kiem apvaaede Amerika!
»in J. lex J. Fviied
» Js-« chdattoik
« z««- one jaa and for sidfte Gang
-:jc-«incn efteistaaendc Lin
sp« N· .NiilI·en, Nebr.
Wz Hi iidii .hi NielfenH
zip p· Nirlfcm som ei« en of den
« s«l isdni Fliegt og dejlig Con
. - -s;.zi.—:qoiims«» TitbedeiHe hat attei«
TM Tmiiki Pioneei« af Elbe
vom sig nd til Foisdainnielse
L u Tinnhcty idct jeg i den sidIte
smä piaieitciet iniod Nordmændeneg
»».»«H,;c iaistc Lpdagelse af Ameri
N. cielsen hat« da ogsaa ved den
lzikqlscd npnaact, at chnkwren qf
« ; anskc qkioncer«, hat« stoppet
.tiii:»i"i-)ucn oin Americas Opdagelse,
ltci lietleisitkc var nden Grund, da
-; dich Blad lIiir meet fort cn meget
» T iiztii Ilion »in denne Zag. Lise
« m Niclsen da ogsaa ei« blcvcn be
; iiisd en Illcdaktioncsbennerkning i
kzwig nf : icslnsinonen om Ameri
spdagelse, lioilket idetljele tagei
ittc findet nd til Dis Nielfcns For
, Im Illcisatiionen finde-r at Colum
..i du« sum Licien af Ilmerikacs Op
.-:1«— meo rette tilfaldei«, og nt Ali
Hin-i inacnsmnhelst Tsel l)a1«dei«i.
Ledaliioncn af »Den Danskc Pio
x·«« IizIet ncmlig fault-desi: ,,Leif Erit
lkii tcinnielig sit-text viel-et i Amerika
kich Ilai for dei« var dwmt oin en
iiiiiitsi:a.« Jn, l)ei«iil svnrer jeg:
hak- iktc og skal itkc forfoge paa at
iaiIic Mnlithedcn beruf, da det er en
ig der ittc nie-d absolut Sikkerhed kan
mir-z. Mcn sna meget tm« jeg sige,
nun-ten Redattoren af »Den Danske
knien-« eller nogensoinhelst kan bevise,
Leif titiitson hat« merkt i Amerika fsr
.1iunlins, lidesaalidt som atjeg kan
sisc at han ikke har merkt her.
Reduktionen beineerker ligeledes, at
porgcimaalet oin Amerikas Opdagelse
i- cndnu ci« kommen længere frein end
ad det var for jeg paatog niig at be
gte Lcif Erikfon Retten til Æren af
liaoe opdagetAmerikm Hcrtil son
«j(-g igjen, at maner ogsaa Redaktø
n lmr Rot deri, nien dog knn det vel
e nicd Rette beiiægtes, at jeg ty
lig nuk hat« bcviftnt Nordniændcncs
anstand er falsk, ligesoin jeg ogsaa
i din faiste som traadte op iinod Missz
imm, da hnn begyndte at diømnie oin
iaa Athen af en andenci Arbejde, og
lige at san de sl5,000 i Tilgift, hvils
tjeg sandt, nai« tcinmelig meget.
Tog ei· Redaktøren af »Den Dunste
innrer« og jeg enige i Hovcdsagen,
mlig at Christoffer Colnmbus ei« den,
ni Wien for Amerikas Opdagelse med
ette tiltoiiinier.
Derncrst agter jeg at gmi over til Hin
iclfcng sidste Artikel i »Den Danske
ioneer«, for at gjore mig lidt nsjere
kjendt ined nagte aI dicife Piinkter,
in sierligt ei· sienihcenet der Hr.
ielfcng Jndledning til haiig Artikel
ZWEI»
.’. U
—
hat stlgende Qedlyd: ,,J Anlednins as
Or. Fogedo Artikel i «Pioseeten« og
andre Blade tettede mod mig og Miso
Hausen o. s. v.« Jeg maa her ved den
ne Setning opholde ntig en lille Stund,
sor at ajsre Or. Nielsett begribeligt
hvem tnine Attttler egenligt var rettet
itnod. Mitte Artiller, Dr. Nielsen,
vat- ene og elene tettet intod Dein, be
grnndet paa at De er at have last den
ssrste Artikel, som seg slrev i «Pioneet«en
med Vittighed angreb tnig. De stal
der-for ikke seette Miso Hansens Nat-n
i nogensonthelst Forbindetse derived.
Miso Jugeborg Hausen ltar tun leoeret
et eneste Jndlæg til Diskussionen:
»Hvent opdagede Attterika?«, og hun
betjente sig as en meget pen Form for sin
Paastand og ikke sont De. Jeg har si
den tttodtaget en privat Skrivelse sra
Miso Hausen, og er sorvisset ont at
’dettne Dante itte har noget sarskilt itnod
ntig, og haaber dektil at jeg sttart skal
faa here sra Miso Hausen igjen. Alt
saa hattlser jeg nn Or. Nielsen, at De
hat sorstaaet at mine Artikler var rettet
icnod Dem, og ikke imod Miss Hausen,
og dette hat-de De selv sremkaldt.
Nu kotnnter vi til det andet Punkt·
Hr Nielsett bestylder mig sor at jeg gjtr
Miso Marie Brottnt Uret. Alt hde
jeg hat« ansprt ont Miso Brown, et- i et
og alt overcnssteumtende ined Sandhed,
og sotootigt skal De sammt-nd ikke bryde
Derch Honed med, hvad jcg siger eller
strioer ont Miso Bronnt, sor det skal
jeg nok selv sot«svat·e. Ht·. Nielsen sor
teeller ligeledes Folt, at Miso Brotvn
er as stotsk-ts)erkotttst, det er en Usandhed.
Sandhedeit er den, at Miss Brown er
fodt her i Landet, inen er as norsk Her
kotnst. Skjøndt det gansle vist ikke er
nogen let Sag at tre sine egne Opdig
telser, saa ser det dog alligeoel ud til at
Ht«. Nielsen itke er langt sra at naa
stsent til dette Maal ved egett Hjcelp.
Dertttest· vil Hr. Nielsen ogsaa gierne
iitdbildc Folk, at Miss Brown er i Be
siddelse af store K«tittdsiaber. Ja, Misg
Brotvn er i Besiddelse as altnindelige
Skolekuttdskaber, sotn de fleste, that is
all. Jeg hat« aldeles ikke det ntindste
intod, at Hin Nielsen er en as Miss
Browns Tilbedcre og Bettndrere. Men
derintod har jeg intod, atMiss Vrown er
vcd at sætte Himmel og Jord i Beute
gelse, for at sorntaa hendes Landsntettd
til at give hende 15,000 Dollars, sont
de aldrig i deres Tid vil knnne have
Godt ellcr thtte as for en eneste Cent.
Dette kaldcr ieg ikke just sor en humatt
Behandling, og dernaest vilde jeg gjerne
vide, hvad dct er Miso Brown tror at
httn kou opvise cller bevise, sotn Ver
den ikke sor hat« kjendt; maaske dette:
at hnn er i Besiddelse af disse Kvalift
kationer, sont er nødvendig sor at komme
i Besiddelse af de 15,()00; nten vi·haa
bet« ilke, at Standinavetne skulde viere
saa enfoldige at oposre saa stor en Stint
sor Miso Vrotvn sont 15,000 Dollars.
Jeg tcenker at He. Nielsen i Aviserne
har lagt Matte til de sorskjellige Jndleeg
der i den sidste Tid er sretnkontnten intod
hans Opdagelfes-Logit og bet er gadt
at forstaa at Dr. Nielsen alligevel swe
focn en Mand, der ek tabt bag af en
Vogn. Og dette stal De vide, He.
Meist-m at jeg freindeles trods Derec
Skriverier freinholdet og fastholder inin
tidligere og den idag heri Bladet neb
lagte Paastand Din, at Nordmeendene
aldeles ingen Ret hat til Æren afAiner
ikas Opdagelse; nien at den med Rette
tilkommer Christ-offer Coliisiibiig, som
har gjort sig fortjenc dertiL
Dekes Udtalelse i »Pioneer«cn oin, at
ieg har inin Kundfkab fra »Skandiuas
ven« og dens Voghandcl, beviser kun at
De besidder en god Del af Dninhed,
Hin Nielsen. For det for-sie tjener, at
jeg ikke holder hverken ,,Norden« ellek
,,Skandinaoen« og jeg ejer ikke en eneste
Bog fra disfe Boghandlere. Disse Bo
ger, som jea hat min Kundstab fra, er
ilke at faa hoerken i ,,Skandinavcn«g
Boghandel eller i »Norden«s Bogham
del. Jeg har for i Bladene nævnt fra
hvilte BIger jeg kjender Amerikas Op
dagelses Historie, saa jeg bchover ikte
at sorklare inere derein. Alle de norslc
Blade et naturligvis enige oin, at Nord
»Iniendene hat« Krau paa en Del af List-en
af Amerika-J Opdagelse, og vil natur
»ligvig iktc for al den Del iVerden miste
Hderes Dei af Æren af Amerikas Opda
Igelsr. Hvorledeg fknlde jcg saa faa Inin
iKundfkab fra Nordnnrndene, at dct ikke
xer dem, sont har opdaget Amerika. Vi
itan vel snart blioe enige mn, at det ei
noget »Slnddet« De der koin nied; nien
maaske, Or. Nielfcn, at De har Dei-es
Kundskab fra disse Kilder, —- det cr vist
lettere at tro.
Herined antager jeg, Hr. Nielsen, at
De nu hat faaet nok af Americas Opda
gelse, og haaber, at De ikke en unden
Gang vil angribe Folk, og strive oin
Ting, sont De ikke kjender noget til.
For Deres Uvidenhed om, hoetn der op
dagede Amerika, har De bevist, er i th
Grad forbanscnde. Henned afslutter
jeg Inin Afhandling om Amerika-z deas
gelse og overlader Hr. Nielfen til sine
egne Betragtninger.
Med Agtclfe, i
J. K. J. Foged. j
"Slutningsbcinærkninger. :
Til »Stjernen«s Læscke: .
Ojenvidne til at jeg hat fnndet inig i
beføjet til at træde op imod Miss Brown
og Nordmændenes formentlige Opdagclse «
af Amerika ere disse: l
For sorste findet jeg, at Nordmænde- i
nes helc Opdagelfes- Theorier blot har»
sin Oprindelsc cfra gainle Hcdninge- For- !
tasllinger og Folkeeventyr, og naar saa
dertil kommer at Jrlcenderne har en Op- i
dagelse 500 Aar før Leif blev til, og
Amerika forst blev nyttiggjort ved Co
lutitbus’ Opdagelse, saa er der vel ikke
mange fornuftige Metniesker, der vil hol
de paa at Nordmændene freni for alle
andre sknlde fluge idem LEren, for A
mericas Opdagelfe.
Hernied tillader jcg mig at rette en
venlig Opfordring til »Stjernen«s Re
I—
—
daktion ani, nied et Pat- Okd, at give
si« Wening tilkjende om den her i Bla
hi og andre Blade ssrte Diskussion
oxn Amerilatl Opdsgelse. Benlig Hil
sen til Reduktionen og «Stjernen«o Lee
seie
st. K. J. zogen
I I
O
Vi stal gierne isaa Oisd give dort Sin
paa Sagen. Fsisst sorekonnner det os,
at denne Diskussion hat« ndauet sig til
en Bldtlsstighed, der nassten er ble
ven tisættendh og derncest trot· ni neps
pe at det valgte Einne er et saa
,,bmndende« Spergoniaal, at det til
treenger nogen ndfprlig Gaste-ist« Det
er dog Inn en Sinnle »Æi·e«, det dreier
sig ein. Stridopnnttetes Asgjneelse hal
intet tilseelledel nied Ameeilael sremtidige
lldvikling.
Dersoni det var en tksendsgserning,
at der knnde ocere Tale sni en stei· Aste
i Fokbindelse nIed Amerika-w Opdngelse, l
saa maatte Leis Erilson saa vcl sont Kos;
lntnbns nbetinget have Man paa enDel
as denne Ære. Men begge Mundes
Ære og Fortseneste bestgar met-e i, at
de vare dygtige og nsorsasrdede Ravign
tm«ek; thi begges Opdagelser as Anteil
ke var tilsældig. Den dristige Leis
Erikson havde vovet sig sor langt nd paa
det nkjendte Ocean og blev imle sin Vllse
af en Storni dreven ned til Lalmidolsz
Kisst; Kolninbns stillede ined For-seist
Kursen i Vest i den Tanke at finde en nase
mere Bei til Indien, og da han stedte
paa (l)vilket han ej godt tnnde nndgaa)
hvad der nn er ksendt sont Amerika,
fslte han sig overbevist onn, at det var
de mere Istligt liggende as den indiske
Øgisuppe, han haode trnssen paa, og
han levede og døde i denne Illusion.
Dog er det ikte usqndsynligt, at Ko
lntnbns var et stsrre Geni end Leif
Erikson.
Bi kan as ovennævnte Grunde ilte se
den Betydning, som ,,Æren« as neennte
deagelse stulde niedssre, og eevner
heller ikke at ssle nagen Interesse soc
Planen om at gjøre et specielt Studium
as denne Sag. For is stiller Sevillas
maalet om Americas Bevor-use sig i et
langt alvorligere Lys end det om Opda
gelsen.
Forresten hat vi ikke noget icnod Dis
kussioner, naar de kangjstesz aimen
interessante sg holde sig fri for person
lige Jndhugz nten dennc Jndvendingl
kan neesten anoendes pat alle vore dansk- s
l
l
l
amerikanske Skribenter. Saadanne
saurende Udltyk sont »Vi·ool«, »Dum
hcd«, ,,Løgn« iso. er snildet talt ikke
overbevisende Akgunienter i en Diskus- l
sion. —- Red.
Dr. R. Rufens-ers « S. Clakk
Str» Chicago, vedbliver at ndsende
sine Beger seit. Der er nn trytt et
nhyre stort Antal as denk, et Beois paa,
at de maa vcere gode oa nyltige. Se
hans Avertieisement i en anden Spalte
og hule paa, at hvig nagen lan tnrere
en sveer kronisk eller privat Sygdom,
saa er Dr. Rosenbeisg Monden.
Mm BrockmauW
GiordinnodcrsSkølcl
er den mcll paalldcltch da den n· mdkotpo
ten-l under Linien Illinois IINL Vrd
l
Hirn-n as Just-lclosidrnllnlnsn laut Museum
cdcimr Stole gnmtug lludeunsznusg l Lug
Minute-, sont niedrer-w m Lonugrulnbet og
under Nummqu laamsllom knnnodnch
Lugdomnuh llllt hojmml u aldclcsmlL
onus nn- Dann-L disk Drum lin Nrdlomll
Wbms ,’wrnlc1ntng lanukllnm Vetocunuclm
llcbu. Tauqu sum lidkk lnma nnq mal-!
da Hllnn » -:.’lms- Niman l all« lutntnltqr
Zlmdontnn.
Am N. Man St» nasrtfhlmqo Aus-J
R Burn911,
Handhabe lud
Semel- Suddclcr, Daskkcucr
Pidfkc ou »Nolics«.
sllcpnmtwusr iman muckt, og Ttlmdxl
stillt-Hi- garasllcl·cd.
St Paul, Nebraska
.-----,--,-. .-----x
THNP llNNllll LINN .
stijosellll lslaml
SME
lltsn lmrllsng liulsttlttsns Linjcs inusllom
s’k. JOSEPH og
sage-fu« cis-Wo Isumm
senkt-« Fuss-ons,
nun-usw von-,
Satz«-, susfom
Hast-nos, Minos-«
Aus-H Wut-am
l« (l: toliw llmss l lnu kctning
puu llms(.-(llinj: n.
M «llsvlluiug clalp« llupeep
i lnnlsimlt lms tin-il l):i«i.kt.·.susn(sms
Nye Pallman Palaclsssovevogne
Inmllx nltugtsntu
To lllug i lnws Ictslning istIssllHn
Fauna-In- ng MAX-»t- .It·.8« nah-.
El- gjtslllltslllgslsltslnlts frng i lnsms
litstning ist«-Horn Ausn. NVtI.·-»x,
Munle ls’AIt:I-««-:t,ss, Hi Trum Ymusz
Ihn-IS (’l«ns ng l«tx"(«»t.8««.
. . . . l
I(’tll(l.-(lnssi(lt;.k l(’«rl«n(l(-ls(- I Wall-us
rain tin-il llxtux lensnkIKnsol fu«
()5H«A. (»I N( « lktl it , ng Punk
l(-l’ Nunl ug UHL
l(’»1«l)in·l(sls(s chsr i Haus« Lust
mml U. l’. Ihm-n til alle Plzulssusr t
Vcsstmk
l·’ttl(lst-(slnli;z ls’urlii«·l(-ls(s- voll U. P.
I)(II-»l(«l- l Sl’. JOSEPH lut- tsllsn,·l’l«
Punkt l NUM, USL ng s)s·l·
A. lJ.-llx’l-SUX.
«X( «- III-T l ll.lN"Nl-«lslcll(s. XltlllL
I. llstllh W. P. lesleOll
lilcxnuk MAX-met (·-. l’. G l. A.
— 126 — ,
iMc vgfaak sagdc hun sagte-. Dcrfor vigcr jeg nu ftioillig Pladsen for Dig,
)i Dig elsler han og mig vil han ikke vide uoget af. Dn behøver ikke at lade den
USE fore bort. Bliv Du lun rolig has ham — Jeg gaar min ch! J kan være
M Gaarden saalænge J vil —- det stal jeg nak i sin Tid afgjare nicd ben, Guar
en nu tilhører. Jeg stal sen-ge for Alt, thi J er jo« Begge fattige og kan ilke giftc
«dcr, tiaur J Itztet ejer. Maasse J da engang fenere ville velsigne GribbecVallt,s.
— Vally, Vally! udraabte Ast-a; min Gub, hvad er dct Du tænker paa?
Wfkph — Joseph! O, naar jeg blot tut-be teile!
— Saa, lad nu der vare godt, sagde Vally, — vær rolig for Joseph-J Skyld —
Er 1«olig! Lad mig un gaa — ag plag mig ikkc. Jeg maa bort — ophold mig illel
W It bedek jeg Dig fremfor Alt onl: plej Joseph godt. Jkke sandt, Du lover
ig W fas, at jeg tolig kan gaa min Vej?
— Vally, bad Afta, gaa ikke hart? Hvad vil Joseph sige, naar han faak vide,
tvi hat drevet Dig hart fra Dit eget Hjem?!
— Tal uu ilke mere derein, Afra, sagde Vally strengtz naar jeg engang har
ask III-geh san blir del agfaa derved, — komme hvad dei- vil!
HUU gik hen til sin Kiste, tog sine Klæder og sit Linned ud af den, snaredc
U stimmen i en Byldt og kastede den over Skuldrene. Deepaa tog hun en Palke
Erred ud af en Ædste, ig sagde til Afrcu -— Se her, dette er gammelt sint Leer
MY fvau lan bruge til Forbindingerne og her er noget af en grovere Stags,
IVM Doktoren stal beuge, naar han kam-net igjen iaften. Her e: en Saks — Du
maa klippe Stykler saa lange sunFingerem Gjar det nu ret, harer Du? Hvert
Kvarter maa Du lkgge friske Omflsg am Hovedet, for at den brcendeude Hedc
ksn tmkke ad. Jkke sandt, jeg kqn ftole pack at Du ikke forspmmck Regel ? Tienk
Flkst paa at jeg har heutet ham op fra Afgrnnden — og at jeg maaslc nlligevcl stut
de VPIEVe It Du — Tu-gleinte, hvad der er Din Pligtl — Og ser Du, pas PM
« halt altid ligger hajt med Hovedet, for at Blodct kan lobe ned — lcrg ofte Pu
derne tilrctte. — Nu ved jeg ikkc mere at.sige. Ak, Tn vil ocl ikkc knnne laftc
ham VP Vg lerggc ham tilrette igjen, sanledes fom jeg lmr xijort — Zu lmr im
Kmftet til det! TagKlettcnmaier til Hjælp — det er en trofast SjcrL Jeg LU
ger W Joseph iDinc Hekuba-, — Stemmeu svigtede hende, Knien-ne stjnlv, hnn
kunde nceppe holde inlteiy endnn et sidsxc Blik set-die hun den Sygr. s- VorHccre
bevake Dig! Mcd disse Ord forlod hun Veerelch
menvK Hufet stod Pxæ ten og lallc und Klein-missen
Vally traadte hen til dem.
— Klettcinnaier! raubte hakt-sind i Qret paa hom, gaa iud og hjcklp Afta at
—128-——
Vally fukkeve dybt, hnn knnde ikke fvle den Trost, der laa i Priestens Ord. —
Udfaldet maa oi leegge i Guds Haandi gjentog hun beklemt.
Preesien Øje hvilede mcd Velbehag paa yendc. Denne Sjæl kunde Gnd n
mulig fotkaste, trods alle dens Manglet og Fejl. Saa gainmel han var — havde
han dog endnn ikke fundet hendes Lige i dei Gode sin i der Onde. Han saa paa
den Syge, der tradsigt knyttede Haanden i sine Feherdrvnnne. Han var ncksten
vled pas hum, fordi han forsmaaede det helligste Jorden kan byde en Mand: en
saadanKjærlighed, soin Vallys, ai han ved sin Ligegyldighcd forheetdcde et Hier-te,
der var stabt saa adelt og soin var istand til en faa storanet Hengivclse: — Du
dumme Bondedrengs mumlede han niellein Bruder-m
Vally saa spvrgende paa ham — hnn forsiod ham iike.
J dette Ojeblik bankede det paa Deren og Lagen tkaadte ind.
Balle skjalv saa fteerkt, at hun msatte holde sig fast i Sengestolpen. Det
var den Mand, ved hvis Lieber der for hende hang ForlvaIiing euer Fordvnnnelse.
En Mcengde Falk mengte stg ind for at here hvad han vilde sisxe, nien han viste
dein bort igien. — Her er ilkc Siedet for stgjerrige, den Syge maa have storst
niulig Ro! fagde han strengt vg lukkede Deren. Han sagde i det Oele tagei ikke
stott. Da han tog Forbindingen af den Sygeg Hoved, bknnnncde han kun: —
Her er atter en Forbkydelse need i Spillet!
Valy siod dleg og stiv fin en Villedstattc; Presten faa, med Forsæt ikke paa
hende, han var bange for at bringe hende nd af Fatning. Undersvgelsen begann
te; en engstelig Tauf-heb hvilede over Viel-elfen Vally ftod ved Vinduet, Inedeng
Tagen under-jagte dct forslaacde chcme og fakte Sonden ind i Saatenr. Hun
havde taget noget op fra Gnlvet og holdt del niellem Handerncz hnn trykkede det
til Leber-ne — dct nen- Fotlvferens tornetrandsede Haltet-, som hnn omNatten havde
adelagt. — Tilgiv — tilgiv, bad hun i TsdsangesL — Forbarkn Dig over mig — jeg
fortjener det ikke — men lad Din Bannhjektighed ikke viere starre end Inin Brode!
— Jntct af Saarene er dvdeligt, lpd Lagens Erklekting; den Karl Inaa have
Knogler sotn en Manittiiith. .
Kraftcrne svigtcde Vally. Hnn brasi i Graad og siyrtrde paa link foian
Scngcn og skjulie Ansigtet i Josephg Puder. — O, Nud oasie lovet! — Gnd von-e
lovetl
— Haad fejler hende'.- spnrgte Liegen. Priesten gjorde Tejn iil ham, sotn
ljan for:"1.d. .
— Korn til Dig selv, Vally, og hjcrlp mig med at icegqe Farbindingen san
igjen, sagde han.
—-»si:- Unten smetlekokretnjna. soc
P. H. Jaoobson, Bist
.Hesicbeslag, Jstundsirttelfe of Plove,
Resparation og isvrigt alt til anet heu
lmrcnde ndme protnpt og godt.
Ligeleded beforng de til Hinlnmndis
fm«1·etk:ingcn henhorcnchrbejdek og Re
pnrntionnu
De forskjmige Slugö AVIOMOMO
ucr sorlmndlcss i den-H Aarstid.
»s-..
Rasnms Hannibal,
Uonntzf Jndgo nml Notnry Public.
.-—. -..
Ahnmk rchtge Damm-um« og bciskgtr
jmique zorrctnnmn
»so-o
JndkadjcrcrPest-gi- For-dringen
»—..,—
kämmt Wink-onst paa Wiendosn nnd
Wand, Wund. on Orknncr i nodc og foltde
Lompnntek pan gnnstigc Vilkamu
« »M
Vitligc Priwlaan i Essai-nu- Iknfieo hurtiqt
og lnsstmnL
Et. Paul, Nebr.
D o v c .
! Un Person, sont hat« oner doo ( III Aar
og how Tot-heb iuaoel fon- Snicn for Ørci
! ne blev knrmst vksd et iwrdclrscnkoMiddeL
fonds-r Wa ’«wrlnngende Wfkkivelse over
sammt til cnlnnsr sont ønfkekch Man heu
venvc W til J. H. Nickoliosk 177 McDons
galt St» New York.
—
Dauucbrog Kjødndfalg
holder paa Lager
de forikjelligc Stegs scrkik og Haltet Kisd
Flasst m. m.
Is- 611 god Koalitct af Frdt hanc-c- stattg.
Franc part, Hin-.
Petcrien se Schlimm-,
AcsvkauccsAscutct i Danucbcss
Repmscntcrer Gontimsntal i New
York og Pbmnix i Ha1«tford. Bespr
ger den sikrestc og billigste Forsikring
mod
Brand, Wand og Orkan-r.
Allhnllniks
« EIN-H
Denn Damvmbr.
Indiana-r idem-Man fm m til
Rome, Sverikm Daumark
og Roland
T immer de man-me Betvrmmequhedkr til allerle
veftc Icsrifer san-c den vorkin csniom for Basis-Ic
snsns s« Vetbcifndende unser Reiten
V.;««iitkr1allich-skens But-r oq Landstr
A l. l- A I «- C c»
THOS. l. sUsDELL Gen. West Ums-Its,
Lucan-mer. l 12 l- sslls st» cMcAsC lu
H « , Assaittt it:W
IJÄlilPsKIBsBlLLETTER !
Fra og nied den lste Oktober, d. A. ,
bar jeg aabnet et Ugentuk for Damp
i stin: og Jernbanebiltetter i »Stjerneas«
sKontor i Damiebrog, Nein-.
i Gjemicmgaaende Billetter til ellerfca
· del gamle Land via den danske T h i ag
;v a l la - L i n i e n ellcr hvilken sont
i helft af de engelske og tudlkc Liniet staf
fis paa huitiq Tio til gjældende Dass
suotciingei gicnnem :.·.und. lig eller flüst
liq ticnvcndelsri til miq.
Peter- Dhbesoth
Otto Mel-Z
(T-cn tydite Singter.)
«l;ar Init aaburi Fortenting i det gamle
kPosth1m, og tilladcr fig at biinge i de a
"redc slaiidinaverg velvillige Eriudring
Jsiii vclforimicde Stagterbuiik.
s Paa Lager holdes en rigelizi Fotsy
Zning as saavel fetskt sum saltet Kde
lsog Flest samt alt til Faget heiil)sreiide,
sber offenes til gangbare Tsagcipiifen
i Baumes prima mutm
Ier mit Motto,og tun dygtige Folt be
Tfkjæftiges i mit Siagteri. -
Otto Werk
sThO PorkinsÄHnii Mill.
Kijb bin bedite
A
Spar Penge
Mrlmwles If
« otsesi somit-card
Nyftcv. Wehr