S VI e r n e n.
T ZEISS-Dom Modalitfo
All Bladtt vi«blommendc lament: sitt-tm
delikt-. Abt-kotrtoraudttukti.-t txt u umsxkusks
Ellen-en- dannevkom Revis-man
Puls-te kalt icttdrcl i »Allons-! c tdels3«. Post
Noli-, Bank zllotr elltt t Nimmst-et »Ein-oh
For Prim- ttn tcndttt t loie Nreoe lau lld
glventc tlkc Mit attiuln"ln·1.
Us«l’.llslicxijs" AUENTWUL
,,(-.tternelt« lmt briltllrs ltos rttctssmsuntc
Heft-m du« sont note ngktttcr n bi«tttustdtgt
de ltl at modtaxle og loittctc im Ttlbonnc
»Komm-nat
li. H. l(l)kisimictt. Its-mont, Nebr
N. Fr. Hause-II, lsedar kllttptdo, sonnt.
Chr-. Jolsuiott, Mindestl, chlnp
Prsvrtnsulke rlltk nmttgltnde lstdctnplansc
falls vcd Tlgetltktne staat Octlvclldrlie del-out
skek tlidr.
Lustige hat- Vignmnf og Onkel Saum
Folk paa Samen stctaet nun for hinnstdtsn
med Hab i Sindct og ttted ipctttdte Mttss
let i Armen. Plltdfclig indtmssser tu
uvctttel Vegivenhed s—- en Jndblanditm
im m hoierc Magt, og de to »Weil-cito
ntogters« Redilabcr i dtst stimmt-de Laufs
forfoittder sum Amtes for Binden- Mutt
ste den falle-o lllt)lle, sont link mmt de
to Lande ntibt i Troditsns og Entlcsttnr
right-beim Stund, lau skalte en forfonrndts
Jndflydelsc, der lau lcde til glatdeligc
Resultaten
Lord Sollst-um erklasrede Ityliss i ctt
Tale, at Torrycktte hat« til Hensigt at
bange sed, indtil be drittes nd. llndek
den Plan stiller audeulmrt et llntt Qaalt
em, at den alltrende Gludslone muligtiis
ikke can levc tut-get ltkttgerr. Og Imm
Gladslone er dol- og bortef mettcr T ot
ryernc, iaa staat de Liberale uden Hon
ding, og da oil de gtm lil Grunde. Dr
sidsle Matmederc Begivcnhcdcr hat« illi
mtel iti for at htupcge paa en vttgrc
Mund, sont i paafaldende Tilfcclde mu
cigl kunde vife sig ctt kundig Efteksplget
Of Whi- gktmd cltl Io:tn", bitte cr Chais
les Slewart Patmli.
Olsdel »New York Hei-alb« frem
kotttmer ntrd der Fot«sl«.1g, at Rot-blutw
kegierittgen Milde bttggc Soldnlkkhjmt
i Syden til RcltclsVetcrattcmc i Lighcb
med dem, der anlttggm i Not-den til
Uniottorlcmuernks Fotsfsrgclfe vg For
plejttittg. Demn- Jdc last vlrre velmettt
noc, tnett er ikle pt·altist. Et Fels-g af
kenne Akt vilde sifkktt opflatnme Parti
ilsnden og virle neblirndende paa del
giensidige Vettflabdlotltold, der ttu er i
gladelig Ort-mit well-sc de to Lands-—
help der ocd dm sum-Um Votgrtlrig
Ile- adskilt of iaa wegen »Und oft Bitter
heb. Kongredsen tun ltellcr illc finde
Idvhiemlet Myudigltev til Vkvilgminger
i flige Heilsiglcr.
Joan Trium.
Dct var cn as vor Zido storfte og be
tsmtefte Essgelsksmknd, iom bar dem
Raum J over et haust Aarhuudredc
hat der-ne Storaaud mket m as Hooeds
figuremc i den engclfke Politik, okx lmnsti
mangc Fortjrncsm i Frilnsdcnsj og »Hu-m
stkidtets «««sntrrkssc lmr fkubt lmm et Norm
og Eiter-um« der sitkerlig vil Ika gront
i hans Lnudcsmcknbsd taknemlige Erin
dkiug, faalængc som bot kraftjgc FOR-.
slag, l)antiil)s-1·tc, l).11·.rt blävcudc End
paa Jorbcm
Jel tun der flng at Brighki de sum
Aar ikkc sitkgtc Skridt med de Foncste i
det engelfkc Demokmtisj uimodsnmclizxc
Fremmarchk Tit de flestc IJchncskcr
fskes Konsewatismkn af den frcnnykkcdk
Alber, og Bright var ikke noch Und
tagelfe. Dcrfor staat ogsan hatt-z Lios
sidste Aar i en ingenlunde mild Modsæt
ning tit den Tib, da hon siod som Fol
ketz store Hsvbing og Aufs-rein Dem
uhelbige Assnit as John Vkightg stoke
og glimrende Livsstildring kan naturligi
sit ikke aldeles farbigen-D men det btr
ille koste nagen fokdunklende Skygge
net den Gland, der omgisek hans store
Vikkfombed for det cagelste Falls politi
fke Ophsjelsr. Han traabte ind i Poli
tiken paa en Tit-, da Folket albeles ingen
Del havbe i Land-W Storelsr. Den
politiste og folkelige Frihed, sont det en
selste Fell uyder den Dag idag, stylch
for en meget stor Del John Vrights
pmtitelige Birken, usvervindelige Niv
kjerhtd vg· ufotlignelige Belialenhed.
M
III-wol i Odium-L
President Perris-m udsiedte sidste Uge
m Kundgjsrelftz hvori alle, ihm ikke
hu fpeciel Tilladelse fra de Fik. Sta
« L.Wsiesjering, intbydes it drin Sek
W isetingshuet veb Maßes syst.
In er ins-u im hu Uegjeriusens
l- —'·l
Ltpecielle Tilladelse« link-tagen Mai-lud
:(!onnnorolal (’-0.» eg dct til demu- Ret
Itiglted If Keimkraft-n tot flere Aar til
bage. Altfait btivkr «Tia«fidenten-3 Pro:
tktamsliott engbctndende Inrls at give
Ittwnte Kowmtttiou et Monopol over
ksctlftsseriet i Vislttistgxslmoct.
Temtellrettisndiztltels umso man bog
sikke strive Wo Bursidenl Jsttknlsoncs Ans
soatx Hund hin-its Mettinst mit sogen
set, sknl vine trinkt« hatt html-e intet
FRAle thl Lotsen paalckxmer lmm utsnsnls
"kcligt at advan- olle, sent jtle hat« Ill
sgieringcsfuldnmgt, mod at fiflci Veh
ItlngshaveL
Men denne Sag hat ogfaa en inter
national Betydsting. Det er itet og set
en Fornyelse at de For. Statem For
drlng pas uittdslrcrnket Herredontmc over
omtalte Farvastde, en Fordring, sont
uvgjor et af Punkteme i det stiegst luvs
llidte ,,Fistcrit·rot«9cinmnl«. Det er ituidz
let-tät veget, sont indtllDttto ikke er!
bleoet anerljendt af nvuen fremmed
Magt, og ttmnms tust-i Lottdkt mene, at
zubringen oldtig Ill optua internatio
tml Attelkjendelse tfttdvidere et det
fristt i Minde, ltuorlelteiz de For. Sta-·
tcr for ea. 70At1r Adel-, da Alaska our
cn rttssist Besiddclfr, bestnsd en lignende
Not-bring fta Ausland-Z Side iom des-,
»du nu vil gimse gjteldenbe for sit cget
Wehlaut-lenkte J Betragtnlng af diese
Otnslcrttdighedee er bet mcget tviolfomt
at frenmtede Land-o Fiskeke vil adlyde
tsmerifons Protlamatiotu i modtat
Fald blivet Regieringen nidsnget til at
unholde Overtrstderne, nogrt der meget
let kan frcmkalde alvorlige internatio
uale Forviklinger.
Den kanadifle Presse hat allen-de an
tydet, at harkilotts Foebttd ilke pag tm
gen Munde skal sperrte Adgangcn til
Behringshavet for Kunadag Fisserr.
-..-.-—.-—·..-.——-..
Den tttc Folkctlrlliitg.
Hort-l lOdc Aar lot-etages en zolle
tællingi de For. Stute-k, og for den fere
staaende Optcrlling til nafte Aar hat«
Pmssidentcu paabegnndt desitodocndigc
Forbcrcdclscku
Den sidstc lscnfud befandtcg at tun-e
altfor vidtloftiq i deng Plan, hvorfor
den ogfaa i mange Hesisemder blcn gan
slc ttku·1·ckt, og beugt Afflutning hande
um« nldrig fanct nogcn Ende-. Tot-for
lmr Kongrstru denuc Gang reducerctl
Antallct af de Winkel-, over lwitlr llndrrs j
rktning skal iIIdl1enteS, til syn, og manl
meurr sau, at der ikkc fkal gaa mm cudi
to Aar, rftcr at Optællingen n· fort-J
Alchi, inden Fell og Land kcm blivc be
tjendt meb lldfalbct.
Hut-m tot Oklahoma.
Prasidcntcn lmr crklrktet Oklahoma
Distriktet for aabnct, og efter dciz Lsde
April lau dcr fort-eitles en Tilstwmning
as Folk til »du forjckttede Land« san
stor, at dct mindre end to mill. Altes
stort Lattdommode i Lobet uf ganer kort
1
j
I—
Tid vil vcere optag » J sseke Magnet-et
km en Lunas Memiefkki ligget enetveb
zwisandletne i Fotvenming om Pmsidem
llenk- Tillntselfe til nt gsm ind og lage
Landes i Vesidbellr. Juden Aar-IS Ub
qang vil uden Tnivt uska Akte of del
4Qmmnde inne emme
Ten for Ecklina anlmede Landftmk
jning er en lille Pan nf et Lin-.«nnde,
der tsprindelig mnfamde l:: mill. Akt«t«s,
oqi fin Tid lslcv overdmget de For.
. »als-r, of Gekl- on Jensinolrjlndins
·:ne n.e Den Tel, der been-r Nnvnek
fOklnlmmey link lkistmrwnsloden til
Llllordgmndse nq Canakinnfloben pas lyd
Ilige Side, og begmudies til th og Vest
«I«elpektivt af Pawnees og ArapahoesRes
set-vationerne. J de sidfte R Aar hat
der raset en »ersten nnfbmdt Kamp om
at komme i Bestrdelfe of dem Tende
kimn »Oklnl)onm Peinen-« oq hsns
Islqkfoeude qjordc det leiste Angreb i
1880 5 Aar lenkte ffete et lignende Jst-b
llald under Kopf Conch. Ved begge
Leiligheder blev Qoertmderne jaget ud
af Soldateme, og det hat siedfe vier-et
Imvvendigt at holde en Milliarsiyrke i
Beredstab for at holde the- lxuomeks i
Avej
Oklahomas Aalming er tun Begna
dellen til en Veveegelse, hvis endelige
Udfald bliver Tilgjængeliggjorelchi af
ca. 23 mill. Altes af frugtbart Land.
Pan kommende Krongres vil der blioe
nnet et kraftlnf Tryk med dette Maul for
Tie. Jmidlertid steil vi ikle made nogen
til at vove flq derned for ncerockrende, da
der til de fleste ,,Clnimä« er flere end en
Wstbnvende, oq Ejendomsretten vil mu
ligt i fleke Tilfælde blivc afgjort med
rllevolueken og Vquie-Kniven som,Mckg
les.
Fotr Statt-w oq Iydsslandö
Fiaadun
J Anledning as Konflikten Incllctn de
Not-. Statt-r on Tndsklnnd over Srna-Is
Orrne, der imidlertid nn synesz at vasre
paa god Ves til at ndievttcg, cr det as
Interesse at sammrnltgne be amerikan
ske og tydfke Flaadetu En saadan Sant
Incnligning oil lægge sor Tagen, at sidst
navntc er dcn nmerilnnske langt umkle
gcn. Unionen lmrester Ktüzcn tnellem
Nord: og Sndstnternc i hpj Grad for
sotnt den-z Flaume-, ja saa meget, at en
lillc Etat sont Cljili i Sndatncrila kun
de unbet- dcns Ktig tned Pera og Beli
via dristigt nsuise cnhver Jndblanding
fra Unionen, ja voocde endog at trne
med et Bombardement ns de mncriknnste
Haunesttkch . J de sidstc to, tre Arn- hat«
man begyndt at gienoprette Flaaden.
Nogle Pantsersartsjcr m byggcvr, og
paa Vttdgettet sor«1sRL-—90, sont frem
lagdrs sor Kongtrdch sorlanch en Be
vilgning pua 8450,000 til en nn Dyna
nIitkrydserog IF Mill. DolL til en Mo
nitot«, sont stal holde 3,500 Tong. J
solge »Altnonoch de GothM hat de For-.
Statck sor nærvnsrende 18 Pantserfar
tjer med tilsannnen 46 Kanonen Deg
uden haves L Tot-pedosartøjer, st7 Pro
« :
I—
peldennpere, 2 Hjuldampere og 16 Seil
fktbr. Marinekotpset heller 76 Osiieerer
ou ins-s- Mand.
Entstmculignet hercned talte den tydc
M Pelor-de den lfte April, 18158 —- ifsb
ge ,,Elatigtisches Jahrbuck für das
deutche Reich« —- 79 ervgsskibe med
557 Kanoner og en Bescrtning af 16,
MS Mund. Teriblandt sindcs 13 Pant
sei-Mist med tm Kam-nn, 14 Pantsew
skibe med 17 Kammer, 8 Krydferfregat
ter med 122 Mino-Im 10 Krydserkorc
unter used 122 Kanonm 5 Krybsere
med 26 Kanonerz 5 Kanoanade oft-.
Osficekskorpfet besiaeir af en Chef for
Musikalisch 7 Admiraler, 527 Mari
ncossicerer, 34 Officeker ved Sol-ural
lionen, 21 Torpedobaabsossicerer, falt
530 Offcerer og Bestillingsmand med
Officerrang. Af dette fremgaak at
Krigsfarksjernes Intel, Armering og
Veseetning er de For· Staters langt v
verlegen.
Naar Talen dreier sig om Samen,
har Unioncn bog ubetinget den Fordel,
at den har et stsrke Anteil Krigsskibe sta
tionerede i Stillehavet end Tydstland
har, og kan ogfaa i forholdsvis km Tid
ji par-kommende Tilfækde fatnle en Essa
ldre der.
Snkkerdyrkning i Nebraska.
Tsa Statan long. Forfamling nu har
vkdtnget Loven oin Tiluirkningsprakmicn
pas Butter, kan dct med Nimelighed an
tages, at Durkningen of Sukkerrver vil
sage et hurtigt Opfoing i Nebraska· De
Rock, sin blev aolet ifjor ved Grund
Jgtand, visie sig vcd foretagen kemisk
Asaiyse at indeholde 16 pCt. Sukkew
stof. Dct for Dyrkningen af denne Rod
art eguede Omraade er slet ifke lille,
Inen ganskc vist tilstrækkeligtstii at pro
duce-re mcre end Statens eget Salter
fort-tug
Dkn af Loven fastsatte Præmie, der er
1 Cent pr Pund, gjcelder saavel Sm
ghsm sont Sukkerroer, men dct er neppe
fandfynligt, at Dyrkningen af førft- (
nckvnte Sukkemmne vil spre til statt, da j
det oed Forng et blcvct godtgjort, at
Sorghum ikte trives fuldt udtilfredsz- i
stille-we nord for Unnfasslinjem
; "( de Egne af Nebraska, hwt Jord
bunden iasrlig egner sig for Sukkerroc
dyi«kisitig, hat Landmændene uu en til-«
stkækkelig Opinuntring til at slaa sig til
den-e Jnduftti cfter en uIcre omfattende
Manto-sieh og der jynes ikke at ville
biive uoget i Beim for, at Nebraska med
Tiden stal kunue anfe Sukkerwedristu
som- en lonnende Grm af Landbkuget.
Et tatende Lokomotiv.
Ediion hat« filsammen med- Thomes
Loser i Minncapolis taget Pateut paa
et Apparat, der pas en højst original
Maade skal tmde i Stedet for Lokomo
tivttsdx Domppibe Heiefter fwlDamp
hesien ikke langer givc fra sig den stie
rcnde, stingrendc Lyb, som udgjør net
-—q «—-s
vsse Persvners Fortvivlelse — nei, det
skal tate, tigtignok med en dennende
xStemmy imod hvilken den berkntte
lSteurers- mcmske oilde syncs spckd. Lin
guagrafcn blioet Navnet paa dct nye
Apparat, der bestaar af nogle Rot-,
Traube, indskudtc Fonogramek, et Klu
«viatur og et starke trompctlignende Rot
FNaak Lokomotivet ncrrmer sig en Tun
nel, udraabek Apparätet med dundrende
Summe Ordet »Tunncl«, og det faa
kraftigt, at ikke alone Togpersonalet,
men endogsaa snmtlige Passagerer pas
Toget og Personek i en tcmmclig lang
Asst paa Egncn, hIre det. Skal
Bremserne anvendes, fremdundtetAppa
ratet paa sammt Munde Ordet »Ist-ems
ning« —- kort sagt: de hidtil brugte
Signal-r, der ere ligesaq ntiölybetkde som
vildlcdeade, erstattes af Ord, begribelige
»ka alle. Og endnu en god Ting: naar
Taget mermer sig en Statt-du« udkaabes
dennes Navn med en Kraft, der ikke
staar til noget dødeligt Takeorgans Esset
lignelse.
Wonelter, Massachusetts.
Teu 25dc Markg, 1889
Til »Stjcrncu«.
Or. Redaktpr (c·bbefeu, tillad mig at
fige et Par Okd iSagcu mellcm »Schr
nen« og dcixs Korrcfpoudcut i St. Paul,
H1·. Paul Auderfcu.
Hi. Paul Auderfen var missforusjet
med deu Plads, fom haug Korrespon
dauser fiki »Stjei«ueu«; dette fortkom
mer imidlertid mig at viere aldeles abe
grundct. Eulzver, som havde gode quc,
kkuude saanurnd gfeme se Hr. Auderfens
iSL Paul Nyhedet, udeu at han behsvede
ak lage Brillcr paa; men Or. Anderer
ftrev formadentlig i den Tro, at alt,
hvad han leocmde til »Stjerneu«, baade
var det bebste og i Særdeleshed for Bla
det uundvcerlågL Dette turde umafke
dog vare cn fcjl Tw og en forkert Op
fattelse af Sagen.
Og uaar Hin Anderer lod sig fakstaa
med, at Nyhederue fm St. Paul jo godt
kuude ophøre sued dette No. af »Stjer
neu«, hvari han ytrede siu Utilfredshed
med Redaktsreu, sasa var det rimeligvis
ogsaa i den Tauf-, at naar Hin Paul
Audersen haldt op med at yde sit Bidrag
til Bladet, Bunde dette ikke eristere mete.
Dette vil Hin Andersen maaske alligevel
finde ud, ogsaa var form-L Jeg tror
forøvtigt, at »Stjeruen« vil viere den
samme, euien H1·.Audekseu skrivek Korre
spoudanfex til den eller ikke. Jeg for
min Del hur aldeles ikle betragtet Hin
Paul Andctseus Korrespondanscr og St.
Paul Ruhe-der for bedre eller iuere frem
trwdeude, end« Korrespondanser og Ny
hedek fra andre Steder, og hvis Hr. An
derfeus Probukt uu ikke var bedre end
nagen andens, hvad man faa Grunden
er til, at- det stulde have en merk frem
trwdende Plads i Bladct eud andres?
det maatte jo viere et puerilt Forlaugende. ’
Jfølge Sagens Natur kan jeg for miu
Del fiel ilke indic, at Redaltøreu hat
nagen SIle i det Brud, som er kommen
melleu ham og Paul Andersen, men at
"«-«-"«--- «- AS
Fejlm briimvd iigIIer hog HI IIM
deissn sen-, fis-m bavde fiInei den TM
im hanc» Judfendeifer birv timii M:
rinqe Binde-« i Vladei, og kskd TUW
qin liest af sin Migf otn pfeife der-M
inmaskc lmabcndc, oi Redaktoun km»
sknide iIive haust End »Wenn m We
Inmdiq Pladcs i Binde-I diej« km »M:
tkfc. Hund Nonmncrne aung W
FIncdiolgcr Vlndet hver Gang du »Hm
Inn sna vilde jcg IIodig im Im Te
miste iIniIet dcraf rlch hanc Nin ozkkkz
udelukkct Im Blndct Sack lud IM
Er Paul Nicht-deine goa. As nogkk
Eskrivcr i et Blod Udcn at vedfoje IIINM
Uqu jcg imidlertid ikke billige
Maasse det kunde have vcrIct »Im-M
digt, at ,,SIjernen«g Redakmr og IIW
Si. Paul Korrespondent selv handk M
net dcsme Sag uden nogens Muhm
komsi; men da jcg ser,flerelia1 »muqu
ianledning as Sagen, saa tcknkte Iegpg
)
i
saa at fige et Par Ord desangaaendk
uden bog derved at haabe, at jeg W
disse Ozd skulde ernIknlbe en «.)lisisfc1dk·
Ærbødigst
J. K. J zoger
lNyt Firmal
Jenseit d- Lmtg hat« fra lstc Mart-«
I Mbnet cn velassortcrkt
HJ zknvakkk C- Grokcrifotretniug
z Fartrclh Høward Co» Revr.
Alt til ooeiniirnnte Fort-entity heit
ljorcndc lan faaeH i vor Butik til Tagen-;
billigste Priser.
Tore medc Lands-irrend anmodcg ven
ligst oni at aflcrgge osJ et Befog. Vi vil
gar-untere dem en reel Bel)asidling.
Alle Slcgsz Blikuarer fabrikekes eftcr
Bestilling og Repamtioncr af stimme nd
sprcg til billige Prisci.
. Akt-b.
Jenseit ä- Lang.
Dansk-N0rsk
Yogltktttrlyi
T. Nclling ä Co»
this) Milwaukec Avenuc,
tshicagiy Jll»
aubefalcr sit bctydctigc Lager at
daufkc, not-sie og fvcntkc
Bo g er ialle Literaturcns Greue.
—.Katalog set-des frit paa For
langen-m Dct storste Udvatg i
Amerika as Bogen passend- for
Bibliothec-r og Bruch-re
niugen
J Particr hoi Rat-et
J. T. Nelling ä— Co»
369 Milwaukce Ave., Chicago, Jll.
The Flut ans Only
swcdsslst SIILS
E—Pub1j-IM in Amon
Mo ro Steg-mi
llion-»stei- ’
this sny Empor-teil SM
lsh Bibl-, satt pkioos los
thu- one-W
ACEITS WANT-So
MM—A———. J. IMMM Fe- co.,PlllIslIelpllls,P
r—
»Seit! dn seek.«
,,Og hvad rejscr du der-over efter?«
»Efter det, jeg ikke hat« kunnet finde i Europa. «
»Nati! . . . . Havde dn det da ikke ret godt derhjemmeW
»Er du bange for, at ieg stal gencre dig bewocm Paa Amerika-; Jord er der
vist Ptodiz not til Inig og til mange ftcre ! «
»Hm! Ja . . . . mcn der er ikke mere Plads her otnbord; hele Meltemdækket
er optaget. Jeg havde felv meget ondt ved at faa mig anbragt i Ncerheden af
Walther og Gretchen. Ieg stal sige dig, jeg var nIdt til at indstallere mig tæt
ved dem for at gtja dein til Haande Ined et og andct.«
»Du stal ikke være bange,« svsrede Mur, »jeg skal nok finde en Plads . . . .
Aa, der er Kaptstten, ham stal jeg tale ined!«
»Ja, der kotntner du oist tidgnokl Du kan tw, jeg kjender Spinondenr. . .«
»Sei-t? Ja, men hain her kjender nu jeg!«
Han imrmede stg Kaptajnen, der fad paa en Bank, og gav ham et Brei-.
Simanden lsb det igjennein, rette deteftet den unge Mond Hunden og tog ham
med sig ned i sin Kahyt. Ludolph blev staaende paa Dakket med gabende Mund
og stirkende Blit, misundelig over at se den lille Max fotsvinde ad den Treppe,
der var sperret fejr qnden Klasses Passagerer.
Oin Aftenen befandt Gretchen og hendes Feder sig paa Dosten Strsinmen
fsrte nu hurtig »Ums« afsted ned mellem Scheldeftodens lave Bredder.
»Kon! her heu, Gretchen,« sagde den gamle, ,,betragt disse Enge og Krea
turerne, der græöfer derinde; det ieer nd, sont det par dem, der veg tilbage og os«
der holdt stille. Ja . . . . fanden haster Livet jo dort uden otn os .. . . fotn Flo
den munder nd i Dankt, number vor korte Tilvcrelse nd i Evigheden . . . · «
»Ja, jeg kommer uvilkaarlig til at tænke psa den lille Eng deehjetnme, ne
denfor Backen . . . . «
Dun standfede plndselig, thi ha n hvis unentede Fremtkteden her havde frem
Ialdt disfe Minder, stod foran dein. Max havde ikke opfattet Gretchens Ord,
inen da hnn tap, henvendte hsn sig til hendes Fader og fagde med deetnpet Stem
me:
»Br. Walthetl Kaptajnen hat ladet Dei-es og Dei-es Festen Datters Bagqge
dringe indi en Separatkahyt agterude tcet ved hans egen. Der vil De piftnot be
finde dem dedre end pstt Mellemdeekket, hier der er sacmange Mennester. . . . «
Feder og Dritter detrsgtede overraskede hinanden.
«Men,« begyndte Welta, »Mit-mitten need met-sie ikke, at jeg umnligt kan
betete fee en Sepeketkehyt. . . . «
—13-—
»Ja, hvad bryder han sig oIn det! Han regierer jo her, og naar han vil viere
galant, faa kan De ille godt afvise det . . .. og dednden, Oniflytningen er fere
taget, og jeg er tykket ind iDeres gamle Knatter, faa De er altsaa afskaaret fra
at komme tilbage derlil!«
»Jeg taller Dem paa mine egne og scerlig paa Inin Datters Vegne, og jeg
modtager Deres Tilbud .. .. men kun paa en Vetingelse . . . . « Gretchen fjekncde
sig lidt, da hun 1neerkedc, at Faderen scenkede Stemnsien ved digse Ord . . . . ,,nekn
lig paa den Betingelse, at jeg ikke scncre faar Anledning til at angre det .... De
forstaar Inig jo nol, He. Mar, og jeg tret, De er en Mund af Ære . . . . her et
en Landmand ombord, sont er lidt vel ivrig i at tilbyde os sin Tjeneste, og sollt
jeg vilde værc glad ved at faa noget mere paa Afstand, men jeg vilde ja tigtignok
npdig liebes fri fra hatn for at blioe afhængig af en Anden! . . . . Ja, dersom jeg
var ene, sqa vilde jeg slet ikke have Betcenkclighed ved at Inodtage Deres venlige
Tilbud, men... «
,,De lan være ganske rolig,« fagde Mar, »det er Kaptajnen, der If Magtfuld
konimenhed tilstaar Dem denne Kahyt, hvor De vil kunne have det for Dem selv«.
Han trykkede den gamles Haand og fjernede sig faci. Walther var kommen
lidt ud af Ligevcegt ved alle disfe Begivenheder paa Reisens fsrste Dag. Ludolph
var bleven forstemt og mismodig dver dette for ham ufattelige Arrangement
Sknlde da virkelig den lille Landsbypige paa en Gang være kommen faa højt til
vejrs, at han ikke mete fom for tnrde nærme sig til hende7 Sau brast je de stithk
Jllusioner, saa var jo denne Reife, han haode bestetnt sig til i det svage Haab at
kunne vare Walther til Nytte og hans Datter til Behag, forfejlet og fpildt. MMH
han tænkte freut og tilbage over dette, stod Walther og Gretchen og betragtede den
nedgaaende Sol, de voksende Slygger og Eva-get inde pas Markernr. Lidt eftek
lidt blev det stille i Naturen; hist og her glitntede en Stierne ned mellem Striber
af dunkle Skyer. Endnu en halv Tiinestid gled »Ceres«, fort af en let fQlftew
brise, langfoknt gjennetn Flodcns dybe Vandcz saa begyndte del at blase; forude
fru hortes en lydelig Slvulpen, og Skibet ftk med det Summe en starkere syngetp
de Beveegelfe, idet Sejlene fyldtes, og Bolgerækkerne brpdes tnod dets Planken
Jorden indhylledes i merke Skygger og tabte sig mer og mer i Ratten. »Eeres «
var naaet ndenfor Scheldeflodens Mnnding og fortfatke nn sin Bej hen over det
brusende Dav.