Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, March 27, 1889, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Stieknen«
lldgiven Peter lsbbeiotk
RAE-»O - W- I »Wu- --.,sp-»»..--..
Und Mut-, Nebraska-.
Ten t?oe’!.lt.nt-I lwtt
Ot- Ziel-umst!
Jkg ldedcr Tun ventsqst at optnge m·
bktslluaendt kltlsstz
Jrg tu kn« llh Llltcitmh findi lzim list
vmet saa orntm m ozstxive Rom-et paa
Dum, »Vin- Titi«o onginute Fortmtet
Trt n- imidlrtttn aldelect ikke tutn Hei
sigt at otuqcmg med titeneke Tumult-IF
ejtzelter hat« jeg nagen Maul soc at it
Ittt Nat-n i Aulis-tu
Tit Oplyoning fee ,, Elternan3 l'a
sere, ital leg imiolnstid ftetnstettc at jctt
bitte ttogle ofdtofe Ver-J cttekst for Hm
Iak titbsge, niederm teg optioldt iuig ptm
et.Vrf-gi Iansiu.tk, ku- tiltatte mixt i
ett lsmtmn Mast-, m Iczt ltgc tun-n hin
ekntmet dem, ou tm jrg tneute at de
Minute tuuoc intucotnc fttte end with
blattdetse W drin samtnen tut-d nagte at
mitte egne og Imdts dem ttl ,,Stjcttnsn«,
udcu at hom- unndfte Amstfc om huotfm
de stutmncdr. Ia Oh N. U. Nicljcn
imidlertid hat« unstet san oenlig at heult-:
de mln Opnurrkiomltrd demna, saa fta
siger jeg mig herlied at kllct ttl vorn-neuns
le »Digt«, og htsici dtixife Viuicr ssnldc
komme Mr. Joch-hinkt Rirlsen isst cis-,
bedu- itsg heim tilgst-c tnig tust-Hi its-z hat«
forbmdt mig imod hum, thi fm de dau.
sie Evlkestribkntet agter icg fandelig Ju
let at Meiste-; for dem ntrtets leg den du
beste Llsrefrygt og Respekt. Thi:
De owns-n at Iannmrtls sZilteaand
M vtrktet at Dem-teils coalr.
Da oldle merc ttat Tmsldoms Vaand
Ovtle taugt sou- Sktttt og T alt-.
De lud-ten at Mhedknø Wo og Liv
Jeemtatdtec ved Stunden-act AlmagtsBltm
fing Feedertt teile det dantte platt
If Tratdomi forttedrettde Rente.
Og tkvlkcmuuueth tout .djet«teto.,Z-olt
Sitz hæoer pua Munde-to Blum-.
Lob tmer en Dunst nimm-m Jndt og Gebt,
Mindre den folkcuenligc Trot.
Modtag miu hjettctigstc Tak, Mk.
Nictfen.
ALTMAML
Peter T. N iuer
—
Dimean t Amerim.
Wllsk .,P—1klt«lr StemtrinaWJ
Hund hat« itke mtsdl Dogeuigtcn i
Amerika, det utyttctige Manuskr, der
hqr faact en ged, mrn for en fwr Del
fejlagtig Opdkagelse i HjemmetP Bla
bet ,,Hc1·old« i Milwattkee giver folgende
tmssende Skitdring af Dogcnigthu
»D« hiælper tkkc, Knegten man til
NmerikaN J hvok mange Familjer i
Europa hnr dette ikke lydt sont Faderens
eller Formyndercns afgiokcetde Bestan
melfe, nam« Sonnen l Haft-: ikke vllde
fvretage siz nogct nyttigt, ntm stadig
klagte uy Stim- oocr Familien vcd siue
gute Stregrtn Det hat maastc itkc ultid
vaskct ondc Ein-geh undmidcn lnn’»"
dnnnms, for miiv Sknld nn dct sinke-» -
Faar man bokt fra Ojeininet. Til Oeldi
for hinn, hvis dct tun var dnirme Sile-i
get-. Dei i Kustcnnnd opdisagnc Joch
Selikab« forfinnr dct ikke, Iiaar en AMICI
deriktepagserindiSnpkesiaoie1-ne, staat-«
nd of Rein-i en Wann. Bagcnsor man
gen en dnni Eis-en fljuler sig cn dygtigx
Karl, der under frierc zornile nok kanE
dringe det til noget. Mcn ligcincgcti
om det er dnnunr cllcr slcite Sti«egr1«:l.
Knegien man bon. klirjiepengenc sitask
des sninmeiu In met-e nelhnvcnde enl
Familie cr, desto mindre Uleiliglied for
naksager dem-. Moden-en faslder mangen
hemsnelig Tausc; del ci« bog benchl
Hjctieblod, hnn flal stillen oed, og ined
bange Anclsrr sorndfer hnn Fisesiiiiidens
bog ogsaa dctie maa one-winden J deni
Kahyt seilek Sonnen over ancn Nu,
Digenigie rejiei i Nrgclen ikke sont Mel
leinklasscs Passagcrer. Ved Kinbct af
Billetten gipr endnn den gninle Familie
stolthed sig gjceldende.
Sau er nn da den nnge Mond ankom
men til Amerika. De san Dollakg, der
blev tilovers fka Reisen, er fnart indus
tede, og nu staat den nlykkelige ved DI
ten til en ny Ver-dem Hsn er intet og
kein intet. stlge den urigiigc Opdra
gelfesmeihode hat han i Djemmet besagt
de hjjeee Stolen Der Runde maaste
viere bleven en duelig Handwerker of
hem, hvis man i Djeminet havde for
staaet at styre hans Tilbsielighedck over
i rette Spor. Som en Sen sf dannede
Foeældke hat han maattet slide Denken,
hat« crgret Lceeme og fig felv med og
mqaste forspgt sig i et eller andet Fug.
Reel Viden hat han aldrig tilegnet fig,
pg praktisie Arbejder hat han aldtig for- »
reitet. Dvnd nu? »
Dois hau hat Anlcg i sig til en dyg
tig Mand, da beyder hqn sig Bej gieri
nem alle Hindringey enger fat need Hien
deine, naår der ilke er andet tilbnge, pg
letter i Livets hande Skale, hpad en
c
stiejlel Opquelie Icke ins-de give hom.
F M in IIIIIes bei haIn den Ioinsdne Kamk
IeIIIIIIke, er Ubinglmihed hani sinds-di;
ist« Knrglen Inn III siqe IiIl im Hieninict
kni, da hiwlpci lIkIn IImIt Iil Incd at Iylde
I Tngdrinmieo Itote Flot, DII siodig gaqr
ansnkIIIIiI oq venler paa, nI Lykkisn sknl
anIcsz dein I Eli-den Don Ilnvcs og
Ikommer I zormltr Tilflyder Iaodnnne
Enlnlkeligr endIIII of og Iil en Und-erstel
IIIIII IIII Hin-miet, Inn er bei-S Unber
Hin-II Ins II og Irenist fiska. Tilliden IIl
buin Hiirlp Isr I Viilcliqlirden knn at
iIIIdc in Traube Band IIIIII den lIIde Sie-I
Fug lIindreI dem I at komme III den Er
iljendelie, at de aldeles et henoiste til sig
ielu cui enIeII man nibejde, indlil den sin
JIIc«. Traube III der bot-ne Vlod ei Ivedct
Iid ellek ogfaq gaq Iedningslsst tilgrnnbe
fTeII sidsi onnalie Klasse gaar ikke
IImkS over til III blive Lnndsiiygere.
:llI«-cn IaIl Maul vanket de oIninIIg, Im
Jsoizei bei IIiaIl hist og InaII heI IIbcII
nogrnIinde at opIImI et Resultat, foIdi
IAlnor og Erkiendelsen of Arbein Nod
» Iusndighed falles dem. Dei lyklcg Inan
ilc iilsidst for den ene ellek den enden as
dein srd Tilfældets Melleinkonifiz nien
dci longl starke Flerial Innkonnner paid
Landeocien, iDnnI-ekisten, eller gjpr Incd
ex Forioivlelscnö Spring en bkat Ende
Ima sln aincrikanskc stebanr. J Hinu
mct erfarer man Ikke ncget onI dene.
Den tomine Plads Iporeö vel heller like
Ihm-. Sonnen er IorIIIIIIIdeII!
Fortktetlige chuectew
Otdtorraad.
l
x
J det uetop udkomne Viert af Profess
ior Selmteding i Duisburg findes fil
igirnhe Bettiærkninger out, hvad Meinte
fskcw Ordforkaud man viere, for at det
L steil kunne fIre en linderholdning i dan
Jtlrl ZCUYUL
Sprogforskeren Men- Miiller ital have
anflnaet det til heut-ed now forskietlige
)Oi«d; i ct Forebrag af en ung Filolog
bot-te vi m)lig nasvne -'-0(I(). En ilke alt
sor veltalenbe Husfkue i Selskab med sin
Tjenestepige, en Mester med sine Spende,
en Opoartcr used sine Gjæster, en til-nist
ldelig Landmand med sin Nabo i Byer
tun vel wie sig tncd en Tiendedel af dette
VlutaL J en Bog ,,.t)uorledes man leerer
fmnntede Sp1«og« findet- vi hekom fel
gende ilke uintekegfnute Notitsz Eu
Wurst paa en O i Ost-Frieslqnd havde
gjort den Jagttagelse, for hois Nigtighed
hast indestaai«, at mange of Husmændene
i bang Sogu ikke rauher over et Fosceaad
of nun forssjellige Ord. Antallet of
Ord i de regnptiskc Hieroglyfindstrifter
lictober sig tun til ist«-, og det er sjelden,
at cn italienst Oper-merk indeholder stere. »
« tin vcl opdmgen Mund i England, der !
,lasser fin Bibel, sin »Times«, sin Shake
Hspcare og det hele Utal af Boger i et
ZLeicbibliotl)ek, bruger i en Underhold
Hing faktisk kuu mellem :!—400 Ord
. Tienkere og strenge Logikere, der undgaar
ubestemtc og almindelige Udtkyk, men
Unsinn-, til de findet- et Ord, der wie
L
kalter den-o Tonle, naar et betybellgt
hpjeee Tal, og en over og dygtig Taler
need Lag-titles og Baum-lie- kon heroe sig
lil at byde over l(),s)c-()L1d. Shukes
speare, der som help-um udmcerker sig
ned en usædvanlig iUlangsoldiglzrd i sinc
lldl1«l)k, hat« soc nl produeere fis-e Tra
macr brugl omncnt l.·p,sns() formellige
Ost-. Millong Vckrier er byggel as
NWI of disse estlelte Steue, og del gamle
Tcplameule sige1«alt, hvad del hat at fige,
Nun-. lft felsscmrs Var-I vil Muske
lig kuime llasde over lliW Begreber i
Ord. Med blose molk Qrd fotmqak del
at udmjkle alle link Tanne-, og effek
haondeu, sont del-J zoresllllingszkteds nd
vider sig, fowch selvfslgelcg Ort-for
raadel. En Initiarig Demg, der hat
begyndt at letfc fremmede Sprog, kan
llke klare sig mcd moo Gloser for at
udlrylkr alle siue Tanker. 1800-2000
velvalgle Qrd burde vceke tllslmkkelig
ogfaa for asldre Skolcdrenge til i be flesle
Tilfælde at kunne sige, hvad de mener.
Delle Ordforraad er ogsaa tilflmskkellgt
for Lacming as lettere Fprfsltcke. Bist
nok indeholber en Bog ofte mere end
dobbelt saa mangc forskjellige Ord, men
ved et skimlsomt lldvalg vil de kjendte
Glaser allld gienlage sig, met-eng be
ukjendle tun einkellois vil forekomme.
statt Paatnatetjær hlev beugt
til l Olvtiden.
Vcd Udgtaoningen af Panipcji hat
man opdagct tre interessante Fressen
malciier, sont freinstiller Steuer fra
Middaggfelskaber; under Billcderne hat
man fundet Jndski·ifter, sont ere Brud
stnktce af den Samtale, som Deltagerne
i Setstabet ·haoe fort. Paa et af Bil
ledeisne see nmn en af Deltagerne staa i
en Krog i Barelset og underkaste sig
Virkninger af den Paafnglefjcrr, sont de
eige Nonne-re nltid farte med fig i Mid
dagsselstabeknr. Med den kildrede de
sig i Stenben i det Øjeblik de falte, at
Matten var overfyldt for at stasse sig Lin
dking ad en den Gang ikkc nsædoanlig
Ves, saalcdeci at de bteve i Stand til at
tage for sig af Netternc med fornyct
Kraft. Datideng Rignmsnd havde ele
gante Etnier til den-S Fraadseisinstrm
nient — Paafnglefjttren
mer for Dipthcrttis.
i
! . . . .
W Vordtngborg Ams« strtver annd
J »
sendet- folgende:
En fransk Lage hat gjott den Jagt-’
tagelse, at Difteritisansamtinget i Lnbet
af nogle Minister opløfes, saasnart de
konnner i Beim-riß ined Tantpe af Trak
tjeere og Terpesttinesfe119. Gjenneni en
herpaa grundet Ftetngangsniaade ci· dct
lykkedes at tedde Born, der allei·cde vare
opgionc og nceften vare bade-.
Selo eftck foretaget Trocheotonii be
høver man blot ved Siden af Sygefengen
at anbeinge en Blanding af Tractjære og
Tekpentin i en Jerngryde og stikte Jld
deri. Barelset fyldeg tned en fort ng,
H
c
faa tak, at be lilstedevasrende ikke kan se
hart-andre; ums den iomatfaget ikke
noget Jldrbcsindeude.
Te Syge iudaande lkaftigt med Ny
dclse deune harpikagligc Atmoffaskr. Tot
met-riesi, at den bringet Liv; de lvælende
Hindert los-les stral-) og koste-z op. Lag
ges digfc Hinder i rt Glas, kan man se
dem oplasc fig. Tr. Telthil ladet sam
tidig Patienterne slylle Halse-I med Steu
kulgtjasre i Fkalkvankk
Sygdommen er fuldsnrndig havct i
Labei as 2 a Z Dage. De omtalte Dampe
er desuden et ypperligt Disittfeltions:
middelz alle Bat-n kunne nækmc sig den
Syge udcn at blioe smittcde. Indien
dercn har proper Midlet ved et Diftetitis
Tilfælde, hvak det hjalp sieblikkelig, men
alt i Værelfct blev fort. "
Uden god Hclbred bliver Livet en
Plage. Alt er haablsst og del verste er,
at man bliver en Plage ogsaa for sine
Medmennestcr. Tr. Lukas-I- Dispeu
farinhicago behandler Aar Mel-an
dcl en helekngdc Patienter og har
socn det sysies havt bctydeligt Held
med sig.« Se Avcrtisscmcntet i en
anden Spalte og skiiu cftcr Bogen
»Einem Heini-elighcdck«, sont sendes
frit.
Den storc Smerteftillcr,
mod
Gigt
Turkninger i Ansigtet og i Yemnccrnr,
«’x-1«oscknudcr. Materidt og
Doftesmæktnn
Nvgfmærtcln
Forfmvuingcn stiv Hals, stisle Saat-,
skaame Siedet og Dcvcrjtclsnx
Tandpinc,
HovedpincpzlrandsaalyLcdjnnkrtc1«,sZnspnnz
- spruknc dawider
og alle Suurrtcr der tut-ver udvortciz
Mid!c1«.
Landmand og Kvægavlerc
sinbc1«i St. Jakobs Ilion rk 11overtmsijclcgt
Middrl mod Lngdom hoc- Wirst-L
stn Maske St. Jakobs sue kostet W an
5 ,K-li1skc1« for VOLK-. sum-I i cthvert leotyctx
sxsor III-T sendcss 12 Kloster fric til alle Pole
as be Rotz Statut Adresse-.
The Charlos A. Yoguler Co»
Mühlsqu MorylnncL
cN
L r. August stonig’5
ZEI« Hanworgcr Krydderfalve THE-I
er et gauska fortrinligt Middcl mod Vol
der, forskZellige Slagg Saat-, Frost,
,,.Lwnscoine« oft-.
Hver Patke 25 th« Fass- paa Apo
theket.
The (’lsarl(ss A. Vogvhsr (·»..
IZIIlljtttutss-, IM
A
- . .
Dellc TIZFO do sslfosutosr
Var knyltct Fort-etnink3’3f01«l’i"d«·ll"·- hvowed d« « MS
oq fckkdig til a: imodekommc Lysthavcnde med
Farmc til Salgs og til Leic.
Peter Blmeson - - - - — - - Bannehkog
c
North Platte Lumber Co.
Howard Min, Nebr.
—- luuullksk mal —
nll(- slngs Tom-nu- »-,; lzygzgmmteriale
God minlitct oxx lavc Prifcr.
Vi Halm-r til St Paul Frist-t
J E. Gottes-,
Mann-Her
D an n c b r o g
»Icrnvarc- WiøbclogScletøjbutik
foicx cl komplcttent Lager af ;ksc11l«1(1111, Kakkclovne, Bliktsj, Bindu: Glas
Mobch M k:tI··l1-3sc1, Zeuge wieder osv
J Äsorbindclse hcrincd drioccs ct Blikkenslagcrværksted, hvor Vestillingrra
m)tBliktoj, cllcr Ncpamtion af ganunclt udfokcH paa fort Rom-T
Et lldvalg af Ligkister hours stadigt paa Lager.
ch fort-andrer ogsmä Selctoi og Ekstradclc for samm
Priscrnc ga1«a11tcret. Theo. J. Stceu.
JohnMark,
—««.— Handlcnde mcd —y-.—
Icruvarcr, Sclctøj,
Avlsrcdfkabcr og »Barbwirc.«
cho omd OW, licht. PostkontorZ Verlus.
i
l
l
l
Hallo —— Farincrc og Gartnercl
Vor ersommiug et un i Gaum og vic1«bclnvetpaa at scklge Oder alt hoab i onstrrak
Mark-, Hauc- og Blomsterfrø
LI: lmi en Macka Nmssm Kløvcrfrø, slklantcnmjA ,,»Zorgl)um«:«««xsrø, »Ah-vom
Horn«-,Ksrø, Jllillclilo, »Mir-v — all af bcdslr Sort. Skrm efm Priscc paa det, som J onst-.
Vj kalt cksprdcre Vestilllngcrhnrtlgt, Vi lau ekgpcdcrc Vesiilllngcr billigt, vl la
spatc Oder Wurm-, da vi sclv avlcr nie-get af dct sma, som oi forljandlcn
Vi lmr ssw for Kreamwpdmsttercn, Farmcren og("«artnr1«cn. Vi harTubcronc
»(8«ladlolas5«, og Linn-samt cnhvck Akt Vlomstcrfrø for Tamemc. Sean ilkc Ind!
Osten ein-:- ,’x1«ø, nam« bedre og friskcrc san ljøbcg til lauer-c Prisek herhjemmr. Skrio efM
det, J mum, til A. S. thfhcc G Co«
Rrøhandlcrc og Forhandlch Grade Island, Nehmka
o
—«—
boge. Da hnn naaede Stirn, dei sørte lige op til Huset, kastede hnn et Blik us
over Egnen, hvis tætte høje Grces var niedent til at slaas. Mai-, Skolelceterenå
Son, stod lcenet tnod et Tra-. Med det lange, blonde, tilbagestrøgne Haar, d!
blaa Ojne og den lille, gwnne Jalke, der sad stramt om ham, saa’ han nd spl
en Dmnnner, hris Tanker søger bort sra Omverdenens Lin for at sværnte ow
lring i Jdeetnes Rige. Han hilste paa Gretchen, dn hnn gik sorbi, men W
vooede ikke at se paa han« Sioen deres Bakndoni havde han tun sjeldcnt talt lL
hende; nagtet de ikke kom samtnen, kjendte de hinanden meget godt, som mu
kjender hinanden paa Landen Max var nylig kommen sra München, hvot h«
haode suldendt sine Studier ved Universitetet. Hans Ophold iHovedstaden hav
gioet ham en vis Anseclse der paa Egnen. Gretchen sorstckrlede sine Skridt f«
at naa Faderen, der vendte sig oin for eit se, hvor hun blev as, da i det fAW
Mrr nied sin blsde, sympathetiske Røst istennnede Goethes Vers:
Sau hat jeg altsaa nu Dig mistet. . . .
Du, hulde Pige, ska mig sly k.
Gretchen, der stod i Vegreb med at sorlade sin Hjemstavn, lod sig gthkk U
hen as den Tanle, at digse Vers var henvendte til hende; hnn oovede ikle It s«
hen efter Mar, der sjetnede sig langsosnt, halvt sljult as Diget, nien de to Vle
pvcdbleo at tone sok hendes Oren, og medens hnn gjentog dem sor sig selv, sarveds
hendes Kinder as en stckrk Rjdme.
Hele Naturens syntes hende ined Et niete smilende og sljjn end for; det M
sont om alt blev lyst omkring hende, og hendes Hierne syldtes med Jubel US LYM
Men det varede ilte leenge, ssr hnn atter blev Bytte sor en tnng, melankillk
Sindsstemning.
,,Tænlte han paa tnig oed at synge disse Vers? . . . . Eller var det tilfaldlSkY
. Aa, dct er ilke mig, han niener med disse Ord »den hulde Pige« . . . . M«
snarere en cllet anden lille Skjsnhed i München . . . . Tosse, som jeg var, at lym
rfter dcn Sang ! «
Hnn bestrebte sig sor at oinde Herredsnime over sine Tanler, men det W
iklc saa let en Sag. Jslcdetfor nu at gaa hen til den gainle, der sad pcla REM
len, vandrede hun ncd i Hauen og lod, sont oni hun sna’ ester Frugttmerne «
Vlomstetpottetne udcnsoi Husct, Jdct den nnge Pige narmkdc sig en pmgm
Jasniin, der voksede i Espalier, bemerkede hnn Fddspok i Squdkt Hun udvllsc
de dem hurtigt, hendes Hierte bankedc stinkt; nn saa hnn sig om for at vW M
»O at Wien SCV Ast PM! hkndk Bag en as Jagminens nedetste GMW d«
pleslfynllg Mk biska bpjet oni, fandt hnn en lille Busch som behandigt W «