orvald.
Jorhrlling
elf
» Raomuosm Esel-ing.
-.,,»-—.
"-Zlntning.)
« sjk ander at teknkc paa,'· sagde
ism wide-Hat «Men nu sslgcs
N nd, kac sandk ?«
»Fo, Ha feiger jeg Dig; ist
« M irre yyft til at folge mig?«
. zwmkj nej Enan dct can
; M j» ligesaa lyft paa Thea
pm alnd, men det er blcoet img
« disk » irre der, jeg stsl udiøte
sspz (xij»»ikkg. Men Du, kan Du
M Bauc, der laa saa straaleude
law mu- dei,« sagde hun stille.
, ain til Theatret, haude sra sørst
W sin Nrnnd i, at jeg sfod alenc
.«-»» In ved jo noc, hvordan tnin
»Hm, jeg niaatte have noget, jcg
He nng lnslt hen i, for at glcnune
»H«i.1-1delige. Og da jeg saa var
in Dei-, ja, saa bleo jeg der; jeg
»wer an inst, faa jeg var mer ved
new start otu niig selo. Mcn
»z; H i ssiteraaret til Kjobenhavn
spw jpille der, da nor det, som
tun im lmnde se1.ie’oinedie, jeg kam
iple mig san nendelig lille, og siden
zo hause jeg aldrig -1«iqtig Lyst til
lustig jcg niente ligiesom Du, at
engiig lmvde Kald til det, og jeg
e knu, sordi jeg ikkc vidste nogct
ozx Tu kom jo ikke. Men da vi
delig sik kalt samtnen, saa havde
ocd at bryde"as. Jeg her gieri
cane faaei al Ting at vide, og nu
n mig.«
Sen trat Du virkelig, Du kan finde
at oare Bondekone ?« spurgte hans
o, ieg tasnker det; jeg hat faaet
il at blioe hos Marie her; saa maa
Ha Tig til Ansvar sor, at jeg bli
Mget ordentliq. Og naar vi faa
Kinn-ren, saa vil Ui aile tre hjælpes
ieiile en nenne-dies sont de aldrig
1:1.72.Ige til her. Ja, Marie- hnr
nun-« at J spiucde henne i Stolen
Vi1nn·.«
a H ei· nie paa, Tu vil blivc glad
irr-e litandt dein l«)e1«udc, om de
idxni er lidt teinge.«
a, ui ital not faa sat Lin i dem,
zchx,« sagde hun sinilende og las
«i: Hauch nmd bang Stunde-in Te
iat sig i Hofan ved hinandeng
Boten var dalet, og hele Natu
-enior yavdc den sonmderlige Stil
iotn knn en flig lys Sommeraften
iee den; den seen-Erde ogsaa sin Fred
De to unge, dar ester stormfulde
na havdc fundet hinanden.
iad en Stand tause. Da sagde
id: »Hu-or det dog er sorunderligt
nke tilbage paa den Aften, da jeg
Gang saa Dig. Det er sont der
et helt Lio iinellciu, og det er bog
met-. Der var en Tib, da jeg
de om, at der vircelig i Livet fand
n romantiske Kjærkighed, som vore
resaa tit har sortalt as onn, men
gmsdte Dig ssrstesGang, hat jeg
at de dog hat sagt Sandhed.«
As icg hat taenkt paa det samme,«
Unm, »der er dag underligt, at
ckMstlllcstehjerte i et Nu kan sødes
leise fiærk not til at bete igjennem
tLiv.«
een aabnedesj sagte og der kom En
A
-s.
El k
enl
rdet Tig Marie?« spurgte Tor
a, jeg vitdc gjeme ind at silka til
. Ich kommt-I- vcl ikke for tidlig?«
Ej,« iagde Torvald, »den-te Gang
Er Tu ikkc til Forstyrrelfe. DU
Eret en ubehagelig Tredjcmanb een
,men vi mua dog nok sjge Gildka
at vi begge fik Lov til at gjcnnem
kKuksusz i Livets Septe, føreud vi
hinandekk Jkke sandt, Ein-tm's«
rie saa smilende paa det unge Pak
s, vi maa opleve meget i denne syn
Verdcn,« sagde hun efter en lille
- »En Bondekarl trolovet med en
spillekinde og det midt i denne lille
tVy. Ja, der vil rigtignok blivc
sit snakke om i Sangetup i de spr
agelll
ZZLEndc »Es-«
dristigt Væddemaar.
Humor-eer
sf
Oliver Claufem
Mc Provinsgarnisonek, sEklig de
Iltmindsth er det en fastslaaet Bed
t, naar foicerskorpset mobtager
Tocert udesra, at byde den fremmede
Wen ved et lillc festligt Gilde
Ille den paagjaldende Afdelings
M bkkvste og deltage i. Saal-des
UW ssg Ogsaa ad i den lille jyfke
—
Garnison R. . ., og ved Faraarstiber i
Slntningen af Dalvsjeedfekne havde inan
en Gang en saaban Samenentomst i’
Ventr, idet Negimentee stulde madtage
Tilgang af en Presnicklsjtnant, der lige
hnvde fvrladt Officersstoletn Denne
Here-es Ankotnst blev imidlertib imsdefet
need lange starre Sprending dg For-unt
ning end sadvanlig.
En yngke Osficer havde netnlig faaet
Brev fra nogle Venner i ijbenl)avn,
der ligeledes nylig oaee afgaaede sea
Ofsicetsfkolen, ig i dette Bkev stod bl.
ander: ,,Advar pna bet alleralvvrligste
note Kamtnemtek i R . . . Inod at indlade
sig med Dr. Lund — sky hinn, fly for
haen, neer den dybeste Redsel for ham!
— thi han fortjener det. Han vil nein
lig altid vædbe; man kan neppe være 10
Minuter samtnen med ha1n, nden at hanj
faeeslaar et Verddeknaal, og det farbistredes
er, at han altid vinder, selv omY
hans Paastande tage sig nok san nnntlige
nd. —- Derfor, endnn en Gang, tag
Eber vel sagt for hat11!« — Dctte Vrch
Jndhold var natukligviså bleoen publice
lret over helc Garnisonen, og alle Ofsicc
Ferne vnee nu spcendtc paa at crfare, am
’l)an ds. virkclig ogsna knnde veerc faa
stein; man nen- mest tilbajelig til at be
skylde Brcvet for dygtig Overdrioelsc,
men alligcucl louedc man hncrandrc at
verrc paa sin Post avekfor hank
a
U
Festaftenen kam og var sont sædoanlig
scerdelesz vetlykket. Ved Bordenden prek
siderede Negimentsobersten, og ved hang
hajre Side havde den nyankanine Hat-ders
pladsen. Obersten, en jovial, munter
Mand, bød i en halv humoristisk Tale
Æreggjæsten veltonnnen ög hentydedci
sorblonnnede Udtryk til hans Vceddelyst,
hvilket bemgede alle Deltagerne til at
rette del-es Blitte forstende mod jSesten,
soni imidlertid saa’ ud i Luften ined et
Ansigt, senn han aldeles ikke harte eller
forstod Hentydningein
Ved Vorder gik det iavrigt bisvligt til,
den ene Skaal aslaste den anden, og inan
sorsomke itte at tonnne sit Glas ved hver
SIaaL Inaaste nasrcncst sordi det var en
ganfke ypperlia Parteiin. Jsiee syntesI
Obersten at finde Vehag i Bitten; thi
Ihuer Nana han havde stukket sit Glas
ud, sntirttcde han inderlig veltiliretss med
Tungen, og dette foranledigede Ast-eg
gjnssten til en Gang at bemerkte-:
,,«T.enne Bin snmger ganske ndmeerket,
men man skal tage sig nel i Tlgt sor at
dritte for hyppigt deraf.«
»Saa,« sagdc Obersten, »l)vorfor
det?«
»Jo, sor den er nieget adelæggcnde for
Tcenderne.«
»Nei, Jst-. Lajtnant, det kan den itte
nære, for nu hat« jeg i —- lad Inig sige
— i en 15 Aarstid daglig drutket et Par
Glas af dette Markt-» og vcd inange
Lejligheder adskilligt stere, inen faa i
min Alder kan glcede sig ved et saa nd
tneerket Tandseet sosn jeg. Jeg mangler
ikke en Tand, He. Lajtnant, ikcie ent«
J Paranthes beinærket sorsamte Ober
sten ikke ved sin hyppige Sniilen at frem
vise sit udmærkede Tandscet; men dette
maa Lajtnanten ikke have lagt Marki
til, thi han tillod sig at bemerkte:
»Jeg maa degveeree sige Hr. Obersten
itnad. Det er ved altfor mange Erfa
ringer bleer tonftateeet, at denne Bin
—- mjagtig dette Markte — ved blot i 2
a 8 Aar daglig at nydgg, atn det end tun
serat ringe Kvantum, pdelcegger secv en
IHesfts Tcender. Jeg tar dersor parere
lpaa, at He. Obersten ved sine Udtalelsee
før har villet have mig lidt til Bcdste.«
Det lille Ord ,,parere«, sont Løjtnanc
ten ligesom sotbigaaende udtalte, hande
en sorbausende Virkning paa Selstabet.
Sotn paa Kommando holdt alle Mond
op at spise og tonversere — man havde
nu tun Øje og Øre for de to Hovedper
soner oppe ved Bordenden. Der var
han ja nemlig allerede, det forskrækkelige
Menneske, med sin Bædden. Hvor det
oilde vare velgjarende allerede den farste
Aften at faa et Jndblit i hanc- Styrke,
for at man freintidig saa nogenlunde
kunde vide, hsorefter man havde at rette
sig. —- Qgsaa Obersten studsede en
Smule strar, menhan besindede sig snart
og salte det sont sin Ptigt i Egenskab as
Reginientets Overhoved at gaa first i
Jlden. Dersor sagde han It«»digt:
»Nun De er saa sikker i Deres Sag,
som jeg i min, er et Væddeinaal natur
ligvis paa sin Plads —- nien,« tilspjede
han soesigtigt, ,,lad as nu farst heftemt
faa fastslaaet, hoad Væddemaalet dreier
sig onst-·
»Jeg pasaarM sagde nn Laitnanten,
medens hele Selskabet med den yderste
Optnært inhed lyttede ester hans Ord
sor at fi ·e et Kneb, en Ordsordrejelse
eller lignknde deri, som ester den almin
delige Mening mulig var hece Pointet i
Væddemaalet, »jeg sor min Pakt paa
staar,« at intet Menneske i mere end hajsi
8 Aar kan nydezztzs denne Bin daglig,
selv et einge Ko » m, uden at hans
»Tce11der blive totalt lagte.«
—
»Og jeg paasiqar det tttodsatte«, nd
t«ttabte Obersten sjæleglud5 thi dette
knnbe jo tnnnlig tttisforstaacs, »in-on
nteget giastder Vteddetttnalet W «
»Du ntas Pr. Obersten selo br
stetntne.« .
»Du sittlde De tnge Tent i Agt soc-J
De kesikerek, at jeg, ois paa at vittde,s
stinkt det tentmetig ltsit op. — Men jett
vtt dog vme ret bitktnhjettig — lud os
satte ti Flasiet Chnntpagtte!«
»Skttlle vi ikke heller fcette tyve Fla
ster, th Ihn-fu«
«Gnds Did, hoor De er sikkct·, Htx
LsitnantS —- Mett lud gan! Ungdont
tnett tnaa delikt-es. «
Kort efter havede Obersten Botdet,
og man sited tttt til Væddctnaalets Af
gjprelse.
»Jeg atttager,« fagde Obersten, ,,at
tnit VEresotd fotn Officer og Gentletnan
er tilstmkkcltg til at faa den Kjendsh
gierttittg fastflanet, at jeg i ca. 15 Ant
hver Mibdag hat« dtttkket et Pnr Glas
eller »tre. nf ttojngtig dette Mtetke Bin.
Jeg nttfcr den netnlig for den ntest net
ftnetgenbe og sit)rkettde. Kttn man na
tntligvis herfm nndtages de fna Dage,
jeg pnnTjenestetts Begne hat« vatet nden
for tnit Hieni. Jeg knn ogfaa i for
nødent Fald forc sont Vidner tttittantt«n,
tnitt Vinhundch . . . «
»Undskt)td, Ht«. Oberst, tnett Deres
Æresotd er tnig fncdt nd nok.«
»New —- satt staar ktnt tilbctge ctt under
Hspge tttine ,,-deletgte« Tanderz vil De
væte san ged, Htu Løjtttant,« her trah
hatt hntn hen til en Vægkandelabre, »at;
overbevise Dem ont, at Bitten snetrereT
hat konserveret end phelagt tnine Ton-»
der's« «
ijtnnnten knttde ikke nagte, at Ober
sten-?- Ttendek san’ srtske og snnde nd,
bog fotekont den hsjre chkke Oper
tasttder hattt migttktttelig.
,,L)jettbedrag, ntin kjerre Løjtnant, lut
ter Øjenbedragt det kotnnter af, at Lthet
ikte falder paa dem, — het· kan De selo
ovcrbcoise Dcn1,« hatt greb Løjtttnntens
Demut-, otnfttttcde httng Lillesinger og
fortc den op tnod Tættdertte, »ikte sandt?
tkte en hut Krone-, ingen Haltet ntelletn
Tættdet«ne?«
Lojtnantcn niaaite indwnnne dem-, og
nied cstertirntsoin Houcdrysten og nagen
Mumlcn onl, at detie var ham aldeieg
ufatieiigt, bad han oin Tilladelje til paa
sannnc kViaade at overbeuisc sig om den
uenstre Waffe-J Tilstnnd.
. »Vin- faa gab, Hin witnant, veerigo’,;
Idct er natnrliguiiss fuldstirndig i sin ON
den. ch; haodc nær sagt, at jeg cndog
faa cr innig til at lade dein trwkke nd,
for at Te bedre runde forvisse Dem onH
dcrcs Tilstand.« i
Eiter den sidstnævnte Underspgelse er-«
klætede Lojtnanten at have tabt; han«
rekvirerede Champagncn, fom i sfprste
Fryd konsumeredes af alle Deltagerne,
der havde meget ondt oed at dcenipe deres
Glæde over, at den vceldige Vaddeniager
ved første Væddemaal tabte saa fuld
stcendig.
Neste Dag Este-ev en ung Offfcer over;
til sine Vereint-, fortalte dem i Breveti
Vcddemaalet og sdets Udfald og sinmdei
hoverende saaledes: »Det var en hetlixH
Sending, vi sit i hain; hat-J fleke afj
den Stags Guldsugle, der vil vcedde, saaj
send dem endelig hervorr; —- vi skal nok"
tage Hunisret fra dein.«
Men det san ikke ncegtes, at fammei
unge Officer hlev noget flukpret ved et«
Par Dage efiter at modtage folgend-z
Bren: i
,,chkre Ven! «
Med Beklagelse have vi erfaret, at J
nagtct alle vore Advarsler dog have ind
ladt Eder i Vorddemaal ined PramietcT
lsjtnant Land. Det var et fandt Ulyk-«
kcsbudskab, Tu i Din indbildte Sejrs-i
bulletin bragte os. Thi han hat ganske
vist tabt 20 Flasker Champagne i R. . .,
men netop derved hat han vundet 1000
Kr. i K’jøbenhavn! Falk hans Afrejse
herfra vare necnlig 10 af os saa letsin
dige, uagtet vi butde viere bedce beletrtc
af Erfaeing, hoer at holde 100 Kr. mod
ham paa et af de driftigste Vcddemaal,
ider endnu er undfanget i hans Hierm.
iHan forpligtede sig uemlig til den sprste
JAftety han var samtnen med sin nye Re
ginientschef, i den allerbogstaveligste For
stand afOrdene at fIle denne paa
Tanderne. Dette fdrekom os dog
saa hiiumelraabende uinuvligh at vi des
veetre vcddede, og of Dit Btev fer vi nu,
at han hat vundet.
Din o. s. v.«
OOQ
Stjæmt. ·
En fiffig Elster. ,Hvorfot er
Du og Wilhelm blevet faa Unenner i den
sidste Tib, Marie?«
»Fort-i han er et stort Net, tentud
sagt. Du ksn tænke Dig til, nu hat
han gaaet og hilft paa mig og kurnseret
et Par Aars Tid —- uden at erkleere sig.
.IIII IIIIIIIIIII IIIIIIIIIIgviII IIIlmII er bade-I
III» IoIIlIkeI I IIIIII, IIIeII FyIIII IIII Ikkc
Mod I LIMI, IIsk DII —- og IIII IorledeII
IIIa IIkIIkIr im, III III-I IIIIIs brde III hiælpe
hIiIII lIdI pIIII Gut-, IoIIIIIar Du. Og
IIIII IIIIIIgII H, IIIIIId bIIII lIeIII IIIIIkedI
fIg pqa IIII Gehn-Iowa —- oIII IIIIII ikke
IIIIIIIII IIIIIIII IIIIIdIIIIIIs IIIIIIII III IIIIII, IIIIII
lIIIII III-Ihr IIIIIIe lIoo IIII III-staubig. III
—- M vIldc lIIIII IIIIk, og IIIII bad Ieg lIIIIII
ngkIIe, IIIin III-I vIII«, IIIIII ITIIW IIIII.
»O SijrI«I«, IIIIIdc hIIII IIIIII —- og IIIII
eII VIIIIIIPIIIL »Ich, Ikkc IIoget Ian
dIIIII,« III’ jeg, »IIIeII IIIIIII, IoIII kau gan,
staa, lIar.MIIIId, Link, sakkert Haar og
IoIII II« IsIinII IIsoIIIII « »Nun —--- III
Dank-M Iogde hun, kaII Du IæIIke T-Ig.
SIdeII chI OIIg hIII« szII IIIIIII IIIII enger
lig IIIIII hIIIII, III Ieg ikke hat III prm lIIIIII
eIIIIIsIIIg. Slig III DIIIIIIiaII ! «
Pan klkestauratioIIeII. A.:
» , WIIIIIIoI Voller Iiddcr III SoIdIIIII III-I
IIII III··IkIeIII paa IIIIIS UIIdIsIoIfiIsIsI s«
B.: ,,I«I·oI« ikke aI blive tI«IIkII-I«ct III
ham iIIIorgeII. I «
To SIIinbIødIc IIddII oII dIIkkII IIIIII
men, og do be Iitfwldigkis II- anIIIIIIt I
Brfiddelse III III hel IIdIsII Kapital, IIIIIIIsI
be de ,,fIIII-III-« Sagen August IoIIIIIs
netop III-I IIIIIIe Glas »Im-d RIIIII i« IIII
sum-MI- oelbchagcligt IIIId ·TIIIIIIcII. Hans
Kollega iII SIIjijII III« Iporgende pIIa
han« »De( IIIIagek godt, AIIgIII«t?«
»Ja, det sigek jeg Dig, III hIIvde jIg
fqaet Iaadan Melk IIf IIIiII Moder —
havde jeg Ifte ladet IIIig kaIIIIe af ! « IIIng
han og IsIIIIe deI Ijette Glas.
Naiv llikyldinhed. »Maniu,
er det neigiigt ut kygse en Mund, nam
man ilce er forlovet med hum?«
Manni: ,,Gnnske oist, kicere Bin-n,
meget nrigtigt.«
»Ju, se der hur vi det; det sugde jeg
ogiua til dem ullesnmmen.«
»Sagde til intean
»Jh, til Dick og Jack, og Tom og
6ha1«lie, og Artlnir og Will, og Boli og
Al, og Sinn og Ging og ——« Men
Maina onr besoiinet. ;
Det l) i n l p . En Theuterdirettör i ;
en Priman modtog nnlig munge Kla
get i TIlnledning nf de hnjc Halle-, Tus
mernc dingte nxi sont hindre-de de bugned
siddende i at se, lnxnd der gik for sig pan
Section. Tilsidst fandt hun pun at flna
en stor Plnkat op i Theatret nf folgende
Indhold2
,,Tii«ektsi·en aninoder alle fmnlke Du
mer om nt tage den-s Hatte af. Te
gnnile, skaldede og hæizlige Dei-nei- cre
felnfolgclig nodte til at beholde Huttcne
paa.«
Tet l)jnlp! —-- Der var iklc en enefte
Dumeljat at ie i leeutret efter den Tit-.
En blind Millionær bleo ope-i
reret for Stett-en of en dngtig Dienliegei
og sknldc give denne 50 Louisdorer i Ho
norar. Operationen pau det hajre Øje
lykkedes fortmsseligt. »Im fer ! « raubte i
Millionæren ude uf sig selo af Gliede.
»Jeg tun skjelne Farvernel Jeg kjender
mit kicere Pengeskrin igjen!«
»Godt, godt,« fugde Operutpren, »lud
os ilke fpilde Tit-en, men stinke- tage fut
pan det venstre Øje.«
,».Nej, ncj,« sagde Gierrigbnkken, ,,jeg
ital give Dein 25 Louigdorer nu strafen
jeg vil ligesaa gjetne ver-re blind pua det
ene Lje og spare de andre 2-J.«
Tit den betjendte Liege Liittmunn i
Oldenbnrg kom en Morgen tidlig en
Vonde for at soge Rund. Man fugde
hinn, nt Doktoren endnn ikke our Pau
kloedt, nien lod hasn komme ind saulienge.
Der sorste, den landlige Herdersmund sik
Lje paa, var et SIelet —- et Syst, soin
brogte huin til at storme ind i det til-—
stodende Verrelse. Du Liittniunn tort
efter kom nd, huode han temmelig meget
Brydersi med at finde Vonden, som our
krobet hen i et Hjsrne uf et Vertelsr.
»Nu, min Ven,« ruubte Lagen til Bon
deii, »Du vil jo tonfulere mig?«
»Kom ikke hid!« raubte Bunde-n for
ftrcekket. »Jeg suu Dem for en Stand
siden, da De endnn ilke our puukleedt!«
En fentimentul Freien fpnrgte en
Herre, der our udpræget Peberfoend,
hoorfor hun ikke silrede sig et kjeetligt
Busens Ledsagelfe puu Reisen over Lioeig
siore Hut-.
,,Det gjorde jeg gierne, « sourede hun,
»dersom jeg blot our vis puu, at det vg
suu vilde blioe »det stille Huv.«
To unge Hovedstadsdumer, der our
komne pua Lundet, stundsede en Dug
foran en bred Gruft, som de ikke vidste
hvordun de siulde komme over. Da de
i det famme fik Oje pua en Dreng, der
kom gauende pua Landevejen, raubte de
huin til Hiælpz men denne, der ikle gud
eftertomme Opfordringen, pegede nd bug
ved dem og raubte: »En Tyr ! « Begge
de nnge Dumer kom over Greften i et
eneste Hop.
Eh Mk(chuskick, AJIlJtcndalL T. sc- MctFarth W. A. Wilfon,
Was Lskcueps Kadi. Missi. WEI.
L1t1xcnsWat1011aldenlx
Grund-kapital: P50,000.
-:52 mx FAU« NEUHASKA Ez- »
Izu actitindSUq Osankzsorcehrinzj tcdföke.8.
Ncntc brtalcs pna dcponercdk Summen
—-s- Direktoren-«
’1«. l—’. bluUAUTXI XV. A. Wllet )N. IlllsTlåld ANDR
A.A.1(l«1Nl)Al.lk. M. H. Nu()()chlUIc;
xjt
Um li. l.(-:1n. A. li. Ruh-. (’. (’. llanS(m.
1Irnuiclmhtsp Vlimsnu Akt-leih Kommt-or
HZTERTZÄTlONÄL BANK.
DÄN N hTBRUGH N HER.
Almlndeliq Baukforremmq iwsprcs.
Pcngc tillammv paa gunstige Vetingclsck paa fast Eis-nimm rllcr pcrsvnlig Sis
krrhed. Vcskoler ndstcch paa alle lebende Stirbt-r i Ver-dein Tnmpskibcsbillcttek
til og fra Europa scrlch.
Notary Public tilstcdck i Vankcik
s , ks » - — . sp—!
C. L.Schlutcm, Pan sum W. Schwun, Adi. Kas.
DIE-THI- OF HEFT H ZEIT
Himmeln-os, N o )I«u-sl(a-. —
Udsprer alminbcltg Vonkioxkctmnq. Korrespondkuceu
Særlig Opmasrkiomhed skiasnkes Jnthslc- All-»Nun Weh-Unze NZUOMU Bank
rin , vilketbe r esmod tin l· Veds·la . MTWWWLNVs
« g h sp g «le m u» g Omislm Nation-U Bank,
HpsesteRente betaleg pan Mage, iom nnd-I « For-um. »Hm-END
icrtkes paa langen- «Zid, OItFmsnn Nutmnnl Bank,
· I (.1(AN-)t:sc«ANn.N-i«sm.
NOT-HEFT PUBLIC til-stach i Bimlccsm
—--.--,-— --...-»-- ---«s—1, .—....
HIYZZILW EIN-»- Jlisikkykk «
—— Eiter-folget til —
Howard Oounty Bank,
ksZ Alex-, AfxsXøJWÆm
Autoriscrct Kzipitxilx IIthnk l"(ll)(·t:ilt kitpimlx 350.«00.
lldførcr almmdrlig Panfsorrrtmnx1. IWIUxilcr »Mein-H Zum alle Nimm-J lcfnndc Vort,
Tampikibs «IItllett(-1«tilfalgs3,til ng im alle curopinnc Nimmt-. «1!csng«mlnmusxi paa gnu
stige Vincent-. Vi giør Udlaunmgcr mode »Tai-me m Lustmlich ·
- « - , I
A. bl. (,’«U)Y, N.W. XC"l«Jl.l-«-;, U. lä. l«l«)AN,
FRAUan Vqum sinnst-risse
Førftc National Bank,
»Ob«-« St« Paul, N01.)1««uska «0---—«.«
Mariae-et Kapitals s2ss."’O'-". ——— Zeholduing ox MIN- MM
Udføter almindelig Bankforrctning. Nenn-r betalcs paa deponercde Summen
Sælger Vekgler, bemlbare i alle Vcrdcns starre Byer.
M. S i ø h o l m .
-.)-.DRUGGIST oG APOTHEKER«».
—— Purhandlor as —
ngemiclkek, Medicina-n Iccsmikulitsr. 1’es.t,(.-.ntmo(1icinor· Mannsg. Parvegtokkon
HGIGÄRER ÄP BEDSTE KVÄLITET.K«
M Liegetecepter udtyldcs omhyggehgt pan enhoce Timej Dogmen
M. Siøholny Dannebrog, Rest-.
DIE m p fk i b s b i tletfek
us JEHNBANEBILLETTER
-- Sktsljxtssl Psm llwnshtntl (·H(-1« fur Linkan UHTIHIIFL
« . »
Gruudcscndom mlgess og lmms
Et kigt Udvalg of opdmkede Juni-i- i den futhtlmrr Wim- Tnl hanc-J til Galg.
Pongjo lilkanns U Izu-wus- litsntux
Aetfögning kam glores vev Frev. Leim, Muskel-, eller
JJM JJJ Ma!»-z«;»-»z, sei Ase-Ä JVcsä
Da. os. Kissen-ins
41 S. Ctark Streck, Chiassi- Jll»
ee uddmmet ved Europas form- ltmveksitetrr cis boivteslm bat
malt-sein I over :Is Me, m ev von met-e standitmvisko Is
i Amerika, sum tmr qxon Behandluin og Kur afkrssi II os
cis-an syadomme m freuen Fas, us ee Wand til It mle og
kevvme nced norskc og hauste Vettemkr von set-« syst Ost-I.
Instit seh-neuen met-dem- Tauöhexh Den »Oui«
cis-fors, Rutldeus heute o teastsg e Restchen-. ca bin-g Drum-s n hu seine
Busens-e m enyvee 10 nnd Miete-P sma- qloee sey-ins paa.
Kamme Sygdomme, wiss-» sue-sams- pa sw. ok«si-,-.--·,
Levet you-nun Qyöspeysa est-r date is Iet
hpiktsp Ehe-sey min kvokxelies one-w se, Shindsheh 10 a dato-neuen
pkfl nei- Tqulec, medium cisdiitessuing, streut stos- Iktvset euer s est-Mise, so
e-, dieser-h Usiceh fort alle stimme Ghin-Oh bebaut-les used icon Den-.
as ctsven sls o, iaaioss onus-Den shafkelfe Inve
Kv ndes dommc synops-, Unserlthdenen Iroeseuuksss konstru
cuou, eueonhotm II states og hmltkuiomvem Amt-ok- eieudosmuliq for windet-.
bebaut-les med den Ideenqu minn, es sum-es Immoqe Tslieklpe book andre Lege-.- dar-feind
rsvate S domme sonnt ede af Unsdomkllbesiadmdedek og Uhistevelset.
mutm- tse sites used qlle beredfotfckedelpiäångeh
faaiom »Den-. ad as audvom ug Invde UIIM hoc sau- os spinde, u ei m
Ecken-tus, mahnt-F- uyeösmueuer. I ei os swekcysdoisuuy »F In, ausrief-n
tisladuiui. hebe-Ist hurn t, oq - dvssksk »so-s ved Hm m wem-»Im- 1dt«s. nunm- »
and-e eurequ Besee- uvga.. .. ..-:..«(·— «.—....i.oeee --ed ·.-k.- -.- »san«-; » . :-.-:, km
kUI kk WIISM da Spindel- Mlsgt san sk Wettev Beuqe of obteoende Fett verwendet Eber mes
fnld Titlw til mig, ipm pas fort Tid N med stdm wagte-de Si erhed vil Ist-We undhcd og Musik«
nle e« Medic-met fenves ovemtt steh stoe cmiorg vq I IUW des-selig .
« en ai mig ad um Bog vaa L Biber, wer .n ful- Ve
æ eb- for Euhvcr, fleivelfe sf JesuiteKAVemet oq den weil-the Or
Laneh de almmveuzft oec osacaeaoe keoau c cugdostse, oeres Jotevvqselic pg kac. Senkt-H tkjt til
nhcet ved Not-take let af et 2 cems Fett-nettes
qq es entde- Voa pag M Sidee onbandlee use
ungdommens V do ver, private Stamme-Inn Unadomeslldsveeveliee
Wisse-Ege- et;., o« san-REI- ck ask We Ist-m Sen-m im i imme- casasg m auszogen-I
en I mum- re.
Konto-nd- 0veed0qu· helltidsue 10 -1. skeve kutme Mivec sue-s find Titus II sor
ssotfoa auf-net, lasset ou des-am dem alle. Alls Beet-c address-fes
falsch-h du fett-i en
Dr. Ic. ofenberg, 41 South Clatk Stteet Chicago, Jll.