Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, March 06, 1889, Image 4
bit-J ern-th. .F J . I - CL. Ost-beton, PROJEle Nu Zwist n cskimscmniusnn sin ukdsin tsp x .««:-i —-s».s:.1ndnu«-...«« ««.:-s. ist« .Z ji«-« ii T neuem-am Revan UND-« H "."s».ni Dis-X TH Nd:- Amt ·»-.e«.1«11Vg-«11.HJ-k.s.)-s « ;:-·«.-O X» II ssthI -««1W«NH Pf as - :- - .".-HIH. IIHEITMINV MJRYflsJIL Ihn-um Un liutkttcx lu» »Nun-ein« Jesui. lH nun Wie Lin-eitlen n demnndme de u! m moque on Unum- ms Wonne IIUUNPCUMH es, H Nummer-L fu«-mont. Neben N. M. Pausen, nehm Wehr-»O »Komm Ehe. Johmom Itndeih :I«"ebi. Preneste-Inei- eset nunmlende tslsemnlam find oed Wenn-me nnnr Lendende dnosn skn um« ».».- - « --...- -.- — » -. —-. — — — ct ’!ke!tnnelscn(3 Illig lnder im »Den Dunste »stellen«-I nsthcnntiskc Unsinn- i Ankedning us en liile »He-w J’)·e)tt(10?" imellein vor St. Paul Mkddeler og ov. Wie date ikkeisxeito(1,.Or. Neues Sirt Dein ganer rng ned —-— iKnlbnnken, indtil SImkkcn gane lidt over. Tet hele vor inn en Speis. Tit Oplnsning iet- Meiecne viere det sent, ne He. Neble, der leenge har sin deeet Kunsten en tiene to Herrn-, men ieneee inne fpeeielt Estrnpologi, blivet sit mece etngstelig ogncrvse1, efterhaam sen fom Tiden nett-mee- sig for Pilgrims tejien til Kotigeng stbenhavn, hom Estrnp hin Vettdige sidder i Spidsen for Randet og stel quimy osn Neblee Af: bist, Taaeee og Psnitentfe er steerke nok M et qabne Vejen M kongelig Rande og Gunst for Mark Hansenc Pioneer. Den nye Adnnniftration. — l Vcd Varrisons Jndsirttelse i Pensi-l dentsiolen i Mandags liltmdee dct renn bliknnfke Paris en ny Magtperiode. Det hat nu fnldstaendig Konttol of den nd Isende Mage, og god Sikkethed for, at ogsaa den loogivende Mnge vil komme i bete Hemden Dette Laster et stort Anfoar pas Pak tiet, og der er noget vist uhyggeligt for Landew Befoikning i Beoioftheden osn It veere peisgivcn et enkelt Pay-tin Lnner og Yderligheder; naar et Pain hat- Mag ten Falle Regieringencs Afdelitigee. er der meget stsrre Faef for stadelig Leu-I Gnag og its-bedingt Adsninistkaiion endj r der er tilftede en fund og krafttgL Opposition, sont kan revse Udsieielscrnr. Jmidleetid er der an for det Hund« et de eepublikanske Ledeee af iidligere Erfaking vie vide at statte Vctrdien af et gibt Neun, og at de vil sembe eftee at give Landet en fund og nogenlnnde sam Iittighedsfnld Administmtiom Saa ltnge fom BesiyttctsessSystemets Oper tev vaeer bog dem, kan vi nameligvis Mc vente nagen Lempelfe of den Stegs syedey men der er mange fleee Om Mdee, huren Reform Almen-eh og Il M sente. at de givee es noget seid is Mc de den-e Sten. Dett als-wende stellt-end Gtsovek Cleoelattd, sont ist« sit-e Aar scheu blev ophojet til Lattdets fiel-sie Ein bede, trak sig iioisgaarss tilbage til Pli Iettlioet. Sau gansle let vil det maner ikke vere, at besiemme hvilkeu Pladss Mk. Clcvelattd bin- tildeleg i Landetö Distoric. meu den eile Ostistæiidighed, It hatt bkagte Sejek til del demokratiile Parli eitel- 24 Rats vedholdetidc Nebel lag, vil stedse sitt-e heim ett fretnragende Bleib-. Uden Tvivl vil ogsoa den apar tiske Distoriler finde megel at flge til Clepelattds Ros. Og hvad Nutidcn aussah er der Ect, sin vi alle — Re pnblikanete og Demokrater —— lau enes den; del et: Latidelg Frentgang et« ilke Ilepen all-ruht Skulde man betragle Mk. Cleoeletnds sbministkation frei Kritilens Stand pakl, vilde naturligvis den fersle stoke Munding blive: Udeblivelfen af den« If heim lovede Reform i Cioilljeneflen. Del var metdenlen og hanc Psklis er klerede Pregratn al bringe del stamme lige Bytlesyflem til en Ende, aten onl endfkjjndt var-te Tilheengeke gierne vil lkpsle sig med alder er skel ett Form-i Ring til del Bedre i san Hettscende, er den desuaglet san lille, at upmisle Jqsllsgete vel neppe ævnek at skjjnne fli- Reforttt. Dog lkal del sont en Bil lighed mid Mk. Cleveland indrjmmes, sl del virkelig veb hatts Operlagelfe af Eint-edel var hanc opkiglige Henflgl pg Tasttke, al gjettttestspke den lovede Re ism; men hatt fandt sinkt til sitt Sorg, sl del vir simpellhen for de kjere Stett M Skylb, ql pugjeelsenbe Planke Mlsntrel indi Bluts-seinem es al del Ue fu nieset ne han- esel Pstlic HI zvedledere sinn music- sJJingwnmper nied Ikeonkwr Uman 1 Listdfm ice Arke-leg wiedc for Nein-In bunnzenefketh Tok; statt-et nkxses nl jknensext Neue-sanke P1t«», us lsan neu-· hudt seist sth dem siidx;i«e«1fcde Pulte-U (·« Tit. lsleursnnd er en s.-.ui.«;«! 15 Gunst-: H iHe Aug Musik«-U. in «i n cu- unmkmmkr Te den«-·- Husfnksps Lien alt nlue H men nnnniuentix H unentss — oxs neu-te nubnue tust Hinz-H mn Nzenkas »Man Dei-. Rufst-Je veij Mr. Ncsixeluno Lxudt Im Hfuch ozs trink u des shou «ne JZJrab tun Nun-semin- :n’eioun »in nent paa lege Rock nie-O Buhlen der blasL sont gen-sh- nanuhzst mu, guo ten ;vigende Reform sig Unstug i en leinene ilcg steer Nepmsenlunon as Er Nebeller H sodemle Esnbedetz Flsvoroel vi er en sasgjort Modstander af de repnblikanske Madpolitikekeo »Ist-the Skiorte« Stettin sel, vtl vi imidtertib ckke made M en altsok beut Jnkokpomlion as see-heima eende kebelsk Blod i dekpositiske Legemes Anker-. Altnalganmtioncpwceszsen bot soregau gnuva Det kan parte godt som en Tilsekkning, snen aldrig heldig sont overoesende Bestanddele. Pan den enden Side see oi i Mr. skleveland det ssprste og smukkeste Ets cmpes paa mokaksk Tapperhed sspen Lin colns Dage. As erstere Mennesteslave ei sor qtvære en zorbrydelse, kksvese aldeles ikke sttrke Sjslsstyrke end der behevedes sor ligei Tanderne as Lan detö ssnnnensvorne Pengearistoktati at lstemple den høje Veskmtelsestold som et slet og eet RIversystenn J beste Stykke hetver Cleveland sin vokene Skikkelse ljsjt over Diskorieng dagligdags Figura-. Her staat Patrioten, Prineipets Mands, den selvstcendige Tanter, hvis nmgtige Rand ikke kan teemmes ved Guldets daueende Skjetn Mr. Cleveland tmkker sig nn tilbage til Privattivet ledsqget as alle hans Landmneeuds bedste Ønsker, og be mere retteenkendes Tak. Hang hunige poli tiske Opdvielse skembydet et gqnske ene stnacnde Eksesnpel i den amerikanske Historie. Hans sornbgaaende Eksaring var lille, desnngtet hat han vnndet sig et Navn, baade sont Styrek og Stute nmnd. Spur M Or. R. C. R» Reh-. Ja, jeg kicnder Miss Maria Adelinc Bronne. Hun er spdt her i Landes, Inen as norsk HerkosnsL Jeg befattek tnig ikke med, hvilken KaratterMisI Brown eller nogen enden er i Bcsiddelse as. J. K. J. Foge«d. W Si. Psal, Red» 2 Umsic- ’89. He. Redaktsri Da jeg er hjjlig sorundtet over den usokskammedc Artikel, sont »en Abou nent« hu indtykket i ,,Stjernen«g No. n, saa bedek jeg Dem om Plads for fol gende san Linien Dvem denne Abonnent ek, stulde jeg [- .»f : hanis Wit at orde. Eliiv Tereå Nava, nnar Te Ihren-r now l ThsifmI Om Teils Tier-bisher ils-c re Irre-ji Nat-nv Arn-, un um Ica« :..l!.. list-, nt de er rickxc ct lssins «-:. fu«-n « s: II ssrxxllizidcdem Zu es· « Hing tun .-:-·-: «;l·.:i1:ajoi-Zse nniulanlnecdr Beni..«il::.; sl Tut Liiskrllgtsrk « , L»;»«-:;:-:s« kanj s l sum it-; t-«:- at Hum- «’.·-: «..·...n H :t. Poui Lunte Hale ch ZU .: ’ J: Andre-; Toll-le kk«lc-c-l!r:r, ists inni. hin ku lsigri i dumm-) ill.-1s1:«r, in l;:-.1 ko is I, Esset-; ninngcs Benkzc Man faul ai ).Ii-:s,-irn foti zLilImlnscsnlnit cg «.’l1cits.,«"c«’«·-l IM· ilas Et. Paul su..1-.-:I·o»i fm entmu- andrnl Plndsz hnn vrd animi, at licnnc Masse-« nndnstmtelsr ille et Wonner nie-n kan, online naatfomlnilsh eitersom det betaler sig for Abannenter eller Aorrtrieude at brnge lians Blatt. Kunde der ikle godt arme-des en Del af den Plado, der nn er anvcndt paa Romaner (iom jo i Grunde-n ingenting er verd) til lokale Meddelelfer, og har vi itke samme Ret sont andre? Dei er et Spsrgamaal, som jeg vilde Inste at rette til ,,Stjernen«s Redaktpt. Saa bmmer Adannent med en hel Del Vesol om Kritilen over Dilettan terne her i St. Paul den nite Januar-. Hvem hat Æren for denne Kritik? Tag »Stjernen« No. 6 og se. Denne Kritik har ingen Underskriit as staat ikke under St. Paul Nyheder, iaa den maa degribe ligois viere fabrikeret af Redakteren eller andre Haandlangere, maafke endog af Adannensth men ialiald saa er den fand ag retfærdig og er det rette Udtryk og den varmeste Tat til vedlommende Dilettanter fra alle Dunste her i og em kring St. Paul, ag ieg trak sandelig ikke, at der er noget entstehende i samme, ialfald om der er, da kammer det ikke over Korrespondentens Hand. Det fynes ja lidt overmodigt at sige: »Du er neppe fandianligt, at der tldligerei det danste Spng hat vertet trykt noget verm- Tltoirfens, aldeles dertseet fra det iorDilettenteene farmkrmelige i, at blive Hundes-kostet en offentlig Kritik«. Ver rolig, Hin Abonnentl Enhver, som op tmder osfcntlig, maa vare belavet paa at bot-c Kritik, og kcm bare alle faa saa mild en Kritik, fom Dilettanterne sik ved omtalte Lejligljed, og sein de, i festhi «) nor en Gang for alle at rette Mis forstaaelsen med Deus-in til Theaterkrititem ital vi her oplyie, at Theater-trinken var et Ufinit at »St· Paul :Icyheder' for den Use, men var vcd en Fejltagelie i Omdrcekningen kommen bort ira eller foran det Odrige ai Jndlendelseik Jevrigt er vi He. Rai-missen meget talnemlig for danö penligc Omtanke for »Viel-items Beliekkd, og stal ogfaa sende for dam, am vi fknlde dehjve hans Isfistance oed Redaktienen. Vor Vens Spargsmaal om, hvorvidt de otte og en halv Spaltew Rum, som nn optages af »Sterdandens Tat zth' eg .Torvald«, ille kunde erstattet-« med Et. Paul Nyhederz stsl vi denftille til de ist«-de Wesens, og sceesta Leietindernes As Impulse For vor Sksld lngen Altar-; vi bajer as for Mai-rinnen Forelsbig knnde jo His. kltaamnöien gaa as til Oaande Ied at fortlare, hvad han torftaar ved ,nanfteendig Vehandling«. —- Red. Pf E — qaaende sagt, æriigt fortjcnte, saa kan kc mre stoite drraf, i Siedet for at blive Saum-runde deicvki·. Kinn Abonnent, spat Taro OWN ciuna til at stach Mcdkclciskrne her fm Ek. Paul, for jrg nor itte at Werts-n Hunde-, sitt-r at have samt en san nan Otaiiriig Vehemdling of » therncn««:s Nr iictmi for sine Amster, vii foitfikttc Anbede meb Utak til Um, ligesoin jeki ksit imabe og tro, at du« ri· ingrn andcn Tnuif, dcr oål pro-Je at ajorr bei-. Urinns iigc tiipasz, og flnttclig vil jeg bebe Tcm Din, His. «.’lb0nncnt, Haar Te skiirrr i.uen, da at vedspje Tcrcg Navn, for at en kan fe, hvem der skiikcr under cn Ilbonnenh i Sardeleshed, naar Te vil ptøve at giare Dein selv vittig paa Deres egen Bekvstning. Med Agtelse Peter Nasmnssen. Justinia, Acht-, 23 Seht ’89 Hi. Redaktjr Ebbeiem J «Stjeknen« No. 5, 30te Januar, striver Peder Rasmusfem »Bsdlerne tot-stets cfter inere Blod.« Dette gjør et itmkteligt«Jtidtryk. Ved at læse videre faa jeg, at Dommeren og Politiet i Chi cago er delerne, og at de hat hcengt en Del Folk, som itte har gjvrt andet end, hoad der var ket og loplig p. s. v. Hoig decte er den rene Sandhed, at Chi cago’s Øvkighed har gjort sig skyldig i Lovovertmdelse i den Grad, fom P Rnsmusfen siger, faa burde P. R. tejse til Chicago og ad loviig Vej fordre af dcns Øvrighed at ophøre dermed og lade Annrkisierne i Frei-, samt faa den nu vcrkende Øvrighed strafset for, hvad de har gjort, og faa en ny ög retfærdig Ov tighed indsat, samt et nyt Politi uden ,,r-de og blaa Naser«. Om P. R. er i dcn Stilling, at han tmnger en Toll, saa er der en Ente efter Pensan han tan faa, og da opretter han noget af, hvad de har nedbrudt. Ole Halvorfen. Uedvelelfer Im Washington. J Mandags paa Sie-get 12 naaede den 50de Kongres dens Udgang og Op løsning. Denne Kongres’ sterste vg tapreste Gierning er maaske Veltagelfen af det Foeilag, der ftjer site ny Stier ner til de« nationale Farvek. -- Jndfeettclsen. -—,,Stjernen«gaar «- Trykken inden Efterretningerne sm den ny Prassidents Jubsættelse ete ind lsbne. J Spndags var Udsigterne for den kommende Festdag meget tristr. Regnen faldt i Sirt-innig og Draperi eis, Vimplernes og Flagenes klare Far bcr blev iotvandlet til et stygt rsdbrøget Udseende. Dog vor Falk maiet samtnen i Hotellerne, hvor Madlugten fra Kjøk tenet, Dosten af jSesternes vaade Kle ber og Staaten fra Øltiælderne tiiiame men udgjorde Bestanddelene for en stinkt blanbet Atmosserr. Hatrifon selvs spgte L —l . . l sig en Tag-I Hvile tot bedre at verte beit redt paa Morgendageng Vesvcerlighess der. ’ l -- IWS s« »Ist-ver Ev— . ( Fra Nebraska-J Hotiedftad. » Maa, lnsad hat« Begiszlatnren lusttiit J denne U kef I Ja, den bar da lauet to Un L'ooe.( Ten ene gjar det losligt for et tstsnntn at date Bande- for Lpforelsen as et Samt-Onk- ser toller over 81.’-ut), med Lfnnpel Stetntneflethed, den gamle Lov -fordrede neinng to Tredjedele Majoritet. Den anden Loo var one at Staten stal betale en visz W. J. Wilsen i Tekantah S2,500 iSkadeserstatning, fordi han« bleo ilde vansiret under et For-sag paa at hicelpe Sheriffen at arresiere en Jnd- » brndgtyo. . Desnden er Loven otn at fokpligte Asfnranceselskaber til at betale det i Po-i lier fulde paalydendc Beløb færdig fra ! begge Katnre og tnangler blot Guyet-u rens Understrift. Senatet har vedtaget Raymonds For slag, hooweb Jernbaner kan beslagleeg ges og scelges for at betale for Vater og Forage leveret Kontrast-see under An lægget af Bauen, i Tilfælde hvor Kon traktarerne nagte at betvle. Senatet har endvidere gjart det alon ligt for et Byeaadsmedlem eller en By embedsmand at have nagen Pengeinte ,1·e6se i de Kontrakter sont Byen afslut ter. —- Det skal være ulovligt i en Note Ieller Martgage at indflette Forpligtelser lom Betalingen af ,,Attorneys Fees«. — IDet foreslaas at betnyndige Guv. til hver Zierde-Juli at benaade to Lin-Ends lStaffanger. Jokasten har Senatet sfret megen Tis paa Begravelser. Blandt hegt-ane de Forslag kan armes-: Roches Foeslag om Affkasselsen af Dsdgstraffen, Funcks Bill om Valgsedlers Format og Star relfe, Linns Bill am at give Koinden Valgret og Taggarts Forslag om at for byde Falk at vate Jernbane-Bondg. Sidste Sag fremkaldte en heftig De bat. ! Hufets vigtigste Arbeij hat vceret Vedtagelfen af Senator Ranfoms As furaneeforslag Den foreskriver, at i alle Tilfælde af Tab stal detBelIb, fam staat i Polisen, ndbetales, sg ikke sont nu gaa cfter Taksation. Og i Tilfalde hvor den Skadelidte maa an "vende Loven for at indfordre sit Tilgdde -havende, skal Kompagniet betale Proku .ratoksalæret sie hain. Det var nænnest Farmerelementet i Hufet iom sluttede sig im dette Forflagz det var forgjcrves at Assurance-Lobbyen sparkede imvd, det gik glat igjennem med 79 imod 7 Summen Gilberts Lov mod Aageki blev begra ven; den sik tun 27 St., as hvilke de » 21 var Farmere. » Højesieret haa nu affagt den Kjendel fe, at det daboelhovedet Submissiom Fatflag ikke staat i Strid ined Konstitu tionen. « F ——«- - - - «" -—«"— -«-——— I WEUSRICHARDSW 8c ccks Wisseon CSmokfatm Mktrtssklise i Sinkt-, Reich-h Mitw. Cum alno en klar oq muqu m Kann-, ikke Emsrket hnrik H fakvkr use y-» Inn sitt-u. Arme-g 1 Tusmdrr as rxs usw-IN tin-. te stal ikkc nuade dknsz mvkk IM, »J» bilde Inn, at nvqcsn andcn Zlags cr qumg » Stq dam, at Te tsmier bot bebst-, oa at Tks im HW hells, sicut-im « III sub-dreht qui-· Uns-. . Tre Stssioliekc 25 Its-, 50 MO. oq 81·00· TU« julgs aus Stehn-. Bruggansisning. Vmg en eller to Thrsfcfnlde as Forum for bvpk TM Gall-a as Jst-tm Ek euer to Fonsg sknl viic Dmkm sgtxgr Eva-stunk at imme- Kth Furcht mmisz Den oa ksr dek on- med rn stor s.-ke. It sarvr Ema qodk cr m Kunst oq man mai-dem at lckns Noqet qicnnrm Ohnqu vq vmknske ngi Vor Jan-e stal sikkett give Den-s Eint-r en tm« FuniiKulør. om den aiment-ec- wa rette Monde» er cmiom for at Tu- ittc bruack for nwet as za ven, idet en bsi Kulskikkc er lassequ om Vumsmk sandtkndey fom ausser at fotsune den-is Kunde me hvad visit heb-ver, bnrde baue vor form-Um Smsrsarve um Lager Tiltmktendk Wortenan stof pas dem SIqu Ist-holder entsva Handhabe W taten holder vor Smskfarve von L net rllcr anst» » iæl e den. Sind os Dem-z Adresse-fort oq siq oh wi ct Svro De Instck Avettissementet trott, ogvi vil feade Ietqttap weils, Richardson R Co» jin-limitati- ot. Carl Schiødtq Dunst Dyrlæge. —Eget Hofpital — Ossice i Ceylcts Ufstseh Gut-nd lslamL Nehmen Tat-: «Moa«nou!" Wle lMPBlWElJ BM Ut Vchandler alt Zlags Ho med Lctbed. kapaoikeu s—12 Tons pr. Das er i Spidsen for alle de andre. tei, samt- stært oq vorig. — Send cftcr (Eirf11h1·1«c.—— Lamlaw’s llesIaE Baamlmaskjue spat-er :3()——40 p((t· as Kostpriscn paa chnd Un chng kan lave 2—3,000 Vacmd pr. Tag. ed cn og komme Bevæqclse ftrammcss og asskjckres hvert Vaand og lckgges i udstrakt vZitilling paa Ranuncu 6irkulærer friL Dldresscrt W. Ä. L Ä l D h Ä W Anstalten-, Kansas —116— J of ep h 's Korn ikke med noget Snak merk, —- jeg vtl —- jeg maa ned til hamk Se saa — Slip rnig un ned og — hold fast! Hnsn var nllerede sprunget over Ge lcrnderet og Mandene rnaatte anstrenge sig af alle Krafter for at madsiaa det pludselige Ryk i Tauget. —- Gnd hjælpe os! raabte Klettenmeier og korsede sig« idet han ltb sin Vej saa hurtigt, fanr om der ved Vallys sldste Ord var faldt haxn noget ind. Alle stirrede med Forfrerdelse efter hende, tnedens hnn langsomtsank ned i Skyhavet, indtil det aldelea stinlte hende, tnaaske for evigt. Alle stsd tanfe sam Graven onsrkring det sied, hvor hun var forfvnnden. Det stramme Tang var det Enepte, fern gav den dsdstrætte Piges Bevægelse tiltiende —- Ulles Opincerksomhed fastede sig til det, am det vilde holde eller briste. Paa Mandenes Pander perlede Sveden og nvilkaarligt prevede deres Hander Touget ved hver Knabe, hvar det var sammenfsjet, —- et Meunestelio afhang ji af orn det holdt. —- Saaledes sneg det ene Minnt sig hen ester det andet, som am ogfaa Tiden var fastbnnden til et Tong, tarn marke Magter llke slap lss. — End nu er Tduget stramt, hun maa altsaa endnu bange idet og ikke have faaet Fabie ste. — Tonget leber snaet af, raadte den Sidste i Ratten, det stralker ikke til! — Jeseg Maria« staa as bi! — raabte Alle iMnuden paa hinanden, det stral ker ikke til! Snart var der tun nigle Alen tilbage, ag endnu kam der intet Tegn nede fra Dybet, at Vally havde naaet Maalet. Mandene tmngte sig niermere samtnen og faa taet hen til Afgrnnden, sont de lande, og gav saa meget som rnnligt ud af Tonget. — Dersam det ikke stralte til, dersotn Alt var forgjæves ög de igjen maatte trclke Vally op for at lade hende tiltræde denne Dsdens Vej paany, — en strikte lig Tankel Pludselig slappeg Tat-get — det var et frygteligt Øjeblikl Er det revet istyk ler eller hat hnn faaet Jodfcsief « Kvinderne grad hsjt — Birne-re og Mandene begyndte at vitle Tonget ap, dog kun en ldrt Langde — det sttammedes paanyl Det var altfaa ikle bristet, det holder-, — Bally har faaet Fodfestel Og nu — tys, htt! Er det ikke et langt, Zendsende Raab fra Dybet —- og Alle fendte med stielsende Stemme Svar tilba ge. Attet flappes Tauget, man vikler det op, dette gjentages nögle Gange, det set nd sein om Baly klattrer op lange Klippeveggem Jmidlertid ee det blevet Dag, men en sin, kold Regn risler sagte ned, og Taagenraaferne blive destandig tattere og tattere nede i Dabet Plndielig tager Tonget en straa Heini-w hun I —117— syntes at vilde sere det tangere til h-tjre, Mendene give ester og stytte sig nogct over knod den hejre Side es Stien; Vally syntes at stige hsjere og hsjere op, thi man msa stqdig vikle tnere op if Tonset. — Gnd were lovet, sagde nogle, halt kan ikke vsre saldet dybt ned — nur han ligger san hsjt oppe, kan hän endnu leve? — Hun stgek maaske kun endnu ester htm! mente Andre. Pludselig gsv det et Tyk i Tonget," et Øjeblik senere blev det igjen slapt — og et hvinende Strig hsrtes nede sra DybeL — Det er brnsietl hed det sra Alles Labet. Nei, det stramniedeg paany — det var tnaaske blot et Glædesskkig — hun her maaste sundet heim! Keinderne ligge paa Kne, selv Mendene bede, thi om de end alle hadede Storbondcns soermodige Datter —- sor en saa offersillig Pige, der st ver nede i Kuset i den sttrste Fate og Frygt, for hende slaar Alles Hierterz Alls ere Engsielige, Alle tvivlende i Sjeeleangst, okn hvad Udfaldet sttl blivr. O, gid der dog vilde tmnge en Solstrasle op til dem gjennent Tanzen, knn et eneste Dis blikt Alle stn rplige og se paa hinandenz de kunne Jntet ppdase ig mn over lade det til Tiden, der sniger sig langssmt frem. hvad den vel vil stre stem ka Degen. Tonget statt-, inen der kommer ikke en eneste Lyd skt Dybet. Er det btistet ög henger muer tun sasti en Klippeklsft, medens Vally allerede ligger knusi nede i Achen? Hvsrsor konntet der intet Tegn, inten Raub? Der kan manka endnu gaa mange Timeiz strend der kommer Hjclp ska Landsbyernr. Jngen neuer at sige et Ord — Alle lytte med tilbasehsldt Aandedret. Pind selig kommer Klettenmaier lebende. » — Se her, hvad jeg bringet med! Det er et suldstcndigt Redningstöug, hält bærer over Sknlderen. — Gud viere lovet! Da hun ntevnte Stil-den, faldt dek 1nigind, atsalig Luckard havde gjeint det Tong, hvirefter Stromminger strede Vally ned til Gribben — og se — jeg fandt det gsnske rigtig oppe pas Lostet mellem gamtnel Skrunnnei. — Det var et prægtig Fund! te Alle paa eng-ag. de teldste i Landgbyen Tegn mete! Klettenmaier, den gode Gud sendet Dig! taub-· Gud give, at vi endnu kunne faa Brug sor det, sagde en As og sta midlss paa Redningsredskaberne; hun giver ingell — pun rykker i Touget, skreg den Fikreste i Rcekkett; paa samtne Tid hIM de hende raabe saa tydeligt, at man knnde sorstaa det, da Alt blev roiigt: — Es der endnu ikke kommet et Tons til? ·—.Js, je! ltd det jublende frei Alles Leber. Man festeren Jernhage fle