Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (April 17, 1889)
- Ven og hans Hufteu. st- o r t te l l i n g of z. J. I. Früh »M Hpkts itsa fort. No.) Hast et· bct oasaa, at bei aldrig k- mitten tnig ind, at ist-il Lind no dk knnde bringe det oocrtvckrt tned » tu blioe int«elslet, sti og giste sig, tn text endnn den Dag idag ikke ret Will-drei det Oele gik til, thi naat Bcitttndelicn rfter tnin Hietntotnst km til-n Z-tt«trttg, soatede hatt alvors ztku tatt Tit sclv prpoe paa unget ,nt«-c, saa flal Tit fe, at dct katt gaa - not-n ttoget Hereri.« Knn Saa t jkk jcq citethaandrtt at vide, at »W- Mnc, sont hatt havde cegtet, » par tunc Aar ganttnel, stod ont: taki-satt ene i Beiden sont han, og Jme Pigc ilkc lntvdc riet Attdet :, itsnt tnan fixier, ltntt aik og stod i. tttcn natntligvis tnodtaget tncd «»t"1c.t;tjct«tcligl)ed as tttitt Bett LittdI ais nnac .ttonr, nted ltvctn hatt das tut-tut txiit otnttent ct Pat« Aatxs W- htutd man titldct tasltclig, ndett H katntlig tnnde kaldc ltcnde sinnt-, innde Littlixtltcd, sont httn ikle vats tat mitten-, ital satt paasaldtsndcj w ltcttdesz Mund-I Sinditgth ati l U litt-i Enttbltcd knnde siitc, at Eistre klnstattc l)inandctt· Mein-new Lind sung iaa ot) til sitt Konc og syntes W Wt Behag i hettdeg stic ogz out taade Wirst-in dcr dog aldtsig tcd Sonttnclighcdeng Gitantdsctz sjg i Otd cllct Gierning, kttnde jegv et finde tnig tiltettc det«ttted, og da gdc Mtrrlc til, at hun isasr satte paa, at de faa Mit-nd, det· kont til uttte sig giite eller ugiste, itjotdc il lttndc, en Tilbojcltghed, sont deg tnlcltc Konst- sttneg ltcngiotte til, tin Minile httottned jeg nat- kont lnsttdc intodc sont ntin Bett-J sinnt-, ttl mildt- ltos mitt. nt brave Ven var aldclcg blind listi iat sitt Rotte-is R-ot·ltcld, lttmtnted ltnn ctntt i Grunde-n Jntet meint-, tttcn n nat desto ntct·c starpsnnet lige attei ti-·1, ng nettpc hat«-de ltttn betttcrt«t«tst, it ltlcn tncttI tilltagcholden i tninc litsst otnstiat Denkst-, for littn lttgde Utttts ithd tnig sot Tagrn ncd allt xtts Tttllcttct«, sont httn troede ttt ctillttdc sitt, og sont ntotcdt tnin der ilkc anedc den rette Grund, i sit-ad, at lntn stnndont sagdc til tnig it ttitnnictscndc Sinil: »Im sandt, t ct ltht Hauch stik Tit ttn dcn!« v. a icg tttktt«lcdt-, at tttitt Bett satte n Ptici paa, at jcg kotn i bei-es Hug, te jcg hatn i Begrndelsen idettnind lsiattg otn Mitanedett, fot«ttdsat, at ttc til Afvckling bod hatn hjetn til til L«.Hotttbt·e; tnett alt sont Tiden aitortcde jeg, rinteligvis til Finan Gliede, Besøgenc, og efter vel et tidsz storlpb kotn jeg knn undtagel g i Hufen tnen til Gjengjæld mod jeg tned Lind en Gang ugentlig i ben, hoor vi fik os ettWhist, tttedens idet Hcle sogte Klubbett to Gange tlig, hvillet, sont ati allerede have tont hatn dyrt til at staa; ttten det ittclig ogsaa ctt cgett Sag saalcdeg erlade en nng livsglaid Kone til sig idc lange K«lubaftene-r, isckr naar de c Eidc otn Side ttted ett ung Heut-, oucnikjobct knnde intwdnccre sig sont mHalvfcrttcr eller faadattt Noget, itrrsjllh linad jeg forstod, var Blei-gi tintellent dein langt bottc. an vat« inmitten i Hufei, da det Bas: ,« sont Lind plejcde at lcje nd til en iDttt-er, vat« blcven ledigt, og snatt ltan, lsvad matt kalt-er Potte og de, idcttnindste hog Futen, og ieg e vatse sikler paa at treffe hattt de Wange, ieg kotn i Huset, nagitet tkle skttlde have Andet has Lind endl UP The Morgen og Aften. s MS Naott var Nudolph Mpller ogi km i Vyen for at tage dansbiuridisks nen, hvortil hatt allerede skttlde have Mk sig, hvor han com sea. Hatt Wsle vist et net, velvocent Men - det, sont man siger, kunde snakke In « Ore«af, hoilket aubenbart « eruens Stuttg, skjsndt det, hatt ei l Reglen manglebe al Gehalt. ·vst«ede ikke lange, fsk hatt slnttede ·!I Finens Bestrebelser for at slaa Ikthder paa mig, hvad enten nu »J» indgivet hatn as hans Kusitte Islgs bang egen Titbpjetighed, hun Cldske gobt kunde met-e Tilfældet, da leg ikke havde de Hensyn at tage AFU lvm til Fttten, afviste jeg hom Hi stäalxge las eitertrykkeligt, at hatt » übte al Lyst til at kontttte mig c«d«11·1:3jen. Og mit Fokhptd tit ltlev derefter omtrent det samtne Ul FTU Lind. UI snsstt Minde, hvorpaa han lagde .1t"r«:1;elmt)d mig soeDagety var ved l mem Bens Btfald med en stral «« natu- Fru Ltnd efter dereö Mening betetede mig tned sin Vittighedi ellek tettere med sin Ncesoished. Pooi Gtttnd as diese Fothold oil man oltsaai godt kttnnc sot·staa, at jeg esterhaandeni tom sjeldnete i Linde Hits og at det oaki en ineget kilden Sag for mig at veret Kommissioncek sor tnin Von hos hattsi Konte, sont ntitatte holde ntig soc sitti ern, hoilket seg iVitketigheden ikte oar,i thi httn var gattske oist et godntadigt Vet- i sen, men viljelss og letsindig, Egensko ber, sont min gode Bett ntttatte se nt finde ,sig tilrette med og itke seg. Jeg kom oltsaa nd til Linds, hoot seg ntaatte tinge to Gange part Entredst«ett, for Nogen luttede op sot mig, og til ntin stote Ærgtelie sna jeg, at det var Fett teren seit-, som aabnede Dsten. Hvod enten hatt studsede over ntin behagelige Ncetvtetelse ellet logde Morrte til den Misnoje, sotn ritncligvig hat udtalt sig i tttit Attsigt, ttoadte han nvilkaatligt ct Sktidt tilbnge. »Er Ftu Lind at saa iTaleW spttrgte jeg lot-t· » »Ja, det ned jeg s’gtt itte,« svatedc hatt nolende, idet hnn nafbtttdt tnonsttede mitt Person, sont om hon aldtitt httvdc set mig sor. ,,Ft·tt.-n hat vtetet sng hele Nattcn og tnttlig holder hitn Sengcn endnn, men werfng at gan ind i Salt-n, z satt slal jeg se ttt son at vide, hootdun det staat sig med hende.« ! Jeg var neppe kommen ind i Salt-n, ist« Pigen totn ilsomt ind ad en anden Dot. ,,Goddag, Hi. Lange, det var oltscta Dem, der ringede, ttndstyld mig, isten jeg tnnde itte komme sor.« »Den-s Fttte er nots sog, Bitte? Ovar datt hast« hnn det?« spttrgte jeg. »Au, Gnd hjaslpe hende, den Staffel !« svarede den snatsomtne Pige. ,,Vi hanc ikkc havt Sonn i note Ojtte den hele Nat, for henitnod Morgenstnnden, og cndnu holder httn Settgett· Httn er satt bange sor, at det« et« tilstodt Hin Lind Nogct, estetsottt hatt itke sont hjent, og det kttnde itte ntztte, Alt, hond jeg pkækcde sot hende, for hnn httodc jo seto sagt, at hatt blen bot-te. Nu com Fittteten tilhage. »Du-g skal lzilsc Tem frkt Futen, ett httn itte et« istand til at tctge intod Tem, tnen nil Te siste tnig List-es ?t(-t-ittde, san skttl ji«-g gsetnc gnit ind til henoe og sigc hettde«di«t.« »Man jeg bedc Tent, Bitte-, at hilft Dei-es Fute, ot jeg hande netttct, nt httn vilde have tnodtaget sitt Monds provode Ven tot-d sit Lese, htmr httn dog shncgsctt kttnne horc paa, hond Andre hat« ttt stge hende, nten dc«t faar ot tut-te sont dct sil. Sig hende imidlertid sra mig, at jeg kom i et scta vigtigt IlSteinde sta hendes Mand, at jeg tun knn betro det til hende sclo i Entmu. Naat httn et- satt stark, at hun kan mødtage mig, skal jeg itnidlertid viere tcde til nt komme igjett, saa hurtig sont det er ntttligt, naar httn sender tnig et Bud.« Med dir-se Ord nikkede jeg venlig til Pigen, lod som jeg ikke ntætkede Fertteken og sorlod Salen. Da jeg ester ct Par Timers Fort-b atter kont htetn, havde Bitte itllerede været i mit Hjem sor at bede tnig fta Ftsu Littd ont sttarest mulig at komme til hende, tnen da ieg baade ventede hendedz Mond og vilde spise til Middag satt-st, goo jeg ntig god Tid. Noget estcr kom tnin Ven, og nden i mindste Moade ett berste Ftrtteren, sor talte jeg hatn om hans Koneci Tilstand og om, at hstttt allerede havdc haot Bad efter mig. · »Bextx1,e Tele ligtter hende,« soarede hatt mcd paasaldcttde Kinde »Du oil ocl not soje hettde for ntin Sünd-« »Sactsn(tt·t jeg hat« spist, stal jcg gna det«hctt,« sum-ehe jeg, »Im-n i Grundett vilde jeg helft blioe til intotgcn.« »Gjor ganske sont Du vil,« svarede han rolig, »jeg vil vaste Dig lige taknetm melig; tnctaskc er det endogsaa bcdst, at Du blivek til intokgcn, for at httn katt saa bedre Tid til Operlceg, da hun i Grunden er et Oktblikkets Born, sont gjernc hattdler estet de sorste Jndttyk, noar hnn ilke saar Tid til at bctcente sig, og saa har httn cndda tidt to Sind over en Dortærstel.« Nu ringede det attet·, og jeg gik ud for at se, hvettt det kttnde vorte. Meget rigtig, dct vor Pigen igjett. »Goddag, Hn Lange! Jeg stal hilse stq Fraun at De endelig sttaks ntaa komme til hendez hntt har ikke Rist ellet Ro, sør hun sank talt med Detn.« ,,Det er mærkeligt, at Fruett satt hur tigt ek bleven rask,« bemartcde jeg ikle uden nogen Bittethed. »An bem- Gud!«svaredebun. Mol ler git med gal Bested til Dem; httn sagde blot til han« Sporg He. Lange, hood han oil, og neppe sagde jeg til hende, at De com med et Ætinde fka He. Lind, for hun lod mig lobe efter Dem, men da vor det sor silde.« « »Nun, ja, hils saa Fruen, at jeg skal være hoc hende om en Time, for tun jeg itte godt.« Og dermed forsvandt hun. Jeg sortalte nn Lind, at der attei havde vaket Bnd ester tnig og at jeg osn en Time gik til bang Koste, saa at han slnldesaa lldsaldet as Init Veso-g at vide, osn han senkte hen paa Ilstenen attei vilde lonnne til, saa lunde vi so passiare den vorige Tid og svtse Astensntad til samtnen. »Du knnde ieg nok tmngc til,« var hans Spat, ,,tl)i siden igaar Formiddags hat« jeg saagodlsotn Jntct nvdt; nten sil kert slal Du alligevel ikke vente mig, da seg hat« saa Meget at otdne set snin Ili reise, men er det tnnligt, tvnnnee jeg be stetnt.« Med blose Ord tthkkede han tnin Haand ag tog Assted. Til den bestetnte Tid ringcde jeg paa Frn Linds Dor, sont stracks ester aabne des as hendes Pige, der bad mig am at snlge hende ind i Dagligstnen, hvor Futen ventede paa mig. Jeg havde twrt at sinde Futen henslvdende i Taarer ag hartad soktvivlet i sin Sinn-etc, nten jeg tog nmtkelig sejl: hnn shntea tnig enten svrncertnet eller sortvrnet eller begge Dele iForettittg. Tet sorekvnt tnig immer tid, sont vnt hendeg Mod vnr met-e paa tagct end vit·leligt, oa jeg antog, at hine Falelser stanttnede tnest sen Ast-giesse over at skulle sathandle nted tnig isledetsvr tned "l)vill’-:n sont helst Anden, estetsotn jeg ja gadt vidstc, at hun itslrundcn ilke knnde sordrage tnig. Saasnatt hnn saa tnig, bojedc hun tned shnlig Knldc Hovcdet til Vilsen og bod ntig nted en Haandbevægclsc at tage Plads lige ovcrsar sig. »Jeg ntaa bede Dem uttdslylde,« be ghndtc Futen ester en lille Pansc, idct hnn saa til en ganske anden Side end ident, hvor jeg sad, ,,at jeg lad Dein gaa intorges, He. Lange, nted nsokrettet Sag. »Dette vildc itke viere stet, dcrsosn De sblot havde ladet tnig vide, at De lotn J ttted et Budsknb sm ntin Mand« « » »Du saldt Inig ikke ind at udtale ’dette,« svarede jeg rolig, »du Jst-nett neppc knndc tcenke sig nagen nnden Ginnd til tnin Rast-verrufe. « Hnn saltc sig aabenbart stodt ved dette Sitar, vg saa paa tnig tned et ingen lnndc 1telvilligtBlik. Este-r alter en lille »Panse begnndie hnn igjen nied en as Be vasgelse eilest-, sont jrg antvg, as Vrede inncd tnig ditrettde Stumm-: »Da Te, Hin Lange, et« san tut-get bekjenvt nted niin Mantis zisthnld, runde Te tnansle give Inig Oplhsning ani, hvent det Men? ttcske cr, svnl hat« indgivJ niin eitel-) sna nntthnsnl"sa-nine, brave Llcand en snndan zMthanle til sin .ltvnc, at han, der et« Ulsrligheden og Htrderlighcden scln, kunde nedladc sig til at beluie tnig insteg, thi lat dct var Lind, svtn slog paa Wange-H ! ntaa jeg dcsvcrrrc anie sont htevet over en hver Tvivl, da jeg euer-J ikke san sorstaa hans uscedvanlige Udeblivelse.« « »Frau-n hat« tnegct rigtig gjasttet den sande Aarsag til hatt-Z Fjernelse sm Hns og Hjettt,« svaredc seg i al Rolighed, ,,ligesont ogsaa, at seg er saa heldig at kunne sige Dem, hvcni det var, der be vcegede tnin Ven til iastes at overvaere tDeres Santtale nted Dereg Loget·cnde, suden at De vidste Noget dems. Da » Lind kam hjetn igaar Mädelng vcdblev l jeg, da Fruen ikke lod til at villc asbrhde » mig, saa ivrigt, antager jeg, hun lang » tes efter den foranskede Oplysning, ,,gik than ad Kjøkkentrappen ov i Pultetkatns I met-et for at finde en gatntnel Divis, sont jhan netop stnlde benhtte, og set sont han Iestod og ragede op iBnnken,- fortaltc han mig, com De, min Fruc, ind tned et lStyle- Æblekage til Tore-Z Retter paa ihang Vert·else, og bad hatn atn at gjenttne !Tallet«kenen under stvedpnden paa hang iccseng, for at Pigen ifkc slnlde finde den, ’og lvvede ved Assleden selv at hcnte den, inaac Inin Ven var gaact i Klnldben.« l Dei-sum Fruen pludselig havdc saaet et Kett-Band over Hovedet, tunde hun ikke have syntes met-e sot«blasset, nej, delte Otd er ilke dct rette, jcg bar sige tilintetgjokt. chch Mod syntess i Lie blikket dorte, og hnn skatnntede sig nahen »ba1«t for mig, hvilket hun ogsau tnnde lhave gsd Grund til. Med den Haand, hois Albu hnn stattede paa Bordct, haldt hun sig for sine Ojne og sad en Stnnd sont i dybe Betragtttinger. »Jegha1« ganske vist met-et uhyre let sindig,« indronnnede hun endclig, ,,tnen slct er jeg vie-selig ikle ag er tnig heller ingen anden Brode bevidsl. Da min Mond har sagt Dem Alt,« vedblev hun estcr ny Qvewejelse, ,,Inaa han vist vgsaa have soetalt Dem, hvor urolig og ang stelig jeg var svr hans Tilstand, og at jeg i Bestetnthed asviste den Rats Kne mageri.« ,,Min Ren hat natnrliavist sortalt niig Alt, tnen da Ftuen spr satte hans Hader lighed i Forbindelse med hans saakaldte Lureri, saa bar jeg dag svr hans Skyld farsilre Dem out, at hatt ikke var gaaet til Stannemsdet, dersotn De havde sagt hatn, at De havde sendt den ominnse Æblekage ind til Dei-es Logerende, da han ved Middagsbordet gar Dem god Lejlighed dertil.« Tenne Bennektning flog innen nldeleei of Motten, hnn blen blodtod og snnteoi nde as Stand til at svaise et Ord. Das jeg bemerke-de dette, tog ieg attei« seln;i tilot«de: »Im oil iniidlei·tid bede Futen oni ot tillnde Inig at nieddele Pein Ani sagen til niit Kantine her iasten, sont De knn tro, jeg helft vilde imoe onst-et sor stnanet tot-, ligesan nieget sor seine En gens Skyld, sont foedi jeg ineitet godt ved, at Futen betragtet niig nied en nisI Uvilje.« «"« eg nntnger, at denne Folelse er giens fidig,« sont-ehe seinen nied Villeiltedz ,,nien fig ntig sei-st: hvorsor koni niin Mond ilke selv til Inig ? llenighedee incl lein Ægtefolk afgjokeo hnrtigst og bedst, nanr de selv tales ved dcwni.« »Mit Alte-indes vil bedsi sige Futen, hvorfor Deren Mond itke selv nil komme-, thi hnn hat« onsnodet nsig ont ol bringe denne Ring til Futen, idet ieg til Nie-n gjneld flol ndbede niig ltonn Ring tillsnge og den Medailion ined lmns Villeoe i, sont De selv bedst kjende1·.« »Men, tnin Gnd,'· ndbrod sit-nen, til synelndende niere itartnsnld end bedienen ,,ltnad ganr det« dog nf inin eilt-to Inn kjirelige Mond! Hoor grnsonit, hinn ntetfasrdigti Hande- De ikle habet inni, Or. Lunge, nildeD e nldiiq hanc onn i beugt tnig sligt et Bildstan du, sont Te Inaolte nide, bonde stneitedc oiI licrnlide niig pna det T t)beste.« »Du lan virus,« soniede jeg nden i niindste Maade at lade tnig forstyrre nf hendes flannnende Blit, ,,at Fruen en Gang sont bebt-se Tankek otn ntig og niit ionnentlige Had til Dem, men i ethvert Tilfaslde skal jeg blot nsjngtig ndrette He. Linds Ætinde. For Øjeblikket vil De altsaa tillade mig, at holde niig til det, hvorfor jeg er konnnen, for ot dette for os Begge lige pinlige Mode snorest tnuligt kan blioe endt. Da tnin Ven i overordentlig høj Grad scetter Pisig non at fna de to fownilede Gienstnnde, Rin gen og Medaillonen, beinyndigede hon inig til at sige Dein, at hon ikke nlene vilde qiengjcrldc Detes Jjtnodelonnnen nie-d at stjocnteD ein Alt, hnad der sindco i hnno Hur-, endog lige til hnno Gang klnsdei, Inen at jeg endog niedbkingrr sinn- NO , sont setz ned Modtngeisen af ltine Ting stinlo skal nobetoleT Lein. »Men» nddiod Futen, da hnn endelig nor bieven Heere over sin Oneu«asieise, »l)ood betnder olt dem-? Vil niin Mond on stilles- ued neig? « »He-tie- ynr hon benagtet for inig,« var nIit Sinn-. »Mei! hnnd skol jeg snn nied de nmnge Penge, sont jeg oldeleg ninngler For ftnnd pnn at beuge, snnneliotn Bohnvetz jeg forstnor ikke et Ord of det Hele.« »Ist-neu nil altsnn ikke ndlenetc de for onskede Gsenstande eller ntodtnge de 2000 Nd.?« spurgte jeg hofligt. »Nei, ikke for Alverdens Nigdomnie stiller ieg Inig of cned dein, niedntindee Lind sein kotnnier og forlattger dein af mig. Hans Ring beholder ieg derimod, alene foedi jeg er overbevist otn en Gang at tnnne satte den pna hans Finger igjen. « ,,Jeg hat endnn 200 Duca-, sont jeg begaben sknlde tilbnde Fruen « ,,Hoad ital ieg have dein sons« spurgte hnn neesten studst. »Denne Sinn vil rigelig knnne deekke Hnslejen og Pigents Lon, naar de Tider komme, thi sind inente, at det paolaa hnm at betole digse Penge.« »Men, He. Lange, De sngde jo for, at niin Mond ikke vilde stilles fta mig, ligesaa lidt sont jeg im hont, hoorfor be st1«ider han san ikke die-se Udgistet«, nnar Tiden kointnei·?« »Fordi, ntin Fi«ue,« soorede jeg tned ol den Moor, jeg knnde liegge i ntine Ord, ,,Det·es brave Mand vil sage at finde Trost for sin dybe Hierteforg ved schier i Udlondet, sont niaaske lnnne trælke sig longt lasngere nd, end hatt i szebliktet tænket paa.« Nu synteg det, sont otn Fruen forst indsaa den forgelige Stilling, hoori hnn haode bragt sig og sin Mond ved sitt egen Letsindighedz nun skjulte sit Ansigt i sine Hemden-, og da hnn otter tog dem bott, var det klort, at hnn havde grædt, nien snart koni hendeg Mod tiibage igjen. »He, Lange,« spurgte hun, ,,hvor etsp min Mond at tmsse i dette Ojeblik?« »Jeg ved det ikke,« var init Saat-. »Die lyoer.« »Bi( Fruen have de 200 Daler eller ikke?« sagde jeg rolig: men nn indsaa hun stroks den stote Forncetmelse, hnn havde ticfsiet mig. ,,Kjære, gode He. Lange, « ndbwd hun, idet hun brast i en Strom of Taater og idet hnn krampagtigt gteb min Arm, ja endog bjjede sin Pande ned intod den, »tilgiv mig, tilgiv mig, jeg er saa ulyk selig, kan De tro; jeg vedikke selo, hvad ieg soc-« »Ja, Feue,« soarede jeg besaget, »De er vix-selig meget ulykkelig, endog longt ulykkeligere end De selo i Øjeblikket kan preise-« (Fortf.) Eh Mr(k»mick, W A Kentmll ? " leki«(8i11«m, W »l. Wilfon Pssms Lsicepk (i«1s.n.««’chiit Max-L L1t1xuNth1 )nal—-i-Bank GrundkapjtaL S50,000. »J. san PAUI.» NkuznAsch ki::— EIN aktivinchs Yzanhfoudslnq Udröwo thue detach paa dr.:Sm-crrbc Wummch —-—Dlrek«ter: T. IV. bluOAUTXC IV. A. VII-Hi ON. UUHTHU ÄU(.)I· A. A. IleNHAle l«’-. H. Jst-Hi )HMlt«-l( (-cu. l«.. l.(-:m. A. Iz. Lile (. (. llzinsmk PUBLIUUL VI( »Ist-. «XH«4l.s-«l.. lcustvnrntn I le PHRlZATlON A L- BANK U A N N BE Isi( )U-. N lÅIH R Almmdctiq Bisuksorrcmiim Isdforro. Bemja lillunnsi pau gunniqc Gelingt-Uri- pnn fast (C«;m’o».n chr prtsosflig Sit krrlicd. Belle udstcdcizs zum sillc lebt-ums »Zum-T i Vertqu Tumpssibolvillctter til og fm Europa fasws«:.. Nnnnu PnHic Hist-tu- i Ranken. — s - — UJT . Schlimm tm xno N. »Nun-m Ass. .Ik’.as TLVTTET OF ZU J«..waUZJTZ" l,):1-nn(s.l)mg, Nebraska Udspm almindrtm Wais-munin j » Okvkkcspovdcultki Smlig Lpnnktffmnlpsd ihn-nieset Jndkaxsic JA»».I»«.»» s-«x«.s»«»».» NHHMWI Bank tin vjlketbejøn so nno Inn-H Vettern .«« «’"’«W«" « V . gszh M « » « q , W I Unm- u Nusmuxl Bin-IS stesteNcntebkmced vaa «.,i-nm. vom nsd s ·m-.-.un w sue-Nu fasttecs von lusting Eid- « H -«-' ’ VI W « HMICJ ; isu Ist-.mI-.thuc. NOTÄ IKY PUIZIJU HIJHlssi Htsliktsn CII ÆHIIII IIZIIWII-;III«-WIT. —— Wirt-Iowa til Howard Cou. nty Bank S-. J »Z- KLEMM-Im Aulurismst kztpiliilx .L’««.IIIIII. I I M It I ztpit cI. SJII WII Umonst- nlnnndrlig ««thtiiksi11-1·itut-w MIqu »En- Ian s. II « m its-. Jlshu sksr Hyu, Dampfkibs Wille-Irr tilIquW til »Ja Im istlc cui-»wun« III-»Hm Ilswmis kahl-ww- pnn qun stigc Vilkamx VI gwr IIdIunnnmisr i qui-i »unm- cn Eurchu s M».-I— . -——-:-T-y W - » A· E. (’A1.)Y, N.W. WI·Z!«I-»-;, II. l«I. l«I«I-XN, Pkcsltlt III, Yissqnx link-Herrn Førftc NationaI Bank Mo st»P.-1ul Nul)1«issl(i1 »Diss »Warst Kapitals IZZIIJJI BIIOIIW og Mc IM- IIOM Udforer olmindiliq Bmmmutuinq. chm Okme paa dcponeicdc Sommer Sælgn ist-h lu lutallnue i « l.c Isudcucq flmrc Bycr. M. S i ø h v lm HDRUGGIST oG ApoTHEKER.«s-s -«- Forli-mäh-- as — Læ eIIIid!(-r, Mulnsit)(sr. l(t-mikulj(sr. Patentemetliuineh Mnlin EIN-Jokasten L- L TZIGIGÄRBR ÄF BEDSTB KVÄLITETK IT Lagerecepter udtyldeg omhyggeugt paa euhver Time i køgnet. M. Sjsbolny Dannebrog, Nebr. Dampfkibslsi llctter uki JEHNBANEHILLETTEH Wolf-TM Mut U-.—;i-«t;-.«(l tsllcsr fis-· Lisntiknt lssslnlstrxc — ’Grundcjcnddimzsc Wisse-I- og Ezzxtiscs Et tigt lldvnlg of nphnfedr Zimm- i hm fumthc Wup Tut baue-S til Balg. Pcisge ndlnanvks i Äms-u- nudd T«. zsN Num- lnsmtlsm um«-F, »F »Dei- mzxksn nn; den Udgift end »E)icccsi«:ing of ’).’«"mkgrsgr« ng ,,««i»sl:n(t«. Anköqning can giorkø vcd Frei-. Otskm III-few, ellcr JJMVJ McX-«·g--c7z, F-. Pilz-Ä JVCA DR. n.MsW Ecke-; 41 S. Mark Streit- Grimme- Jll» er udtmhnsk ved Europas snftk umso-mitn- «««: Dass-»Ich hat ratnikrei Ins-:- :-«s klar-, q: » m mesu stupid-arier passe Ums-ih, vom bar qork Asdent-nun vix-km Licio-risse oq til-Its Enqdmnmr til Evens-It Fau, m r! -1.;I«d til at talc m kevvckte nnd auch ng Dank-c Baues-m vom des-ed occ- Spieg. Duells Vehqttvljus, Univefm Innern-Ja Tut »der-Ue cmsprqp Rund-us vom v trafin i Medium-, ou cis-Its Heu-uns n Ists umt Isttemer m end-er Im such meer tppjjestsequsug pas. ) hasin Uheuinatiduu sq stat, Vwmh dumm-, Kroniste Svgdomine, Live- Isdomsm DIE-evi« est-r das-Fig Kot-« yktk,· Füchs-, new-O Treff-Un Ost-nd ne, Sövutösdcd, Iah s Ostens-und drum-rede cause-, sieht-III Masche-um« are-i stop. cis-su- kmr K est-than so m, Ins-»Im umsi, km alle traum- cnslmssm behauptet ated ftcn Dem st ndcst domknk Jugsåkg Hian Iqaioss alt-stumm einstellt-. Inve udettivdvotvemk, uns-Isaon- seist til-m Erstenson Inst-erm- og limitation-helft Mahom elenden-selig in til-indes bebandles used dcu ypekltgste Darier oq kurcch staat-ge Itlicklde vom and-e reger bar feiler. somit-sc ehe as U domsiubcsindx bcoet Ubfscw l · rivate Sn doutmc antun- ise dates- kaed alle »Aus-steh e« Jus-, fasse-n «pfelie, Ist- ai uns-m og klvsltsib tile IOO sau- oq Ins-do I et m saeclum-. unsturtise udtömmkller. R es m Blat4«-cvadomnu. spaq stim. armen-la Urbanität-. behandka hurti— t. ok; i out-ein tust-; w- utkc og useuvaneae wom, »Um-« « Ins-c ers-tend- Lsger. avqag avcrtikcavc Mathilden web dereo ampblmsk ca Stmsmz si tua kk edkagm vq Spindel, anlegt oaa at text-UT Bei-ge sf odttoentse vlk opz brave-der Eder Its fIld cilliv til mig, sont vaa tvkt Iid oq ask-d owns wisse-de SU erbet- ml bringe baudhed og Most-C ntdaar. Medic-just sendet oderqu aus- ftot Omiokq ou I IIW des-elfst- . s en of an ad ivet B pas Lsidnz (- tuld se Læ ebe» for ( unver, mittelst if ennefke ist-met oq den forsan- e O anet, de glauben-Hi pke omqmsdc kam e Asdent-h dem Jocedoqelie es Its-· sei-des : ts ndver des Meduse Iea ai et L cum Anmut-. AS id U Ist Un dommens Raadgiver, Mai-« oggzzz Mezzzäkgsswz wit« Fig-r erk» o« awe cela altes-me m. Stab-Nu use-let Osmia m Meise u suec ek. Is.ntottid: Dom-ge H: dem-me 10—-1. stehe tut-e steh suld cssu is III ctslcshih di Dessen- i es Jason nah-m lein- oq beisam- m e. Ist stehe address-us Dr. . cfenhckg- 41 South Ilskk Streit Ehkctch II.