Torvald.
Jyokttrlltng
nf
»so Rast-moer Cardia-O
.»»
(Ro1’tsnt.)
Hm- Brrne til Mai-je hande han
- ,-·»-«. Wange pan cn fin Munde
swgk »in lscnruz inen nldrig saaet
3M, knien hitn san ikke kunde
km singe fortlaa hom
H Nu Este-knarrt one han i Lysinge
,i«-«.«»«-.z. on Finndszc Bryilyp. Han
k N ittc langer ndhotdc det, tnen
W Jsjcnnk Westan hontdnn Ennnn
tax-hinkt DAUVE dek
W ist-d dct ikkc,« lød Spuren ,,ha1«
itlc hint, tinaidnn dct gik hendeg
Mk Zonnnrt"·.-«
Its-,
;.:, m nnt cn sorgelig Historie-; hnn
« HH Hn nidtloftige Spektttatiinter,
zsptk 101 Unin, ng snn snndt nmn
, ZU k..o, lmn hnude en Kuzle
.-. .3««»-««-tsct rn» en nsskndt Revolncr
7ts6en us i;nm. Tkt blen knldt
s« A» Ins-n Nt unt der ingen,
« »Hu- Eostct·, lsnnd lllcv dr1«doa
i.i
Mak« Inn« ZU hellktrcs kursiv
« -s tun lwndnfi entsti- Ein-kit
ZH Hart hnn vnr sot"dct, rcjstc
tat, in zu nd t)voi·l)en, thi vi hat«
Hm nun-it jin lnsndc sidelt.«
u unt innen tmslrlig Besked; den
ku» li«s-·.:s.-D mn heuch- Sskjaslmc lngde
sannst- prsqr hnng Sind, knngktse
um«- txcinrdcre og lsaardcm Og
c1:i·, at nun ntdrin havde en Weste-,
Hnnn tnndc tnle nd for, ingen, sont
ein«-use tinni til blickte-. so En var
on tu Isirsdc tot-de han, da Vyrden
n litt-o Lmni for tnng. Han havde
Nin hanc en chnnclighed oversar
Rossi-; den Gang hande han louet,
kunn- tnuns disn sids1c, og for hende
nun nn sin Trænnsel frem.
ct int, sont han ocntcde, hancs Mo
Inn ntrch ntdflnatt Ucd clk hon- huns
.rt11nn.
snnnini vil In dog attid gna cstcr
nsnct’t«cnkc, Institut-W sngdc l)nn,
u« ittc Hoan dygtige og ordentlige
i nst tnsr punktian Hvorsor san
Mode Txn llngdom incd et nopnnac
Hand oin en sowiltret st«sobstaddanie,
nscin Tn itte nc’d nndet, end nt hun
itnltct Kontedic.«
To, Mut-cr, jen cis vio paa, hun er
dclvgdt;l1«)iittt1r, og san nieset ri
at aldiig vil jcg komme til at elskc
n sont lnsndtn «
n hat« T n sagt en Gang spr, Tor
«.1, da vnr sag en Drcng, Incn dettc
i:3;t, tnngt nnde1·lcdes.«
m, Tn hat« altid villet gaa Dine
Vele ch kan ikkc gjøre andet for
, min Tteng, end bede Vorherre
cTig til at gleinnie dettc, for jeg
atdiig, dct vil søre til Laste, selv
u en Gang sknldc faa heude. Sau
t r1«-vin, at Din Fader aldrig givet
tinde til dct.«
cgtwr, zader er for god til at ville
sig iniod, at jeg valgtc cn sattig
a, en sattig Pigcz der er ingen af
M sporgcr oin hun er rig cller sat
naar hnn tun pagser i vore For-hold
Tu vc"d, Tin Fadcr hnr altid holdt
aa det jevnc, og aldrig tror jeg, halt
e snide sig i at have en tijøbstaddanie
vigetdattet·.«
ul- J kan vist ogsaa være ganskc
k, Moder, mnaskc er hnn rcjst til
rikn, saa vi aldrig made-:- tnet«e, og
oni vi skiildc det, san hat« jeg jo ikkc
slle Anlcdning til at tro, at hnn
chnskc niere pna tnig.«
ta, mcn kan Du saa giøre bcdte end
Wthldcz Tn san tro, det er ikke
send en øjeblickelig Opbrnsning.
ISIlerinig, Torvald, jcg var akkurat
toniTih tncn jcg vcntcde, og saa
them mig alligcocl den rette, den
ka dem alle.«
s, kunde jeg bare glenune hende,
Ek· Jeg oil prpve paa det.«
Man Ptovede paä det, nien bestan
ukkede Minderne fta det kokte Sam
p, det ene lyserc end det andet, vg
kle· tornyet Haab i hans Barm; »vi
vt niaa mach en Gang, og saar
k dg Moder hende sprst at kjende,
»U! d: nok give mig dereö Velsig-;
- Saalcdesss klang detihant; meni
Wde- og endnn intet nyt, han
MS mer ved at opgioe den sidste
mmp af sit famasnsee Haar-.
a Im et nyt Skuespillerselskab til
; Torvatd stod en Dag paa et Gabe
luing lEltcPFogI-antn1et for Atten
tN SM, da Itandsede han pludselig
Äan hsn studsede, beste det om
ith der kunde ikke staa andet end
J KatlslundA Skulde det være
zuneb det tundc jo lige san godt
anben- men Bis-heb ntaatte han;
jk
F
«
Billet, og oinAftenen fad han i Variet
tet og ventede ined stigende Spnnding
poa det Oieblik, da Tappet stulde gaa
op. Endelig lotn Tiden, Tappet gled
op, hele Scenen orimlede af Stark-illu
inder, glitnrende og fljsnne fau« de alle
nd, hans Ljne lob fra den ene til den
andert, nien hnn var der ikke. Tæppet
faldt, og gik ap for onden Akt. Cndnn
var hun der iste. Tet niaa viere en af
de andre, der berrer det Nnon, tecnkte
han, rnen i det fannne konr et Poe frent
melleni Trnerne i Baggrnnden, en flank,
bleg Mond og en ung Pigc. En under
lig Følelfe giennenibeeoede Tor-paid, det
var hende, foni han fsrfte Gang hat-de
feet hende, nej fninllere end nogensinde
for. Fra nn af havde han knn cjnenc
hoo hende, han npd den klare Stein-nee;
fortrhllendc Klang, og dct var foni han
«nnagnede of en Drom, da Tasppet foldt
sidfte Gang.
Men hvorfor laa Toroald den Rat
sonntags paa sit Leie? Hoorfor var alle
hons Tnnkcr fanilet i en foi·oii«ret, dnmp
Sinkt-te? Han hanke jo dog dcnne Aften
seet det Tnfke opfnldt, der i et helt Aar
hundc vier-et hons forste Tankc oin Mor
lfgenen og den fidstc otnAftenen. Han
lhande jo feet hende, hort hane tnle og
sinnge; ja lmn hundegjenfect hende, nien
«sunledeg » nn, det var bedie, oni han
nldrig mer-e hande- feet hende. Nn var
det foi·bi, nigjenlaldelig foi·hi; det fvage
Haab, der hidtil hnode baaret hnin frem,
var ln«iftet; han hande oterct faa nasr ved,
og hat-de dog fplt sig ffernere end nogen
sinde. Sturfpillerindc — Sitte-späht
indc — attcr og attei· gjenth han Ordet,
det Ord, der haode gioet hans Lioghaab
det sidste Gi·nndftnd. »Nei, nn vil jeg
glennne hend, glennnc dct hell-, widrig fc
hende niere, jeg uil, jeg vil,« fagde han
hoer Morgen til fig feer og faa gik han
dog huer Aften hen i Theatret bat-e for
at fe paa hendeet fpillende Øjnc og here
den koidrende Steintisc.
Saadan gic det i fjorten Dage og fjors
ten Aftener. Han knndc tit nok fortselle
fig few: det er nmuligt, en Bondclarl
og en Striefpillerinde, det er io ninnligt,
og fclv oin dct nnnilige bleo innligt, da
oilde hans Forceldres Forbandelfe rnnnne
hain. De knnde maner finde sig i at
niodtogc Fallentens Dotter, Seminar
dcrens Soster, den kjøbstadkleedte, for
sinede Dame, rnen en Skuefpillerinde —
nej, det er nnntligt! Og dog forinede
hans Quflcr sig hner Dag ftærkere om et
eneste: en brændende Attraa etter blot
en enefte Gang cndnn at faa talt rned
hende. Mcn ogfaa del var jo uinuligt.
Den fidste Forestillingsdag koni, næfte
Dag stulde Selflabet rejie nide. De
vilde fpille »Mit-deren af Nandercs Bro«
til Affked, det haode ifjor trnkket fuldt
Orts en hel Maancd i T:·æl, og nu vilde
Direktoren give det fotn Affkedsfote
stilling.
Dei var oIn Fortniddagen, efter endt
Paradie« at Torvald fad ene paa Brand
stucn i Kofernen, da en lille fpinkel Fhe
med swde Bakkenbarter og lange Mare
lokker traadte ind. Det var Theatretct
Reglgfsr, der var fendt ud for at hverve
Statistee til Aftenforeftillingen og nu
førft henvendte sig til Korporalskolens
Elevei·. Han havde truffet den rette,
Torvalsd greb nted begge Hernder Til
budet, der niesten syntes hani et Vink
fra ooen.
Om Aftenen stod han klcedt i Panier
og Plade melleni Niels Ebbefens vorige
hone; han gil ftraks hen og kisbte en
Itapre Krigerr. Soa koni den fkjennes
Jlgnethe ind, det var Erinny, der fpillede;
denne Rolle, hnn gik hen og hilste paa«
de jernklcedte Soende, nien hoad gik del-:
af hende, idet hnn ftandfede udfor en af
dem, bleo hnn plndfelig blusfende rod,
i nieste Ojeblit bleg og traadte et Stridt
tilhage. Men hurtig git det over-, hun
fik fin natnrligc Farve paany og raktc
Svenden sin Haand med et hjærteligtz
»Nei, er De her?« Dog der var ikke
Tid til lang Snakz hun gik videre, men
fagde i Forbigaaende fagte til hanix «Vi
tales ord, naar Stykket er forbi.«
Aldrig havde en Aften forekommet hain
faa lang, men endelig var den da forbi;
hans Kammeroter havde forladtTheotret,
han ftod endnu nde i Gar-gen.
Da kam hun, hun rakte ham Haanden
igjen og fagde:
»Na kan jeg da hilfe ordentligt pan
Dem, Tal for fidftl Narr, hvordan hsr
De havt det, siden vi optraadtc paa Ly
fmge Theater.«
Han stod rødmende og forlcgen.
»Ja, De havde vel neppe ventet at
treffe niig her?« fagde hun.
»Nei, det havdejeg ikke,« fvarede han,
»jeg troede heller itke, De kunde have
kjendt mig.«
»Jo, stulde jeg ikke kjende min gamle
Elfter,« fagde hnn muntert, »ja, siden
den Tid hat jeg havt mange, men det er
det samme, det har aldrig gaaet bedre
end den Aften nede i Lysinge.«
»Ja, dette er jo bog meget met-e stör
stilet i alle Maoder.«
«Ja, det ek bet so, nien der nat en
Fristhed og et Livwoee vor Dilettant
koinedie dethsennne, soIn vi aldkig faae
her. Vi kan gsare bet niere knnstigt her-,
ellee lnnstnn·isk, ani man pil, nien iLyst
dertil lan vi ikke Inaale as nied Dilet
tanterne.«
»Hier De da ille Last til del t« spnrgte
han.
»Na io; nien det var ikke det assis
renbe; og da niin Brot-er bade-, saa vib
ste jeg ikle rigtig, hvoe jeg stulde gipte
as inig selv, og saa kam jeg heetil.«
»Og De befindet Dem godt het·.«
»Ja, det er e: tsaskt Liv, kan De tro.«
»Mei! er Omgivelserne ilke slibt«ige«t«
»Jeg fokstaar Dem; nien det siges
der ja oin alle Slnespilselstaber, og no
get er der ogsaa i det, nien her er da
ingen Ting i Besen, naar vi seln vil nnd
gaa det. Men jeg hat ille Tid at vente
tangere; del er Stude, jeg itke kam til
at tale ined Dein nogct far, vi stal nein
lig til Jylland i Morgen. Det lnnde
have mutet inig at hat-c lidt ude fra Lan
-det og faa Erindringen stistet ap ani
gabe, gatnle Tage-«
»Im havde selv Last til det, nien jeg
tntde ilke.«
»Naa, det kan nol verre, at det er
nagte tapre Soldaten-, Hang slltajestast
holder; de er bange for en staklelo lille
Pige, « sagde hun og lo, san det klang.
»Hm, « tilsajede hnn ester et lille Op
l)old, ,,naa1" Te en Gang bliuer feeidig
ined det Soldatct·v(esen, faa sknlde De
tage med os. De egner Dein sont-Esse
ligt for Scenen. Aa, det sknlde mai-e
tnig at komme til at spille samtnen med
Dein en Gang igjen. De lau so tanke
over det. «
,,(8)odnat!« asbrad hnn pludselig og
rakte hanl Haanden, vg det foi«ekotn hinn,
sont han attei· saa en Taare glinitc i de
marke Liste, nten far han sil ternkt sig
din, var hnn bokte, og han gik hjetnestee.
»En sontndetlig ’11ige« tecnlte han,
»saa lystig og ovetsfladisl, « og dog set-e
lin det hat-i, sont hnn vilde sljnle et
indte Saon med den ydre Mentterhed.
,,Tnge nied og,« havde hnn sagt, og der
aabnede sig et straalende Petspektiv sat
hanH Tanler. Te sknlde drage samtnen
sra By til By, sra Seene til Ocelle, be
standig staaende i Lyset af hundrede Lam
per under Meengdens heut-alte Bifald
Dct havde verret bang Batwndocng L-«;taxn
og nn tilsned ved hendea Side. Sinnl
lende, dragendc Maqtl Var det da der
igjennens, han slnlde naa det haseste, sont
Gud knnde give et Mennesle at Mier
Og hans gainle Forældie, hvad nilde de
sige?i Hans Barndoinsuennet og alle de,
sont ljidtil hande baaret hain frem? Alle
dem ncaatte han stilles sta! O, nei, nejl
Tankerne vetslede i snsende Foruirring,
indtil han endelig fandt Heile i et index
ligt: ,,.Her1«e, tnin Gna! klar Dn alt
for Inig pag bedste Maadejs «
Sommer-en gced i ensssormig miliiær
Kjedelighedz da Eftcraarct kom , var
Torvald ikke iTvivl ant, hoad han skulde
Altid at blive militær og gaa frem ad
den Bank, havde ja tidligcre været hans
Frcmtidsmaal, men after at han var ble
oen kjendt paa nasrt Hold med Mittw
livet, bleo det hanc snart klart, at hvor
end hans Frennidsoeje stulde gaa, der
vildc han tkke oacre. Og hiemme fra
hans Moder kam det ene Bteu met-e ind
trwngende end dct andet. Disse Bkcoc
vistc hanc, at han havdc en Gjeming at
gjarc i Hjcmmct, og dcu vildc han ikke
svigtkn Haus Fretutid var dermcd forci
labig afgjort.
Der sidfte Vrev sluttede saaspch
»Jrg kau ikke sige Dig, hon- jrg gla-»
der tnig til den Tib, da Tu kan konnncz
hjem hog os og blide for bestandig. Det;
er jo snart saa længe siden vi rigtig havdei
Dig. Man jeg venter nu ogsaa, at Du:
vil blioe hjemme og hjeelpe os to gamle;
det glæder mig usigcligt at se iDine sid:"
sie Brevc, at Du hat« opgioet Milliar
standen, som for hat dkaget Dig stæ1«kest.
Men det vildc ogsaa være Synd imod
Oin Fader, om Du nu lod ham gaa ene
om Akbcjdet her; jcg kan forst i den
senete Tid rigtig indfe, hvokdan Aarene
tager paa hanc, hau et syg og trwt Im
for det nieste, Og Du vcd jo dag, at
det ikke er for sig fett-, hau har akbejdct,
men tun for as scabe Eder en lykkclig
Fremtid. Og Du er nu den entste, vi
har at stole paa. Din Broders Ben er
ikke kommet sig endnu, siden han kom
for-Irrt afstcd i Sammet; Doktoren siger,
at det blioer aldrig stærkt mete. Din
Zaster fortceller Dig vel selo, at hun for
kaa Dage siden hat« forlovet its und
Andenlckrercn paa Lysinge Hsjfkole, saa
hende behalder vi vel heller ikke ret lange.
Bi har actsaa tun Dig tilbage, meu naar
vi tun maa beholde Dig, er vi ogsaa
godt tilfrcdsc.
Din Moder.«
I O
WW.—.—
Tcl unt en sinuk Esteiuniddog Ivi
vald kam hieni. Crl Stalle ndmsai
Goalden madle han sin sende« der Elle
hande knnnel nenle til han kam. Og da
nn Fadelen iakte honi sin. annd, met-end
Ollcedeslaaiserne petlede i hanc Lilie-, da
sleg en nnderlig Falelse an i Ton-old.
Hei-i sna sor sarsle Gang, ol hono sendet
var bleoel gammel, vg i samtne Rn :nl
lede et Billede ap sol« ham i denne stille,
ordknnppe Mand, dei« i et hell Lin intoni
otbejdet og kæmpet, sarsaget og ninet
vlslald, bnre sar at skabe sine Vorn en
li)lkelig Fiemtidz stillde det itte anm
den dedsle Gjetning, am Sonnen nn
knnde bidlagc lidl til at spkede Uns-. onu
hons Live- Aslen. Maasse nai« lslielnin
gen knop saa glimrende, sain lsan hnode
tienkl sig, nien ikke deisor mindie iig nnn
Velsignelse.
Hnn tog deisor snt Hemmt-, on del
kjendlea snntst, ol der var kommen ei
Pai- nnge Arme til. Jmellcm dnttede
vel Mindet am den nnge Pige, sam hnn
lnn haade modl paa Scenen, see-n on
lngde lidt tnngsindigt oier hano sen-id,
men lmn houde sat sisi for, at hon nloiin
nie-te nilde lade sig lieheiske as del nmn
lige Daub, som dog aldtin knnde sinnt-o,
og ille en Gang opsyldt knnde dringe
Will-. Noor diszsse Tonlei« slezi fiem i
lmm, lag hnn fnt ined dablselt Zwei,
gjemlc og glenile den igjen under Atan
delizi Tinvlhed Jn, lsan arbejdcde itle
ltlal l)jemnie, men i Styltesokeningen,
i Stolen og andct Esled tog hon sal med
en Kraft og et Lin« sam man aldrig handl
kjendt Magc til i Sangcrnp. Man snn’
i Forstningen lidt skjttvt til l)nm, kaldle
l)nm«sai·sinet og iiidbildsk, men eslei«
hannden slntlcde stel«e ag siere blandl de
nnge sig samtnen oni ham. Den sriske
Klost, hnn havde heittel ide steinmeda
sti«edse, rnddede lidt esler lidl ap i del
gnmle, selvgode ag selvgladc i den hjemw
lige By, sna del· sodtea et hidtilukjendt
Lin. Han havde dog ogsaa Modslaiidei«e,
secrligl blnndt de gamle, og hanrdesl og
stiertest iblandt den lille Flol ndaalgte,
dei« didtil meslen enevteldigt havdc beher
sket llngdomakredsein
Eli-als ester Jul blca hana Sattel
gift og reiste bot·t. Eiter den Tid lie
xinndle hans Moder hyppigl al tale om,
at ozism hnn blea gommel og lkengtcg
eilt-r Medhjasln lHnn lod hom sten
Nonge lndelig soi«ston, ol den Tag, han
nildc føre en nng flink Kone ind pnn
ist-naheli, oildc gnmle Margretc ined
Nin-de onet«ladc hende Statist. Hnn
pegede dog aldiig paa nagen bestemt, og
Lordald spillcde den dumme ouelsor alle
Hentydninger.
»Oui« Dn cndnn hcnde i Tonkunst-«
spnrgtc Moderen hoin en Aftem da han
snd acd Bordel ined Hoocdel begravet
i adændcrne ndcn at lage sig noget sor.
,,.pvcm, Moder E« spurgtc han ag!
san op.
,,·hende, Du tolle am en Gang, Mob
nnindensz Sastck sra Rtniiested «
Hnn lsoade virlelig i delte Dieblit
verret i hans Tom-en Madeien havde
nelop saislyrkel en as de Mindels Stint-;
der, som hnn nn sjeeldnete hande. Han
lang stille tilSpakgsniaaleU lale Inn-de
han ikle, ag lyve oversar sin Moder
endnn mindre-.
»Du skulde virkclig apgive del, Tar
oold,« sagde hnn alaorligt, »Du ae’d ja
dag, at del aldrig sei-er til nagel.
»Ja, jeg har ogsaa opgivel det, Mo
der-, san godt jeg knnde,« søjedc han sag
tere til, »ieg haaber, del skol lytles mig
ot oneroinle del for beflatidigl.« Dei-:
med asbwd han Satnlalen og gik nd.
I- St
Is
Vintcren soandl ag Sonimet«en med·
Niefle Vinter traf Taraald i fnld Akti
vilel; del gjoldl am intet mindre end
at stelle hele den lille fromme By paa
den anden Ende ved at spilte Dilettant
kamcdie i Stolen. Og haor flar end
Forargelsen var blandl de Eldre, kro
ncdes dag Tarvalds Bestrebelser med
Held, og aldrig haade der i Sangernp
lydt saa ungdomsstisk en Lotter, som den
Aslen, da del store Slag ölev slaaet, ag
Koniedien blev spillel. l
Torvald var i en nnderlig Stemning,
da han kam hiem csler Foreslillingen.
Just denne Aslen hande, slcetkeee end sor,
valt Mindel am hin Aslen, da han sskste
Gang madles med hende. Det var de
sainme Ord, han i Asten havde sagt,
sam den Gang; del var ja Ordene, som
Digleren havde legt dem lilkelle, ag dog
knnde han aldkig sige dem meke sam hin
Gang, da de bleo levende for hom. Haar
oar hun nu? Flakkede hun endnn am
st : Bis til Ba, beundret og seit-et, lin
drcnde som en Stiel-ne aaersor Mang
den, niedens Lysel maaske var udbmndl
i hendes egel Jndre?
De lange Tanker, satn Mindet vakle,
blev denne Gang mere end el flygligl
Ojebliksgliinlz han evnede ikke nn sams
ellerg at seje dein paa Taten med rastlasl
Atbejde.
Eb. ZWHC sss w xr J! A. KendalL .-’v."1)kr(—50rty, W. A. Wissen
h »s! Wenn-. di u-.·(s. Assifi. Kass.
Litlzcn WanonalskBank
GrundkapitaL S50,000.
» Hx HAle NWMASKA sie-—
. (
CH« AfMdekfiq Dzanfxforrehtiiuz udföted.
. C
thun st« ichs pan dcponcrcdc Summen
--—--—-—Dire»»c« —-——
T. l-’. M- -".xlk"l"-. U’. A. XVllkHt IN. lllIS«l’l«’xl) JXUÄUL
x sx l(l-1NUAle« R. U. bl(«U(1UYUlUIc:
----—-—-—s ss---—-----»s- s- M
t. ·li. L-« u- A l:.( .ulk- L (. Hain-Inn
: X n · »s. Akt-ist« lcusmnrntu
H « l"x«,ATNl )AL BAN.K.
UA N N Blz R( )(1. N BE R.
- - -
Mittäccdclm Bitutforrmmm absprec.
»Um-u . « -— « : umiisz Retingclict Zumf(m(«««H-11Tson1 rllcr prrsoulig Sic
kcrlksd « -; zw .-.uc ledcxm »Hm-cui Vordem Faun-Mliesliillcttcr
til Os] Ihl ’«’ - U« s« ’.1-’»:««» .
:’«’um:u«1ku:ilic lilitrdc i Bauten.
—-c«-»«.. .. - . .-- w-« »s-.-------- . q-- gew-« Jan-Au --»--.
—
U. T. .-«J,’..-:.««.-- . - sum. sp. schlytmh Ll01...Dms
II: »- , oxsss Dxxkjsrcgsrzxinxzssssuxsk
l):nm(sl)mgs, Nebraska «
Udfonsr nimmde L inmntmntnw ; Kvkkkfpoudcufkkt
SMW LPUWMOIIIIW IllWIIkN JWDNW kAmisrsssim l«·X(-lmn,«0 Nation-U Bank
tin ,l)ollket bei-r m mod nun-tm Bebt-Hm . I MAY kas N- Y
q a l ( Uns-um Nsksukn s’ Rauh
HøjcsteMme brmtw »u« usw-, Vom md - »du-M NicnkAHIcA
III-Hm van lasmmc Tib. - HHZMN NIUMMI Bsmks
hk AND lKlJANlL NEUle
N()"l".-UU« PUlILlH Ijlskisclisi Bin-law
Hil- H? glM All «.-ch2.sw«m»li.
— C infolge-r i l
Howard County Bank,
s-«. Ase-Ä XVCMJMHZM
Auturjscnst kitpitiilx SIHIWU - ltllksiztlt kapital: 85(),()W.
lldimer nlnnndclsg «."cnmmustr««g. Reis-h i· udinsbcszi Iscuc nllr Wuupmi lcdcntr Hm,
Dinnplktho IBillrtttsr nimmst-, til og Im nur entwirrst Punkt-un Bei-ge ndlcmnw Pan gun
lllge Nimmt-. Eil sllpr lldlainnnqck 1 gutiks Rat-uns en EntscmmcL
A. lc LW X. XV. XVlJl l s hå lc. l lc AN
l’«-n sltlt nl W( xsr kais-«- r· r.
Forstc National Bank,
sssssk bf.. Pc lul N(kl)1«nskn«0—«s
Autorisekst Kapitals W M. seholckuiug ex Mel-Il- M M.
Udføm almindelig Bankfoiutciitm. Neu-n Mach paa deponrscde Summen
Sælger Vtsszkgln betalbmc I allt- Octdutsz sit-ne Bocc
M. S j ø h o l m
wskiDRUGGIsST OG APOTllEKER,:s-s—s
—·1«’»I·lmn(ller as —
I«mgenii(1l(sr, M(-(1u-jt»-r. 1((-mili-slj»sr. Pan-hf«nu«(1i(kinm·. Manns-, Purvegtokkcr.
·I«Il(ZIGÄRE’-R ÄF BEDSTE KVÄLITETH
LJP Lergekcccmer uanoksci omhyggehgt paa enhvck Tintel kognct
M. Sjvholuy Daniicbrog, »Mehr.
Dampfkibsbillcttcr
no JEHNBANEBILLETTEH
Sxtslgcss Ipuu ll(-«.-1:1I:s! (-lI(-r sur konnt-s !3««1:01iI-g.
.. « ' «
Grnnchchdom faslgcø og bapitcs
Et rigt Udoolg af opdytkrhc Inn-«- i Nu sinnt-· ims !«k::-- Tal tumm- til »Es-ig«
l’(-n;-.:«(- tilsiizutsr III jun-Ost sit-Hinz
Aniöqning kim qiorccs vcd Frev. Stirn, Musikd, euer
Jchyzyy JMZZQFTKJA .S«-«". Fig-Ä Axt-ZU
DR. os» iskikcixssENBEncx
41 S. Etat-f Sense-h Lshimgm Jll»
et »Um-M nah Wer-ist« Him- lbsmkcmmr H III-inuan bar
mmmci nvkr .;--.-i«1r. is -- Im mein standhnavilke Passe
Amerika, son: km- xzn Heimaqu m M» nskrenlsle oq
private saubern-soc m n "1--Ik Fou, m. » stand m et inlc og
bunt-me med mer rq dass-'s- -«.—umnnsk vaa vekw met Tuns.
Treus Lebendig-up umkochia Iassolikp, Den sei-erste
Musik« suilimb heute s name-Oe Music-nein on bitt-g set-uns n hmu wisse
Partei-let M ruht-r U- med tueer tat-s»gy.o—t«Ls-suln9 Paa.
chnistc SUHYOIUMQ Wiss-« IVWIIIUOIIU da Mat, styusyqvox:sme
reserfvodommr. L Unm- -11-.-t nun ok
d fett-, Haku-h tun-O TICIMM dont-sm« cövuldkcw Ist-« s dato-Zweife,
rinnt-de tuned nun-III Glas-itemsan III-est INDI- cis-flet- -.ter u- crmhsh Uc
em singen-m time-, lokt alle its-MI- Cysdoiusm des-Indie- med smk Denn
) of etbvekt Aan fass-I Ostia-um trifft-Ue Rim
Kv udcf doLW wache-. Undetlsymrdemd sauget-macht Denn-u
num. einend-ta, soffs-une- okt boutmiomhelit Saat-o- emssomaseus sin- Mit-dek
bebandles tat-d den ydekligsie cmiom. og sum-es um«-ge Trlfælde book asmr Urm- bak intel.
Privatc Sy dominc femme ede as Unqdvstsgllbksindmhcdet oq Ums-erdenke
ummsr he pas-et ksed alle vexegsokfmdct ·- solch
fass-m Napf-um ich as and m og Eis-straft muss hoc Ins og Kund-. »Ich-et m
Zotten-ius, most-risse Uysus tun-. Izu- o Viktissysususw sp- slys, stumpf-up
entlassin beim-dirs tman oa I dvbem aus ved Mk- og isseinwlw W» offen-n- as
andre end-keus- ktqer. Unt; « ««.-.. «z.«.sc« .u...- .-.- geke. WH- .... .. «.. stunk-« »n
kun et edkaqekt oa Spindel, ansagt paa It tkklke Ism- ss kommende Fort verwendet Oder sieh
fnld tillw til Ima, som via fort Ttv oq mcd aldkm molk-de Sik ers-ed ml bkm e unvhed og Magst-s
tut-nach Mel-mark fenves von-answe- ftok Dmfom s« I disk-Oe des-illa .
ea »o( qu n im sog m U Give-k, .II tnld se
Lægeboo for ( nndetT flnvelsc as Romena-gesie- og den spritzt-um Or
ones-, de nun-wet- ft fortkommenoe kronnke erwies-g dekes Joseph-gelte es Kat. Senves Crit til
nbvek ved Mel-tagt Ie- af et 2 Jesus Zaum-As
Ungdommens Randgiver, Mass- ozsmz »F VI »so-W sa
te S , mwelfek
Werts-sw- get-» og Zank form af alle singe My. Stadt-s Mit erst-let O- ewig-liess
ea I tun ek.
Konto-nd- Dvetdoqu: den«-Ame 10—--1. skeve tat-te iW med Ists Alls es Isc
ktp käm person nat-am Met oq heb-m- dm all-. II- Bkeve ishr-winkt
Lucis-h di »
Hi oseubetg, 41 South Stark Strom Wiens-, Jll.
f
«
Dr.