa knn de Sorte
have Valgct tnellem at rette sig eftek de
reg ndtrykkeligs Vilje eller eejse til LI
frika. Retbetegnende er det ogsaa, at
Hanison i sine Udnaevnelset isSyden nie
sten totalt ignoseercr den sorte Stamme.
CI Rasekanip cr forcstaaende, vel ikke
paa Slagsnarken — d,et vil vi ikke haabe
« inen i Lovgivningenci Kanne og ved
folkelige Moder-, sgm tnaofke bliver af et
storee Omfang end selve Sluveriets
Kamp. Hvad der bestyrker denne Me
. ning end ndctsligere, er den Omstændig
! heb, atNegtene forntere sig efter en for
lbnusende Mantestok, tnedens de indfødte
Ovid-, hvis de vedbliver at lcegge harm
mcnde Baand paa den europæiske Jud
vandring, Lan ingeniunde med deres rin
ge Afkom holde Tridt need Negerbefolks
ni.ngens frugtbate Udvikling. Og det er
ikte at vende, at den fqtvede Befolkning
need den Oplysning,v den nu har, og en
dilstrækkekig nuinerisk Styrke vil Inde
dsns Rettigheder og Følelser tranipe nn
der Fehde-.
Undet ingenBetingelsee vilde jeg und
-vnst«e Dr. August Kenigs Hamburger
Dtaabee. De et udmnrkede mod alle
Maorbefveerlightden —- Lorenz Blanke,
Sae City, Iowa.
»
XVI
Aus-v Landsmann i nuij
En dansk Mand, Cinilinsznnom
Levestam er i Februar Maaned as«.««
ved Tod«-n i Vyen Nelson pqq M
land. Jst-· Leut-sinnt vnr en nngkz
og indflndrlfcgrig Mund paa dka HWL
L; han var blandt andct Medic-n H
Pärlamcntet og var bekannt soin TM
Tcti Nelson udkonunrndc Blad The
(’-olonjst indeholdt est-r han«- Tod«
Incget fympatetisk Artikel o.n Lka «
Itildkcdc udsorligt hang Wem-noan zs
fandt Etcd Under dcn storslc
Ase
ans-z
L ek:az;s«ik«
»Hu-. Lweskant«, skriver Mach »ein
dc jin Tid og sin Kraft paa de IMM
1)Uck1«v» smn ljtms Dccksbomm gou hM
Jsmn nrdchedc umrtlcltgt for samjwzz
nnttigc Hymnsikidh og han«- Wunscka
Taler om Midlernc m at ophjskpz Ich
chlandsz finansielle Sterns vix tanz
1nindcs. Vi misteri ham en fremqu
de Politiker, en udmærket Vorgaka
Hædcrsmand udtn Plet og Lyde·«
Loyale Digterlanker.
Hoer Arbeit-w og thelgerfmscxmIS
holdt en animetet Kongefest i Rasnn
Jijobesthavn, til Æwe for stong Cl)1-jszm;
den Niendeg zodselsdag den Rdc AM
Un Sigm Ottesen haode fotfatkcc Iw
1onrn til?lttlcdningcn, og.cftc1« »qu»g
:7«’nl)cde·x« tillader vi og at glirde ussxk
lLaser mcd folgende- henrykkende, opij
tcndss Sudfen
sdnzx vi aucr samles her M Fscn
Im L roneng Hpjudsdag at feins:
spn Ida-Ue XZnIket bringet hocken Wnkit
Ost-d !"a11de1(3 Vrlfærdsfog tiljidst man sen-.
01 enigt Folk omkring vor th
Jdag von Taste va-ke,
»B! ved jo, at dct ene blot,
Tct rnnmm helc Date
As uyc Haab vm daadtigt Liv
II Vycte for dcn Stnd og.»(sw.
) Der rnged over Landst.
! Vor Lunge u« sit Vatgsprogtrot
For Ære og Rest vil han kjmnpe;
Loer dybeste Kloster der brgges Bro
Icaax han jarer fremad mcd Minos-.
Ei scongm vil svigte de Msknd, der flaa
s Zaa ftptte og tro vcd hans Side;
Lan vcd, at hoordan der end vix gan,
Oan paa dcrcs Lroskad wrlide.
Mr lnlset, vor Konse, pm dcnne Im Ic-,
Md Stiefel-rasten Tn sindgk
Lil lasnge at tjrne Lin heilåge Zag!
»Fort gantle Pannmrkk vcrt gode syng
Wort Fckdrclandg tosend-c Ninderk
j ,,(Eoloskado kr Former-Hei og Fak-oc1·11rs3si.
J forlignexige :fi’ige,« ljar en storxunstncr san
J imnme Lüge give-s minge andre Unden.
Der er Jngcnøwidenskgdens ftorc Mone
I vccrk, »Ach-ji« kaldet. Saa er der dcn W
l nc By memont, som dvælek ved Fodcnas
« Vierget Wans Prak, Biergkjædens nimmt
og Forsm Zolopgang paa Gan-XI Pmi ist
et Syst, jun man aldtig glemmer. Idabo
Sprungs-, dct hinikke, rosomme Sted,nvo1
de helbredendc Bande for alle iom sog-! sin
des, ligger blot to Läsncts Kjørfcl fka Mr
denssiaden Tenvcxx bøjt oppe i den W
Ringsqu l)vor der er friskt, kjøligt Og klan
kkgger den 1 Äsortæsdingcn san hemmte Wuls
gmverlcjr (sscorgewwn. ngsc m cistcixcas
de sortryllendc Pkadjeri »Nun-Was Alka
sont naaes ad qulorado Central TzvisicU W
Union Pacific Bauen i Colorado.
»
—12.—
olrre Vistettcrde for mine Svogke og Ouggeblok for mine Hostie Jeg vil paa
rgcn Oaand stræbe at blivc ct godt og dygtigt Mcnncstc, og naar jeg har uaaet
det, og det gaar mig godt i Bei«deti, saa vil jcg komme tilbage og heute dig. —
Maa jeg«.«
»Ja,« hoidstede hun, »hvid:; du vil love, at du ogfaa oil veude tilbage til
mig, hvis det gaar dig ilde.«
»Na ja, lad gaa; nien Tiden liber, og jeg tcenkcr at vckke taugt bot-te, luden
Solon stigcr over Bakkerne hist.«
»Hu-ad ? « udbrad hun. »Vil du bott cndnu i Nat?«
»Ja, hat« du ikke sorftaaet det ?«
»Nei, jeg troede du niente til Flyttedag eller til Hasten eller faadan. Men
nu uden Ovekvejeliel Aa mi! Aa nei! Det maa du ikkr. «
Hast tap. «
»Lov mig, at du vil apscette det, at du vil betanke dis, at du iIke rejser ftr
vi attek hat talt fauimeitk«
»Jeg faar vel love dig det! og nu Godnat, min egen Jnger!«
Der toges Afsted, og da han var farsvunden i Taagen uede ved Dammen,
sank den natlige Syekske attek ned paa Hsjenz men nu fyede hun ikke, hun sad
henfunken i Tanker og Drsmme, medens Timeme gik, og Aftenrjden blev til
Moment-de paa Nordens Himmel, idet Dagfkjteret dtag sig langfomt mod Ost og
tagmere ag met-e Magten fra Maauestinnet. Omsider gis hun da ind og ssgte sit
Leie, og hun drsmte sig i Ssvn ag dramte Iovende, og Drjmmene havde Livets
ag Morgenksdena lyse Farvesijar, men vare heller ikke ubekarte af den natlige
Taage i Masedalenr.
Den fslgende Morgen var Distarien med de 5 RdL kjendt i hele Byen, meu
am Motten havde taget dem fra sig ser eller fra sin Moder-, eller om Jngek havde
ftjaalet dem, dekom gik der hinanden modsigende Udsagn. Og faa kam det Rygte
til, at Motten var gaaet hjemme fra efter at have givet sin Oplysning, ag at han
ikke var vendt tilbage. Det viste sig da ogsaa, at hatt fremdeles blev harte, og
Juger grad sine madige Taarer dem-en Modena, der saa hendes Sarg uden at
kjende den fulde Grund, aflökkede hende en Tilstaaelse af det hele, ög da hun hav
de hart am den natlige Aftale paa Auch-L fagde hun: »Slaa de Tanker fka dis,
min Pigel Hatt kan zieme have ment det, men aaar hatt kommer i andre Inhalt-,
saa glemmer Jan not dis. Sit farste Laste, at han ikke vilde reife, fst J atter
havde talt samtnen, har han ja ikke holdt.«
»Nei, det hak hatt itke holdt,« teukte Bisen, «og det gjsr ailg faa ande, at
—13.
jeg ikke sit sagt: Gud viere med digl Maasse holder han heller ilke sine andre Los
ter, men jeg oil lige fnldt holde mine. —- Han lovede jo ogfaa at komme ingIL
hvis det gaar hani ilde, og det holder han dog maafle.«
Den unge Pige var forud for sin Aldcr i Tænkfomhed, og hun var ovsk E
Saon og Forsagelsc, var vant til at fastte sine Sorger i Guds Haand ög denn-, As
Freintiden vilde udvikle sig taaleligt, selo om det ikke gik lige efter heudes ORka
Sau tog hun ogfaa dennc Sorg med taalmodig Sindsm Den Forinodning, M
nf nogle blev frenisat, at Motten Ravn havde taget sig selv af Dage, troede W
ikke paa, men niodsagde den heller ikke, thi hendes Mening koni jo ingen ved Og
vvr uden Betydning. Jmidlertid følte hun sig glad, da det spurgtes, at han vsl
i Lioe og var kommen i Tjenesie hos en Bande ved Lille Bælt, hvor det gik W
godt. Alligevel blev hon der ikke lange; men hvor han senere blev af, og WV
han tog sig for, derom tomingen Efterretning tilStallerup, hvor der inaaske hka
ikke var andre der brød sig om hom, end en fattig Pige, der meppe tutde eint-«
haar.
HjemmeiStällerup gik Tingene deres Gang. Om Kirsten Ravn spkgkde
over snr Sens Flugt, bleo ikke klart, og det syntes i alt Fald, at Hunnen W
stsrte end Sorgen. Spreu Post —- og maaste ogsaa Kristian Rast og beggts Ko
ner — var paa Fcerde for åt faa Kirsten til at gjsre Stifte og Deling paa sitt El
endom, thi — som Sitten sagde -— »vi ere alle dadelige, og stulde der handes M
get i den Retning, var det ikke godt, om Motten stulde faa sont Arvelod en Pe«
gesurn at sdelægge, det var langt fornuftigere, at det deltes mellem Ssstkknei d«
knnde san, hvis Motten kom igjen, tage sig of ham og nnderstttte heim og tilligc
have Jndseende nied, at Understøttelsen tom til Nytte.« Og Kiksten qun sandt
at Seren Saft havde Ret, thi han havde altid Ret, og hun gjorde Deling P«
sit Gvds, vg SIren Post strev Besteminelferne, og de tom til at lyde saadan, IT
Eulen nirsten ikke beholdt fri Raadighed over nagen Ting undtagen över hellde
Krohold, Incn deraf rnente hun da ogsaa at kunne rigelig erncere fig. —- Ddg, Si
TM Post Vak DM sig pas flere end cn Maade. Han spgte og fis Bevilling til KW«
hold i sit eskk HU3- US W Unmvdkde hatt høflig, men bestemt sin Svigermoder oUT
at holde op med sin ulovlige Udftjænkning. Hun maätte jo rette sig derefter, W
saa var hun henvist til ömtrent at leoe af Dstrenes og Svigersjnnernes Raubi
De lode hende vel ikle lide ligefrem Nat-, nien det blev dog tarveligt not for dcll
gnmle Kom, som nu kaufte oftere end for lod sine Tanker vandre til den GIUS spa
TMAJCSMC SM- Mvd Ssnnens unge Veninde visie hun sig venkig, uaat de M
fIidtg Wdtes, hun fpurgte endsgsqa deltagende til Forholdene i Kotshfjh"s««