W:· —-—-.
, »Es-Is- M
.II IIII »aus Hustru.
I III-l l I II II
II;
z. J. F-. Friis.
.»« ,
;««;:I«· iIII WIT. No.)
Izsp s«IIcsI- Iii IIIiII, Ian TI- ikke
III IIIIII,« okdbleo ieII, »IIrnk
LIxIItIpIcI TI- kaIi lIIrI·e«deII
s III-n iIIIIliIIIJicI vii blioe
« ,-.IvsI.- ,I-I"I·IIItid."
II-, iIII iktIs III liIIIiIc MIIsIkc
H sIIIIdI IIIcn IIIIsd Ioldedc
I IstIIIDlIIIII ,,I?oI·(TkIIds Barm
I. stund lIId mig tIIIIIIIIc til iIt
InIn Mund, for hIIII IejseI·.·
VIII IIsII runde sigc Dein thiis
IIIIdIs IIII doII bctænkc mig paa
I IIIIIII jeg sINIIgteI for, III eII
I"IIIIIII misd lIIIIII tun vilde gis-re
IIIIII IIIIIIpc IlIi lIIIu syneg at
II IIIIs Wind fokbiirct pIIa Dein, ;
I IIIII IIII IIIII gIIIsoIIIt ikuffet III
III nuInckjobIst foI en Person-T
I LIIIII IIIIso rlkIskIe von-setz Vit
III imsIIIic TIIII til hom, spk himl
IIIDIIII issII ilsoIIIt, da jcg mask
sIIuIsII vilIIIs IIilc, »Na vil szIII
II TI- IIiIIeI IIIiII ctBreo med:
III IIII loIIIsr T ciII ikke IIlIsIIe at
IlIIInsH IIIne Banden men vg
nIII T cui lIIIncI Svir Iilbage.«
bIsIIIsIIkte Iig et Lieblit I
dci Naun dn,« soorkdc hun, »vil!
TIIIsiJ :,)cIqu skjsiit jeg er Iaa
i HoIIIch III jIg ikte ord, hock.
IIII ioImaII III IilIinve hnIII blotl
II·1.« «
cu vistnok imidlmid It starkes
lIIin lIaode Iænkt I«ig, · «
de: hIinIIIsd en Time, innen hun»
e, og szg kIIIidc da I·e, at html
i
st«
i
II« siIa BIIIIeI I·IIdIiu iafteII?«
n, idIst hun IIIIII niig VII-ost.
Il koiIIIIII nII Ima, oIIi lmII kom
u,I iIIflrIi, iIicIi i IIIIIdsIIt Entd.
.-.i not iIIioI·III-ii.« i
Tid IInitrciIl IIIIIII«IIcII, for at
sk-: Ima, lIIIoIIiIIIII sjeg IIIII ornth
ii IIII VIII-I il«l"I· siI3I; nien fan
III III, ital jI·II lIIiiIIIIs det,
I.III dIl i bI dIlc TilIIPlDI ika
iIsI Ii lIIIIi ncppc tviIiIIIcI foI
LIIIJ tI.I-::II·III, oIIdIIstIt, fnidi
IIiIIIIIII III-I LIIILI IIIig. Far
—IIiI-!«
,.I;II·. LIIIIIIN Jkke sandt, Des
II· ior iIIiII, IIoIId De kIIII?«
i
I
II belIIrfIIsndIs Tisin og sorlod
III Iil (5·iiII·I-doI-eu af Fruth
urd ad TIIIPpeII sang: ,,.Hjcklp
«anIIc!"
Hil. lIalII one iiIdeIndt miIIl
z mig, idct lIIIIi straks bona-r
IIiI lIIIvdc bestemt III tilbtiiigc
smig, lIIiiIket i hoj Grad gle
kam imturligvis straks Bre
J shng at jrg haode lovet
a: bringe Spur tilbage. Hatt
:med ct hmmligt Smil, ink
onngdorcn op, tastede Brcvet
ienbc Jld ogss«gdc: »Hei- hat
»F
alriaa afsljckxe enhver Tilnkrw
111Tigogljcnde?« udbwd jeg,
Wgelsc.
I sc, nt Tu wie-billiger min
ums-de,« bcmcrtkede min Ben,
epanmitSpørgezmaal, »mei!
Um som irg, vildc Du vistnok
ejom jeg.«
soisstod.
Ringen vg Mcdnillonrn«.-«z
qkkdk » ssiuk sig ocd bcggsf
nndrc hun ftmde lckggc dem i;
kund-, og hnn vildc hell-IT ikkkx
cnrste Lkilling af dem, fes
eBincrhed, naar hanH Konr
, sont angik l)cnde, bragtcss
W Tu, min Ven, brdes st"
gene, indlil dettc Her-«
Snu ned i Sofaen, og hCU
vm sin Röjseplan og bad
min Mening om den. Ell
Tid gik pas denne Munde
allerede, at man bcgyndte
stensbordet i Sideværelset,
Wg blcv ringet vcd Jud
FVigcn straks eftek lukkede
M Lind sporge, om heudes
et.
sBeSge mekanifk, idet min
tbebkkjdenbe Blik paa mig.
M Tig pas Aste, « sparcde
M W et aldeles —«
« Ufbkvd min Ven, ,,det
s MM hun stal mode Mund
TYFIU sit Overtsj og maaste
nme Spænding end den,
Mund befandt sig, jin-de
meb Saasnsrt hun
:,:.-;::. ;"I:I;7’TTWW
:ltttt)de anbnet Tot-tit, ttltti ltttn Luni-net
jpttn Tat-stetem idkt ltntt ttdstnttte biststte
thtsttdet intttd sitt zllittttd ndtstt nt site et
sLt«d, httilset.t·itttstlttt den sttttlitte Bunt
kgklsez htmti tttttt not, ette sotttnttttztcdkn
» Lind, sont stod tstsd Vom-t, lttttstts.t.t
shatt stotttde sitt Hast-up sttn Post ist-tm
Ettted et sittt Bitt eitsntt twn txt tote t-:
ist-d. Tct nitt itmtiztt tltttt seit mitt, ttt
tFtuett ltattde ntttscttdt tttetttstt Ost-litt pnn
sit«Toilcttt-, ozt lktttt sstn t ntitte LJ tot- tttttgt
bkdkk ud kttd ttt1;;t’ttsl:tde ist«
Jeg gis ltcn iot ttt liebe ltetsde ttttde
tttenttet·e, ntett Lind, sottt antot;, ttt irtt
oilde goa, sagte tit mitt: »Im otttter
Din Ntetvtrrelse, tttitt Vett, ttg betet Cigl
at blioc.« i
Alt bette sotcgit intidlettid l)nrti-,tet·t-,
end det het· et« ncdslteoeL »Du-g ttit ottt- ;
sider hett til »Ist-nett og stjod ttettdts satttci
indettfor Tot-cit, sottt jtsg betttott titt«tcdt-,i
vistttok til stot· REtgtclse for Bitte-it, stitnj
stod i Ettttcett og spetdcte iotittt ittb i
Vætelset.
»Dyt«cbat«e, ettig elskcdc Mantiss bi-.
gyndte Feuctt, stttvitt ttted Hasttdsxrttc nd
sttakte tnod l)(tttt, tttett dn lttttt stttt et bit
tett Stttil, sottt jeg tttt sntt ttodt tsettdttz
poct hattet t'teltet«, lcdsnget tts ct koldt, thgt
vil ikke sige tttot·tt, Ljekttst, ecdltttsv l)tttt:t
»Tilgivetsc, elsledc Mund-, Ttlgtvetst-,i
seg hat« ttttt nett-et letsittditz, dct et« tttitt
hele Brot«-I
»J etlttustt Tilstrlbe stot« not sot«·tttig,«
lpd Sva1·et; ,,jeg tan aldtig tatde den
Kvittde tttitt Httsttstt, sont tttn koste sitt i
ett ottdett Monds At«ttte, ottt btot sor at
lefle tned httttt. Alter forbi itttellcttt os !«
»O, nei, for Guds Sond, neit« tut-i
btod Ftnett ttasstcn i Fotstviolelse, ideti
hutt vtcd sitte Hunden ,,Jt-g indtotttttteti
ttted Sttttn og Bcdtooclse, at jett hat«
vtetct letsindig, ja i hojeste Ost-nd ttsot«
sigtig, tnett dersor vil jeg tttt ttau tttitte
Knie bebe Ttg ottt Tilgiuetse i detttte htt
detsligc Monds Nccttsætelsc.« Qg niktes
tig koste-de httn sixt ptttt thut-, tdet httttt
sagte ttt tttibc og lttszse lttttts ctttk .t)nnttd.t
i
l
t
l
l
Uuilftmtlig udstntlte jett ottstta Das-is
den«-k, sont sitt nt lIrdc nttsd l)t·ttde, ntcn;
tncd et lldtt«t)t", ltttoti Hatntc unt- blttttdetI
ntcd Atsftt, trttttdte ttcttdtci Mund ltnrtig
et Ettidt titltttzt«s, ictst hatt tttttt sit-stig-;
lted ttdbt·ød: »Ist-or tttig itt«c, .ttttittdt-, euer;
jtstt spottet til Tig sont ttl et gisttttt titttlni
»Hu-g ttjctttttget-, illtt et- fotvi ittttstlctn oo,i
teg totngtet Titt.«
Mett dette ttttr somit-tust tot« httnsz .lt«ottc, J
og ttted et totJt Sftig tnttt ltttn lttttidt·tlpk,s;
ont ptttt Gulden Jet; sprung hurtig tils
og sit hettdc hett i Instit-IV ltttotptta jcgl
ilcde nd ester tnitt Sonn-, at httn stttlde
kotttnte og hjtelpe ltettde, tntsdcng hettdcci
Mande- Ljne ttstattettdt note l;trs.t«de part
ltettde, ttdctt at hatt hat-de sorttndtet Pladsz
og Stillittg tted Bord-et, og intiledesz traf
jeg ham ogsttn, dct jeg totn tilbnge.
Hatt kastcde endttu et Btik patt sitt be
standig ltevidstlose Kotte, drog et dyltt
Sukog sorlod mit Beet-elfe, idet jeg sttlgte
ttted hettn ttd i Etttkeett.
»Jeg kuttde bog taale at se paa hettde,«
sogde hatt sottt ved sig seit-, ,,det vat« Mere
end jeg hidtil hat-de ttettkt tttig· Hvor
»der gjor tttig ottdt, kjcetc Lange, at Dit
Htts skulde vcere Skuepladsett for dcntte
huslige Scene!« Herved floi ct bittcrt
»Stttil over hatts Aasytt. »Du vil ttok
sorge for ett Lage, otn ctt saadtttt behe
vcs; ttten rittteligvis er det Hele ktttt ett
asidisse altnindetigc Kvittvcbesttitttctser,
hvortil et Pat« Stættk Vattd, i det Hojeste
lidt Hoftttattsdraaber, bettoch. J et
hvert Tilstelde vil Du jo not kjore ltettde
til sit Hjettt.« Hatt trykkede i Tattolted
tttitt Httttttd, sm« jeg tttttdc spare, tttett
idet ieg sttct hattt ittd i Ljet, btod ctt
Tautesttotn stent, sont hatt stsztte at stjttle
deroed, at hatt hteetig octtdte ntig Rttggctt
og iledc ttcd ad Treppen.
Hvetn as dcttt Beggc var tttest at be
klage?
Ved tttin Jndtttedelse i Verrelset saa
jeg, at min SIstcr hat-de btagt Futen
til Bettidstlted. Htm sad sotn aldelw
søttderkttust i Hjørttet as Sosaen ttted
Heettdeme soldede i sit Stiel-.
,,Et giftigt Ktyb, hortc De, He.
Lange, at hatt kaldte tttig et giftigt
FRbe spurgte Ftuen, saasnnrt httn sil
Øje paa mig.
,,Ftttett man itke tage ethvert Otd
ester Bogstavett,« sogde jeg trostcttde.
,,Tro tttig, Detes Mattd er ligestta nlyt
kelig i Sittdet sont De.«
Fruett kostede tvivlende pas Hovedet
og sagde halvhojt: »Det er utnuligt.«
Ester en lille Pause vedblev hun:
»Sogde hatt ikke ogstta, at Alt var sorbi
imellem os?«
»Ja, ntett hatt sagde ikke for evigTid,«
svarede jeg, da det var ntig om at gjore
at betolige hende. ,.Erindrer Fruen ikle,
itt jeg ictstett sogde til Dem, at jeg ikke
vilde sige, hvor hatt var at Messe, seltt
om jeg vidste det, dersottt De pilde txt-des
nteb hont? Hunde De blot sulgt mit
Raub; Saum er endnu for skiskt.«
»Jeg beher« ötn Der-es Tilgioelse,«
spat-ehe Fruenz »jeg Mer stehse mete, at
j
Its tnsnets mig det godt. Trot- Te, der
cndnn er Hattlt ont en Udsonitth
»F et vil nteqet kommt- an panxx TM
cgtt Fotlsold i den kommende Tib. Let
dersor tned dette Maul ozt dette Han
sat« Ost-l«
Futen vilde sont-e, nten asbrod sig setv.
Trttne Ytting ltar ttabenbatt ntislmget,
sa, nmaste sorntrttnet hende; i cthvett
Tilstelde sik seg bct Jndtttst Ester en
ltllc Pattse sagdc ljtttt med en ttio Bitter
lted i Stenttnen: »Du er ,patt Tibe, at
jeg set« ttt ttttlsc ltsent. Man Teteo Ptge
ittc lscnte nttg Vinc, sont staat« i Urte
botten lset nebennndctU «
Senete sik jrtt at vide, at httn havde
staaet der hele Astenen paa Udkig estek
Or. Lind, hoorpaa httn var tlet hsettt
ester sin Fette, sansttatt httn hat-de set
hant komme.
»Im et Lieblil oil ett Drosche nett-e
lter,« sont-we jeg, »ont De vil tillttttts
mig ttt lebsttge Dem til Defect Hient.«
»Du-es Opntastksomhed er tnig ett
T1·ost,« sttnrede Futen venlig; ,,nten lttd
De ntig lage hjetn tncd Pigen, De hat«
saannrnd Uleslighed not sorttben at folge
tnig l)sent. Hvornaar set« seg Dein hos
ntig?«
»Naar Futen besnler,« sont-ehe seg
sllkd ct BUT
»Jet; har slet ingett Rct til at besale,«
ven- zrttcns Saat-, »tnen, snt jeg tnaa
bede, onsker jeg at se Dem engang Unor
gen. Jeg hat« saa ntegen Trost as at tale
tned Dem. Jkkesttndtl De sotagtet mig
ilte s«
Nu hatte seg Droschen konnt-e, og glad
var jeg. Jeg sorsiktcde henbe ont cnin
hiekteligste Deltttgelse, lovebe at komme
op ad Fortttiddagen og sttlgte dermed
Futen ned ptta Gatten.
Ret sotn jeg dtsn nasste Tsag stod i Be
gteb tned at gtttt til hende, traadte Lind
ind nd Deren.
»Du vil ttd?« spnrgte han.
»Ja, blot et lille Lob; men jeg kan
lmade opscette det og komme straks til
bagc, ganske sont det kottvener Dig.«
»Du skol hockte-i det Ene eller det
Andet sor tttin Skyld,« sattrede han,
»sor jeg gaar strakg igsett. Jeg konttner
blot for at spotgc Dia, otn jeg,indbod
Tig til ttt sttise til Middng ttted tttigi
Takt til. 4 i »Foni1·«, hont- jeg bor sont
Partikttlicr Linde-. Nan, saa jeg hat
ilte itsorl Tut Hm! Fotst fik seg ika
Tid til det og sidcn sit« jeg Andct at tænke
paa. Vt blioc samtnen til jeg t«esset«,
httilktst slsst til. 6.«
Dettntrd ttyktcde hatt tttitt Haand og
sorlod mig.
. Fett Sind tttodtog ntig tned synlig Bel
oilje; det« ttat noget behugeligt ndbredts
over hende, sotn jeg godt tuttde lide.
»Man sog tttt lcttere Dem de to Gjem
stande, sont De hat« anniodet nttg otn i
ntin Monds Nat-It? De etc for gode til!
at bæres as et Metttte s,ke sont hatt sor- s
agtet. Kttn Gud ord, hoad det kostetl
mig ot sltllcs ved dem.« Med digse Ord
styttede Tauterne nd as hendes Øjne, og
jeg tnodtog den lille Pulte itke nden Be
vcegelse.
»Den-Z Mand skal satt dent endtm i
Dag,« soarede jeg heade. ,,Tillttder De,
at jeg paa hans Vegne udbetaler Deut
de 2000 Daler sont et Beois paa, at httn
ptastsonner Dercs Osfer.«
»ch har stscenlet tnin Mond disse
dt)1·cbareKlettodier, ttten ikke ssolgt hatn
dettt,« svarede Frttett tncd cn vig Beerdig
hed. »Ist-g hat« ingen Brug for disse
Wenige-, thi da hatt ikkc vil skilleH sta tnig
tncd Hensmt til vott Athesfab, er seg
sorsitret om, at hatt ilkc vil lade den
Kninde lide Nav, der btrrcr hatt-J Ntton
og som engang nat- hanH Hsctte dyt·ebak.
Terimod vil seg ttdbedc ntig en Gunst as
Tent, kirrte Ht«. Latini-, og seg vil satte
ntegen Ptig paa, at De ottsylder den, ja,
ieg betrogter dens Opnaaclse ligesrent
sont en Vclsterdssag for tnig.«
Jeg seta sot«uttdrct paa hettde.
,,Jlkc sandt, De vil nok vtkte ntin
Raadgioer, hos hvent jeg kan sage en»
Vejledning, sont jeg ellets intct Sted kan
finde, da jeg vil staa stta godt som cne i
Ver-den, nn, tnin Mond tot-ladet mig,
stiondt sorhaabentlig kttn sor en kokt
Tib, og der Jttgen er, som jeg nærer en
saadan Tillid til, «
Hendes Anntodning overraskede, sor
ikke at sige ovetrtttttplede mig, tttett uden
stor Betcenkning soatedc jeg: »Na vcl,
Fruc, paa en Betingelse skal jeg paatttge
ntig en Naadgioers tttaknentlige Stilling
has Detn.«
»Jetzt skal vigselig ikke vise mig uskjøtv
som,« sottrede Frttcn indsntigrende, ,,og
hvad De sotlangcr er qllerede indemn
met.«
»As hatts Dorskildt at demtne, set jeg,
at det Menneske, som hat tilitttetgjort
min Vens huslige Lykke, endnn er her i
Haset; hatt maa sorst sorlade bette- for
jeg kan optrtede sont Deres Randgiver.«
Fruen blev blussende kod.
,,Jeg har sandelig ilke haot Tid til at
teenke part hom, paa Grund as alt det,
der lle mig rundt i Hoved og Diertez
F I
Inten snasnntt De set-ladet mitt, stnl det«
Jllline snat hani, at han noplioldeliq steil«
slntte. Man sen nltsnn sen nn as bettngtex
L ein sont ntin Rimdgivet t«
»Saasnntt han et nde ns Dust-t, inen
iltt sat. Jeg sknl minnt-, lnd tnig sc,f
i Ottennotnen insen tsed denne Tib, san;
nina bnn tnnne met-e bot-te, oni linn elleto
nil, on san stnl sen have et italient List-;
sor Alt, lnsad Te vil rnndspatneinin ont.«
»Jet« den Sang Slnld tan Te san-I
Inn-nd godt allen-de toinine i dllloegen,«
niente Innen
,,Nej, nei, lad niig nente til i Otter
ntorgen, og jeg sknl saa enddn blive glad,
otn hnn et« kommen nd as Hasen«
»Du sotnndeeis ntig vit«kelig, at De
kan neue niindste Tvivl det·ont, nten da
De jo blioer niin Randgiver, stal Te ag
saa allerede saa Lov til at t«ande. Far
vcl, altsan til i Ovetntoi«gcte!«
Sansnnrt jeg tras sannnen nted niin
Ven i J)otellet, gav ieg hatn de to Wien
stande, sont Freien hande oneerakt tnig.
Hatt lnktede ikke en Gang Balken op,
tnen sagdc blot til ntig: ,,Hvornaar har
Tn saaet dent«t’«
»anoi«ges.t, da jeg gik hen sor at se,
hookledes lnin havde det ska igaar.«
»Du gav hende altsaa de 2000 Da
ler«e« spnegte han videtr.
»He-eilen die-se Penge eller de 200.
Hnn vilde ingen as dem have, idet hnn
yttede, —at hun haode skjcenket Dig disse
Gjenstande, nten ikke solgt Dig dem, da
hun nu oidste, at Du itte langer elskede
hende «
»Det tlingek jo nieget nobelt. « sagde
hatt med et Sinil, »idet hun natnrligvis
knnde sot·ndse, It saar hun ikke Pengene
under den ene Form, sqar hun dent under
den anden, hviltet jeg oveklnder aldeles
til Din Afgjot-else. Men nu set jeg, der
»et« anrettet, og san ikke tnere Tale ont
»diose Sagen Knn Et vil seg asgjsre
Efeu-indem Rtek tnig Din Haand, ntin
:Ven!«
i Forundret giorde jeg det,- og i sannne
JØjeblik stak han en, sont det senei·e viste
fig, kostbar Diatnantring naa dens Bege
fingen
»Den-nat den sont et Minde otn niig,
jeg vil glasdc niig ved at se den pnn Din
Finger, nie-dens- vi spisc. Alenc detht
gao jeg Tig den sot«inden. Forspild niig
itke tnin Gliede neb, nt Du tatket tnig. «
Ved Pl iddnggbotdet dreiede vor Tale
sig ont hang Reise-, og jeg spntgte hant
ved dennc :«t-jligl)ed, hoornnae jeg harte
sra hanc.
»Du ord, at jeg altid hat veeeet nteget
doven til at skt·ive,« sunredc han, ,,n1en
naar den bestenite Tid tonimetz slal Du
not here sen niig, ont jeg da leoet«.«
Jeg vilde itte tmnge ntet·c ind paa
hinn, og stinkt nteldte Tjeneeen, at hans
Vogn nar Ionnnen.
»Et niaa jeg dog endnn sige Dig,«
sagde jeg, tet sont hatt beredte sig til at
sige ntig Furt-eh »tag det ikke ilde op.«
Han saa sporgende paa ntig.
»Din soreige Logeeende soelader sitt
Leilighed idag ellek imorgen.«
Miit Ven bettenkte sig lidt ; deepqa nd
brod han tned et Sknldeett«eek: ,,For at
satnles med hendc igjen i Overntorgen.«
,,Det kan Du jo selv sorhindre,« sou
redc jeg.
»Hvad ntener Du detmed ? «
»Tag hcnde ined paa Ressen,« svarede
jeg t«ask.
Lind lngde sin Haand paa ntin Stal
der og saa ntig stivt ind i Ojnene, idet
hnn sontede: »Jeg vil oprigtig tilstaa
Dig, at jeg selv taenkte derpaa et LI-jeblik,
nien san fik den Ovetbevisning Quer
haand lios mig, at jeg vilde doje Nok
med at have Mindct oni hende nted til
mit Reiseselslnb, end sige hende selv.
Jinidlertid hat denne Meddelclse alligevel
giort et godt Jndtryk paa mig, og jeg
niodtnger den sont et Vatsel oni bedre
Tiber.« Med denne gaadesulde Ytring,
sont sor tnig indeholdt et Haab om en
endelig Udsoning, sorlod han tnig sok at
stige ind i sitt Vogn.
Sau kont jeg da den teedje Dag der
estee til den beklagelsesvæedige unge
Kone, hvor Bine lnkkede niig ind. Jeg
saa ved sørste Blit, at Ftuen var tneget
sorlegcn og knnde let slntte mig til Aar
sagcn. »Jeg ser, at He. Møller hat«
glemt at tage sit Dotskildt nied sig,« be
tnceekede jeg, oist ikte uden et Stank as
Spydighed, santtidig med, at jeg havde
sagt Goddag
,,Bel)ag at sidde ned, He. Lange, saa
skal jeg soeklaee Dem, hvotsor He. Mol
ler endnu ikke er tejst.«
,,Fruen skylder mig aldeles ingen For
tlaring,« svarede jeg endnu bestandig
staaende, ,,tnen da min Mission sont
Raadgiver nu er hæoet, vil jeg blot spskge
Fenen, om De aldeles ingen Penge on
ster, niedens jeg er her-«
»Au, lud De Penge viere Penge,« spa
eede Fruen nogetærgeelig, »og hotiRw
lighed, hvad jeg hat at sige Dem om den
nnden Sag, thi De stal da erkjende, qt
jeg er aldeles undskyldt i, at hatt dlivee
her til Nytaar.« (Fpkts.)
Ets. Mctknrntick, A. A. Krudalh T. R-. Tllkctcnrhh W. ’.’l. Wilh-n
»Um-L Viktor- Kaoi. TUMUL WH.
« » — st B- Is
L1t1zcnsHNk1t1()11J sk- dn »
GrundkapitaL S50,000.
HÄ« Sq«. PAIJL, NItTl--ZIZASI(A II·
Ekn afmiudeciq Dzanrtsottchciith tcdsökeo.
Neutc bctnlcs paa deponcrcdr Summen
————Direk«rer: - - «
«l’.1««. bloOAlk«l’Y. US A. U·11.H()N. lllIkiTlQU AU( )U.
Ä. A. lclKNl)Al-l-. l«’., Is. UND-( HENNIN
(-gkn. l:. Lum. A. l:. Nutz-. (. (. llimsmk
l-r(mlclmu,. YOU-« Aue-ist« Kunz-unsr
IlZTERIZATlONAL BANK.
DÄNNBB RGO-. N ble li.
Anmut-eng Bankfdrrenmm udforesk
Penge tillanns paa gunstigc Betingclsrr pan fast Einwan- cllrr personlig Sic
kcsrhcd. Veksler udstedcö paa alle ledendr Stasdcri Verbeu- Dampskilmbilletter
til og frn Europa fastng
Notary Public tilsicdr i Bauten.
C. L. Schlyterm Pmm Jun. W. Schwarm Adi. Kas
BLIT OF BEIDE NEWT
——— l)annobr()g«, Nebst-Blau —
lldftker almindclig Vanksomtnism. scrresptmhemekt
SMUC metktksvthd fkiMIkes IIIVkOsIEE Anmut-un Muth-ums Nation-U Bank
, ; H, g - « « l « mew muss, N v.
rka hv lke espkge Inod tun-tm Lebt-sag mle Nmmlmä Bank
Ojjesie Nenn betales part Benge, iom mds muss-L unumsch.
jkkmg paa mung ZU l Citjzuna Nimmml Bank,
(«k.w« tsMth,Nk.-m.
NOT-ANY PUBLIC til-todt- i«Buuk(-n.
»i, , . - . - ,
THI. Yes-il Mmmmwimk
———- Eiter-folget til —
Howaxsd County Bank,
in Bis-Ä MØJYJJXYL i
Autnrjscrct Kiipitiilx 52W»«»», Linn-hilf kupitxilx SSMW
lldførcr almindelig Vantiorrctnnw Wicht udmsdccs cum nut- Nunpasri Wende Wir-,
Tampskibs Billrttkr ttlsalgsis, til og km allt- entom-usi- sITuntnstx IT ngc udluaucg pnn Hain
stige Vllkcmn VI glør lldlaaningcr c godc zum-c m LonmlmL
A. bl. (’—AI)Y, N.W. chLLIsJ H. l«). l«l·I-XN,
Frist-Mont. V it-··I-r. links-»Mit
Førftc National Bank.
Miss- st.. Paul, Nol) mskit -Os—«-ss«
Antokiserst Kapitals IMM. —-— Zehelckninx og dmskucks WM
Udsprer almindelig Bankfo1«1«ctning. Nenn-r hemm- paa deponercde Sammet-.
Sælgcr Vcksletp betalbare i alle Beiden-I storre Byer.
M. Sjøholm
HDRUGGlST OG APOTHEKERH
— Porlmvdloss at —
ngomidEer, Medscjncsr. Kemikuliux I)ut0ntsne(1icinok. XII-kling. Fano-steifen
HGIGÄRER ÄF BEDSTE KVÄLITBTKO
U Lægeteccptek IIdIyldeg onIhyggclIgt paa eIIthsk IIIIIe I Tag-Iet
M. Siøholny Danncbrog, Rekr.
Iämjifkibsb it lehr-je
sor- JERNBINEBILLETTER ·
——- SIIslgIsIc ji«-m IlIsnsisunl IsHIsr sur Luni-un l;I«(-IliII«-.:.
Grnndcicndom fælgcs og bvitds
Et rigt Ildoalg nf opdyrkcdc Famu- i den fI·u;1tlnnk Tour Tal hiner til Entg.
Penge udlaamscs i Fnrmc mod TI- PUI Num- bIsthlbIIr n«IIsiI-,;t, og udcu nogcn an
den Udgift end ,,F)I’ecording of MoI-tgngc« og »Abstmct«."
Aniögninq tan giores vcv Frei-. Oliem Auster-, euer
life-»J- MHZZMLÆM FA. Als-Ä Msä
IR. III. ERNSan
41 S. Mark Sirni- Mpimqky Jll»
er uddanacl III-d Europas sprin- lstwekiunisr --: cseivttslnn hat
krummer I over ss s Aar, o» er von eaem tkktnriitiavme Bam
Umkritm sum ver mor- Vebunthsq m Inn- cfktouiike oa
rspatc Euqdommk III spenen Fau. Ig II -:sI-:I tx» .: We kq
rcvvrxts nnd IIorike og danicc Vatikan-r pag des-ed ocet Jus-O
Esaus Ach-Indus , Uskokesm tauosscky ·:«eIII-·.detftc
tust-IV Rund-us beher Im Laufs e Wehmut-, vvg tJIIq Betacins n hvap mme
part-met m kam-er Ud ans ömerdesffkgkqngejchIns paa.
Kronifke Sygdomme, sei-wiss usi-»-i«II-imq ow. s-»Iis»«v-mm«. «
, Levetiyodsmym This-aim- cskk using Iei
doieltm Hans-m new-O sonnen-, pure-may Bornio-seh Tab tq purem-um«
usw-use Taufe-, mdikykt cisddstemnIisq, use-II tun-, Ost-pfle- Islter Nunmng sto
ckt, stinken-m umn, tokt alle ttonitte Gysdosmim bchanvlcs Incv skm Hem»
KDV ndes dpminc ein-wen Stank sauft-III thut-selig smkllelse Its-we
vugyeh Unsetlivbaokveuer. III-machst Hei-Ism
atiom Leut-trocken syi III-km vg thltkniomhelit Cinqdom runden-artig so- Los-seh
behaltle med den vdekligfte tatst-h og kam-ed Imangk Itlicktde hvok andre Leser bar senkt
zärivate Sngdoinine fomariaaesds as Ungdomis chsndtqbcticr oo lldfvasvelsic
II
must-Use Its-r med aue bete-s inferan tätig-In
Zeno-II May-elfe- Tod as Inn-vom oa Livsteafh MII hob sont oq spinde, Ist « es
Inmian unamttise inömmlklfen Izu- -«-«I Blarc-2ugvomme, spem Ung« mer«-Ists
nimm-um« bebaut-ice but-näh og I Indem aus-Ich ved sikce oq uns-IIIqu- MIdIkk, arm-sie as
andre Betstunde Ecken-. IIng- ovmrkende nimm-laue mcv dem Bamthmk oq Stnmm soia
III-I ek evkageti og Spindel, anlegt mi- II mem« »He-nat a( aodtrpenpc Fell og verwende- Edek met
fuld Tilltd tIl Inm. spat via tott Iid oq nnd alvkm Matt-de sItkekhed vIl bange euctthv og Apalus
til-sag MesIkiaet sent-es ovekcn met rok Omiorg oq I Indem Unmenge-.
f en as aIIq ud um Bos vaa 52 SIchz en Md Ve
ægcbog for ( unver, sikIvelfe as dennrsielsqemet ou den form-mit ci
«anet, de almIIIoelI st fass-kommende nannte vadomme, detes Fokevvqgelie og link. Sendes im tu
ahver vev Most-m IeII III et 2 Cum kammkki
en andeII sog pag 48 Stdn oududlek ase
ungvommens Raada ver, vrwatkqudomme lin domsslldsvtkvelirk
New-lau etc-, In but-de Tcpee af esse arme Mal-. Scades im I spricqtet Osaqu ved Medium-I
s Eent I Jst-Insekten « »
Nonsens-« dverdaaeH« hellt baae 10——l. Bkeve Inn-se iknoes med IIII TlIlI I. Isi
itsth. da te Iels I e en soc on u arr, lasset og des-Ine- seII alle. Alle Bkeve iddkesiekes
r. Hi.
ofenlserkh 41 South Stark Stint Chicamh Jll