T
iszorvald.
Fortielling
elf
no Madameer Geschick-w
-—- -«. —
(;7cortfat.) »
« zpkmnx jcq var ikle glad ord,
.,i·: Hi ifnlde here det iorste Gang’
m Freisinn-de, Inen Tak, fordi Dni
::1 endelig hnr iaaet Tiuid til mig.««!
talte nn lange nied Ton-old oini
jag; paa sin javne og hiertelige
c bad hnn hani endelig ikke tagei
. overilet Beflntning: haode hanl
wt sig en Gang, maatte han da en
iike gierc det igjen. Men hoici
qr inldkonnnen via paa, at det ikke
holde-, saa gjorde han bedst i at
stinks; han gjorde Synd i at lade
Hei-e i et Hund« sont hnn vidste ikke
blive opf1)ldt. »Da er hun en
Hig Pige,« sagde linn tilsidsi, ,,faa
X ogjaa kunne stille-J sont gode Ven
ied giensidig Tak for det Stytke af
, J fnlgtccs ad, enten det saa fette
rein elier tilbago «
kald sngde ilie mange Ord, tuen
nilde, ioline Stennne lagdc Fred
Wiss Eitel; han miskede inn, at han
onnnen her lange for.
a, gaa nn hie-m og son paa det,«
Last-umt, da Torvaid langt oin
. kejste sig for at gan.
a, det vil jeg,« sogde Tot-outd, »og
sodnat og Taf for i Aften øg alle
idre Dage og Aste-nei- nnd-«
« odnat Toroald og Tal fkal Du selv
Tranger Du til mig igjen, saa
n, book jeg bor.« Det var et varnit
1dttok,:der den Kveeld verledeiz mel
en gamle Fristolelærer og den unge
, og Torvald gik dient inld ai Tat
ighedsføleise over den Vetsignetfe,
igger i at have have en Bat-»bemes
«, iin ikke slippei-Tagist, iordi Bot-:
biioe store. Han fnlgte forsaavidt
in Vaters Rand, sont han ikke foo
Nat, nicn neesie Morgen sit-ev han
nde Brei-:
»Kja-re Sidch
ette Brev biiner Innaske det sidste,
ianr ira mig, i det mindste ai den
«-3 Vreve, vi hidtii dar vekglet Ja,
ei, Du man ikke blioe vie-d paa mig
det, nicn jeg kan ikke ander-irdisc
har last ne gjaret i mig, mcn det er
opnnet til at staa til uspigetig Klar
ior mig, at vi to ikke kan feiges ad
den Monde, sont vi hidtil begae har
Jeg oed nok, jeg hat handle-i
tigt itnod Tig, inen jeg vit nn bede
tilgioe mig; jeg hat« ingen anden
styldning, end at jeg var et Vani,
od mig rioe med af LieblikkeL Jeg
er helft, at vi kan viere gsde Venner
coel, men Kjasrcftefolk euer Dis-gie
kun vi aldiig biive, det fee jeg be
t. Du gjor derfor bedst i at glemnie
og det, vi hat« havt samtnen.
Med venligst Hiler
Ton-old Pooiscn.«
san ventede i stark Uro paa, hund
iel vel nn vilde sige. Bilde hun
e pred, rort cller? han genede ved
ken. Nei, der var dog vist ingen
e for, at hun skulde gribe den Udoej.
gik en Dag, der gik to, der gikt1«e,
var den sidsic Tag, for han attei
de reise. Hart havde lige skrevet en
kontrakt for sin Faders Hugmand og
de til det Vrng faaet en gannncl
o- og Fotmnlarbog frem, soIn han
sad og og bladede tankelsst i. Da
hans Moder ind med et Bien; hun
e hanc det, uden at fige noget, nien
te hain kun et kort iorfkende Blit,
hnn atter gib Han bkød Brevct og
e:
Aldri havdc je troe mnii at en dansk
n tnnde vere Island til at hanie saa
fl soin je desverre findet at vere Til
et nted di. du vilde alsaa kun Be
ge mi me dine gjentange Eber otn ecsi
tskab og kærlihe for at gienre nii til.
«e1· for dine udtcemne Ledster. Fydj
dU Maue stume di. Adt der im nn -
igge kan Viere tale oni naage Forbin: i
te Jmellem pos, behever je iage adt
di. Je have inn gn Ske loo saa
M Llfkekjeerlihe adt je ikke yndsket at
C Besidklfkn of di tned andre Visi
nnncr ao den Bekjendtslab eller stri
tned di oni sainme med Synderknust
e fige je dem heroed for Stedse Leooil
«. bcde di omstændi ike ofre og foruds
ige tni enten need din Person eller de
Breve.
AI
il
S. Laien.
" orvaid leeste Brei-et en Gang, han
te det to Gange, og lige nforstaaeligt.
det hom. Hvad var dog Meningeni
d det Stilleri til visfe andre Damen-i
km meget kunde han begeibe, at hnnI
atte veere tneget forneermetz men helei
Fevets Stil og Jndhold var hanc i hpj
Fad uforklakligL Da faldt hang Øje
Zu Brei-bogen foran ham; men hoad
»I· det? — bedrog hans Øje ham elleri
Iordan? Nei, der siod jo hele Afskeds
evet Ord til andet. «Et Fruestimmer
til sin sorhenoeerende Elster« var Oper
slristen, og siden sulgte det hele, Sekt
ning sor Sonntag. Es Lyo gik ptndse
ligt op sor hani, han vendte et Pat
Blnde otn, der stod det sieste, not et
Bind, og der stod det andet as SidselsT
gledende Kinn-liahedgbreoe; de Veror, s
der hnvde syldt hatt-J Sjasl med san in—
derlig Gliede, de Brette, i hvitte hanss
nnge Hirt-te haode drittket Fortnstningi
ocn den stjonne Sidfelg oposrende Kjærs
lighed, som han synteet at tunne lckse
gjennetn hver Linie, disse vnrme, preisg
tige Elstoodbteve var altsaa Ord til an
det strevne nd as en Brei-bog. Han sad
lidt og gt«undede, men da brast han plnd
selig nd i en has Lntter, ja han lo, lo as
hele den drengeagtige Forelskelse, som
hnn nn san stnntt hnvde kaldt sin serste
Kjkrlighed, lo den hort, san den aldria
mere knnde sinde Jordbnnd. Hans Mo
der toni ind, hun troede neesten, han var
sorrykt, sont hnn sad der og lo tned Bre
vet i den ene Haand og Brevbogen i den
anden.
»Det er stot et meget tnorsoint Beet-W
spukgte hun.
»Ja, Moder-, det er det morsotnste, jeg
nogensinde hat« saaet, det er Asstedgbren
sra Sidsel, nu er det sit-bi, sorbi, for-bi,
Hut-ro !··
»Nati, Gudskelov da, saa tan jeg
tnanske saa nsin egen Dreng igjen,« sagdt
hnn og dtog ham til sig.
»Ja, Moder,« hvistede han paa en
Gang stille, ,,t’an Dn tilgine mig, at jeg
ikte hat sagt noget?«
»Ont jeg kan, hvor knn Du spsrge
om det?«
»Ja, nu oil ieg ogsao altid oeere Din,
Moder, ingen andre stal sagt Loo at dele
Itlkd Dig. «
»Du troe Dn nn, « sagde hnn smilende,
»det holder Du itke, Tot-notd. Men nu
oe’d Du, hvordan del aik sørsle Gang,
Tsn giotsde noget, Tn itte kunde sortaslle
Din Moder. Tet tun Tn tinfke ·paa til
nszste Gang·«
»Der komnter vist ingen næste Gang,
Moder.«
»Jo, saannrnts »Un- ser san; nten tpn
nu, til Du httner san gannnel, at Du
ne’d, hnad Du aij og nat-r Du san en
Gang kanns-set- lijem til oes to gamle med
en tigtcg net og Itint Bandes-sah san slat
ni holde et rigtiat Fotlooelseogilde for
Jer, tan Du Iro. «
Tier var, sont et tungt Aug Inr lostetl
nf Tor-valds Statt-re, doobelt sri og let
reiste lmn til Stolen igien, og nu sorst
tunde han rigtig leve tned det·, nn, da
der ikte var tnere til at dele hans Jn
tet·esset«. ·
Ont Sidset er des-· at sorteelle, at hun
i den sørste Hede skstrtdte haade Fadet«,
Moder og de store Lastende san grundigt
nd som atdtig sor, og det vil ilte sige
ltot; de nat Oktle t hete lllytten, ntente
hun, hoorintod hendw Moder indoendte,
at hnn tunde seln lmue holdt itg sta de
indlnldsle Folk. »Du tnndc jo have
været gist for lncnge siden og have snaet
et Betst, nnar Dn haode taget gamle
Kund, tneng Tid nat-, tnen Du hat« nn
nlkid villet have det sinkt-e end vore Coner
er til det.« Dei var Mette Greves Ord,
og de var jo ikke videre trosterige. Der
var altsan ikke noget at hentez san ban
kede den stjonne Sidsel ined hosstegne
Hasnder alle de stnna Greoer og Gren
tnder san lystigt, at der sra den stille
Gaard nde pna Mal-km oploftedes et
Hyl, hvis Mnge niaaste neppe er hart
siden den trosanste Krig, som skrevet staar
i Pede1«Panrs. Ester at hun paa denne
itkc tneget blide Munde havde givet sit
betrcengte Hierte Lust, knnde hnn tned
den sornadne Sindgro gjennemse Bren
bogen og sktsioe det meget betont-stetige
Breo, oi for hat« hort. Eiter derpnn at
have nnlagt og haaret dyb Sorg i en
hel Manned, sorlooede og gistede hnn sig
med store Klavs sen Sm«ternd, en hakt
gamniet sær Prass, menhan hat-de ikke
alene et Bast, nten hele site, samt otte
Koer sornden Ungkvæg, san Sidsel havde
nlligevel Fordcl af at oente. Towalds
Frygt, at hnn skulde gsore en lllykke pna
sig seh-, hat-de hnn deroed pna det ester
trykkeligste gsendrevet; oin hun siden hen
gjorde lllntlee pna sig selv, sin Mnnd
eller nagen anden, konuner ikke denne
zottaelling ord; den stjnnne Sidsel er
henned nde.as Sagan.
—
Da Tot-mild var ftkrdig pan Højslolen,
reiste hnn ester Bestemtnelsen hen til
Niels Jeppesen i Lysinge. Det var en
frisk og munter Egn, han der var kont
men til; der varintet asdet tunge, inde
steengte, sont laa over Snngernp, og
Gnardens Folk var nogle as de sristeste
i hele Byen. Det oar to ptægtige Dotte,
Niels Jeppesenö hande; den cldste, Ma
rie, var jo optnget, men den yngste og
netteste, Sinc, var del heldigvis ikke.
Hnn oar virtelig ogsan en Perle, den
samme Sink, san liolig og glnd Zg dog
tillige saa sorstandig. Men Torvald
If I 1
havde paa Fokhaand verbnet sit Vierte-,
det slnlde da ikte atter lpbe af nied hain
sann leiste Gang, tienkte han, on var nu
fast beflnttet paa ikte at give alter paa
det Punkt. Eftrrhaanden lenede dank
sig oglaa fannnen nnd dc to nnge Piger, 1
san de nassten kam til at nnse hinandens
far Sasiende. Saadan gil det am Sinn »
innen ag nassle Winter nied. Tenne
Winter brngte ham dog en Nyhed: han!
lain Weste Gang i The-auch Han havdes
flei«e Wange baut Lnfl dertil Hemmt-J
inen Sangernp laa langt fra Bin-n, og
det at gaa i Thenlret blev ogsaai San-.
get-up regnet til de forbndne Nydelseis.
J Lnsinge var det andet-ledes. De nnae
has Niela Jeppelens var i det niindste en
Gang hver Vinter i Theatret, og denne
Gang tain Torvald need. Det var ined
starr Faruentiiingek, han gik til Turm;
han havde last faa mange Sknespil, men
aldrig knnde han rigtig forestille sin,
hvotdan dct sknlde gaa til, naar Perso
nerne blcv les-ende. Det var Hostrnps
inarsonnnc Kasnedie, »En SpnrviTrane:
dans«, de den Alten nnlde spille. Tor
oald kjendte Stytket neje, knnde entzog
faa en Del udenad ag glcedede sig nu
indcrligt til at se Peter Ravn, Skomager
Tokkeisnp og alle de andre marsannne
Figura-r Sarlig var han spcendt paa at
le, hnordan det vel ftnlde gaa til« naar
Dranning Gnnhild tonc ap af Hullet,
hinar Perlen havde ftaact. De kam lidt
sent til Theatret, inde fra Salen brnfedc
Orte-stennusilen dein i Mode og valte
allerede Anelser am noget start. Paa
Trappen madte de Ia Politibetjente, der
kam Ined en fnld Mand, fam paa en
ineget basrsftet Maade protesterede iniad
den Behandling, der tilvelteg hatn.
Det var ikke naget videre lyslellgtsFors
spit, Inen det kunde ikte farsiyrre Stem
ningen. De var lige kam-net paa Plads,
da Eil-kniest gik op. Torvald havde ventet
ai se lnle Seenen fuld af Studenter,
men der sad knn tells Herrer ag alle nd
pyntcde paa tarlljellig Mande, faa de
lignede mere Bajadfer end Studenten
Saa lang de »Ein Frihed« ganlke kjønt,
inen han havde dag tidt hart fnintkere
Sange; og saa begnndte de at tate. Tor
vald lattede med spandt Qpinærksoinhed,
inen act var hanc ikte Innligt at farstaa
det halae af, hvad de sagde. Hele Tiden
lad der en nnderllg Hvislen, sann virkede
i hvj Grad forslnrrendr.
»Wind er date-« fpuisgle han.
»Der er Snflm"eic,« foarede Marie,
,,vi er san Inkracd See-ten, derfar kan ai
hat-c ham.«
Jan faldl Tæppct, nien det gik snart
op igien. Scencn flnlde nn forestille en
Skal-, men der slnlde en nieget levcnde
Inksbildningdkraft til at se en Skov der.
Pua tzet gainlc Vaglasppe var nialet en
So oingioet af Turn, Inen flere Steder
var der Hnller i Spen, haarigjennein
man stimiedc Lys og Stille-lieh der be
oagede sig begin-d Midt paa Sees-en
ftod en sur Pakkaase ved Siden af en
fort Pal. Peter Rai-n kosn ind, men
han var heller illa-, fusn Torvald havde
teenkt sig hacn. Det var, fam han hele
Tiden Inn siod aa giarde szer og.Gri
mascr for at faa Tilsluerne til at le.
Mcd start Befvær sit han endelig Palen
op, og nn skulde det vidnnderlige ske.
Men der stete intet vidunderligt. En
ftar Kjaslderlem blcv lnlket ap, ag der
nede fra kam den gamle Drpnning an
stigendc Trin far Trin ad en Trappe
eller Stige. Nei, der var Skitffelser
paa ethvert Punkt; ogsaa set-ere, da der
er Sceneforandring fra Konsulens Sal
til Stamagerens Kjældcrz alle de rolle
havende aik nd, sra den ene Side blev en
trebenet Slol studt ind, bageftcr kam
Skocnageren huinpende, det var hele
Seenefarandringen.
»Nei, er det saadan at lannne paa
Kaniedie,« ndbrad Torvald, da de kam
ndeiifor, »saa vil jeg dag heller læfe
Stytterne end se dem·«
»Ja-, det er daarligt,« sagde Marie,
»inen jeg har da heller aldrig seet naget
ndfart faa sitnpelt.«
»Ja, er der naglc af de andre, der
giar det bedre?« fpnrgte han.
»Jo, Du sknlde barc se det Selfkab,
her var ifjar, de kunde rigtignok spille
Komedie; men de komnier itkc for lern
gere hcn paa Vinteren.«
Tct neevnte Selskab kam agsaa hen
mad Faraarei. De stnlde spille »Er-end
Tyrings Hug« en Affen, og dct Styktc
oilde Sine saa ooldfam gierne se. Ma
rie havde Hovedpine; Tarvald ag Sine
niaatte del-for tage anen ene, hvad ster
lig han ikke havde naget itnod.
Der er sagt, at det daglige Sammet
har en for-underlig fannnenknyttende
Mant. Oin det gierlder i alle Farhold
sial lades usagt, inen at der er naget i
det beviseg blandt andet af de hyppige
Giftermaal niellem Entemænd ag dereg
Husbestyrerinder, eller mellem Enker og
deres Gaardbesiyrerr.
Om Tarvald kan meldes, at han nu
iaa lange havde gaaet ag seet paa Sines
dybe Øjne, at han ikke ret godt kunde
l
fordlioe aber-et ltet-tts. Den cFtolelse,
Boot-nnd hatt ontsttttede l)t"ttde, ttttts stm
ttidt sotfkjellig sm dest, du« itttnde dtttxset
ltttnt ntod Stdseh lzttn ntrntc tit, ttt dtst
Unt« merkt-en snntttte statt-Hex sont ltttttdtl
ltnnt til lmno Entkeimt-, ozx ltnn lttttsdts il
det lttslc sent-ist tttd ttt slndts Rede i den«-. ;
J ttkt ssnld intt dtst ltnnt gtttttse tttttttlizstli
ttt blme tlttt must-, ltuttt tstdi »Eint- lststdt
nteie ttf ltnttt end ttf alle de ttttdt«t-, og nd
stisttts sitt sttt et Asslng sntlttstt lmn dozt
like din.
I
O O
Te sttlgttsd sont sagt til ttotnedic den
Aste-t. De tog tned Totiet til Btten tsti
fttd nn ved hinandens Side i en as Lo
gernr. Men den Asten blev usokglenk
ntelig for Tore-old, hans Oje hang nim
vtsndt dtd Latnpetatkken, ntcd Øjc og Orts
ttId hun, nlt ndenont lsatn var glentt,
Inn det l)ct·lige, der sont en Aattdeaabtstti
bat-eng tindtede sor hattet Die, kttn i det
levede han. Saaleded vat« det, ltntt i sitt
Buntdont havde dwntt otn Sittetpil ots
dott ikke soaledeo, stimmen-, hetlitttte end
hatt nogensinde yavde tttntt sitt dist, titl
ledetz det het« op stu- hatn. Mtttttits sor
vitttsde Innlet gjettttetttfo’t« hattet Hierin-,
da hatt i dett lyse denmnnt ved Sitte-s
Side gik hjetnad. Stettketse og steerkere
httiskede det i hont: »Ohne- det utsl nottrt
herligerts ettd Skttespillekenct Lod? Statt
stetn der i det glintrende Lytt og sor de
httndreder as want-Routine Ttlttncke at
tslke Digtcrnes Stamm-ten ltegtse Liv
i derest Ord, saa de ret tttnne ttsænge til
Hiertet«t«
,,Naet, hvad syntes Du saa otn det i
Asten?« spurgte Sitte nu
,.Aa, det var dct dejligste, jeg hat«
seet,« udbrjd Toevald nted Banne.
»Hm-r de dog man met-e lylkelige, de
Stttespillere, der ketn saaledeel!«
· »Au, det Inn saatnttnd tit vcete en tynd
Lykke, efter hdttd man siget·. Dtst er tin
qlligettel underligt at here suadtnt en sont
Stig Hvide tale satt vartttt og stttnkt otn
trosttst Ksterlighed, naar di satt ve’d, at
hatt lever skilt fra sitt Konk.«
»Nei, gjør hatt det ?«
»Ja, og det satntne et· nok Tilsteldet
nted slere as dem. Hun, der spillede
Regitze, skttl nok dgan met-t- en flcnt en.
Der slal vist i det ltele en stterk og god
Natur til altid at leve i det glitntende
Lin og spille en m) Rolle næsten hoc-r
Asten nden derfok at opgivc sig selv.«
»Ja, dtst er sandt not, ntett der man
da giveg gode og Edle Mettttcsier blandt
Sktiespilltsrne ogsun?'«
»Jet, jtsg kjettdet det ikke, tnen cftet
hvttd ntan sigek, slal det not ittc otere tet
mange«
Hendes Otd gav ltttnsz Tnttkcr en nn
den Retnittgz httn ltttn til at ttkttte paa,
at det stnttkke Billcde tnaaske ottsaa haode
en Vt«nttgs"tde. Eiter et lille Ophold
sdgde han: »T« ntna dott alligenel viere
hettigt list-sont Stig; Hnide at vtrte op
fyldt ttf en dt«;l), inketslttt Jtsrerlighed og
satt efter en ttosnst Kntttp nt oinde den,
ntntt elsker.«
»Ju, Du kan jo snakle nted of Erset
ring,« sngde hnn skjcelnth
Hatt blev blugsende »d. ,,Jeg ve’d
not, hvnd Du sigter til,« sagde han,
»nten det var tun nogle Decttgegtiller,
sont ikke hat-de noget nted vittelig Kitte
lighed at besttlle.«
»Og ved Du saa nu, hvad vitkclig
Kikerlighed ee?« spttrgte hun.
»Jo, jeg her leert det,« svaeede hin
sagte. ·
»Nun, og hvetn er satt nn den udkaa
rede-, otn jeg tot spøcgcTN sttgde hnn
ntttntett.
»zum D u spptge otn det, Sitte-»
spttrgtc hatt alvorligt og standsede Gan
gen, idct hatt samtidigt strstede et lqngt
Blik paa hende.
Da sotsstod httn hntn plndselig.
»Nei, Tot·vnld,« ttdbrpd hun smeete
littt, »hoordttn san det falde Dig ind?
Tct hat-de aldtig nnet mig.«
»He-wer Du da virkelig ikke as mig,
Sitte?«
»Jo, men ilke paa den Mande; nie-n
dct er ogsaa lun nogle Ultaaneslinsgrilletz
Du get-r og satte i dette dejlige Pest-; er
det del audet, hvad TdrvttldlM
Hatt vidste ikke t·et, hvad hatt skulde
svakez der vat- noget i hendes Stenttne,
sont kttnde httn bqade le og grade, stta
hatt sorstod iste, otn httn talte Spsg ellee
Alver.
»Nej, lad tnt det vare glentt, Tor
vald!« sortsattc hun. »Lad os blive
ved at værc gode Venner sotn hidtil. Jeg
har stanwend aldkig husket paa andet,
end Du var ntin Broder, setadan havde
jeg vannet tnig til at se pqet Dig, isten
det stulde jeg maaske ikke have gjort.«
Hatt gik stemdeles tavs og nedslsctet,
og hun bleo detsdr ded: »Vi! Du satt
lade være at være vred paa mig, Torvaldl :
jeg san nn ikke andetledes, men lov mig
sau, at alt imellem de sketl date ved det
getntle, html-W
Htm rette htnn Haanden og sca« bin
lig pqa hem. (Foets.)
th MHC ormick, T)1.A..K’csndall, T. Fu :Ucc6arm, «Li’8.’)(.«1s3ilfou,
Wurf. Nimm Kass. LiszfiiL Kardi.
LithcnsssNatioanisBank
VII III-III- ; ZEISS-TO
Tka als11iitdelik33 schniwdkocvciniith JOHN-m
Mute detach paa dcponcrrdk Sammet-.
--——-Dire««ers-——
T. l««. LIOOAUTY. IV. A. Xsllxkstt )N. ltURTNU A(,d(·)11.
A. Ä.l(l-’.N1)A1-ls. lä. H. blucnncdllcilcz
. ’ . : -, ) , .
(-(-(). l:. Lum. A. l« Lache l. »Im-nn.
l’I—-se-s1tlnm.. thmn Ast-lau Nimmst-Ar
HZTERlZATIONÄL BANK
DÄNNB BROLH NleZli.
- - -
Music-desto Vantspkrktnikm obs-»O
Penge tillukmg paa gut-füge Betingclsn paa fast Neudom esse-r perfonlig Sic
kerhed. VeMer udstch pcm alle lebende kztasdcri Verdru. Dannpfkibcibillcttrt
til og sm Europa falgcg.
Not-tm Public tilstede i Bau-few
f,--.......
U. L. Schlytmh Pun. Mo N. Lchlntmh AM. Kac.
ZEIT OF ZEIT HEFT WH
l)imno1)mg·, N( l)mslc:. —
lldsptcr almtmdelig Bankfonsetninw Korrespondemekt
Sterlig Opmærkiomhed »ja-sites Jndkasse Anmmmn l.;x,.p«»,»» NMMMI Zank
rin oilketbe r Macht« l· Ud l . M«·«WYWK-N V
g«h . sp g l um m « Tag Orts-um Nu- smml Bank
Espirsteshente betaled nun Wams-, fin Ind- www Numng
jmkeg pa« let-Mer- xw · Ciisizssnps Nur-muss linle
« s nie-wir Ist-AN).M-xnk.
NOTAIIY PUBLIC til-tod» isljunlmu
HJ
..-—..— » -.,—. —
CH- Yæul Lzzciionællmylk
—- Esiersplqcr til —
Howard County Bank,
Fä Alex-, JWOXJJWAL »
Autoriscrct Kapital: SIWWL - - l"illk.«tult Kcipitxilx 55()»000.
lldfsrer aluundelig Vattkkomstnnw Bei-Her Itdjirdw pau alir Niman lebende Nyct,
TanspsfibssBillektck tilinlgs, til og fm alle nimm-ish- Pinjtmx Truge ndlauncki pau gan
sfige Vilkaan Vi gspr Ublaauingrr I gode Kanne rn LE vermutet.
»-, . . » « . . W
A. Ic. UADFJ N.W. WI«1l-l«.·-2, U. Ic. l-l«)AN,
lässt-Idan Hi« im Rad-»Mit
Førfte Nation-nd Bank,
« st» Paul, Nnhpnska »Es-W
Mai-erst Kang Wpo -- --s— Voholdnjug og Wean WIN
Udsprer almindelig Batkaomstuing. »Im-m- Lksmtmz pim depoucrcde Summa.
Scklgcr Polster-, Wall-are i um- Bcidcusz sum-c Byuu
Ni. Sjøholm
-»-:sDRUGGIs-11()G ApoTkuki H
— 1·"(-sl)mn11t.ss« ssk —
Lmjszemidseh Medicina-V Ic(kcnjkulj(-r. Pumntmocliciuor. Muls«g, Fonvostokied
HGIGÄRBR ÄF BEIBTE KYÄLITETXO
ts- Lasgrkeceptek udvyldesz omhyggelxgt paa euhuek Tinte i ngnet
M. Sitholnh Danncbrog, Nebr.
4.11.130:1:s1«1 0«i«:(). Ist nnd-s
Böhn c G Rimsi.
Modelmagafän ELägkåsimdsalzy
illeesi ttdjc Ha . e. --—- ist-and Jota-tm Nein-.
- smgks «- Its-.
P1U·101'Slli!f-I, Cmmtlvk Sisi,4. ZI·i—iruf-s-r. H;I(«j!(s. 1«":ksr(lf;,-ts SILEHOFL
komme-« 03 List» sm- summty Eis-·- -·1»r(-L.l»s. u. »s. v.
Ligkistcr s1!«-I»:.s;r«1Ins-Julius
·Da. Ists-: Em,
41 S. Mark Streck, Grimm-, Jll»
et uddqnakt vrd Tun-Wo fprite lhnuekix.;s..s :.«- beimmch hat
vmtnsrret i cru- .-,«:«l »s. « s: von nieste ännoanvme Berge
C Umetlbh ioxn hat qyorl Bebuwtmx ::!tu:r us ist-mäst- oq
schilt- sllqdvmmc H Ins-sit Erz-L ..«. s ·.f:..«"i’s H ji like H
»Wele ins-v norjhs m san-sc Pan-W .:· wo III-N tka Oft-W
Duelis Vehauslin . uns-heim :-.--.:·«-.««2«I,vikmudnstk - »
cis-spra- Inmmss Mit-« on trumg - Museum-. pp hing Demna- sr »du-o mit-e
Patiente- ul enhvu Isd met Sitte-me kgkpkkke sites-usw paa.
« iaasons Uheumatstmk oq Osak, Brustin vorm-m
Kronisie S donnne« Pwekstmdnamn Jus-gering escr seen-fis Jot
doikltm schie, serv-O v« mie- Ocvcdpmr. III-tödlich Tap- a entkommen-n
soc-innere Tinte-, Nimm cladosthuniosq. mein Dieb« Ost-In- k::er .- ekulfyke, sto
ien, Rinier-m tuned ten alle inmit- cysdossmm bedeckt-les mu- stort Denk
Kv ndes dommc es etc-nett Sism, iaaism unsinnig Costmsh Rem
vagheh Undetlikswtseuxh angetan-MS Its-Isra
atioss, Les-convey III Its-m og Instituts-stumm cnqdom umsonst-Ich tu Kunde-,
bebenhlti med den udekltqfte mora, oq Innres Iasane Zum-we hvck andre Lemn- hox feil-t.
Private Sygdomsne wes-umgehe If Unqvoms Ubesinmgbedek ou UND-suchen
nimmt-Use can-I web alle derei-(v«tfxt-Ikn »Kann-,
iaiom missen-, Ist as III-Im- oa Linn-tm utys Isoo sau- es III-u uöitkm tu
Fortentan antun-lia- Ustsmmum Unste- -.g Islækcszvadonsmw sum-. via-« sum-Mun
urinlsduius, vedasteo burtt t, oq I Indes-« Jan-heb vev can og um«-um Music-L mir-sie si
III-G Ists-It Esset-. LIM- «vr«c.»::1dr Lvakiilopru meso des-« »Es»1ns-ksie«sr m Ein-few sein
kus er edmgen oq Spindel, anlcqt ums «- mklhk »Hm-c es qodtkornde zou oq dem-wider Wer mev
fnld cillid M mig, iom psa tote jid oq used onus wtgtkndk Sitten-bek- mt likm e Sander cg Ums-ims
tilbaLr. Mem-ine- iendes dumm nnd im Osava o« u disnd Ost-mouss- .
en ·af nng Ums-et Vog »Ja- 52 Stdn-, set .11 fuld Be
ægebog for Ennvexj sindelie us ämtxesiclegrmet og den sormelli e- Ok
aaek, de almmveu ft set-Kommende knusssc gossen-h dem jkotedquetie og Kut. Sendes m tu
abser seh Mel-tagt Ie- af et L Erim Innern-i
es sahen Hog pas N Sivet omdaudlek sse
ungdommens Randg ver, private Skoqdommr. Unavsmeilldspskrelfek
Hex-JEAN »Y- ogTukseFm ei stic stufde- Seases frit I fernster Dsslcq ved Modiasetien
es s« nat er.
Kost-Miit dvekas delllqdaqe Its-L Brei-e tout-e Wes used hilf cis-is is In
ikslssbed- dt IRW i m III-Fu aabnkr. tem- vg dessem- dem aus-. Use Biere addkkiietes
Dr. . vfmbetg, 41 South stark Streck. Siman Jll.
U