Stsj ernen
T.LT«MJC.«OII, TZIJ..«III.·0:
MI «:"1iIds«I IIIHIIIIIII::II’V. III-.- !-. J ·; III
dehn, VIII-« I.II;’II«.3:PI:I..; I »s« ..«. Js
.Siäemm Institute-Ihn »der-IRRL
Tctms LI-: III·.:-.«- I, » Is- -«« .s-·.-.' «
END-IF Psmt ".«««k-I I « III ."II«« -,
IN åkncu IT « I IIW III-m- kIIII Ut
gIIIIIIiI Hi« I)s.— III-I-«.IIIII.
««s·I».II·IIxI«:x.-" .I(;I«:.x«I·I-:II.
Lust-Inn ’I.IIIII.I1IIII«-3 Isoxs I·III«IIIII’I-IIII
.VII:I«I, tm IoIII WIc Ame-Inn II lIrIIInIItIIch
di III III IIIJdIIIIIIs ng antIcIc I-.II- Muqu
IIIIsIII««-IiI-III·II«.
II. H. IDIIIIIIIIIIIIIL ,’II·I«IImIII, Weins
NR «’II. Pausen Nan :II’IIIIIM, Journ.
WIIU JoIInIcIIL klltIIIbrII, III-III
Pkimennmke IslIIsIs IIIIIIIIIIrIIN ICIIIIsnIIIlaIrIs
send III-d IIIIIsIIchIIe IIIInI Venocndclsc betont
skeI Inder
w»»»» ....- --.»- .- - -,. -W-·«
012 Pmsident Ulcveland bleu nleII
tillmbt Plndsrn Imn III Kommission I
Vyen New Worte IIonImIIIIallIestnrclsc,
Inen bad sig fIIIIIIIeI under Pnaiknd nf
Manng pcm Kjendskab III de Mute For
hold. Den repnblikanske Presse oIIcI
hcle LaIIdeI hat gkebct denne Wingth
til III overbcenge Clevelanb Ined cII Sinnb
flod of Bebreidelfcr for »Im-Inn« 09
,,UIIIkIIeIn1Ighct-«.
Pan eI andet SIIId i Binde-I staar at
lasse en mnfattende Veskcivclfe nf II Inn
Pkegtoplag as den helligc Strift i ch
Fvcnskc Spros. Denne soenfke Bibel er
stigt forfynet nIed tatrige zwnstrationer
saf Gustave VIII-e og andre fremragende .
KIIIIsinerr. og san Irygt IIIIbefalec som
set rigtigt Prqgtværk, IIdeII cII Prifen
(c7.00) Inaa anses for at vcere th; tum
imod er·det meget billigt, i Betragtning
af den Inegen OIIIhn, der er anvcnbt paa
VIII-ket.
Prcesident Oarrifon har cIIdInI ikke
befat den ledige Plads i Land-III Hofe
steret, sont Donnner Matti)eiIIs’ Tod
efterlod. Odem Valget ital iIIlde pna
synes IIII sietnere fra Afgjnkelseno Punkt
end nogeIIfiIIde. DoIIIIneI Gregham
bcev IIf Inange anfct sonI eII scmre passe
cig Mund i den Stilling, Incn san kom
Talen til at dreie sig IIIkIe onI Donnnep
Woods isJIIdicIIIIIpoliT Dog fyncs he;
fleste, at denne Pmsidentcnss ØicIIIsIaIsni
qllerede er saa starkt tcpIsccfenIcrrt i III-i
hsje EIIIbkder under den IIIIe AaniIIistrm
tim, at der Mc bsk Iagec flete Mand
fra den Del af Lande« saInIidIgt hat
lebende Republikanere i Staterne vest
for Micsigsippien fremkonnnet med hof
lydte Forlangender vnI at saa eII IIf deres
Mænb Ind i det vekante Siede. Quem
den Mund sknlde vere, hat« der i-IIidch«
Iid endnu ikke meet nagen samlet Ub
iIIlelse em.
Den stoer Amerikaner.
!»ZvIIIska TIibIIIIen «)
Es- gnnske koik, inen bidende Salike
over del amerilnnske Falls Vnner og Til
btielighedek, indeholdee i en lille Bog,
som hat« lil Titel »Den sibfle Amerika
ner« og fortgiven at Unsre en pcksist Op
gelseöreiscndeg Tagbog frn Los-L J. A.
Milchell nf Vitiiglicdidbladkt «I«ik(-’« er
Forfaltercn, og Bogen er tilcgnct »Den
Ameriknnek, sont n· met-c end tilfredsz
encd sin sclo og sit Land.«
Nnar de pufiskc Eisenlnrerc landc pan
disfc Rinier-, liggcr Bin-me i Rainer,
Lnndct cr cn schenka knn bcboet nf
oilde Duk- og der fluch blot trc von
flasgledc Overlcvende nf et Folk, sont i
fln Tid tolle W,000,000, og diszfe m
dmbtes i Knpiloliets forvitrcnde Sale i
en Kamp, sont pludfelig opslod mcd Tu
rifletne fka Persien. Nolul)l, den nife
i del ler Selfknb, sorllnrer for sine
Kalntnernler: ,,.J clleve Aarhundreder
hat Byerne pna denne sovende Halvklode
uforstyrret inaet Lov tll at fnlde i Nul
ner. Folkel, der byggede bem, er for
lange siden gaaet bott, og dels Civllisa
liön er blol en dunkel Tradition. Histo
riketne ere sorundkede over, at en Nation
pna over 90,000,000 stnlde fotfvinde
frn Jvrden som en Taage og efterlade
sig san lidet. Men de, som etc bekjendle
med deres Liv og Karnktey kunde umn
Iigt fsle sig overmstedez der fandlcs in
tet nt eftetlnde fig. Mehriknnerne (som
Amerilanerne lnldes i Bogen) havde
hvetken egen Literatur-, Kunst eller Mu
sik. Alt var laant. Te vare en statp,
tasilpsd hurtigtænkende og gjerkig Rase,
hvls hele Diglen og Traglen gik ud psa
at samce Rigdomme. Deres Hovedpasi
sion vnr at kjsbe og scrlge.«
Aarfagerne til dette upoeliste, new-se
Folkeslags Udbjen vake mangehanndr.
«Selve Mehtiksnerne pure ak engelst
minan nun Falk fra alle De e af Eu
ropa km hertll i storl Ante-L Unglet
I
Islntissnnnstne time Itaitite at littat«ksion«,·
nat .lelintatets:» Jndilnkelse tsna lcitetloins
txntne tkj.tl)ttt«itn:te.tett. Je bit-ne sind- E
litt»ltt"ese tut inne« nich ins-II Haut, Nin
THE Ttkllitt tut l4’»’l Ostiisjeilth NUM
l:««-- mit-« e, t.!s Ls :.-- tttthlksseln
in .;.’ Rossi :·«: sp- Icttl N, «t’;!-.s.s ttsth
slspxl .it:t:t. ".t'.-..t l'«--- itzt l««l«,
Nr iin »Oui« ts-.k«s-. lI;-!Nis,s, Uns-s lis ttl
ins . i lei« . t, 7.t-.—:ZI’-L-leJ.-.· ’."1t.nl·
unt-i -.« »i,- ««--,s «- ltl tun Iste um
t. ,--««I,--««s. leittniitttle AntttnLtthttJ
s- Htltiztillt mitl sinkst-l Land lau N Z
tun-, lsetinnitste nea kenne Petinoc tut eJiOtc
innt tninine end tt Rat dritt- llditihtiittg2s ·
otlse10e, ttnletitnitrt Fett at nett-nie Lent «
tmantentet en» »it-ot T'tstt-.-tittts.tt-e«. T eins «
tienttnten lttnde paa en enefte T net Verle
tm bt·tkttdende Here til Vintettsth ignende
milde. Hingen insisk Natur knnde mod
itan dette, og deite stme Kontinent bleo
tndnn engang en tide Vildtnath
Wut Spotgcsntantet, oin Mehrilanetne
nf nsdelt Vlod ltande «T.itlet·, suatede No
fnltl: »Hoet«ken Titlet ellet adelt Bind.
Og da de alle nate ttttssteit af fantnte llit
itsting ag kont het« til Landet knn for at
teue bebt-e end liieinnte, iandteg inm,
nndtagen Fotsskjellen i illigdotn, sont
knnde danne Grunde-n for en onetlegen
Satnfnitdoklaciie. Da de nat-ede- en dyb
Vlgtelse for Benge, vat· dette en tilfredszs
stillende Skilletiasg. Saatt kotn det det
lten, at de Familien sont besadde Rig
dotnnte i et Slagtled eller to, bleoe Er
statningen for et Ariftoktati. Denne
Ottekklasie var dybt hettgitien til Sport
og Nt)delfe, odilede ined sine Rigdotnme
og havde stot« Last til at glitnre og prote.
Den-J lldvikling i Jntellietentss var foag,
og den ndsvede blot isie Jndflydelse nden
for SelstabsliveL Deta« Medletnntet
inlgte npiagtigt Atiitokratiets Moden
Stor Qpntarksonthed bleo oist Austrei
iende Adelstnand itsa andre Lande. End
ogfaa forfaldne Slasgtninge af betitlede
Falk hilstes ined vartneste Begeifttnth
Den lille Vog kan tjene sont en tneget
god Sandngoikoleletsie for en Klasse
Anterikanere, sont ikke scette nok Ptis
lnteeken paa bei-es egen eller deres Lands
Velfoetd.
Dtittamit iftedetfor Krttdt.
—
Ttntainitkanotten sytiect nu at vertc en
afgiott Sttceess, og den farer ikke nted
Stnaaplttk heller. Naar ntan tanlet
paa den seygtelige Magt, en liden Botnbe
l)ar, sont ntatt kan biete i .Haattden, saa
faar tnan et Vegreb om den nne Kanons
Kett-ster, naar det oplyfeg, at den kan
koste over 4 Ton Dynantit i 6 Minuten
Regieringeng Konttakt med Bygntesteren
er, at Kanonen ntaa knnne siyde 5 Gange
paa ti Miitutee. Ved Proven, sont nn
lig et« fotetagen, viste det sig, at de tte
» Dyttantitkattottek, hoormed det ttye Krisis
ikib ,,Vesttoins« et- bevcebnet, fyrede 10
Gange i s Minuten De tnanglek alt
saa intet tned Henfyn til Httktighed.
Jfolge denae Prove vilde altfaa »Nein
vitto« atcd sine tre Kanoner kttntte hilfe
1
—-——————-—
Fanden need l-« 2l"ud, luden indelwl
dem-sc TDHJ Pnnb Itnl.nk«sjl, Nu l'- Eilnn
kor. Stille-: lnmrzpsr Iskx nie-d en Huma
lxcd nf unus IN Wil i L mun; des-innen er
«"nimnllel, hemmt-o 3«lcc:lnne leiste-H,
Or-: zuwlel-:.xnle-ek, .:! nun til«lan1ll
« i» Zulle lnsi Unsi- J JUnnL lim- Ill
s::us’i1:1;:nl;-.n«s·i:. I·’st· s sI : set-e Ihn
l.!n«»xu«.- Presse Its·«-1 xsix ;71«:7.9s«el13;l, fnn
lex-I Esel Wie «lf-Uiuk, n: Tu»:.1nut for
»Hu-Uhu ml exkl-sie nun-Hielt Loslnq en
I man-ge Tclj.elde nd Rimilmrdelinn of
nennt-Wi- ozx Inn-. Alt indes nim, at
m nn nam- jnmn en nn Linneltnlngi
migijilnninn en at de stellte norandrins
szzre nll Huldesxi L wende-Herz njorte her i
Lande-t, samt at llnionen vil blive en as
LW-nmgterne, um ilke den smtste Star
nmgt pna Zern.
date-lähmen Banner Ca» Reb.
Den Hde April 1889.
He. Nedaktvrk
J dette nye Connty er megel godt
Land ag en Del Stoc. Band sindes i
en Dybde fea 15 til lW Fad. Falk
ftkpnnner til fra alle Kamer, og alle Na
tianer flndes 1·epreesenteeet i dette Sene
snent. anpkin Creek giennemstiærek
Counlyet fka den ene Ende til den anden,
saa vl hat ikke Mangel paa rlndcnde
Band. anpkin Evas-Daten er fra
10 til 15 Mll beed, og er ganlte tael be
boet.
Det nye Banner County er en Del af
del gamle Cheyenne Eo» og Connty
fasdet er her i Harkisburg, hvis Bellggem
hed netnllg er i Midten af Conntyet.
Bl snanglee endnn Jernbane, men en
laadan er stillet os i Udsigt am et Aal-s
Tib, Ratt vilde set verke, am nogle
flere Standinaoer kam ind, her er allerede
lkke saa faa Nat-sie, Dunste sg Spenfke.
Skolehnfe er opført paa flere Steder, og
iøuelgl bllver der draget Omforg far,
at man ogsaa her kan lese fam ciaillses
rede Mcnnesken
Her er en gab Del Lan-d llil Salgss,
baade skjadet Land og ,,Relinqulsfh
Inenls«; dette fidste kan kjobes meget
billigt. Oin nagen anstet neertnete Un
denelning hernde fra, vil Undertegnede
besvare enlzver ForefpprgfeL
A. H. Omberto-.
:lleal lfsmtedllgenh
M
’l’cmpel«nnoe R00n1s.
Pan de store Afholdsnwder der i
Mai-la Maaned holdtesz i- Kjabenhuvn,
lmt der gjentngne Gange lydt bitt-e Kla
ger fra Arbeidekne over, at de saa dan
skellg knnde nndgaa at mode Alcohol, selv
om de gjcerne vilde.
Ved Modet iRotnewgade solle-den« nd
talle en Arbejdgnmnd nnder ltor Til
flutning otnlrenl folgende: Naar vsl ar
bejderi den fri Lqu i den kolde Tib,
Inn vl llke holde nd at sidde ude og spife
var Mad. Men hvoe stal vi gaa hen?
Der er Bevtrrtnlngetne. Men pesv at
gaa derned og fpls Der-es Mad og drik
v
Iet Mag dnglig Ll til 2 Lre vertil; dci
sit-n nun-M gnrs cen eller to Gange,
lnten Te isil inart ingen Pladg lunne faa
idmlskc Tclfortvingecs Atlnsjdeme til
sitt tin-He Epi1«itits:s, nnar Te vil fliise de
jrm Mad i en nat-In Stur. Nnnr Arbei
41tmen liinr Nod ellet er m«ln";d—;-«.os;i, soll-i
lxnn Tinng ti! nt tmsie samtnen used Eli
idctswtsiirller vg funkle nnd dein. Mei
ihuor lnn lian tmsse dein: Pan den kol
.de Nadc lan de tkke stän, ng hienune et
Idcr ikte Plnds til dein. T etfoi tn’r de
kned i Vctnrrtninggkiældckne, tnmr de ikte
slnslspucr at nndse sig for Publikum nnd
"dc1cs:»daarlige«1oi, ckg hvok de kan sidde
varmt ndrn at f1«nse. Men i Betten-t
ninsxgtjtrlderen kan de ikke opholdc sig
uden at nyde Spiritus. Vil man der
tar lyjeelpe Atbejdekne til at undgaa
Dkikkeriets Fristelser, tnaa nina staffe
dem Steder, hvor de kan sidde i Var-ne,
spife dereg Mad og tale med Kammera
ter uden at behpve at dritte Spiritus.
Seke am dette ikke gjaslder i alle Til
fctlde, i grnntme mange gfcklder det.
Naar Arbeideren arbejder langt fra sit
Hicm og oil have Tag over Hovedet i
Hviletiden, eller naar han vil nd at op
muntre sig lidt am Aftenen, faa staat
der næsten engen anden Udvej ham anben
end at galt hen paa Bevcrrtningerne,
hviå Jndehaveee vasenlig er henvist til
at leoe af Alkoholfalg. Dervcd fristes
og nassten tvinges mancholk til at nyde
Alkohol, hvor de hverkcn spler Trang
eller Lyft dertiL
Saa sandt· fotn Drikkeondet er en af
vort Samfnnds siprfte Ulykker, saa sandt
foreligger der her en star Opgave for
Filantraperne. Arbeit-eures Opntcerk
somhed cr vakt for denne Sag; det viser
den ftare Tilftemnning til Afholdsmw
deme. "Dct gjeelder am at reekke dem en
hjælpende Hat-nd.
Der er oed Maderne amtalt Oprettekd
sen af apvarntede Opholdssteder ved de
starre Arbejdsplndser, af offentlige Lie
feftner, famder sindes i andre Lande,
ofo. Altsammen fortreesseligt og upd
vendigt.
Men det allernttdvendigste er Oprets
telfen af en Nække Afholdsrestauratianev
ag Kafeer t·undt«i Byety hvak Folk kun
de faa god og kraftig Mad nden Fristele
se eller Nsden til at drikke Spiritus.
Man set i næften enhver steil-re Gabe i(
London de store, lyse og propre »Cass-sc,
Tea«- eller »Er-can Nooms,« som de
kaldeei. Lokalets Udstytelfe minder un
vore Spischuses, men er maafke tidt
icevnere; og Priserne er betydelig billi
gere, iscrr naar man tager de almindeli
ge londonfte Prisfarhold i Betrngtning.
For en Penny HTF Dre) kan man faa
en nieget stor Kop The, Kasse eller Cho
kolade; navnlig den sidfte hat i den se
nere Aar vundet wetotdemlig Udbredels
se. Og for 1 Penny kan man faa et
Par verldige Skiver Hvedebrød med
Samt-, HonninF eller Syltetpj paa.
Jeg hat gicntagne Gange besagt die-se
Lokalcr og spist mig fuldftaendig met for
3 Pence. De avrige Priser svam der
til; for 2 Pence kan man saa et Pat
.fande Interessen Lad dee ikke lxvlive1
s
store Skivet koldt Kipd v. f. fr. Ded
nden er del gnnske almindeligf, at Folk
gnne derind medhnvende deresJ sinnt-ne
Mutt, lseftiller sig en Kop The ellee Co
rcsn ksg spähst Moden de1t5k.
Snndnnne Lohnes-, hvor der for en
lsizlizx Länge kund-e fanci Tan Kasse-,
»verm, Vollillimh dugtigk LZ VI Ends
nt, samt billige ezx nude Ijktldzmrer, vit
de mre et ftvrt Node heri.skivbk-1tl»).1v:1;
—- men Alte-beten man veere harte-, for
ellerH nnsnger "Txikkef1«iftelsen ind, Ina
Fplk tun-, de for anmsts Skyld er nvdt;
til at rekvirere Von-in i
Illknlmlein nnvnlig det lmjerske Oh
har vnndet en san stok Magt her i Byen, !
nt der maa gjoreH alvorlige Anstmngel
ser for at brnde denne Magt og stemple
den fvm en Ulnkke for Sasnfundet.
Saadanne Temperancewoms vilde fon
bvgge ntange Sygdmnme og enden Elen
dighed, som det vssentlige og Privatfolk
med store Ofre bog efter maa lappe paa.
Fecdsstifteren Zehn Bright.
»Stje1"nen« hat spr ncevnt, at afdode
John Bright var en afgjort Modftander
af Krigex Da han i det engelske Unber
hus af al Magt sagte at for-ebygge Uh
brudet af Kkimseigen, fluttede han un
der en af Tebntternc i den Anledning»
fin Dndel over Regjeringen med folgen- I
de Ord, der gjordev et dybt Indiele paax
Forsamlingen: ;
,,Dødens Engel sveever over Landct.»
Mem kan ncrsten here dens Vitigeflag.!
Den skanner ingen, den tager fine Oft-e
fra Adelsmandensz Slot, fra Rigman-.
dens prægtige Hus sg fra den FattigesY
Hytte. Jeg talcr der-for i alle disse:
Klasfers Navn, naav jeg advater mod!
Krigenei Radstein j
Jeg er ikke og hat aldrig gjvrt For
dring pna at viere en- Statsmand. J
vore Dage er forresten vgsaa Statsmæm
denes Fæ1«diaatvetydig,, at jeg ikke er
sikker paa, at en hæderlig vg ten Karat
ter vislfoette det som sin Ækgjerrigheds
Maals at naa op i deress Recken Jeg
har i-kke fauledesz sove digfe cedle Bot-der,
i 30 Aar nvdt Æren og For-beten nf at
sidde ved StntsrsrorcL Jeg hat ikke ret
tet min Kurs efter enhver forbiganende
Strwnning. Jeg er en jævn og läge
frem Bergkr, der her gjer sig til Tolk
for masnges Menitkg, og — det tør jeg
nok sige —- varctagns alle mine Vcelgeres
sagt, at jeg staar elene med Inin For
dømmelse over denne Krig ig- denne ud
dygtäge og brodebetyngede Regjeting.’
Men felv vm min Steunne skulde væte
lden eneste, der kpfter sig midt under
r
Ktigslarmen, saai vil des dog läge til
mist sidfte Aandcdvæt vceres mig en Trost,
at Zeg ingensinde med et Ord hat bidra
get til at bortedsle mit Lands Penge
eller udgyde cn Traube asf mine Lands
mknds Blod.«
Den vellienvte Plimiokh
fomfor nogle Aar fiden rejste en saa
voldiom Bemgelse mod, at Rhederne
Y
sir z-» kii at sent-e vom-»He M
soc-J, dar nnlig i et mach-f TW
hknmsndkdcn oficntlige Tiiiiiczxs«:««
wo vix-Je Ein-hold ved Einianan
Hirn-net. Pnn pnastnnl or FOR-:
mnc nan og ndbxmik., PW m H
:n«««1«.1de, in T-» skjsm FW M ..
L tilde nd inne-c on ndrnnci s
Innn lixzstiicnx forndsci«, m
«
i«. -
nH OF
Li« 1;s ,
IN I« ,
n! («««1·nnfic. z er nnw i« szt »
twl lsnndr nnspo .s;«.en·"nn lii STIM«
fntni11n, Lnstninsscn un Mn11dn«k».
knnsffrlinhcd ng .Tk«,·.:tig!)cd. Denn
1-i-u, nl siirnmciz sont laszw im H
inz-e qnd Kommt med Lin«tiinx, UN;
ninq on lldnnlget of Monds-End me
sjeldrnt lider Tub. Pan den nndmz
gaak der Millioncr as Band-irr kah;
Grund of Skjodcsloshed i diene Z«
Agfnmncespminierne holde sig hpje da
fotdc skjodcszslosc og de fanivinighkkzistls
Varcrnc ford1)rcs, og 1nangioxdige·
niitjcforfotgere sinder en for ting Gk
Han for-eslaar, at der skai tageH M
nc Forholdsrcglcr ved Afslntningkk
Agsnmnce, at det liggek i Eier-eng
Interesse, at Skibet konnner oel M
. -
Mcnnefket staunst
De Reste ville vist helft tcnnnelig-.,
Most desnnre dette Spseggmcml W
»Hm-IS cfter man ei staaet op.« M
drttc eknu ikke rigtigt. Tbi kfterT
Bi;«t)c3 sidste Piave med Tnnamsmek
er Jlkcnnrsket svxstgesi. naar det om M
girncn forlader Sengcn. Men wr»
stunan stiger betydeligt kort often-Fi
kost dg cspnnar dets Hojdepnnkt vedM
dagdnmaltich Derpaa synkcr denn
i nogle Timc1·, fowger sig attei« nxodl
tencn, Inen aftagsr siden san sum-»Hu
til Morgcn. Tie to værste stciider »
kraftig Muskeloickfomhed cr Dovnn
og Ooexanstmngelfr. Suedning insp
Arbejdct smrkker i- betydelig Grad —
fkclstnrken. Som bekjendt, jin-di «
flittigstc Mennejker nltid tidligt ok·
Men dennc tidlige Benyttelse ai »den
gyldne Morgensmsnd« er knn fundfoi
saanidt at den gaar Hannd i HaanJI
en tidlig og god Frokost.
.
Betigtiqelic.
J Ovcrsigten over R. D. F. Fi. Vir!
foinhcd, sont fremkom i »Stjcincn«s«".
fte No» stod BGIOBT vpfort sont Resi.
vefond for lssiL hoilket fcjlagtigc Bei
bedec; berigtiget med 81e35;(.)·87.
L:’-i:«s-hington Terr» LU. Juni, ;--5.
— J de sidste fenitcn Aar led jeg afn
til af Gigtsmertcr iNygqcn; i to An
b1·ng1-e icg St. Jacobs Olje, og sidn
den Tid til Smckrterne.—— H. Cactmei
Hamburger Familie-Medicinanun-«
og har fnaet Jndpag i de fleste Faxniljn
Joseph Former-, Carver, Minn.
Europa er godt not, nicn sonst- Tx nM
De sont gin Anwrifuncr pligtslinuzkk M
grundint lan- at tiende Tereg egkt Un.
,Prøo »Amerikas Alver« vcd South ink
Diviiicsncn as llnion Pacific Vaniin i tsolo
radot Sommer. Der er intct i Schiveis its
san lignes vcd dem.
»
—4-.
da jcg tav med, at Msvllcrcn havde givet mig en Mark, fordi jeg san efter
hans Hissty Incns hnn oar i Kitte. —- ch vil dog hereftcr sclv raadc for
mine Penge.«
»Gid jeg oidste, otn jeg var san dum, sont de siger! Jnger siger, at jeg er ikkc
dum, Inen som hun fokstanr sig vel ikke pan det, hvoritnod de andre — aa, Sestre
og Svogre kan vel ogsaa tnge feil, og min Moder tror alt, hvnd de siger. Elle-es
var hnn flet itke san fletn, naar der bate ikke var Penge. Men der kommcr Jn
gcr nedc paa Vejen og gaar og gr«cede1«. Ja, hun hat det heller ikke godt, stattelsz
Pige. Hallo, Jngch Korn her op og sig mig, hvad du brpler for!«
Den lyse, smukke og fattigkleedte sytten Aars Pige standfede sin Gang, tor
rcde sine Oer og san op til Kassen, hvorefter hun vendte sig bort for at fortsætte
fin Bandring. Men nn reiste Motten sig og giorde et Spring, der brågte hcnn
halvvejs ned ad Strenten, hin tnmlede oidere og stod fnart paa Vejen foran Pi
gen og gjentog sit Spjrgscnaal ien mere deltagende Tone: »Hvad grader Du for
lille Jnger?«
»Du Ied du vel nsk,« soc-rede Jnger.
»Jeg Inn mcaste gætte det,« soarede han, ,men hvorledes gaar det?«
Vi her hIrt, at Mortens Moder bar Navnet Kræmmer-Kirsten, og dette
Navn hapde hun faaet, fordi hun drev Smugkro og Smughandel i sin Bopcel
norden for Stallerup Kitte. Det var en Næringsvej, hun var opftdt ved, og i
Folge Natur og Vane ven- hnn tilbtjelig til slet Vinding og var Guldkalvens wri
ge og hengivne Præstindr. Hendeg Streben havde beratet Fragt. J sin sprste
Ægtefælles Tid havde hun faaet sit neesten jordlsse Hus forbedret ved Jndkjøb, san
det dlev et vel anfeligt lille Boelsted, og Falk sagde halv spøgende, at hun nok
vilde naa at faa sit Hus pna Stallerup Gade ophsjet til et Gut-sind At Kirstens
Mund dsde dort fra hende og to unge Djtre gjorde ingen videre Forandring ; men
det tog en anden Vei, da Enken atter giftede sig med Niels Ravcr. han var nok
en tennnelig les Fuglz han var i akt Feld itke af den penqegridste Stegs, og det
dlev hcnn tidt for hedt at vere i Hufet has Konen og Stifdøtrene, der tidlig leerte
at træde i Moderenz Sko. Niels drev da otn paa fremmede Steder og satte Pen
ge til. Det gik tilbnge med Velstanden der hjemme, og der var en end Forligelse
mellent Ægtefclkene, men Nielg var dog Mund i Busch naar det kneb og nann
lig, naar han havde Soiredrjdre hps sig. Jmidlertid afgik han ved Dtden, me
dens hanz eneste Bern, Matten, endu var en Dreng, og saa giftede Kirsten sig
ikke tiere; hun havde fqaetnok af Ægtestauden, men heudes Gkidskhed eftek Vin
ding havde innere taget til end af. Nu tiltog hendes Velftand atter, stjjndt hnn
—5.
itke kjobte Jord, nien ophobede Pengesunnner. Dog Niels Ravnsz Unodkr tumit
hun ikte glemtne, hnn iunde end ikle lide at beere hans Tilnavn, der dog lUVkli
tilkom hcnde som hans Enke, men lod sig heller kalde Kræmnier-Kirftcll. H«
syntes heller ikke at have noget Moderhjærte for Smmen. Hendes Dime- KM
og Mette, havde altid ncerct Uvilje til Stisiadeten og oversprte denne Folcle W
der-es Halvbroder, der virtelig i det ydre, og vel ogsaci ellers, havde megell Liska
ined sin Faden Denne Lighed stutde pilles nd, og da Døtrene bleve gifte: Kam
med Krisiian Rast, og Mette med Sørcn Post — begge velhavende, smmIsiUW
og fnceversynede Ganrdmænd i Kirkebyen, saa sit Motten Ravn fein OdeW
nemlig en Moder, to Softre og to Svogre, der hver for sig tiltog sig MyndkghcI
over ham, hnn fkuide ndlyde dein alle, skjtmdt de ikte vare enige i Enkelthederne
men droge hver til sin Side. En saadan Opdragelse havde sine Mangler, li
nmnge Kette fordærve Suppen.
Niels Rast havde da ogsaa haft Venner og blnndt dem var en forflsjen Pu
son, fom gis under Nat-net Glut-Peter, fordi han var Glarmester, hvorvel h«
dgsaa fuskede i andre Haandvarker. Peter havde i sin Ungdom veeret en smuk It
stadselig Spend, en fsrvoven Krop, en Spillet dg Soirebroder»fom visian W
vcerre end Niels Ravn. Letsindig og godmodige Fyre vqre de i Grunden Mii
og hver af dein havde sin fceregne Skjædne. Peter var dleven gift IMV en m
Skrædderpige, der havde en Smule Penge, men ellers ikte inange Tillottelssks
hvorimod hun selv var blcendet af Peters flotte og kjække Ydre. For hendes PM
ge kjøbtes Korshpjhuset, fønden for Stallerup Kirsc. Hufet stod pas SMM
af Korshøj, hvis Fod straanede ned mod Langedam og skiltes derfra ved en AMI
vej. Jördtilliggendet var mest stejle Lyngbrinter og moseagtige Klsftey sas M
var hverken meget eller godt, vg der blev da heller ikke opdyrket stort andet af M
end en Sinnle Hat-e pag Straaningen ned til Vejen. «
Peter var Mund for at Ideleegge hver Skilling, han fortjente, og inere Als
og saa biev det Koiicns Sag at forsprge sig felv og deres eneste Born. KOM
havdk spm Skkæddekpige haft sine Manglekz hun havde aldrig tct kunnet faa Ku
dcrne til at sidde, som de stuldez inen artig vg fiittig var hun, og hun gjörde W
fast og billigt Arbeit-e, og derfor tyede man gierne til hende som Lappkshskrddersts
og ined grove Hverdagsklæder, hvor Snittet var as mindre Betydning. STWW
iig manglede hun ikke Arbejdr. Hendes Levevis var tatvelig, og hun kunde Mk
bjEkgk FM kg KTTTTT til sig ög sitt lille Jnger og endda have uoget at ngM MIN
den til gode nied, naar han vendte hjem fra det lystige Lag. Og Peter var Wien
cziid i godt Lune, han var oftest venlig mod sin Hustku, og den vanføm MW