F —t
’ S VI e I- n e n.
D EVEN-Oh Redcitvetdz
—
Mit Bindet nidtonnnendeinmocni Jndmt
selten Itdtedtemennduunte » I n nrsmsmen
.ctteen.-n« Dannevrom Nebraska.
Penne Inn Iendm i » Wonscn «J1dee"n", «t"-ott
Note, Bank Jst-h etlu ( zttennmet Neue-.
Im Penns- dn sendts tlnie Muse knn Ub
gtvnne etli note unsmntw
s-s·l’.Il-Ille«LN-H’" AHlsJYPbIlL
«·.iuernen« Inn bettelten bog etteennsnnte
Verm-, der totn note Agentee ee benmndtge
de ttt at ntodtage on tnettete foe Lohns-ne
menmsengen
ts. H. Utiriftentesk Ausnan ttkelnx
N. str. Hunde-L tsedne Its«1ptdd, sonnt.
Uhr Indusme Mindest, Hebt
Provennmtr etlee sktnunlcnde »wenn-teuer
fand ved Wenn-me nimt Oenuendelte derom
fkee nein-.
Onkel Zum Untier-ten
de den soeestnnende Mindre-dreinm
fest i Nen- Yoec kennnee alle Nester ng
Stninper nf den nnnstiknnske Stande til
at spilte en feesntnedende Rolle-, og det
fortndee nu, at ftne feenunede Landen
Krignmininisteeier nil benvtte denen-An
ledning til neennete at ertnndige sig mn
de For. Statens Nandestyrkr. Tee
Iotntnee desgtige Om- og Fstnadesssieeeee
fra Rnolnnd, England, Tusklnnd, Frank
rtg, Ists-ten Jtnlien, Spanien sennt fea
siere nf Sndnmetikno Lande nlene i den
Hensigt nt nmnstrc de militckre Kirche-D
sein dlivee fanslet den Dag.
Det soeoenteei nt Fenpnenden i New
York konnnee til at indbefntte en Meng
de Mititm·-Oegnnifationee og Mittw
Afdelinger sen de förskjellige States-, og
det vic saalcden let indsen, at hee blivee
en yppeetig Lejtighed for not-e europaiste
Gjenboee pnn nasr Hotd at nie-re sig be
kjendt med vor Inilitnste Styx-ke.
Die-se feennnedc snititnee Wespen-sen
tantetss Ncervnsretse nil manske have en
Fremtidnbetndning, der stiftee lidt den-e
te end dagtigdags Nummer-eignen Der
et Gennd til at tm, nt noglc af den
gnknle Bei-denn Magtee licgyndcr at fut
te en häutig Interesse foe de For. Sita
ters Vaabcnstytke. erre innen England
ng Tydstland nt fordnbe sig i Bett-next
ningee nnganende vor Fensonesscvna
Det er ikke leenge siden nt den tydske Re
giering psnlagde detö Gesandtsiub i
Washington at inmle nniagtigc OWN
ningeeom de For-. Stein-es Orlogsstibes
Stierelfe, Hurtigbed, Styx-IV Arme
ttng oft-. Lägetedeg er det bekjendt not,
at den engeltte Gefandt holder hans Ne
gjertng fuldt unt-errettet ons, hvad der
tim- sig i Militnroerdenen herover.
Beet at mate.
deverdagslivet er der inm, fom er
were seine-findende end nmnge Mennes
stets Mangel paa Eonen til at teenke for
sig selt-, rndog indcnsor Gt·iettdset«, sont
del-es Forstand faa let knn naa. Natu
en Pomt blivcr stillct itcnt for deut, san
se godt nok begtibc den og ogfatt let inb
fe den-z Forhold til Sagen, iotn Talen
gjteldci·, tncn dct cts san form for dent
sclv at slnbe Wohin-» iszt scltsfolxtclig et
detcsz Handlinnet ittis inn intclliizrntc
sdtn de clltts lnndc tut-un Persont dct
er en Arbcjdct og lmn tutvct gioct cn
Ordic cllct Regel nt rette sitt ritt-r, san
anocnder lntn dru, itkc alt-ne Pan tcttc
Tid og Ztcd, nicn tnaalkc ogfan pag
mettc Sud; cnbvck Vltbcjdtzzisxck cllct
Forinand kjendcr i ljvilkcn Grab dctte Fi
TilftrldeL De th"bcjdct«e, sont tasntcr
felvsttendigt og af ijvent tnttn tot« form-n
te at de vil üspacisc detch jSrninger at
spare tit Ottisttettdigln«dcrtte6, ei· en lind
tetgelse fett Regleti; tncd andre Otd en
Steg-S utekanifk Gang inne-) at Musikg
1en, men intelligcnt Selustyre met-c cller
mindre Undtagelser.
Med Henblik par dette Vrattgfothold,
fristes man til at opkaste set Syst-ge
maal, otn der ikkc i Forbindclse med vor
Skolefystein kunde indkettcs nogct, sakr
ligt i det Ojented at leere den opvolsende
Slægt at tcnke. Jndfpkelscn af Natur
videnstaberne ftrcelker itke til, dct er be
vist ved Ptjvey for Undetvisning i Vi
deetskttbekne kan godt foregaa uden stott
intellektuell Udbytte. Den starke Trang
tr: Tilegnelfen af Evnen til at for-ne
en Tanke om.enhver Ting, man moder.
Og pi ttok at dette kundc frennnes me
get ved at fremsiille ethvert Emne ellet
Gjenstand, hoowm Tanken kqn famle
fig, som noget der itke i sig selp er full
standigt, men fom for dets retteForstaa
else treuer at det bliver betragtet i bet
Lys es Forhold som det staut i til andre
Ding. Reiten euhver Bomntert eller
W Streg, tönt i bet daslige Lip bliver
segnet, strivet flg fra, at man lkke ag
ci w trübt-edel set-hold intelletn Sing,
I .- »—- »
;etlet- nt tnnn beltntsdlek nnztet sont ont
Zdet nat ltelt selttttttntntt itzt ikle tut
nslnsngigt ns indttndetde sittsttendiktkw
VIII
J Arbeit-et ltmter Nimmt-.
Vetdtsttiittittutten et en stauen-teile
«nttet nddode Änlleslnq ng ’.’t’tttts.tttet·, der
et« zxttttet ttttttnnde. tftltuert sittnstttth
,ttin tuned otttttivet ns sclttlnsguendfettde
;’Lit«ttttqelstst«, det- enentnett tntlc sonn
ttende ozt dtieltende pntt de Zuerster tont
Enedlitteltnldct dem. Butbntlittet, f. Elst,
IItntnst Titstandr as btodigt .tt’rigdlio,
lLtttngemtpd on hqablosz (?lcttdigl)ed, det
tedtteete de vilde Stntntner tilen evig
Kutnp sor Tilvttt«etse. lsittilisntiunen
nisodet en Fotsdastoetse, der nndeegrntter
tiotltslittetsz og Santsnndolioets Grund
ptllet« indtit de tilsidst sttntei handlog
Linitk De Nettionnliteter, det« stod hois
ett i Kulttm Velstnnd ng Latini-, et« ble
ven rennt as den niest snldstcendige Uds
tttddelse og Ldeltrggelse. tsittilisntioi
nensz cndelige tssooltttion et- klinnddettsknb,
tin som- en Stnitte as en satt dødlnsins
gende Att, at de ttilde Falle-stag, det«
lningeg i Versting det«tned, vigne breit
ttg ds.
Hvad nndet onthandlct vel Vet«dettdhi
stotiett end Natiottekci Tit-d og Mennesle
snntsttndets Odelnsggelse og Gjenoptet
telsef Og htmd det angaartned (7ivili:
sntionen, sont vi et- ttttnt til at tttttle san
stott otn, da erdens Opgavct·: Scltts
tnotd sor den-z eget Vedkotntnendc og
Motd sots de batltaeiske Sleegtet·. Alle
tnettneskclige Skabninger etc sorsynede
tned en Krast og Drist, det- gioer fig Isid
slng enten i ett legetnlig eller nnndelig
Anstmngelse eller manske i begge. Seeh
nantigvig er denne Kraft tilstede i starre
Mængde end den tittrwnges for Livets
Ottretl)oldelse, og dersont der bliver
holdt tet Hus tned Oderskndet et· man
istand tit at opnaa en Tilstetnd as Sand
lted og DE ssvat·igl)ed, sont kntt kjettdesi
den tidlizste Oldtid. J Batbnrlivet
benqu drnnc Etdtrakrast i Katnpen for
Tiltnrrelsett. Den vildc Mond et« lig
det vitdc Dyr, hatt gemr i stadig Bekyttt
ring, sotdi Fjenden tt«nct· hant sra den
enc Side og dc vilde Dyr stsa den Indem
Hatt kiender ikkc noget til den Politik,
sont sornntar at ontdanne disssc Fjettder
til Vennet ellcr Neutrale, og ntangler
Klogslalt til at ittdrctte sig ftkre Boliger
og til at stosse Fort-and as Livsnødvem »
digheder. Men Vildlivet assoder ingen- »
sonthelft Anledning sor den Mag ogi
Lnksug, der pitrer de sandselige Lyster, t
dg, nndtagen i de tropiske Egne, ltvor de s
Jndssdte takket ttcere ett adsel Natur et«i
istand til at henleve et suldstændigtDovs !
nein-, sinder vi ikte at Vildntanden erl
hengiven til stark Vellyst eller Utnaade- .
lighed. »
Hvotsitstod i den hpjcste Civilisation,
sont jo er indsorlioet nted den hpieste
Grad as Luksus, der stiller det daglige
Lit- ikke saa state Foedkinger til Kurs
ternc, selvsslgelig er der met-e as Otter
i
I
t
I
i
L IT U, —qu . v—«q
link-et fis-t: tin nurmkcsxs pntt andre F tust
lsn oithnt lixtger italsen for mittig
"«Liii«ll·otnl»)cd, og e.i nnd-n itkc mindre
»i.t«tluidi«l- tustendis til Luntelse on Land
ist-ist« LititidsxsitillislIi-. Mennisilct nma
nette, ruht-ide, time .li:1rftet:I-r t Beitr
noli-U It- timlizjis stiritcis iiittuii Mt
iziiisnt m tt«ttl links-r lltIIl.-.«i, nie-n niisllizts
isiki et« de likicimi ttllitsjtigc til iii viele
til tust du ei· inidt teint titsziet Ist-i ei· iiodt.
I
)
icnrfte Tit-unter n »:Dlt-!!ejdct«. Ewig
,nlle i den rette Ililseitsistid Din- tilinldc
tbetkjieftincdis i en mittin, pitsssisiide og
ilnnnende tstzssniiiiq, sna litt-n der tun li
den Alt-nnd for zorbtndelfei-. af den fini
tple Ant«sag, at det« itte viide vie-re stott
iOverskud af Zweiter til at tinvende pcm
iforbeyderste Httndlingm Hemmt-linde
iden er, at dei· itte bliverTid fordet
iSletteS lldfot·elt«e, on der oildts illc blioe
tiogen ond Handling udsptt lscifoni nlle
tmr tilfnlde optaget of det Nyttige.
i Men dette er umuligt. Menge belie
iner ikke at til-beide. Endnu sit-re oil ikke,
.og felvsplgeligt er der iblandt cscs et nlinc
re Oversinb af Kt«teftct«, loni nnvendes
pack Santftindctsz Neblirndelse, ng det er
derfok ikte titnnligt, at vor Repnblil vil
finde en Plndg lilnndt de dodc Nationen-,
— de der gik tilgt-nahe ved Tonenslab
og Latini-. —
Entnfnndcts rncttis Jlitsdtiittii, Rufens
Akwm Cato-, U. April-list
Ttlsrede Reda ttsrl
Tillad Inig lidt Spalternin i voi· Vett
»Stiernen«, sont er os en sit-let Lindhe
i«et« hernde i det fierne Besten
Sanitidig vil jeg bede Dem ttt sendc
,,Stiernen« et halnt Aar til Damitan
til den i oedlngte angivne Adresse-. Det
er un tre Manneder sibett at jcg betnlte
Mr. Sophus F. Neble iOtnaha for hans
,,Pisnerr« tilsendt sntnnie Adresse, nten
jeg har skisiftligt Vevig for, at den end
nu ikke ci· kommen Abtes-taten i Hemde.
Den hoje Heu-es Perlonlighed tjrnder
leg ikkez jegtror altid godt otn Follc
Men jcg nu sek i Here-end eget Blatt,
nthan ikke kan garantetsc ,,Pisneer«cn
tilsendt nogensomhelst i Danmmt, da!
han godt vcel-, at Blndet bliver opsnnp
(
i
i
pet af det dnnfle Postvæsen. Men den
gode Heere but-se san ikke niodtngc nogcn
Vetaling derfor inden han hat-de forhort
sig ved vor allet«ttaadigste Landsfader,
Kong Kristian.
At ,,Pioneer«en itke tiefes nted stor
Interesse, hverken her eller i Dantnark,
katt ikke net-stets, ifcer da det hat« faact en
ny Stribent fuld af St. Paul Nyhcder.
Paul Anderson er en af Holtnens faste
Stof, og det tager mutigen en got-Aben
nent at stoppe ham i hans heltige Bredr. ;
Dei-sont Vennen Neble var en honnet E
Mand, da vildc hatt sende tnig mitiei
Penge tilhage. ch hat opfordret hain
to Gange til enten at sende Avifen, eller
gjtre Rede for den Sag. Han vil vel
sagtens prsve at forfvare stg meb Ære,
da him selv siger, at han itke tan met-e
qntvarlig for, at den gaak til de rette
F J
E ,», T
Miknd i Tonmarh nien mine Penge var
Te (!i-sii-s.n-lig for at san i Tereg egse
Nie-neuen
Sinne-läg hanber jeg at Te, Nebie,
oil inne nt fcm dct setlet paa en Mande.
Tienlczist Hilfe-i til »Stil-rncn«s:s Per
sonals m Lieferr.
i N. Manns-sein
i
tm Pigeatteft im t754.
,,.tinstionsiands Tidende« meddclek
»Hier Originaldolumenkrt nedenstaaende
Atti-st, sont er streitet den lee August
l'?.34: »Newærendc Kvindeinenneske,
Anna Catl)arina, sont forleden Aar den
ngde Juki kein til inig jTiMkstk, klemk
innig til den lee Juli sidstafvigte Aas-,
isor lU Ndlin oni Aarct i Len, l Kr. i
Mat·kedggave og I Kr. i Simonie-gove
2 NdL til Sukker til sin Thee om For
middagcn og am Efterniiddagen, 2 Pd.
Thee a H Mrk. Pundct, 4 ß hver Son
dagsJ Morgen til Thee-Mell, og samme
Spife sont jeg selv hande, uden ringeste
Forsticl og 4 Rdlr. for hendeö cgen
Pnng, da hnn knn forlnngte. sdeln —
Hvod hendes Tjeneste hos mig er anbe
lnngcndc, sont ikke er meget bcsværlig
hnu inni, men den nieste Del om Dagen
bestaar i·fri Stundek, da var den ganske
unant«lagetig, hvad heudes Arbejde og
Troskob cr oiibelangende, men hvnd
hcndcszi Egensindighed, jSnstridighcd,
Modvillighed og uforskammede, slcnnnc
Mund er anbelangcnde, da hat jeg
cndnn innen scet vertre. Hun vil altid
have dct sidste Ord og ingenlnnde tie,
dog jeg intet andet forlangede af hende,
nqar hun gjorde sig nd til Beens, end
at hnn skulde tie og ikle spare et Ord,
hoilket jeg ingcnlunde runde bringe
hcnde til, sont jeg har Vidncr paa,»
hvotfor jeg cndelig tilfidst, da han«
havde tjent mig i 14 Tage paa detl
andet Aars chneste, blev faa irriteret
af hendc, at hun sik en banket Rim, da
hnn vcd hvcrt Slag blinde-de, saa jeg
inaatte ·vife hende Deren; da hnn ved
en Andens Jnterceszsion kam til mig
igjen, og lovede Bedring, at hun vilde
tie; men blcv ikke holdt til Aftenen, da
hnn cndeligen eftcr L Dages Fot«løb,
bad mig om et Fjerdingaarsløn og vilde
qvitterez da hun tilfornhavde faaet paa
Nytaar 2 Rd. 1 Mk· 10 ß, gav jeg hea
de 1 Nd. til, og dcrpaa fåk en and-n i
hcndecs Sied.
O. A. Tuciesius, i
Kapellan til vor Frelferö Kirtccj
Ewig nagen bliver fort-let, bjr manJ
straks anvende Dr. AugustKønigs Hain-i
butger Brystthe, og sikkerHelbredelse vil
splge.
Bictoria, Texas-, 22. Juni 1888. —
To Maoneder tnaatte jeg holde Sengen
paa Grund af Smcrter i Ryggetk
Ved Brugen as St. Jaxobs Olje blev
fes gkundig l)elbredet. — G. W. Ziffer
fon.
-—-7——,
O « t
verfig
—- over —
Ncbr. Tanjkc Farinerforenirms
Virkfomhed.
Munion Umn,:!icb·.14.91;dril, NO.
Bis-rede Rednka
Jeg bedcr Tcm pna »N. D. F.'«s3
Vegnc at optagc folgende i Tercg crrcde
Blick-·
Jsplge Vesicnnnetse pna Anrsniødet i
er den Este Febr., d. A., blco det over
drogct Sekretasren at gioc en Skildring
nf zoreningcng Virksotnhed siden dens
Stiftclse i Inn-Z, og er sont folger:
Ums.
Agfurerede Archi. .. .. ..19,295 Arres.
As dettc Arenl odelagdeci
ved Hagel .......... l-,325 —-—
Tit Dækning af Skaden blev lignet 15
Cis. pr. Ach, hvilket udgjorde en Erstar
ning af 82,18 Cis. pr. Acke. —- Lobende
Udgiftcr for dette Aar blev doekkede nied
et Medlemsbidrag nf 10 Cts.
1886.
Assurcrede Jliscnl ....... 18, 121,91crcs.
Ungein Hnglsknde.)
Lebende Udgifter daskkcdes med et Med
lemsbidrng af II Cis-. Et Refervefond
blev reist paa LIMqu sua at de Stude
lidtc kan faa fnld Erstnming af 83 pr.
Acri-·
? incr)
Assurerede Areal ...... 18«103;k Arres.
Af dem Areal pdelagdes
ved Hngl .......... 20:3«x ---
Til Dcrktiing nf Skadcn blev lignet 22
Cis. pr. Acke. —- stende Udgifter for
dettc Aar blev dcrkkede med et Medlems
bidrag af 2.J Cis-. —- Et Reservefond
blev reist pan 8814,60. ·
lWO
Assurcrede Areal ....... 18-,1.91 Arres.
Af dette Areal pdelagdes
ved Oagl ........... JTOF —-— .
Til Dækning af Skaden blev ligner 6»«l
Ets. pr. Acri-. —- Løbende Udgifter blev
dcekkede med et Medlemsbidrag af 10 C.
Reservefondet for dette Aar er 8457.84.
Der-fes er en kort Fortegnelse over For
eningensVirkfomhed i de 4 Aar, den hat
bestaaen Endvidere vil jeg her vedfpje
Lovene i den Orden, jeg hat mddtaget
dem fra Er-SekretærJ-rgensen fra Ans
mødedi Ord, ordnet for Aaret 1889.).
Om nogen, sin bot paa Steder, hvor
ingm Lokqlafdeling findes, ønsker at faa
assnteret eller at vide Bested om Ind
betalsingen, sial jeg villig befvare enhver
til mig rettetForefpørgseL Adreser er:
Robert Petersen, Sekretær.
Elba P. O., Vor 109.
Howard’Co., Nebr.
»Den Daner Pioneer« og andre dan
sie Blgde bedes optage.
il«) Lovene sindes aftrykket paa Side 6 af
Waden
i
---« -—-——- O« -NQ
Et Beleg paa Edifons Fum
En Korrespondent af et upmlaw
Blad medtseler folgende om et Vkspq M
Edisons Fabrik i Orange ved New Inka
Den berginte franske Oper«aLacigk«kj«k;
Madame Fittich-Modi, hench Mund
Monsieur Verle, Ot«t«ester:T-ikigmm
Signor Sapia ag Deres Meddeler mod
tag en Jndbndelse fca Mr. Edisokx Hm
; besage hanc-« Fabrik. Etabliszjenientetz
«Tirektpi·, Mr. Wangeniaini, EVHW
niangeaariae Medarbejder, forer otz »n
tring. J en lille Sol stedeg vi da i d·
beste Ærbadighed til Audients hqu km
lee Bidunder; Fonagrafen.
Signor Sapia tog Plads ved Piukwkk
i hoig Ncerhed Fonografen, med des
storc tragtfarinede Rese, var anbragt,
»He. Fanograf«, sagde vor Brett, idet
han satte Apparatet i Bevckgelfc. »De
uil nn faa at hat-e en Arie af Massenkkg
,,.Derodiade«, jungen den xxdje Maka
lsw af Madame Fursch-Madi i Mk»
t5·difons Fabrik ved Ot·ange.«
fernen fang og lydløstarbejdendk mod
»tog Fonogeafen de sntnkke Strofer·
Saasnart Arten var farbi, tog Hi»
Lisangesnann nd af Mastincn en litle
Vat«s:i:6i)linder—— 15 Centiineter lang
o-.; 4 Centinieter tyk. »Dens3 Komposi
ti.-,n, et« nor Heinmelighed«, sagdel)a11,
Hin ineaet kanjeg sige Dem, at VatH
er Luniedbestanddechk Ser De dissk
niikrrstopiske Jccrrker i Volk-Sen Tkm
lJar ««Laalen frembragt, inens Cylinde
rcn »i,ik rnndt Inder Madame-I Saiig.«
M.-a digse Ord lagde Mr. Wangemann
ate-«rCylinde·r-en tilbage paa deinz Plads
i Maslinen og satte denne i Bevcegelsek
tnadsat Retninq..
Og i sannne Ojeblik harte vi — albe
lcs ined Direkurens Sternum Hv. Fo
nograf, De vil nu faa at hsre en Arie
af Massenets Herodiade — oft-.
Uvilkaarlig vendte vi os for at se, om
dct ikke var Mr. Wangenraniy der talxh
— Mcn ncj . . un sang jo ogfaa Fano
grafen incd Madame Fnrsch-Madia be
daarende Stemine, de kjcndtc Toner og
ille een Nuance var gaaet tabt. Ma
dame var itke niindst hettrykt. Det var
jo ogsaa forste Gang, at hun sont Til
horer kunde benndrc sin egcn Stennues
Belklang.
Selvfolgelig overvældede vii var Be
gejstring Direktesren ined Spørgsinaai.
Et Par af hatt-I- Svar vil have almin
delig Interesse. Alle Edifons Cnlindre
vil paer alle hakt-Z Fonografer, og de vil
»derfor kunne ans-stiftein eftcr Ønske,
i Behandlet med Osnhn vil en Ci)linder,
skjandt af Vol-J-, vcerc uopflidelig, og vil
derfor knnde gjentage de Oid og de To
ner, den har iuodtaget, i det Uendelige.
Vokset bliver neinlig haardere og starke
re nied Aldereu.
Denne Wrighed vil naturligvis være
af en uberegnelig Betydning. Langt be
drc end gjennein det skrevne Ord vil da
Freintiden lunne granste Fortideng Liv
og Leere. Og Rutidens Memd vil i Ord
og Tale kunne for-e egen Sag for Frem
tidens DomftaL
»
—28...
»Nej aldrig, nldtsigl Sna vil jeg hellere do en hurtig Tod her oed at fynke
tilbmth med Stibet, end jeg vil vove Inig derud, hvor .. . . «
»Du frister Gud, naar du sanledes bortkasicr den sidstc Redninggplanke, vi
hat« tilbage,« sagde Weilchen
,,ch, Nej,« vedblev hun og lnkfcde thicne, som om hun aller-ehe twcde sig
oin Bord i Banden . . .. ,,jeg vil ikkc indlade mig dekpaa .. .. Aa, Mai-, Max-,
De vil itke svigte os, vel? .. . . Jeg beder Dem, bliv hocz osz .. . . «
»Ist at omkotmne tilligeined!« svarede Mar. »Best- dct dog ikkc liebte, om
De fisclstc Dem samtnen tned ntig?. . ..
«Det vilde viere fejgt at sorlade os,« vedblcv Gretchen. »Mot, seer De
denne lille Butet, soin un er Dissen? De kjender den not, det er den samme, sont
De skjulte mellem Jagminekne .. . . ja, netop De, sværg mig tit ved disse Blank
ster, at De vil blive hoc os. . . . «
»Forlad vö, Dr. Mai-, gen op paa Dætket igjcn,« sagde Walther, »De set
ja, at min Datter er syg og febrilst . . . . gaa kun jeg ftal nsk bewlige hende. . . . «
»Syg ndbred Gretchen, nej, nejt jeg need godt, at vi er fortabte, der er
ligefaa lidt Udsiqt til Redning i Baadene som paa Stil-eh Dei-for feketrækker
jeg It de her samtnen med den, fom elsker mig og Den, fotn jeg elsker igjen . . . .«
»Mak,« fagde Gretchens Felder med et dybt Sak, ,min stakkele Datter hat
tabt Herredsmmet over sig ser .. . . jeg form-r Jntet mere over hende . . . . hun
stoler ikte langer-e paa mig .. . . Men hvsrfor stger De dog ikke et beroligende
Ord til hende?«
»Lad mig for sidste Gang faa talt med Kaptajnen .· . . «
»Jeg beder om et Spar,« fagde Walter bestemt. »Kat! De ikke se, at min
Dotter er falden iAfmagt mellecn Denderne paa mig . . . . det er piia Tide,f at
denne Les, der, ftm det synes, er begyndt i Europa, faar Ende . «
»Dein ved jo hverken hvad hun siger, ellcr hsad hun gier,« sparede Mars
»Frygten hat gjott hende äfsindig. Hoad kan jeg svare Dem under faadanne Om
steendigheder? Selv oin jeg vilde blive tilbage hoc Dein, indtil Skibet gaar under,
vilde vor Stilling viere lige fortvivlet endda .. . . Scaleenge jeg i mindste Munde
Inn veee Dem til Nytte, stal jeg blive .. .. det spat-get ieg Dem til ! «
»Don bliser, Don blivet,« gjeiitog Gretchen med tagte«Ste«mme, »Wie sandt,
« Feder-, han hat jofvoret det7«
Nu tnaatte der uden Tøven trccsses Forberedelser til at gaa sra Bot-de ög til
at forsyne de Skibbrudne med Levnetsmidler paa Vejen. Vandet vedblev lang
sotnt at stige i Lasten, —- ,,Ccres« stod altsaa ikke til at redde.
Ud paa Ratten blcv Vejret roligere, vg Bølgegangen mindre voldsom, tnen
det dpdsdamte Skib sormaaede neppe længcre at bcere sin Byrde. Matrofkmc
skyndte sig nu med at rydde Dækketz der var en Engstelig, sebrilsk Jver over dem.
Ulykkenkunde indtrccsse hvad Ojedlik det skulde væm Ludolph var nær ved at
vcere den vitksomste as dem allesannnen, og Mandskabet adlød ham villigt. JUSCU
var rappere end han til at les-ne et Ton, hugge en Planke sta eller tumle med
Kasser og Knsserter, som ved Skibets Slingring hvert Ojeblik truede med at gcla
over Bord.
Max gjorde den største Umage sor at bevare sin Fatning under alle dile
travle Forberedelser, men det oilde ikke rigtig lykkes for ham. Naar han bemal
te, hvor langt der endnu var til Amerika, maatte han sige sig selv, at BUT-fase
rerne meget let kunde blive udsatte sor Hungerens, ja maaske Djdens Kvaleo US
hans Jnddildningskrast hidsedes as rædselssulde Billeder. Han blev njdt til at
indkmnme i sit stille Sind, at Dristighed i Tanken ikke nsdvendigvis asssdek fandt
Mod i Handlingens Ojeblik og at Falk, der nok holder as ut male Skmmmebillt
der paa Vaggen, tidt staat raadvilde ög vakkelvörne oveksar Fgren, naar den unf
viselig ag ubarmhjettigt melder sig i Virkcligheden. For at stramme sig lidt vps
vilde hckn nu dlande sig mellem dem, der arbejdede paa Dcekket; men Ludolph
sagde ganske sagte til hanc:
»Lad være med det; den Slags Ting sorstaar Du dig ilke paa, Du Wstek jo
paa Hcenderne, du er ligbleg i dit Ansigt . . . . gaa hellere ned idin Kahyti«
Max trak sig sorvirtet tiliagez da han var kommen nedenunder, gsv hakt sig
instinktsmassigt til at esterse sine Papirer og Breve og stak en Pakke af dem i siU l
Lamme. Tanken om den Lykke, der uden Tvivl ventede ham i Amerika, SU
spokede paain hans Livslyst, og han blev betagen as en seberagtig Higm kfm at
forlade Skibet. Egenkjærlighedens lokkende »Fly . . . . sty, hvent, der kan!«
klang soc hans Ofen.
En Snes Passagcrer var blcvet sordelte i Jollen vg Stofbaadetn Da Cha
TUPPM stUIdk befrettes, kam Kaptajnen ned og bad Walther og hans Datter vM at
tagt Plads deri. Den var det stsrste og starkeste as de tke Fattsjer. NæstkNM »
WUVMUDV dkk stukde ssre den, havde Skibspapirerne og Bressakkene med siss
Gretchen sulgte med pp paa Dacket; hun gik omkking sank i Damme, mM d« Y